FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed

Transkript

1 FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Københavns Universitet

2 Sund mad er ikke svært Vigtigt at undgå det ekstreme, det underlige og det farlige Sund mad i institutioner har stor betydning for Vækst og udvikling Risiko for Sygdomme Fedmeudvikling Risiko for livsstils sygdomme senere i livet Udvikling af kræsenhed og præferencer Børns viden om og erfaring med sund mad Kostvaner senere i livet Mindsker social polarisering mht kostvaner

3 0.2

4

5

6

7 Sukker FVST

8 FVST

9 FVST

10

11

12 l1 Postdoc, cand.scient. ph.d Lene Schack-Nielsen Lektor, læge, ph.d Christian Mølgaard Cand.psych.ph.d Mette Underbjerg Lektor, cand.psych.ph.d Lykke Mortensen* Erik Professor, overlæge, dr.med. Kim Fleischer Michaelsen *Institut for Folkesundhedsvidenskab, SUND, Københavns Universitet Udredningsopgave for Fødevarestyrelsen Findes på:

13 Dias nummer 12 l1 FVST havde et bredt oplæg i udbud, og det endelige indhold blev besluttet i samarbejde med os som tilbudgivere Baggrunden var en både politisk og offentlig interesse for betydningen af maden. lsn;

14 Sukker Det er en udbredt opfattelse, at et højt sukkerindtag påvirker børns adfærd negativt En del ældre veludførte studier har ikke kunnet påvise en effekt af sukkerindtaget på hverken adfærd eller kognitive funktioner Undersøgelser af børn, hvis forældre angav, at de ændrede opførsel i negativ retning efter indtag af sukker ( sukker-følsomhed ), har ikke kunnet bekræfte forældrenes opfattelse

15 Sukker Studie med 5-7 årige drenge, hvis mødre fortalte, at de ændrede adfærd, når de fik meget sukker Børnene fik alle en drik med et kunstigt sødestof, men halvdelen af mødrene blev fortalt, at deres drenge havde fået en stor sukkerdosis. Efterfølgende blev drenge og mødre observeret, mens de legede Mødrene, der troede, at deres drenge havde fået sukker, rapporterede i højere grad hyperaktiv adfærd hos deres drenge, end mødre der ikke havde fået denne besked Mødre, der troede at deres drenge havde fået sukker, indtog en mere kontrollerende rolle i legen Hoover og Millich 1994

16 Sukker Årsagsforveksling? Et højt forventnings- eller spændingsniveau hos børn ved festlige begivenheder ofte sammenfaldende med højt sukkerindtag Andre studier har vist at bestemte farvestoffer og konserveringsmidlet natriumbenzoat kan medføre hyperaktiv adfærd Disse farvestoffer findes i slik og sodavand

17 Konklusioner En usund kost, dvs. en kost der afviger væsentligt fra de officielle kostråd, kan have en negativ effekt på børns læring En sund morgenmad, og i nogen grad også mellemmåltider, ser ud til at have en positiv effekt på børns koncentration og korttidshukommelse og dermed deres læring Effekterne ser ud til at være størst hos de yngste skolebørn

18 Konklusioner Et højt indtag af tilsætningsstoffer (farvestoffer og konserveringsmidler), ser ud til at kunne have en negativ effekt på børns adfærd med øget hyperaktivitet Ingen studier, der har vist, at et højt sukkerindtag medfører hyperaktivitet For børn, der får en meget ensidig kost, ser det ud til at et vitamin og mineraltilskud kan have en positiv effekt på deres læring

19 Kost og ADHD?

20 Stigende hyppighed af fedme Også de første leveår

21 WHO Child Growth Standards years 1 year 2 years 3 years 4 years 5 years Indføres i den primære sundhedstjeneste i Danmark 2011/2012

22

23 Comparison of WHO with Danish reference - boys WHO Danish 97th 90th Weight (kg) Comparison of WHO with Danish reference weight-for for-age percentiles for boys 75th 50th 25th 10th 3rd Age (months)

24 Google: WHO Growth Standard

25 Nogle af argumenterne fra SST Det vurderes hensigtsmæssigt at benytte en vækstkurve, der er baseret på børn der ammes. Størstedelen af danske mødre ammen deres børn fuldt i 4-6 måneder. Det har vist sig at børn der ammes, vokser anderledes end børn der flaskeernæres. WHO kurverne vurderes at kunne understøtte en høj ammefrekvens. WHO kurverne vurderes at kunne bidrage til en øget opmærksomhed omkring tidlig indsats overfor overvægt. WHO vækstkurverne vurderes, at kunne bidrage positivt til folkesundheden

26 Alternativ kost: Det farlige Det underlige

27 1 ½ år gl. pige på fedtfattig kost næsten uden kød og med rismælk 400 ml sødmælk 400 ml sødmælk Rapsolie i maden Rapsolie i maden

28 Growth of Dutch macrobiotic children Dagnelie et al

29

30

31

32 Kernesunde pointer»det er lige før, at det skærer i hjertet at se et lille barn drikke modermælkserstatning med komælk Brug erstatning med gedemælk i stedet.»børn under 3 år skal ikke en gang smage på mælk«, Tilsæt en teske hørfrøolie per flaske modermælkserstatning Undgå mælk og gluten hvis dit barn har adfærdsproblemer

33 Politiken 31.Maj 2008

34

35 Holistisk Ayurveda Psykoneuroimmunologi

36 Mælk giver øget slim i svælg og luftveje positivt fordi det renser ud

37 Dyr fyldes med fortvivlelse og desperation og danner stress hormoner når det skal slagtes. Når man spiser kød spiser man samtidig disse negative Kemiske stoffer Det samme gælder fisk. Man har vist at de udskiller adrenalin og noradrenalin I blodet straks de bliver fanget

38

39

40 Meget mager kost kan påvirke væksten negativt Antallet af måltider Responsive Feeding Fedt indhold Energi tæthed Energi indtag Vækst Infektioner

41 Sund mad er ikke svært

42 Mælk Moderate mængder ml/dag

43 OPUS Skolemadsprojekt OPUS Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad

44 Fisk, skaldyr og tang Danske frugter og grøntsager Mad der passer til årstiden NY NORDISK HVERDAGSMAD Friske krydderurter Kød og vildt Kartofler Fuldkorn Vilde planter og svampe Nødder og kerner

45 Ugeplan over maden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Suppe Kødret Vegetar Fisk Buffet

46 Formiddags snack Frokost Eftermiddags snack

47 Børnene er med til at lave, introducere og servere maden

48 Undersøgelser i OPUS lastbilen

49 Sund Mad i Dagtilbud Vigtig for gode kostvaner senere i livet Forebygger kræsenhed Mindsker den sociale polarisering i kostvaner Mindsker risikoen for fedme og livsstils sygdomme senere i livet Op til 70% af børnenes energi indtag dækkes i institutioner

50 Diskussion: Skal der indføres 0-sukker politik?