Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

Transkript

1

2 Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne Mollerup Hvad kan økologien bidrage med i de sociale tilbud v. Frank Hedegaard Spørgsmål? Marianne Mollerup - Københavns Madhus

3 Dyrene Den spisende Kokken De ansatte Bonden Producenten Jorden Værdier Troen Forfædrene Kulturen

4 1. Du får mad uden rester af sprøjtegift Når du spiser økologisk, slipper du for rester af de sprøjtemidler, den ikke-økologiske landmand bruger til at dræbe ukrudt,

5 Gravide, som ofte spiser øko-grønsager, har lavere risiko for at få svangerskabsforgiftning Studiet er foretaget blandt førstegangsgravide og viste, at de kvinder som ofte spiste økologiske grønsager (8,8%) havde 21% lavere risiko for at få svangerskabsforgiftning end dem, som sjældent eller aldrig spiste økologiske grønsager.

6 466 ton mindre gift med økologi I Danmark bliver 1809 kvadratkilometer dyrket økologisk et areal lidt større end Lolland-Falster. Hvis ikke arealet var blevet dyrket økologisk, ville der på et år være blevet sprøjtet med mere end 466 ton gift. Kilde: Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik

7 Samlet pesticidforbrug i 2007: 2,4 millioner tons på verdensplan Oversigt over behandlingshyppighed (kg/ha)

8 2. Du får mad med mere smag Økologiske grøntsager indeholder generelt flere nærings- og smagsstoffer og mindre vand pr. kg end ikke-økologiske grøntsager.

9 3. Du får rene varer uden sminke Ø-mærkede fødevarer er ikke sminket med kunstige farvestoffer eller

10 MADSMINKE Ø-mærkede fødevarer er ikke sminket med kunstige farvestoffer, tilsætningsstoffer eller sødemidler. Engelske forskere har vist, at børn blev markant mere urolige og havde sværere ved at koncentrere sig, når de fik kost med specifikke farvestoffer og konserveringsmidler. Specielt under mistanke: Azofarvestoffer. Kilde: Det engelske lægetidsskriftthe Lancet

11 4. Økologiske dyr har bedre forhold Høj dyrevelfærd er vigtigt i økologisk landbrug.

12 Marianne Mollerup - Københavns Madhus

13 Produktionsregler for svin Søer og smågrise på friland Længere fravænningsperiode (28/49) Adgang til udeareal 2,3 m2 pr. slagtesvin (0,65m2) Økologisk foder fri adgang til grovfoder (ingen GMO) = et dyrere svin

14 5. Økologi er godt for vores grundvand Økologiske landmænd bruger ikke sprøjtemidler, der kan sive ned i grundvandet.

15 Cocktaileffekten

16 Miljøstudie af blandingseffekter Er det godt nok hvis grænseværdierne er overholdt? 50% effekt! Ingen effekter

17 6. Økologi er godt for ulande En række internationale undersøgelser viser, at økologiske metoder kan hjælpe fattige bønder i Afrika, Asien og Sydamerika til at producere mere mad og tjene flere penge.

18 7. Bevar en rig og ren natur Naturen er rigere og renere på økologiske arealer

19 Sundhedseffekter Tekstilproduktion i Punjab Billig arbejdskraft = billige produkter Frygtelige konsekvenser for arbejderne 9 kræft hospitaler alene i Punjab! Ingen arbejder bliver over 30 år i branchen. Så er de slidt op Ca. 28 mill

20 8. Nej tak til gensplejset mad I økologisk produktion bliver der hver brugt gensplejsning til føde til mennesker eller til foder til dyrene.

21 30% flere vilde planter og dyr Naturen er rigere og renere på økologiske arealer. Det skyldes dels, at de økologiske landmænd ikke gør brug af de sprøjtemidler, som andre landmænd bruger, dels at de anvender mindre gødning end de ikke-økologiske landmænd. Undersøgelser dokumenterer blandt andet, at der i gennemsnit er 30 procent flere vilde plante- og dyrearter på økologisk dyrkede arealer sammenlignet med ikkeøkologisk landbrugsjord. Kilde: 'Udvikling, vækst og integritet - i den danske økologisektor', udgivet af forskningscenteret ICROFS.

22 Valg af strategi for økologi i køkkenet To måder at indføre økologiske fødevarer på 1. Konvertering (gør som I plejer) 2. Omlægning (en forandringsproces af hoveder og gryder) Men så skal der investeres i omlægning og udvikling. Marianne Mollerup - Københavns Madhus

23 Ingen skal omlægges man skal omlægge sig selv I skal finde jeres konkrete potentiale. I skal finde og skabe jeres styrker. I skal respektere at omlægningen tager tid og kræver ressourcer. Omlægningen er en kulturforandring. Den kan man ikke tale sig til den skal skabes. Marianne Mollerup - Københavns Madhus

24 10 omlægningsprincipper 1. Gå konsekvent efter friske råvarer fremfor frost, hel- og halvfabrikata. 2. Lad grøntsagerne fylde mere og brug masser af kartofler og groft grønt. 3. Brug kød med omtanke. Det behøver ikke spille hovedrollen hver dag. 4. Glæd dig over, at det lidt dyrere økologiske kød giver god samvittighed oven i købet fordi økologi og dyrevelfærd hænger sammen. 5. Tænk altid i sæsoner. Både når det gælder fisk, frugt og grønt. Marianne Mollerup Københavns Madhus

25 10 omlægningsprincipper 6. Bag brød og kager selv. Duftende nybagt brød stimulerer appetitten. 7. Brug flere gryn, korn, bønner og linser. De kan tilberedes på utallige måder og smager skønt. 8. Servér sunde, hjemmelavede mellemmåltider som ikke behøver at være søde. 9. Køb ind med omtanke og undgå madspild. 10. Maden er først næring, når den er spist. Marianne Mollerup - Københavns Madhus

26 Madspild som økologisk 20% madspild i København svarer til 60 mio. kr. årligt. En halvering af spildet kan betyde 35-40% mere økologi. Madspild er spild af tid/ressourcer. potentiale Marianne Mollerup - Københavns Madhus

27 Madspild i botilbuddene Hvad viste analyserne? Madspild mellem 12-45%. Acceptabelt spild. Alle har en rolle i at minimere spildet. Lav gerne to tjek om året. Stor arbejdsglæde. Der kan være mange penge i skraldespanden. Marianne Mollerup - Københavns Madhus

28 Marianne Mollerup Københavns Madhus

29 Hvordan kommer vi i gang? Sørg for at alle led er med i beslutningen. Find pengene før køb af økologi. Gennemgå fakturaer. Lav handlingsplan i fællesskab. Start med basisråvarer. Følg økonomien nøje. Fejr succeserne. Synliggør jeres økologi skriftligt og mundtlig fx med Spisemærket. Marianne Mollerup - Københavns Madhus

30 Hvor finder I tiden? Begejstring, arbejdsglæde og følelsen af meningsfuldhed i arbejdet skaber den største mængde tid. Medarbejderne finder den selv i deres hverdag. Meget grundig planlægning. Mindre udbud men lækker mad. Marianne Mollerup - Københavns Madhus

31 Hvor er jeres konkrete potentiale? Marianne Mollerup - Københavns Madhus

32 Hvor er jeres styrker? Marianne Mollerup - Københavns Madhus

33 Hvor er jeres svage punkt? Marianne Mollerup - Københavns Madhus

34 De gode historier Børneområdet Psykiatri og udsatte Handicap Husk på de tre små s er: små sikre succéser Marianne Mollerup - Københavns Madhus