Der har ikke været noget ønske om at sænke den faglige kvalitet, tværtimod har man ønsket, at der blev et bedre samspil med de øvrige indsatser.

Transkript

1 Forslag til 4-centremodel Notat til kontaktudvalgsmøde den 31. januar Baggrund... 1 Grundlæggende forudsætninger i en fremtidig 4-centremodel... 3 Kvalificering af beskrivelserne af en kommunal 4-centremodel... 4 Opsamling på cafédrøftelser 18. januar ) Hvilke krav er der til fremtidige kommunikationscentre og andre kommunale aktører? ) Hvordan sikres de små specialer fremadrettet? ) Videndeling, tværfaglighed og VISO-opgaver ) Fremtidige finansieringsformer samt nødvendig volumen ) Fremtidig styrings-/rammeaftale samt kommunikation... 7 Konklusion og anbefalinger på baggrund af arbejdet med at beskrive en kommunal 4- centremodel... 7 Baggrund Kommunerne har gennem de senere år efter kommunalreformen hjemtaget en række opgaver fra taleinstituttet. Det er sket forskelligt fra kommune til kommune. Nogle kommuner har hjemtaget mange ydelser, mens andre har benyttet taleinstituttet uændret. I forbindelse med hjemtagelse af opgaverne fra Taleinstituttet har en række kommuner med udgangspunkt i voksenspecialskolerne videreudviklet de kommunale kompetencer og i flere tilfælde indgået tværkommunale aftaler om løsning af opgaverne. Der er ligeledes lokalt sket en opkvalificering af det tværfaglige samarbejde i kommunerne, således at der bliver sammenhæng med de øvrige indsatser, borgerne har brug for. Det har været karakteristisk for hjemtagelserne af opgaverne, at de har været begrundet i ønsket om nærhed til borgeren, skræddersyede forløb til den enkelte borger, samarbejde med den øvrige indsats og muligheden for at optimere ressourceudnyttelsen. Der har ikke været noget ønske om at sænke den faglige kvalitet, tværtimod har man ønsket, at der blev et bedre samspil med de øvrige indsatser. Denne udvikling har ført til et reduceret driftsgrundlag for Taleinstituttets aktiviteter. Dette førte til en række udredningsarbejder om bæredygtigheden for et fremtidigt taleinstitut i foråret Regionens forslag til fremtidig model var baseret på en stor grad af objektiv finansiering. Hovedsagligt derfor førte dette udredningsarbejde ikke til enighed mellem Regionen og de nordjyske kommuner. Rammeaftalen for 2013 er for Taleinstituttets vedkommende et udtryk for en slags standby indtil en ny aftale kan udarbejdes. 1

2 Kontaktudvalget besluttede på mødet den 11. september 2012, at der skulle igangsættes en proces i kommunerne omkring en fremtidig model for Taleinstituttet, hvor man på bedst mulig vis kan sikre de faglige kompetencer. Der skulle komme et udspil efterfølgende fra kommunerne. Regionen blev opfordret til at deltage i arbejdet med at nytænke de beskrevne udfordringer. Der blev nedsat et udvalg bestående af tre kommunale repræsentanter: Jens Martin Sletting Hansen, Aalborg Kommune Bente Brink Nielsen, Frederikshavn Kommune (senere erstattet af Lars Brøndum Leed, Hjørring Kommune) Peter Rasmussen, Mariagerfjord Kommune (formand fra kommunal side i arbejdsgruppen) Regionen deltog med kontorchef, Martin Bjørn Jensen. Line Rohde Olsen fra KKR-sekretariatet har fungeret som sekretær for udvalget. Sideløbende med dette arbejde blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle de nordjyske kommuner. Der blev udarbejdet et kommissorium og en ny statusanalyse til supplering af de tidligere analyser af Taleinstituttet. Nogle af nøgleordene i kommissoriet var bl.a.: Faglig kvalitet Udvikling af de faglige miljøer og videndeling Hvordan sikres plads til forskellighed i kommunerne Hvem sætter serviceniveauet Faglig og økonomisk bæredygtighed Bevarelse af Taleinstituttet som specialistenhed Statusanalysen indeholdt dels en analyse af, hvilke ydelser de forskellige kommuner pt. løser hhv. kommunalt/tværkommunalt eller på Taleinstituttet. Derudover skulle statusanalysen vise, hvilke fremtidige tanker, ønsker og overvejelser, kommunerne havde i forhold til ydelserne på Taleinstituttet i en tidshorisont på 2-4 år. Det aktuelle overblik over, hvilke kommuner der efterspørger hvilke ydelser på Taleinstituttet stemte meget godt overens med de meldinger, der tidligere er kommet fra Taleinstituttet. I forhold til de fremtidige ønsker, tegnede der sig et tydeligt billede af, at kommunerne ønsker, at flere opgaver løses lokalt og i sammenhæng med de øvrige kommunale indsatser overfor borgerne. For flere målgruppers vedkommende ville Aalborg næsten blive eneefterspørger af ydelser på Taleinstituttet. Derudover var der enkelte af de små specialiserede områder, som fortsat ønskedes løst af Taleinstituttet eller anden central aktør. I udvalgsarbejdet tegnede der sig tre modeller for en fremtidig løsning af opgaverne: 2

3 1) En abonnementsmodel som tidligere foreslået af Regionen. Denne model er begge parter, både de kommunale og regionale repræsentanter, enige om ikke harmonerer med indholdet i kommissoriet og kommunernes ønsker til en fremtidig opgavevaretagelse, jf. statusanalysen. 2) En 4-centremodel, der kunne opfylde kommunernes ønsker, men som ikke bevarer Taleinstituttet som selvstændig enhed. 4-centremodellen baserer sig på, at der i forvejen eksisterer specialskoler, som i høj grad løser mange af de opgaver, som Taleinstituttet tidligere har løst og stadig løser for nogle kommuner. Thisted Kommune har i flere år løst stort set samtlige opgaver for målgrupperne selv via Kommunikationscenter Thisted, der således tæller ét af centrene. Derudover er der hhv. Specialskolen for Voksne Vendsyssel (SPVV) i Hjørring Kommune og Specialskolen for Voksne Himmerland (SPV) i Vesthimmerland Kommune. Disse to voksenspecialskoler har i forskelligt omfang i forvejen løst opgaver inden for kompenserende specialundervisning for voksne for borgerne i de kommuner, de ligger i samt nogle af nabokommunerne. I forbindelse med hjemtagning af opgaver inden for eksempelvis afasiområdet, har hhv. SPVV og SPV overtaget undervisningen af borgerne i et tæt samarbejde med de øvrige kommunale aktører. 3) En netværksmodel med bl.a. kombinationsansættelser. Den blev af begge parter anset som meget vanskelig at gennemføre. Ingen af de ovennævnte skitserede modeller for fremtidig løsning af opgaverne levede således op til alle kommissoriets præmisser. Borgmestrene blev den 30. november 2012 forelagt ovenstående status på udvalgets arbejde. På dette møde blev de kommunale repræsentanter bedt om dels at gøre endnu et forsøg på at beskrive en fremtidig netværksmodel og dels at gå mere i dybden med beskrivelsen af en 4-centremodel. Det efterfølgende afklaringsarbejde vedr. netværksmodellen konkluderer, at denne løsning ikke var holdbar. Efterfølgende beder KKR-formand H. C. Maarup udvalget om at kvalificere et forslag til en kommunal 4-centremodel til forelæggelse på kontaktudvalgsmødet den 31. januar Grundlæggende forudsætninger i en fremtidig 4-centremodel Der skal fortsat ydes et fagligt godt tilbud til de enkelte målgrupper Der skal etableres et partnerskab mellem de nordjyske kommuner, der sikrer, at alle kommuners borgere sikres mulighed for at få den optimale indsats i tæt sammenhæng med de øvrige indsatser i kommunerne Der skal fortsat eksistere et fagligt miljø og meget tæt samarbejde mellem de forskellige fagpersoner med henblik på at sikre den faglige bæredygtighed inden for fagområderne Forsyningsansvaret påhviler den enkelte kommune, der er handlekommune over for en given borger. Det betyder, at kommunen har myndigheden og forsyningsansvaret over for borgerne i kommunen og dermed er ansvarlige for at tilbyde borgerne et konkret tilbud 3

4 Forsyningsforpligtelsen påhviler ligeledes den enkelte kommune, der er handlekommune over for en given borger. Kommunen er med andre ord forpligtet til at sørge for specialundervisning i henhold til Lov om folkeskoleloven og Lov om specialundervisning af voksne. Men i modsætning til forsyningsansvaret, kan der indgås driftsaftaler med øvrige kommuner (f.eks. de 4 centre) eller andre leverandører om overtagelse af forsyningsforpligtelsen. Såfremt en driftsherre (frivilligt eller ufrivilligt) nedlægger tilbud, der indgår i forsyningsforpligtelsen overfor andre kommuner, skal dette ske i dialog med køberkommunerne. Men i sidste ende falder forsyningsforpligtelsen tilbage på handlekommunen, der har forsyningsansvaret for borgerne. Kvalificering af beskrivelserne af en kommunal 4-centremodel For at kvalificere beskrivelsen af, hvordan en kommunal 4-centremodel kunne løse hele eller dele af de opgaver, som pt. bliver løst på Taleinstituttet, besluttede den kommunale arbejdsgruppe at afholde en temadag den 18. januar 2013 i Hjørring. På temadagen var der repræsentanter fra de nordjyske kommuner. Der var i alt ca. 50 deltagere bestående af embedsmænd, chefer og fagfolk fra kommunerne, som på forskellig vis har berøring med nogle af de målgrupper, der bliver undervist på Taleinstituttet i dag. Der var repræsentanter fra flere forskellige sektorer i kommunerne. Temadagen blev indledt med en kort orientering om baggrunden for dagen, hvorefter der i fem forskellige caféer blev drøftet forskellige relevante spørgsmål inden for følgende overskrifter: Café nummer 1. Hvilke krav er der til fremtidige kommunikationscentre og andre kommunale aktører? Café nummer 2. Hvordan sikres de små specialer fremadrettet? Café nummer 3. Videndeling, tværfaglighed og VISO-opgaver Café nummer 4. Fremtidige finansieringsformer samt nødvendig volumen. Café nummer 5. Fremtidig styrings-/rammeaftale samt kommunikation Generelt kan det konkluderes, på baggrund af temadagen, at det vurderes at være en både fagligt og økonomisk bæredygtig løsning fremadrettet med en kommunal 4-centremodel. Det er vigtigt at understrege, at der efterfølgende vil være et stort arbejde i forhold til at beskrive opgaveløsning og opgavefordeling detaljeret, således at det kommer til at fremstå klart hvilke centre, der løser hvilke opgaver for hvilke kommuner under hvilke vilkår. Alle input fra temadagen skal efterfølgende anvendes ovenstående arbejde, hvis der træffes beslutning om at arbejde videre med en 4-centremodel. Opsamling på cafédrøftelser 18. januar I det følgende fremstilles nogle af de væsentligste pointer hovedsageligt i stikordsform eller korte opsummeringer - fra temadagen med deltagelse af kommunale fagfolk, chefer og embedsmænd samt de fire voksenspecialskoler. 4

5 1) Hvilke krav er der til fremtidige kommunikationscentre og andre kommunale aktører? Der kræves stor flerfaglig viden hos personalet i centrene Centrene skal tage imod de fagfolk, der pt. er ansat på Taleinstituttet og sørge for, at disses faglige viden og kunnen bliver udnyttet og videreudviklet i samspil med eksisterende medarbejdere på centrene Centrene skal være gode til at samarbejde med de øvrige kommunale aktører, som har berøring med borgerne og på den vis sikre en koordineret indsats til gavn for borgerne De små specialer bør håndteres på højst ét eller to centre; evt. med mobile enheder, der kommer til borgerne Det vil være oplagt med et meget tæt samarbejde mellem de fire centre (videreudbygning af det allerede eksisterende), hvilket giver mulighed for fælles uddannelse og opkvalificering Der skal laves ydelseskatalog, som viser, hvilke ydelser der tilbydes Der skal i centrene være mulighed for mere fleksible forløb end nogle af de forløb, der pt. tilbydes på Taleinstituttet Centrene skal være gode til at håndtere opgaven i relation til de pårørende Der skal være én indgang, én tovholder for borgeren sandsynligvis skal den ligge kommunalt, men der skal samarbejdes bredt - særligt med centrene Samme styringsprincipper, som er gældende for resten af den kommunale virksomhed Der sikres en synergieffekt for borgeren og for medarbejderne Det er vigtigt fremadrettet i en kommunal 4-centremodel, at centrene etablerer et godt samarbejde med sygehusvæsenet, således at der sikres gode overgange i faserne fra indlæggelse og operationer over til den kommunale indsats over for borgerne. Ligeledes er det vigtigt med gode overgange fra centrene til andre indsatser i kommunerne. 2) Hvordan sikres de små specialer fremadrettet? I forhold til de små specialer tænkes der primært på: Børnehjerneskadeområdet Parkinsonramte Mundhuleopererede Strubeopererede ALS-patienter Stammeområdet børn 5

6 Der var bred enighed om på temadagen, at de evt. fremtidige fire kommunale kommunikationscentre vil kunne løse langt hovedparten af de opgaver, der pt. løses af Taleinstituttet på lige så fagligt højt niveau. Der er nogle af de små specialområder, hvor der er tale om et antal borgere i målgruppen pr. år på eksempelvis mellem tre og ti borgere i hele Nordjylland. Generelt er det vigtigt i overvejelserne over en fremtidig placering af forsyningsansvaret inden for de forskellige mindre specialer, at der sikres et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag, hvilket for et par af områderne kan betyde, at der i en fremtidig 4-centremodel bør udpeges ét center til at varetage opgaverne inden for disse helt specialiserede områder. Ved en sådan løsning sikres overdragelse af den medarbejder med den specifikke faglige viden fra Taleinstituttet til ét af centrene, der således fremadrettet løser opgaverne for samtlige nordjyske kommuner lige som Taleinstituttet gør i dag. Borgerne vil således ikke mærke den store forskel. Der var i drøftelserne overvejelser omkring, hvorvidt et område som voksen-stemmeområdet fortsat kunne løses af Taleinstituttet fremadrettet; evt. hvis Taleinstituttet blev slået sammen med Institut for Syn og Hørelse. Dog var det den generelle holdning og vurdering, at også stemmeområdet for voksne vil kunne håndteres fremadrettet i et eller flere af centrene. 3) Videndeling, tværfaglighed og VISO-opgaver Det er vigtigt i en evt. fremtidig 4-centremodel, at de allerede eksisterende faglige netværk mellem de fire centre udbygges Vigtigt at prioritere netværkssamarbejdet i DTHS-regi (DTHS er en landsdækkende sammenslutning af ledere af offentlige institutioner, der varetager rehabiliterings- og specialpædagogiske opgaver primært for borgere med funktionsnedsættelser på det kommunikative område) Der skal afsættes ressourcer til intern opkvalificering og netværkssamarbejde på tværs af centrene Centrene skal udføre en videnscenterfunktion, der ligger ud over produktionen og dermed ikke kan takstfinansieres Ambitionen er, at de fire centre skal overtage Taleinstituttets rolle som VISO-leverandør på en række ydelser. Dette skal analyseres nærmere med henblik på den bedst mulige placering af VISO-leverandør-rollen Det er vigtigt, at de fire centre har et godt samarbejde med de forskellige brugerorganisationer. 6

7 4) Fremtidige finansieringsformer samt nødvendig volumen Det skal overvejes nøje, hvilke ydelser, der evt. skal takstfinansieres, og hvilke der ville være oplagte at finansiere objektivt på baggrund af indbyggertal Vigtigt at de fremtidige finansieringsformer indeholder stor grad af åbenhed og mindsker forbruget på administration De bilaterale aftaler, der indgås mellem de kommuner, centrene er beliggende i og de kommuner, der køber ydelserne kan variere, men der lægges op til, at der på de mest specialiserede områder etableres en rammefinansiering, som mindsker sårbarheden ved disse målgruppers tilbud og derved sikrer ro til faglig udvikling I bilaterale aftaler har begge parter indflydelse på aftalebetingelserne En ren takstfinansieringsmodel bidrager til et øget fokus på markedsgørelse, hvilket hverken er til gavn for borgerne eller kommunerne. 5) Fremtidig styrings-/rammeaftale samt kommunikation Generelt var deltagerne på temadagen mest optaget af, hvordan en fremtidig 4-centremodel kan være med til at beholde og videreudvikle et højt fagligt tilbud til borgerne i den nordjyske region. Dog var der i drøftelserne nogle pointer i relation til fremtidig styrings-/rammeaftale. Det er vigtigt med åbenhed, fleksibilitet og gennemsigtighed om, hvad man får for pengene, og man ikke kun kan få tilbudt at købe en sort boks Vigtigt, at de kommunale centre sikrer dokumentation for, hvad de gør, - og hvad har man fået for prisen (herunder dokumentation for effekten/kvaliteten i tilbuddet) Vigtigt i forhold til det politiske niveau at kunne give svar på, om indsatserne lykkes, eller kan gøres anderledes/billigere Rammeaftale bør kombineres med løbende dialogmøder I tilfælde af bilateral aftalemodel vil nogle kommuner kunne ønske at have aftaler med flere af centrene begrundet i bl.a. de geografiske spredninger, der er i enkelte kommuner. Konklusion og anbefalinger på baggrund af arbejdet med at beskrive en kommunal 4-centremodel 7

8 Den kommunale arbejdsgruppe konkluderer, at der bør peges på en fremadrettet løsning, hvor der etableres og videreudvikles fire kommunikationscentre beliggende i hhv. Hjørring, Vesthimmerland, Thisted og Aalborg Kommuner. Der skal arbejdes hen imod et kommunalt nordjysk partnerskab om løsning af de opgaver, som Taleinstituttet pt. varetager for de nordjyske borgere. Det vurderes, at der ved en løsning med de fire centre vil kunne sikres et fortsat højt fagligt niveau i ydelserne til borgerne inden for de forskellige målgrupper. Samtidig vil en kommunal opgaveløsning via de fire centre sandsynligvis kunne give en bedre udnyttelse af ressourcerne og sikre borgerne et tæt koordineret tilbud i nærmiljøet. Der bør etableres en projektorganisation, der udarbejder den del af Rammeaftalen på specialundervisningsområdet for 2014, der handler om de opgaver, som Taleinstituttet pt. løser for de nordjyske kommuner. Denne del af Rammeaftalen tager udgangspunkt i ovenstående 4- centeremodel. Ved en lukning af Taleinstituttet i Aalborg vil der være tale om en virksomhedsoverdragelse, hvilket indebærer, at medarbejderne overgår til de kommuner, hvor de fire kommunikationscentre ligger. Projektorganisationen varetager også denne del i samarbejde med Regionen. Udgangspunktet i processen og beskrivelserne af fremtidig løsning i en 4-centremodel har været, at der i fremtiden anvendes de samme ressourcer som hidtil. Dog vil der sandsynligvis på længere sigt være mulighed for at optimere de kommunale ressourcer i kraft af færre udgifter til administration, kørsel samt bedre udnyttelse af de faglige kompetencer i kommunalt regi. Dog kan det forventes, at der i det første år med etablering af en kommunal 4-centremodel kan være engangsomkostninger i forbindelse med virksomhedsoverdragelse og afvikling af den regionale drift. 8