KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade
|
|
|
- Elias Davidsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL
2 Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet? Status på hjerneskadeområdet Udfordringer på hjerneskadeområdet Udspillets afsæt og indhold KL s mål for udviklingen af hjerneskadeområdet De 10 anbefalinger og deres implementering Udfordringer ift. hjerneskadeindsatsen fremadrettet
3 Hvorfor et udspil? Kommunerne bliver kritiseret for ikke at kunne løfte den specialiserede rehabilitering - Manglende neurofaglig viden - Borgerne får ikke de rigtige tilbud Hvad er god og effektiv hjerneskade-rehabilitering? Debatten blev unuanceret og forsimplet Danske Regioner lobbyer for at overtage opgaven ifm. evaluering af kommunalreformen Rigtig mange er i gang med at opkvalificere indsatsen, men alle kommuner skal med
4 I 2010 var der på landsplan ca borgere, der var indlagt på grund af erhvervet hjerneskade. Heraf var ca eller 13 % indlagt i mere end 10 dage, hvilket kan ses som et udtryk for, at deres hjerneskade er kompleks Udfordringen ift. gruppen er, at de har et meget forskelligt rehabiliteringsbehov, som også er afhængig af deres livssituation og sociale omgivelser. Hvem og hvor mange taler vi om?
5 Status Nye kommuner med større rehabiliteringskapacitet og kompetencer Kommunerne er i gang med at opkvalificere indsatsen 68 kommuner har en hjerneskadekoordinatorfunktion og 20 planlægger at etablere en sådan 84 % af kommunerne, eller 77 kommuner har etableret et tværfagligt team på fx hjerneskadeområdet (78 % i RH)
6 Status 50 % af kommunerne har retningslinjer for visitation (RH) 96 % af kommunerne, eller 88 har foretaget en intern specialisering for at sikre faglig kvalitet af genoptræningsindsatsen (93 % i RH) 66 %, eller 61 kommuner har indgået samarbejde med andre kommuner eller aktører for at sikre borgere adgang til specialiseret hjerneskaderehabilitering (70 % RH) Fortsat de færreste som har etableret multidisciplinære teams
7 Generelle udfordringer Hurtigere udskrivninger til fortsat behandling og specialiseret pleje Ikke altid færdigudredt Sygehusene specialiserer og centraliserer Udgående funktioner fx Apopleksiteams, følg hjem ordninger Kommunikation ml. hospital, kommune og almen praksis At se borgerens behov samlet set og ikke i bidder og
8 Udspillets afsæt Udspillet sætter ind ift. to dele: 1. Styrke tilbudsdelen og en større forsyningssikkerhed, kvalitet og synlighed 2. Sikre at den enkelte borger med hjerneskade bliver udredt og visiteret til de rette indsatser KL har i foråret 2012 fået Rambøll til at stå for en afdækning KL har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af en række kommunale aktører, som har bidrage til at kvalificere arbejdet KL har undervejs været i dialog med centrale aktører for at kvalificere anbefalingerne og bringe dem godt på vej
9 Rambølls kortlægning af sagsbehandlingsdelen Forskel mellem kommunerne på, hvordan man udreder og stratificerer borgere med erhvervet hjerneskade Behov for at støtte kommunernes udrednings- og stratificeringsproces for at sikre en god sammenhæng mellem udrednings- og rehabiliteringsindsatsen VUM er velegnet som et sagsbehandlingsværktøj ift. borgere med erhvervet hjerneskade VUM har potentiale som et stratificeringsværktøj, men det kræver en videreudvikling.
10 Rambølls kortlægning af hjerneskadeområdet - tilbudsdelen Variationer mellem tilbuddene inden for samme tilbudskategori og mellem de forskellige tilbudstyper Variationer i forhold til afgrænsningen af målgruppen Variation i varigheden for borgernes ydelser Variation i den organisatoriske forankring Variation i volumen
11 Rambølls kortlægning af hjerneskadeområdet kommunernes behov Adgang til specialiserede kompetencer Tilkøb og individualiserede forløb Klarhed over tilbud Klarhed over kompetencer
12 KL s mål for udviklingen på det kommunale hjerneskadeområde At den enkelte borger sikres et rehabiliteringstilbud af god kvalitet, som svarer til den enkelte borgers behov At borgerens mestringsperspektiv systematisk fremmes gennem opbygning og udvikling af både monofaglige og multidisciplinære kompetencer At de specialiserede kompetencer integreres med de basale og avancerede kompetencer, således at borgeren oplever en sammenhængende og fleksibel indsats At rehabilitering ydes tættest på borgerens nærmiljø, hvor borgeren skal bruge færdighederne.
13 KL s mål for udviklingen på det kommunale hjerneskadeområde Kommunalt samarbejde om at sikre tilstrækkelig volumen i forskellige typer indsatser Kommunalt samarbejde om at sikre alle kommuner adgang til indsatser på specialiseret niveau Indsatserne skal basere sig på viden om, hvad der virker Fokus på effektiv ressourceudnyttelse
14 KL s 10 anbefalinger: 1. Alle kommuner skal sikre adgang til specialiseret hjerneskaderehabilitering, enten i egne tilbud, i tværkommunale tilbud eller ved samarbejde med specialiserede tilbud 2. Der skal skabes økonomisk bæredygtighed for de mest specialiserede tilbud 3. Konsolidering blandt de specialiserede tilbud på hjerneskadeområdet, som resulterer i få særligt stærke vidensmiljøer, som både kan bistå kommunerne i rehabiliteringsarbejdet og understøtter den faglige udvikling og forskning
15 KL s 10 anbefalinger: 4. Alle kommuner skal have en organisering, som understøtter en koordineret rehabiliteringsindsats på tværs af forvaltningsområder, fx via en hjerneskadekoordinator 5. Der skal udvikles nationale standarder for tværfaglige og monofaglige kompetencer i den specialiserede rehabiliteringsindsats 6. Alle kommuner skal inden for én uge have kontaktet borgeren og givet borgeren en plan for genoptræningsforløbet
16 7. Alle kommuner skal med afsæt i Voksenudredningsmetoden sikre ensartethed og sammenhæng mellem udrednings- og rehabiliteringsindsatsen. Voksenudredningsmetoden skal suppleres med hjerneskadespecifikke redskaber 8. Alle kommuner skal have de samme klare og tilgængelige visitationsretningslinjer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade 9. VISO og ViHS s nationale overblik og viden skal bruges mere aktivt i udviklingen af hjerneskadeområdet 10. Alle kommuner skal dokumentere deres indsatser på hjerneskadeområdet.
17 Opsummering - Hvad så nu? Ikke kun et udspil, som sættes på hylden! Kommunerne og KL skal sikre, at der kommer handling bag ordene også mens vi venter på evaluering af kommunalreformen. Implementeringsplan og løbende opfølgning på anbefalingerne KL er i dialog med de relevante aktører for at sikre opbakning og understøttelse af anbefalingerne
18 Udfordringer ift. hjerneskadeindsatsen fremadrettet Arbejde på at tænke indsatserne på tværs, når nødvendigt og bruge hinandens kompetencer bedst muligt Få afdækket hvad man selv kan og hvem man skal indgå aftaler med Dokumentation Dialog og samarbejde med foreningerne og pårørende.
PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen
PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs
En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade
En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Indhold Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Mål for udviklingen på det kommunale hjerneskadeområde... 6 3. Udspillets ti anbefalinger... 7 4. Status for
Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade
Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens
Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens
Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år
Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for
Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 [email protected] www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
udmøntning af midler fra pulje til styrket genoptræning/rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Lone Vicki Pedersen Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Social- og Sundhedssekretariat Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 [email protected]
Status på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha [email protected] Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Hvordan kan de Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling anvendes i praksis?
Hvordan kan de Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling anvendes i praksis? KLs rusmiddelkonference 10. oktober 2016 Hotel Comwell, Kolding Dorte Venø Jakobsen, Socialstyrelsen Nationale
Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013
Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Projekt Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i 2012-2014 Projektets ophav 2011 udkom MTV rapporten med en
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Region Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016 / marts 2017 1 Genoptræningsplaner anno 2016 Oplægget: Baggrund for ændring fra
ERHVERVET HJERNESKADE
REHABILITERING AF BORGERE MED ERHVERVET HJERNESKADE VELFÆRD OG SUNDHED FOKUS PÅ HJERNESKADE I Horsens Kommune får ca. 90 voksne borgere årligt en hjerneskade heraf er ca. 50 borgere i den erhvervsaktive
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Regional arbejdsgruppe i v. Marianne Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016. Revideret ift. kildehenvisninger af Karin
3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, [email protected] Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, [email protected] Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund
Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune
Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune Forløbsprogrammer om hjerneskaderehabilitering Arbejdsgruppens formål: Afdække den nuværende indsats Sammenholde med Sundhedsstyrelsens
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE
DECEMBER 2014 GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE En faglig visitationsretningslinje hjerneskade en faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen
Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.
Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen for borgere med erhvervet hjerneskade i Assens kommune
27.11.15 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen for borgere med erhvervet hjerneskade i Assens kommune Baggrundsviden Assens kommune valgte med virkning fra 2012 at hjemtage den samlede hjerneskaderådgivningsopgave.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014
Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns
Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
(Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen
Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde
Socialstyrelsen Kontoret for kognitive handicap og hjerneskader Att. Sanne Dragholm, kontorchef Den 7. september 2015 Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail [email protected]
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail [email protected] KL s høringssvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud
Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune
Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune Ansøgers navn: Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Tlf: 36393639 Cvr. Projektejer:
Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade
Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade Region Syddanmark Odense Universitetshospital Odense Kommune - Hjerneskaderådgivningen
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus. Ved Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen
Genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus Ved Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen Velkommen Præsentation Hvorfor er vi her? Dagens program Væsentligste ændringer/sum
