Øvelse 5 - Luftens temperatur og fugtighed

Transkript

1 Øvelse 5 - Luftens temperatur og fugtighed 5.1. Luftens temperatur Som følge af årstiderne og dag/nat kan temperaturen i Danmark variere betydeligt. Siden 1974 er 36.4 C registeret som den absolut højeste maksimumstemperatur og den blev målt ved Holstebro den 10. august 1975, mens absolut laveste minimumstemperatur på C blev målt ved Hørsted/Thy den 8. januar Ved et frostdøgn forstår man et døgn i hvilket minimumstemperaturen har været under frysepunktet, mens et isdøgn kræver, at maksimumstemperaturen har været under 0 C. Frostdøgn kan forekomme alle måneder, -0.9 C er således målt ved Gludsted Plantage den 16. juli Der er naturligvis færrest frost- og isdøgn ved kysterne, hvor perioden med frost også har været kortere end inde i land. Den længste isdøgnsperiode blev på 54 døgn ved Lyngby i Ved en sommerdag forstås en dag med en maksimumstemperatur på 25 C eller derover, mens et tropedøgn er et døgn hvor temperaturen ikke kommer under 20 C. I juli 1994 var antallet af sommerdage 15 på landsgennemsnit og nogle steder kom over 20 dage. Samme måned registrerede man ikke færre end 10 tropedøgn ved Møn Fyr, og i perioden havde man kun registreret 2 tropedøgn. Figur 5.1. Normalisotermerne for hele året Temperaturen har gennemsnitlig ligget på 8 C med de højeste værdier i hovedstadsområdet, Bornholm og de sydligste dele af landet, mens de laveste har ligget i Vendsyssel og midten af Jylland. Figur 5.2. I perioden er års gennemsnitstemperaturen steget fra 7.1 C til 8.1 C. Den største stigning ses i efterårsmånederne (sep.- nov.), hvor temperaturen er steget fra 7.9 C til 9.2 C, mens sommermånederne (jun.-aug.) kun er steget fra 15.0 C til 15.5 C. De største variationer ses i vintermånederne (dec.-feb.), hvor der i gennemsnit blev målt C i vinteren 1939/40 og 4.5 i vinteren 1988/

2 5.2. Temperaturvariation gennem døgnet Nogle af de mange faktorer, der styrer temperaturvariation gennem døgnet (også kaldet den daglige temperaturgang) er listet i nedenstående tabel. Begreberne Tx og Tn er forklaret i figur 5.3. Tommelfingerreglen kan anvendes som en simpel metode til at beregne temperaturvariationen der er bestemt af den solare indstråling (ΔT= 2 C/100 W/m²). Tabel 5.1 Parametre der er bestemmende for lufttemperaturen. = fald og = stigning. parameter Tx (dag) max. temp. Tommelfingerregel (dag) solar indstråling Tx 2 C/100 W/m² skydække Tx se Ångstrøm Tn Tn(nat) min.temp vind Tx Tn luftfugt Tn Tommelfingerregel (nat) terræn m.o.h Tx -1 C/ 100 m Tn -1 C /100m terrænform Tn se fig 5.6. hældning se stråling eksempel 3.3 albedo Tx se stråling vegetation Tx Tn bebyggelse Tx se fig 5.1 Tn tør flade Tx Tn Den kortbølgede indkommende stråling er den klimafaktor, der styrer temperaturen mest. I løbet af natten falder temperaturen mere eller mindre konstant frem til det tidspunkt, hvor solen står op. Den stigende indstråling bevirker, at jordoverfladen opvarmes først. Herfra spredes varmen til atmosfæren dels som 1) langbølget stråling, 2) som fri varme (konvektion) og 3) som latent varme, dvs vand der fordamper fra overflader og senere kondenserer i atmosfæren. I figur 5.3 er vist et eksempel på daglig temperaturvariation. Fig Eksempel på daglig temperaturvariation. Tx: maksimumtemperatur Tn: minimumtemperatur Tm: middeltemperatur 2

3 5.3. Graddage, kulde- og varmesummer Døgnets middeltemperatur (Tm) anvendes i en række tekniske beregninger. Blandt disse er estimering af behovet for opvarmning, hvor tærskelværdien er 17 C. Er middeltemperaturen en dag således 14 C, vil den pågældende dag tælle for (17-14)=3 graddage. Antallet af graddage = 0 for en middeltemperatur >17. Antallet af graddage ses også angivet som kuldesummen, og ved varmeberegninger for parcelhuse skønnes et forbrug på 1 liter fyringsolie pr. graddag. I kolde klimater er plantevæksten nært knyttet til temperaturen, her anvendes begrebet varmesummer typisk med tærskelværdien 5 C. Varmesummen for en dag med Tm=8 C er således (8-5) = 3 graddage (gd). Man opererer også med begrebet vækstperiodens længde som den periode, hvor en given tærskelværdi overskrides (f.eks. Tm>5 C). En ny klassifikation af jordens plantebælter anvender en varmesum på 1200 gd som grænse for løvskov i den tempererede zone, mens den nordlige skovgrænse ligger ved 350 graddage. Tabel 5.2. Optimal varmesum for forskellige danske afgrøder Afgrøde Σtemp. > 5 C Vedvarende græs 350 Kartofler 650 Byg 1100 Hvede 1200 Roer 1400 Majs 1600 Figur 5.4. Viser kuldesummerne for vintrene i Danmark i perioden Der ses en faldende trend fra ca graddage til ca graddage, og gennemsnittet for perioden ligger på 3275 graddage. Største kuldesum var på 4116 graddage for vinteren 1941/42, mens kuldesummen for vinteren 1989/90 kun var på 2612 graddage. Figur 5.5. Viser varmesummerne for somrene i Danmark i perioden Der ses en stigende trend fra ca graddage til knapt 1600 graddage. Laveste varmesum var på 1114 graddage i 1902 og højeste varmesum var på 1825 graddage i

4 5.4. Temperaturvariationer bestemt af terrænformen Som det fremgår af fig. 5.6, varierer dagtemperaturen indenfor et afgrænset område kun nogle få C. Om natten derimod kan temperaturvariationerne blive betydelige, som det også ses af fig Om natten afkøles jordoverfladen ved langbølget udstråling. Hvis det er skyfrit, vil kun ca. 60 % af denne stråling blive absorberet og vende tilbage til jorden som atmosfærisk modstråling. Hvor der er høje træer, skydække eller tæt bebyggelse bliver den langbølgede stråling mere effektivt absorberet og returneret til jorden. Ser vi på fig er de højeste temperaturer målt i de bebyggede og beplantede områder. På de åbne flader stråler varmen ud af jordoverfladen, hvorved de jordnære luftlag afkøles. Luften bliver herved tungere og begynder at glide mod de lavest beliggende dele af bassinet. Figur 5.6. viser temperaturmålinger, dag og nat, foretaget 13. juni 1994 i et svagt kuperet terræn vest for Uppsala. Målingerne er foretaget fra en bil med termometre monteret i 2 højder hhv. 0.5 og 4 m over terræn. Dagen er letskyet, vind 3-4 m/s, natten er vindstille og næsten skyfri Temperaturfordeling omkring bebyggede områder Temperaturen i bymæssige områder er typisk nogle C højere end i det omgivende landskab. Der er flere årsager hertil: 1) Der sker en opvarmning ved afbrænding af fossilt brændsel 2) mursten har en større varmekapacitet end græs, varmen om dagen bliver derfor lettere gemt til om natten og (3) byen er tør, dvs. at der ikke skal bruges varme til fordampning. (se Øvelse 8). Jo større byen er, jo større er effekten. Som det fremgår af fig er der også temperaturforskelle, der skyldes forskellig bygningsstil i Nordamerika og Europa. Figur 5.7. Y-aksen viser temperaturforskellen mellem by og land som funktion af befolkningsantallet i en række byer i Nordamerika og i Europa. 4

5 5.6. Temperaturvariation gennem året Ud fra gennemsnitstemperaturen for de enkelte måneder taget over en årrække kan der fremstilles en kurve over temperaturens gang gennem året. Den årlige temperatursvingning, f.eks. til beregning af kontinentalitetsindeks (s.29 i klimakompendiet), kan aflæses direkte af kurven. Indekset ligger mellem 100 for en ekstrem kontinental station, mens en ekstrem maritim station ligger nær 0. Også tidspunkterne for varmeste og koldeste månedsmiddel er et mål for kontinentaliteten. Der er således en tendens til, at disse vil ligge tidligere i kontinentale klimater (jan./juli) end i maritime (feb.-mar./aug.). Station Breddegrad min. temp. max.temp. Gorczynski, Cg Dublin 53 26'N Berlin 52 27'N Moskva 55 45'N Verhojansk 67 33'N Figur 5.8. Gorczynski s kontinentalitets index i Nordvesteuropa Luftens fugtighed Mættet damptryk Der findes mange måder at angive luftens fugtighed på, men de vigtigste har udgangspunkt i vanddampens partialtryk, damptrykket = e. Trykket angives i hpa eller mbar (1 hpa = 1 mbar). Ved en bestemt temperatur kan luften kun indeholde en vis (maksimal) mængde vanddamp. Når dette er tilfældet, siger man, at luften er mættet af vanddamp, og dampen udøver da et ganske bestemt tryk, mætningstrykket eller de mættede dampes tryk - e m. I tabel 5.6. er angivet e m som funktion af temperaturen. Mættede vanddampes tryk stiger eksponentielt med stigende temperatur, som vist i figur. 5.9., og e m kan derfor også beregnes ud fra følgende udtryk: (Bemærk også at udtrykket findes på tabel-form i tabel 5.6 bagest i noten) e m = e [-4157/((273+T)-33.91)] [hpa] (5.1.) Ved at indsætte T=18.4 C i ovenstående formel fås: e m = hpa. Damptrykkurvens hældning Δ = de/dt = (e m2 -e m1 )/(T 2 -T 1 ). Ved T=18.4 C er Δ = ( )/( ) = 0.27/0.2 = 1.35 hpa/ C. 5

6 Ved at differentiere ovenstående formel for e m, kan Δ også mere nøjagtigt beregnes ved: Δ = [4157/((273+T)-33.91)²]e [-4157/((273+T)-33.91)] [hpa/ C] (5.2.) Indsættes T = 18.4 C i ovenstående bliver Δ = 1.33 hpa/ C Aktuelt damptryk I naturen er luften sjældent mættet med vanddamp, og man taler derfor om det aktuelle damptryk, e a, som værende damptrykket fra den eksisterende vandmængde i luften. Luftens aktuelle damptryk kan findes vha. et psykrometer, som består af to termometre, hvoraf det ene er almindeligt, mens det andet er forsynet med en fugtet gazesok omkring kviksølvsbeholderen. Med en aspirator sendes en konstant luftstrøm (> 2 m/s) forbi termometrene. Ved det fugtede termometer falder temperaturen, idet fordampnings-varmen tages fra termometret. Efter temperaturligevægt kan man aflæse våd- og tørtemperaturen og derefter finde det aktuelle damptryk, e a, idet man såvel teoretisk som eksperimentelt har kunnet opstille følgende formel for damptrykket: e a = e v - γ(t-t v ) [hpa] (5.3.) hvor T = tør temperaturen = luftens temperatur ( C) T v = vådtemperaturen ( C) e v = mættede dampes tryk ved T v (hpa) γ = psykrometerkonstanten = hpa/ C Hvis T=25.0 C og T v =22.0 C bliver e v = hpa, hvorved e a = (25-22)= hpa Dugpunktstemperatur Dugpunkstemperaturen, T d, er den temperatur, til hvilken den givne mængde luft skal afkøles for at luften vil være mættet ved det aktuelle damptryk. Ved en lettere omskrivning af ligning 5.1. kan T d bestemmes som følgende: T d = (-4157/ln(e a / ))-( ) [ C] (5.4.) dvs. hvis e a = hpa, så bliver T d = 20.7 C Figur 5.9. Hvis T=20 C og Tw=14 C så er em= hpa og ew= hpa jvf. ligning 4.1. Derefter bliver ea= hpa jvf. ligning 5.3. RH=51.2% jvf. ligning 5.5. og endelig bliver Td=9.6 jvf. ligning 5.4. Hvis P=1013 hpa bliver χ= kg/m 3 og q= kg/kg, jvf. ligning 5.7. og

7 Figur Viser damptrykket som funktion af temperatur ( C) og relativ fugtighed (RH). Det blå felt angiver de hyppigste værdier under danske forhold. Hvis T=17.5 C og RH=60% bliver em=20 mbar og ea=12 mbar. Tabel 5.3. På baggrund af ligning 5.3. og aflæsningerne af våd- og tørtemperaturer fra et psykrometer er det muligt at udarbejde en tabel til hurtig bestemmelse af den relative fugtighed. Fra målingerne til figur 5.9. blev T=20 C og Tw=14 C hvilket ifølge tabellen giver RH = 51 % Relativ fugtighed Den relative fugtighed, RH, eller fugtighedsgraden er forholdet mellem aktuelt damptryk, e a, og mættet damptryk, e m, ved samme temperatur: RH = e a /e m (dimensionsløs men angives ofte i procent =100*e a /e m [%]) (5.5.) RH er et almindeligt udtryk til bestemmelse af luftens indhold af vanddamp i forbindelse med mikroklimatologiske målinger, men det er oprindeligt et menneskeligt komfortindeks. Høj relativ fugtighed hæmmer fordampningen fra hudoverfladen og dermed legemets temperatur-regulering, så at selv moderate temperaturer på C virker ubehagelige. Da e m er afhængig af temperaturen, er relativ fugtighed udtrykt uden temperaturangivelse kun anvendeligt som et kvalitativt mål. I Danmark ligger typiske RH-værdier i området og er ofte 100 % om natten 7

8 og ved regn eller tåge, men ved middagstid om sommeren i tørre perioder kan RH antage værdier ned til 20 % Mætningsdeficit Som et absolut mål for hvor meget vanddamp luften kan indeholde før mætning, anvendes ofte mætningsdeficitet, δe: δe = e m - e a (5.6.) Når mætningsdeficitet antager små værdier, kan atmosfæren ikke optage ret meget vand før der sker kondensation (dvs. at RH er stor). Omvendt gælder det at når mætningsdeficitet er stort, så kan atmosfæren optage relativt store mængder vanddamp før mætning; dvs. at atmosfæren har en udtørrende effekt og at RH er lille Absolut og specifik fugtighed Luftens indhold af vanddamp kan endvidere angives ved dens masse af vanddamp som absolut fugtighed eller specifik fugtighed. Absolut fugtighed, χ er defineret som massen af vanddamp (m w ) pr. volumenenhed fugtig luft (V): χ = m w /V = e a M w /(RT) = (e a /T) [kg/m 3 ] (5.7.) M w =vanddamps molvægt = kg/mol og R = gaskonstanten = J/mol/K. Absolut fugtighed afhænger af luftens temperatur. Hvis T=25.0 C og e a = hpa bliver χ = (24.433/(273+25))= kg/m 3. Der ganges med 100 idet der skal omregnes fra hpa til Pa. Specifik fugtighed, q, er defineret som massen af vanddamp pr. masseenhed fugtig luft: q = m w /(m d +m w ) = εe a /(P-(1-ε)e a ) = 0.622e a /(P-0.378e a ) [kg/kg] (5.8.) ε=forholdet mellem molvægt for vanddamp M w og molvægt for tør atmosfærisk luft M d (18.02 g mol -1 /28.98 g mol - 1 =0.622). Den specifikke fugtighed er i modsætning til absolut fugtighed uafhængig af temperaturen men afhængig af lufttrykket, P. Hvis man ikke har oplysninger om P indsættes 1013 = normaltrykket i hpa. Hvis P=1013 hpa og e a = hpa bliver q = /( ) = kg/kg eller 15.1 gram/kg. Hvis P=970 hpa bliver q = 15.8 gram/kg Vigtige begreber Graddage (kuldesummer): Antal grader under 17 C gange antallet af dage. Varmesum: Antal grader over 5 C gange antallet af dage. Mættet damptryk: e m Maksimal vanddamp i luften ved en given temperatur [hpa] Aktuelt damptryk: e a Aktuel vanddamp i luften ved en given temperatur [hpa] Dugpunktstemperatur: T d Temperatur hvor vanddampen ved det aktuelle damptryk kondenserer. Relativ fugtighed: RH = 100*e a /e m [%] Mætningsdeficit: e m -e a Den mængde vanddamp der kræves for at mætte luften (e a = e m ) ved en given temperatur [hpa] (Absolut fugtighed:) χ massen af vanddamp per volumen luft. [kg/m 3 ] (Specifik fugtighed:) q massen af vanddamp per masse luft. [kg/kg] 8

9 5.9. Eksempler Tabel 1. Energiforbruget til opvarmning i et normalt år for huse afhængig af byggeår. Huse bygget i perioden Før Efter Lavenergi 75 Energiforbrug til opvarmning kwh/m 2 Tabel. 2. Energipriserne i På grund af stigning i oliepriserne er alle energipriser steget i løbet af året undtagen prisen på bøgebrænde, som er faldet bl.a. på grund af storme i 1999 og Ca. halvdelen af prisen er moms og afgifter. Type kr/kwh El Petroleum Gas Olie Fjernvarme Bøgebrænde Eksempel 5.1. Familien Hansen (4 personer) bor i et lavenergihus på 140 m 2. Huset opvarmes med gas. Hvor stort er deres energibehov på et normalt år. Hver person i husstanden bruger 1000 kwh/år til varmt vand. Energiforbrug = 1000 kwh/person 4 personer + 75 kwh/m m 2 = kwh/år Varmeudgiften var i begyndelsen af 2002 på 0.42 kr./kwh kwh = 6090 kr. og i slutningen af året er den steget til 0.62 kr./kwh kwh = 8990 kr. Opvarmningsbehovet for denne hustype i et normalt år er på 3275 graddage, dvs /3275 = 3.2 kwh/graddag Hvis opvarmningsbehovet den kommende vinter stiger til 3900 graddage, så vil familiens energiforbrug være: Energiforbrug = *3.2 = kwh eller = kr. Gentag regneeksemplet for bedsteforældrene, som bor i et elopvarmet hus på 140 m 2 og som er opført i

10 Eksempel 5.2. Beregning af snesmeltning vha. graddagsmodellen, som er givet ved: S = G(T+T o ) [mm/dag] S = smeltning [mm/dag] G = graddagsfaktor [mm/ C/dag] T = middeltemperatur [ C] T o = basistemperatur [ C] G er afhængig af breddegrad, højdeniveau, hældning, skovprocent m.v. Værdien varierer mellem mm/ C/dag og sættes ofte til 3.0 mm/ C/dag i Danmark. T o er afhængig af snepakkens kuldemagasin og af den tilgængelige globalstråling. I Danmark sættes T o til følgende værdier: Måned T o, C November 0.0 December -0.5 Januar -1.0 Februar -0.5 Marts 0.0 April 0.0 Densiteten for nyfalden sne sættes til og gammel sne sættes til Albedoen for nyfalden sne sættes til og gammel sne sættes til /99 Nov Dec Jan Feb Mar Apr Vinter Temp. C Snesmelt, mm H 2 O Snedække-dage

11 Eksempel 5.3 Undersøg gyldigheden af S i /Tx-tommelfingerreglen i Danmark.. I fig 3.6 i klimakompendiet s. 26 er vist et eksempel på temperaturvariationen gennem døgnet d. 9. februar og den 26. juni På figur x.x aflæses hhv. Tx og Tn for februar, og opvarmningen fås til ca. 3.5 C (=Tx-Tn). Sammenlign denne opvarmning med tommelfingerreglen (2 /100 W/m 2 ). Indstrålingen beregnes som S io kl.12 i nedenstående tabel: Tabel 5.4 Deklination (februar) [ ] = Breddegrad [ ] = 56 Solhøjde, h12 [ ] = sin(h12) [ ] = 340 Resultatet i tabel 5.4 vil jvf. tommelfingerreglen give 2 *340 W*m -2 / 100 W*m -2 = 6.8 C opvarmning. Gennemfør samme beregning for den 26. juni Hvorfor passer tommelfingerreglen bedre om sommeren end om vinter en? Hvilken indvirkning har vind- og skyforhold på temperaturen? Figur 5.11 (Se figur 3.6 i klimakompendiet). Venstre kurve er fra 9. februar 1977, højre kurve er fra 26. juni

12 Eksempel 5.4. Brug S i /Tx-tommelfingerreglen fra tabel 5.1 til at bestemme temperaturforskellen v.h.a. strålingsdata fra Tabel 3.2 (Øvelse 3). Her kender vi ikke temperaturen for S i =0 (om natten). Vi kan derimod forvente at luften over den sydvendte skråning er ca. 5 C varmere end over den nordvendte skråning: 0,02*807-0,02*554= 5 C (tommelfingerreglen samt forskellen i indstråling på de to skråninger). På dage med vind vil så store temperaturforskelle dog kun forekomme tæt ved jordoverfladen. Eksempel 5.5 Udfyld de tomme rubrikker i tabel 5.5 for dagsværdierne. Kommenter resultatet. Tabel 5.5. Værdier fra Billund 26 juni 1976 (Klimakompendiet figur 3.6) Parameter enhed værdi,nat værdi,dag temperatur, T C Tn=12.0 Tx= rel. fugtighed, RH % 95 mættet damptryk, e m hpa 14,02 aktuelt damptryk, e a hpa 13,32 dugpunktet, Td C 11,22 absolut fugtighed, χ kg/m 3 0,01 specific fugtighed, q kg/kg 0,0082 e m = e [-4157/((273+T)-33.91)] eller opslag i tabel 5.6 [hpa] Ved at indsætte T=12.0 C i ovenstående formel fås: e m = 14,02 hpa. e a = RH*e m = 13,32 hpa T d = (-4157/ln(e a / ))-( ) dvs. hvis e a =13,32 hpa, så bliver T d = 11,22 C [ C] χ = (e a /T)= (13,32/(273+12)) = 0,01 kg/m 3 q = 0.622e a /(P-0.378e a ) = (0.622*13,32)/( *13,32) = 0,0082 kg/kg Opgaver Opgave 5.1 Beregn i lighed med eksempel 5.4. temperaturforskellen mellem nedbørsområdets nord- og sydvendte skråning (opg. 3.3). Opgave 5.2 a)tegn flg.kurver på månedsbasis for det aktuelle nedbørsområde i 1997, 1998 og 2000 vha. griddata og sammenlign med landsgennemsnittet for normalperioderne og (se tabel 1.5.): 12

13 (Husk I allerede har tegnet kurver over indstrålingen i opgave 3.2 og nedbøren i opgave 1.3). - Nedbør - Temperatur - Solar indstråling, Si - Relativ fugtighed - Mættet og aktuelt damptryk Forskelle kurverne i mellem kommenteres og sammenlignes med opgave 3.2. og 1.3. b) Udregn dugpunktstemperaturen måned for måned vha. ligning 5.4. Først findes e m vha. ligning 5.1. Denne indsættes i ligning 5.5 sammen med RH, hvorefter e a isoleres og indsættes i ligningen for dugpunktstemperaturen, T d (ligning 5.4). Bemærk også tabel 5.6. Her er tabelværdier for e m beregnet med ligning 5.1 fra -5 C til 40 C. Den kan være en godt støtte til at skære ned på lommeregneriet til eksamen. Det er også en god idé at stifte bekendtskab med figur 5.9 (se også fig 4.1 i klimakompendiet). Opgives både en våd -og en tørtemperatur i en opgave, kan ea, em og Td umiddelbart findes ud fra figurerne. Opgave 5.3 Varmeforbruget til opvarmning af et parcelhus er proportionalt med antallet af kuldedage. a) Beregn antallet af graddage i 1997, 1998 og 2000, samt for normalperioderne og (se tabel 1.5.) og bestem udgiften til opvarmning i de 3 år, idet forbruget sættes til 1 liter olie á 8 kr. pr. graddag. b) Beregn endvidere varmesummerne for de tre år, samt de to normalperioder og vurder muligheden for dyrkning af afgrøderne i tabel 5.2. Er der afgrøder der kan dyrkes flere gange på et år? Hvorfor gør man det (oftest) ikke? Opgave 5.4 I fig og fig er vist temperaturfordelingen omkring Vejle på to forskellige tidspunkter og målt med 2 forskellige metoder. I fig er det samme metode som i fig mens fig er beregnet ud fra et satellitbillede (Landsat-TM). Beskriv temperaturfordelingen i begge tilfælde. I fig lægges vægt på de 4 områder markeret med (1)-(4). Undersøg om temperaturforskellen mellem land og by lever op til modellen i fig Opgave 5.5 a) Udregn, hvor meget sne den månedlige solare indstråling teoretisk set kunne smelte i januar og juli; albedoen for sne er angivet i klimakompendiet s. 13. Smeltevarmen for is er MJ/kg. b) Hvor meget sne kan der ifølge graddagsmodellen teoretisk smelte i de samme perioder? Se eksempel

14 Figur Temperaturfordelingen omkring Vejle målt fra bil. Figur Temperaturfordelingen omkring Vejle målt fra satellit. Hvid streg er bygrænsen som indtegnet på figur

15 Tabel 5.6. Mættet vanddamps tryk (em) (i hpa eller mbar) som funktion af lufttemperaturen (i C). Heltals C-værdier er angivet yderst til venstre og førstedecimal øverst. Således bliver em ved 8.0 C = hpa, men em ved 8.4 C = hpa