DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3

4

5 f a\fh u <2. s^^>o>nxßep^^ßclm ^3 1920

6 Samlet som Hilsen fra Sønderjyden Thyra Petersen, Grenaa. HELLEMANN NIELSENS BOGHANDEL, GRENAA CLEMENSTRYKKERIET, C. REIMANN AARHUS

7 Mel.: Vort Fødeland var altid rigt. Nu fløjet er den tyske Ørn fra Slesvigs nordre Vange, og frigjort lytter Landets Børn mod Lærkens Morgensange. Nu kimer Klokker højt mod Sky og Folkeskarer flokkes og danser ind i Dagen ny, mens Grænsepælen rokkes. Nu veget er den lede Trold til Jætters skumle Rige, og Folket løfter højt paa Skjold Kongsemner uden Lige; thi synger Havets Bølger smaa om Danmarks fagre Strande, og snart vor Dag vil smykket staa med Bøgeløv om Pande.

8 Der fødes dog ej Fryd saa stor, jo Sorgen kan den gæste; thi aldrig spurgtes før i Nord, at Dansken sveg sin Næste. Der toner som et Mindebrus fra Ansgars gamle Kirke, og Ledet ved vort danske Hus er Thyras Dannevirke. Men trøst dig kun, du danske Mand i Landet længst mod Sønder; snart kører frem det jydske Spand og Nordens gæve Bønder, og Volden vil vi bygge op om Danmarks gamle Have, og ej vi spare Sjæl og Krop, før Ledet er i Lave. Sven Tange, Nordslesviger. i C

9 Vaj højt, vort himmelbårne Ø~lag! Mel.: Vort Modersmål er dejligt, aj højt, vort himmelbårne Flag, vaj højt mod Himlen op, vaj frit til Lærkens Jubelslag, vaj kækt fra Tind og Top, tal til os med din Luebavn, som Sol igennem Sky, om Glæden efter Suk og Savn, vor Friheds Morgengry. Hvad tyder Korset rent og hvidt i Dugens røde Bund, et Kors, det tyder Trængsel tidt, men Trængsel, den er er sund, men Korset tyder også Tro, som atter fri'r os ud. O, Danebrog, dem begge to, du varslet har fra Gud.

10 Men at just på den røde Grund så dejligt Korset står, skal sige Troen trives kun i Kærlighedens Kår, skal præge dybt i Sjælen ind os Fædrelandets Navn og fylde os med Tak i Sind for Danmarks Moderfavn. 0 Danebrog, vi hejser dig 1 Dag fra Gård til Gård, se, tusind Faner rejser sig, en rødhvid Rosengård, og når vi bare ser på dig, vi føler, vi kom hjem, og vore Øjne lér til dig, og Sangen bruser frem. Vort kære Flag, vort danske Flag, vort Hjertes dyre Skat, vi elsker dig i Sol og Dag, i hver en Trængsels Nat, og hvor du fører, højt og frit, dér vil vi følge med, med faste Skridt, i Takt og Trit, i trofast Kærlighed. Vilhelm Gregersen, Mellemslesvisfer. Mel : Mens Nordhavet bruser. p, alle I Danske i Syd eller Nord, op, alle I gamle og unge, saa høres det kan som i brusende Kor den Glæde, vi har at udsjunge: at falden er Skellet ved Kongeaa, og Side om Side vi atter staa!

11 Thi nyligen saas jo saa sælsomt et Tog ad Stræder og Veje at drage, at skrive et Ord i Historiens Bog og i Eje og Arv nu at tage, hvad fra Tidernes Morgen var Fædrenes Jord, hvor i Minder og Navne de selv satte Spor. Og mens Aarene gik under fremmedes Magt, og vi leved' i Haab og med Drømme: at for den, der ved Huset staar trofast Vagt, ogsaa skifte kan Tidernes Strømme, vi kæmped' vor Kamp, og vi husked' saa tit, at klynkk og klavv hjælper aller et bitt!" Og nu gryed en Dag (efter mørkeste Nat, da vi led ved, hvad Brødrene taalte, og tog vi end hele vor Tanke fat, vi dog aldrig de Lidelser maalte! Ja, ret aldrig saa længe som Danmark bestaar, bør glemmes de Brødre fra Krigens" Aar!) Men forstaar I det alle ret, store og smaa, hvad det er for en kostelig Gave at leve den Stund, hvor vi virkelig saa, hvad vi elsked', nu vende tilbage ad den stenede Vej, ad den buede Bro, hvor vi gik med vor Drøm, med vort Haab og vor Tro. I Tidernes Løb vi saa mangen en Gang stod sammen med Sang og med Tale; men aldrig fik Tonen saa liflig en Klang, og aldrig saa straaled' de Sale som nu, hvor de smykkes af skønneste Flag, velkommen at hilse vor store Dag. Ja, op alle Danske i Syd eller Nord, op, Glædeshatpen at stemme: at samlet i Danmark I atter bor og tilsammen i Danmark har hjemme! Ja, hjemme! det jubler fra hver en Krog, vi samles igen under Danebrog! :,:

12 HH Men saa mange, som samles i juhlende Fryd, saa mange ej heller forglemme en Tanke at sende de Brødre mod Syd, som end ej fik Lov til at stemme; skønt det jo var ganske, ja stik imod hvert Ønske hos os og Thyra Danebod. Og alle de Helte fra fordums Tid, hvis Navne i Hjerterne tone, ej blot for det halve de drog i Strid, men ogsaa for tredie" Zone; ja, Læssøe og Helgesen og mange fler' de vidste jo alle, hvad Landet var værd. Men har man trods alt nu end skuffet vor Tro, og var der end Grund til at græde, naar uden for Døren vi end skal bo, med de første vi dog os vil glæde; thi Jessen os lærte at tro paa vor Sag, vi tror, og vi hilser den gryende Dag! En FrederiKstader.

13 Mel.: Der er et Land, dets Sted er højt mod Norden. I trange Aar Sejladsen gik mod Norden. Af kække Søfolk altid nok vi fandt. Ved Fredens Dont og under Krigens Torden vi Danmarks Navn til vore Hjerter bandt. Det hvisked ømt med Moders milde Stemme og kasted' Glemsel over Faders Fejl; thi kun i Faders Hus har Barnet hjemme, og kun mod Hjemmets Kyst det sætter Sejl. At eje Fred er stort men ét er større: At kæmpe for en ren Samvittighed. At have Gaard og Godset paa det tørre, det kan i Sandhed aldrig lignes ved den ædle Strid for høje Idealer, det dyre Offer for den dyre Tro; mens Fristeren med Vold og List tiltaler den Flok, som staar paa Vagt paa Skibets Bro.

14 pw Nu rinder Dagen op som Sol fra Øster. Med Haab vi skuer tnod den nye Tid, hvor Lønnen for den bitre Strid vi høster. Nu kaldes der til Samling og til Flid. Men først vi vender Blikket mod det Høje med Tak for Retfærds Dom og Naade stor. Gid altid vi inaa have det for Øje: Gud er med den, som elsker, haaber, tror. Tag, Danmark, da mod Børnene fra Sønder og føl dit Ansvar, røgt dit høje Kald, at aldrig Glæden, vi i Dag forkynder, skal vendes til Bedrøvelse for Fald. Bevar din Sjæl, hold Hus med dine Kræfter, kast Tvedragt bort og vogt din dyre Arv; da vil det Danmark, som skal følge efter, den Slægt velsigne, som forstod dets Tarv. Hellemann Nielsen.

15

16

17

18 , >* ~ AX" ;4' ' V.,*«>- v-.f.fvi Jl ; ' - m : -' s V> ti «. W * Jw^Ol» i " "S <" STT^ t^c«: J..** * %- i Hsr A V < JL Å, ; "" * 'lv t'-t" 1 '"^-^V Ntf ÄV " -^l' ' - J" ' t'i Ä / V,; - * * ;.i f^;^-;/4:i; : /\ N 7 av*^j?k> J- 1«-' ; r * v < *t * * 1 i? c *<\ ^' *y * v %> vm [>*> )r. wv/rte«'t «* / ^»- ;: -Fi L -.1 -«v» r -.. *r X -?<>: ; r ". - V, './.r * *..*.! : :j Ii. ft Ar V* \*' *' r<. t "Vw>^ ' " - "V vi *1* NT ** v > *