Til samtlige kommuner, m.fl. 19. juni 2013

Transkript

1 Departementet Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf , Fax , sm@sm.dk J.nr Til samtlige kommuner, m.fl. 19. juni 2013 Orientering om nye bekendtgørelser pr. 1. juli som følge af den forenklede klagestruktur på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, herunder om det ankeskema, der skal bruges ved kommunernes genvurdering i klagesager. En ændret klagestruktur på det sociale og beskæftigelsesmæssige område træder i kraft den 1. juli 2013, jf. lov nr. 493 af 21. maj 2013 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love. Hovedindholdet af lovændringen er, at alle klager over kommunale afgørelser på det sociale og beskæftigelsesmæssige område indgives til Ankestyrelsen, og at de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges. Klagesager af generel eller principiel betydning behandles af Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans. Social- og integrationsministeren er ved lovændringen bemyndiget til at fastsætte regler om, at kommunerne skal benytte et ankeskema ved genvurderingen i klagesager forud for indsendelsen af borgernes klager til Ankestyrelsen. Efter lovændringen, jf. 52 a og 52 c i retssikkerhedsloven, er udgangspunktet fra 1. juli 2013, at klager behandles af Ankestyrelsen uden medvirken af beskikkede medlemmer. Behandling af klager over kommunale afgørelser, der er af generel eller principiel betydning, vil som hidtil blive behandlet med medvirken af beskikkede medlemmer. Herudover skal et antal sager, der ikke er principielle, efter lovændringen behandles med deltagelse af beskikkede medlemmer enten i møde eller ved skriftlig forelæggelse for to beskikkede medlemmer. Med lovændringen udvides herudover opgaverne for Det Rådgivende Praksisudvalg efter retssikkerhedslovens 80.

2 2 Afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter 131 i lov om social service, der i dag træffes af de sociale nævn efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, træffes efter lovændringen af statsforvaltningen. Efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. De nævnte lovændringer nødvendiggør en række ændringer i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område og af bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen, herunder regler om det ankeskema, der skal benyttes ved kommunernes genvurdering af afgørelser, som borgerne har klaget over. Herudover nødvendiggør lovændringerne mindre ændringer af en række andre bekendtgørelser på det sociale område, der i dag henviser til klageadgangen til de sociale nævn i den eksisterende klagestruktur. På den baggrund har social- og integrationsministeren i dag underskrevet vedlagte bekendtgørelser, der træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelserne indeholder følgende ændringer i forhold til de bekendtgørelser, der gælder frem til udgangen af juni Retssikkerhedsbekendtgørelsen og ankeskema, der skal benyttes ved kommunernes genvurdering i klagesager I vedhæftede ny retssikkerhedsbekendtgørelse er der i forhold til den gældende bekendtgørelse primært udgået en række bestemmelser vedrørende de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene, der nedlægges med den nævnte lovændring. Bekendtgørelsens 12 og 13 indeholder desuden regler om kommunernes anvendelse af et ankeskema ved kommunernes genvurdering af afgørelser, som borgerne har klaget over. Det skema, der skal benyttes, er medtaget som bilag til bekendtgørelsen. Skemaet kan hentes på Ankestyrelsens hjemmeside på adressen På samme adresse ligger også en vejledning til brug for kommunens udfyldelse af ankeskemaet. Endvidere er bekendtgørelsens 25 om Det Rådgivende Praksisudvalg er ændret i forhold til den gældende bekendtgørelses 50, som følge af de ændringer af udvalgets kompetence, der er fastsat i retssikkerhedslovens 80. Herudover er en række bestemmelser om Ankestyrelsens sagsbehandling af overskuelighedsgrunde samlet i bekendtgørelsen om forretningsorden for Ankestyrelsen og udgået af retssikkerhedsbekendtgørelsen.

3 3 Endelig er i bekendtgørelsens 1, stk. 2, fastsat, at retssikkerhedsloven finder anvendelse, når statsforvaltningen træffer afgørelse efter 131 i lov om social service. Udover de nævnte ændringer, der er en følge af den forenklede klagestruktur, indeholder retssikkerhedsbekendtgørelse enkelte ændringer af kapitel 10 om indberetning af statistiske oplysninger. Som 41, stk. 6, er indsat en bestemmelse om indberetning om underretninger fra andre kommuner på børneområdet, i 41, stk. 7, er, indsat en bestemmelse om indberetning om afgørelser efter servicelovens 64, stk. 3, om adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig og rum uden retskendelse i visse tilfælde og i 41, stk. 3, er præciseret. at indberetning af oplysninger om afgørelser om anbringelser af børn og unge uden for hjemmet også omfatter unge, der er fyldt 18 år, jf. servicelovens kapitel 12. Forretningsorden for Ankestyrelsen Udover bestemmelser, der er overført fra retssikkerhedsbekendtgørelsen, indeholder vedhæftede en nye bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen primært ændringer som følge af de foreslåede ændringer i retssikkerhedslovens 51 og 52 a - 52 c om afgørelser med og uden medvirken af beskikkede medlemmer samt 59 om styrelseschefens mulighed for at delegere sin kompetence til ansatte i Ankestyrelsen. Øvrige bekendtgørelser på det sociale område En række bekendtgørelser på det sociale område angiver i dag, at der er klageadgang til de sociale nævn efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10. Bestemmelserne herom er som følge af ændringen af klagesystemet ændret, så der henvises til klageadgang til Ankestyrelsen. Sådanne ændringer er foretaget i følgende bekendtgørelser, der vedhæftes: Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens og Udbetaling Danmarks opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ( 15) Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven ( 21) Bekendtgørelse om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år ( 14)

4 4 Bekendtgørelse om refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig ( 9) Bekendtgørelse om garanti for social behandling for stofmisbrug til unge under 18 år i særlige tilfælde ( 6) Bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger ( 24) Bekendtgørelse om efterlevelseshjælp ( 13) Bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven ( 22) Bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud ( 28). Bekendtgørelse om ændring af om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Som følge af, at afgørelser om optagelse i botilbud uden samtykke efterservicelovens 131 afgøres af statsforvaltningen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, er 6 og 7 i bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven ændret i overensstemmelse hermed.. Med venlig hilsen Elsebeth Jarl Brunés Jura og International

5 Lovtidende A juni Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område I medfør af 2, stk. 3, 9, stk. 4, 37 a, stk. 4, 66, stk. 2, 74, 84, 86 og 87, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012, som ændret ved lov nr. 493 af 21. maj 2013, 18, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 og 29, stk. 2, i lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark og efter forhandling med beskæftigelsesministeren, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 1. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder, når kommunalbestyrelsen eller Ankestyrelsen, jf. dog 3, stk. 2, men ikke Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, behandler og afgør sager efter: 1) lov om social pension, 2) lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., 3) lov om individuel boligstøtte, 4) lov om sygedagpenge, 5) lov om aktiv socialpolitik, 6) lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 7) lov om fleksydelse, 8) lov om social service, jf. dog stk. 3, 9) lov om delpension, 10) lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, 11) lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, 12) lov om seniorjob, 13) lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., 14) lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere, 15) lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v., 16) lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, og 17) kapitel 2 i lov om friplejeboliger. Stk. 2. Loven gælder endvidere, når statsforvaltningen træffer afgørelse efter 131 i lov om social service. Stk. 3. Lovens 9 om handlekommune gælder ikke for forebyggende hjemmebesøg, jf. 79 a i lov om social service. Stk. 4. Lovens 11, stk. 1, nr. 2, 11 b, jf. 11, stk. 1, nr. 2, og 12 a gælder, når kommunerne udbetaler ydelser efter lov om integration af udlændinge i Danmark. Stk. 5. Lovens 11 a, stk. 1, 2, og 4-6, gælder ved kommunalbestyrelsens behandling af de sager, der er nævnt i 178 a i lov om almene boliger m.v. Stk. 6. Lovens 85 gælder ved kommunalbestyrelsens behandling af sager efter lov om ophævelse af lov om servicejob. 2. Lovens 3, 4 og 10, 11, stk. 1, 11 a, stk. 1-5, 11 b, 11 c, stk. 1, nr. 4, og 12 finder tilsvarende anvendelse, når Udbetaling Danmark behandler og træffer afgørelse efter: 1) lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 2) lov om opkrævning af underholdsbidrag, 3) lov om en børne- og ungeydelse, 4) lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 5) lov om social pension, 6) lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., 7) lov om individuel boligstøtte, 8) lov om friplejeboliger, 9) lov om aktiv socialpolitik og 10) repatrieringsloven. 3. Lovens 10 og 11, 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, og 12 samt lovens kapitel 9, og 72, stk. 1 og 7, og kapitel 11 samt denne bekendtgørelses kapitler 3, 5 og 6 gælder, når Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter: 1) lov om almene boliger m.v. og lov om boliger for ældre og personer med handicap, 2) lov om integration af udlændinge i Danmark, 53, stk. 2, 3. pkt., 3) repatrieringslovens 12, stk. 2, og 4) lov om folkeskolen (afgørelser om søskendemoderation og fripladser). Stk. 2. Lovens 10, 11, stk. 1, 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, 11 b, 11 c, stk. 1, nr. 4, og 12 samt lovens kapitel 9, og 72 samt denne bekendtgørelses kapitler 3 og 5 gælder, når Ankestyrelsen behandler klager over afgørelser, som er truffet af Udbetaling Danmark efter 2 i denne bekendtgørelse. Social- og integrationsmin., j. nr BS005602

6 19. juni Stk. 3. Lovens 10 og 11, 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, og 12 samt lovens kapitel 9, og 72, stk. 1 og 7, samt denne bekendtgørelses kapitler 3, 5 og 6 gælder, når Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter lov om tolkning til personer med hørehandicap. Stk. 4. Lovens kapitel 9 og 68 og 70 gælder, når Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter 1) lov om arbejdsskadesikring, 2) lov om sikring mod følger af arbejdsskade, 3) lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., 4) lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. og 5) lov om erstatning til besættelsestidens ofre. 4. Lovens kapitler 1-7, 11 og 12 samt de bestemmelser, der er nævnt i lovens 59 a, stk. 6, og denne bekendtgørelses kapitel 2, 10, stk. 2 og 3, og kapitel 5-7 gælder, når Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. lovens 59 a, træffer afgørelse efter de love, der er nævnt i 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 6, 7, 9, 12, 13, 14, 15 og 16 i denne bekendtgørelse. Stk. 2. De bestemmelser, der er nævnt i lovens 59 b, stk. 10, samt denne bekendtgørelses 10, stk. 2 og 3, og 19 gælder, når Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelser efter lovens 59 b. Stk. 3. De bestemmelser, der er nævnt i lovens 59 a, stk. 6, lovens kapitel 11, samt denne bekendtgørelses kapitel 2, 10, stk. 2 og 3, og kapitel 5-7 gælder, når Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler og afgør sager efter 53, stk. 2, 1. pkt. i lov om integration af udlændinge i Danmark og efter 19, stk. 2, i lov børnepasningsorlov. 5. Lovens 59 gælder for Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. lov om arbejdsmiljø. Kapitel 2 Opholdskommune for personer med bopæl i udlandet Opholdskommune i beskæftigelseskommunen 6. En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og som udfører beskæftigelse på dansk område, har opholdskommune i den kommune, hvor beskæftigelsen udføres, jf. stk Stk. 2. For lønmodtagere anses beskæftigelsen for at blive udført i den kommune, hvor arbejdsgiveren eller arbejdsgiverens repræsentant har hjemsted. Hvis arbejdsgiveren eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, har lønmodtageren opholdskommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres. Stk. 3. For selvstændige erhvervsdrivende anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor den selvstændige virksomhed eller virksomhedens repræsentant har hjemsted. Hvis virksomheden eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, har den selvstændige erhvervsdrivende opholdskommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres. Stk. 4. Sager efter lov om fleksydelse behandles uanset stk. 1-3 af den kommune, som umiddelbart forud for udrejsen fra Danmark var den pågældendes handlekommune efter 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 5. For sager om sygedagpenge gælder uanset stk. 1-3 de regler om handlekommune, der er fastsat i medfør af lov om sygedagpenge. 7. Familiemedlemmer, som efter fællesskabsretten eller efter konventioner indgået mellem Danmark og en anden stat har ret til sociale sikringsydelser som familiemedlemmer til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, har opholdskommune i arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes opholdskommune, jf. 6. Opholdskommune ved anden tilknytning til dansk kommune 8. En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter 6 eller 7 eller efter 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har opholdskommune i den kommune, hvor personen sædvanligvis opholder sig under ophold i Danmark. 9. En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og for hvem der ikke kan udpeges en opholdskommune efter 6-8, har opholdskommune i den kommune, som personen ud fra en samlet vurdering har stærkest tilknytning til. Kapitel 3 Indsendelse af klager og genvurdering 10. Inden en klage behandles skal den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give borgeren helt eller delvist medhold, jf. lovens 66, stk. 1, 1. pkt.. Klagen skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, jf. lovens 66, stk. 1, 2. pkt. Er en afgørelse truffet efter bemyndigelse efter 9, stk. 9, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal klagen dog, jf. lovens 66, stk. 1, 3. pkt., sendes til og vurderes af den kommune, der efter lovens 9, stk. 7, eller 9 a, stk. 7, har pligt til at yde hjælp efter lov om social service. Myndigheden skal i afgørelsen oplyse, hvor klagen skal sendes til. Stk. 2. Hvis klageren indgiver sin klage direkte til Ankestyrelsen, sendes klagen straks videre til den myndighed, der har truffet afgørelsen med anmodning om genvurdering, medmindre klagefristen ikke er overholdt. Stk. 3. Hvis en klage ikke er indgivet inden for fristen, skal myndigheden straks sende klagen til Ankestyrelsen med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt. 11. Børn og unge-udvalgets afgørelser i sager om særlig støtte til børn og unge, jf. 74, stk. 1, i lov om social service, skal ikke genvurderes, men straks sendes videre til Ankestyrelsen. Stk. 2. Statsforvaltningens afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter 129 i lov om social service, jf. 131, skal ikke genvurderes, men straks sendes videre til Ankestyrelsen.

7 19. juni Kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark skal genvurdere en afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget, jf. dog 16, stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved genvurdering benytte et ankeskema med de informationer og den opstilling, som fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse, jf. 13. Stk. 3. Hvis myndigheden ikke kan færdiggøre sin genvurdering inden for fristen på 4 uger, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal klageren have besked herom og om, hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet. 13. Hvis myndigheden efter genvurderingen giver klageren fuldt ud eller delvist medhold, sendes en ny afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Stk. 2. Hvis myndigheden kun delvist kan give klageren medhold, skal klageren inden 4 uger meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, sendes denne inden 14 dage efter modtagelsen til Ankestyrelsen med genvurderingen. Kommunalbestyrelsen skal ved genvurdering benytte et ankeskema med de informationer og den opstilling, som fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse. Stk. 3. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes genvurderingen til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Myndigheden sender samtidig genvurderingen til klageren. Kommunalbestyrelsen skal ved genvurdering benytte et ankeskema med de informationer og den opstilling, som fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse. 14. Hvis en klage efter en konkret vurdering må anses for hastende, skal myndigheden straks genvurdere sagen og give klageren meddelelse om resultatet. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes sagen straks til ankeinstansen. Kapitel 4 Foreløbige afgørelser og frist for sagsbehandling i visse sager Foreløbige afgørelser 15. Ankestyrelsen kan træffe en foreløbig afgørelse i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkeligt opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er et særligt behov herfor, jf. lovens 52 a, stk. 3. Stk. 2. Stk. 2. Ankestyrelsen skal snarest muligt træffe en endelig afgørelse i sagen, jf. lovens 52 a, stk. 3, 2. pkt. Frist for sagsbehandling i visse sager 16. Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i Ankestyrelsen i følgende sager: 1) Klager over jobcenterets afgørelser efter kapitel 9-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende personer, der er omfattet af lovens 2, nr. 1, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. 2) Klager over jobcenterets afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for personer, der er omfattet af lovens 2, nr. 1, skal varetages af en anden aktør. 3) Klager over, at det ordinære arbejde, som personer i seniorjob er henvist til af jobcenteret, ikke har været rimeligt, jf. 12, stk. 2, nr. 1, i lov om seniorjob. Stk. 2. I sager efter stk. 1 modtager Ankestyrelsen klagen og ankeskemaet, jf. 12, stk. 2, og 13, stk. 2 og 3, fra jobcenteret senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget i jobcenteret, medmindre jobcenteret ved genvurderingen fuldt ud har givet klageren medhold. 17. I sager omfattet af 72, stk., 2, 1. og 2. pkt., og 72, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal Ankestyrelsen så vidt muligt træffe afgørelse inden 8 uger efter, at klagen er modtaget. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal sagens parter skriftligt have besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. 18. Ankestyrelsen afgørelser skal, jf. lovens 73, stk. 1, foreligge inden 8 uger i følgende sager: 1) Tilbageholdelse i boligen efter 127 i lov om social service. 2) Optagelse i særlige botilbud efter 129 i lov om social service. 3) Afgørelser om børn og unge-udvalgets beslutninger efter reglerne i 169 i lov om social service. Kapitel 5 Udgifter ved sagernes behandling 19. Kommunen, statsforvaltningen, Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen betaler nødvendige udgifter til lægeerklæringer, undersøgelser, behandlinger, transport og lignende, som myndigheden pålægger borgeren eller klageren, og som ikke afholdes efter anden lovgivning. Udgifter i forbindelse med behandling af sager efter 168 i lov om social service dækkes efter 168, stk. 5, i lov om social service. Stk. 2. Der udbetales vederlag, befordringsgodtgørelse og godtgørelse for nødvendige udgifter til handicapkompensation som f.eks. tegnsprogstolkning eller sekretærhjælp til de udpegede medlemmer af Ankestyrelsen, herunder Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Kapitel 6 Praksiskoordinering og vejledning Praksiskoordinering 20. Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, træffes i overensstemmelse med lovgivningen, jf. 76 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. 21. Ankestyrelsen gennemgår som led i opgaven med at koordinere praksis en række ensartede typer af sager i forhold til gældende ret, som fastlagt ved lov, bekendtgørelser og landsdækkende praksis.

8 19. juni Samarbejde og vejledning 22. Hvis Ankestyrelsens undersøgelser viser, at praksis i en kommune ikke er i overensstemmelse med gældende ret, skal Ankestyrelsen drøfte problemer, som undersøgelsen har vist, med kommunen. Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis skal, jf. lovens 79 a, behandles på et møde i kommunalbestyrelsen. 23. Ankestyrelsen kan ikke som led i opgaven med at koordinere praksis tage underinstansernes afgørelser op af egen drift. Stk. 2. Ankestyrelsen kan dog i sager omfattet af 65 i lov om social service tage sager op af egen drift. 24. Ankestyrelsen udsender generel vejledning om praksis inden for Ankestyrelsens kompetenceområde og offentliggør i anonymiseret form afgørelser, som har principiel eller generel betydning. Stk. 2. Ankestyrelsen vejleder af egen drift eller efter anmodning kommunerne om praksis samt om fortolkning af reglerne. Vejledningen kan også ske i forbindelse med praksiskoordinering. Kapitel 7 Det Rådgivende Praksisudvalg 25. Ankestyrelsen nedsætter et rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at koordinere praksis i afgørelserne, jf. lovens 80. Stk. 2. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om koordineringen af praksis i kommunerne, herunder at rådgive Ankestyrelsen om: 1) visitationskriterier for udvælgelsen af sager, hvor afgørelsen skal træffes med medvirken af beskikkede medlemmer, jf. lovens 52 c, stk. 2, og 59 a, stk. 3, 2) behovet for opfølgning på baggrund af gennemførte undersøgelser af de kommunale afgørelser på områder, hvor Ankestyrelsen er ankeinstans, og 3) generel formidling af og vejledning om Ankestyrelsens praksis. Stk. 3. Styrelseschefen er formand for udvalget, og Ankestyrelsen udpeger medlemmer efter indstilling fra de organisationer, kommuner, foreninger og myndigheder, der er nævnt i lovens 81. Stk. 4. Ankestyrelsen er sekretariat for udvalget. Stk. 5. Ankestyrelsen skal en gang årligt udarbejde en redegørelse til udvalget om sagsbehandlingen i klagesager over kommunalbestyrelsernes afgørelser, jf. lovens 52 a, stk. 1, og 59 a, stk. 1. Kapitel 8 Handicapråd Handicaprådets sammensætning 26. Kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd, jf. 37 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. Handicaprådet sammensættes, jf. 37 a, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, af 3 7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 3 7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Et antal af de medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen, skal være medlem af kommunalbestyrelsen, jf. 37 a, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. De øvrige repræsentanter for kommunalbestyrelsen udpeges blandt ansatte i kommunen, ansatte i selvejende institutioner eller ansatte hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen. Stk. 4. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald. Stk. 5. Handicaprådet skal sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn med handicap. Stk. 6. Danske Handicaporganisationer kan kun indstille personer, som har bopæl i kommunen. Hvis et medlem af handicaprådet flytter fra kommunen inden udløbet af handicaprådets funktionsperiode, indtræder stedfortræderen i handicaprådet, og der udpeges en ny stedfortræder. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen beslutter, om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for Danske Handicaporganisationer skal være repræsenteret i handicaprådet blandt de 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen. Antallet af medlemmer, som repræsenterer lokale handicaporganisationer eller grupperinger, kan ikke overstige antallet af medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. 27. Handicaprådet sammensættes således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal medlemmer som medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Handicaprådet virker i en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode, dog således at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges. Handicaprådets opgaver 28. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål, jf. 37 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Stk. 2. Handicaprådet kan tage kontakt med andre, herunder andre handicapråd og Det Centrale Handicapråd, med henblik på at få belyst særlige temaer. Stk. 3. Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap, jf. 37 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

9 19. juni Stk. 5. Handicaprådet kan inddrage erfaringer fra arbejdet i Det Centrale Handicapråd i dets arbejde. Stk. 6. Handicaprådet kan i øvrigt beslutte at orientere kommunalbestyrelsen om dets arbejde og forslag. Handicaprådets forretningsorden 29. Handicaprådet udpeger selv sin formand og fastsætter sin forretningsorden. Stk. 2. Indkaldelse til møde kan ske på formandens, to medlemmers eller kommunalbestyrelsens initiativ. Stk. 3. Indkaldelse til første møde efter kommunalvalget sker på kommunalbestyrelsens initiativ. 30. Kommunalbestyrelsen yder i fornødent omfang sekretariatsmæssig bistand til handicaprådet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne ved handicaprådets virksomhed, herunder dækning af nødvendige udgifter til handicapkompensation som f.eks. tegnsprogstolkning. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i 16 a i lov om kommunernes styrelse til handicaporganisationernes medlemmer af handicaprådet. Stk. 4. Et medlem af et handicapråd er ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk. 3. Kapitel 9 Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråds opgaver 31. Social- og integrationsministeren nedsætter et Centralt Handicapråd, der rådgiver i handicapspørgsmål, jf. 87, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og som er forum for dialog mellem centrale aktører på handicapområdet. Stk. 2. Handicaprådet er uafhængigt. 32. Det påhviler Handicaprådet, 1) at drøfte og vurdere udviklingen i samfundet for personer med handicap på baggrund af FNs Konvention om rettigheder for personer med handicap, 2) at arbejde for en bred inklusion i samfundet, herunder tilgængelighed, således at mennesker med handicap bliver en del af samfundet på lige fod med andre og sikres størst mulig frihed til selv at bestemme og tage ansvar og 3) at formidle information med henblik på at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap og at fremme bevidstheden om evner hos og bidrag fra personer med handicap. Stk. 2. Handicaprådet kan inddrage erfaringer fra arbejdet i de kommunale handicapråd i dets arbejde. Stk. 3. Handicaprådet kan ikke tage konkrete klagesager op til behandling. 33. Handicaprådet kan tage generelle temaer op til behandling, og herunder anmode offentlige myndigheder om at redegøre for politiske beslutninger og administrativ praksis på områder, der ligger inden for temaerne. Stk. 2. Handicaprådet kan iværksætte egne undersøgelser og projekter og nedsætte arbejdsudvalg med opgaver inden for Rådets rammer, ligesom Rådet kan iværksætte egne informationskampagner. 34. Folketinget, ministre og centrale offentlige myndigheder kan rådføre sig med Handicaprådet i alle anliggender af mere generel karakter, der har betydning for vilkårene i samfundet for personer med handicap, blandt andet for at sikre at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlægning. Stk. 2. Handicaprådet kan selv tage initiativ til og fremsætte forslag til ændringer, der falder inden for Rådets rammer. Rådets forslag gives til vedkommende centrale offentlige myndighed. Det Centrale Handicapråds sammensætning 35. Handicaprådet består af én formand og 16 medlemmer, der udpeges af social- og integrationsministeren. Stk. 2. Social- og integrationsministeren udpeger: 1) Fem medlemmer efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. 2) Ét medlem efter indstilling fra KL. 3) Ét medlem efter indstilling fra Danske Regioner. 4) Ét medlem efter indstilling fra Statens Byggeforskningsinstitut. 5) Ét medlem efter indstilling fra Boligselskabernes Landsforening. 6) Ét medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. 7) Ét medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. 8) Ét medlem efter indstilling fra DI Transport. 9) Ét medlem efter indstilling fra IT-Universitetet i København. 10) Ét medlem efter indstilling fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Stk. 3. Social- og integrationsministeren udpeger herudover to personlige medlemmer af Rådet. Stk. 4. For at sikre koordination mellem varetagelsen af overvågningsopgaven efter FNs konvention om rettigheder for personer med handicap i Institut for Menneskerettigheder og arbejdet i Handicaprådet, deltager én observatør fra Institut for Menneskerettigheder fast i rådets møder. Stk. 5. For at sikre koordination mellem Handicaprådet og social- og integrationsministeren som handicapkoordinerende minister deltager én observatør fra Social- og Integrationsministeriet fast i rådets møder. Stk. 6. I det omfang det skønnes fornødent, kan Handicaprådet inddrage andre personer med særlig sagkundskab i sit arbejde. 36. Handicaprådet virker for en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode. Dog fungerer medlemmerne, indtil nyt medlem udpeges.

10 19. juni Stk. 2. For samme periode vælger Handicaprådet blandt sine medlemmer en næstformand, der er stedfortræder for formanden. Det Centrale Handicapråds sekretariat 37. Handicaprådet bistås af et selvstændigt sekretariat. Stk. 2. Social- og Integrationsministeriet ansætter sekretariatslederen. Stk. 3. Sekretariatslederen har det daglige ledelsesmæssige ansvar for sekretariatet under ansvar over for Rådet. Stk. 4. Sekretariatslederen skal sikre, at forvaltningen er i overensstemmelse med de regler, der gælder for statslige myndigheder. Det Centrale Handicapråds forretningsorden 38. Social- og integrationsministeren fastsætter Handicaprådets forretningsorden. 39. Formanden for Handicaprådet honoreres efter aftale med Social- og Integrationsministeriet. Stk. 2. Der ydes vederlag og udgiftsgodtgørelse, herunder godtgørelse for nødvendige udgifter til handicapkompensation, til rådets medlemmer i forbindelse med møder i rådet, arbejdsudvalg m.v. efter statens regler. Kapitel 10 Statistik 40. Kommunalbestyrelserne skal til Ankestyrelsen indberette oplysninger om afgørelser i sager om: 1) Førtidspension. 2) Ændring af førtidspension. Stk. 2. For personer med ophold i udlandet indberetter Udbetaling Danmark til Ankestyrelsen oplysninger som anført i stk Kommunalbestyrelsen indberetter oplysninger om afgørelser i sager om støtte til køb af bil m.v. efter 114 i lov om social service til Ankestyrelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indsender oplysninger om brugere af boformer efter 110 i lov om social service til Ankestyrelsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelserne og Ankestyrelsen skal til Ankestyrelsen indberette oplysninger om afgørelser i sager om anbringelser af børn og unge uden for hjemmet efter kapitel 11, kapitel 12 og 140 i lov om social service. Stk. 4. Kommunalbestyrelserne sørger for, at offentlige og godkendte private behandlingstilbud for stofmisbrugere indsender statistik og oplysninger vedrørende stofmisbrugere over 18 år i behandling efter 101 i lov om social service til Dansk Registrerings- og Informationssystem (DanRIS) efter anmodning fra Center for Rusmiddelforskning. Stk. 5. Kommunalbestyrelserne sørger for månedligt at indsende statistik og oplysninger vedrørende stofmisbrugere i behandling efter 101 i lov om social service til stofmisbrugsregistret efter anmodning fra Socialstyrelsen. Stk. 6. Kommunalbestyrelserne skal til Ankestyrelsen indberette oplysninger om modtagne underretninger fra andre kommuner, fagpersoner og borgere, som udtrykker bekymring for et barn eller ung, jf i lov om social service. Stk. 7. Kommunalbestyrelserne skal til Ankestyrelsen indberette oplysninger om afgørelser truffet efter 64, stk. 3, i lov om social service 42. Oplysningerne efter 40 og 41, stk. 1-3, skal indberettes på særlige skemaer, som udarbejdes af Ankestyrelsen. Stk. 2. Oplysningerne, jf. 40 og 41, stk. 1, indberettes senest den 7. i måneden efter den måned, i hvilken afgørelsen er truffet. Stk. 3. Oplysningerne, jf. 41, stk. 2, indberettes senest en måned efter udgangen af kvartalet. Stk. 4. Ankestyrelsen bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for indberetning af oplysninger i henhold til 41, stk. 3, og 41 stk. 6 og Kommunalbestyrelserne og Udbetaling Danmark skal foretage indberetning til Social- og Integrationsministeriet af følgende oplysninger om udbetaling af personligt tillæg og helbredstillæg efter lov om social pension: 1) Beløbets størrelse. 2) Antal modtagere inden for hver pensionistgruppe. 3) Ydelsesart: tandproteser og tandpleje, briller, fysioterapi, kiropraktorbehandling og fodpleje, medicintillæg, supplerende pension og andet. Stk. 2. Udbetaling Danmark skal foretage indberetning til Social- og Integrationsministeriet af følgende oplysninger om udbetaling af varmetillæg og petroleumstillæg: 1) Beløbets størrelse. 2) Antal modtagere inden for hver pensionistgruppe. Stk. 3. Oplysningerne kan afgives over det fælleskommunale system for social pension i KMD efter indberetning til KMD af kommunernes statistikkoder for personlige tillæg. 44. Kommunalbestyrelserne og Udbetaling Danmark skal indberette til Ankestyrelsen, når der er udtaget stævning mod kommunen og Udbetaling Danmark i sager inden for det sociale eller beskæftigelsesmæssige område. Kommunen og Udbetaling Danmark skal desuden underrette Ankestyrelsen, når dommen foreligger. Kapitel 11 Undersøgelser 45. Kommunalbestyrelserne, Udbetaling Danmark og regionerne har pligt til at medvirke med oplysninger til Ankestyrelsen og Socialstyrelsen ved særlige undersøgelser mv. Der medtages oplysninger om private, samt frivillige foreninger mv., der udfører opgaver på det sociale område, som de særlige undersøgelser vedrører. Endvidere medtages i fornødent omfang vurderinger af og beslutninger om den fremtidige udvikling. Stk. 2. Ankestyrelsen og Socialstyrelsen udsender tilbagemeldinger til Udbetaling Danmark, kommuner og regioner, i det omfang de har deltaget. 46. I kommuner, hvor beslutningskompetencen for dele af det sociale område er lagt til særlige organer, herunder lo-

11 19. juni kaludvalg, eller kommunale fællesskaber, jf. 60 og 65 d i lov om kommunernes styrelse, medvirker disse organer efter reglerne i denne bekendtgørelse. Kapitel 12 Kommunalbestyrelsernes indsendelse af oplysninger om det frivillige sociale område 47. Kommunalbestyrelserne og nævnene skal til Ankestyrelsen indberette oplysninger om afgørelser i sager om deres samarbejde med frivillige sociale organisationer og deres støtte til frivilligt socialt arbejde. Oplysningerne indberettes en gang årligt inden den 1. april til Social- og Integrationsministeriet eller til den, som Social- og Integrationsministeriet udpeger. Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan anmode udvalgte kommuner om at afgive supplerende oplysninger om indsatsen på særlige indsatsområder. De særlige indsatsområder udvælges af social- og integrationsministeren efter drøftelse med de kommunale parter og Frivillighedsrådet. Kapitel 13 Ikrafttrædelsesbestemmelse 48. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 557 af 30. maj 2013 om retssikkerhed og administration på det sociale område ophæves. Social- og Integrationsministeriet, den 19. juni 2013 KAREN HÆKKERUP / Dorte Bech Vizard

12 19. juni Bilag 1 Ankeskema, jf. 13 : Ankestyrelsens ankeskema til kommunens videresendelse af klage i sociale og beskæftigelsesmæssige sager Kommunen skal anvende skemaet fra 1. juli 2013, når den videresender en klage til Ankestyrelsen over en afgørelse fra kommunen. Der henvises til 13 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. Skemaet kan hentes på Ankestyrelsens hjemmeside på adressen På samme adresse ligger også en vejledning til brug for kommunens udfyldelse af ankeskemaet. Oplysninger til brug for Ankestyrelsens registrering af sagen 1. Årsagen til at klagen videresendes Afgørelsen fastholdes efter genvurdering: (kryds) Kommunen har vurderet, at klagefristen er overskredet. Afgørelsen er derfor ikke genvurderet: (kryds) 2. Oplysninger om kommunen Kommune (navn og afdeling/enhed i kommunen, som har genvurderet afgørelsen): Sagsbehandler på klagesagen: Sagsbehandlerens telefonnr. : Evt. sagsid/j.nr. i kommunen: 3. Oplysninger om borgeren, som afgørelsen vedrører Cpr.nr.: Navn: 4. Oplysninger om evt. anden klager end borgeren eller evt. partsrepræsentant Navn: Adresse: Foreligger der fuldmagt: ja nej (hvis ja, vedlægges fuldmagten) 5. Oplysninger om kommunens afgørelse, der er klaget over Afgørelsen vedrører: [dropdown med mulige sagsområder] (der kan vælges flere områder) Vurderer kommunen, at afgørelsen vedrører principielle spørgsmål: ja nej (skal ikke udfyldes, hvis klagefristen er overskredet)

13 19. juni Hvis ja, angiv da kort hvorfor (max. ca. 3 linjer): Oplysninger til brug for Ankestyrelsens sagsbehandling 6. Oplysninger til vurdering af om klagefristen er overholdt Dato for kommunens afsendelse/meddelelse af afgørelsen, der er klaget over: (dato) Afgørelsen er sendt: digitalt med A-post med B-post (kryds) meddelt mundtligt (kryds) Dato for modtagelse af klagen i kommunen: (dato) Kommunen vurderer, at klagen er modtaget for sent (efter klagefristen): (kryds) Borgeren er underrettet om kommunens vurdering af klagefristen: ja nej (hvis ja, vedlægges brevet) 7. Oplysninger om kommunens afgørelse, der er klaget over (skal ikke udfyldes, hvis klagefristen er overskredet) Afgørelsens resultat (max. ca. 5 linjer): Begrundelse (max. ca. 10 linjer): Lovgrundlag (lov, paragraf, evt. bekendtgørelse) (max. ca. 3 linjer): Har kommunen anvendt principafgørelser i afgørelsen: ja nej Hvis ja, angiv da hvilke (max. ca. 2 linjer):

14 19. juni Oplysninger om klagen (skal ikke udfyldes, hvis klagefristen er overskredet) Begrundelse for klagen (max. ca. 10 linjer): 9. Genvurdering af sagen (skal ikke udfyldes, hvis klagefristen er overskredet) Begrundelse for at fastholde afgørelsen (max. ca. 10 linjer): (hvis kopi af brev til borgeren med genvurdering vedlægges, kan kommunen henvise hertil) 10. Evt. bemærkninger Om akterne i sagen Kommunen skal sammen med ankeskemaet sende alle relevante akter i sagen til Ankestyrelsen. Kommunen skal samle akterne i denne rækkefølge: 1) kommunens genvurdering 2) kommunens afgørelse 3) klagen over kommunens afgørelse 4) øvrige bilag i kronologisk rækkefølge (yngste først)

15 19. juni Hvis kommunens afgørelse er meddelt mundtligt, skal journalnotatet, som dokumenterer afgørelsen, vedlægges i stedet. Bilagene skal sorteres således, at der kun medsendes materiale, som er relevant for den konkrete afgørelse. Dato Underskrift (skal ikke udfyldes, hvis skemaet sendes digitalt)

16 Lovtidende A juni Bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen I medfør af 58 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012, fastsættes: Kapitel 1 Ankestyrelsens funktion 1. Ankestyrelsen er klageinstans for administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes ved lov. Stk. 2. Der fastsættes en særskilt forretningsorden for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. lovens 59 e. 2. Ankestyrelsen er sekretariat for Arbejdsmiljøklagenævnet, Ligebehandlingsnævnet, Adoptionsnævnet og Klagenævnet for Specialundervisning. Stk. 2. Der fastsættes særskilte forretningsordener for de fire nævn, jf. 81 a, stk. 12, i lov om arbejdsmiljø, 3, stk. 6, i lov om Ligebehandlingsnævnet, 25 b, stk. 1, i adoptionsloven og 51 a, stk. 3, i lov om folkeskolen. 3. Ankestyrelsen koordinerer, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen følger praksis i kommunerne, herunder i jobcentrene, og vejleder om praksis. 4. Ankestyrelsen modtager og behandler statistiske oplysninger fra kommunerne og foretager særlige undersøgelser m.v. Kapitel 2 Ankestyrelsens sammensætning 5. Ankestyrelsens afgørelser træffes 1) af styrelseschefen eller den, styrelseschefen overlader sine beføjelser til, eller 2) med medvirken af beskikkede medlemmer. Stk. 2. Når Ankestyrelsen træffer afgørelse med medvirken af beskikkede medlemmer, træffes afgørelsen af 1) styrelseschefen, vicestyrelseschefen, et antal ankechefer, eller andre ansatte, som opfylder uddannelseskravet i lovens 51, stk. 3, og 2) medlemmer, der udpeges efter lovens 52. Stk. 3. Styrelseschefen, vicestyrelseschefen og ankecheferne skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen. Deres ansættelsesområde er alene Ankestyrelsen. 6. De beskikkede medlemmer og stedfortrædere udpeges af social- og integrationsministeren for 4 år ad gangen. Stk. 2. Social- og integrationsministeren udpeger 90 medlemmer efter indstilling fra henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, KL og Danske Handicaporganisationer, som hver indstiller 18 medlemmer. Stk. 3. Som medlemmer af Ankestyrelsen kan, jf. lovens 52, stk. 3, ikke udpeges personer, der tidligere i to fulde perioder har været beskikket som medlem af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Stk. 4. Et medlem af Ankestyrelsen kan efter lovens 54 ikke deltage i behandlingen af sager vedrørende en kommune, hvor den pågældende er ansat eller er medlem af kommunalbestyrelsen. Ankestyrelsens afgørelser uden medvirken af beskikkede medlemmer 7. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, når det er fastsat ved lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsen, jf. lovens 52 a, stk. 1. Stk. 2. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over afgørelser, der er behandlet af Udbetaling Danmark, og hvor der ikke er tvivl om afgørelsen, jf. lovens 52 a, stk. 2. Afgørelser på møde eller ved skriftlig behandling med medvirken af beskikkede medlemmer 8. I sager, der ikke er omfattet af lovens 52 a, jf. 7, træffer Ankestyrelsen, jf. dog 9, afgørelse på et møde med deltagelse af 2 medlemmer og 1 ankechef, der er formand, jf. lovens 52 b og 53, stk Når Ankestyrelsen skønner, at en sag, der er omfattet af 7, jf. lovens 52 a, stk. 1, har principiel eller generel betydning, træffes afgørelse i sagen efter reglerne om udvidet votering på møde med 2 medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand, jf. lovens 55, stk. 2, nr. 1, jf. 52 c, stk. 1. Det samme gælder andre afgørelser omfattet af lovens 55, stk. 2. Stk. 2. Ankestyrelsen kan i sager, som er omfattet af 7, jf. lovens 52 a, stk. 1, beslutte, at afgørelse skal træffes på møde med deltagelse af 2 medlemmer og 1 ankechef, der er Social- og integrationsmin., j. nr BS005597

17 19. juni formand, eller ved skriftlig indstilling til medlemmerne, jf. lovens 53, stk. 1-3, jf. 52 c, stk. 2. Stk. 3. Sager, der skal behandles skriftligt, jf. stk. 2, udsendes til medlemmerne med indstilling om afgørelsen. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen afgøres på møde, jf. lovens 53, stk. 2. Stk. 4. Sager, der skal behandles skriftligt, jf. stk. 2, kan desuden efter Ankestyrelsens bestemmelse afgøres ved forenklet mødebehandling. Sagen udsendes i så fald til medlemmerne med indstilling om afgørelse og kan kun kræves drøftet på mødet, hvis et medlem giver besked herom inden mødet. Stk. 5. Hvis anmodningen efter stk. 4 kommer senere end 2 hverdage før det fastsatte møde, kan Ankestyrelsen udsætte sagen til afgørelse i et senere møde. Ankestyrelsen kan, selv om fristen ikke er overholdt, tillade, at sagen behandles i det aktuelle møde efter lovens 53, stk. 1. Kapitel 3 Forberedelse af sagerne og afgørelser om klagefristen 10. Ankestyrelsens sekretariat består af styrelseschefen, vicestyrelseschefen, et antal ankechefer og andre ansatte. Stk. 2. Styrelseschefen kan efter lovens 59 overlade sine beføjelser efter lovgivningen til vicestyrelseschefen, ankecheferne eller andre ansatte. Styrelseschefen kan fastsætte regler om vicestyrelseschefens og ankechefernes adgang til at overlade deres beføjelser efter lovgivningen til andre ansatte. Stk. 3. Ankestyrelsen modtager rådgivning fra et antal lægekonsulenter og børnesagkyndige konsulenter, som ansættes i sekretariatet. Lægekonsulenterne skal have kompetence som speciallæger inden for sundhedsvæsenet for at opnå ansættelse som rådgivende lægekonsulent i Ankestyrelsen. 11. Styrelseschefen bestemmer rækkefølgen for behandling af de indkomne klager. Stk. 2. Styrelseschefen bestemmer fordelingen af sagerne til vicestyrelseschefen, ankecheferne og andre ansatte. 12. Ankestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en klage skal afvises, fordi den ikke efter lovgivningen kan behandles af Ankestyrelsen. Stk. 2. Klager, som ikke efter lovgivningen kan behandles af Ankestyrelsen, sendes så vidt muligt videre til rette myndighed, og Ankestyrelsen giver klageren meddelelse herom. 13. Ankestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en klage skal afvises, fordi klagefristen ikke er overholdt. Stk. 2. Ankestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at dispensere fra klagefristen. 14. Ankestyrelsen sender klagen til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen med henblik på genvurdering af sagen, hvis sagen ikke er blevet genvurderet i overensstemmelse med reglerne om genvurdering af afgørelser i forbindelse med klager. 15. Ankestyrelsen sender en skriftlig bekræftelse på modtagelsen af klagen til klageren og eventuelle andre parter i sagen med angivelse af den forventede sagsbehandlingstid. Ankestyrelsen orienterer klageren om dennes rettigheder og om dennes pligt til at give oplysninger. Stk. 2. I ansøgningssager skal Ankestyrelsen i bekræftelsen efter lovens 11 a, stk. 6, orientere klageren om, at Ankestyrelsen, hvis det er nødvendigt, vil indhente oplysninger om helbred og sociale forhold, medmindre klageren afviser at give samtykke til indhentelsen inden en af Ankestyrelsen fastsat frist. Ankestyrelsen skal gøre klageren opmærksom på, at sagen vil blive afgjort på det foreliggende grundlag efter lovens 11 b, hvis klageren gør indsigelse mod, at Ankestyrelsen indhenter oplysninger til brug for sagens behandling. I sager, hvor Ankestyrelsen efter lovgivningen kan indhente oplysninger uden klagerens samtykke, oplyses klageren herom, jf. lovens 11 c. 16. Ved behandlingen af arbejdsskadesager efter lov om arbejdsskadesikring, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. eller lov om erstatning til besættelsestidens ofre kan samtykke til at indhente oplysninger indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette. Stk. 2. Helbredsoplysninger kan indhentes fra sundhedspersoner, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger, når borgeren i den skriftlige bekræftelse er orienteret om, at det kan blive nødvendigt at indhente sådanne oplysninger og ikke har gjort indsigelse imod dette inden den fastsatte frist. 17. Ankestyrelsen har ansvaret for, at sagen bliver forsvarligt oplyst inden afgørelsen, herunder med hensyn til lægelige udtalelser og udtalelser fra andre sagkyndige, klageren samt eventuelle andre parter. Stk. 2. Sagens parter har mulighed for at medvirke ved og følge behandlingen af sagen, blandt andet ved at komme med bemærkninger eller nye oplysninger og ved at kommentere eventuelle nye oplysninger, som Ankestyrelsen indhenter i sagen. Stk. 3. Parterne kan fremsætte bemærkninger skriftligt eller på anden måde, f.eks. mundtligt pr. telefon eller ved et møde med sekretariatet. 18. Ankestyrelsens afgørelser efter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 4 Foreløbige afgørelser 19. Ankestyrelsen kan træffe en foreløbig afgørelse i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkeligt opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er et særligt behov herfor, jf. lovens 52 a, stk. 3. Stk. 2. Ankestyrelsen skal hurtigst muligt træffe en endelig afgørelse.

18 19. juni Kapitel 5 Afholdelse af møder m.v. 20. I sager, der skal afgøres på møde, jf. 8-9, udpeger styrelseschefen en formand for de enkelte møder. 21. Ankemøderne er ikke offentlige. Sagens parter, eller repræsentanter for disse, har ikke krav på at være til stede under ankemødet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. I forbindelse med behandlingen af sager om særlig støtte til børn og unge, jf. 74, stk. 1, i lov om social service, afholdes et ankemøde umiddelbart inden afgørelsen træffes, hvor indehaveren af forældremyndigheden m.fl., barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet eller den unge får mulighed for at udtale sig over for Ankestyrelsen, jf. 168, stk. 4, jf. 74, stk. 2 og 3, i lov om social service. 22. Konsulenter med særlig sagkundskab om de forhold, som sagerne vedrører, kan deltage i møderne uden stemmeret. Stk. 2. I sager afgjort af børn og unge-udvalget, hvor Ankestyrelsens afgørelser kan indbringes for domstolene efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, skal der på møderne deltage en børnesagkyndig konsulent uden stemmeret. Den børnesagkyndige konsulent skal være kyndig i børne- eller ungdomspsykiatri, psykologi eller pædagogik eller have en lignende, relevant uddannelse. Stk. 3. Vurderer Ankestyrelsen, at det er nødvendigt for behandlingen af en sag, kan Ankestyrelsen anmode private, der har kendskab til barnet eller den unge, om at deltage på ankemødet. Ankestyrelsen skal ved anmodningen gøre opmærksom på, at den adspurgte ikke har pligt til at deltage på ankemødet jf. lovens 11 c, stk Ankemødet er beslutningsdygtigt, når begge de beskikkede medlemmer er til stede. Stk. 2. Hvis et beskikket medlem udebliver, aflyses ankemødet. Hvis et medlem akut bliver forhindret i at nå frem til mødet, kan formanden dog, hvis begge de beskikkede medlemmer er enige, undtagelsesvist beslutte, at sagerne alligevel behandles på mødet, hvor det ene beskikkede medlem ikke fysisk er til stede. Efter mødet voterer det medlem, der ikke var til stede på mødet, telefonisk. Hvis der er uenighed mellem medlemmerne, om hvordan sagerne skal afgøres, kan der ikke træffes afgørelse, og sagen vil blive behandlet på et nyt ankemøde. 24. Beslutninger truffet på et ankemøde skrives i et beslutningsreferat. Referatet skal ikke gengive drøftelserne på mødet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Et medlem kan dog forlange at få et særstandpunkt med en kort begrundelse herfor skrevet i referatet. 25. Ankestyrelsen indkalder til møderne, som holdes så ofte, det er nødvendigt. Ankestyrelsen bestemmer, hvilke medlemmer der skal indkaldes. Indkaldelse til møde skal som hovedregel ske med mindst 2 ugers varsel. Er et medlem forhindret, kan et andet indkaldes med kortere varsel. Beskikkede medlemmer kan dog altid forlange mindst 1 uges varsel. Stk. 2. Dagsorden for mødet, samt det nødvendige materiale, sendes ud med et rimeligt varsel, så vidt muligt senest 1 uge før mødet. Sagens øvrige akter skal være til gennemsyn på medlemmernes anmodning. Stk. 3. Ankestyrelsen kan bestemme, at der for visse sager kan ske forkortelse af de tidsfrister, der er nævnt i stk. 1 og 2. Kapitel 6 Afgørelser m.v. 26. Ankestyrelsens afgørelser udfærdiges skriftligt med begrundelse, jf. lovens 70. Hvis afgørelsen er truffet med medvirken af beskikkede medlemmer, skal det angives, om der er enighed om afgørelsen, eller om det er et flertal, der har truffet afgørelsen. Navnene på dem, der har truffet afgørelsen, angives ikke. En begrundelse for et eventuelt særstandpunkt anføres kort i afgørelsen. 27. Efter anmodning kan sagens parter få oplyst navnet på formanden og de eventuelle beskikkede medlemmer, som har deltaget i sagens afgørelse. Det kan desuden oplyses, hvilken organisation de beskikkede medlemmer er indstillet af. Stk. 2. Parterne kan efter anmodning få oplyst navnet på en eventuel lægekonsulent eller børnesagkyndig konsulent, som har deltaget i sagen. 28. Ankestyrelsen offentliggør i anonymiseret og eventuelt resumeret form afgørelser, der har principiel eller generel betydning, og som er egnet som vejledning om Ankestyrelsens praksis. 29. Ankestyrelsen informerer Social- og Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet eller andre berørte ministerier om regler, som giver anledning til administrative vanskeligheder eller fortolkningstvivl. 30. Ankestyrelsen er i sin virksomhed uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, jf. lovens 68, stk. 1. Stk. 2. Ankestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Fremkommer der i en sag, som er afgjort af Ankestyrelsen, nye væsentlige oplysninger, kan ankechefen tage sagen op til fornyet behandling og afgørelse, jf. lovens 57, nr. 1. Kapitel 7 Inhabilitet 31. For Ankestyrelsens ansatte, herunder lægekonsulenterne og de børnesagkyndige konsulenter, og for de beskikkede medlemmer gælder reglerne i forvaltningslovens 3-6 om inhabilitet. 32. Lægekonsulenterne og de børnesagkyndige konsulenter må ikke gennem deres arbejde have kendskab til den, som sagen vedrører. Stk. 2. Lægekonsulenterne og de børnesagkyndige konsulenter må ikke medvirke ved behandlingen af en sag, hvor

19 19. juni den, som sagen vedrører, er behandlet på en sygehusafdeling, som konsulenten har ansvaret for, selv om konsulenten ikke personligt har haft med behandlingen at gøre. Stk. 3. Lægekonsulenter må ikke deltage i behandlingen af arbejdsskadesager efter lov om arbejdsskadesikring, lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.fl. eller lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., hvor et forsikringsselskab, som lægekonsulenten er tilknyttet, er part. Lægekonsulenten må heller ikke tage del i behandlingen af arbejdsskadesager, som indtræffer på det sygehus, hvor lægen er ansat, og hvor sygehuset er selvforsikret i forhold til arbejdsskadeforsikringen. 33. Den enkelte har selv pligt til at gøre formanden for ankemødet opmærksom på forhold, som kan bevirke inhabilitet. Dette skal ske hurtigst muligt inden mødet således, at et andet medlem kan inddrages i behandlingen af sagen. Stk. 2. Hvis der på mødet rejses tvivl om et medlems habilitet, afgøres spørgsmålet på mødet. Medlemmet deltager selv i afgørelsen heraf, jf. forvaltningslovens 6, stk. 3, 2. pkt., sammenholdt med lovens 53, stk Sagens parter kan få aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven. Stk. 2. Når en sag er afsluttet, kan Ankestyrelsen efter anmodning give sagens parter aktindsigt i de interne lægelige eller børnesagkyndige udtalelser, som er indeholdt i en lægekonsulentrapport - efter skriftlig eller mundtlig forelæggelse - eller i et mødereferat. Aktindsigten gives efter reglerne om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens 4, stk. 1, 2. pkt. Ankestyrelsen kan dog undlade at give aktindsigt i en lægekonsulentrapport, hvis der er afgørende hensyn til sagens parter eller andre personer, som taler imod aktindsigt i rapporterne. Kapitel 9 Ikrafttræden 36. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 854 af 23. august 2012 om forretningsorden for Ankestyrelsen ophæves. Kapitel 8 Tavshedspligt, aktindsigt og meroffentlighed 34. Der påhviler ansatte og beskikkede medlemmer i Ankestyrelsen tavshedspligt. Social- og Integrationsministeriet, den 19. juni 2013 KAREN HÆKKERUP / Dorte Bech Vizard

20 Lovtidende A juni Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven I medfør af 108, stk. 6, og 137 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, fastsættes: Anvendelsesområde og generelle betingelser 1. Magtanvendelse over for voksne efter servicelovens kapitel 24 omfatter fysiske indgreb i selvbestemmelsesretten. Stk. 2. Lovlig magtanvendelse omfatter: 1) Alarm- og pejlesystemer efter servicelovens 125, stk. 1. 2) Alarm- og pejlesystemer efter servicelovens 125, stk. 2, 2. pkt. 3) Særlige døråbnere efter servicelovens 125, stk. 3. 4) Fastholdelse efter servicelovens 126 og 126 a. 5) Tilbageholdelse i boligen efter ) Anvendelse af stofseler efter ) Optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter servicelovens 129. Stk. 3. Indgreb efter servicelovens 125, stk. 2, 1. pkt., er ikke magtanvendelse. Stk. 4. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten kan alene iværksættes over for den personkreds, der er nævnt i servicelovens 124 a, når pleje, omsorg og socialpædagogisk indsats i det konkrete tilfælde har vist sig utilstrækkelig. Stk. 5. Indgreb efter denne bestemmelse forudsætter en individuel vurdering af indgrebets faglige forsvarlighed og nødvendighed samt pågældendes helbredstilstand. 2. Den person, der i henhold til kommunal bemyndigelse er ansvarlig for foranstaltninger iværksat efter servicelovens , har pligt til at påse, at foranstaltningen ikke udstrækkes længere end påkrævet. Personlige alarm- og pejlesystemer samt særlige døråbnere 3. Adgangen til at træffe afgørelse om midlertidig anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer efter servicelovens 125, stk. 1, omfatter alene udstyr, som er egnet til at opdage, at en person forlader boligen eller til at opspore en person, der har forladt boligen. Adgangen til at træffe afgørelse om midlertidig anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer efter servicelovens 125, stk. 1, omfatter ikke udstyr egnet til kontinuerligt at overvåge en persons færden. Stk. 2. For den personkreds, der fremgår af servicelovens 125, stk. 2, 2. pkt., kan afgørelse om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer træffes uden tidsbegrænsning. En foranstaltning skal dog ophøre, hvis de indholdsmæssige betingelser for at træffe afgørelse om en foranstaltning ikke længere er til stede. Stk. 3. Særlige døråbnere efter servicelovens 125, stk. 3, omfatter dobbelte dørgreb, dobbelttryk for døråbning og lignende. Foranstaltningen må ikke have karakter af en egentlig aflåsningsmekanisme, men må alene virke forsinkende i forhold til den pågældendes frie færden, så personalets opmærksomhed henledes på, at den pågældende går ud. Stk. 4. Tilbageholdelse i boligen m.v. må ikke være en følge af de særlige døråbnere, uden kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse herom efter servicelovens 127. Personer, der ikke er omfattet af en afgørelse om tilbageholdelse i boligen m.v. efter servicelovens 127, skal sikres nødvendig hjælp til at betjene de særlige døråbnere. Fastholdelse i personlige hygiejnesituationer 4. Fysisk magt i form af fastholdelse vil efter servicelovens 126 a kunne tillades i følgende hygiejnesituationer: 1) Tandbørstning. 2) Barbering. 3) Hårvask, badning og tøjskift. 4) Klipning af hår og negle. 5) Skiftning af bleer og bind. 6) Pleje af hud. 7) Fjernelse af madrester i kindpose og mundhule. Stk. 2. Det skal præciseres i kommunalbestyrelsens afgørelse, hvilke konkrete hygiejneforhold afgørelsen vedrører. Stk. 3. Der må ikke bruges hjælpemidler til fastholdelsen, og der skal være proportionalitet mellem karakteren af den fastholdelse, der udøves, og det der søges opnået ved fastholdelsen. Stk. 4. Fysisk magt i form af fastholdelse i hygiejnesituationer vil kunne tillades i en periode på indtil 3 måneder. Kommunalbestyrelsen vil kunne forlænge perioden, der dog Social- og Integrationsmin., j.nr BS005590