FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST"

Transkript

1 FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST

2 To centrale spørgsmål Er der en sammenhæng mellem deltagelse i frivilligt arbejde og social tillid? I givet fald, hvilken sammenhæng? Er der en sammenhæng mellem deltagelse i frivilligt arbejde og interesse for politik? I givet fald, hvilken sammenhæng?

3 To hypoteser Socialisationshypotesen: Tillid og politisk interesse skabes gennem socialisation mellem deltagerne. Tillid skabes i foreninger, fordi de udgør en arena, der muliggør ansigt-tilansigt kontakt mellem mennesker på tværs af sociale, politiske og etniske skel. Institutionshypotesen: Tillid skabes ved, at foreninger udgør en demokratisk infrastruktur, som sikrer muligheden for at ytre og forsvare sine interesser. Demokratiske institutioner medvirker til at sikre, at man opnår en retfærdig behandling, hvis tilliden brydes. Foreninger medvirker til at sikre en følelse af, at man har mulighed for at påvirke de forhold, man lever under, hvilket kan stimulere politisk interesse.

4 Svært at skelne årsag og virkning Frivilligt arbejde Tillid/politisk interesse Frivilligt arbejde Tillid/politisk interesse Frivilligt arbejde Tillid/politisk interesse

5 Kort om undersøgelsens data Frivillighedsundersøgelsen 2012 (Fridberg & Henriksen, 2014). Udført som et samarbejde imellem SFI og Aalborg Universitet. Spørgeskemaundersøgelse med 2809 besvarelser i 2012 (svarprocent 67 %). Reference: T. Fridberg, & L. S. Henriksen (2014): Udviklingen i frivilligt arbejde København: SFI - det nationale forskningscenter for velfærd.

6 Forskellige typer tillid Social tillid: Mener du, at de fleste mennesker i det store og hele er til at stole på, eller kan man ikke være for forsigtig, når man har med andre mennesker at gøre? To yderligere mål for tillid: Fortæl mig, hvor meget du personligt stoler på hver af de grupper, jeg nu nævner: Hvor meget stoler du på? Partikulær tillid: 1. Din familie 2. folk fra dit kvarter eller lokalområde 3. folk du kender personligt. Generaliseret tillid: 1. folk du møder første gang 2. folk med en anden religion, 3. folk med en anden nationalitet Der konstrueres tre forskellige indeks. For at lette fortolkning løber alle skalaer fra 0-1. NB! 0 = meget lav grad af tillid; 1 = meget høj grad af tillid

7 Er frivillige mere tillidsfulde end ikke-frivillige? Ikke-frivillig Frivillig T-test Partikulær tillid *** Generaliseret tillid *** Social tillid *** N * p<0.05 ** p<0.01 *** p<0.001 Frivillige signifikant mere tillidsfulde end ikke-frivillige på alle tre mål for tillid!

8 Kontrollerede regressionsanalyser Sammenhængen vedbliver med at være signifikant, når vi kontrollerer for: Uddannelse Arbejdsmarkedstilknytning At respondenten er opvokset udenfor Danmark Hvor man bor Antal år respondenten har boet i sit nuværende lokalområde Køn Alder (og alder kvadreret) Sammenhængen bliver stærkere, når vi benytter en såkaldt instrumentvariabel til at kontrollere for, at tillid også kan forklare deltagelse i frivilligt arbejde ved at skabe kunstig tidsdimension: Tradition for frivilligt arbejde i familien Frivillig Tillid / politisk interesse

9 ER DER INTERNE FORSKELLE PÅ DE FRIVILLIGE?

10 Deskriptive forskelle Antal områder eller flere F-test Partikulær tillid Ikke sign. Generaliseret tillid * Social tillid ** N 882. * p<0.05 ** p<0.01 *** p<0.001 Undervisning Bestyrelses ell. Udvalgsarbejde Ell. instruktion Partikulær tillid 0.89* 0.88 Generaliseret tillid Social tillid 0.74*** 0.72 N 882. * p<0.05 ** p<0.01 *** p<0.001

11 Kun små interne forskelle på de frivillige Der er kun små interne forskelle på de frivillige og i de kontrollede analyser bliver disse effekter insignifikante. Interessante fraværende effekter Analysen viser, at personer der bruger mere tid på den frivillige indsats ikke er mere tillidsfulde end personer, der bruger kortere tid. Analysen viser, at personer der er medlem af den forening de arbejder frivilligt for ikke er mere tillidsfulde end personer, der ikke er medlem. Konklusion Det ser ud til, at det primært er afgørende for tillid, om man deltager i frivilligt arbejde eller ej og i mindre grad hvor meget man deltager, i hvad man deltager eller på hvilken måde man deltager.

12 HVAD MED POLITISK INTERESSE?

13 Er frivillige mere politisk interessede? Ikke-frivillige Frivillige T-test Politisk interesse Ikke sign. N = * p<0.05 ** p<0.01 *** p<0.001 Frivillige er umiddelbart lidt mere politisk interesserede, men ikke signifikant. Aktivitetorienteret Velfærdsorienteret Politiskorienteret Politisk interesse *** N = 965. * p<0.05 ** p<0.01 *** p<0.001 Typen af indsatsen er helt afgørende Politisk orienteret frivilligt arbejde = Miljøområdet, bolig og lokalsamfund, fagligt arbejde samt politiske og internationale aktiviteter

14 Kontrollerede analyser Stærkere sammenhæng når vi tager højde for, at politisk interesse også kan forklare deltagelse i frivilligt arbejde. Typen af den frivillige indsats er helt afgørende for politisk interesse. Det er således personer, der deltager i politisk orienteret frivilligt arbejde, som er mere politisk interesserede.

15 Konklusion Frivillige er signifikant mere tillidsfulde end ikke-frivillige. Sammenhængen ser ud til at være stærkere, når man tager højde for, at tillid også kan forklare deltagelse i frivilligt arbejde. Dette indikerer, at deltagelse i frivilligt arbejde faktisk kan give et løft til en persons tillidsniveau. Det ser ud til, at det primært er afgørende for tillid, om man deltager i frivilligt arbejde eller ej og i mindre grad hvor meget man deltager, i hvad man deltager eller på hvilken måde man deltager. Frivilligt arbejde har en sammenhæng med politisk interesse, men kun hvis det drejer sig om politisk orienteret frivilligt arbejde.

16 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. 1 Baggrund: I forbindelse med frivillighedsundersøgelsen 2012 blev

Læs mere

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

FRIVILLIGHED I DANMARK

FRIVILLIGHED I DANMARK FRIVILLIGHED I DANMARK Hvem er de frivillige og hvorfor er de det? Torben Fridberg Frivilligrådets formiddagsseminar Fredag den 8. marts 2013. 01/10/13 1 Frivillighedsundersøgelsen 2004 Befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Frivillig indsats i Danmark: Udvikling og perspektiver 2004 2012

Frivillig indsats i Danmark: Udvikling og perspektiver 2004 2012 Frivillig indsats i Danmark: Udvikling og perspektiver 2004 2012 Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Senter for forskning på sivilsamfunn & frivillig sektor

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hjerteforeningen, Nyborg Strand, 9. maj 2015 1 Hvad vil jeg komme ind på

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde

Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet 20. Maj 2014, Byens Rum SFI rapport 14:09 UDVIKLINGEN I FRIVILLIGT ARBEJDE

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark NOTATSERIE Medborgerskab 217 Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark AUGUST 217 Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark 1. Hovedpointer 9 ud af nydanskere er generelt tilfredse eller

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Lærernes troværdighed

Lærernes troværdighed Radius Kommunikation Lærernes troværdighed Befolkningsanalyse 08.04.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet ([email protected])

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Tættere på familien. Midtvejsevaluering 2018

Tættere på familien. Midtvejsevaluering 2018 Tættere på familien Midtvejsevaluering 2018 Projekt Tættere på familien Afprøvning af Sverigesmodellen på børnehandicapområdet Med projekt Tættere på familien (TPF) afprøver Aarhus Kommune den såkaldte

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde

Læs mere

MODEEFFEKTER WEB, PAPIR OG TELEFON. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1

MODEEFFEKTER WEB, PAPIR OG TELEFON. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 MODEEFFEKTER WEB, PAPIR OG TELEFON 1 INDSAMLINGSMETODER Fokus på Webbaserede surveys: Skiller de sig (negativt) ud ift. traditionelle modes? Dårligere kvalitet grundet sløseri i besvarelserne? Hvad viser

Læs mere

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Oplæg ved konferencen Folkeoplysningens demokratiske værdi Onsdag den 13. maj 2015 På Syddansk Universitet (e-mail:

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 4: Efterkommeres holdninger adskiller sig fra indvandreres og personer med dansk oprindelses holdninger

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 4: Efterkommeres holdninger adskiller sig fra indvandreres og personer med dansk oprindelses holdninger NOTATSERIE Medborgerskab 2017 Notat nr. 4: Efterkommeres holdninger adskiller sig fra indvandreres og personer med dansk oprindelses holdninger NOVEMBER 2017 Efterkommeres holdninger adskiller sig fra

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

Etniske minoriteters sundhed

Etniske minoriteters sundhed s sundhed - En kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem integration og sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Baggrund Sundhedsprofilen s sundhed Forskel i sundhed mellem etniske minoriteter

Læs mere

Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp

Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp - En ASCOT undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere Supplerende ASCOTresultater ift. funktionsevne Tine Rostgaard, Morten Højmose Andersen, Sanne Lund Clement

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø Bilag 1 til redegørelse i AT-sag: 20110009553/3 MSE A/S Entreprenørfirma Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø 21. Marts 2011 Mads Bendixen Psykolog Artur Meinild Arbejdsmiljøkonsulent Indholdsfortegnelse

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 Ligestilling 1 Kvinder i Ledelse Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 1 2 Baggrund Politikerne i Region Syddanmark har valgt

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk)

Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk) Spørgeskema Voksne 19-100 (Dansk) Kære beboer Eksempel: 15. Hvor stor en del af et bor du i dit boligområde? Hele et Over halvdelen af et Under halvdelen af et 1 måned eller mindre www.naboskabet.dk

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvilke undersøgelser? Tre spørgeskemaundersøgelser 1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører

Læs mere

Multipel Korrespondance Analyse

Multipel Korrespondance Analyse Multipel Korrespondance Analyse Morten Frederiksen Geometrisk data analyse Jean-Paul Benzécri: Efter Tekst Data! Geometrisk data analyse som redskab til Data-literacy Modellen skal tilpasses data ikke

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017

NOTATSERIE. Medborgerskab Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017 NOTATSERIE Medborgerskab 2017 Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017 JULI 2017 Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017 1. Medborgerskabsundersøgelsen 1.1 Om spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? Uddannelse 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til kompetencegivende uddannelser i dit område? Med "dit område" menes i rimelig køreafstand.

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PLEJEBOLIGER KØGE KOMMUNE

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PLEJEBOLIGER KØGE KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PLEJEBOLIGER KØGE KOMMUNE JULI 2013 2 Indhold Resumé... 5 1 Indledning... 7 Rapportens opbygning... 7 2 Overblik over resultaterne... 9 3 Resultat af undersøgelse fordelt på områder...

Læs mere