FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST
|
|
|
- Hedvig Kjeldsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST
2 To centrale spørgsmål Er der en sammenhæng mellem deltagelse i frivilligt arbejde og social tillid? I givet fald, hvilken sammenhæng? Er der en sammenhæng mellem deltagelse i frivilligt arbejde og interesse for politik? I givet fald, hvilken sammenhæng?
3 To hypoteser Socialisationshypotesen: Tillid og politisk interesse skabes gennem socialisation mellem deltagerne. Tillid skabes i foreninger, fordi de udgør en arena, der muliggør ansigt-tilansigt kontakt mellem mennesker på tværs af sociale, politiske og etniske skel. Institutionshypotesen: Tillid skabes ved, at foreninger udgør en demokratisk infrastruktur, som sikrer muligheden for at ytre og forsvare sine interesser. Demokratiske institutioner medvirker til at sikre, at man opnår en retfærdig behandling, hvis tilliden brydes. Foreninger medvirker til at sikre en følelse af, at man har mulighed for at påvirke de forhold, man lever under, hvilket kan stimulere politisk interesse.
4 Svært at skelne årsag og virkning Frivilligt arbejde Tillid/politisk interesse Frivilligt arbejde Tillid/politisk interesse Frivilligt arbejde Tillid/politisk interesse
5 Kort om undersøgelsens data Frivillighedsundersøgelsen 2012 (Fridberg & Henriksen, 2014). Udført som et samarbejde imellem SFI og Aalborg Universitet. Spørgeskemaundersøgelse med 2809 besvarelser i 2012 (svarprocent 67 %). Reference: T. Fridberg, & L. S. Henriksen (2014): Udviklingen i frivilligt arbejde København: SFI - det nationale forskningscenter for velfærd.
6 Forskellige typer tillid Social tillid: Mener du, at de fleste mennesker i det store og hele er til at stole på, eller kan man ikke være for forsigtig, når man har med andre mennesker at gøre? To yderligere mål for tillid: Fortæl mig, hvor meget du personligt stoler på hver af de grupper, jeg nu nævner: Hvor meget stoler du på? Partikulær tillid: 1. Din familie 2. folk fra dit kvarter eller lokalområde 3. folk du kender personligt. Generaliseret tillid: 1. folk du møder første gang 2. folk med en anden religion, 3. folk med en anden nationalitet Der konstrueres tre forskellige indeks. For at lette fortolkning løber alle skalaer fra 0-1. NB! 0 = meget lav grad af tillid; 1 = meget høj grad af tillid
7 Er frivillige mere tillidsfulde end ikke-frivillige? Ikke-frivillig Frivillig T-test Partikulær tillid *** Generaliseret tillid *** Social tillid *** N * p<0.05 ** p<0.01 *** p<0.001 Frivillige signifikant mere tillidsfulde end ikke-frivillige på alle tre mål for tillid!
8 Kontrollerede regressionsanalyser Sammenhængen vedbliver med at være signifikant, når vi kontrollerer for: Uddannelse Arbejdsmarkedstilknytning At respondenten er opvokset udenfor Danmark Hvor man bor Antal år respondenten har boet i sit nuværende lokalområde Køn Alder (og alder kvadreret) Sammenhængen bliver stærkere, når vi benytter en såkaldt instrumentvariabel til at kontrollere for, at tillid også kan forklare deltagelse i frivilligt arbejde ved at skabe kunstig tidsdimension: Tradition for frivilligt arbejde i familien Frivillig Tillid / politisk interesse
9 ER DER INTERNE FORSKELLE PÅ DE FRIVILLIGE?
10 Deskriptive forskelle Antal områder eller flere F-test Partikulær tillid Ikke sign. Generaliseret tillid * Social tillid ** N 882. * p<0.05 ** p<0.01 *** p<0.001 Undervisning Bestyrelses ell. Udvalgsarbejde Ell. instruktion Partikulær tillid 0.89* 0.88 Generaliseret tillid Social tillid 0.74*** 0.72 N 882. * p<0.05 ** p<0.01 *** p<0.001
11 Kun små interne forskelle på de frivillige Der er kun små interne forskelle på de frivillige og i de kontrollede analyser bliver disse effekter insignifikante. Interessante fraværende effekter Analysen viser, at personer der bruger mere tid på den frivillige indsats ikke er mere tillidsfulde end personer, der bruger kortere tid. Analysen viser, at personer der er medlem af den forening de arbejder frivilligt for ikke er mere tillidsfulde end personer, der ikke er medlem. Konklusion Det ser ud til, at det primært er afgørende for tillid, om man deltager i frivilligt arbejde eller ej og i mindre grad hvor meget man deltager, i hvad man deltager eller på hvilken måde man deltager.
12 HVAD MED POLITISK INTERESSE?
13 Er frivillige mere politisk interessede? Ikke-frivillige Frivillige T-test Politisk interesse Ikke sign. N = * p<0.05 ** p<0.01 *** p<0.001 Frivillige er umiddelbart lidt mere politisk interesserede, men ikke signifikant. Aktivitetorienteret Velfærdsorienteret Politiskorienteret Politisk interesse *** N = 965. * p<0.05 ** p<0.01 *** p<0.001 Typen af indsatsen er helt afgørende Politisk orienteret frivilligt arbejde = Miljøområdet, bolig og lokalsamfund, fagligt arbejde samt politiske og internationale aktiviteter
14 Kontrollerede analyser Stærkere sammenhæng når vi tager højde for, at politisk interesse også kan forklare deltagelse i frivilligt arbejde. Typen af den frivillige indsats er helt afgørende for politisk interesse. Det er således personer, der deltager i politisk orienteret frivilligt arbejde, som er mere politisk interesserede.
15 Konklusion Frivillige er signifikant mere tillidsfulde end ikke-frivillige. Sammenhængen ser ud til at være stærkere, når man tager højde for, at tillid også kan forklare deltagelse i frivilligt arbejde. Dette indikerer, at deltagelse i frivilligt arbejde faktisk kan give et løft til en persons tillidsniveau. Det ser ud til, at det primært er afgørende for tillid, om man deltager i frivilligt arbejde eller ej og i mindre grad hvor meget man deltager, i hvad man deltager eller på hvilken måde man deltager. Frivilligt arbejde har en sammenhæng med politisk interesse, men kun hvis det drejer sig om politisk orienteret frivilligt arbejde.
16 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!
Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.
Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. 1 Baggrund: I forbindelse med frivillighedsundersøgelsen 2012 blev
Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.
Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt
At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?
At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk
FRIVILLIGHED I DANMARK
FRIVILLIGHED I DANMARK Hvem er de frivillige og hvorfor er de det? Torben Fridberg Frivilligrådets formiddagsseminar Fredag den 8. marts 2013. 01/10/13 1 Frivillighedsundersøgelsen 2004 Befolkningsundersøgelse,
Faktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Frivillig indsats i Danmark: Udvikling og perspektiver 2004 2012
Frivillig indsats i Danmark: Udvikling og perspektiver 2004 2012 Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Senter for forskning på sivilsamfunn & frivillig sektor
Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter
Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver
Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hjerteforeningen, Nyborg Strand, 9. maj 2015 1 Hvad vil jeg komme ind på
Tryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde
Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet 20. Maj 2014, Byens Rum SFI rapport 14:09 UDVIKLINGEN I FRIVILLIGT ARBEJDE
Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark
NOTATSERIE Medborgerskab 217 Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark AUGUST 217 Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark 1. Hovedpointer 9 ud af nydanskere er generelt tilfredse eller
Tryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European
Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb
Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.
Lærernes troværdighed
Radius Kommunikation Lærernes troværdighed Befolkningsanalyse 08.04.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation
Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet
Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet ([email protected])
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje
Tættere på familien. Midtvejsevaluering 2018
Tættere på familien Midtvejsevaluering 2018 Projekt Tættere på familien Afprøvning af Sverigesmodellen på børnehandicapområdet Med projekt Tættere på familien (TPF) afprøver Aarhus Kommune den såkaldte
SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS
SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde
MODEEFFEKTER WEB, PAPIR OG TELEFON. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1
MODEEFFEKTER WEB, PAPIR OG TELEFON 1 INDSAMLINGSMETODER Fokus på Webbaserede surveys: Skiller de sig (negativt) ud ift. traditionelle modes? Dårligere kvalitet grundet sløseri i besvarelserne? Hvad viser
Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.
Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Oplæg ved konferencen Folkeoplysningens demokratiske værdi Onsdag den 13. maj 2015 På Syddansk Universitet (e-mail:
Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)
Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par
Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet
Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering
Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!
Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal
NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 4: Efterkommeres holdninger adskiller sig fra indvandreres og personer med dansk oprindelses holdninger
NOTATSERIE Medborgerskab 2017 Notat nr. 4: Efterkommeres holdninger adskiller sig fra indvandreres og personer med dansk oprindelses holdninger NOVEMBER 2017 Efterkommeres holdninger adskiller sig fra
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?
Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler
Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk
Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.
Etniske minoriteters sundhed
s sundhed - En kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem integration og sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Baggrund Sundhedsprofilen s sundhed Forskel i sundhed mellem etniske minoriteter
Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp
Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp - En ASCOT undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere Supplerende ASCOTresultater ift. funktionsevne Tine Rostgaard, Morten Højmose Andersen, Sanne Lund Clement
Aarhusmålene Aarhus Kommune
Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF
Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af
MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø
Bilag 1 til redegørelse i AT-sag: 20110009553/3 MSE A/S Entreprenørfirma Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø 21. Marts 2011 Mads Bendixen Psykolog Artur Meinild Arbejdsmiljøkonsulent Indholdsfortegnelse
TRYGHEDSINDEKS POLITIETS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter
Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012
Ligestilling 1 Kvinder i Ledelse Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 1 2 Baggrund Politikerne i Region Syddanmark har valgt
Sygeplejersker og stikskader
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader
Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk)
Spørgeskema Voksne 19-100 (Dansk) Kære beboer Eksempel: 15. Hvor stor en del af et bor du i dit boligområde? Hele et Over halvdelen af et Under halvdelen af et 1 måned eller mindre www.naboskabet.dk
Grundlæggende metode og. 2. februar 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil
Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvilke undersøgelser? Tre spørgeskemaundersøgelser 1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører
Multipel Korrespondance Analyse
Multipel Korrespondance Analyse Morten Frederiksen Geometrisk data analyse Jean-Paul Benzécri: Efter Tekst Data! Geometrisk data analyse som redskab til Data-literacy Modellen skal tilpasses data ikke
NOTATSERIE. Medborgerskab Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017
NOTATSERIE Medborgerskab 2017 Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017 JULI 2017 Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017 1. Medborgerskabsundersøgelsen 1.1 Om spørgeskemaundersøgelsen
NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver
Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?
Uddannelse 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til kompetencegivende uddannelser i dit område? Med "dit område" menes i rimelig køreafstand.
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PLEJEBOLIGER KØGE KOMMUNE
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PLEJEBOLIGER KØGE KOMMUNE JULI 2013 2 Indhold Resumé... 5 1 Indledning... 7 Rapportens opbygning... 7 2 Overblik over resultaterne... 9 3 Resultat af undersøgelse fordelt på områder...
