Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde

Transkript

1 Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet 20. Maj 2014, Byens Rum

2 SFI rapport 14:09 UDVIKLINGEN I FRIVILLIGT ARBEJDE TORBEN FRIDBERG & LARS SKOV HENRIKSEN (RED.) KØBENHAVN 2014

3 Hvad er frivilligt arbejde? Frivilligt arbejde forstås som en aktivitet, der: er ulønnet (dog med mulighed for kompensation for udgifter) er frivillig (fx ikke aktivering) udføres i en organisatorisk sammenhæng, som godt kan være offentlig eller privat er til gavn for andre end én selv og den nærmeste familie er aktiv (dvs. medlemskab af en organisation er ikke nok).

4 Er frivilligt arbejde i stigning? Andelen af den danske befolkning på 16 år og derover, som har udført frivilligt arbejde og Procent Arbejder frivilligt Har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år Har udført frivilligt arbejde inden for den seneste måned Kilde: Frivillighedsundersøgelserne 2004 og 2012.

5 og hvis vi tæller det hele med Andelen af den danske befolkning på 16 år og derover, som har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år, særskilt for mænd og kvinder Procent. Mænd Kvinder Samtlige Frivilligt arbejde på mindst ét af undersøgelsens 14 områder inden for frivilligt arbejde Frivilligt arbejde, som har været tidsafgrænset (fx hjulpet med at afvikle et sportsarrangement eller en festival, samlet penge ind en dag til en bestemt organisation, hjulpet med at samle affald ind el.lign.) I alt frivilligt arbejde inklusive tidsafgrænset arbejde Frivilligt arbejde på nettet I alt frivilligt arbejde inklusive tidsafgrænset arbejde eller frivilligt arbejde på nettet Antal Kilde: Frivillighedsundersøgelsen 2012.

6 Hvor er de frivillige frivillige? Andelen af befolkningen på 16 år og derover, som har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år på de forskellige områder og Procent. Område: Kulturområdet (fx museer, lokalhistoriske arkiver, sangkor) *** 3 5 Idrætsområdet (fx sportsklubber, danseforeninger, svømmehaller) Fritidsområdet i øvrigt (fx hobbyforeninger, slægtsforskning, spejder) *** 5 3 Uddannelse, undervisning og forskning (Fx skolebestyrelser, voksen- og fritidsundervisning, husholdningsforeninger) * 3 4 Sundheds- og sygdomsområdet (fx bloddonor, patientforeninger, krisehjælp) ** 3 4 Det sociale område (fx pensionistforeninger, væresteder, flygtningevenner, daginstitutionsbestyrelser) 3 3 Miljøområdet (fx naturfredning, dyreværn, selvejende haver) 1 1 Bolig og lokalsamfundsområdet (fx beboerforeninger, antenneforeninger, grundejerforeninger) * 6 5 Fagligt arbejde og erhvervs- og brancheorganisationer (fx fagforbund, handelsstandsforeninger, turistforeninger) *** 3 2 Området omhandlende rådgivning og juridisk bistand (fx forbrugerorganisationer, menneskerettigheder, retshjælp) 0 1 Politik og partiforeninger (fx vælgerforeninger, græsrodsorganisationer) 1 1 Internationale aktiviteter (fx humanitære, freds- og solidaritetsorganisationer) 2 2 Religion og kirke (fx menighedsarbejde, søndagsskoler) 2 2 Andre områder 3 4 Frivilligt arbejde i alt Antal Anm.: χ²-uafhængighedstest. * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001. Kilde: Frivillighedsundersøgelserne 2004 og 2012.

7 Hvem er de frivillige? Alder Flere ældre det er alle enige om Færre unge især unge mænd De midaldrende er stadig de flittigste, men de mister terræn hvorfor? Køn fortsat en lille overvægt af mænd men forskellene bliver mindre Uddannelse stadig væsentlige forskelle og de er blevet lidt større

8 Alle 35 Mænd 36 Kvinder år år år år 34 Under uddannelse 28 Ingen erhvervsuddannelse 26 Faglig uddannelse el.lign. 34 Kort videregående uddannelse 28 Mellemlang videregående uddannelse 40 Lang videregående uddannelse 51 Har børn under 18 år 42 Har ikke børn under 18 år 32 Ikke i arbejde 30 Arbejder 1-40 timer om ugen 36 Arbejder over 40 timer 43 Hovedstaden eller forstæder 38 Større provinsby m. forstæder 34 Mindre provinsby 33 Bymæssig bebyggelse 33 Landdistrikt 36 Hvem er de frivillige? Andel frivillige seneste år

9 Kvalitative ændringer? - Færre timer? - Mere tidsafgrænset frivilligt arbejde? - Mindre medlemsfrivillighed? - Mere kommunal frivillighed? - Ændrede motiver?

10 Hvem arbejder mange timer? Frivilliges tid på frivilligt arbejde, gns. seneste måned Alle 16 Mænd 16 Kvinder år år år år 22 Under uddannelse 17 Ingen erhvervsuddannelse 23 Faglig uddannelse el.lign. 16 Kort videregående uddannelse 13 Mellemlang videregående uddannelse 17 Lang videregående uddannelse 13 Har børn under 18 år 11 Har ikke børn under 18 år 19 Ikke i arbejde 22 Arbejder 1-40 timer om ugen 13 Arbejder over 40 timer 11

11 Mere tidsafgrænset frivilligt arbejde? Den tidsafgrænsede indsats er overraskende stor. 20 pct. af befolkningen, men kun 8 pct. laver udelukkende tidsafgrænset frivilligt arbejde. Vi ved ikke om denne type indsats stiger eller falder. Men vi kan se, at især de travle grupper på arbejdsmarkedet er mere tiltrukket af den tidsafgrænsede indsats.

12 Mindre medlemsfrivillighed? Befolkningen på 16 år og derover fordelt efter, om de inden for det seneste år har arbejdet frivilligt udelukkende som medlem, udelukkende som ikkemedlem, både-og eller ikke har arbejdet frivilligt og Procent. Udelukkende som medlem Både-og Udelukkende som ikke-medlem Har ikke arbejdet frivilligt I alt Antal Anm.: Frivillige seneste år inden for mindst et af de 14 områder. Kilde: Frivillighedsundersøgelsen 2004 og Især på kultur, idræt og fritid. Dvs. de områder hvor vi finder mange frivillige. Især børnefamilier og unge arbejder frivilligt uden samtidig at være medlem

13 Mindre foreningsfrivillighed? Regi Forening 68 % 65 % Selvejende inst. Offentlig institution Folkekirken el. andre rel. samfund Erhvervsvirk somhed 18 % 18 % 17 % 18 % 2 % 4 % 5 % 3 % Andet 4 % 7 % Ingen signifikante ændringer. Selv om de frivillige i mindre grad står som medlemmer, så er foreningsregi fortsat dominerende Det er overraskende, at der ikke er vækst i offentligt regi

14 Anledninger til at komme i gang De frivilliges anledninger til at komme i gang med det frivillige arbejde, særskilt for frivilligområder Procent. Kultur Idræt Fritid Sundh Fagligt/ ed Socialt politisk Uddan nelse Bolig Andet Alle frivillige Blev opfordret / valgt 54 * **66 53 *** Der blev annonceret efter ulønnet arbejdskraft * TV-udsendelse el. avis-- artikel om frivilligt arbejde *4 ** Det var nødvendigt, nogen måtte gøre det 10 * Udsprang af børns aktiviteter *11 ***36 25 **10 19 **8 ***42 *11 **12 20 Udsprang af egen interesse 53 *50 ** *52 46 Udsprang af pårørendes situation 4 **1 8 **9 ** **8 4 Udsprang fra job / uddannelse *13 *6 8 *14 10 *15 11 *3 8 8 Udsprang af medlemskab 13 ***19 *22 **6 *8 15 **6 ** Fik tid til overs ** Et tilfælde *4 *1 ** Andet 4 **2 4 6 *8 6 **9 4 *8 5 Antal Anm.: Frivillige inden for seneste år inden for mindst ét af de 14 områder. χ²-uafhængighedstest. * p < 0,05,** p < 0,01, *** p < 0,001. Kilde: Frivillighedsundersøgelsen 2012.

15 Frivilliges motiver Forskellige motiver: Værdimæssige begrundelser Instrumentelle begrundelser Læring Kontakter og netværk Fællesskabsmotiver Personlig udvikling og identitetsarbejde

16 Hvad siger de frivillige? Begrundelse for frivilligt arbejde: På en skala fra 1-7 hvor stor betydning har det Score, gns. at du som frivillig kan gøre noget konkret på områder, som optager dig? 5,41 at du som frivillig deltager i et socialt fællesskab, som du værdsætter? 5,39 at du som frivillig kan gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet? 4,96 at du som frivillig bliver mere tilfreds med dig selv? 4,79 at du kan lære mere om det, du arbejder med? 4,48 at du som frivillig lærer noget gennem praktiske erfaring? 4,45 at du som frivillig viser medfølelse med dem, som har det værre end dig? 4,16 at du føler dig betydningsfuld, når du arbejder som frivillig? 4,09 at du har venner, som arbejder frivilligt? 3,87 at du kan få kontakter, som kan hjælpe dig i arbejdslivet senere? 3,22 at det er godt at have en attest på, at man har arbejdet som frivillig? 2,22 at du oplever et socialt pres for at deltage? 1,94 De yngre lægger relativt mere vægt på de instrumentelle begrundelser og omvendt for de ældre Grupper uden uddannelse og med mindre tilknytning til arbejdsmarkedet lægger mere vægt på fællesskab og anerkendelse