Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Transkript

1 Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz

2 Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor ved AAU Forløbschef ved Psykiatrien i region Nordjylland Jan Mainz, Syddansk Universitet

3 Psykiatrien i Region Nordjylland Psykiatriledelse Psykiatridirektør, cheflæge, chefsygeplejerske og forløbschef Klinik Voksen Nord Klinikchef og viceklinikchef Klinik Voksen Syd Klinikchef og viceklinikchef Klinik Børn og Unge Klinikchef og viceklinikchef Akut Affektiv Psykose Ikke-Psykose Ældrepsykiatri Almen Akut (inkl. skadestue) Affektiv Psykose Ikke-Psykose Retspsykiatri Børn og Unge Børne og Ungdomspsykiatrisk Friklinik

4 Ledelse i den nye kliniskstruktur Klinik Voksen Syd Klinikchef Speciale AKUT Speciale Affektiv Speciale Psykose Speciale Ikke psykose Speciale Retspsykiatri Faggruppeledere Psykolog Lægesekretær Socialrådgiver Terapeut Ambulant sygeplejerske HR ansvarlig viceklinikchef Psykiatrisk skadestue Modtagelse S4 Intensivt sengeafsnit S5 og S6 Sengeafsnit S1, S2 og S3 Sengeafsnit S7 og S8 Sengeafsnit S9 og S10 Ambulatorieafsnit

5 Ud fra en ledelsesmæssig synsvinkel er akkreditering og Den Danske Kvalitetsmodel en gave til det danske sundhedsvæsen

6 Akkreditering Hvad har vi opnået? Vi har fået struktur på kvalitetsarbejdet

7 DDKM rammestandarder

8 DDKM rammestandarder screenshot PRI-kvalitet rn kvalitetspolitik rn kvalitetsstrategi psyk kvalitetsstrategi

9 DDKM rammestandarder

10 DDKM rammestandarder

11 Akkreditering Hvad har vi opnået? En grundlæggende ideologi for kvalitetsarbejdet

12 Kvalitetsudviklingens ideologi Alle standarder er bygget op i fire trin: Forekomst af retningslinier Implementering og anvendelse af retningslinier Kvalitetsovervågning Kvalitetsforbedring

13 Akkreditering Hvad har vi opnået? Vi har fået styr på vore retningsgivende dokumenter

14 Trin 1 retningsgivende dokumenter Standardstruktur og format på retningsgivende dokumenter: PRI Ensartet kvalitet (effektivitet, sammenhæng i pt. forløb, sikker kommunikation, etc.) Digital lagring og formidling med henblik på at sikre: - Ledelsesgodkendelse - Aktualitet - Tilgængelighed

15 Akkreditering Hvad har vi opnået? Kompetenceudvikling og implementering Psykiatriledelsen og afdelingsledelser Lægerne Øvrigt behandlerpersonale Plejepersonalet

16 Akkreditering Hvad har vi opnået? Løbende kvalitetsovervågning Løbende ledelsesinformation

17 Akkreditering Hvad har vi opnået? Systematisk kvalitetsforbedring Handleplankoncept

18 Gevinster ved en akkreditering Binder organiseringen sammen, læring på tværs Fokus på kvalitetsudvikling, struktur på kvalitetsarbejdet Udvikling af en ideologi for kvalitetsudvikling Opdaterede retningsgivende dokumenter Større patientsikkerhed Fælles principper som grundlag for sammenhængende patientforløb Monitoreringsplan, ledelsesinformation Kontinuerlig opfølgning og handlingsplaner Styr på kritiske procedurer (fx brand, introduktion, affald, MUS, hjertestop mv.)

19 DDKM er velfungerende, men..

20 MEN: Trin 1,2 og 4 er velfungerende i DDKM Trin 3 er NØDLIDENDE

21 Kvalitetsovervågning, 1. version Der skal gennemføres 26 Journalaudits på det organisatoriske og generelle område: - Gennemføres halvårligt på 20 patientjournaler

22 Kvalitetsovervågning, 2. version I vid udstrækning overladt til sygehuset at vælge den konkrete form for overvågning. Kvalitetsovervågningen tager udgangspunkt i formulerede mål for kvaliteten Der er krav om monitorering på trin 3 i 55 ud af 82 standarder Krav om fastsættelse af lokale mål og vurdering af opfyldelsen to gange i en treårsperiode i relation til 18 standarder

23 Kvalitetsovervågning, 2. version I nogle standarder anvendes formuleringen sygehuset indsamler kvantitative data, fex med halvårlige intervaller. Afgørende for, om indikatoren kan vurderes som opfyldt er, at der foreligger en plan for kvalitetsovervågning,og at planen er fulgt. For en del standarders vedkommende kan kravet om indsamling af kvantitative data opfyldes ved journaldata på grundlag af 20 journaler Sygehuset vælger selv, hvad journalaudit konkret skal omhandle og hvilke afdelinger, der skal indgå Ingen krav til analyse og vurdering Krav om kontinuerlig kvalitetsovervågning

24 Kvalitetsovervågning, 2. version Konklusion Stort dokumentationskrav Ingen formkrav Ingen krav til analyse og vurdering Hvordan kan akkreditering sikre ensartethed, når vi i vid udstrækning selv kan vælge metoden?

25 Der rejser sig en række spørgsmål Måler vi for meget? Måler vi det rigtige? Måler vi på den rigtige måde? Er vore målinger blevet rituelle?

26 Hvad er formålet med kvalitetsovervågning? Faglig udvikling Ledelsesinformation Fokuserer målingerne i DDKM på de centrale problemer i vort sundhedsvæsen? Eller er målingerne rituelle?

27 Hvilke data skal være tilgængelige i DDKM? Mål for rehabiliteringsindsatsen Mål for forebyggelse og sundhedsfremme Der foreligger dokumentation for, at ledere på alle niveauer evalueres i forhold til opfyldelsen af målene for aktivitet, kvalitet og økonomi

28 Vi har et problem, når vi ikke kan dokumentere kvaliteten af vore kerneydelser

29 Hvordan kan vi udvikle DDKM?

30 Kvalitetsovervågning Kvalitetsmåling skal være meningsfuld som grundlag for faglig udvikling og ledelsesinformation Få klinisk relevante målinger, som afspejler sundhedsvæsenets udfordringer Solide målinger baseret på gængse videnskabelige monitoreringsprincipper. Relevante stikprøvestørrelser estimeret på grundlag af styrkeberegninger Det må således anbefales, at der inddrages klinisk epidemiologisk og statistisk ekspertise til løsningen af denne opgave, dvs. til udvikling af et solidt auditkoncept

31 Fortsat god arbejdslyst med Den Danske Kvalitetsmodel