Vaccination med. haugegaard, J. 1 ASTRUP, P. 1 haugegaard, S. 2 LARSEN, C.B. 3 hjulsager, C.K. 4 OG LARSEN, L.E. 4. oe-vet, Bøgevang 12, 4871 horbelev

Transkript

1 Resume I to besætninger med forekomst af Porcint Circovirus type 2 (PCV2) og lette kliniske symptomer på Porcin Circovirus Disease (PCVD) blev vaccination med Porcilis PCV gennemført ved injektion af 2 ml 1 gang ved ca. 4 (3-5) ugers alderen. Resultaterne viste, at vaccination gav et ensartet serologisk respons. I den ene besætning, hvor vaccinerede grise blev opstaldet adskilt fra ikke-vaccinerede fra fravænning til slagtning, forhindrede vaccination viraemi. I den anden besætning blev PCV2-niveauet i serum reduceret med mindst 2 log(10) enheder, selvom grisene befandt sig i et smittet miljø med direkte kontakt med ikke-vaccinerede og viraemiske stifæller. I denne besætning blev en signifikant øget daglig tilvækst på 39 g registreret i perioden fra 8-16 uger efter fravænning hos vaccinerede grise sammenholdt med ikke-vaccinerede. Undersøgelsen konkluderer, at vaccination med Porcilis PCV reducerede virusniveauet i de inficerede grise, samt havde en positiv indflydelse på grisenes vækst. Summary In two pig farms with clinical symptoms of PCVD and circulation of PCV2, vaccination was instituted with 2 ml of Porcilis PCV given once at around 4 (3-5) weeks of age. Vaccinations resulted in a uniform serological response. In one farm, where vaccinated pigs were reared separated from non-vaccinated from weaning through to slaughter, the viraemia was prevented. In the other farm viraemia was reduced with at least 2 log(10) units, even though pigs were housed in the same pen as non-vaccinated and viraemic pigs. In this herd a statistically significant (+ 39 g) average daily weight gain was accomplished in vaccinated pigs compared to non-vaccinated during the period 8-16 weeks after weaning. It was concluded that vaccination with Porcilis PCV reduced the virus load in infected pigs, and vaccination had a positive impact on daily weight gain. Vaccination med Porcilis PCV i to danske - Vaccination gav et ensartet serologisk respons haugegaard, J. 1 ASTRUP, P. 1 haugegaard, S. 2 LARSEN, C.B. 3 hjulsager, C.K. 4 OG LARSEN, L.E. 4 1 intervet/schering-plough animal health, literbuen 9, 2740 skovlunde 2 oe-vet, Bøgevang 12, 4871 horbelev 3 DanVet, Blåkildevej 17, 9500 hobro 4 Dtu, Veterinærinstituttet, Bülowsvej 27, 1790 københavn Introduktion Porcin circovirus type 2 (PCV2) er et lille enkeltstrenget DNA virus, som anses for at være hovedansvarlig for udvikling af PMWS (postweaning multisystemic wasting syndrome) (1). PMWS har de seneste 10 år været en af de mest tabsvoldende svinesygdomme nationalt og globalt. Sygdommen er karakteriseret ved markant øget dødelighed, dårlig tilvækst samt en række uspecifikke kliniske symptomer og patologiske forandringer hos fravænningsgrise. PMWS»epidemien«begyndte i Danmark med det første dokumenterede tilfælde i 2001, toppede i , mens der i de seneste par år kun har der været meget få nye besætninger med fulminant PMWS. I lighed med andre lande har der de senere år været en tendens til, at de PCV2 relaterede sygdomme optræder hos ældre grise i slagtesvinestalden. Studier har vist, at andre infektioner, herunder PPV (porcint parvovirus) og PRRSV (porcint reproduktive og respiratorisk syndrom virus) samt immunstimulation og immunsuppression, kan virke som udløsende faktorer. Ligeledes er der påvist flere genotyper af PCV2, hvoraf specielt den ene ser ud til at være knyttet i tid og sted til den epidemiske forekomst af PMWS også i Danmark (2). PCV2 er uhyre smitsom, hvilket medfører at stort set alle grise i næsten alle besætninger på et tidspunkt bliver in- ficerede med PCV2, men kun en del af de inficerede grise udvikler PMWS (3). Udover PMWS er PCV2 sat i forbindelse med andre sygdomskomplekser som samlet betegnes PCVDs (PCV relaterede diseases) fx reproduktionsproblemer, PDNS (porcine dermatitis and nephropathy syndrome), lungebetændelse og diarre. Det er eksperimentelt påvist, at PCV2 kan give anledning til abort og dødfødte fostre i specielt yngre avlsdyr i nyetablerede eller sanerede besætninger, mens det stadigt er uklart, hvilken rolle PCV2 spiller for de andre sygdomskomplekser (4). Diagnosen PMWS kan stilles på det enkelte dyr ved histologiske undersøgelser og kvantificering af virusload i lymfeknuder ( men denne procedure er tidskrævende og kræver aflivning af grise. Anvendelse af kvantitativ PCR eventuelt kombineret med serologi - har derfor de senere år været anvendt til diagnostik af såvel PMWS som PCVDs (5, 3). Som følge af PCV2s store udbredelse og indflydelse på sundhed og produktivitet i svineproduktionen er der de seneste år udviklet og markedsført vacciner til beskyttelse af svin mod følgerne af infektion med PCV2. På det internationale marked findes i dag flere registrerede vacciner til forebyggelse af infektion med PCV2. En af disse er Porcilis PCV, der pt. er registreret til vaccination af grise ved to injektioner. Imidlertid foreligger der nyere under- 24 Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 5 Årgang 93

2 svinebesætninger søgelser, som demonstrerer en god og langvarig (22 uger) beskyttelse mod virusudskillelse efter vaccination blot én gang, når vaccinen appliceres til grise tidligst ved tre uges alder (6). Formålet med denne undersøgelse er at beskrive forløbet af virusudskillelse og serologisk respons i blodprøver hos grise i to besætninger med forekomst af PCV2-virus, dels hos grise som forbliver uvaccinerede, dels hos grise vaccineret én gang med 2 ml Porcilis PCV. Materialer og metoder Besætninger Besætningskompleks 1 var en sobesætning med ca. 300 årssøer og 2-3 ugers holddrift. Sundhedsstatus var SPF +AP12. Hver uge produceres knap 400 smågrise, som flyttes ca. ½ km til ejendom nr. 2, hvor grisene indsættes i rengjorte og desinficerede sektioner med fuld luftadskillelse fra besætningens øvrige dyr. Her opholder grisene sig til de er ca. 30 kg, hvorefter den ene halvdel sælges og de resterende ca. 190 grise fedes færdig uden at blive flyttet. Der er i alt 8 sektioner, hvor der altså er strikt holddrift fra fravænning til slagtning. Der tages ikke særlige hensyn ved færdsel mellem sektionerne, men der er fuld luftadskillelse mellem sektionerne. Der er ved screening af besætningen ved blodprøver udtaget oktober 2008 fundet serokonvertering overfor PCV2 ca. 11 uger efter fravænning. Der kan ikke påvises tydelige kliniske symptomer på PCVD. Besætning 2 var en smågrise- og slagtesvineejendom med indkøb af 250 grise hver 14 dag, leveret direkte fra sostalden hos en fast leverandør. Sundhedsstatus er SPF +AP12. Ved indkøb opstaldes grisene i sektioner, der er rengjorte og desinficerede, og de opholder sig her indtil ca. 30 kg. Der findes i alt fire af disse sektioner, og de drives strikt sektionerede med fuld luftadskillelse mellem sektioner. Der tages dog ikke særlige hensyn ved færdsel mellem sektioner. Ved ca. 30 kg flyttes grisene til en af to kontinuerligt drevne slagtesvinestalde, hvor de fedes færdig. I løbet af 2008 var der et PMWS-lignende udbrud i besætningen. Dødeligheden var i nogle ugehold langt over 10 pct., og gennem sidste halvdel af 2008 var den gennemsnitligt omkring de 10 pct. Laboratorieundersøgelser blev bl.a. foretaget i oktober 2008, hvor der blev fundet massiv forekomst af PCV2 i lungestykke ved qpcr i»luftvejspakken«på DTU, Veterinærinstituttet. Blodprøver i besætningen af fem dyr i hver af seks forskellige aldersgrupper viste, at der var tydelig serokonvertering hos alle dyr fra syv uger efter fravænning og frem til slagtning. Forsøgsdesign I besætning 1 var forsøgsenheden et ugehold på grise, som blev fulgt fra fravænning til slagtning. Uge- Tabel 1. Tilvækst i besætning 2. Tallene angiver daglig tilvækst i gram i de respektive vækstperioder. Ca. halvdelen af de døde grise skyldes aflivning som følge af komplikationer efter halebid. Periode Vaccinerede Uvaccinerede P-værdi 0-8 uger (klima) NS 8-16 uger (slagtestald) , uger ,0143 Dødelighed 11/200 18/200 NS > Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 5 Årgang 93 25

3 Serologisk respons - fortyndingsnr. Gris AV 11 er ikke undersøgt Figur 1. Serologiske data fra besætning 1. Fortyndingsnumrene 0-7 angiver serologisk reaktion: 0, 10, 50, 250, 1250, 6250, 31250, Numre nederst angiverindividuelle grise. Gule er uvaccinerede. Turkise vaccineret med Porcilis PCV dg 0 (fravænning). Kun grise fra de førse 4 batch er undersgt seroloisk. Figur 2. Kvantitativ bestemmelse af antal viruspartikler pr. ml blod (qpcr) i besætning 1. Bestemmelse er foretaget på pool af blod fra 5 grise af hver batch. Numre th. angiver sektioner af grise. AK, BK, CK og DK er uvaccinerede. AV, BV, CV og DV er vaccinerede med Porcilis PCV 4-6 dage før Dag0 (fra vænning). Figur 3. Serologiske data fra besætning 2. Fortyndingsnumrene 0-6 angiver serologisk reaktion: 0, 10, 50, 250, 1250, 6250, 31250, Numre th. angiver individuelle grise. Gule er uvaccinerede. Turkise vaccineret med Porcilis PCV dag 0 (fravænning). Figur 4. Kvantitativ bestemmelse af antal viruspartikler pr. ml blod (qpcr) i besætning 2. Numre th. angiver individuelle grise. Numrene er uvaccinerede, numrene er vaccineret med Porcilis PCV dag 0 (fravænning). holdene blev inddelt i blokke af to. I det ene ugehold blev alle grisene vaccineret 4-6 dage før fravænning ved dages alder, det andet ugehold forblev uvaccineret. Forsøgets egentlige formål er at følge produktionsdata i besætningen. Forsøget er planlagt til at forløbe over to år, og i alt 20 ugehold vil blive inkluderet. I hvert ugehold blev der udtaget blodprøver af fem tilfældigt udvalgte grise fra fem forskellige søer. Blodprøvning skete ved vaccination samt med ca. seks ugers interval indtil slagtning. I besætning 2 blev 200 grise i hver af to på hinanden følgende indsættelser tilfældigt udvalgt til enten at blive vaccineret eller forblive uvaccineret. Grisene blev efterfølgende opstaldet i stier á grise, hvoraf halvdelen var vaccineret og halvdelen uvaccineret. Grisene blev vaccineret ved fravænning, da grisene var minimum 24 dage gamle. Blodprøver blev udtaget af tre vaccinerede og tre uvaccinerede grise fra samme sti i hver af de to indsættelser. Det vil sige i alt seks vaccinerede og seks uvaccinerede grise. Blodprøver blev udtaget ved vaccination, 18 dage senere, knap otte uger efter indsættelse og knap 16 uger efter indsættelse. Grisene blev vejet individuelt ved vaccination, samt 53 og 109 dage efter vaccination. Serologi og qpcr Serumprøverne blev undersøgt for antistoffer mod PCV2 ved ELISA (7). Resultatet udtrykkes som den reciprokke af den højeste fortynding, der gav positivt resultat. Alle serologiske resultater er målt på individuelle grise. Mængden af PCV2 virus i serum blev testet ved real time PCR (5). Mængden blev udtryk som antal PCV2 virus partik- 26 Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 5 Årgang 93

4 ler pr. ml serum. I besætning 1 er qpcr udført på pools af prøver fra fem dyr i hver batch. I besætning 2 er qpcr udført på prøver af individuelle grise. Statistik Forskellen i viruskopier blev analyseret ved students t-test (Microsoft Office, Excel, 2003) og forskel i tilvækst mellem grupperne blev analyseret ved Multifactor ANOVA (Statgrafics for Windows, ver. 4.00, 1999) Resultater Figur 1 viser det serologiske respons i 20 undersøgte grise fra besætning 1. Det serologiske respons er vist for enkeltdyr, fem dyr fra hver af fire batch. Vaccinerede grise (AV eller BV efterfulgt af nummer) serokonverterede ensartet med værdier omkring titer 1250 (otte grise) og titer 250 (to grise) seks uger efter vaccination. Målelige antistoffer holdt sig stort set på dette niveau gennem de næste 12 uger, med en let faldende tendens. Syv (7) af 10 uvaccinerede grise serokonverterede efter seks uger, mens tre ikke havde serokonverteret, til trods for at viruscirkulation kunne påvises i den pågældende stald ved qpcr på samme blodprøver. Tolv (12) og 18 uger efter vaccination var der et mere ensartet serologisk respons på et noget højere niveau end hos de vaccinerede grise. Disse fire batches grise og yderligere fire batches af grise blev undersøgt ved qpcr. De sidste fire batches blev ikke undersøgt serologisk. Antal kopier af virus pr. ml blod målt ved qpcr var i to af de uvaccinerede grupper 5-5,5 x 10 5, 6 uger efter fravænning, mens to uvaccinerede batches var negative. Af figur 2 fremgår, at indholdet af viruspartikler i de to første uvaccinerede grupper faldt frem til 12 og 18 uger efter fravænning, således at niveauet var 1 x 10 4 kopier pr. ml ved 18 uger. I de to sidste uvaccinerede batches blev virus først påvist 12 uger efter fravænning i en mængde på hhv. ca. 2 x 10 6 og ca. 1 x 10 5, den ene faldende til lige under 1 x 10 6, den anden stigende til 1 x 10 6 atten uger efter fravænning. I alle fire batches vaccineret med Porcilis PCV blev der ikke fundet virus ved PCR 6, 12 og 18 uger efter fravænning. Virusniveauet i serum mellem de vaccinerede og de uvaccinerede hold var signifikant forskelligt (P<0,01) 12 og 18 uger efter fravænning. Figur 3 viser det serologiske respons i 12 grise fra besætning 2. De seks vaccinerede dyr (numre over 700) serokonverterede 18 dage efter vaccination med ensartet niveau af antistoffer på op til titer Disse dyr forblev seropositive til forsøgets afslutning (dag 109). De seks uvaccinerede dyr (numre under 200) faldt i antistofniveau fra fravænning til dag 18 som et udtryk for, at der endnu ikke var smitte. Efter 53 dage var fire af seks dyr serokonverteret og efter 109 dage var alle uvaccinerede grise serokonverteret til niveauer lig med eller højere end titer Figur 4 illustrerer antallet af viruskopier pr. ml blod i de 12 grise i besætning 2. Dag 0 og 18 kan der ikke påvises PCV2. På dag 53 var niveauet af PCV2 i uvaccinerede dyr mellem 1 x 10 6 og 1 x 10 8 i fem af de seks dyr, mens et dyr var negativt. Ved 109 dage var en af de uvaccinerede grise negativ, de øvrige var positive mellem ca. 5 x 10 3 og 1 x 10 5 kopier pr. ml. Grisen, som var negativ på dag 53, var positiv dag 109. Hos vaccinerede dyr var tre grise negative og tre grise positive med værdier mellem 1 x 10 4 til 1 x 10 5 kopier pr. ml på dag 53. Alle vaccinerede dyr var negative dag 109. Forskellen i virusniveauet mellem uvaccinerede og vaccinerede grise var signifikant (P<0,01) både 53 og 109 dage efter fravænning. Tilvækst hos grisene i denne besætning fremgår af tabel 1. Heraf ses, at der er en signifikant (p<0,01) bedre tilvækst på + 39 gram i de vaccinerede grise i sammenligning med de uvaccinerede grise i de første 56 dage af slagtesvineperioden. Diskussion I begge besætninger var der cirkulation af PCV2, idet de ikke vaccinerede dyr dannede antistoffer mod PCV2, og en del af grisene fik PCV2 viræmi. Forsøget viste, at en enkelt dosis af Porcilis PCV medførte en signifikant reduk- > Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 5 Årgang 93 27

5 tion af virusniveauet i blodet i forhold til ikke vaccinerede grise, og at dette i besætning 2 medførte signifikant bedre tilvækst i slagtesvinestalden. Dette er i overensstemmelse med resultaterne fra eksperimentelle undersøgelser (6) og erfaringer fra større feltundersøgelser foretaget i forbindelse med registreringen af vaccinen. Undersøgelser foretaget i typiske PMWS besætninger i Danmark og Spanien har tidligere vist, at der er en god overensstemmelse mellem PCV2 niveau i blodet og fæcal og nasal udskillelse (3). Det må derfor antages, at udskillelsen og dermed smittepresset i de pågældende besætninger er væsentligt nedsat. Resultaterne fra besætning 1 viste, at vaccinen kan beskytte mod PCV2 viraemi, også selvom grisene er udsat for cirkulerende virus. Omvendt viste resultaterne fra besætning 2, at vaccinerede grise kunne smittes med PCV2 ved direkte kontakt til ikke-vaccinerede grise med høj udskillelse af virus, men mængde af virus i blodet var stærkt reduceret. Forskellen mellem besætning 1 og 2 kan også forklares ved forskel i alder ved smitte. Samlet viser resultaterne, at det er vigtigt at vaccinere alle grise i en given sektion. Ved anvendelse af enkelt dosis vacciner er det essentielt at undgå at vaccinere for tidligt, da for høje niveauer af maternelle antistoffer vil kunne påvirke effekten af vaccinen (6,8). Omvendt er det essentielt at nå at vaccinere grisene, inden de udsættes for et stort smittepres. Undersøgelser i Spanien indikerer, at PCV2 antistof titer over 250 vil virke inhiberende, og at et niveau under 250 ikke er beskyttende (Maria Fort, personlig meddelelse). Dette»vaccinationsvindue«varierer formodentligt fra besætning til besætning og fra ugehold til ugehold, men en undersøgelse foretaget i 10 danske besætninger i viste, at niveauet af maternelle antistoffer var over titer 250 i 59 pct. af grisene ved to ugers alderen, mens kun 17 pct. af grisene have titer over 250 ved fire ugers alderen (upubliseret data). Sammenholdt med at grise meget sjældent smittes med PCV2 før ved 4-6 ugers alderen, vil det være hensigtsmæssigt at vaccinere grisene ved fravænning, hvor de alligevel skal håndteres. Alternativt kan man i den enkelte besætning lave en serologisk profil af smågrisene for at finde det bedste tidspunkt for vaccination. Resultaterne i dette forsøg bekræftede, at vaccination mod PCV2 kan have en gavnlig effekt også i besætninger uden typiske PMWS symptomer, og at anvendelse af en dosis vaccination giver et ensartet serologisk respons og kan nedsætte PCV2 loadet i serum og forbedre tilvæksten i perioden fra fravænning frem til slagtning. Resultaterne viste desuden, at det er muligt helt at blokere for viraemi, når grise vaccineres inden fravænning til et staldsystem, hvor de ikke udsættes for et stort smittepres. Referencer 1. Allan,G.M., Ellis,J.A., Porcine circoviruses: a review. J. Vet. Diagn. Invest 12, Dupont,K., Nielsen,E.O., Baekbo,P., Larsen,L.E., Genomic analysis of PCV2 isolates from Danish archives and a current PMWS case-control study supports a shift in genotypes with time. Vet. Microbiol. 128, Grau-Roma,L., Hjulsager,C.K., Sibila,M., Kristensen,C.S., Lopez-Soria,S., Enoe,C., Casal,J., Botner,A., Nofrarias,M., Bille- Hansen,V., Fraile,L., Baekbo,P., Segales,J., Larsen,L.E., Infection, excretion and seroconversion dynamics of porcine circovirus type 2 (PCV2) in pigs from post-weaning multisystemic wasting syndrome (PMWS) affected farms in Spain and Denmark. Vet. Microbiol. 135, Mateusen,B., Sanchez,R.E., Van,S.A., Meerts,P., Maes,D.G., Nauwynck,H.J., Susceptibility of pig embryos to porcine circovirus type 2 infection. Theriogenology 61, Hjulsager,C.K., Grau-Roma,L., Sibila,M., Enoe,C., Larsen,L., Segales,J., Inter-laboratory and inter-assay comparison on two real-time PCR techniques for quantification of PCV2 nucleic acid extracted from field samples. Vet. Microbiol. 133, Fort,M., Sibila,M., Perez-Martin,E., Nofrarias,M., Mateu,E., Segales,J., One dose of a porcine circovirus 2 (PCV2) subunit vaccine administered to 3-week-old conventional piglets elicits cell-mediated immunity and significantly reduces PCV2 viremia in an experimental model. Vaccine 27, Kristensen,C.S., Baekbo,P., Bille-Hansen,V., Botner,A., Vigre,H., Enoe,C., Larsen,L.E., Induction of porcine post-weaning multisystemic wasting syndrome (PMWS) in pigs from PMWS unaffected herds following mingling with pigs from PMWS-affected herds. Vet. Microbiol. 8. Opriessnig,T., Patterson,A.R., Elsener,J., Meng,X.J., Halbur,P.G., Influence of maternal antibodies on efficacy of porcine circovirus type 2 (PCV2) vaccination to protect pigs from experimental infection with PCV2. Clin. Vaccine Immunol. 15, Har du brug for inspiration, information og værktøjer til karriereudvikling - klik ind på 28 Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 5 Årgang 93