Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16

Transkript

1 Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret og således må holde os til udendørs aktiviteter eller aktiviteter i klassen i sensommeren og om foråret Periode Aktiviteter Formål Øvrige mål Uge Løb, stafetløb, afspændingsøvelser, Atletik Løb/spring/kast handlebane Hoppe, hinke, vende, dreje Bruge spænding og afspænding Få indsigt i kroppens funktioner med fokus på hjerte/puls, lunger og muskler At opøve elevernes færdigheder indenfor de forsk. discipliner af atletik: kuglestød, spydkast, forsk. løbe-distancer, længdespring, løb på forhindringsbane m.m. At perfektionere elevernes kontrol af kroppens bevægelighed og styrke. Få kendskab til atletikkens verden i et større perspektiv. Uge 42 Efterårsferie Uge Lege fangelege, stafetter. Eleverne skal afprøve forskellige redskabsbaner og selv etablere baner. Vi bruger lege til opvarmning og skal også selv opfinde lege. Gennem forløbet indgår den opnåede sikkerhed i eksperimenterende og udfordrende opgaveløsninger, fx små gymnastiske serier med ruller, spring og balancer. På længere sigt skal eleverne selv tilrettelægge og gennemføre udvalgte idrætslige aktiviteter. Undervisningen skal tilrettelægges således, at den fremmer udviklingen af elevernes kropslige koordination gennem idrætslige Vurdering af om børnene kan bruge den lærte teknik og kan arbejde sammen. handleformer.

2 Uge 47 En tur i skøjtehallen. Lære at stå på isskøjter. Opøvelse af balanceevnen og brug af muskler på en anden måde end sædvanligt. Uge Musik, bevægelse og udtryk Vi fortsætter forløbet fra 5. klasse med udformningen af egen koreografi Sideløbende sætter vi fokus på grundtræning og opvarmning. Hvorfor og hvad opvarmer vi? Hvad sker der fysisk i kroppen? Samarbejde om at lave sammensatte bevægelser til musikkens rytme. Anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse. Mime og fortælle historier ved hjælp af kroppen og rummet. Udtrykke stemninger med kroppen. Samarbejde om at lave fælles produkt Uge 51 Emneuge Uge 52 Juleferie Uge 1 6 Håndbold/ Vi øver de forskellige teknikker indenfor begge boldspil, lærer 100 % alle reglerne for boldspillene. Overholde komplicerede spilleregler. Teknik og taktik i håndbold og fodbold. Fodbold Bruge spænding og afspænding. Vurdering af om børnene kan bruge den lærte teknik og kan spille sammen Fælles instruktion Gruppearbejde Makkerøvelser Kønsopdelt på tværs af klasser Uge 7 Vinterferie Uge 8 11 Basketball Vi træner færdigheder indenfor basketball og arbejder hen i mod det færdige spil. Pararbejde, holdarbejde Fælles-instruktion. Det sociale perspektiv i et konstruktivt samspil

3 Uge Slagboldspil Badminton, bordtennis, skumtennis, softball, squash, hockey, crocket, rundbold,. Vi lærer reglerne for hver disciplin 100 % og øver de forskellige teknikker, der er karakteristisk for hver deres boldspil. Vi arbejder også her med opvarmning, spænding og afspænding. Uge 14 Påskeferie Uge Slagboldspil Vi fortsætter planen fra uge Uge Orienteringsløb, Forhindringsløb. Aflæse kort og følge angivelser. Stjerne- og ruteløb. Færdes i naturen ved hjælp af kort i kendt terræn Samarbejde med en eller flere. Kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre. Grundlag for idrætsfaget: Eleverne skal lære om bevægelse og igennem bevægelse. Dette skal de lære gennem idrættens forskellige perspektiver, f.eks. via leg eller med et konkurrencepræget islæt, hvor der henholdsvis bliver arbejdet med samspil og udvikling af forskellige aktiviteter eller egne kropslige formåen. Derudover bliver der arbejdet med de æstetiske aspekter af idrætten, så eleverne lærer at kunne udtrykke sig kropsligt inden for idrættens rammer. Dermed har vi en holistisk tilgang til selve undervisningen af eleverne, så eleverne får en så bred forståelse for faget, som muligt. Derudover vil der så vidt muligt tages højde for elevernes egne interesseområder inden for idrætsfaget, så de via deres interesser får en større motivation for at ville lære om andre områder af idrætsfaget.

4 Fagets 3 kompetenceområder Kompetenceområderne i idræt omfatter: alsidig idrætsudøvelse, idrætskultur og relationer og krop, træning og trivsel, hvilket er grundlaget for undervisningen i idræt. Disse opgraderes fagligt i sværhedsgrad, så delmålene for de forskellige klassetrin i idræt sikkert opbygger de kompetencer, som eleverne har brug for som basis for FSA i 9. klasse. Her er så disse i forhold til 7. klassetrin: Alsidig idrætsudøvelse Herunder er de 6 videns- og færdighedsområder inden for dette kompetenceområde: 1. Redskabsaktiviteter: Eleven har viden om modtagningsteknik og sikkerhed og kan deltage i sikker modtagning. 2. Boldbasis og boldspil: Eleven har viden om regler og taktiske muligheder i boldspil og kan anvende regler og taktik i udvikling af boldspil. 3. Dans og udtryk: Eleven har viden om koreografiske virkemidler og kan udvikle fælles koreografier og udtryk. 4. Kropsbasis Eleven har viden om kroppens spænding, balance, holdning og form og anvende kropsbevidsthed i bevægelser. 5. Løb, spring og kast Eleven har viden om koordination og teknik i løb, spring og kast og kan beherske tekniske færdigheder inden for løb, spring, kast. 6. Natur- og udeliv: Eleven har viden om regler og teknikker i friluftsaktiviteter og kan planlægge enkle friluftsaktiviteter. Idrætskultur og relationer (4 videns- og færdighedsområder) 1. Samarbejde og ansvar: Eleven har viden om processer i gruppearbejde og kan indgå konstruktivt i løsning af idrætslige opgaver med andre.

5 2. Normer og værdier: Eleven har viden om normer og værdier i idrætskultur og kan analysere disse. 3. Idrætten i samfundet: Eleven har viden om aktuelle problemstillinger forbundet med idrætsudøvelse og kan analysere aktuelle problemstillinger forbundet med idrætsudøvelse. 4. Ordkendskab: Eleven har viden om centrale fagord og begreber og kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber. Krop, træning og trivsel (2 videns- og færdighedsområder) 1. Sundhed og trivsel: Eleven har viden om principper for forebyggelse af idrætsskaderog kan kan forbygge idrætsskader. 2. Fysisk træning: Eleven har viden om træningsprincipper og kan udføre øvelser med udgangspunkt i træningsprincipper. 3. Krop og identitet: Eleven har viden om kropsidealer og kan samtale om kropsidealers betydning for identitet Sociale kompetencer: Vi vil igennem skoleåret fokusere meget på, at gøre eleverne selvbevidste om, hvad de kan klare og respektere hinandens forskelligheder/følelser. De skal samtidig også lære spillets regler, og at det kræver en vis selvdisciplin for at begå sig godt med deres klassekammerater også når blodet kommer i kog, hvad det i den grad også gør i idræt. Det vil således ikke blive tolereret, at nogen bliver holdt udenfor e.a. Disse kompetencer er også grundlag for elevernes videre gebærden sig i samfundet som demokratiske medborgere. Inkluderende læring: Der vil således være fokus på inkluderende læring, hvor det er muligt at understøtte elevernes sociale kompetencer, motoriske udvikling, motivation og trivsel. Inddragelse af IT i undervisningen: It bliver så vidt muligt inddraget i undervisningen, når eleverne fx. skal se korrekt udførelse af øvelser via smartboard, arbejde med Excel, når BMI og puls m.m. skal måles/beregnes.

6 Mulige ture ud-af-huset: Forudsat at der er ressourcer til det vil der blive taget på enkelte ture til skøjtehal og rideskole evt. svømmehal. M.v.h. Derya Akgül og Amina Poulsen, lærere.