Den hæmatologiske fællesdatabase
|
|
|
- Tove Mathiasen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: LYFO Alle patienter som diagnosticeres med malignt lymfom, og som har haft en et forløb på en hæmatologisk afdeling der varetager diagnostik og behandling af lymfomer er registreringspligtige i LYFO databasen. Følgende skal være opfyldt: Patienter har dansk cpr-nr, Patienter har fast bopæl i Danmark Patienter med første lymfom diagnose er efter 1982 (1999 i øst DK). Undtaget herfra er patienter hvor den primære behandling er foregået i udlandet. Danske patienter, som diagnosticeres i udlandet, og som påbegynder behandlinger der, og efterfølgende fuldfører deres behandling i Danmark skal registreres i LYFO. Hvilke skemaer skal anvendes og hvilke afdelinger har ansvaret når patienterne har været i kontakt med flere afdelinger? Registreringsskemaet skal udfyldes af den afdeling som afslutter stadieinddelingen og tager beslutning om evt. behandling. Skemaet skal indleveres senest 6 mdr. efter afsluttet stadieinddeling. Man kan med fordel oprette og udfylde dele af behandlingsskemaet i samme seance. Behandlingsskemaet skal udfyldes af den afdeling som afslutter og evaluerer primær behandlingen. Skemaet skal indleveres senest 3 mdr. efter afsluttet behandling. Relapsskemaet skal udfyldes for alle patienter som udvikler fornyet sygdomsaktivitet efter endt primær behandling, eller som udvikler progressiv sygdom under første linje behandlingen. Patienter som udvikler recidiv, uden at der påbegyndes behandling kan afvente med at indlevere recidivskema indtil patienten påbegynder behandling herfor. Såfremt patienten dør med påvist recidiv, men uden at behandling er givet skal recidivskemaet udfyldes men angivelse af at ingen behandling er givet (ved at svare nej til hvert enkelt behandlings punkt). Som udgangspunkt skal relapsskemaet indleveres senest 6 mdr. efter påvist recidiv. Followup skemaet skal udfyldes når patienten afsluttes fra afdelingen, uanset om det er i live eller ej.
2 Hvilke data skal registreres?: Registreringsskemaet: Diagnosedato: Det er vigtigst at der anvendes prøvetagningsdatoen. Såfremt der er flere anvendes den første vævsprøve dato som medførte en konklusiv diagnose. Evt. efterfølgende knoglemarv som også måtte indeholde lymfom bør ikke anvendes som diagnosedato, medmindre det er den eneste vævsprøve der dokumenterer diagnosen. Diskordant lymfom: Såfremt der findes flere samtidige lymfom undertyper, registreres den mest aggressive som diagnosekode (f.eks. storcellet lymfom), og den mindre aggressive som den diskordante diagnosekode (f.eks. follikulært lymfom). Stadie Her angives patientens stadie. Der hersker ofte tvivl om ekstranodal sygdom. Dette kvalificerer i sig selv ikke til stadium IV, således vil en enkelt lymfomproces i tarmen ofte være stadium I, ligesom lymfom i CNS også er stadium I, under forudsætning af fravær af involvering andre steder. Knoglemarvsinvolvering er altid stadium IV. Usikkert stadium må kun anvendes hvis der f.eks. ikke er foretaget scanning. Det skal derfor ikke anvendes hvis det er indtasteren der er usikker på stadiet, så må man rådføre sig med en kollega der kan afklare. Who Performance: Desværre er det alt for sjældent angivet i journalen. Det vigtige er især skelnen mellem 0-1, som er den ambulante patient som ikke er væsentlig påvirket af sygdommen. PS=2, 3 og 4 er ofte den patient som på/op til diagnosetidspunktet har haft et eller flere indlæggelsesforløb, og som ikke udskrives til hjemmet i det øjeblik den 1. behandling er løbet ind. Anden malign sygdom: Tidligere eller samtidig andre cancerformer noteres her. Hvis der er flere noteres den første. Såfremt pt. har anden malign hæmatologisk sygdom (f.eks. CLL), men nu også har lymfom som f.eks. ved Richter transformation, noteres dette her. Har patienten HIV bør det noteres her med koden DB219 Behandlingsdato eller dato for beslutning om ingen behandling: Den dato patienten modtager sin 1. behandling. Evt. forbehandling med prednison eller vinkristin tæller ikke som behandlingsdage. Hvis diagnosen er stillet ved splenektomi, angives datoen for splenektomi både som diagnosedato og 1. behandlingsdato. For patienter, som man blot vælger at observere, skal man anføre wait and watch. Såfremt patienten alligevel indenfor 3 mdr. efter stillet diagnose alligevel påbegynder behandling, tæller dette ikke som wait and watch, og der vælges ja til behandling. Patienter som progredierer under wait and watch, skal når de påbegynder behandling have udfyldt behandlingsskema med oplysning om at responset på 1. linjebehandlingen (wait and watch betragtes i den forbindelse som 1. linje behandling ) er
3 progressiv sygdom (eller Stable disease), skemaet indleveres og et relaps skema udfyldes med information om den behandling som blev iværksat, og respons på denne. B-symptomer: Ja dækker kun nattesved, vægttab (>10% / 6 mdr.) eller uforklaret febrilia. Træthed er ikke et B- symptom. Største tumordiameter: Her angives det største diameter der er anført i scanningsbeskrivelsen eller klinisk palperede mål. En forstørret milt på f.eks. 19 cm fører ikke til at der skal anføres 19 cm i største tumormål. Det er kun målbare processer i organer som milt der indgår på lige fod med nodale lymfom mål Nodal/Ekstranodal: Såfremt sygdommen både er nodal og ekstranodal, anføres hvor man mener den overvejende sygdomsbyrde befinder sig. Sygdomslokalisationer: Retrokruralt hører normalt til mediastinum, men kan også være i retroperitoneum. Leverhilus, milthilus og para-aortiske glandler tilhører det retroperitoneale rum. Nyrer inkluderer binyrer. Lunger inkluderer pleura. Hud inkluderer subcutis. Pelvis inkluderer glandler langs iliaca ext og int. Blodprøver: Alle data som fremgår af skemaerne skal angives. For de fleste patienter vil der kub være et sæt blodprøver der indeholder alle de efterspurgte værdier i ugerne omkring diagnosetidspunktet. Hvis der er flere prøvedatoer er en god indikator at benytte det sæt prøvesvar som indeholder immunglobuliner. Såfremt disse der også her er flere valgmuligheder er det den seneste prøvedato der anvendes. Der må dog ikke indtastes værdier som er taget efter behandlingsstart. Behandlingsskemaet Kemoterapi: Regimer vælges fra liste. Sjældne kombinationer findes ikke på listen men indholdsstofferne må i så fald anføres enkeltvis. Ved henvendelse til databasen kan nye regimer oprettes. Der er maksimalt mulighed for at angive 3 forskellige regimer/medikamenter, hvert med deres cyklusinterval og antal administrationer. For patienter, som skifter behandlings interval eller regime undervejs anføres de blot enkeltvis: F.eks. en patient som først får 1 x R-CHOEP-14, herefter 3 x R-CHOP-14 og slutter af med 2 x R- CHP-21 (vinkristin udeladt) anføres med 1 R-CHOPE med 14 dages interval, 3 R-CHOP med 14 dages interval og 2 R-CHOP med s interval (uagtet at vinkristin er udeladt).
4 Al behandling givet intratekalt, uanset om det er Methotrexat eller Cytarabin, anføres som ITbehandling. Vekslende indgift af R-CHOP (maxi) og Ara-C efterfulgt af BEAM bør anføres som Mantle 2 regimet. For CNS lymfomer behandlet med velkendt regime findes disse i oversigten (Nordisk CNS, CNS Bonn, IESLG 32) Datoerne angiver hele kemoterapi behandlingsperioden (excl evt BEAM). Startdato anføres som dag 1 i cyklus1, slutdato som dag 1 i sidste cyklus. Forbehandling med prednison og/eller vinkristin tæller ikke med som behandling eller behandlingsdatoer. BEAM tastes ikke som et regime, men er underforstået som behandlingsregime forud for autolog KMT. Vær opmærksom på at såfremt behandlingen ændres undervejs, som følge at manglende respons på behandlingen, er det en failure, og behandlingen frem til dette tidspunkt anføres og behandlingsresponset angives som no change eller progressiv sygdom, hvorefter den efterfølgende behandling anføres på relapsskemaet. Immunoterapi: Her anføres antistof behandling. Hvis den er givet synkront med kemoterapi afkrydses dette, i modsat fald skal det samlede antal infusioner angives. Såfremt der efter endt (immuno)kemoterapi administreres vedligeholdelses behandling skal det anføres. Radioimmunoterapi: Anvendes sjældent, der skal anføres dosis/kg samt dato for infusion. Radioterapi: Der anføres hvilken type der er anvendt. Ofte anvendes involved field, men involved node. Sidstnævnte er med mindre margen. Ofte står det desværre ikke angivet i journalen. Kirurgi: Her anføres kun indgreb, som har reduceres sygdomsbyrden betydeligt. Ekstirpation af en enkelt glandel anføres aldrig. Højdosis: Det er dato for stamcelle infusionen der angives. Anden behandling: Er tiltænkt de pt., hvor der ikke gives traditionel behandling. F.eks. Eradikationsbehandling til MALT lymfom i ventriklen. Respons: Den responsevaluering, der typisk ligger 4-8 uger efter afsluttet behandling (excl evt. vedligeholdelsesbehandling) skal anvendes. Såfremt PET/CT er anvendt, skal PET negative pt anføres med oplysning om hvorvidt der er residualmasse tilstede. Anvendes CT er Cheson 1999 kriterierne der anvendes. PR kræver mindst 50% reduktion af hver enkelt målbare læsion i produktet af de 2 diametre. CRu kræver > 75%, mens CR kræver at nodale parametre er < 1,5 cm,
5 mens evt. organinvolvering skal være helt væk. Såfremt der på scanningen er tvivl om en proces respræsenterer sygdom, kan biopsi eller næste scanning give svar på hvorvidt det var tilfældet. Datoen for evalueringen er dog fortsat den samme, selvom signifikansen først afklares senere. Relapssskemaet Relapsskemaet er næsten identisk med behandlingsskemaet med enkelte tilføjelser: Dato for relaps er sædvanligvis datoen for den scanning hvor recidiv dokumenteres. Foreligger der en vævsprøver forud herfor anvendes vævsprøvedatoen for recidivdato. Hvis der er taget biopsi anføres histologien. CNS involvering markeres, såfremt der pt. havde CNS involvering på relaps tidspunktet. Followup & Morsskemaet Skal først udfyldes når patienten afsluttes fra afdelingen, uanset om pt. er i live eller mors.. Behandlingsregimer, cycluslængder; ABVD ABVD_COPP BeaCOPP Bendamustin BFM CHIC CHOEP CHOP CNSBONN CNS_ielsg CODOXMIVAC COP/CVP DHAP GDP HYPERCVAD ICE MANTLE2 28 dage 56 dage (evt 14 dage) 28 dage (evt ) (ca.) 14 dage 14 dage (evt ) 14 eller (evt 14 dage) 28 dage (ca) (evt 14 dage)
6 FAQ: Behandlingsskema: Ved kirurgi fås fejlmeddelelse: Dato kan ikke ligge før diagnosedato: Løsning: Dato for kirurgi skal være => diagnosedato, ret diagnosedatoen i registreringsskemaet til prøvetagningsdatoen. Særlige forhold Behandlingsskema: BEAM (udover mantle og T-celle lymfom) er det sjældent at der gives BEAM i 1. linje behandling. Hvis behandlingen er ændret undervejs grundet insufficient respons er der tale om failure, hvorfor pt skal evalueres som No Change eller Progressiv sygdom, og relaps skema udfyldes. Mycosis fungoides. Ses ofte kun sjældent på hæmatologisk afdeling, men hvis pt har været tilknyttet, også blot set en enkelt gang, skal pt. registreres. Hud afdelinger og onkologiske afdelinger registrerer ikke i databasen. Ofte er informationerne sparsomme, men man må indtaste de data som findes. Patienten står på vores lister til udfyldning af relaps og mors skema, men patienten døde på hæmatologisk afdeling på xxx sygehus. Skal relaps og mors skemaet så udfyldes af os eller en anden hæmatologisk afdeling? Svar: Nej, det er xxx sygehus, giv besked til databasesekretæren.
Den hæmatologiske fællesdatabase
Den hæmatologiske fællesdatabase Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: CLL Alle patienter som diagnosticeres med CLL, og som har haft et forløb på en hæmatologisk afdeling, der varetager
Den hæmatologiske fællesdatabase
Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: Myelom og MGUS Alle patienter som diagnosticeres med MGUS(fra 2013), solitært myelom, myelomatose eller plasmacelle leukæmi, og som har haft
Den hæmatologiske fællesdatabase
Registreringsvejledning: Myeloproliferative sygdomme (MPN) og Myelodysplasi (MDS) Hvilke personer skal registreres?: Alle patienter som diagnosticeres med en myeloproliferativ sygdom eller myelodysplasi
Registreringsvejledning
Den Uroonkologiske Fællesdatabase Testiscancer Registreringsvejledning Introduktion til Testiscancerdatabasen! Denne registreringsvejledning er ment som en hjælp i registreringsarbejdet. Registreringsvejledningen
ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik
Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse
ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
LYFO 1 SKEMA REGISTRERING
LYFO 1 SKEMA REGISTRERING Patientidentifikation - bopæl og primært behandlende sygehus: CPR-nr. ı ı ı - Navn: Diagnosedato ı ı ı (dd mm åå) Histologi (WHO) Kun for Anaplastisk T-celle lymfomer: ALK +?
Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Dansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk. Årsrapport 2011
Dansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk Årsrapport 2011 Dansk LymfomGruppe (DLG) Årsrapport 2011 Malignt lymfom i Danmark Udarbejdet af: DLGs Registreringsudvalg: Peter de Nully Brown Judit Jørgensen Lars Munksgaard
Dansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske
Ingen behandling kun observation
RIGSHOSPITALET diagnose Behandlings- og undersøgelsesskema HÆMATOLOGISK KLINIK OMB112517 BASELINE/Screening Blodprøver/ undersøgelser der skal gøres inden randomiseringen kan foretages: Dato B 1) Udført
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT
DNOR Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT Indikatorer Side 1 af 11 INDIKATOR: Ia Overlevelse, generel Ia DNOR_01_001 Andel patienter der er i live 1 år efter operationsdato for
Præ 1. Serie 2. Serie 3 serie 4. Serie Eva
RIGSHOPITALET HOVON 8 Behandlings- og undersøgelsesskema OBS! MAX ORDINATION PÅ 75 MG RITUX I HHT. PROTOKOL! Serie nr. (gives med ugers interval) Behandlingsdag INDUKTIONSBEHANDLING ARM A (age 8-65)(R
Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.
Peniscancerdatabasen Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret
Præ 1. Serie 2. Serie 3 serie 4. Serie Eva
RIGSHOPITALET HOVON 8 Behandlings- og undersøgelsesskema OBS! MAX ORDINATION PÅ 75 MG RITUX I HHT. PROTOKOL! INDUKTIONSBEHANDLING ARM A (age 66-8) (R -CHOP serie I-VI) Serie nr. (gives med ugers interval)
Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor
Herlev Gentofte Hospital Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Tidlig diagnostik af kræft. Temadag om kræft 11/10-2018 Mette Jegstrup Villadsen Diagnostisk Enhed, Medicinsk Afd Organisering af kræftudredning
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: [email protected] DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
wilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
FEDMEKirurgi Plastikkirurgi
Side 1 af 8 FEDMEKirurgi Plastikkirurgi DANSK FEDMEKIRURGI REGISTER REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) der undergår en plastikkirurgisk operation
Screening 1 PRÆ. uge 2. uge respons evaluering. SERIE 1, uge 1. SERIE 3, uge 5. SERIE 2, uge 3. Behandlingsserie og -uge
Hvis CR, Cru el. PR skal pt. have endnu 3 serier. PD el. NC går off-study. Screening 1 PRÆ uge 2 uge 4 HÆMATOLOGISK KLINIK CHOP Alemtuzumab + AKMT (pt er 6 år) Arm A = Alemtuzumab Godkendt af læge: Behandlingsserie
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Testis cancer kort behandlingsvejledning
Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.
Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde
Dansk Lymfomgruppe 2012
Rekommandationer for diagnostik og behandling af FOLLIKULÆRT LYMFOM (FL) Dansk Lymfomgruppe 2012 Senest revideret 8.11.2011 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 EPIDEMIOLOGI... 3 PATOLOGI... 4 KLINISK
Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas
Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret
Behandlingsvejledning for kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Behandlingsvejledning for kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Dansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk
Dansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk Årsrapport 21 Dansk LymfomGruppe (DLG) Årsrapport 21 Malignt lymfom i Danmark Udarbejdet af: DLGs Registreringsudvalg: Peter de Nully Brown Judit Meszaros Jørgensen Lars
DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner
DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner Version 1.0 Januar 2013 DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter
17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave
Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange
Den Landsdækkende Myelomatose Database
Den Landsdækkende Myelomatose Database Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af
Social ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi
Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi Generelle forhold Definition: maligne sygdomme, ofte klonale, udgået fra lymfocytter eller lymfoide stamceller. : ca. 1600 pr.
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 25 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE BROMOCRIPTIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose
AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling
Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas
Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Oktober 2017 Kolofon Titel: Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Behandlingsvejledning for behandling af patienter med myelomatose
Behandlingsvejledning for behandling af patienter med myelomatose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)
Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under
Behandling med Pembrolizumab
Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Intensiveret dosering af kemoterapi med tidlig CNS profylakse hos patienter under 65 år med diffust storcellet B cellelymfom
1 Arbejdsgruppens sammensætning
Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.
Indtastningsvejledning. Dansk Gynækologisk Cancer Database Sygeplejeskemaet
Indtastningsvejledning Dansk Gynækologisk Cancer Database Sygeplejeskemaet 25-02-2011 Indhold 1. Hvilke patienter skal indtastes og hvilke skal ikke?... 3 2. Login i Klinisk MåleSystem (KMS)... 4 2.1 Login
undersøgelsesbatteri Nuklearmedicinernes
Nuklearmedicinernes undersøgelsesbatteri Hvad er relevant i almen praksis? d. 24.01.2019 Trine B. Andersen Speciale ansvarlig overlæge Nuklearmedicinsk Afdeling Den gode henvisning Generelt får vi relevante
Specialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig:
Specialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet Forventet antal nye patienter per år (tal) Aktuelt antal
FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT
FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Hjernetumordagen 1. april 2014
Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål
Behandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Kvalitetsindikatorer for biologisk behandling af inflammatorisk tarmsygdom (BIOIBD)
Kvalitetsindikatorer for biologisk behandling af inflammatorisk tarmsygdom (BIOIBD) Indikatoroversigt 11. januar 2016 Indikator Indikator beskrivelse Indikator standard (%) Indikator type Bemærkning 1-CD
Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen
Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet
KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation
Vejledning KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 13.09.17 Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative
Dansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 3. 2015 DNOR data frosset 1. oktober 2012. Data fra Landspatientregisteret modtaget 29. oktober 2012. Rapport færdiggjort 31. oktober
