Anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag

Transkript

1 Arkitekturramme for Anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag

2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Projektets baggrund...4 OIO EA...5 Matrikulære data er referencedata...5 Bruger-analyse...6 Forretning...8 Kontekstdiagram...8 KMS forretningsprocesser...8 Hvilken forretning er KMS?...10 Arkitekturforståelse...11 Det overordnede billede...11 Arkitektur for anvendelsen af matriklen som reference...11 Ad 1 Data (læs mere om dette i Forslag til indsatsområder frem mod 2012 )...12 Ad 2 Services (læs mere om dette i Forslag til indsatsområder frem mod 2012 )...13 Ad 3 Forretningspolitikker (læs mere om dette i Diskussionsoplæg vedr. det forretningsmæssige fokus for anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag )...13 Ad 4 Anvendelser (læs mere om dette i nærværende rapport i næste kapitel)...13 Cases...15 Udvælgelse...15 Case Stedfæstelse af servitutter...17 Forretning...17 Udfordringer og løsningsmuligheder...20 Opsamling...21 Case SKAT...22 Indledning...22 Forretning...22 Udfordringer og løsningsmuligheder...23 Opsamling...24 Case PlanDK...25 Forretning...26 Udfordringer og løsningsmuligheder...28 Opsamling...32 Case Administrative grænser (DAGI)...33 Indledning...33 Baggrund...33 Procesdiagram

3 Udfordringer og løsningsmuligheder...35 Opsamling...36 Case Stedfæstelse af jordforurening via DKJord...38 Indledning...38 Forretning...40 Udfordringer og løsningsmuligheder...42 Opsamling...48 Opsamling...49 Data (data, datakvalitet og metadata)...49 Teknologi (Service-, informations, applikations- og teknologiarkitektur)...49 Styring (Lovgivning, kontrakt- og aftaleforhold, rådgivning, information)...50 Bilag 1 Projektbeskrivelse...51 Bilag Figurer...61 Bilag Brugerundersøgelser

4 Indledning Projektets baggrund De matrikulære ejendomsdata anvendes i dag hovedsageligt til opgaver indenfor ejendomsret og arealforvaltning herunder registrering af rådighedsindskrænkninger i den offentlige sektor. Herudover benyttes de matrikulære ejendomsdata også i mange sammenhænge indenfor den private sektor. Traditionelt anvendes dataene på mange måder, bl.a. som vurderingsgrundlag i diverse afklarings- og beslutningsprocesser, og som analyse- og beregningsgrundlag i GIS-sammenhænge indenfor både den offentlige og private sektor. De senest år er der dog sket en yderligere udvikling omkring anvendelse af de matrikulære data i forbindelse med opbygning af en digital forvaltning. Vi ser det bl.a. indenfor tinglysningen, hvor servitutterne nu skal geografisk stedfæstes, indenfor byggeforvaltningen, hvor der foretages stedfæstelse af BBR ejendom og indenfor lokalplanlægning, hvor lokalplaner tilknyttes de matrikulære grænser alle eksempler på anvendelse af de matrikulære data som referencegrundlag. Et referencegrundlag, der stiller store krav til en løbende ajourføring af matrikulære data i tæt sammenhæng med andre institutioners datasæt. Anvendelsen af matrikulære data i sammenspil med andre data forventes at yderligere øges i takt med at den offentlige forvaltning digitaliseres, opgaver integreres på tværs af serviceområder og nye borgerservices kommer i fokus. KMS skal i tråd med organisationens rolle som infrastrukturvirksomhed i forhold til at facilitere digital forvaltning fremover være klar til at understøtte og rådgive omkring nye behov for anvendelse af matrikulære data som reference. Både i forhold til når nye forretningsmæssige og/ eller når nye tekniske muligheder peger i den retning. På den baggrund har projektgruppen udarbejdet et oplægspapir for indsatsområder frem mod 2012 med fokus på den fremtidige anvendelse af matriklen som referencegrundlag i en digital forvaltningssammenhæng. Fokus til udarbejdelsen af oplægget skal rette sig mod 1) at definere de eksisterende forretningsmæssige behov, der eksisterer ved brugen af matrikulære data som referencegrundlag i en digital forvaltningssammenhæng, 2) at definere de fremtidige krav, der eksisterer ved brugen af matrikulære data som referencegrundlag i en digital forvaltningssammenhæng, 3) at holde disse op imod hinanden, for herigennem 4) at kunne definere de nødvendige, overordnede forandringsaktiviteter på området. Projektet er gennemført via 5 faser: 1. Projektdesign 2. KMS orienteret infrastrukturundersøgelse 3. Bruger orienteret undersøgelse 4. GAP-analyse 5. Strategioplæg Projektorganisationenen er som følger: - Projektejer: Udstykningschef Pia Dahl Højgaard (MAJ) - Projektleder: Christian Thellufsen (MAJ) - Projektgruppe: o Lars Erik Storgaard (MAJ) o Jørgen Skrubbeltrang (MAJ) (fratrådt fra KMS december 2008) o Henriette Lisbjerg (MAJ) (fratrådt fra KMS maj 2009) o Jakob Stig Hansen (MAJ) o Poul Bengtson (GIF) o Jens Bo Rykov (LAN) - Styregruppe: o Pia Dahl Højgaard (MAJ) 4

5 o Marianne Bengtson (MAJ) o Kim Ingemann Christensen (MAJ) (fratrådt fra KMS juni 2009) o Thorben Brigsted Hansen (GIF) o Jens Hollænder (ANV) Få nærmere information om projektet i Bilag 1 (Projektbeskrivelse). OIO EA OIO EA metoden fra IT- og Telestyrelsen har været brugt som det overordnede styringsværktøj i forbindelse med analyserne i projektet. Læs i bilag 4 mere om metoden, og om hvordan den er brugt i dette projekt. Matrikulære data er referencedata Projektets fokus ligger på anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag. I forhold til at definere hvad et referencegrundlag er, tager dette afsnit udgangspunkt i nedenstående model fra Kort & Matrikelstyrelsens strategiske indsatspapir Stedet som indgang til digitalforvaltning, der bl.a. belyser definitionen af referencedata. Sektordata: Sektordata er data, som udelukkende anvendes inden for én sektor, fx patientjournaldata i sundhedssektoren. Multisektordata: Multisektordata er data, som er vigtige for udførelsen af aktiviteter, forretningsprocesser og lignende i flere sektorer, fx årsindkomst, der indgår i beregningsgrundlag i mange processer. Referencedata: Referencedata er de grundlæggende data og geodætiske referencesystemer, som bl.a. kan give brugerens data en entydig identifikation og stedbestemmelse og kan anvendes i alle sektorer. Dele af matrikulære data er et eksempel på referencedata. Metadata: Informationer, der beskriver datasæt og datatjenester, og som gør det muligt at finde, vise og bruge dem. Fx information om hvem der har foretaget registrering, kvaliteten af data, betingelser for adgang og anvendelse. Basisdata: Basisdata er det samlende begreb for metadata, multisektordata og referencedata. Dele af de matrikulære data er således at opfatte som referencedata, hvortil data fra en eller flere sektorer kan stedfæstes. Referencearkitekturen opstiller følgende anvisninger for definitionen og anvendelsen af referencedata: 5

6 For referencedata gælder, at der skal kunne foretages en præcis identifikation af de geoobjekttyper, og geodætiske referencesystemer, som indgår i modellen. Data er multisektordata hvis og kun hvis de er relateret til de grundlæggende referencedata. Herved sikres det, at der kan skabes sammenhæng mellem forskellige typer af data. Entydige sammenhænge skal sikres, og usikkerhed og tvivl om nøjagtighed og datagrundlag undgås. Referencedata skal derfor være autoriserede og veldokumenterede. Referencedata skal have en kendt kvalitet, fordi det er data med flere anvendelser, som anvendes af flere brugere med forskellige formål. Kvaliteten skal gengives gennem metadata. Styregruppen for Servicefællesskabet for Geodata nedsatte i 2003 et udvalg, der skulle komme med konkrete anbefalinger vedr. sammenstilling og genbrug af data. Dette arbejde resulterede i 2004 i en rapport med en forståelsesramme og en analysemodel til identificering og kategorisering af basisdata. Udvalget opstillede tre kategorier af referencedata: 1. Geografiske og geodætiske referencesystemer dvs. koordinatsystemer, højdesystemer mm. 2. Georelaterede identifikationer og inddelinger f.eks. kommuner, postnumre, adresser, matrikelskel og -numre. 3. Ortofotos samt andre kort, der bl.a. anvendes som kulisse for registrering eller præsentation. Matrikeldata tilhører således kategori 2. Matriklen er referencegrundlaget, når den bruges til registrering af andre data. Matrikelnummeret er en unik identifikation (eller nøgle), som fødes i matriklen. Denne identifikation kan på linje med adresser, cpr-numre, ejendomsnumre og andre nøgler anvendes som grundlag for andre data. Tilhørende identifikationen er den geografiske repræsentation i form af centroide koordinaten. Dertil kommer matrikelfladerne, der ud fra skellene geografisk afgrænser ejendomsgrænsen. Ud fra definitionen kan matriklen betegnes som reference data. Referencedata i forhold til at anvende matriklen som referencegrundlag indbefatter således følgende geoobjekter 1 : 1. den unikke identifikation som matrikelbetegnelsen udgør, 2. centroidekoordinaten, hvortil andre data kan stedfæstes indirekte, 3. matrikelfladen og skellene, hvortil andres data kan stedfæstes direkte. Bruger-analyse Fundamentet i dette projekt har været vores bestræbelser på at undersøge HVORDAN matriklen anvendes som referencegrundlag. Dette er sket ud fra en omfattende brugerundersøgelse, hvor vi har besøgt en række brugere af matriklen som referencegrundlag. Udover at opnå indsigt i, hvordan de bruger matriklen som reference, har vi også spurgt ind til, hvilke forbedringsmuligheder de så mht. matriklen herunder 1 Rapporten Stedet som nøgle - Referencearkitektur for stedbestemt information, beskriver Geoobjekter eller geografiske objekter som værende fx en bygnings geometri, et adressepunkt eller et matrikelnummers polygon. Gennem en nøgle kan geoobjekter skabe sammenhængen mellem en række forskellige forretningsobjekter. 6

7 nøjagtighed af kortet, tilgængeligheden, fuldstændigheden og meget andet. Hensigten med analysen har således været dels at belyse den eksisterende tilstand ( AS IS -analyse) og dels at illustrere en række overordnede fremtidige fokusområder ( TO BE -analyse). Følgende brugere er undersøgt via interview enten hos de enkelte brugere eller her i KMS (fx i tilfældet med Administrative grænser og Stedfæstelse af servitutter ). Bruger By & Landskabsstyrelsen Region Hovedstaden Gladsaxe Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Skov & Naturstyrelsen Kort & Matrikelstyrelsen Erhvervs & Byggestyrelsen SKAT LIFA Landinspektører Grontmij Carl Bro Vejdirektoratet Kort & Matrikelstyrelsen på vegne af Domstolsstyrelsen Fødevareministeriet Anvendelse (eksempel) PlanDK Forurenede grunde Planregistrering Planregistrering og miljøregistrering Skovadministration Administrative grænser (DAGI) Digital byggesagsbehandling Analyser og sagsbehandling internt Leverandør af løsninger Leverandør af løsninger Projekteringsanalyser og sagsbehandling Stedfæstelse af servitutter Beregning af EU-hektarstøtte 7

8 Forretning Hvilken forretning er KMS? Det vil det efterfølgende forsøge at belyse - her lægges vægt på at synliggøre, hvilke forretningsgange KMS udfører mht. matrikeldata og navnlig ift. anvendelsen af matriklen som referencegrundlag. Kapitlet består hovedsageligt af en række figurer, som på oversigtsniveau viser en række af forretningsprocesserne i forbindelse med anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag. Kontekstdiagram Nedenstående kontekstdiagram illustrerer indledningsvis de overordnede forretningsgange ift. anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag. KMS forretningsprocesser Nedenstående figurer går mere i dybden med forretningsprocesserne i KMS, dels ift. en AS IS situation, dels ift. en TO BE situation. Først har projektgruppen i nedenstående figur forsøgt at illustrere den overordnede forretningsarkitektur for KMS. Det kan iagttages at projektgruppen identificerer en række områder i den midterste kasse, som kan karakteriseres som kerneområder for KMS i et infrastrukturperspektiv, kassen til venstre illustrerer de opdragsgivere der er for KMS i denne sammenhæng, mens kassen til højre illustrerer de anvendere der er til KMS som infrastrukturvirksomhed i en bred forstand. 8

9 Nedenstående figurer illustrerer dernæst den overordnede AS IS (tv.) og TO BE (th.) forretningsarkitektur for KMS med specifikt fokus på anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag. Figurerne illustrerer overordnet, at i forbindelse med anvendelsen af matrikulære data er alle hovedforretningsområder i KMS berørt, hvilket også indikerer at dette projekt har store tværorganisatoriske implikationer. Endeligt illustrerer TO BE forretningsarkitekturen, at der er særligt behov for strategisk fokus på anvendelsen af matriklen som referencegrundlag. 9

10 Hvilken forretning er KMS? I takt med at den offentlige forvaltning digitaliseres, opgaver integreres på tværs af serviceområder og nye borgerservices kommer i fokus, forventes det at anvendelsen af matrikulære data i sammenspil med andre myndigheders data yderligere øges. Særligt på det administrative område forventes det at der sker en udvikling i forhold til anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag. Et godt eksempel er stedfæstelsen af servitutter, hvor servitutter fra tingbogen nu administreres på baggrund af matrikelkortet. Sammenspillet med andre myndigheder stiller store krav til Kort & Matrikelstyrelsens forretningsmæssige fokus på området. Hvilken rolle ønsker Kort & Matrikelstyrelsens at spille i fremtiden? I forhold til en diskussion af de forretningsmæssige udfordringer ved anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag kan man tage udgangspunkt i fem niveauer af ydelser på området: 1. Dataleverandør Kort & Matrikelstyrelsens leverer matrikulære data der kan anvendes som referencegrundlag 2. Serviceleverandør Kort & Matrikelstyrelsens leverer ydelser, der muliggør en analytisk brug af matrikulære data som referencegrundlag 3. Infrastrukturfacilitator Kort & Matrikelstyrelsens leverer ydelser, der indebærer forretningsmæssig rådgivning omkring anvendelsen af matrikulære data i en referencesammenhæng 4. Infrastrukturudvikler Kort & Matrikelstyrelsens leverer løsninger i forhold til samarbejdspartneres konkrete anvendelse af matrikulære data som referencegrundlag 5. Alliancepartner Kort & Matrikelstyrelsens leverer løsninger, hvor Kort & Matrikelstyrelsens og samarbejdspartens opgaveløsning fletter sammen på en måde, der går videre end et traditionelt kunde-leverandørforhold, og hvor processer (og til tider organisationer) smelter sammen så det ikke altid giver mening at identificere skarpe skillelinjer mellem "deres" og "vores" Nedenstående figur illustrerer hvorledes de forskellige niveauer relaterer sig til dels omfanget af samarbejde, og dels typen af relation. Type af relation Simpel Umiddelbart skal de forskellige niveauer ikke forstås som en trinfølge, hvor de nedenstående niveauer skal være til fuldt opfyldt, førend man kan bevæge sig til et højere niveau. Man kan godt agere som rådgivningsvirksomhed, uden at opfylde rollen perfekt som dataleverandør. I forhold til anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag kan man således også iagttage at Kort & Matrikelstyrelsen i dag leverer ydelser på alle fem niveauer. Kort & Matrikelstyrelsen leverer fx rene dataleverancer til præsentationsanvendelser, leverer en række services i form af WMS og WFS til analyseanvendelser, leverer forretningsmæssig rådgivning i forhold til stedfæstelsen af servitutter, står for udviklingen af konkrete løsninger, hvor stedfæstelsesdatabasen igen er et godt eksempel, og sidst, men ikke mindst, kan flere tilfælde af noteringerne og temahåndteringerne, fx landbrugspligt, opfattes som en alliance, hvor andre myndigheder og styrelsens processer er smeltet sammen. Kompleks 10

11 Arkitekturforståelse Nedenstående opstilles en arkitektur for, hvordan matriklen kan anvendes som referencegrundlag. Arkitekturen illustrerer flere forskellige anvendelser af matriklen som referencegrundlag. Det overordnede billede Arkitekturmæssigt adskiller anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag sig grundlæggende ikke fra enhver anden geografisk infrastruktur. Arkitekturen består således af Data (data og metadata), Applikation (Service-, informations-, applikationsarkitektur), Styring (Lovgivning, kontrakt- og aftaleforhold, rådgivning, information), Forretning (Myndighedsrolle, organisation, ansvarsområde) og Teknologi (systemvalg m.m.). Nedenstående figur forklarer rollen for matriklen som referencegrundlag i en KMS sammenhæng: Forretningen Digital Forvaltning i Kort & Matrikelstyrelsen Matriklen som referencegrundlag Teknologien med systemer etc. Det øverste lag er hele forretningen for det digitale Danmark projekt Digital Forvaltning, hvor Matriklen som referencegrundlag er et af mange forretningsområder under KMS som statens infrastrukturvirksomhed. Det mellemste lag er Matriklen som referencegrundlag, som har til mål at hjælpe med at realisere KMS som infrastrukturvirksomhed. Nederst finder vi teknologilaget, som er den grundlæggende teknologi, der understøtter alt det overlæggende. Det er her vi finder principperne med SOA etc, systemvalg, infrastrukturelementerne mm. Allerøverst (ikke med på figuren) er de trends, som påvirker al udvikling af den digitale forvaltning dette kunne eksempelvis være INSPIRE og GI-loven, som sætter en europæisk ramme for opbygningen af de nationale infrastrukturer for stedbestemt information heriblandt selvfølgelig også den danske. Arkitektur for anvendelsen af matriklen som reference Nedenstående model illustrerer i et anvendelsesmæssigt perspektiv et generelt billede af den samlede arkitektur for anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag. Modellen består grundlæggende af to dele anvendelsen af matriklen som referencegrundlag (den yderste ring) samt de forhold i KMS, der muliggør denne anvendelse (de inderste ringe). 11

12 Ad 1 Data (læs mere om dette i Forslag til indsatsområder frem mod 2012 ) Matrikulære data er i centrum i modellen. Dataene skal her forstås som matrikulære data i en bred forstand - kortdata med tilhørende registerinformationer og metadata. De matrikulære er i centrum i modellen da de danner grundlaget i forhold til at anvende matrikulære data som referencegrundlag. Overordnet set handler en succesfuld anvendelse af matrikulære data som referencegrundlag således om at dataene kommer i spil i samfundet. I modellen handler det om hvordan matrikeldataene i centrum kan komme ud til anvenderne i det yderste lag. En række undersøgelser foretaget hos anvenderne af matrikulære data som referencegrundlag belyser således at anvenderne forventer en nem adgang til relevante, ajourførte matrikulære data i en form, der på en enkel måde kan benyttes som referencegrundlag med fokus på et uproblematisk sammenspil med andre datasæt. Herudover forventer anvenderne også en nem adgang til metadata for de matrikulære data, i en form, der gør disse anvendelige i deres forretningsprocedurer. 12

13 Dette stiller store krav til det underliggende datagrundlag i forhold til særligt de overordnede punkter tilgængelighed, aktualitet og nøjagtighed, som synes at være de bærende søjler i forhold til at få data i spil. Tilgængelighed er således vigtig da anvenderne stiller store krav til adgang til data og metadata og til levering af disse data i forskellige former og formater. Aktualitet spiller en væsentlig rolle i forhold til at give anvenderne mulighed for at få adgang til opdaterede data. Nøjagtighed er central da anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag ofte sker i sammenspil med andre geografiske datasæt. Ad 2 Services (læs mere om dette i Forslag til indsatsområder frem mod 2012 ) Adgangen til data sker gennem en række anvendelsesservices. Services, der både er generelle for alle data og specifikke for de forskellige anvendelser som data vil have. Ad 3 Forretningspolitikker (læs mere om dette i Diskussionsoplæg vedr. det forretningsmæssige fokus for anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag ) For at matrikeldata kan anvendes som referencegrundlag gennem anvendelsesservicene, er en række forretningspolitikker centrale Helt grundlæggende skal der indgås aftale med KMS om anvendelsen af data og services. Herudover er en del af KMS forretning at rådgive om anvendelsen af matriklen som reference samt løbende informere anvenderne om eksempelvis status for tilgængeligheden til matrikeldata. Ad 4 Anvendelser (læs mere om dette i nærværende rapport i næste kapitel) Matrikulære data anvendes i dag som referencegrundlag i en række forskellige henseender. Grundlæggende viste strategiprojektets brugerundersøgelser, at man kan tale om tre hovedanvendelsesområder, der hver især har en række forskellige, generelle karakteristika. 1. Administration Matrikulære data anvendes som administrationsgrundlag. Anvendelsen kan deles op i to alt efter hvem der har ansvaret for administrationen: a. Administration af data i Kort & Matrikelstyrelsen Matrikulære data anvendes som administrations- og registreringsgrundlag i forhold til de offentligretlige rådighedsindskrænkninger (temaregistreringer) og de administrative inddelinger (DAGI), der er registreret matriklen og som opdateres af matrikulære sagsbehandlere o.a. i sammenhæng med de generelle opdateringsprocedurer i Kort & Matrikelstyrelsen. Eksempler er strandbeskyttelseslinjer, fredskov og kommuneinddelinger under DAGI. b. Administration af relaterede data Matrikulære data anvendes som administrations- og registreringsgrundlag i andre myndigheders løbende administration af egne datasæt. Myndighederne har selv ansvaret for at opdatere egne data ved matrikulære ændringer. Kort & Matrikelstyrelsen er ikke involveret i opdateringen af datasættene i forbindelse med de generelle matrikulære opdaterings procedurer i Kort & Matrikelstyrelsen. Eksempler er Plansystem.dk og Stedfæstelse af servitutter. 2. Analyse Matrikulære data anvendes som analyse- og beregningsgrundlag i GISsammenhænge. 13

14 Eksempler er SKAT s analyser af vurderingsområder og visualisering af fx byggeprocenter, boligstørrelse m.v. 3. Præsentation Matrikulære data anvendes som et præsentationsgrundlag hvor fokus er en visuel formidling af et datasæts geografiske relation. Eksempler er en række kommuners anvendelse af matrikulære data i sammenhæng med ortofoto o.l. i forhold til at illustrere fx fredninger, skoledistrikter m.v. Anvendere indenfor hvert af disse generelle anvendelsesområder, har alt efter deres forretningsmæssige fokus og deres anvendelse af data forskellige krav til de tre strategiske indsatsområder: Tilgængelighed, aktualitet og nøjagtighed. Det er dog meget vanskeligt at generalisere disse krav i forhold til fx at udtale, at der er i alle tilfælde er større krav til nøjagtigheden ved en administrativ anvendelse end ved en præsentationsanvendelse. Det kommer helt an på den forretningsmæssige anvendelse. Anvendes de matrikulære data således i en borgerløsning i sammenhæng med et ortofoto kan nøjagtigheden spille en stor rolle i forhold til borgerens oplevelse af løsningen. 14

15 Cases Brugerundersøgelsen gav et bredt billede af de forretningsmæssige og teknologiske krav, der kan være til at benytte matrikulære data som referencegrundlag. Udarbejdelsen af et egentligt GAP mellem en AS IS og en TO BE situation kræver dog en mere til bunds førende undersøgelse. Dette afsnit vil derfor gennem en række nærmere undersøgelser af de allerede udførte brugeranalyser rette sig mod at levere et mere uddybende undersøgelsesmateriale. Materialet skal ligge til grund for de GAP diskussioner, der skal være fundamentet for udarbejdelsen af de strategiske indsatsområder for Kort & Matrikelstyrelsen, som projektet overordnet retter sig i mod. Udvælgelse Et kriterium i en udvælgelse af cases er at have repræsentanter fra alle fire anvendelsesområder. Nedenfor kan man se de udvalgte brugere og eksempler på deres anvendelse af matrikulære data som referencegrundlag, samt hvor i figuren anvendelserne er placeret. Bruger Anvendelse (eksempel) Anvendelsesområde By & Landskabsstyrelsen PlanDK 1b Region Hovedstaden Forurenede grunde 1a/1b Gladsaxe Kommune Planregistrering 1b/3 Lyngby-Taarbæk Kommune Planregistrering og miljøregistrering 1b/3 Skov & Naturstyrelsen Skovadministration 1a/1b Kort & Matrikelstyrelsen Administrative grænser (DAGI) 1a Erhvervs & Byggestyrelsen Digital byggesagsbehandling 1b SKAT Analyser og sagsbehandling internt 2 LIFA Landinspektører Leverandør af løsninger - Grontmij Carl Bro Leverandør af løsninger - Vejdirektoratet Kort & Matrikelstyrelsen på vegne af Domstolsstyrelsen Projekteringsanalyser og sagsbehandling Stedfæstelse af servitutter 1b/2 1b Fødevareministeriet Beregning af EU-hektarstøtte 1a 1a Administration af temaregistreringer o.a. i Kort & Matrikelstyrelsen 1b Administration af relaterede data uden for KMS 2 Analyse 3 Præsentation Case-undersøgelserne retter sig yderligere mod en nærmere analyse af tre kerneemner omkring anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag: 1. Konsekvenserne ved at lade temaer blive opdateret udenfor de matrikulære processer i Kort & Matrikelstyrelsen. 15

16 2. Mulighederne for automatisk opdatering af eksterne datasæt i forbindelse med ændringer i det matrikulære datagrundlag ved matrikulære sager og kortforbedringer. 3. Konsekvenser ved en svingende geometrisk nøjagtighed i det matrikulære datasæt. Ud fra disse hensyn er følgende cases valgt til analyse: 1. Håndteringen af forurenet jord, da man her er på vej med et nyt system DKJord, der betyder ændringer for Kort & Matrikelstyrelsens temahåndtering 2. Håndteringen af lokalplaner i PlanDK, da der her umiddelbart synes at være muligheder for at forbedre kommunernes håndtering af ændringer i deres datasæt i forbindelse med matrikulære ændringer 3. Håndteringen af administrative grænser (DAGI), da der umiddelbart synes at være store rationaliseringsgevinster ved i højere grad at benytte det matrikulære grundlag som administrations/referencegrundlag, og dermed automatisere den meget tunge manuelle sagsgang, der er på området i dag 4. Håndteringen af stedfæstelse af servitutter, da der umiddelbart er en meget stor efterspørgsel efter at automatisere dette i forbindelse med matrikulære ændringer, ydermere berøres den geometriske nøjagtighed i denne case 5. Håndteringen af analyseservices i SKAT, da der her er et eksempel på hvordan de matrikulære data anvendes i sammenhæng med andre data i diverse GIS-systemer. De udvalgte cases er markeret i nedenstående kontekstdiagram. Herved er det tydeligt at se, hvilke myndigheder der foruden KMS er involveret i den pågældende forretningsgang. 16

17 Case Stedfæstelse af servitutter Stedfæstelse af servitutter er eksempel på en case hvor der sker en administration af data uden for KMS. Ændringer i tinglysningsloven har således betydet, at der skal ske stedfæstelse af de tinglyste servitutter. Disse stedfæstelser skal angives i en GML-fil, som skal lægges i en speciel udviklet database, SFDB, som KMS drifter og vedligeholder, men som Domstolsstyrelsen har ansvaret for. Ansvaret for at stedfæstelsen udarbejdes er placeret hos anmelderen af servitutten (nye servitutter stedfæstes) eller servituterklæringen (eksisterende servitutter stedfæstes). Der er derfor tale om en ekstern anvendelse af matrikelkortet som referencegrundlag. Størstedelen af brugerne af SFDB må forventes at være de praktiserende landinspektører. En servitut kan stedfæstes til matrikelkortet ved forskellige metoder. En servitut kan gælde for en hel ejendom (metode E), et helt matrikelnummer (metode M) eller en del af et matrikelnummer. Her kan stedfæstelsen være angivet med absolutte koordinater (metode A) eller være angivet relativt til matrikelkortet (metode R). Unøjagtighederne i kortet kan medføre, at absolutte koordinater for en servitut er placeret forkert på den ejendom, hvorpå servitutten er lyst i tingbogen. Her er det nødvendigt, at der angives to koordinatsæt til stedfæstelsen: Ét med de absolutte koordinater og ét med relative koordinater, som viser stedfæstelsen korrekt på matrikelkortet. Denne metode kaldes RA. Når der sker ændringer i det matrikulære referencegrundlag ved matrikulære sager og kortforbedringer er det vigtigt, at stedfæstelserne også efter ændringen viser den korrekte placering af servitutterne. Der ligger derfor en vedligeholdelsesopgave i, at ajourføre/flytte de stedfæstelser, som er angivet med metode R eksempelvis en byggelinje 2,5 fra et givent skel. Værdien i at anvende matrikelkortet som referencegrundlag for de stedfæstede servitutter ligger i, at de altid vises i sammenhæng med den aktuelle ejendomssituation, som den fremgår af Matriklen. Der knyttes således en tæt sammenhæng mellem det tinglyste i tingbogen (servitutterne) og det stedfæstede (i SFDB), som benytter matrikelkortet som referencegrundlag. For at denne sammenhæng altid afspejler det retligt gældende er det vigtigt, at ændringer i servitutten også medfører ændringer i dens stedfæstelse. Hos brugerne findes værdien i, at man nemt og fra én landsdækkende database kan få et overblik over, hvad der er tinglyst på en ejendom. Stedfæstelsen vedrører hele ejendommen (E) eller hele matr.nr.et (M). Stedfæstelsen omfatter en del af det pgl. matr.nr. og flyttes ved ændringer i skelbilledet. Benyttes ved direkte stedfæstelse hvor stedfæstelsen pga. unøjagtigheder i matrikelkortet ikke vil fremstå som beliggende på det berørte matr.nr. Stedfæstelsen omfatter en del af det pgl. matr.nr. og flyttes ikke ved ændringer i skelbilledet. 4 jk jm 5b 4 k 6 g 6 f 6h 6 k Forretning Følgende vises tre procesdiagrammer. Et for processen for stedfæstelse af en ny servitut, en for afgivelse af servituterklæring, hvormed en del af de eksisterende servitutter stedfæstes og endelige en for processen for ajourføring af stedfæstelser ved kortforbedringer. 17

18 Stedfæstelse af en ny servitut Der optræder tre parter i processen: En anmelder af servitutten, det elektroniske tinglysningssystem (e-tl) og KMS, som drifter SFDB og udstiller stedfæstelserne gennem KMS Kortforsyningen. Processen starter hos anmelderen, der ønsker at anmelde en servitut med stedfæstelse. Først hentes matrikeldata for det pågældende område i KMS Kortforsyningen. Herefter laves anmeldelsen enten på e- TLs anmelderportal eller via en s2s-adgang til e-tl. Stedfæstelsen generes ud fra det objekt, som anmelderen har tegnet i sit CAD eller GIS-miljø. Stedfæstelsen skal angives i en GML-fil, hvor geometrien sammen med en række attributoplysninger står. Udover stedfæstelsen skal der laves et erids, som også viser servituttens geografiske placering. I tilfælde af tvivl om servituttens beliggenhed er det erids, der udgør den juridiske dokumentation. GML-filen og eridset skal uploades til e-tls Bilagsbank en modtagerdatabase til bilag vedlagt en anmeldelse. Retur fra Bilagsbanken får anmelderen en nøgle til bilagene. Det er en UUID, som er en entydig nøgle. Denne nøgle skal påsættes anmeldelsen, som derefter kan sendes til tinglysningen. Tinglysningsmotoren modtager anmeldelsen, og der sker en prøvelse af anmeldelsen. Som et led i denne prøvelse undersøges det, om der er overensstemmelse mellem den geometri, der er angivet i GML-filen og det matrikelnummer, der er angivet i anmeldelsen. Ligger stedfæstelsen på det rigtige matrikelnummer? Går prøvelsen godt, tinglyses servitutten, og SFDB får besked om dette og henter GML-filen ned fra Bilagsbanken til SDFB. Herefter kan stedfæstelserne hentes gennem KMS Kortforsyningen eller ses på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Afgivelse af servituterklæring Der optræder tre parter i processen: En praktiserende landinspektør der afgiver servituterklæringen, det elektroniske tinglysningssystem (e-tl) og KMS som drifter SFDB og udstiller stedfæstelserne gennem KMS Kortforsyningen. 18

19 Anmeldelse af servituterklæring med stedfæstelse Landinspektør Hent matrikeldata Hent servitutter Besked Akt Fordel servitutter Lav stedfæstelse med nøgler til servitutter Bilag Angiv metode, nøjagtighed, kategori(er), dato, producent Lav servituterklæring Upload stedfæstelse (GML-fil) til Bilagsbanken Enten via e-tlportalen eller via s2s Nøgle modtages og påsættes erklæringen Erklæringen sendes Nøgle (UUID) Akten Find akten Besked Afvisning Kvittering Data Tinglysning Motor Bilagsbank Besked UUID GML-fil Bilag modtages og nøgle sendes retur ValiderBilagsbankDokument Erklæring modtages Liste UUID Erklæring prøves Ok? Nej Ja KopiAnmeldelseSvar Servitutter fordeles GML-fil Afvisning generes og sendes KMS Kortforsyn. SFDB GML-fil hentes Liste med matrikelnumre genereres Geometri Matr.nre Returner matrikeldata Liste med matrikelnumre sendes KopiAnmeldelse Svar modtages Nøgle (UUID) findes GML-fil hentes GML-fil Stedfæstelse gemmes Returner stedfæstelser WFS-tjeneste eller hjemmeside Processen starter hos den praktiserende landinspektør, som henter matrikeldata for det pågældende område i KMS Kortforsyningen. Herudover henter han de tinglyste servitutter i tingbogen, som skal fordeles med erklæringen. Fordelingen og stedfæstelsen foretages, og servituterklæringen og GML-filen udarbejdes. Landinspektøren kan vælge kun at foretage stedfæstelse af de servitutter, som er beliggende på det matrikelnummer, hvorpå den matrikulære ændring foretages. Ellers kan stedfæstelsesopgaven være meget omfattende, idet en servituterklæring kan omfatte mange servitutter. GML-filen med nøgler til de enkelte servitutter uploades til Bilagsbanken. Herfra modtager landinspektøren en nøgle til bilaget, som han påsætter anmeldelsen. Erklæringen sendes til e-tl (via portal eller s2s), hvorefter den prøves. Heriblandt kontrolleres for overensstemmelse mellem geometri i GML-filen og anmeldelsens matrikelnumre. Hvis prøvelsen går godt, fordeles servitutterne i tingbogen, og GML-filen hentes ned i SFDB. Stedfæstelserne kan efterfølgende hentes via KMS Kortforsyningen eller ses på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Ajourføring af stedfæstelser ved kortforbedringer I denne proces optræder der kun to parter: Parten der laver kortforbedringen, dvs. den praktiserende landinspektør eller MAJ-medarbejderen i KMS, og KMS som drifter SFDB og udstiller stedfæstelserne gennem KMS Kortforsyningen. Grunden til, at e-tl ikke optræder i denne proces, er, at geometriske forbedringer af matrikelkortet og ajourføring af de stedfæstede servitutter ikke medfører ændringer af ejendomssituationen. Det er udelukkende kortgrundlaget, der forbedres. Derfor kan ændringen ske uden, at e-tl er indblandet. 19

20 Processen starter hos kortforbedreren, der henter matrikeldata i KMS Kortforsyningen for det pågældende område. Herefter indlæses målinger, og kortforbedringen foretages. De stedfæstede servitutter hentes via KMS Kortforsyningen med WFS-tjenesten og lægges ind på det forbedrede matrikelkort. Kortforbedreren har nu fokus på stedfæstelser, der er angivet med metoderne R og RA. R-stedfæstelserne er bestemt til at ligge relativt i forhold til skelbilledet eksempel skal der være en vis afstand mellem stedfæstelsen og skellet. Det er vigtigt, at denne afstand også er der, efter at kortforbedringen er foretaget. Kortforbedreren skal derfor flytte stedfæstelsen, så den ligger korrekt. RA-stedfæstelsen indeholder to koordinatsæt absolutte og relative. Efter at kortet er forbedret, så det stemmer bedre overens med de fysiske grænser i marken, skal det undersøges, om de absolutte koordinater ligger korrekt på matrikelkortet. Når stedfæstelserne er opdateret hos kortforbedreren kaldes en services i SFDB med de nye GML-filer. De oprindelige stedfæstelser gemmes i historiktabellen i SFDB, og de opdaterede indlægges i databasen, hvorefter de kan hentes via KMS Kortforsyningen eller ses på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Udfordringer og løsningsmuligheder Her skal nævnes to udfordringer, hvis løsninger vil optimere processen for stedfæstelse af en servitut med absolutte koordinater og ajourføring af relativt bestemte stedfæstelser ved kortforbedring af matrikelkortet. Data(data, datakvalitet og metadata) Matrikelkortets nøjagtighed har gjort det nødvendigt at indføre stedfæstelsesmetode RA. Grundlæggende arbejdes der med det princip, at en stedfæstelse skal vises på det matrikelnummer, hvorpå servitutten er lyst. Der kan være tilfælde, hvor eksempelvis en landinspektør har målt servituttens beliggenhed ude i marken og derved fået absolutte systemkoordinater. Når disse koordinater lægges ind på matrikelkortet, kan de pga. kortets nøjagtighed komme til at ligge forkert måske endda på nabomatrikelnummeret. Landinspektøren skal for at efterleve ovennævnte princip flytte stedfæstelsen, så den ligger korrekt ift. matrikelkortet. Denne proces er uhensigtsmæssigt, fordi en ellers rigtig stedfæstelse skal ændres til noget unøjagtigt, så den ligger rigtigt på kortet. Ovennævnte taler for, at der arbejdes på en løsning, så matrikelkortets nøjagtighed forbedres. En løsning kan være, at landinspektøren får adgang til at ajourfører kortet på en nem måde udenom en matrikulær sag. Landinspektøren er alligevel i marken for at indmåle servitutten og kan herved også tage stilling til skellets beliggenhed og efterfølgende forbedre kortet. Teknologi (Service-, informations, applikations- og teknologiarkitektur) Stedfæstelser angivet relativt til matrikelkortet (metode R) skal ændres manuelt, når der foretages ændringer af matrikelkortet eksempelvist ved forbedringer af kortets geometriske nøjagtighed. Dette kan være et omfattende stykke arbejde, idet der kan være mange R-stedfæstelser i det pågældende område. 20

21 En automatisk ajourføring af R-stedfæstelserne kan løse dette manuelle arbejde. Når et område er kortforbedret kan brugeren kalde en service i SFDB, som ændrer koordinaterne i R-stedfæstelser, så de ligger rigtigt i forhold til det forbedrede kortgrundlag. Denne automatiske løsning kræver, at der indbygges yderligere oplysninger i stedfæstelserne: SkelID og afstande til skel etc. Det kan være tale om en kompliceret udvidelse af stedfæstelsernes datamodel den skal kunne håndtere situationer, hvor der ikke er tale om, at en stedfæstelse ligge parallelt til et givet skel, der kan være knækpunkter i skellinjen etc. Selve applikationerne til en automatisk ajourføring vil være placeret hos anvenderne, mens KMS vil skulle være ansvarlig for udbygning af datamodellen og serviceudvikling. Styring (Lovgivning, kontrakt- og aftaleforhold, rådgivning, information) Matrikelkortets uensartede kvalitet mht. den geometriske nøjagtighed stiller krav til den information, som KMS skal videregive til kortets brugere. Det skal være velkendt, at der kan forekomme situationer, hvor stedfæstelser indmålt med absolutte koordinater ikke vil ligge rigtigt på den pågældende ejendom eller i værste tilfælde slet ikke på ejendommen. Betydningen af forbedringer af matrikelkortet for de stedfæstede servitutter (R og RA) skal meldes klart ud til de praktiserende landinspektører, som udover KMS foretager kortforbedringer. Opsamling Et geometrisk korrekt matrikelkort vil betyde, at absolutte koordinater til en stedfæstelse vil ligge korrekt i forhold dets referencegrundlag. RA-metoden vil således kunne undværes, og der vil være færre stedfæstelser at skulle tage stilling til, når matrikelkortet ændres. Indførelse af service til automatisk ajourføring af R-stedfæstelser vil spare MAJ-medarbejderen og den praktiserende landinspektør for at skulle flytte disse stedfæstelser efter, at matrikelkortet er blevet ændret ved eksempelvis kortforbedringer. Dette kræver at data stedfæstelserne indeholder logik om, hvilket skel de skal følge og i hvilken afstand. Der skal derfor ske en betydelig udvidelse af datamodellen for SFDB. To Be processen for opdatering af stedfæstelse vil se således ud: KMS Kortforsyn. SFDB Landinspektør el. MAJ-medarb. Den praktiserende landinspektør eller MAJ-medarbejderen henter matrikeldata for det pågældende område. Kortforbedringen foretages, hvorefter servicen til ajourføring af R-stedfæstelserne kaldes i SFDB. Retur fra KMS Kortforsyningen sendes de ajourførte stedfæstelser, som landinspektøren eller medarbejderen kan kontrollere. Hvis det er ok, godkendes ajourføringen, og de nye stedfæstelser gemmes. Er ajourføringen ikke ok, sendes stedfæstelserne til landinspektøren eller medarbejderen, som derefter selv må foretage ajourføringen. Herefter sendes stedfæstelserne til SFDB, hvor de gemmes. 21

22 Case SKAT Indledning SKAT har som opgave, sammen med kommunerne at sørge for, at alle virksomheder og borgere i Danmark rettidigt betaler den retmæssige skat, afgift og told til det offentlige. Ved kommunalreformen blev ansvarsområderne for skatteinddragelse ændret, således at vurderingsopgaven blev overdraget fra kommunerne til SKAT. I dag benytter SKAT således en række oplysninger fra kommunerne i deres arbejde, fx ESR 2 og BBR 3. Generelt er ejendomsnumret fra ESR stadig nøglen til oplysninger i SKAT. Forretning Generelt benytter SKAT i dag matrikulære data i et GIS til at understøtte den daglige sagsbehandling på vurderingsområdet. Omkring den konkrete brug af matrikulære data som grundlag for vurderinger blev de sidste landsdækkende analyser udfærdiget i Regeringens skattestop, der også dækker ejendomsvurderinger, har betydet at man ikke har udfærdiget et egentligt landsdækkende analyseapparat til dette i SKAT. I øjeblikket bruger dog et system hvor man sammenkører data fra en række offentlige myndigheder herunder Kort & Matrikelstyrelsen ift. at lette sagsbehandlernes arbejde i de 30 skattecentre. I dag trækker ca. 300 personer på data fra projektet. Det er særligt fire områder som projektet dækker: 1. Oplysninger om plangrænser, da den enkelte ejendoms plankode (fx land/by) er vigtig ift. ejendomsvurderingen. 2. Salgsoplysninger, da tidligere salgspriser i et område kan benyttes til at fastsætte ejendomsvurderinger. 3. Klager, ift. at se igangværende og afgjorte sager grafisk på baggrund af matrikelkortet. 4. Vurderingsområder, illustrerer vurdering for et givent område gennem farvekoder på de enkelte ejendomme. 2 ESR er et landsdækkende register, der indeholder oplysninger om ejerforhold, matrikulære forhold, vurderinger og ejendomsskatter. ESR anvendes af statslige, amtskommunale og kommunale myndigheder samt af private virksomheder til løsning af administrative, lovgivningsmæssige og planlægningsmæssige opgaver. Kommunerne har dataansvaret for ESR og står for den daglige vedligeholdelse af registrets oplysninger. De matrikulære oplysninger opdateres i samarbejde med Kort og Matrikelstyrelsen. 3 Bygnings- og Boligregistret er et landsdækkende register, som indeholder oplysninger om bygnings- og boligforhold. Registret anvendes både af de statslige, amtskommunale og kommunale myndigheder samt af forsyningsselskaber og private virksomheder, som fx ejendomsmæglere og realkreditinstitutter. Kommunerne anvender BBR-oplysninger i forbindelse med konkret sagsbehandling, som fx byggesager og ved beregning af vandafgifter og kloakbidrag. BBR bliver derudover brugt til beregning af ejendomsvurdering samt ved analyser og planlægningsopgaver. Erhvervs- og Byggestyrelsen har dataansvaret for BBR. Det er kommunernes opgave at opdatere og vedligeholde BBR. Registret opdateres fx i forbindelse med byggesagsbehandlinger etc. 22

23 Grundværdiområder visualiseret på baggrund af matrikelkortet. SKAT benytter ligeledes on-line data fra Kort10DK linjer, flader, bygninger. Data, der sammen med matrikulære data kan sammenstilles med data fra fx BBR og PlansystemDK. Udfordringer og løsningsmuligheder Data(data, datakvalitet og metadata) Man har ikke mulighed for at se metadata på data fra KMS i dag, idet de leveres via en ArcGIS-server der ikke synes at kunne levere dette. Man mener generelt at metadataene er for komplicerede sådan som de leveres i dag. Der er for mange indforståede koder i materialet til at de kan forstås af sagsbehandlerne. Ovennævnte taler for at man undersøger mulighederne for at forenkle både adgangen til metadata, samt ser på en forenkling af kodningen/forklaringen i dataene. Applikation (Service-, informations-, applikationsarkitektur) I dag modtager man de matrikulære data hos SKAT med CD-ROM ca. 2 gange årligt. Man har ikke villet benytte on-linetjenester pga. hensyn til større GIS-analyser, der kræver adgang til større områder end online tjenesterne umiddelbart kan levere. Den systemmæssige opdatering hos SKAT hver gang de modtager nye matrikelkort er dog meget tidskrævende. Det kræver mange manuelle skridt at opdatere systemerne hver gang. En proces, der tog ca. 1-2 dage fra start til slut (inklusive tid til datakonvertering), da der lå meget datakonfiguration i processerne. Løsningsmuligheder mod ovennævnte udfordringer retter sig umiddelbart primært mod at optimere leveringen af data online således at GIS analyser muliggøres i forhold til at minimere brugen af kopidata, samt i de tilfælde hvor kopidata ikke kan undgås, at samarbejde med brugerne i forhold til levering af data i en form der minimerer konverteringstiden hos brugerne så meget som muligt. 23

24 Styring (Lovgivning, kontrakt- og aftaleforhold, rådgivning, information) Ingen umiddelbare kommentarer Opsamling SKAT benytter matrikulære data i et GIS til at understøtte den daglige sagsbehandling på vurderingsområdet. I dag eksisterer en række udfordringer for en optimal benyttelse i forhold til levering af metadata og 24

25 Case PlanDK Et eksempel på en ekstern benyttelse af de matrikulære data som referencegrundlag er PlansystemDK (PlanDK), der via. en GIS-løsning administreret af By- og Landskabsstyrelsen i Miljøministeriet, samlet kan udstille hele Danmarks plangrundlag på baggrund af indberetninger fra kommunerne. Det overordnede formål med PlanDK er at levere én samlet, nem løsning for kommunerne til indberetning af planer, der skal erstatte den tidligere tinglysning af lokalplaner. Systemet skal via en geografisk brugerflade give en nem adgang til det nationale plangrundlag på tværs af administrative grænser. Samtidigt skal systemet medvirke til at undgå dobbeltregistreringer og sikre sammenhæng med andre systemer. PlanDK indeholder: - information om planerne (identifikation og egenskaber) - det gældende plandokument (pdf- format). - planernes areal (geografiske udstrækning) vist på kort. - søgemuligheder efter planer, adresser, matrikler mm. - mulighed for at søge efter hvilke planer, der gælder for en adresse, en matrikel eller et indtegnet areal - mulighed for at hente planer (downloade) Nedenstående figur illustrerer hvordan data udstilles gennem PlanDK på portalen (Det er også muligt at få vist planerne på Danmarks Miljøportal ( Det muligt at tilgå information om lokalplanerne ved klik på lokalplanfladerne på kortet. Informationer om den enkelte lokalplan fås ved at klikke på en planflade. I bunden af infoboksen er to links et til selve plandokumentet i pdf-udgave og et til en matrikelliste med alle de matrikelnumre, som berøres af den pågældende plan (listen kan ikke tilgås via DMP). Se nedenstående figur. 25

26 PlanDK udstiller en service, der med en lokalplan (geometrien) som input returnerer en liste med de matrikelnumre, som lokalplanen ligger på. Servicen udstilles ikke af KMS (Kortforsyningen), men den trækker på en kopi af matrikelkortet. Pdf-dokument Plandokumentet og liste med berørte matrikelnumre tilgængeligt fra infoboksen. Værdien i at anvende matrikelkortet som referencegrundlag for planerne ligger i, at planerne altid kan vises i sammenhæng med den aktuelle ejendomssituation, som den fremgår af Matriklen. Der knyttes således en tæt sammenhæng mellem det gældende i planerne (dokumentet) og det stedfæstede i PlanDK (planfladerne), som benytter matrikelkortet som referencegrundlag. For at denne sammenhæng altid afspejler det retligt gældende er det vigtigt, at ændringer i en plan også medfører ændringer i dens stedfæstelsesflade i PlanDK. Hos brugerne findes værdien i, at man nemt og fra én landsdækkende database kan få et overblik over, hvad der gælder mht. den fysiske planlægning på en ejendom eller i et område. Forretning Der er to indgange til at oprette geometri i PlansystemDK enten kan der uploades en fil med PLANID som attribut fra kommunens eget system, eller der kan tilføjes geometri ved hjælp af et digitaliseringsværktøj i PlanDK. 26

27 Kortforsyning OIS * DMP ** SKAT *** Administration Indberetning, online digitalisering Upload, proprietærer GIS- formater Desktop GIS - Geograf - LIFA - m.fl. S O A P - sn itfl ad e Kernesystem Brugerstyring Mailservice Log Historik Skemavalidering Anden (geo)validering Kort - info + pdf - download - matrikelliste Arkitekturen for PlanDK. Søgelister, pdf WMS, WFS Download Stathost, DST OIS * Plan2Go DMP ** Kommuner SKAT *** Andre Distributører E&M-data Boligportal.dk Andre Kommune indberetter en plan til PlanDK, og en bruger går efterfølgende ind på hjemmesiden for at fremsøge en plan: PlanDK Kommune Proces for indberetning og efterfølgende søgning og visning af plan. Noter: Indberetning af planen til PlanDK kan ske på forskellige måder: 1. Via et digitaliseringsværktøj i PlanDK, hvor planen digitaliseres. Ved aktivering af programmet startes en Internet-browser med indholdet illustreret i nedenstående figur. Som det ses er matrikelkortet synligt, samt et ortofoto som støttegrundlag for digitaliseringen. 2. Via s2s hvor planen uploades direkte - en GIS-fil uploades med PLANID som attribut fra kommunens eget system. 3. Via en kombination af 1 og 2. 27

28 Digitaliseringsværktøj i PlanDK, hvor planen digitaliseres. Planerne i PlanDK kan tilgås på forskellige måder: 1. Hjemmesiden er én af dem (PlanDK). 2. Hjemmesiden er en anden (DMP). 3. Planerne udstilles også via webtjenester, WFS og WMS, som gør det muligt for de professionelle brugere at hente planer ned i de professionelle systemer (CAD og GIS) direkte. 4. Planerne udstilles endvidere via OIS. Udfordringer og løsningsmuligheder Her skal nævnes udfordringen med at ajourføre plangeometrierne som følge af ændringer af referencegrundlaget matrikelkortet ved kortforbedringer udført af den praktiserende landinspektør eller af KMS. Det er kommunen, der er ansvarlig for planerne og herunder også, at de vises rigtigt i PlanDK. Data (data, datakvalitet og metadata) PlanDK2 (gældende datamodel) forudsætter, at Matriklen - og i praksis det digitale matrikelkort, er referencekort for de digitale lokalplaner. Med hensyn til matrikelkortets nøjagtighed angives der i datamodellen: Matrikelkortet er nogle steder så dårligt tilpasset de faktiske forhold, at man skal vælge om man lader lokalplangrænsen følge de faktiske grænser eller de matrikulære grænser. Her bør man følge de matrikulære grænser, idet man herved ikke skaber tvivl om et matrikelnummer er berørt af planen eller ej. Når matrikelkortet oprettes eller berigtiges følger lokalplangrænsen med. Situationen er i midlertidig den, at plangrænserne ikke altid ajourføres, når matrikelkortet ændres. Det vil sige, der er ingen direkte sammenhæng med matrikelkortet, og i den situation, hvor matrikelkortet kortforbedres, er der ingen efterfølgende rutiner, der sikrer, at plangrænserne følger med, hvilket er illustreret i nedenstående eksempel. 28

29 Eksempel hvor plangrænser ikke er ajourført efter at matrikelkortet er ændret. Man bør således indtænke løsninger, der giver mere effektivt end i dag, giver myndigheder besked når der er sket matrikulære ændringer. En alternativ løsning kan være at ændre matrikelkortets datamodel, så det heraf fremgår, hvorvidt et matrikelnummer er omfattet af en lokalplan (og hvilken). lokalplaner vil kun skulle vises som flader i de tilfælde, hvor kun en del af et matrikelnummer er omfattet af en plan. Herved mindskes omfanget af vedligeholdelsesarbejdet med opdatering af planer efter ændringer i matrikelkortet. Forretning (processer og workflows) Den måde, som PlanDK anvender Matriklen som reference på, får den konsekvens, at det ikke umiddelbart er muligt at opdatere planerne, når matriklen ændres som følge af matrikulære ændringer og kortforbedringer. Det vil enten betyde, at plangrænserne vil give et misvisende visuelt billede, hvis de vises sammen med det aktuelle opdaterede ejendomsbillede, eller at plangrænserne vil skulle tilrettes, for at komme til at stemme overens med det ejendomsretlige billede. Tilretningen af plangrænserne som følge af opdatering og kortforbedring af matrikelkortet kan løses på fem forskellige måder: 1. KMS leverer et opdateret eller forbedret matrikelkort i form af +/- data til PlanDK, som udfærdiger en ny liste med berørte planer til kommunerne, som derefter ajourfører plangrænserne. 2. KMS leverer et opdateret eller forbedret matrikelkort i form af +/- data til kommunerne, som derefter ajourfører plangrænserne. 3. KMS leverer et opdateret eller forbedret matrikelkort i form af +/- data til PlanDK, som automatisk ajourfører plangrænserne. De nye plangrænser sendes til den pågældende kommune, som godkender dem. 4. KMS laver et ændringsforslag til nye plangrænser, sender dem til PlanDK, som sender dem videre til den pågældende kommune, som godkender dem. 5. Den praktiserende landinspektør ajourfører plangrænserne som et led i den matrikulære proces. De ajourførte plangrænser senedes til den pågældende kommune, som godkender dem. 6. Kommunerne bliver allerede ved deres myndighedsbehandling af den matrikulære sag indsendt af landinspektøren opmærksom på, at matrikelkortet vil blive ændret. Kommunen kan derfor på baggrund af landinspektørens skel tilrette lokalplangrænserne. De seks løsningsscenarier er illustreret på næste side. 29

30 Applikation (service-, informations-, applikationsarkitektur) I ovennævnte løsningsscenarie 3 sker der en automatisk ajourføring 4 af plangrænserne i PlanDK. For at dette kan lade sig gøre, skal der indbygges oplysninger i plangrænserne en plangrænse skal indeholde oplysning om, hvorvidt den skal følge en bestemt skellinje. Dvs. at datamodellen for PlanDK skal udbygges således, at de enkelte plangrænser kan indeholde skelid er fra datamodellen for minimaks. Herudover skal der udvikles og udstilles en service, som kan tage fat i de plangrænser, der ligger i det område, hvor matrikelkortet er blevet ændret, finde de plangrænser som indeholder skelid er lig med de skel, der er ændret i matrikelkortet og endelige ændre plangrænserne, så deres koordinater stemmer overnes med de nye koordinater for skellinjerne. Hvem skal udvikle og udstille servicen, der kan håndtere denne komplekse proces? KMS? PlanDK? I proces 1 og 2 sker ajourføringen hos kommunerne. Mange kommuner anvender et hjælpeprogram, når de ajourfører plangrænser ift. matrikelkortet. Der er i disse tilfælde tale om en semi automatisk ajourføring af plangrænserne. 1 Programmet er udviklet af firmaet LIFA Landinspektører, og det fungerer på den måde, at programmet foreslår de nye koordinater til en plangrænse. En plan markeres, og programmet søger efter de nærmeste skel og foreslår herefter, at den pågældende plangrænse skal følge et givent skel. Alle plangrænser gennemgås indtil alle er sammenfaldende med de forbedrede skel i matrikelkortet. Den ajourførte plan skal herefter uploades via PlanDKs webservices. Har en kommune ikke et sådant hjælpeprogram, så er der kun den manuelle ajourføringsmetode tilbage. 1 Her skal den pågældende plan hentes ind i et CAD eller GIS-program, koordinaterne skal ændres, så plangrænserne stemmer overens med det nye matrikelkort. Den ajourførte plan uploades herefter til PlanDK. 4 Jf. anvendelsesområde Registrering fuld automatisk ajourføring i arkitekturfiguren for anvendelsen af matriklen som reference. 30

31 Der er foretaget matrikulær ændring PlanDK udfærdiger liste over berørte planer Berørte kommuner opdaterer evt. planer Der er foretaget matrikulær ændring Berørte kommuner opdaterer evt. planer Der er foretaget matrikulær ændring PlanDK opdaterer automatisk planer Berørte kommuner godkender evt. ændring Der er foretaget matrikulær ændring PlanDK modtager ændringer Berørte kommuner godkender evt. ændring Laver ændringsforslag Landinspektør kontrollerer for ændringer ved matrikulært arbejde Landinspektør ændrer lokalplangrænse Berørte kommuner godkender evt. ændring Udarbejder matrikulær sag med fremtidige skel Matrikulær sag godkendes og planer opdateres Løsningsscenarier. 31

32 Styring (Lovgivning, kontrakt- og aftaleforhold, rådgivning, information) Implementeres ingen af de fem løsningsforslag, så bør brugerne, som ønsker information om en plans beliggenhed, informeres om, at der kan være tilfælde, hvor matrikelkortet er blevet ændret/forbedret, men at planfladerne i det pågældende område ikke er ajourført i forhold til matrikelkortet. De fem løsningsforslag kræver alle adgang til matrikelkortet for enten PlanDK, de praktiserende landinspektører eller de enkelte kommuner. Alle tre parter har adgang til matrikelkortet. Løsningsforslag 4 kræver, at KMS får adgang til planfladerne, så KMS efter en matrikulær ændring kan ajourføre plangrænserne. Ud over adgang til data skal der også tages stilling til et aftalegrundlag med en økonomisk afklaring af arbejdet udført af KMS. Herudover kommer fastlæggelsen af ansvaret for de ajourførte planer det er kommunerne der har ansvaret for indberetningen og kvaliteten af planerne, og de har oprindeligt inddateret data korrekt; både i forhold til den geografiske placering af planer og i forhold til den opstillede datamodel for PlanDK. Løsningsforslag 3 kræver en fuld automatisk ajourføringsservice. Implementeres en fuldautomatisk ajourføringsservice melder spørgsmålet sig, er det en KMS-opgave, at udvikle en sådan service? I så fald skal der etableres et aftalegrundlag vedr. brug af denne service. Opsamling Når Matriklen anvendes som referencegrundlag skal der på den ene eller anden måde ske en tilretning af planfladerne, når matrikelkortet ændres ved kortforbedring. Foretages der ingen tilretning, bør der som minimum informeres klart og tydeligt for brugerne, at der kan forekommer uoverensstemmelser mellem planflade og matrikelkortet og en forklaring på, hvad dette skyldes. En tilretning af planfladerne kan ske på forskellige måder, hvor opgaven med at ændre/ajourføre fladerne ligger hos PlanDK, kommunerne, KMS eller hos de praktiserende landinspektører. Endelig er der også en mulig for, at ajourføringen kan ske automatisk. Hertil kræves en betydelig udvidelse af PlanDK2 mht. skelid er på de enkelte plangrænser. Her ses et To Be scenarie for en automatisk ajourføringsservice. PlanDK Landinspektør el. MAJ-medarb. Den praktiserende landinspektør eller MAJ-medarbejderen foretager kortforbedring for det pågældende område. Herefter kaldes servicen til ajourføring af planfladerne hvor skal servicen udstilles fra? Fra PlanDK? Fra KMS? Retur sendes de ajourførte planflader, som landinspektøren eller medarbejderen kan kontrollere. Hvis det er ok godkendes ajourføringen og de nye flader gemmes. Er ajourføringen ikke ok sendes fladerne til landinspektøren eller medarbejderen, som derefter selv må foretage ajourføringen. Herefter sendes de ajourførte planflader til PlanDK som gemmes i databasen og udstilles på hjemmesiderne eller i WFS-tjenesten. 32

33 Case Administrative grænser (DAGI) Indledning DAGI-datasættet er resultatet af en standardisering og udvikling af de data som Kort & Matrikelstyrelsen i dag har til rådighed om kommuner, regioner og sogne (RKS) samt af data fra det officielle postnummerkort, som Kort & Matrikelstyrelsen vedligeholder efter aftale med Erhvervs- og Byggestyrelsen. I denne case beskrives primært forholdene omkring ajourføring af sognegrænser. Sognegrænse-temaet indgår som byggesten i flere af de øvrige temaer i DAGI, fx Kommune- og Region-temaet og derved vedrører casen flere KMS temaer mht. ajourføring af grundkortbaser og tilhørende afledte databaser. Baggrund Kirkeministeriet har ansvaret for landets inddeling i ca sogne. For landområderne byggede sogneinddelingen i matrikelbetegnelsen (f.eks. Andebølle By, Vissenbjerg Sogn) indtil den 1. januar 1979 på den kirkelige sogneinddeling. Ved Landbrugsministeriets cirkulære af 1. december 1978 om ændring af matrikelbetegnelsen blev den inddeling, som ligger til grund for matrikelbetegnelsen frigjort fra sogneinddelingen. Ændringer i den kirkelige sogneinddeling fra den 1. januar 1979 har således ikke medført ændringer i matrikelbetegnelsen. I langt de fleste tilfælde er matrikelbetegnelsens sogneinddeling dog stadigvæk identisk med den kirkelige sogneinddeling. Den kirkelige sogneinddeling fremgår imidlertid af matrikelkortet og ajourføres ved oprettelse af nye sogne eller ved ændring af eksisterende sognegrænser. Ændringer i sognegrænserne sendes med post til KMS. Når sognegrænsen er indtegnet i matrikelkortet udarbejder KMS en verbal beskrivelse af grænsens beliggenhed, som sendes til CPRs vejregister, i hvilket det registreres hvilket sogn en folkeregisteradresse ligger i. Sognegrænsen registreres altså både i matrikelkortet og i CPR. Det er primært Kirkeministeriet, der har værdi af registreringen i matrikelkortet. Uden KMSs mellemkomst ville KM selv skulle etablere et system til registrering og indberetning til CPR. KM anvender pt. ikke GIS og kort i administrationen af sognegrænserne. Procesdiagram I processen indgår optil 6 aktører, idet KMSs rolle for overskuelighedens skyld er delt i to. Aktørerne er: Menighedsråd, Kirkeministeriet, KMS/MAJ, CPR-vej, KMS/LAN og Praktiserende Landinspektører. Her følger 2 procesdiagrammer der beskrives 2 scenarier for ændringer i sogne-temaet: 1. Ændring som følge af ønske fra Menighedsråd/Kirkeministeriet 33

34 Processen starter hos Menighedsrådet, der skriver til KM med ønske om en ændring. Brevet kan være ledsaget af et kortbilag, fx en fotokopi af et krak kort. Hvis KM siger ok til forslaget sendes dette videre som en anmodning til KMS, om at foretage en matrikulær beskrivelse af den foreslåede nye grænse. Den nye grænse indtegnes i matrikelkortet og den gamle slettes Det rettede matrikelkort udprintes og anvendes som grundlag for en verbal beskrivelse af den nye grænse. Printet sendes desuden til LAN som PDF. Den verbale beskrivelse sendes til CPR, som afkoder denne og ajourfører vejregistret/adresselister. LAN fremfinder relevant kortmateriale og vurderer om ændringen medfører rettelser i den topografiske afbildning af sognegrænsen. Hvis det er tilfældet rettes i sognetemaet i grunddata og evt. også i kommunegrænsetemaet, politidistriktsgrænserne, retskredstemaet etc. Herefter starter et antal processer der sikrer at rettelserne også gennemføres i de afledte databaser. 34

35 2. Ændring som følge af en matrikulær ændring (udstykning eller kortopretning) Udfordringer og løsningsmuligheder Det gennemsnitlige antal årlige ændringer er så beskedent, at det næppe kan forsvare en gennemgribende optimering af processen. Imidlertid har KM varslet en ekstraordinær opdatering af sognegrænserne næste år, idet alle landets nuværende 96 kirkesogne pr. 1. oktober 2010 skal ændres til nye selvstændige sogne. Denne opgave er så omfattende, at ANV har taget kontakt til KM mhp. en særlig løsning. Kommunikationen via breve med vedlagte fotokopier af mere eller mindre egnede kortbilag, kan effektiviseres. Hvis man forståelsesmæssigt opfattede et sogn som en samling jordstykker, og sognegrænsen som den ydre afgrænsning heraf, kunne man kommunikere vha. lister med matrikelbetegnelser. Det vil fjerne tvivl om sognegrænsens forløb og kunne lette KMSs arbejde med indtegning af ændringer væsentligt. Vi registrerer i forvejen de enkelte jordstykkers sogne-tilhørsforhold, så det er nærliggende at udnytte den information til at oprette og ajourføre sognegrænser fx vha. GISværktøjer. En løsning kunne være, at KM, evt. i samarbejde med andre statsinstitutioner i samme situation, fik udviklet en browser-baseret applikation til opgaven. Applikationen kunne endda udvides til at kommunikere sogne ændringer direkte til CPR i from af +/- opdateringsdata til vejregistret. DAGI-projektet har fremstillet en mock-up, der viser funktionaliteten af en web-applikation til indberetning af ændringer i postnummerkortet. 35

36 Data(data, datakvalitet og metadata) Når matrikelkortet sammenstilles med andre korttemaer - fx topografiske kort og FOT ses ofte forskelle i stregernes beliggenhed. For at undgå dette har KMS traditionelt bearbejdet det geometriske grundlag for de administrative grænser, således at de falder sammen med øvrige topografiske elementer. I FOT regi arbejdes der pt. med at indføre et nyt tema, kommunal-administrativ-kommunegrænse. Temaet bliver dynamisk og skal afspejle de fysiske forhold i marken. Teknologi (Service-, informations, applikations- og teknologiarkitektur) I det nuværende workflow indgår en lang række manuelle processer hvor informationer overføres fra et system til et andet og fra en aktør til den næste. Hvis man i højere grad indretter sig på at lade systemerne kommunikere direkte, vil procestiden effektivt kunne mindskes. Hvis sogne fremover beskrives som samlinger af matrikelbetegnelse vil det være muligt at automatisere indtegningen i matrikelkortet. Ligeledes kan kommunikationen med CPR-vej forenkles betydeligt ved at lade systemerne tale sammen. Fx kunne en simpel overlay-analyse med sogne-figurer og OSAK-adresser resultere i en adresseliste til opdatering af CPRs vejregister. Opsamling De mange processer hvor data overføres mellem systemer og aktører og fra papir til edb og tilbage igen! kan effektiviseres væsentligt ved at lade systemerne tale direkte sammen (se nedenstående diagram). Det bør i den forbindelse undersøges om kommunikationen mellem KMS og CPR om ændringer i sognegrænserne kan automatiseres. DAGI projektet har indgående beskæftiget sig med at udvikle et koncept for myndighedsbehandling af ændringer, og der henvises derfor til notatet: Danmarks Administrative Geografiske inddeling, hovednotat kapitel 12 Opdatering, dataflow og standardisering. [mol/gif marts 2010] Arbejdsgruppen bag DAGI projektet har ligeledes behandlet forholdet mellem topografisk og matrikulær repræsentation og anbefaler i ovennævnte rapport, kapitel 13: At de barrierer, som i dag betyder at matrikelkortet ikke kan anvendes direkte som grundlag for kortlægningen af DAGIs temaer, analyseres med henblik på at disse barrierer kan nedbrydes At der udvikles en strategi som sigter på, at DAGI datasættet er lige velegnet til brug sammen med et matrikelkort, som sammen med et koordinat-tro topografisk basiskort som Kort10, FOT og ortofotos mv. 36

37 Menighedsr åd Udarbejd forslag til ændring 1 Kirkeminist eriet Behandl ændringsforslag 2 3 Send anmodning om ændring KMS - MAJ 4 5 Indfør Udarbejd 7 Send besked ændring i opdateringsdata til LAN matrikelkort KMS - LAN Vurder ændring Udfør rettelse 10 Opdater 11 ved visuel Opdater geodeb Udfør rettelse geodeb sammen-ligning geodb CPR vejregister 6 Ajourfør adresselister De røde pile illustrerer nuværende manuelle processor i den aktuelle sagsgang, der kunne erstattes af system til system handlinger. 37

38 Case Stedfæstelse af jordforurening via DKJord Indledning Et fælles offentligt register over samtlige jordforureninger på henholdsvis vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2) er under implementering i regi af Danmarks Miljø Portal (DMP). Forventningen er at registeret vil være tilgængeligt for alle offentlige og private brugere primo maj Tidligere blev registreringen af jordforureninger foretaget af de enkelte regioner og lagret i deres lokale systemer med angivelse af en absolut geografisk stedfæstelse. Ligesom der blev foretaget en indberetning af registreret jordforureninger hos regionen til Kort og Matrikelstyrelsen (KMS). KMS sikrede at jordforureningsoplysningerne blev registreret enten som en notering (V1) eller med en ejendomsrelateret geografisk stedfæstelse (V2) i matriklen og sikrede dermed også at registreringen blev noteret i tingbogen. Eftersom kommunerne har fået et større ansvar på jordforureningsområdet efter kommunalreformen, skal der fremadrettet foregå mere kommunikation imellem regionerne og kommunerne. Ligeledes er der med etableringen af Miljøportalen ønske om at kunne viderebringe data til en bred vifte af anvendelser. Der ses bl.a. følgende udfordringer, som ønskes løst i forbindelse med etablering af et fælles offentligt register over jordforureninger i Danmark (DKJord): Øget dataudveksling og kommunikation Kommunikationen imellem de forskellige interessenter på jordforureningsområdet er yderst kompleks. Der er interessenter, der sender data til flere af de andre interessenter, og der er interessenter, der modtager data fra flere interessenter. Dette har flere ulemper: Kommunikationen er ikke standardiseret, data bliver opbevaret redundant og data bliver konverteret igen og igen imellem forskellige formater Kvalitet og komplethed Rundt om i landet findes forskellige praktikker mht., hvordan sagsbehandling på jordforureningsområdet skal håndteres. Dette betyder, at tilgængelige data i forskellige regioner eller kommuner ikke nødvendigvis har samme kvalitet eller komplethed. Dermed er der risiko for at landsdækkende statistikker genereret på baggrund af disse varierende datasæt potentielt kan være misvisende. Kvalitet af foretaget registrering i det matrikulære system Det er ikke kun i forhold til regionernes egne forretningsgange, der har været en kritik omkring håndtering af datakvaliteten. Der rejses fra regionen side også kritik af den forretningsproces, der har dannet grundlag for indberetning og registrering af jordforurening i matriklen. Regionen mener processen har været for uensartet og der har bl.a. været risiko for fejlregistreringer på grund af manglende it-understøttelse omkring en automatisk registrering af de indberettet data. I praksis foregik en genregistrering af de modtagende data, som dermed åbnede op for en mulig mistolkning og årsag til fejl i data. Ligeledes har den anvendt indberetnings- og registreringsproces skabt risiko for manglende synkronisering mellem henholdsvis regionens systemer og KMS system i de tilfælde, hvor der opstod tvivl hos sagsbehandler vedr. registrering og der foregik en telefonisk afklaring med regionen. Det er ikke altid regionen på baggrund af disse henvendelser har fået opdateret egne systemer. Med etablering af et nyt fælles offentlig register for jordforurening afvikles disse mulige fejlkilder, men samtidig vil der blive stillet krav til nye services, der sikre en løbende synkronisering mellem det matrikulære grundlag og jordforureningsdata. Formål med etablering af DKJord er: - At fungere som en samlet, fælles-offentlig database, der rummer oplysninger om jordforureninger i hele Danmark - At minimere mængden af redundante data på jordforureningsområdet i Danmark, således at hvert enkelt dataområde opbevares hos så få juridiske enheder som muligt - At stille oplysninger om jordforureninger til rådighed for offentligheden via Danmarks Miljøportal - At sikre en enkel og åben tilgang til oplysninger om jordforurening for alle interesserede, både via traditionelle brugergrænseflader, men også via automatiserede tjenester. 38

39 Implementeringen af DKJord vil foregå i 4 trin, hvoraf de først 2 trin er igangsat og vedrører henholdsvis etablering og idriftsættelse af DKJord (det fælles offentlige register) og ændring af eksisterende aftaler og snitflader mellem aktørerne DKJord, Regionerne, Miljøstyrelsen (MST) og KMS. Ved implementering af trin 3 og 4 vil KMS ikke længere være en primær aktør på Jordforureningsområdet, og DKJord ophører med at overføre jordforureningsdata til KMS. De øvrige interessenter, som i dag modtager V1- og V2-oplysninger fra KMS, vil da kunne modtage/trække disse oplysninger direkte fra DKjord via DMP. Trin 4 Trin 2 Trin 1 Trin 3 I forbindelse med gennemførelse af trin 3 skal KMS til at se nærmere på den aktørrolle vi fremadrettet skal varetage i forhold til tilvejebringelse, ajourføring og videre distribution af jordforureningsdata til offentlig og privat anvendelse. Ligeledes skal KMS til at se på hvilke konsekvenser denne nye fællesoffentlige løsning får fremadrettet. For at sikre den tværgående infrastruktur i forhold til forsat at imødekomme den offentlige forvaltnings krav vedrørende nem adgang til aktuelle data og mulighed for at trække på forskellige typer af services til anvendelse indenfor registrering af egne data, præsentation af data og analyse af data. Værdien i at anvende matriklen (matrikelbetegnelse og flade) som referencegrundlag for jordforurening ligger i at jordforurening da altid kan vises i sammenhæng med den aktuelle ejendomssituation, som den fremgår af matriklen. Denne sammenhæng mellem en jordforurening og den/ de tilhørende ejendom(me) er en vigtig information i forhold til mange anvendelser rettet mod både den offentlige og private sektor. Vigtig information bl.a. i forbindelse med borger indhentning af ejendomsoplysning, salg af ejendom, administration af kortlagte jordforureninger hos myndighed, lokal planlægning hos kommunen, administration af natur og miljø information, statistiske sundhedsrelateret analyser relateret til demografiske herunder ejendomsspecifikke områder etc. For at sikre at den aktuelle relation mellem jordforurening og ejendom hele tiden er til stede, stilles der høje krav til at ændringer i det matrikulære referencegrundlag også medfører opdatering af de ejendomsmæssige oplysninger i forhold til stedfæstelse af jordforurening. Ligesom ændringer af jordforurenings udstrækning stiller høje krav til at de tilhørende ejendomsmæssige oplysninger ajourføres. Der er interesse på fælles offentligt niveau at gøre jordforureningsdata tilgængelig for andres anvendelse af disse data i sammenhænge med øvrige geografiske data såsom lokalplaner, miljødata, bygningsdata. At kunne imødekomme en sådan anvendelse vil stille helt nye krav til matriklen som geografisk referencedata. 39

40 Da det da ikke kun skal bruges i en tæt ejendomsmæssig relation, men skal kunne indgå i relationer, hvor der stilles krav til at de ejendomsrelaterede data skal kunne spille sammen med andre sektordata herunder multisektor, som ikke nødvendigvis er stedfæstet i forhold til ejendommen. Forretning Følgende vises 2 procesdiagrammer til beskrivelse af følgende processer: - Oprettelse af ny lokalitet hos region - Landinspektør foretager matrikulær udstykning som medfører en ajourføring af det matrikulære grundlag Region opretter ny lokalitet Der optræder 6 parter i processen: Regionen, det fælles offentlige jordforureningsregister DKJord, KMS som drifter matrikelsystemet og udstiller jordforureningsoplysninger gennem Kortforsyningen, Tinglysningen (e- TL), Danmarks miljøportal (DMP) og ejeren af pågældende ejendom hvor forureningen er kortlagt. DMP Ejer Tingbog KMS DK Jord Region Processen starter hos regionen, som foretager kortlægning og klassificering af jordforurening ud fra bl.a. brug af matrikeldata over det pågældende område, som støttegrundlag for registreringen. Disse matrikeldata leveres pt. til regionen, som månedlige opdateringer via KMS Leverance og Distributionssystem (LDS). De foretagende registreringer up-loades til DKJord, som foretager validering af de modtagne data. Bl.a. foretages kontrol af de matrikelnumre, der er tilknyttet den enkelte jordforurening ved webservice forespørgsel til KMS matrikelsystem. Hvis regionen har tilknyttet matrikelnummer til jordforurening, som ikke forefindes i matrikelsystemet, returneres en fejlmeddelelse til regionen. Efter data er uploaded til DKJord, 40

41 foretages webservice kald til KMS vedrørende nye jordforureningsdata til registrering i matriklen (kun frem til fase 3, hvor der ej længere vil blive foretaget registrering af jordforurening i matriklen). Efter registreringen er gennemført i det matrikulære system, sendes besked til henholdsvis DKJord og den pågældende region, som herefter foretager en visuel kontrol af den foretagende registrering i matriklen via brug af webmatriklen. Ligeledes modtager tinglysningen besked om registrering af jordforurening på jordstykke (kun frem til fase 3, hvor der ej længere vil blive foretaget notering af jordforurening i matriklen og ej heller foretaget notering i tingbogen). Jordforureningsoplysningerne kan efterfølgende hentes via KMS Kortforsyningen eller ses på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Landinspektør foretager udstykning Der optræder 5 parter i processen: Regionen, KMS som drifter matrikelsystemet og udstiller jordforureningsoplysninger gennem Kortforsyningen, Tinglysningen (e-tl), Danmarks miljøportal (DMP) og ejeren af pågældende ejendom hvor forureningen er kortlagt. Regionerne Retursvar til webservice på DKjord. Info om: Basis info (reference til DKjord) Registrering afvist Registrering godkendt Regionerne Indberetter lokaliteter til webservice På Dkjord. DKjord indberetter Lokaliteter til webservice hos KMS. STUB Oplagring af data i database hos KMS. Afventer sagsbehandling. Manuel Indtastning i minimaks 4 5 Manuel sagsbehandling og indtastning i applikation 6 DKjord Oplagring minimaks Indtastning i Applikation 1 3 til 4 5 & + 6 : Synkrone processer : Asynkrone processer Retursvar til Dkjord webservice. Info om: Basis info (reference til DKjord) Data afvist Matrikel betegnelse eksisterer ikke Data godkendt Intet svar fra webservicen Registreringsmeddelelse Afvisningsmeddelelse inkl. begrundelse Genereres af minimaks. Sendes pr. E mail til Regionerne, tilsvarende proceduren i dag. Har ingen effekt på sagsflowet mellem KMS og DKjord. 41

42 Proces for udstykning af ejendom 22. februar 2009 Landinsp ektør Udstykningssag udarbejdes MIA Fejl Besked (mail) KMS Teknisk validering foretages OK? Ja minimaks sag oprettes Ændringer registreres i matriklen Registrerings meddelse udfærdiges Matrikeldata opdateres LDS opdateres Forespørgsel Besked/status Besked Besked Tingbog Afsend/kontakter Besked Tingbog opdateres Region Information vedr. forurening indsamles DK Jord Ejer Ejer ønker udstykning DAI opdateres Processen starter hos en grundejer som ønsker foretaget en udstykning af sin ejendom. Ejeren kontakter en landinspektør, som varetager arbejdet med dels indhentning af oplysninger vedrørende evt. restriktioner for ejendom og dels gennemførelse af selve udstykningen. Landinspektøren udarbejder en udstykningssag og i forbindelse hermed foretages en forespørgsel hos regionen vedrørende evt. jordforureningsaktivitet på ejendommen. Efter gennemført udstykning indberetter landinspektør ændringerne til registrering i det matrikulære system hos KMS. KMS meddeler herefter regionen at der er foretaget en udstykning, som kan medfører opdatering af regionens jordforureningsregister. Opdateringer i det matrikulære system kan efterfølgende tilgås via KMS Kortforsyningen. Udfordringer og løsningsmuligheder Data(data, datakvalitet og metadata) Generelt kan en geografisk fastlæggelse af jordforurening på henholdsvis vidensniveau V1 og V2 foregå ved brug af følgende tre registreringsmetoder: 1) Absolut opmåling via GPS, 2) Relativ indmåling i forhold til bygninger eller brugsgrænser og 3) Digitalisering ift. ortofoto eller teknisk kort. Den geografiske afgrænsningen af en jordforurening skal som hovedregel være så præcis som mulig og stedfæstelse foregår typisk derfor ud fra brug af luftfotos/ tekniske kort, historiske oplysninger og undersøgelsesresultater vedr. stofindholdet i boringer, poreluftspyd mv. De ejendomsmæssige forhold herunder relation til bygningerne på ejendom spiller en vigtig parameter i administration og præsentation af disse jordforureningsdata hos myndighed. Det er derfor vigtigt at der ses på mulige tiltag, der kan imødekomme nogle af de problemstillinger den nuværende nøjagtighed i matrikelkortet medfører i forhold hertil. Region og kommune ønsker at kunne foretage en præcis stedfæstelse af jordforurening på den ejendom jordforureningen angår. En sådan stedfæstelse hvor der ønskes skabt relation til pågældende ejendom har 42

43 kun været muligt ved at foretage 2 typer af registreringer: 1) en præcis registrering af jordforurening ved brug af div. datakilder hos region og 2) en relativ registrering af jordforurening i forhold til dennes placering i matrikelkortet. Det betyder faktisk at man har opereret med 2 udgaver af geometriske repræsentationer for en jordforurening. Ved etablering af DKJord vil der fremadrettet kun forekomme én type registrering, nemlig den der etableres ved kilden hos region eller kommune. Det betyder at vi ikke længere har den ønsket direkte geografiske relation mellem matrikelkort og jordforurening, men kun en indirekte relation gennem tilknytning af matrikelnummerbetegnelse til pågældende jordforurening. Det giver helt nye udfordringer i forhold til bl.a. hvordan de ejendomsmæssige relationer til en jordforurening fremover administreres og præsenteres. Ofte vil regionen komme i en situation hvor, der er uoverensstemmelse mellem den fysiske placering af jordforurening og den ejendomsmæssige placering. I nogle tilfælde vil jordforurening komme til at ligge fejlplaceret på nabomatrikelnummer. Det medfører utilsigtet merarbejde, ventetid og tilpasninger af regions arbejdsprocesser (eksempelvis skrumpning af data for at imødekomme en bedre tilpasning mellem forureningsgeometri og matrikelgeometri; ufleksibel opdateringsproces etc.) For at imødekomme disse situationer fremadrettet bør det overvejes hvordan man bedre kan udnytte den kvalitetskontrol, der reel foregår hos region i forbindelse med deres registreringsproces. Der bør ses på mulige tiltag i forhold til løbende at kunne modtage oplysninger fra region vedrørende konstateret fejl herunder proces for rettelse af indkomne fejl på en smidig og effektiv måde. Ligeledes bør der igangsættes tiltag til mere generelle kvalitetsforbedringer af det matrikulære geografiske grundlag, som samtidigt sikrer en højere integration herunder sammenhæng med øvrige udvalgte referencedata såsom udvalgte FOT objekter og de fællesoffentlige administrative grænser (DAGI). Der er sket en udvikling indenfor disse referencedata særligt i forhold til anvendelse af højere nøjagtighedskrav på data, som gør at man nu i langt højere grad vil kunne begynde at se på mulige relationer på tværs af data herunder bedre udnyttelse af ajourføringsprocesser. Ovenstående vil ydermere kræve en redefinition af det velkendte matrikelkort og dets ønsket rolle fremadrettet, som det matrikulærgeografiske referencedatasæt. 43

44 Brug af metadata Regionen efterspørg en bedre og mere intuitiv adgang til historiske data. F.eks. via en funktion hvor man kan bladre tilbage og se matrikulære ændringer for et jordstykke eller se udstrækning på et givent tidspunkt. Ligeledes har regionen et ønske om adgang til metadataoplysninger som kan forklare årsag til angivet matrikulær ændringsdato. Forretning (processer, workflows, roller, ansvar) I forbindelse med analysearbejdet og det efterfølgende specificeringsarbejde af DKjord, blev det klart for de involverede at sammenhængen mellem de enkelte jordforureningsgeometrier og det matrikulære grundlag medførte nogle udfordringer som DKJord var nød til at forholde sig til i forhold til forretnings- og it arkitekturen for systemet: Det matrikulære geografiske referencegrundlag er et dynamisk grundlag, der bliver ændret når der sker matrikulære ændringer ved udstykninger og sammenlægninger af arealer (matrikler) m.v. Der kan ske tekniske ændringer af grundlaget (opretning), når der fremkommer bedre opmålingsdata til grundlaget. Der findes områder, som for eksempel ældre byområder, grundlagets skelgrænser ikke er i overensstemmelse med de faktiske brugs- og ejendomsgrænser. Ovenstående forhold bevirker, at en automatisk sammenligning (overlayanalyse) mellem forureningsgeometri og det aktuelle matrikulære grundlag ikke altid ville resultere i en korrekt oversigt over de matrikler, hvor regionen skal orientere grundejeren, som en del af sagsbehandlingen i forhold til Jordforureningsloven. Derfor har man været nødsaget til at sikre at der i DKJord for hver lokalitet med forureningsstatus V1 eller V2 både er et tema med forureningsgeometrier, der beskriver den geografiske udstrækning af forureningen og en matrikelliste, der beskriver de matrikler, der er omfattet af jordforureningen og hvor grundejeren er orienteret i forhold til Jordforureningsloven. 44

45 Figur 12 viser et eksempel på, hvordan uoverensstemmelse mellem matrikler i forhold til det matrikulære grundlag og de faktiske ejendomsgrænser (skel) i virkeligheden påvirker hvilke matrikler, der er omfattet af forureningsgeometrien. I dette eksempel betyder de faktiske ejendomsgrænser, at matrikellisten omfatter nogle andre matrikler end dem, som fremkommer ved en automatisk sammenligning af forureningsgeometri og det matrikulære grundlag. Man har med denne valgte løsningsmodel kunne imødekomme kravet om at der sikres etablering af en indirekte reference mellem den enkelte jordforurening og de pågældende matrikelnumre. Men den valgte løsningsmodel har også medført at der måtte peges på en mere semiautomatisk proces, hvor sagsbehandleren må ind og vurdere de faktiske forhold frem for den oprindelige model med brug af automatisk sammenstillingsproces til løbende generering af de ovenfor nævnte matrikellister. Det medfører at opdateringsprocessen mellem det matrikulære grundlag og jordforureningsdata forbliver asynkron/ forskudt. Der bør ses på hvordan der kan opbygges mere smidige og synkrone processer i forhold til at sikre kontinuitet mellem referencegrundlaget og jordforureningsdata. Ligeledes gør regionen opmærksom på at de i stor udstrækning i deres registrering af jordforureninger både tager udgangspunkt i det matrikulære geografiske grundlag og FOT bygningstema og at begge datasæt giver dem udfordringer i forhold til udførelse af registrering, da det matrikulære grundlag i udvalgte områder er for upræcist i forhold til de faktiske forhold og at FOT bygningstema ligeledes i udvalgte områder oftest findes for unøjagtigt og ufuldstændigt, hvorfor regionen ofte vælger at ty til ortofoto. Med reference til forretningsafsnittet hvor proces for Region oprettet ny lokalitet blev præsenteret, er der følgende tiltag som kunne iværksættes i forhold til at kvalitetsforbedre og effektivisere proces: Det er regionen der er ansvarlig for at der foretages en korrekt tilknytning af gældende matrikelnumre til pågældende forurening gennem dannelse af de tidligere nævnte matrikellister. Det stiller krav til at region har nem adgang til et aktuelt matrikelgrundlag. Ligesom det stiller krav til services som kan understøtte en mere automatiseret og målrettet opdatering af egne jordforureningsdata i forhold til ajourført grundlag. Ajourføring af jordforureningsdata som følge af opdatering og kortforbedring af grundlag vil kunne løses på følgende måder: 45

46 1. KMS leverer et opdateret eller forbedret grundlag i form af +/- data til DKJord, som udfærdiger en ny liste med berørte jordforureningsdata til region, som derefter ajourfører jordforurenings-data. 2. KMS leverer et opdateret eller forbedret grundlag i form af +/- data til region, som udfærdiger en ny liste med berørte jordforureningsdata og derefter ajourfører jordforureningsdata. 3. Den praktiserende landinspektør ajourfører matrikellisterne til de enkelte jordforureningsdata, som et led i den matrikulære proces. De ajourførte matrikellister sendes til DKJord og regionerne godkender dem. 4. Regionerne bliver allerede ved deres sagsbehandling af jordforurening opmærksom på at matrikelkortet vil blive ændret (Forudsætter at region har adgang til de matrikulære data vedr. skel under tilblivelse). Regionen kan derfor på baggrund af landinspektørens skel under tilblivelse tilrette matrikelliste til jordforurening. I dag kan regionen først tilgå matrikulære ændringer når den matrikulære sag er blevet registreret i matrikelsystemet hos KMS. Som tidligere nævnt er det med det nuværende matrikelkort ikke muligt at foretage fuldautomatisk opdatering af matrikellisterne for jordforureningsdata i DKJord, da det kræver en manuel vurdering af sagsbehandler for at sikre at der ikke kommer nabomatrikler med pga. forskel i de ejendomsmæssige og faktiske forhold. Det skal overvejes hvilke muligheder der er for regionen at foretage en bestilling af en kortopretning i områder, hvor matriklen er for unøjagtig i forhold til de faktiske forhold. I forhold til en yderligere effektivisering af ajourføringen herunder sikring af sammenhæng i forhold til andre udvalgte referencedata, som typisk indgår i administrationen af data hos sektoren, bør det overvejes hvilke fordele der kan være i at samkøre herunder sikrer større sammenhæng i opdateringsprocesserne mellem matrikelkort og udvalgte FOT data. For at sikre at processerne mellem de forskellige aktører vil foregå effektivt og understøtte hurtig og nem adgang til aktuelle data, skal der arbejdes med følgende tiltag på området (se fig. 13): o o o o o Der skal sikres adgang til aktuelt referencegrundlag hos regionerne Der skal sikres adgang til matrikulære data under tilblivelse hos regionen Der skal sikres adgang til DKJord data for den matrikulære proces Der skal sikres adgang til DKJord data for anvendelse i KMS services Der skal sikres adgang til relevant information mellem landinspektørerne og regionerne, som sikrer en kvalitativ og effektiv sagsbehandling af data hos de 2 institutioner. 46

47 Sikre aktuelt grundlag adgang til matrikulære data under tilblivelse Styrke kommunikation Sikre adgang til DKjord data Figur 13: Dataflow mellem DKJord, Region, Kommune, KMS og øvrige interessenter Applikation (Service-, informations-, applikationsarkitektur) Med afsæt i de skitserede forretningsprocesser under afsnit Forretning og de foreslået løsningsmodeller beskrevet ovenfor vedrørende ajourføring af jordforureningsdata, som følge af opdatering af det matrikulære grundlag skal der ses på følgende applikations- og servicemæssige tiltag: - Udstilling af opdateringsservices, som sikrer levering af brugerspecificeret ændringer. Ligeledes udstilling af service, som muliggør flagning/ mærkning af data som bliver berørt af opdatering. - Udstilling af services som sikrer at metadata kan gøres tilgængelige i en forståelig og oversigtlig form og sikrer at metadata kan integreres i brugernes forretningssystemer. Ligeledes sikre services, som kan imødekomme ønske fra regionerne om en bedre og mere brugervenlig adgang til historiske oplysning for et jordstykke. - I forhold til løsningsmodel 3 hvor den praktiserende landinspektør foretager opdatering af matrikellister til jordforureningsdata skal udvikles services, som sikrer den praktiserende landinspektør adgang til og opdatering af de matrikellister, der er gældende for de enkelte jordforureninger i DKJord. - Udstilling af service overfor regionerne, som muliggør at de kan tilgå matrikulære data vedr. skel under tilblivelse til at sikre at disse ændringer medtages i deres sagsbehandling omkring jordforurening. - Udstilling af service som muliggør at region kan foretage løbende indberetning af fejl i det matrikulære grundlag i forbindelse med deres egen sagsbehandling af jordforureningsdata. 47

48 Ydermere skal der ses på udvikling og udstilling af services, som understøtter en bedre orientering af brugerne vedrørende hvilke geodataservices KMS kan tilbyde. Ligesom der efterspørges adgang til yderligere information vedrørende optimal brug af funktionerne i webmatriklen, samt om nye tiltag i servicen. Regionerne ønsker også en nemmere adgang til at kunne indmelde forslag til forbedringer og nye funktioner. Opsamling Det blev sagt indledningsvist at der er en interesse på fælles offentligt niveau at gøre udvalgte sektordata tilgængelig for andres anvendelse i sammenhænge med øvrige geografiske data såsom lokalplaner, miljødata, bygningsdata. Og at skulle imødekomme en sådan anvendelse vil stille helt nye krav til matriklen som geografisk referencedata. Nedenfor er gengivet de primære udfordringer, som har været belyst her i casen og som det vurderes at der bør arbejdes yderligere med i forhold til at sikre en værdiforøgelse hos brugen: - Se på hvordan man bedre kan udnytte den kvalitetskontrol, der reel foregår hos region i forbindelse med deres registreringsproces. Der bør ses på mulige tiltag i forhold til løbende at kunne modtage oplysninger fra region vedrørende konstateret fejl herunder proces for rettelse af indkomne fejl på en smidig og effektiv måde. - Igangsættelse af tiltag til mere generelle kvalitetsforbedringer af det matrikulære geografiske grundlag, som samtidig sikrer en højere integration herunder sammenhæng med øvrige udvalgte referencedata såsom udvalgte FOT objekter og de fællesoffentlige administrative grænser (DAGI). - Valget af en mere semiautomatisk proces til løbende generering af de tidligere nævnte matrikellister, har medført en knap så smidig opdateringsproces mellem det matrikulære grundlag og jordforureningsdata. Der bør ses på hvordan der kan opbygges mere smidige og synkrone opdateringsprocesser i forhold til at sikre kontinuitet mellem referencegrundlaget og jordforureningsdata. - Der udestår forsat en nærmere afklaring omkring de fremadrettet krav til præsentation og analyse af matrikulære geografiske data i sammenhæng med jordforureningsdata og evt. andre geografiske sektordata. Hidtil har man kunne foretage en registrering af pågældende sektordata så disse data registreres med egen geometri relativt i forhold det matrikulære grundlag. Men med indføring af digital forvaltning og fælles offentlig anvendelse, så er kravet at udvalgte sektordata skal kunne indgå bredt på tværs af mange sektorer. Og at man ikke ønsker at operere med flere udgave af data for at sikre ensartethed. 48

49 Opsamling Nedenstående afsnit giver et overblik over de udfordringer, som i dag eksisterer i forhold til anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag i en digital forvaltningssammenhæng. Herudover giver afsnittene et overblik over de arkitekturrelaterede områder som projektet har fokuseret på. Som belyst i indledningen benyttes matrikulære data allerede i dag som referencegrundlag i sammenhæng med andre datasæt til både administration, analyse og præsentation. En bredere anvendelse stiller dog øgede krav til både datamæssige teknologiske og styringsrelaterede forhold. De tre nedenstående afsnit giver med udgangspunkt i de gennemgåede cases et overblik over udfordringerne inden for hvert af disse tre overordnede områder. Data (data, datakvalitet og metadata) Nøjagtighed Casen omkring stedfæstelse af servitutter viser, at den absolutte geometriske nøjagtighed er en udfordring i forhold til at administrere på baggrund af det matrikulære grundlag. Muligheden for unøjagtigheder betyder at man enten kan komme til at administrere på et forkert grundlag, eller man som i tilfældet med stedfæstelse af servitutter er nødt til at indføre uhensigtsmæssige modforanstaltninger for at imødegå en forkert datapræsentation. Casen omkring DKJord viser samme udfordring, som det er tilfældet med stedfæstede servitutter. Som en del af sagsbehandlingen skal regionen orientere de berørte grundejere om, at der er registreret en jordforurening på ejernes ejendomme. Som udgangspunkt for denne orientering skal der genereres en matrikelliste med de af forureningsgeometrien berørte matrikelnumre. Denne liste kan genereres automatisk ved en simpel GIS-analyse, men som DKJord-casen viste, så er tre forhold 5 vedr. matrikelkortet årsag til, at listen ikke altid vil vise den korrekte oversigt over berørte matrikelnumre. For at finde frem til de korrekte matrikelnumre skal en sagsbehandler vurdere de faktiske forhold dvs. brugsgrænserne i marken og derudfra finde frem til de berørte matrikelnumre. Man kan således konkludere, at matrikelkortet ikke alene er referencegrundlaget i DKJord, og casen understreger behovet for, at der igangsættes generelle kvalitetsforbedringer af matrikelkortets geometriske nøjagtighed. Herved kan det undgås at andre referencegrundlag (tekniske kort, ortofotos) skal anvendes i en manuel sagsbehandlingsproces for at generere en liste med matrikelnumre berørt af en jordforurening. Metadata Mere forståelige metadata. Casen med SKAT belyste behovet for mere enkle og mere sigende metadata. Dvs. ingen koder som det er tilfældet med kvalitetsklasserne for skelpunkterne (1-3). Teknologi (Service-, informations, applikations- og teknologiarkitektur) Adgang til data Casen omkring SKAT henviser til at adgangen til matrikulære data via on-linesystemer skal forbedres. Når anvendelsen af matrikeldata vedrører analyser i et større område, så kan online-systemerne ikke levere disse store datamængder. Casen omkring DKJord viser, at regionerne har behov for at have adgang til det aktuelle matrikelkort. Dette kan ske ved, at regionerne har adgang til KMS Kortforsyningen og trækker på webkorttjenester til matrikelkortet. Herved kan man undgå fejl i den automatisk genereret matrikelliste grundet de to første punkter øverst på side Se de tre punktopstillinger øverst på side

50 Automatisk opdatering Casen omkring stedfæstelse af servitutter konstaterede endvidere at ændringer i matrikelkortet ved matrikulære ændringer eller kortforbedringer medfører et stort manuelt arbejde ift. at opdatere tilknyttede datasæt. Casen stiller spørgsmålet om man kunne indbygge logik til de tilknyttede datasæt, fx afstand til skel e.l., der muliggjorde en automatisk opdatering. Adgang til ændringer Abonnement- og hændelsesstyring PlanDK vil med fordel kunne ajourføres på baggrund af ændringsdata af matrikelkortet. KMS kan levere et opdateret eller forbedret matrikelkort i form af +/- data til PlanDK som herefter meddeler kommunerne hvilke planer, der skal opdateres. DKJord casen viser, at ajourføring af jordforureningsobjekter som følge af kortforbedringer kan løses ved, at KMS leverer +/- data til enten DKJord eller til den pågældende region. DKJord eller regionen kan herefter udfærdige en ny liste med berørte jordforureningsdata og herefter opdatere data. Historik Stedfæstelse af servitutter belyser behovet for, at KMS udstiller historiske matrikeldata. For at kunne stedfæste en eksisterende servitut, så skal landinspektøren kunne se den matrikulære situation, som den så ud, da servitutten blev tinglyst. DKJord understreger også et behov for at historiske matrikeldata udstilles til KMS s omverden. Regionerne efterspørg en bedre og mere intuitiv adgang til historiske data. F.eks. via en funktion hvor man kan bladre tilbage og se matrikulære ændringer for et jordstykke eller se udstrækning på et givent tidspunkt. Styring (Lovgivning, kontrakt- og aftaleforhold, rådgivning, information) Information om unøjagtigheder Casen omkring stedfæstelse af servitutter angav sidst at en del af problematikkerne ved den absolutte geometriske nøjagtighed i matrikelkortet ligger i en mangelfuld information til både de administrative brugere og hos borgerne i forhold til matrikelkortets absolutte geometriske (u)nøjagtighed. Opdateringsansvar Ansvaret for hvem der skal ajourføre data, når matrikelkortet ændres skal afklares. Casene med PlanDk, DKJord og stedfæstelse af servitutter belyser behovet for dette. 50

51 Bilag 1 Projektbeskrivelse Projektnavn: Anvendelse af matrikulære data som Dato: 18/ referencegrundlag (MatRef-projektet) Projektleder: Christian Thellufsen Version: 1.3 Projektejer: Pia Dahl Højgaard Projektperiode: August 2008 maj 2009 Indholdsfortegnelse Projektets omverden Baggrund Målgruppe Interessentanalyse...52 Projektets indhold Formål Leverancer Aktiviteter Succeskriterier Opmærksomhedsområder (Risici)...56 Projektorganisation...56 Tid, ressourcer og budget Tids/ milepælsplan Ressourcer (tid) Budget (penge)...59 Projektets omverden Baggrund De matrikulære ejendomsdata anvendes i dag hovedsageligt til opgaver indenfor ejendomsret og arealforvaltning herunder registrering af rådighedsindskrænkninger i den offentlige sektor. Herudover benyttes de matrikulære ejendomsdata også i mange sammenhænge indenfor den private sektor. Traditionelt anvendes dataene på mange måder, bl.a. som vurderingsgrundlag i diverse afklarings- og beslutningsprocesser, og som analyse- og beregningsgrundlag i GIS-sammenhænge indenfor både den offentlige og private sektor. De senest år er der dog sket en yderligere udvikling omkring anvendelse af de matrikulære data i forbindelse med opbygning af en digital forvaltning. Vi ser det bl.a. indenfor tinglysningen, hvor servitutterne nu skal geografisk stedfæstes, indenfor byggeforvaltningen, hvor der foretages stedfæstelse af BBR ejendom og indenfor lokalplanlægning, hvor lokalplaner tilknyttes de matrikulære grænser alle eksempler på anvendelse af de matrikulære data som referencegrundlag. Et referencegrundlag, der stiller store krav til en løbende ajourføring af matrikulære data i tæt sammenhæng med andre institutioners datasæt. 51

52 Anvendelsen af matrikulære data i sammenspil med andre data forventes at yderligere øges i takt med at den offentlige forvaltning digitaliseres, opgaver integreres på tværs af serviceområder og nye borgerservices kommer i fokus. KMS skal i tråd med organisationens rolle som infrastrukturvirksomhed i forhold til at facilitere digital forvaltning fremover være klar til at understøtte og rådgive omkring nye behov for anvendelse af matrikulære data som reference. Både i forhold til når nye forretningsmæssige og/ eller når nye tekniske muligheder peger i den retning. Med fokus på opbygning af en fremtidig strategi i forhold til anvendelse af matriklen som referencegrundlag i en digital forvaltningssammenhæng, forslås gennemførelse af aktiviteter vedrørende fastlæggelse af en fremtidig arkitekturmodel for anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag i en digital forvaltningssammenhæng med det mål at lave oplæg til en strategi på området. Fokus i projektet retter sig således mod 1) at definere de eksisterende forretningsmæssige behov, der eksisterer ved brugen af matrikulære data som referencegrundlag i en digital forvaltningssammenhæng, 2) at definere de fremtidige krav, der eksisterer ved brugen af matrikulære data som referencegrundlag i en digital forvaltningssammenhæng, 3) at holde disse op imod hinanden, for herigennem 4) at kunne definere de nødvendige forandringsaktiviteter på området, jf. afsnit 5. Forretnings-arkitekturmodel defineres i denne sammenhæng som en model der danner koblingen mellem en organisations forretning/forvaltning og it-understøttelse. Målgruppe Offentlige myndigheder Nuværende brugere af matrikulære data som referencegrundlag. Projektet vil sandsynligvis på sigt forbedre offentlige myndigheders mulighed for anvendelse af matrikulære data som referencegrundlag på baggrund af bedre services på området, samt en klarere strategi på området. Fremtidige brugere af matrikulære data som referencegrundlag. Projektet vil sandsynligvis på sigt kunne danne grundlag for en udbredelse af brugere af matrikulære data som referencegrundlag på baggrund af den klarere strategi på området som projektet danner grundlaget for at udvikle. Offentlige fora Nytænkningsudvalget vedr. ejendomsdannelse. Projektet vil sandsynligvis kunne danne grundlag for fremtidige strategiske anbefalinger på området. OIO udvalget for stedbestemmende referencedata. Projektet vil sandsynligvis kunne danne grundlag for fremtidige strategiske anbefalinger på området. KMS Direktionen i KMS. Projektet vil gennem et strategioplæg danne grundlag for beslutninger vedr. at udvikle og videreudvikle konkrete services, arkitekturer og processer på det matrikulære område for herigennem at opfylde de overordnede mål i organisationen omkring at udfylde rollen som infrastrukturvirksomhed på geodataområdet. Ledelsesgruppen i MAJ, Anvendelse & Rådgivning, Digital forvaltning & GIS, samt Geografisk Infrastruktur. Projektet vil forbedre fokus i ledelsesgruppen fsva. det interne udviklingsperspektiv på området. Medarbejdere i KMS. Projektet vil generelt forbedre og ensrette fokus blandt medarbejdere i KMS omkring matrikulære datas rolle som referencegrundlag. Interessentanalyse På baggrund af projektets karakter af et internt afklaringsprojekt, jf. afsnit 4, karakteriseres projektets hovedinteressenter i forhold til gennemførsel af projektet hovedsageligt som værende de berørte grupper internt i KMS, samt den brugergruppe der skal analyseres i indsatsområde 3 (jf afsnit 6). På længere sigt 52

53 kan man forvente at en række andre interessenter kan have indflydelse på evt. afledte beslutninger baseret på projektets beslutningsgrundlag, men dette ligger umiddelbart ikke indenfor dette projekts horisont, hvorfor de ikke undersøges her. Interessent analysen er vedlagt som bilag 1 (bemærk at formatet er A3). Hovedkonklusionerne i interessentanalysen er at tildeling og overholdelse af ressourcer i et bredt perspektiv spiller en væsentlig rolle for flere interessenter, ligesom at der er behov for en høj grad af information og dialog gennem projektperioden med flere af projektets interessenter (jf. i denne anledning afsnit 7 omkring succeskriterier for projektet). Projektets indhold Formål Projektets overordnede formål er at udvikle et strategioplæg til direktionen for en fremtidig udvikling af det matrikulære referencegrundlag. Projektet retter sig således ikke mod at udvikle egentlige strategier, arkitekturer og applikationer, men i stedet mod at udarbejde et oplæg for at dette kan ske. Projektet kan på denne baggrund karakteriseres som et internt afklaringsprojekt. Projektets overordnede vision er, at matrikulære data skal være det grundlæggende ejendomsretlige referencegrundlag i forhold til at understøtte en optimal digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor. Med fokus på udbredelse og integration af matrikulære data som referencegrundlag på tværs af den offentlige sektor er projektets primære formål derfor gennem et strategioplæg til direktionen at danne grundlaget for 1) at udvikle og videreudvikle konkrete services, arkitekturer og processer på det matrikulære område, samt 2) i forhold til at danne kommunikationsgrundlaget for at få denne viden udbredt og forankret både internt i KMS, samt i den offentlige sektor generelt og i fremtidige tværorganisatoriske samarbejder. Projektet vil yderligere rette sig mod at evaluere brugen af OIO EA modellen som projektstyringsværktøj i KMS 6. Projektets fokus vil alene være på anvendelse af matrikulære data som referencegrundlag i den offentlige sektor. Leverancer Projektet følger generelt nedenstående forløb. As is To be Analyse af eksisterende forretningsarkitektur. Fokus vil være på en række grundæggende og metodisk repræsentative infrastrukturelementer essentielle for den forvaltningsmæssige benyttelse af matrikulære data som referencegrundlag i en digital sammenhæng, fx opdateringsprocedurer. Analyse af fremtidige forretningsarkitekturmæssige krav. Fokus vil være på brugernes ønsker og forestillinger, samt på de krav og ønsker, der måtte være fra KMS og dennes omverden, fx INSPIRE, OIO Referencedataudvalget, regeringens ønsker om digital forvaltning m.v. 6 Vedrørende evalueringen af brugen af OIO EA modellen, benyttes denne model udviklet af IT- og Telestyrelsen ( i udviklingen af forretningsarkitekturmodellen i projektet (jf. afsnit 5). Forretningsarkitekturmodellen beskriver de forretningsmæssige forhold vedrørende de data, processer og services, som indgår i en sådan arkitektur, hvor matriklen anvendes som referencedata. Da brugen af OIO EA modellen er relativ ny i KMS, vil projektet danne baggrund for at evaluere den fremtidige brug af denne model i organisationen. 53

54 GAP Analyse af forskellen mellem den nuværende og den ønskede forretningsarkitektur. Beslutningsgrundlag Afrapportering af det nødvendige grundlag i forhold til at kunne iværksætte forandringsaktiviteter på området. På denne baggrund er projektet inddelt i 6 hovedindsatsområder, med en række tilhørende underleverancer. Indsatsområde 1 - Projektdesign I forhold til at igangsætte projektet er det nødvendigt at levere en række grundlæggende undersøgelser, herunder definition og afgrænsning i forhold til centrale områder, afklaring af brugen af den overordnede metode for projektet (OIO EA modellen), udvælgelse af kerneinfrastrukturelementer essentielle for at anvende matrikulære data som referencegrundlag (fx infrastrukturen og arkitekturen omkring opdatering af skelbilledet), afklaring af projektets succeskriterier m.v. Indsatsområde 2 - KMS orienteret infrastrukturundersøgelse Med fokus på KMS og dennes omverden undersøges den eksisterende forretningsarkitektur indenfor de udvalgte infrastrukturelementer, samt de forretningsmæssige krav og ønsker, der måtte være fra KMS og dennes omverden, fx INSPIRE, OIO Referencedataudvalget, regeringens ønsker om digital forvaltning m.v. Indsatsområdet indbefatter både en analyse af den mest hensigtsmæssige form for dataindsamling og afrapportering, samt selve dataindsamlingen og afrapporteringen. Den KMS-orienterede undersøgelse vil således indeholde en as is -analyse og en to be -analyse, der dog ikke vil blive opsamlet i en egentlig GAP analyse før i indsatsområde 4. Indsatsområde 3 - Bruger orienteret undersøgelse Med fokus på en række repræsentative brugere fra de forskellige myndigheds- og forvaltningsniveauer indenfor stat, region og kommune, fx Tinglysningssystemet, plansystem.dk, Danmarks Miljøportal etc., undersøges den eksisterende forretningsarkitektur indenfor de udvalgte infrastrukturelementer, samt de forretningsarkitekturmæssige krav og ønsker disse brugere måtte have indenfor de udvalgte infrastrukturelementer. Indsatsområdet indbefatter både en analyse af den mest hensigtsmæssige form for dataindsamling og afrapportering, samt selve dataindsamlingen og afrapporteringen. Den brugerorienterede vil således indeholde en as is -analyse og en to be -analyse, der dog ikke vil blive opsamlet i en egentlig GAP analyse før i indsatsområde 4. Indsatsområde 4 - GAP-analyse Undersøgelserne i indsatsområde 2 og 3 sammenfattes og forskellen mellem den nuværende og den ønskede forretningsarkitektur afrapporteres. Indsatsområde 5 - Strategioplæg Det sidste indsatsområde skal danne grundlaget for at udarbejde et strategioplæg i forhold til at gennemføre forandringsaktiviteter på området. Baggrunden for strategioplægget (afrapporteringen) vil være undersøgelser indenfor følgende områder: Vurdering af udvikling og videreudvikling af services, processer, principper, infrastrukturer og overordnede arkitekturmodeller på det matrikulære geoinfrastrukturområde, og i den matrikulære ejendomsdannelsesproces Vurdering af tiltag for yderligere udbredelse og integration af matrikulære data som referencegrundlag på tværs af den offentlige sektor, herunder forankring i diverse udvalg og bestyrelser Prioritering af de belyste mulige tiltag Udarbejdelse af overordnet konsekvensanalyse på baggrund af de belyste mulige tiltag Udarbejdelse af beslutningsgrundlaget for at danne en informationsplan ift. at informere interne og eksterne interessenter om konsekvenser ved mulige tiltag 54

55 Indsatsområde 6 Evaluering af OIO EA modellen Som afslutning på projektet foretages en evalueringen af OIO EA modellen omkring hvordan projektdeltagerne har oplevet OIO EA modellen i forhold til at præcisere indholdet af processer og leverancer i undersøgelse af en arkitektur i en digital forvaltningssammenhæng. Hensigten er at kunne belyse hvordan modellen bør benyttes i fremtidige projekter i KMS. Antagelser og afgrænsninger Projektets fokus er alene på anvendelse af matrikulære data som referencegrundlag. En anvendelse der kan deles op i to. Hermed menes der for det første brugen af matrikulære data i en ejendomsretlig forvaltningssammenhæng, hvor andre datasæt manuelt eller automatisk registreres og opdateres i tilknytning til det til enhver tid gældende matrikulære ejendomsgrundlag, og hvor en ændring i det tilknyttede matrikulære ejendomsgrundlag således medføre en ændring i det givne datasæt. Denne tilknytningen kan både ske på jordstykke niveau, eller som tilknytning til et enkelt skel. Et eksempel på jordstykke niveau kan fx være en lokalplan, der vedrører en række jordstykker. Et eksempel på skelniveau kan fx være kommunegrænser, der skal følge et givent skel. For det andet menes der brugen af matrikulære data i en analysesammenhæng, hvor der er behov for at kunne sammenstille matrikulære data med andre datasæt udfra opstillede kriterier. Et eksempel kan være en region, der vil lave en analyse af jordforurening knyttet til jordstykker, sammenstillet med landbrugsnoteringer. Det er ligeledes vigtigt at anerkende projektets forankring i MAJ, med det matrikulære fokus der eksisterer i dette område. Der er dog en forventning om, at resultaterne kan benyttes i forbindelse med anvendelse af KMS øvrige datasamlinger som referencegrundlag. Aktiviteter Hovedaktiviteterne er illustreret i projektplanen i bilag 2. Succeskriterier Projektet har en række succeskriterier, der både retter sig mod den løbende afvikling af projektets indsatsområder, mod afleveringen af det endelige beslutningsgrundlag til direktionen, samt mod en kommunikation og dialog omkring projektets fremdrift gennem projektperioden. Nedenstående tabel fremstiller succeskriterierne for de enkelte indsatsområder. Succeskriterierne skal afvikles indenfor tidsangivelsen for de enkelte indsatsområder, jf. projektplanen i afsnit 6. Indsatsområde Succeskriterium 1 Projektdesign Styregruppen har godkendt det overordnede projektdesign 2 KMS orienteret infrastrukturundersøgelse 3 Brugerorienteret undersøgelse Den KMS orienterede infrastrukturundersøgelse er afrapporteret Styregruppen har godkendt afrapporteringen af den KMS orienterede infrastrukturundersøgelse i forhold til opfyldelse af projektets overordnede formål Den bruger orienterede undersøgelse er afrapporteret Styregruppen har godkendt afrapporteringen af den bruger orienterede undersøgelse i forhold til opfyldelse af projektets overordnede formål Der er afholdt dialog med chefgruppen og direktionen omkring projektets formål, fokus, fremdrift og slutleverance (strategioplæg). 4 GAP-analyse GAP-analysen er afrapporteret 55

56 Styregruppen har godkendt afrapporteringen af GAP-analysen i forhold til opfyldelse af projektets overordnede formål Der er afholdt dialog med direktionen omkring projektets fremdrift og slutleverance (strategioplæg). 5 Strategioplægget Strategioplæg er afrapporteret Styregruppen har godkendt resultatet af rapporteringen af strategioplægget i forhold til opfyldelse af projektets overordnede formål Direktionen har godkendt resultatet af rapporteringen af strategioplægget i forhold til opfyldelse af projektets overordnede formål Der er afholdt et gå-hjem-møde omkring projektets resultater 5 Evaluering af OIO EA modellen Opmærksomhedsområder (Risici) Evaluering af OIO EA modellen er afrapporteret Styregruppen har godkendt resultatet af rapporteringen af evaluering af OIO EA modellen i forhold til opfyldelse af projektets formål på dette område Ud fra et overordnet omverdenssynspunkt anses der at være en generel risiko ved ikke at gennemføre projektet. Ved ikke at skabe en sammenhængende fremtidig udvikling på området omkring anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag, anses der at være en risiko for at der parallelle, usammenhængende løsninger til skade for fremtidige digitale løsninger på området. Fokuseres der på de specifikke risici i projektet, angiver risikoanalysen i bilag 3 et øjebliksbillede over de væsentligste risici, der på nuværende tidspunkt er identificeret. Som det kan iagttages af analysen, er hovedfokus, ligesom det var tilfældet med interessentanalysen, på forhold internt i organisationen på baggrund af projektets interne afklaringsformål. De væsentligste konklusioner, der kan aflæses af analysen, er behovet for en grundig løbende information til en række af projektets interessenter, ligesom det er vigtigt at understrege projektets formål og vigtighed overfor brugerne i brugeranalysen i indsatsområde 3. Projektorganisation Projektejer Projektejer er Udstykningschef Pia Dahl Højgaard. Projektleder Projektleder er AC Specialist Christian Thellufsen. Inddragelse af ressourcer og kompetencer Projektgruppen består af følgende faste medlemmer: Lars Erik Storgaard (MAJ) Jørgen Skrubbeltrang (MAJ) Henriette Lisbjerg (MAJ) Poul Bengtson (INFRA) Jens Bo Rykov (LAN) Line Hvingel (AAU) Der etableres yderligere en følgegruppe, hvis kompetencer kan inddrages efter behov: Ulla Kronborg Mazzoli (INFRA) 56

57 Zine Lange (Anvendelse) Thomas Ravn (SOE) Anders Hvas (Digital forvaltning og GIS) Jes Ryttersgaard (INFRA) Arne Simonsen (INFRA) Poul Daugbjerg (SEK) Morten Lind (INFRA) Søren Riff (INFRA) Jakob Hansen (MAJ) Marianne Bengtson (MAJ) Styregruppe Styregruppen består af: Pia Dahl Højgaard (MAJ) Kim Ingemann Christensen (MAJ) Thorben Brigsted Hansen (INFRA) Jens Hollænder (Anvendelse) Styregruppen agerer styringsenhed for både projektet vedr. Anvendelse af matrikulære data som referencegrundlag, samt projektet vedr. Forbedring af matrikelkortet, som begge er forankret i MAJ. Beslutningen er truffet, da de to projekter ligger sig tæt op af hinanden og vil indgå i et naturligt parløb. Ligeledes har begge projekter relation til indsatsområdet vedrørende matriklens udvidede rolle som multifunktionel matrikel. I MAJ arbejdes der pt. på at opbygge en form for programstruktur for disse og øvrige projekter/ aktiviteter, der relaterer til dette indsatsområde Kommunikation Kommunikationen i projektet vedrører alene den interne løbende kommunikation om projektets fremdrift, fokus, resultater m.m. på baggrund af projektets formål som internt afklaringsprojekt. Som angivet i afsnit 7, vil der ske en løbende kommunikation vedrørende dette overfor direktionen, chefgruppen og medarbejderne. Tid, ressourcer og budget Tids/ milepælsplan Tidsplanen er for hovedaktiviteterne er illustreret i projektplanen i bilag 2, samt i nedenstående tabel. 57

58 Fase Milepæl Slutdato Design Indsatsområde 1 Projektdesign Undersøgelser Indsatsområ de 2 KMSundersøgelse Rammerne for analysen er beskrevet, herunder to be forretningsmodel, begrebsmodel, systemlandskab mv. 10. oktober 2008 SWOT er leveret 10. oktober 2008 Projektrelationer til projektet vedr. forbedring af matrikelkortet er afklaret 10. oktober 2008 Metodevalg er afklaret 10. oktober 2008 Kerneinfrastrukturkomponenter er udvalgt og definere Risikoanalyse, interessentanalyse og succeskriterier er afklaret Rammerne for As is systemanalyse er påbegyndt til indsatsområde 2 Metode for undersøgelse og afrapportering er defineret 10. oktober oktober oktober november 2009 Spørgsmål er udfærdiget 15. november 2009 Svar er indsamlet 1. december 2009 Svar er afrapporteret 15. januar 2009 Brugere er defineret og udvalgt 15. december 2009 Metode for undersøgelse og afrapportering er defineret 15. januar 2009 Spørgsmål og fokusgrupper er udvalgt 15. januar 2009 Svar er indsamlet 15. februar 2009 Svar er afrapporteret 15. marts 2009 Indsatsområde 3 Brugerundersøgelse Indsatsområde 4 GAP As is og to be er afrapporteret samlet og GAP er bestemt 15. april 2009 Beslutningsgrundlag 5 Strategioplæg Strategioplæg er afrapporteret og godkendt af 15. maj 2009 styregruppen Strategioplæg er godkendt af direktionen 31. maj OIO evaluering Brug af OIO metode er evalueret 15. maj

59 Ressourcer (tid) Nedenstående giver et estimat over det forventede timeforbrug fordelt på insatsområder, projektdeltagere og områder. Timeforbruget fra deltagerne i følgegruppen er ikke medtaget grundet den store usikker hed på dette område. Deltagere fra denne gruppe forventes dog kun at bidrage med begrænset ressourceanvendelse. Christian Thellufsen (MAJ) Lars Erik Storgaard (MAJ) Jørgen Skrubbeltrang (MAJ) Henriette Lisbjerg (MAJ) Poul Bengtson (GIF) Ulla Kronborg Mazzoli (GIF) Jens Bo Rykov (LAN) Line Hvingel (AAU) Indsatsområde 1 - Metode Indsatsområde 2 - KMSanalyse Indsatsområde 3 - Brugeranalyse Indsatsområde 4 - Gap Indsatsområde 5 - Strategioplæg Indsatsområde 6 - OIO evaluering MAJ 785 GIF 230 LAN 120 AAU 25 Drift Projektet berører ikke evt. driftsspørgsmål. Budget (penge) I budgettet for projektet indgår 3 hovedposter: Konsulentbistand, tilknyttet arbejdet omkring opbygning af forretningsarkitekturmodel herunder krav til infrastruktur Dækning af møde- og rejseaktivitet. Det forventes at der vil blive gennemført et antal besøg hos udvalgte offentlige institutioner. Ligesom det forventes at der vil blive afholdt et antal opsamlings-/ evalueringsmøder med repræsentanter fra den offentlige sektor. Nedenstående tabel fremstiller budgettet for hele projektperioden opdelt i budgetår. 59

60 Art Udgift Tilknytning af konsulentbistand, 80 timer a 1450 kr. ex. moms: kr kr Øvrige udgifter til rejseaktivitet og møder: kr kr kr Nedenstående tabel angiver de estimerede udgifter inkl. timeforbruget fordelt på de forskellige faser i projektet, jf. afsnit 9. Fase Økonomi Design (Planlægning) Konsulentbistand Møder Rejseaktiviteter Timeforbrug kr kr 0 kr kr kr 0 kr 250 Undersøgelser (Gennemførsel) Konsulentbistand Møder Rejseaktiviteter Timeforbrug kr kr kr kr kr 0 kr kr kr kr 425 Beslutningsgrundlag (Afslutning) Konsulentbistand Møder Rejseaktiviteter Timeforbrug kr kr kr kr kr kr

61 Bilag Figurer Følgende figurer og papirer er blevet til gennem projektet. Figurerne og papirerne er placeret ind på EAreolerne for hhv. forretningen overordnet KMS og hhv. forretningen KMS med fokus på anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag (numrene henviser til placeringen i EA reolen). KMS niveau

62 Matrikel niveau Forslag til indsatsområder De fire cases 2, 3, 4 Diskussionsoplæg vedr. det forretningsmæssige fokus 9 5, 6 7 frem mod

63 0: 63

64 1: ORRETNINGSARKITEKTUR FOR MED FOKUS PÅ ORGANISATIONEN SOM STATENS INFRASTRUKTURVIRKSOMHED Opdragsgivere Lovgivere KMS Strategi Rådgive Anvendere Andre myndigheder Samordnende myndigheder Beskikket indsamler Andre offentlige geodatainfrastruktur ejere Aftale Være registreringsmyndighed Standardisere Stille geodata til rådighed Stille infrastrukturkomponenter til rådighed Støttefunktioner Borgere Virksomheder 64

65 2: S S ORRETNINGSARKITEKTUR FOR MED FOKUS PÅ ANVENDELSEN AF MATRIKULÆRE DATA SOM REFERENCEGRUNDLAG Opdragsgivere Lovgivere MIM Temaansvarlige Myndigheder Domstolsst. (Tingbogen) Indsamlere Andre Kommunerne (BBR, ESR, temaer) LSP Regioner (temaer) Temaejere Andre geodata ejere FRB/KBH SKAT (SVUR) Lodsejere Udarbejde strategier Rådgive KMS Eksisterende strategi for anvendelse af matrikulære data som referencegrundlag Juridisk LSP, KBH/FRB Aftale Til hver temaejer Samlet til LSP Reg.mæssigt LSP Være registreringsmyndighed Registret Sagsrelateret ajourføring Fejl- og mangelhåndtering Kvalitetsforbedring Standardisere Indberetning (inkl. kvalitet) Stille geodata til rådighed Ad-hoc leverancer Aftalt Ikke aftalt Registrering (inkl. kvalitet) Stille infrastrukturkomponenter til rådighed Temaejere LSP Anv.mæssigt LSP, Reg.partnere Til hver reg.partner Andre myndigheder Kortet Sagsrelateret ajourføring Fejl- og mangelhåndtering Kvalitetsforbedring Anvendelse Faste leverancer +/- data Total Alle - Fejl- og mangelhåndtering - Trække oplysninger Anvendere Myndigheder Domstolsst. (Tingbogen) Andre BLST EBST Regioner (temaer) SKAT (SVUR) Kommunerne (BBR, ESR, FOT, temaer) Borgere Virksomheder Reg.partnere LSP 65

66 3: TO BE FORRETNINGSARKITEKTUR FOR KMS MED FOKUS PÅ ANVENDELSEN AF MATRIKULÆRE DATA SOM REFERENCEGRUNDLAG Ny strategi for anvendelse af matrikulære data som referencegrundlag Fokus på særligt kvalitetsforbedring i de matr. data Sikrer at matrikulære ændringer formidles videre Fokus på særligt standardisering af indberetningen af eksterne dataejeres datasæt Fokus på at udvikle løsninger, der sikrer levering af aktuelle matrikulære data Fokus på at stille komponenter til rådighed, der sikrer forretningsfordele for alle anvendelsesområder af matrikulære data 66

67 4: 67

68 5: 68

69 6: 69

70 7: 70

71 8: PPLIKATIONSARKITEKTUR FOR MED FOKUS PÅ ORGANISATIONEN SOM STATENS INFRASTRUKTURVIRKSOMHED Strategi Egne web apps CRM ESDH Egne web apps Data leverandør systemer Fælles offentlige systemer Matrikulært basissystem Topografisk basissystem Søkort basissystem Reference basissystem GIS apps Arkiv Andres web apps Andres data modtage systemer Støttefunktioner 71

72 9: TO BE servicearkitektur for matrikulære data som referencegrundlag i KMS INFORMATIONSSERVICES SAGSBEHANDLING BRUGERE Borger Kommunal sagsbehandler KMS sagsbehandler LSP Andre Matrikulær sagsbehandler Tema sagsbehandler BRUGER- SERVICES Bruger WEB-matrikel PlanDK GIS Professionel WEB-matrikel LIMA CAD MIA Andre minimaks sagsklient DATA DATASERVICES FÆLLES- SERVICES Nye metadataservices - Større mulighed for historik, fx søgning i tid - Bedre metadata om kvalitet, hændelsesliv mv. - Bedre mulighed for statistiske oplysninger OIS OIS - Forbedre og udvide +/- services Fx mere specifikke abonnementer - Flere anvendelsesservices Fx RedLine-services Kortforsyningen LDS VisStedet +/- service Matrikelkort- og register Temaer PLF (SUT) PLF (SUT) SUT Hvorfor PLF?? minimaks Andre 72

73 Bilag Brugerundersøgelser 73

74 PlanDK FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov Anvendelse Beskrivelse PlanDK er en GISløsning administreret af By- og Landskabsstyrelsen i Miljøministeriet, der samlet kan udstille hele Danmarks plangrundlag på baggrund af indberetninger fra kommunerne. Ved jordforureningsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2000, blev det bestemt, at der skulle ske en kortlægning af forurenede arealer på to vidensniveauer (1 og 2) Oplysninger om kortlagte arealer skal registreres i matriklen og løbende opdateres. Regionerne foretager i dag registreringerne i samarbejde med kommunerne. Kortet bliver brugt som grundlag til at digitalisere lokalplangrænser på. GK bruger kortet til geokodning af kommunens sager i deres ESDH. En polygon, svarende til det jordstykke hvorpå sagen ligger, genereres og gemmes. Hvis jordstykket ændrer sig ajourføres polygonen ikke. Kortet bliver brugt som grundlag til at digitalisere lokalplangrænser på. Matrikelkortet bruges som baggrundskort i byggesagsbehandlingen som nøgle til at afklare, hvem er ejer, og på hvilke ejendomme bygningerne ligger. Kortet bliver brugt som grundlag i nabotvister, registrering af områder i Natura2000 vha. GPS og analyser sammen med kommunerne, når f.eks. Kongernes Nordsjælland skal defineres. FORM Administration af Planregisteret, PLAN Kortlægning af forurenede og muligt forurenede arealer Fysisk planlægning Administration af Planregisteret, PLAN Fysisk planlægning, Byggesager Drift af statsskovene Datarelation (Direkte/indirekte) Direkte. Herudover eksisterer såkaldte administrative skel ift. plangrænser der går på tværs af jordstykker, fx naturlige grænser i marken, eller vejmidter o.l. Direkte og indirekte. Et areal registreres i KMS på vidensniveau 1, når der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller på andre arealer, der kan have været kilde til forurening på arealet. Typisk bliver hele ejendommen eller matriklen kortlagt på Direkte og indirekte. Lokalplaner stedfæstes direkte til de berørte matrikelnumre. Kommunens sager i deres ESDH geokodes indirekte til matrikelkortet. Direkte. Lokalplaner stedfæstes direkte til de berørte matrikelnumre. Direkte og indirekte Det sidste nye matrikelkort printes ud sammen med ortofotos for at indgå i behandlingen af nabotvister og Natura2000. I samarbejdet med kommunerne

75 PlanDK FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov vidensniveau 1, indtil man ved noget mere præcist om forureningens omfang. Et areal registreres på vidensniveau 2, når der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan være til fare for mennesker og miljø. anvendes matrikelkortet direkte. Procedurer v. matrikulære ændringer PlanDK opdaterer ikke planer ift. matrikulære ændringer. Det er op til kommunerne. Ift. at opdatere udstrækningen af jordforureninger ved matrikulære forandringer er dette generelt efter regionens side noget de selv kan gøre. KMS bør således alene tilrette temaet ved matrikulære ændringer, efter udtalelse fra regionen. (Som det også foregår i dag, red.) Ift. at opdage de steder hvor der er sket opretninger af skelbilledet, ift. at undersøge hvorvidt der skal ske en tilretning af forureningsgrænserne har man ikke faste rutiner for dette i regionen. GK får ikke besked om, når der er udført en matrikulær forandring. De er nød til at lede efter dem selv. Ifølge VB er dette ikke et stort problem, og GK bruger ikke ressourcer på specifikt at lede efter de steder, hvor der er udført forbedringer af matrikelkortet. Når en ny plan skal tegnes kigger sagsbehandleren på de omkringliggende planer og deres placering ift. kortet. Det er vigtigt for byggesagsbehandlingen, at matrikelkortet hurtigt opdateres efter en matrikulær sag, så nye ejendomme fremgår, og byggesagen kan afsluttes. Lyngby-Taarbæk kommunes lokalplaner er angivet til at følge skel lokalplaner skal rettes efter en matrikulær sag. SNS får ikke besked om matrikulære ændringer. Belyste processer Fem forskellige forslag til procedurer Registrering af jordforurening Digitalisering af lokalplangrænser - Registrering af fredskov 75

76 PlanDK FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov ved matrikulære ændringer. Information Information/kom munikation (Ind/Ud) Meget fin løbende kommunikation med KMS, samt løbende information om nye tiltag m.v. BLST har mange gode kontakter i KMS. Indførelsen af minimaks i KMS har sat mange initiativer tilbage ift. PlanDK. Der var et ønske om bedre information fra KMS. Fx kunne man godt i højere grad tænke sig at vide hvilke services der var for at abonnere på data, modtage opdateringer, hvilke geodataservices, der er til rådighed mv. Man kunne godt tænke sig mere information omkring optimal brug af funktionerne i webmatriklen, samt om nye tiltag i servicen. Herudover kunne man godt tænke sig en nemmere afgang til at kunne indmelde ændringsforslag til webmatriklen. Kommunerne står overfor en opgave med at forklare uoverensstemmelsen mellem matrikelkortets skel og eks. hækken i ortofotoet. VB ønsker hjælp til at formulere denne forklaring fra KMS. KMS skal være bedre til at forklare situationen/mulighedern e ved VisStedet. Fx er man meget usikker på hvordan man viser egne data via denne service. Det ønskes, at KMS tilbyder abonnement på nyheder og meddelelser om driftsforstyrrelser på Kortforsyningen. Både ved planlagte systemarbejder og når der konstateres fejl/uregelmæssigheder i den almindelige drift. Ingen kommunikation Data Aktualitet Kommunernes indlæggelse af plangrænser i PlanDK, sker i dag på en lokalkopi af matrikelkortet, der opdateres jævnligt, men uden egentlige faste procedurer. Ønske om mere formaliserede opdateringer, evt. Man modtager ca. hver tredje måned en fuld opdatering på de matrikulære data. Grundet systemmæssige forhold omkring hastighed på netværket mv. er man nødt til at benytte kopidata. Hvis det var muligt ville man gerne have system til system opdateringer meget mere GK får en kopi af matrikelkortet hver 3. måned. Førhen fik de en kopi hvert halve år. Målet er ifølge VB at få en natlig overførsel ved WFS af kortet. Det er vigtigt for byggesagsbehandlingen, at matrikelkortet hurtigt opdateres efter en matrikulær sag, så nye ejendomme fremgår, og byggesagen kan afsluttes. Lyngby-Taarbæk kommune finder det nemmest at have tingene liggende ét sted, Opdateringer følger ikke med i det åbne land kan være et problem i forhold til fredskov 76

77 PlanDK FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov system til system. Lokal kopi benyttes idet der ved eksterne udtræk af mange jordstykker er problemer med at trække matrikelkortet over en WMS tjeneste. jævnligt, fx hver nat. Ifm. længden mellem opdateringerne af de matrikulære data er man nødt til ifm. med udarbejdelsen af boligerklæinger at checke webmatriklen hver gang. Dette opfattes som unødigt brug af ressourcer. Regionen mangler således oplysninger om hvornår temaet sidst er opdateret til brug for ejendomsmæglere mm. som alle har adgang til. Dette sikrer aktualitet af data. Derfor foretrækkes WFS/WMS tjenester. Nøjagtighed Svingende geometriske nøjagtighed ikke et stort problem for kommunernes anvendelse af matrikelkortet som referencegrundlag. I tilfælde af forbedringer burde dette ske i udviklingsområder, dvs. lokalplanområder. Evt. krav til kommunerne. Geometrisk nøjagtighed af de matrikulære data blev ikke opfattet som et problem. VB har haft en enkelt henvendelse fra en borger, som blev forvirret over, at skellet i matrikelkortet ikke var sammenfaldende med hækken i ortofotoet (på GKs hjemmeside). VB vurderer, at problemet med nøjagtigheden er størst ved hævdssituationer, som endnu ikke er afklaret. Der bliver brugt tid på at forklare borgere, at matrikelkortet kan have en varierende geometrisk nøjagtighed. Mange borgere bliver forvirret af uoverensstemmelsen mellem matrikelkortet og ortofotoet på kommunens hjemmeside. Desuden skal opmærksomheden indskærpes løbende hos medarbejderne. Nøjagtigheden er dårlig og et skidt grundlag for afgørelse af nabostridigheder, Natura 2000 og analyser Fuldstændighed Stort problem at PlanDK ikke har adgang til Det opleves som et meget stort problem at sagen vedr. Københavns/Frederiksber VB har oplevet problemer med fuldstændighed hvad Lyngby-Taarbæk kommune oplever ingen problemer med manglende 77

78 PlanDK FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov matrikelkortene i København og Frederiksberg Kommuner. g kommunes matrikelkort endnu ikke er afklaret. angår vejarealer, som ikke er identificeret med en nøgle/matrikelnummer. Dette har givet problemer i analyser etc. fuldstændighed. Tilgængelighed God og for dem passende adgang til matrikelkortet. Dog kunne +/- leverancerne bliver mere stabile. -- VB mener, at det giver tryghed at have data opbevaret lokalt. Herved ved man, at tingene virker og at data nemt kan tilgås. Der er endvidere rygter om, at der er problemer med distributionen af kortet ved WFS. Lyngby-Taarbæk kommune har direkte forbindelse til Kortforsyningen, og henter matrikelkortet her. Sagsbehandlerne oplever dog, at der til tider ikke er forbindelse. Der er problemer med driftsforstyrrelser og dette er ikke holdbart. God online-opkobling Lyngby-Taarbæk kommune vil gerne have mulighed for, at kunne tilgå en ftp-server, hvor ændringerne (ejerlavsvis) kan hentes ned fra. Herved er der bedre mulighed for, at matrikelkortet kan understøtte de forretningsgange, som kræver store datamængder dvs. at der kan arbejdes med eksempelvis et helt ejerlav med matrikelkortet i en analyse el.lign. Lyngby-Taarbæk kommune (Jette) ser stort behov for at 78

79 PlanDK FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov kunne tilgå historiske data tidligere udgaver af matrikelkortet på en nem måde i GIS-løsningen (CBKort). Services og Teknologi PlanDK udstiller en service, der med en lokalplan (geometrien) som input returnerer en liste med de matrikelnumre, som lokalplanen ligger på. Servicen udstilles ikke af KMS (Kortforsyningen), men den trækker på en kopi af matrikelkortet. Ifølge HL overvejes en WFS-service men indtil nu har der været problemer med datamængderne ift. KMSs services. Erfaring med problemer, hvor nogle kommuner har digitaliseret planer på en online WFStjeneste af matrikelkortet og bagefter har meldt planen ind til PlanDK. Når servicen til Ingen data Ingen data Ingen data Ønske om at matrikelkortet kunne fungere som geografisk indgang til Tingbog og at oplysninger herfra var gratis. I dag spildes tid på at opfinde kreative billige omveje. Men det ville være langt mere rationelt at anvende de rigtige data direkte. Dette vil i højgrad gøre arbejdsgangen i sagsbehandlingen lettere. Der efterlyses tjenester til at få kontaktoplysninger til grundejere ved sagsbehandling på grundlag af matriklen. PT er det en bøvlet operation at skulle igennem for at finde ejeroplysninger. Det udtales Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge, til at finde ud af hvem 79

80 PlanDK FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov generering af listen med matrikelnumre kaldes, er der uoverensstemmelse mellem matrikelnumrene i planen og i listen på grund af, at PlanDK bruger en (ældre) kopi af matrikelkortet. HL mener, at det bør være muligt at servicen kan trække på både en online WFS og en kopi af kortet. WFStjenesten skal bruges, når der er tale om en lokalplan med få antal matrikelnumre, og kopi skal bruges, når der er tale om en lokalplan omfattende mange matrikelnumre. Listen som genereres ud fra kopi bør i så fald suppleres med en tekst om, at listen kan være fejlbehæftet som følge af, at en (ældre) kopi af matrikelkortet er blevet brugt til generering af listen. der ejer et jordstykke, hvis ikke jeg skal bruge matrikelkortet Det kan fremme sagsbehandlingen, hvis det bliver muligt at se teksten af fredingskendelsen i forbindelse med den notering som er foretaget i matriklen. Det er nærliggende at kunne nå oplysningerne i tingbogen via matrikelkortet gerne ude ekstra omkostninger. Endvidere en ide i, 80

81 PlanDK FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov hvis servicen udbygges, så den også returnerer den andel (angivet i %), som et matrikelnummer er omfattet af en given plan. Herved kan sagsbehandleren nemt se, hvor stor en del af et matrikelnummer er omfattet af en plan. Brug af matriklen som indgang til andre registre Umiddelbart ingen Umiddelbart ingen Ingen data Ingen data Andet -- Fra regionens side har man dog i flere tilfælde lavet fejl således man har brugt angivelsen skal-følge-skel, selv om dette ikke var tilfældet. Dette har betydet at der i flere tilfælde eksisterer forskellige afgrænsninger i KMS og i regionen. VB mener, at leverandørerne skal inddrages som brugere i projektet. De skal vide, hvordan KMSs services implementeres i deres løsninger, så de kan bruges hos kommunerne. GK vil først købe en WFS, når den er en del af en samlet pakke fra leverandøren. Digitalløsning savnes mellem kommune og landinspektører. Lyngby- Taarbæk kommune ser store potentialer i digital forvaltning på ejendomsdannelsesområdet. Kandidat Placering i bullseye modellen Manuel-laget Kommunernes opdatering plangrundlaget sker Tema-laget. Manuel-laget. Manuel-laget. 81

82 PlanDK FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov manuelt. Evt. kommentarer ift. sporskifte i bullseyemodel PlanDK havde umiddelbart intet ønske om at automatisere processerne omkring opdateringer ved matrikulære ændringer. Det var kommunernes opgave at sørge for dette. -- VB kan muligvis se potentialet i en service, der automatisk ajourfører polygonen for ESDH-sagen. Anvendelse Egnethed som hovedkandidat (argumentér) Beskrivelse Stor egnethed sammen med leverandør + kommune ift. at belyse manuellaget og belyse at der i dette tilfælde nok ikke er belæg for at lave sporskifte til automatiklaget. LIFA LIFA er landinspektørfirma, der med udgangspunktet i de traditionelle landinspektøropga ver med tiden har udviklet sig til også at omfatte Stor egnethed som repræsentant for temalaget, særligt ift. at belyse overgangen til et af de andre lag (DKJord) SKAT SKAT benytter generelt matrikulære informationer til to forskellige ting: GISanalyser og ved vurderingsopgaver. Vedr. vurderingsopgaver sammenkører man data fra en række offentlige myndigheder herunder - EBST EBST arbejder med mange projekter, hvori matrikulære data indgår som et vigtigt element. NytBBR, Diadem og Digital Byggesagsbehandling. KMS, DAGI KMS udgiver og vedligeholder datasættet DAGI, der beskriver en række administrative inddelinger geografisk. Flere af disse grænser er defineret i forhold til matrikelskel. Stedfæstelse af servitutter Stedfæstelsen af servitutter skal primært dokumentere beliggenheden af hensyn til juridiske og retlige forhold. Endvidere er det væsentligt, at registreringen ses i 82

83 PlanDK udvikling af CADog GISapplikationer til de markedets dominerende CADog GIS-platforme. LIFA har særlig kompetence inden for stedfæstelse af lokalplaner gennem firmaetsrolle i udviklingen af PlansystemDK og gennem foreståelsen af driften af de webservices, der tilbydes i relation til PlansystemDK. FUG Region Hovedstaden Kort & Matrikelstyrelsen ift. at lette sagsbehandlernes arbejde i de 30 skattecentre. Samkøringen retter sig mod følgende arbejdsopgaver: Oplysninger om plangrænser, da den enkelte ejendoms plankode (fx land/by) er vigtig ift. ejendomsvurderingen. Salgsoplysninger, da tidligere salgspriser i et område kan benyttes til at fastsætte ejendomsvurderinger. Klager, ift. at se igangværende og afgjorte sager grafisk på baggrund af matrikelkortet. Vurderingsområder, illustrerer vurdering for et givent område gennem farvekoder på de enkelte ejendomme. Planregistrering Gladsaxe kommune NytBBR: Her anvendes data direkte fra matriklen. Det er primært registerdata som har interesse - matr.nr., ejerlav, areal etc. Matrikelkortet bruges kun til at danne sig et overblik. I NytBBR er begrebet Grund 8 indført en grund dannes i en Service, som KMS (KF) udstiller. Herudover anvendes kortet til at lave analyser sammen med bygningstemaet fra kommunernes tekniske kort. Diadem: Diadem trækker på matrikeldataene, som udstiller via OIS. De matrikeldata der er tale om, er temaregistreringerne klitfredede arealer, strandbeskyttelseslinj e, fredskovspligt og landbrugspligt. Herudover bruges matrikelnummer som Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov sammenhæng med det øvrige ejendomsområde og infrastrukturen for kort og geodata. En sammenhæng som vil understøtte, at stedfæstelsen til stadighed forbliver tidssvarende. DSS har myndighedsansvaret for tingbogens indhold herunder for de tinglyste servitutter og bygninger på lejet grund. KMS er statens infrastrukturvirksomhe d for kort og geodata og påtager sig med denne baggrund rollen som udvikler af stedfæstelsesdatabase n (SFDB). SFDB stiller en række services til rådighed til håndtering af stedfæstelser, der kan indgå i 8 En grund i NytBBR benyttes som grundlag til beregning af bebyggelsesprocent. En grund er to eller flere matrikelnumre, som er en del af den samme faste ejendom OG som er sammengrænsende. 83

84 PlanDK FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune søgenøgle til en ejendom. Digital Byggesagsbehandling : Der udvikles en leg og lær -komponent, hvor borgeren kan placere nye bygninger på sin grund og få et indtryk af, hvad der kan lade sig gøre. I denne komponent skal matrikelkortet på forsøgsbasis indgå. Erfaringer må vise, om matrikelkortet skal anvendes i den endelige løsning. Matrikelkortet tænkes primært anvendt som indgang til søgning af ejendomme samt til at præsentere ejendommen for borgeren. Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov tinglysningsprocessern e, således at det sikres, at der til hver en tid er overensstemmelse mellem det tinglyste i tingbogen og det stedfæstede i SFDB. Foruden databasen og servicene har KMS fået udviklet en offentligt tilgængelig hjemmeside til forespørgsel og visning af de stedfæstede servitutter og bygninger på lejet grund. Stedfæstelserne vises med matrikelkortet som baggrund, og den entydige nøgle (anmeldelsesdato og løbenummer) mellem servitut og stedfæstelse og servitutkategorien (over- og underkategori) fremgår af stedfæstelsen. 84

85 PlanDK FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov FORM 9 Ingen Beregning af ejendomsskat Administration af byggetilladelse og byggeanmeldelse Postnummergrænser Administration af tinglysning i Tingbogen Datarelation (Direkte/indirekte ) Procedurer v. matrikulære ændringer og kortforbedringer Belyste processer Anvender ikke selv matrikulære data som referencegrundlag Anvender ikke selv matrikulære data som referencegrundlag Planopdateringer Indirekte Fx klager og vurderingsområder stedfæstes indirekte på de berørte ejendomme Ingen procedurer, da man ikke stedfæster direkte Ingen Administration af OIS, Den Offentlige Informationsserver NytBBR: Indirekte (hvad angår Grund ). NytBBR: Grundene opdateres automatisk (indirekte) Ingen Direkte. De administrative grænser følger i vid udstrækning de matrikulære skel. Advisering fra matr. om ændring via . Herefter tung håndbåren proces. Ajourføring af kommunegrænse Matrikel og ejendomsdannelse Direkte og inddirekte Landinspektørerne skal manuelt opdatere de stedfæstede servitutter ifm. matrikulære sager eller foretagne kortforbedringer. Sker kortforbedringen i KMS skal KMS foretage en opdatering af de stedfæstede grænser. Anmeldelse af ny servitut med stedfæstelse Opdatering af stedfæstelsesdata

86 PlanDK FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov ifm. geometrisk kortforbedring Fordeling af eksisterende servitut ved matrikulær ændring (udstykning) Fordeling af eksisterende servitut ved matrikulær ændring (arealoverførsel) Aflysning af servitut Tinglysning med frist Delvis aflysning af servituts formelle indhold på DSS foranledning Information Information/kom munikation (Ind/Ud) KMS bør orientere brugerne bedre omkring den kvalitet matrikulære data har i KMS, både mht. matrikelkortets generelle manglende geometriske nøjagtighed, men også omkring de SKAT har ikke haft meget kontakt med KMS, men har ikke oplevet problemer i de tilfælde, der har været behov for kontakt. Teknikerne fra SKAT, der har stået for udviklingen af pilotprojektet, var dog ikke bekendt med det store udbud af services og nyhedsopdateringer der ligger på EBST mener det er et stort problem, at statsaftalen og dermed statens adgang til KMS s data ikke er kommunikeret tilstrækkeligt ud. EBST kender ikke den officielle kanal til KMS for at få oplysninger om aftalens indhold og muligheder. Der har været en række interne kommunikationsprob lemer ifm. godkendelse projektets driftsaftale mellem KMS og Domsstolsstyrelsen. ANV-området synes de skulle have været informeret meegt tidligere i processen, 86

87 PlanDK I dag er der ingen feedback var ved indsendelser af kortforbedringer på den service KMS har ift. dette. Hjemmesiden er ikke god nok ift. at kommunikere kortets kvaliteter og problemer ud. Det opfattes endvidere som et væsentligt problem at man ikke var mere åben om alle de problemer minimaks har givet. Man virker til at have berøringsangst overfor de problemer der eksisterer. Endvidere er det et problem at hjemmesiden ikke mere klart fortæller, hvem det er, man skal kontakte, hvis man har konstateret fejl. FUG Region Hovedstaden problematikker, der har været ifm. minimaksprojektet. Ved problemer eller spørgsmål har man typisk gået igennem konsulenterne på pilotprojektet InformiGIS. Planregistrering Gladsaxe kommune EBST (ifm NytBBR) har påvist fejl i matrikelkortet for kommunerne og både KS og kommunerne vil hellere end gerne gøre KMS opmærksom på disse fejl. De ved bare ikke hvordan de skal gøre det! EBST er bekendt med indberetningssiden til fejl og mangler, men EBST kan ikke finde den på KMShjemmesiden Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov mens projektgruppen føler at det har været meget vanskeligt at få ANV i tale. Vedr. kommunikationen ned Domsstolsstyrelsen er de selvfølgelig blevet inddraget og hørt i det nødvendige omfang, men generelt kan man sige at Domsstolsstyrelsen dybest set ikke har haft et behov for projektet, hvorfor ønsket om kommunikation fra denne kant har været på et absolut minimum. Vedr. kommunikation med landinspektørerne har dette generelt været godt ift. samarbejdet med PLF. Ansvaret for kommuikationen med de enkelte landinspektører har dog været lidt uklart. Man har i 87

88 PlanDK FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov projektgruppen synes at ansvaret lå hos PLF, og oplevet at der ikke altid er blevet informeret godt nok ud til landisnpektørerne. Data Aktualitet LIFA har i deres arbejde oplevet at de forskellige distributionsmetod er i KMS ikke indeholder de samme data, ftp, WFS, WMS, webmatriklen mv. Sammenholder man dette med at flere andre systemer ligeledes ikke opdateres på nuværende tidspunkt, fx OIS, er det i dag meget uklart hvilke data der er gældende, samt det er forhold der er med til at svække tilliden til de matrikulære data og distributionssyste mer. I øjeblikket benytter man en lokal kopi af matrikelkortet, der opdateres ca. 2 gange om året. Diadem: De matrikulære oplysninger fås via OIS EBST mener ikke, at forsinkelsen på opdateringen af OIS er et stort problem. Målet er at opdateringen skal ske dagligt. DAGI-temaerne ajourføres når der modtages besked om matrikulære ændringer. Evt. forsinkelser i ajourføringen af matrikelkortet medfører også forsinkelser i DAGI. Ingen udeståender LIFA havde oplevet at 88

89 PlanDK strandbeskyttelsesl injerne i Arealinfo og matrikelkortet ikke var sammenfaldende. FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov Nøjagtighed LIFA var generelt af den holdning at nøjagtigheden var en meget væsentlig faktor ift. brugen af matrikulære data som referencegrundlag. I denne anledning var det et væsentligt problem at landinspektørerne i dag ikke havde nemmere adgang til at indsende forbedringer til den geometriske nøjagtighed. I dag skulle det ske gennem en MIA sag, hvilket afholde de fleste fra at gøre dette ifm. den omstændige proces ved dette. Generelt mente LIFA at man i KMS burde satse på de Geometrisk nøjagtighed er ikke et problem, idet oplysninger refereres indirekte til matrikelkortet, og arealstørrelser trækkes fra matrikelregistret. Vedr. viden om den geometriske unøjagtighed var det interviewpersonernes synspunkt, at denne viden var ganske udbredt blandt sagsbehandlerne hos SKAT. En udsigt på 5 år til et forbedret matrikelkort vil have betydning for mange af EBST s projekter. DIADEM: Det er aftalt i styregruppen, hvori alle ansvarlige for datasamlinger indgår, at hvis der er fejl i data, så får den dataansvarlige balladen. En infoknap i løsningen henviser til de enkelte dataansvarlige. Forslag om at skellenes nøjagtighed kan udtrykkes ved farver eller stregtykkelse derved kan brugerne nemmere se, hvilken geometrisk nøjagtighed de enkelte skel har. Digital byggesagsbehandling 1. Usikkerhed/unøjagtighed i den geografiske gengivelse af skelbilledet. Den geografiske gengivelse af skelbilledet i matrikelkortet kan være behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden kommer tydeligst til udtryk, når skelbilledet kombineres med andre geografiske temaer, f.eks. vandløb, skovgrænser, vejmidter etc. For at minimere de mest åbenlyse geografiske fejl i skelbilledet, gennemgår DAGI-temaerne en tidskrævende håndbåren proces, hvor grænserne flyttes fra den juridisk gældende placering - dvs. i skellet - til at følge evt. tætved-liggende topografiske objekter, så f.eks. en vejs kommunale tilhørsforhold gengives korrekt. Problemerne med geometrisk nøjagtighed er et væsentlig udfordring ift. stedfæstelse af servitutter på matrikelkortet. Uoverensstemmelsern e mellem matrikelkortets angivelse af ejendomsgrænserne og skellenes beliggenhed i marken har gjort det nødvendigt at indføre en særlig betegnelse, RA. Betegnelsen skal anvendes i de tilfælde, hvor en stedfæstelse bestemt absolut med systemkoordinater (A) som følge af lokale unøjagtigheder i matrikelkortet ikke kommer til at ligge på det matrikelnummer, hvorpå servitutten er tinglyst. 89

90 PlanDK områder hvor der først skete en digitalisering udfra de gamle matrikelkort, da procedurerne i starten var for dårlige. Dette kunne man evt. oprette via ortofoto. FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune : Projektet har stor interesse i, at nøjagtigheden af matrikelkortet forbedres. I løsningen skal bygningerne fra kommunernes tekniske kort og de stedfæstede rådighedsindskrænkni nger fra DMP vises sammen med matrikelkortet. EBST ser et behov for, at nøjagtigheden tydeligere fremgår af kortet der skal vises en rød lampe for brugeren, hvis skellene har en meget dårlig nøjagtighed. Det aftaltes, at EBST skal videregive erfaringerne med nøjagtigheden af matrikelkortet til KMS, som derefter kan bruge dem videre. Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune 2. Skelbilledet er statisk. Skelbilledet fastholdes principielt, som situation var, da opmålingen blev foretaget. Det giver især problemer, når matrikeldata kombineres med en nutidig kystlinje. DAGI-temaerne må nødvendigvis korrigeres så f.eks. en kommunegrænse er sammenfalden med den aktuelle kystline. SNS - Gribskov Der gælder det princip, at en stedfæstelse altid skal vise beliggenheden af en servitut på det matrikelnummer, hvorpå servitutten er lyst. Det er anmelderens opgave at ændre koordinaterne til stedfæstelsen således, at den ligger rigtigt i forhold til skelbilledet. Stedfæstelsen vil med betegnelsen RA indeholde to koordinatsæt: De relative koordinater (fra skelbilledet) og de absolutte koordinater (fra målingen). Begge koordinatsæt vil fremgå af stedfæstelsen i SFDB. En løsning er at man fokuserer på procedurer hvor landinspektører nemmere end i dag kan forbedre det geometriske 90

91 PlanDK FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov grundlag hvis de finder ovenstående eksempler. Fuldstændighed Ift. fuldstændigheder af fixpunkter i matrikelregistret synes dette at være problematisk idet alle fixpunkter tilsyneladende ikke er tilstede, samt at det ikke på en overskuelig måde er muligt at håndtere/udvælge de forskellige typer af fixpunkter. Uffe Sørensen mente man bare havde lavet en samlet overførsel af punkter fra Valdemar. Opfattes generelt som tilfredsstillende i de leverede data fra KF, dog har man oplevet problemer med at en række adressekoordinater tilsyneladende mangler særligt i Københavns kommune. Besværligt, at KMS ikke kan levere et landsdækkende kort matrikelkortene fra København og Frederiksberg leveres på en CD-rom - meget arbejde at få formaterne til at passe sammen. DIADEM: Det er fatalt, at der ikke kan leveres et samlet landsdækkende kort. Digital byggesagsbehandling : Umiddelbart ikke problem med, at KMS s matrikelkort ikke er landsdækkende. Det skyldes, at løsningen skal implementeres i de enkelte kommuner, som dermed selv skal sørge for, at matrikelkortet kan tilgås i løsningen. Flere DAGI-temaer stopper ved den aktuelle kystlinje denne findes ikke i matrikelkortet København og Frederiksberg ikke muligt at vise stedfæstelserne på matrikelkortet for disse kommuner. Tilgængelighed LIFA mener, jf. afsnittet om aktualitet, at de forskellige måder at hente matrikelkortet på ikke giver den samme version af kortet. Uffe Sørensen siger, at Adgang til data fra kortforsyningen er tilfredsstillende i dag, men var langsom i starten af pilottesten. Problemet med et maksimum på jordstykker gennem kald i kortforsyningen opleves NytBBR: Matrikelkortet hentes til analyserne via KF EBST mener, at denne adgang til kortet virker fint. DIADEM: Matrikeldataene fås via OIS, som er valgt, Der er pt. ingen adgang til matrikulære kortdata. Alle rettelser i skelbilledet aflæses derfor visuelt på en pc skærm, og overføres manuelt efter bedste evne til produktionssystemet bag Udstilles via kortforsyningen. Ingen umiddelbare problemområder. 91

92 PlanDK FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov vi nærmer os en situation, hvor WFS-tjenesten giver den korrekte version af kortet problemet er bare, at tjenesten er for langsom. Der er endvidere en uhensigtsmæssigh ed i, at der leveres alt for mange attributter ud til brugeren, når matrikelkortet hentes. De er svære at tolke. ikke som et problem, da matrikelkortet først kobles på SKAT s system ved en lav målestok. fordi der fås sammenhængen mellem dataene ét samlet sted. Digital byggesagsbehandling : I pilotløsningen hentes matrikelkortet via KF. Når løsningen gøres landsdækkende er det op til de enkelte kommuner at vælge måden til, hvordan de vil tilgå matrikelkortet. EBST vil anbefale kommunerne at bruge KF, således at der altid trækkes på det ajourførte grundlag. DAGI. Services og Teknologi WFS servicen synes at være meget langsom hos brugerne, hvilket afholder flere fra at benytte data gennem denne kanal. Tjenesten stopper med at levere data, når der er leveret objekter, og man får som bruger ingen besked om, hvor mange Man har ikke mulighed for at se metadata på data fra KMS i dag, idet de leveres via en ArcGISserver der ikke synes at kunne levere dette. Fra andet kendskab mener man dog fra SKATs side at metadataene er for komplicerede sådan som de leveres i dag. Der er for mange indforståede koder i materialet. Digital byggesagsbehandling : EBST kan se store muligheder i, at Stedfæstelsesdatabas en integreres i løsningen. God plads til forbedringer De stedfæstede servitutter og bygninger på lejet grund udstilles til brugerne via WMS (WebMapService) eller via WFS (WebFeatureService) - tjenester. Ved at distribuere via webservices kan stedfæstelserne hentes direkte ned i brugernes systemer og anvendes i brugernes 92

93 PlanDK objekter, der mangler, før dataudtrækket er komplet. Det er uheldigt, idet man kan være i den situation, at der kun mangler ganske få objekter man får det bare ikke at vide. FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov arbejdsgange. Herudover kan stedfæstelserne ses på den offentligt tilgængelige hjemmeside, som ligeledes henter stedfæstelserne i SFDB via webservices. DSS har mulighed for at udstille stedfæstelserne på tinglysningens portal/hjemmeside, hvis dette ønskes ligeledes vha. webservicene. Ifm. udviklingen af de nødvendige services til systemet har projektgruppen oplevet probemer med flaskehalse i KMS ift. udviklingen af services til kortforsyningen. Ydermere har man generelt følt at der ikke har været commitment i huset til projektet og at arbejdet er blevet nedprioriteret. En løsning vil være geenrelt at se på hvordan man 93

94 PlanDK FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov håndterer og prioriterer projekter i KMS. Brug af matriklen som indgang til andre registre Ingen Ingen Matrikelbetegnelsen skal bruges som søgenøgle til en ejendom. Nej Ift. at illustrerere matrikelkortets nøjagtighed, var der forslag opppe omkring at opmålte skel blev illustreret med fed og andre med en tynd streg. Ingen Andet Kartografi Uffe Sørensen gav et eksempel med et udsnit af matrikelkortet hvor der på et jordstykke stod to matrikelnumre, fordi et jordstykke omkransede flere jordstykker. Det var således det kosmetiske nr. man kunne se i midten af et andet jordstykke. Der blev ligeledes gjort opmærksom EBST gør KMS opmærksom på, at Den ledende landinspektør ligger inde med mange målinger og beregninger, som KMS vil kunne bruge til forbedring af matrikelkortet. EBST foreslog, at borgere i en by eller område skal få mulighed for gratis at kunne få forbedret matrikelkortet i deres by/område. Dermed kan eventuelle konflikter undgås og Rettighedsspørgsmål et vedr. udstillingen af matrikelkortet igennem stedfæstelsesservice n er tilsyneladende et forhold der ikke er rettighedsmæssigt afklaret. Dette er et problem ift. den borgerrettede brug af matrikelkortet som stedfæstelsesgrundl ag. Envidere har Domsstolsstyrelsens begrænsninger ift. 94

95 PlanDK på at i WMS tjenesten er matr.nre. alt for små og fremstår uldne. LSP-rolle Det blev diskuteret hvorvidt diverse temaer bør opdateres af andre parter end KMS. Uffe Sørensen mente at landinspektørerne ikke burde begynde at opdatere temaer, man kunne dog overveje om man ikke kunne sætte de relevante myndigheder til at gøre det. I disse tilfælde skulle disse dog have bedre muligheder for at få besked om de lokationer, hvor der var sket kortforbedringer/- opdateringer, matrikulære ændringer ift. at foretage opdateringerne. FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune staten vil spare penge ved at undgå skelforretninger. Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov at kunne levere data omkostningsfrit til udstillingsservicen i projektet vist sig at væsentligt devaluere den faktiske nytte af projektets resultater. I den endelige version af udstillingssservicen vil man således ikke kunne se andre oplysninger om den enkelte stedfæstede servitut end evt. kategori, hvis det er en ny eller genstedfæstet servitut (gamle servitutter kan ikke automatisk kategoriseres i Domstolsstyrelsen), samt løbenummer. Vedr. en automatisering af processerne ved kortforbedringer mener projektgruppen ikke at dette kan betale sig da de topologiske forhold ved servitutter er topologisk meget komplicerede. Det er sandsyndligvis nemmere at 95

96 PlanDK FUG Region Hovedstaden Planregistrering Gladsaxe kommune Byggesagsbehandling - Lyngby-Tårnbæk kommune SNS - Gribskov opdatere grænserne manuelt. Der bør være fokus på at forenkle landinspekrtørernes muligheder for enkelt at forbedre den geometriske nøjagtighed i Kandidat Anvendelse Placering i bullseye modellen Evt. kommentarer ift. sporskifte i bullseyemodel Egnethed som hovedkandidat (argumentér) Beskrivelse Ingen Ingen Ingen Præsentationslaget Manuellaget Ingen Umiddelbart ikke egnet KMS, DAGI KMS udgiver og vedligeholder datasættet DAGI, der beskriver en række administrative inddelinger geografisk. Flere af disse grænser er Præsentationslaget Manuellaget Manuellaget Ingen Umiddelbart ikke egnet Grontmij Carl Bro GMCB tilbyder løsninger, hvori matrikelkortet indgår/kan indgå som referencegrundlag. Løsninger er gentegnede ved, at de er webbaserede (webbaseretgis- Bør ideelt set kunne automatiseres i høj grad Stort potentiale mht. udvikling af ajourføringsservices, dertil oplagte muligheder for rationaliseringer i LAN processer. Vejdirektoratet Ønske om mere automatisering fra interessegrupper, men synes umiddelbart at være meget kompliceret ud fra en topologisk betragtning Umiddelbart egnet ift. at vurdere potentiale og cost/benefit ved et sporskifte. Vejdirektoratet benytter generelt matrikulære data i vid udstrækning i forbindelse med anlæg af nye vejstrækninger. Man benytter således fx matrikelkortet som indgang til ejeroplysninger ift. lodsejerkontakt. Herudover benytter man 96

97 KMS, DAGI defineret i forhold til matrikelskel. Grontmij Carl Bro platforme), og at løsningerne anvendes i omegnen af 25 kommuner. Der er tale om: 1. CBKort og 2. Spatial Edit. CBKort er en webbaseret GIS-løsning, som opfylder tre forskellige funktionaliteter: visningskomponent, søgeværktøj og tematiseringsværktøj (analyseredskab). I alle tre funktionaliteter kan matrikelkortet indgå. Spatial Edit er et webbaseret digitaliseringsværktøj, som tager udgangspunkt i eksisterende objekter. Vejdirektoratet matrikulære data ifm. diverse analyser sammen med andre registre, fx ESR, Det Centrale HusdyrbrugsRegister, virksomhedsregistre m.v. Information FORM Adresseadministration?? Ingen Drift og vedligehold af veje og stier Anvender ikke selv matrikulære data som referencegrundlag Datarelation (Direkte/indirekte) Procedurer v. matrikulære ændringer Direkte. De administrative grænser følger i vid udstrækning de matrikulære skel. Advisering fra matr. om ændring via . Herefter tung håndbåren proces. Belyste processer Ajourføring af kommunegrænse Ingen Information/komm unikation (Ind/Ud) Anvender ikke selv matrikulære data som referencegrundlag Anvender ikke selv matrikulære data som referencegrundlag KMS kommunikerer/informerer på en fin måde. KMS skal kommunikere klart ud, hvor mange decimaler i koordinaterne i matrikelkortet, som brugerne skal anvende. Anvender ikke selv matrikulære data som referencegrundlag Ingen Udmærket samarbejde, men man manglede en udvikler indgang på hjemmesiden ift. mange af de tekniske spørgsmål der ofte rejser sig

98 KMS, DAGI Data Aktualitet DAGI-temaerne ajourføres når der modtages besked om matrikulære ændringer. Evt. forsinkelser i ajourføringen af matrikelkortet medfører også forsinkelser i DAGI. Grontmij Carl Bro Der er ingen grund er til at anvende en lokal kopi af matrikelkortet. Alt kan lade sig gøre med webtjenesterne fra Kortforsyningen det handler bare om, at forespørgslerne og systemerne skal opsættes på den rigtige måde, sådan at der kan arbejdes på online data. Vejdirektoratet Meget problematisk at der ikke er konsistens mellem data fra KMS og data fra OIS i øjeblikket. Nøjagtighed 1. Usikkerhed/unøjagtighed i den geografiske gengivelse af skelbilledet. Den geografiske gengivelse af skelbilledet i matrikelkortet kan være behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden kommer tydeligst til udtryk, når skelbilledet kombineres med andre geografiske temaer, f.eks. vandløb, skovgrænser, vejmidter etc. Ingen bemærkninger. Man er fuldt bekendt med den varierende nøjagtighed i matrikelkortet, og sørger der for også i forbindelse med projektopstart at få foretaget en matrikulære berigtigelse og forbedring af de berørte jordstykker. For at minimere de mest åbenlyse geografiske fejl i skelbilledet, gennemgår DAGI-temaerne en tidskrævende håndbåren proces, hvor grænserne flyttes fra den juridisk gældende placering - dvs. i skellet - til at følge evt. tæt-ved-liggende topografiske objekter, så f.eks. en vejs kommunale tilhørsforhold gengives korrekt. 2. Skelbilledet er statisk. Skelbilledet fastholdes principielt, som situation var, da opmålingen blev foretaget. Det giver især problemer, når matrikeldata kombineres med en nutidig kystlinje. DAGI-temaerne må 98

99 KMS, DAGI Grontmij Carl Bro Vejdirektoratet nødvendigvis korrigeres så f.eks. en kommunegrænse er sammenfalden med den aktuelle kystline. Fuldstændighed Flere DAGI-temaer stopper ved den aktuelle kystlinje denne findes ikke i matrikelkortet Stort problem, at der ikke er et landsdækkende matrikelkort - dvs. at KMS ikke har rådighed over matrikelkortene i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Ingen problemer med data Tilgængelighed Der er pt. ingen adgang til matrikulære kortdata. Alle rettelser i skelbilledet aflæses derfor visuelt på en pc skærm, og overføres manuelt efter bedste evne til produktionssystemet bag DAGI. Kendskab til kommuner, som oplever problemer med adgangen til Kortforsyningen det er kritisk, når systemerne baseres på SOA og løst koblede forbindelser. Historiske versioner af matrikelkortet skal blive tilgængelige i onlineservices sådan, at der kan udvikles løsninger, som trækker på de historiske kort. Man benytter både udtræk fra kortforsyningen, der benyttes ifm. specifikke projekter, hvor der sker en samkøring med OIS data, fx ift. at se ejeroplysninger, samt lokale kopier af hele landet, der benyttes til andre GIS-analyser. Visning af metadata for brugerne det er vigtigt, at informationsmængden tilpasses brugernes behov (som kan være forskellige). Services og Teknologi God plads til forbedringer Behov for en abonnementservice til ændringer af kortet. Brugeren kan så angive et geografisk område, som har særlig interesse og derved modtage meddelelser om, når der sker ændringer i kortet i det pågældende område. Der blev rejst forslag om at opbygge en service, der kunne benyttes til at vise de i planlægningsfasen fastsatte ekspropriationsgrænser. Denne service kunne med fordel udvises sammen med de matrkulære grænser, da 3. mand ofte vil kunne have et ønske om at vide hvor de fremtidige matrikulære grænser kunne forventes at gå. Vejdirektoratet havde selv påbegyndt de praktiske overvejelser om dette, fx igennem benyttelse af 99

100 KMS, DAGI Grontmij Carl Bro Vejdirektoratet kortproduktet CBkort. Der var generelt kritik af webmatriklen som produkt. Det virker gammeldags, man kan ikke gå tilbage, der er mange omveje, man får ikke kort at se med det samme. Ydermere var der kritik af at man åbenbart ikke kan se noteringsnummeret i applikationen mere. Brug af matriklen som indgang til andre registre Nej Nøglen til andre register eksempelvis link med matrikelnummeret til OIS.dk kan vises og aktiveres i CBKort. Andet Projektet kan overveje, om brugerundersøgelsen ikke også skal omfatte de private brugere af matrikelkortet som reference. Ja, tingbogen ifm. oplysninger om ejeroplysninger Kandidat Placering i bullseye modellen Evt. kommentarer ift. sporskifte i bullseyemodel Egnethed som hovedkandidat (argumentér) Bør ideelt set kunne udvikles til en 2a Stort potentiale mht. udvikling af ajourføringsservices, dertil oplagte muligheder for rationaliseringer i LAN processer. Er det KMS s rolle at udstille services til brugerne? Eller bør dette overlades til de private GIS-producenter, og skal KMS kun udstille data? Ingen