værd at vide om RygmaRvs- skader
|
|
- Katrine Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 værd at vide om Rygmarvsskader
2 2 værd at vide om rygmarvsskader værd at vide om kronisk whiplash 3 Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarvsskader er en samlet betegnelse for en række forskellige skader på rygmarven, som er den samling af nerver, der løber gennem rygsøjlen fra hovedet og ned til lænden. Rygmarven er en del af centralnervesystemet, og sammen med hjernen styrer den alle kroppens funktioner. Rygmarven udgør derfor en meget vigtig forbindelse mellem hjernen og resten af kroppen, og hvis den beskadiges, kan det blandt andet medføre lammelser af muskler, ændring af følesans og påvirkning af seksualitet, blære- og tarmfunktion. Hvordan viser en rygmarvsskade sig? Når du har været ude for en rygmarvsskade, kan symptomerne være meget forskellige afhængig af, hvordan rygmarven er beskadiget. Ved en komplet skade er forbindelsen gennem rygmarven brudt, hvilket betyder, at følesans og muskelfunktion er fuldstændigt ophævet fra skadesstedet og ned. Personer med en komplet rygmarvsskade har derfor ikke mulighed for at genvinde førligheden. Ved en inkomplet skade kan der stadig være bevaret nogen funktion under skadesniveauet. Pga. bedre behandling i det akutte stadie ses stadig flere inkomplette skader og derfor bevarer flere personer også evnen til bl.a. at gå. Symptomerne er afhængige af på hvilket niveau, skaden sidder. Rygmarvsskadede opdeles i tetraplegikere og paraplegikere. Man taler om tetraplegi, hvis skaden sidder på halsniveau. Her vil både selve kroppen samt arme og ben være lammede. Hvis skaden sidder på brystniveau eller længere nede, taler man om paraplegi, hvor ben og underkrop er lammede. Udover lammelser og føleforstyrrelser kan en rygmarvsskade også medføre: Spasticitet Mange rygmarvsskadede oplever ufrivillige muskelsammentrækninger, såkaldt spasticitet, i varierende grad. Spasticitet skyldes manglende regulering af muskel tonus/spænding fra hjernen. Stress og kulde er nogle af de faktorer, der kan øge spasticiteten i musklerne, mens varme, Hvem og hvor mange? I Danmark er der omkring 3000 mennesker, som lever med følger efter rygmarvsskade, og der opstår ca. 130 nye tilfælde om året. Den hyppigste årsag til traumatiske skader på rygmarven er trafik-, fald-, arbejds- eller sportsulykker. Derudover kan forskellige sygdomme som diskusprolapser, svulster og betændelse i eller omkring rygmarven også forårsage skader på rygmarven.
3 4 værd at vide om rygmarvsskader værd at vide om rygmarvsskader 5 rytmiske bevægelser og vægtbelastning vil kunne nedsætte den. Spasticitet kan behandles medicinsk med eksempelvis baclofen eller lignende præparater. Alternativt kan botoxinjektioner anvendes til blandt andet at nedsætte spasmer i blæren, som kan være årsag til inkontinens. Smerter Mange rygmarvsskadede oplever smerter. Smerterne kan skyldes overbelastning af muskler og led, men mange oplever også neurogene smerter i den del af kroppen, der er lammet. Smerterne kan behandles medicinsk og/eller gennem forskellige fysioterapeutiske metoder samt ved psykologisk smertehåndtering. Problemer med blære og tarm En rygmarvsskade kan give problemer i forhold til blære- og tarmfunktionen. Det kan derfor blive nødvendigt at anvende kateter for at tømme blæren og hjælpemidler eller medicin i forbindelse med tarmtømning. Sår Når du har en rygmarvsskade, er der øget risiko for at udvikle tryksår, da følesansen er nedsat eller ophævet. Et tryksår opstår ved, at knoglen trykker mod det underliggende væv, og da muskelvævet svinder, trykker knoglen hårdere igennem. Tryksår opstår oftest ved, at der sker en forskydning shear af vævslagene samtidig med, at knoglen trykker på vævet. Derfor er det vigtigt at bevare en god siddestilling og være aktiv i siddestillingen. Andre faktorer, der øger risikoen for tryksår, er fugt og varme samt ernæringstilstand. Det er uhyre vigtigt at undgå at få tryksår, da et tryksår kan udvikle sig over meget kort tid, men er lang tid om at hele op. Derfor skal sæderegionen kontrolleres dagligt af en anden person eller af dig selv ved hjælp af et spejl. Et begyndende tryksår viser sig som rødme af huden. Denne rødme skal helst forsvinde f.eks. ved aflastning i løbet af natten. Er rødmen ikke forsvundet om morgenen, er det tegn på vævsskade. Seksualitet og fertilitet Sexlivet kan blive påvirket på forskellige måder som følge af en rygmarvsskade. Den manglende følsomhed under skadesniveauet kan påvirke evnen til at få orgasme og for mænds vedkommende også evnen til at få rejsning og udløsning. Kvinders oplever typisk tørhed i skeden. På trods af dette er det muligt at få et tilfredsstillende sexliv, og både mænd og kvinder har gode muligheder for at blive biologiske forældre. Har du spørgsmål omkring seksualitet eller fertilitet henvises til Sexologisk Klinik eller til Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet. Blodtryk En rygmarvsskade kan påvirke blodtrykket. Generelt bliver det normale blodtryk lavere hos tetraplegikere og paraplegikere med en høj skade - ca. 100/60. Personer med sådanne skader kan desuden blive ramt af et pludseligt kraftigt forhøjet blodtryk, kaldet autonom hyperrefleksi. Symptomer på hyperrefleksi er forskellige og kan f.eks. være, at du sveder, har hovedpine, har en prikkende fornemmelse i ansigtet og halsen, har pletter på huden på halsen og har gåsehud. Du skal være opmærksom på, at en sådan akut blodtryksstigning behandles ved akut indtagelse af nitroglycerin og ved at stoppe den aktivitet, der udløser hyperrefleksi. Det kan være at tømme en fyldt blære. Samtidigt skal hovedet være over hjertehøjde, så personen med hyperfleksi skal op at sidde.
4 6 værd at vide om rygmarvsskader værd at vide om rygmarvsskader 7 Tværfaglig rehabilitering i PTU Hvordan foregår behandlingen? Målet er at opnå så god livskvalitet som muligt for den enkelte ved at inddrage relevante aspekter af tilværelsen. Forløbet planlægges og gennemføres som en tidsbestemt, sammenhængende proces, der løbende evalueres og justeres. For at deltage i et forløb på PTU s Rehabiliteringscenter skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Fire speciallæger i PTU dækker områderne rehabilitering og geriatri, reumatologi, ortopædkirurgi og psykiatri. Den akutte behandling vil ofte foregå på en af landets neurokirurgiske afdelinger, der har særlig erfaring i behandling af rygmarvsskader. Når den akutte fase er overstået, vil den følgende rehabilitering foregå på et af de to specialcentre: Afdeling for Rygmarvsskader, Glostrup Hospital Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg Her vil der være livslang opfølgning, hvor man bl.a. kontrollerer blære-/ tarmfunktion, hud og bevægeapparatet. Når du udskrives fra Glostrup eller Viborg, kan du have behov for fortsat genoptræning/rehabilitering. Det kan foregå som genoptræning hos lokal fysioterapeut eller i PTU s RehabiliteringsCenter, som er et privat specialsygehus med ekspertise i tværfaglig rehabilitering af rygmarvsskadede. Patienter, der er henvist og visiteret til PTU s RehabiliteringsCenter kommer til en indledende undersøgelse ved speciallæge. Herefter sammensættes den tværfaglige behandling ud fra den enkeltes behov.
5 8 værd at vide om rygmarvsskader værd at vide om rygmarvsskader 9 Fysioterapi Først og fremmest er det vigtigt at træne de funktioner, du skal bruge i dagligdagen, dvs. at kunne flytte dig fra stol til seng, vende dig og kunne manøvrere din kørestol ude og inde. Dernæst handler det om at træne konditionen gennem fysiske aktiviteter, hvor pulsen belastes. Det kan f.eks. foregå i bassin, på armcykel, ved kørestolstræning på løbebånd samt ved funktionel el-stimulation på speciel træningscykel (FES). Styrke - og udholdenhedstræning er også vigtig for at vedligeholde eller øge muskelstyrken. Træningen foregår enten i motionscenter eller bassin, men kan også foregå individuelt hos fysioterapeut. Gang- og balancetræning kan være et væsentligt element i træningen, hvis du har en inkomplet skade. Ergoterapi I ergoterapien er der fokus på at træne de daglige aktiviteter, som volder problemer f.eks. påklædning, huslige gøremål, spisning og madlavning. Du kan også f.eks få vejledning om hjælpemidler i forbindelse med brug af spiseredskaber og computer, ligesom du kan afprøve offentlig transport i nærområdet. Derudover tilbyder ergoterapeuterne specifik hånd- og armtræning. Smertebehandling Smerter kan behandles medicinsk eller gennem forskellige fysioterapeutiske metoder. Mange rygmarvsskadede har glæde af akupunktur eller elektroterapi til behandling af overbelastningssmerter. Nogle personer har ligeledes glæde af at lære mindfulness og psykologisk smertehåndtering. Rådgivning Som rygmarvsskadet kan du have brug for at bearbejde din nye livssituation og få støtte og rådgivning i omstillingen til et nyt liv på nye og anderledes vilkår gennem samtaler med en psykolog. Du kan få vejledning om forskellige hjælperordninger, den fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet og hjælp til at kontakte din sagsbehandler i kommunen hos PTU s socialrådgivere. Hvis du har brug for vejledning i, hvordan du klarer de daglige aktiviteter i og uden for hjemmet, kan de rådgivende terapeuter aflægge hjemme- eller arbejdspladsbesøg. De kan også foretage analyse af din siddestilling og vejlede i forhold til kørestol og valg af pude til stolen. Som rygmarvsskadet kan det være vanskeligt at få den optimale kost, så der hverken opstår et for stort vægttab eller overvægt. Derfor tilbyder PTU vejledning ved en diætist. Bandagist PTU s RehabiliteringsCenter samarbejder med bandagister i København og Aarhus, og du kan aftale bandagisttilsyn sammen med den behandlende fysioterapeut eller ergoterapeut.
6 10 værd at vide om rygmarvsskader værd at vide om rygmarvsskader 11 Hvordan lever man med en rygmarvsskade? Dansk Handicap Idræts-Forbund Hos PTU kan du få råd og vejledning om sportsaktiviteter og handicapidræt. Vi samarbejder med Dansk Handicap Idræts- Forbund. En rygmarvsskade indebærer en gennemgribende forandring af livssituation, og det tager tid at acceptere og vænne sig til, at du skal leve med visse funktionsbegrænsninger og muligvis smerter. Få evt. samtaler med en psykolog eller tal med ligesindede for at kunne håndtere forandringen. Det er vigtigt at overveje, hvad der er særligt vigtigt for dig, ud fra de muligheder du har og at prioritere de ting, der giver livskvalitet. Hjem og bolig Boligen skal være tilpasset dig, så du kan komme omkring og fungere i den. Kommunen kan yde hjælp til boligindretning eller boligskift med henblik på at gøre boligen bedre egnet som opholdssted. Kommunen har en forpligtelse til at vejlede og rådgive ansøgeren om hvilken støtte, Lov om Social service 116 berettiger til. Arbejde og uddannelse Det er for mange personer med rygmarvsskade muligt at opretholde et fuld- eller deltidsjob, og der er mulighed for at søge støtte til indretning af såvel bopæl som arbejdsplads. Kontakt kommunen eller PTU s socialrådgiver for at høre om mulighederne. Er du i arbejde og har behov for ændringer i forhold til at komme ind på din arbejdsplads, til at komme til kantinen, på toilet eller andre lokaler, skal du tage kontakt til arbejdsgiveren og jobcentret i kommunen. Er du under uddannelse, skal du have mulighed for at færdes på dit uddannelsessted. Ændringer skal her ske gennem kontakt til uddannelsesstedet eller jobcentret i kommunen. Bilkørsel Det er muligt at komme til at køre bil for langt de fleste med en rygmarvsskade. Det afgørende er, at der er funktion i armene i tilstrækkeligt omfang. En bil kan give mulighed for at leve så normalt et liv som muligt og skåne kroppen for overbelastning. Du kan søge om støtte til bil fra kommunen, men det er ikke alle, som er berettiget til at få en bil. PTU Handicapbiler kan hjælpe med at finde ud af, om der er behov for specialindretning i bilen og påtegninger i kørekortet. Har du ikke kørekort i forvejen, kan du tage kørekort i specialindrettet skolevogn. Handicapbiler samarbejder med PTU s Rehabiliterings- Center om optræning af nødvendige fysiske færdigheder fx at kunne flytte sig til og fra førersædet. Har du som rygmarvsskadet omfattende hjælpeordning, kan det vurderes mest samfundsøkonomisk at lade hjælperne køre bilen. Læs mere på
7 12 værd at vide om rygmarvsskader værd at vide om rygmarvsskader 13 Motion, kost og hjælpemidler Som rygmarvsskadet er det vigtigt, at du passer på dig selv og bruger din krop på en måde, så der er balance mellem kroppens formåen og den belastning, den udsættes for. Regelmæssig træning og fysisk aktivitet kan medvirke til at undgå unødig overbelastning og er ligeledes nødvendigt for at fastholde et optimalt funktionsniveau. Det kan i nogle tilfælde være en fordel at anvende kørestol, ganghjælpemidler, bandager eller skinner for ikke at overbelaste kroppen og dermed risikere unødvendig slid. Hvis du er kørestolsbruger, kan det være svært at forbrænde energi. Derfor er en sund kost vigtig for at undgå overvægt, som vil være en ekstra belastning for kroppen. Udover sund kost er det vigtigt at motionere i dagligdagen i den udstrækning, det kan lade sig gøre, f.eks ved at håndcykle eller deltage i idrætsaktiviteter. Rygning, stress og alkohol De generelle anbefalinger om rygning, stress og alkohol gælder også for rygmarvsskadede. Det er imidlertid særlig vigtigt, at du er opmærksom på de generelle anbefalinger, da mange mennesker med en funktionsnedsættelse kan have et dårligere kredsløb og dermed har større risiko for at få livsstilsrelaterede sygdomme. Endvidere er der større risiko for knogleskørhed, hvis du sidder i kørestol.
8 14 værd at vide om rygmarvsskader værd at vide om rygmarvsskader 15 Mere information PTU s hjemmeside Livtag PTU s medlemsmagasin Foreningen af Rygmarvsskadede i Danmark Dansk Handicapidrætsforbund Handicapidrættens Videnscenter Senfølger efter en rygmarvsskade Selvom du som rygmarvsskadet har forsøgt at følge anbefalingerne for sund livsstil, kan du efter nogle år risikere at opleve senfølger. Det kan være slid på arme og skuldre, hvis du sidder i kørestol eller går med stokke. Det kan være skævhed i ryggen efter mange år i en kørestol. Tal med fysio- eller ergoterapeuten om, hvordan du undgår overbelastning eller korrigerer for evt. skævhed. Knoglerne holder sig stærke, når de belastes, men hvis du sidder i kørestol kan der opstå afkalkning af knoglerne i ben og lænd. Tal derfor med lægen, om der er behov for kalktilskud eller medicinsk behandling. I sjældne tilfælde kan der udvikle sig en cyste, også kaldet Syrinx, ud for det skadede område i rygmarven. Syrinx Pårørende Det kan være en stor udfordring at være pårørende til en person, der har fået en rygmarvsskade. Ofte forventes det, at den pårørende skal være den, der støtter, holder modet oppe og vedligeholder kontakten til resten af familien, hvis den rygmarvsskadede ikke selv har overskud til det. Det kan for nogen være en belastning kan opstå fra få dage til mange år efter ulykken. Symptomerne er meget forskellige; det kan være smerter, nye lammelser, nedsat udholdenhed og fornemmelse af stivhed. Evnen til at mærke kulde og varme kan også være nedsat. Oftest begynder det med smerter, der spreder sig fra skadesområdet. Hvis du får mistanke om, at du har udviklet en syrinx, må du henvende dig til det sted, du går til kontrol, for at blive scannet. Når du har været indlagt på Afdeling for Rygmarvsskader eller Vestdansk Center for rygmarvsskader, får du tilbudt livslang opfølgning, hvor du altid kan henvende dig, hvis der opstå noget nyt. at skulle leve op til forventningerne samtidig med, at man selv er ramt af forløbet. Det kan derfor være godt at få talt med andre om det. Åbenhed og gensidig respekt er generelt en konstruktiv måde at komme videre på. Brug eventuelt denne pjece som udgangspunkt for en snak. Læs evt. mere i PTU s pjece Når din nærmeste har en rygmarvsskade. +82 < < Til maskinel aflæsning Undgå venligst at skrive i nedenstående felt..,.., Dag Måned År Sæt X 4030S DB Kroner Øre Gebyr for indbetaling betales kontant Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre Aktivt Bliv medlemskab for 148 kr. pr. halve kr.148 år pr. halve år Familiemedlemskab kr.198 pr. halve år Støttemedlemskab kr.125 pr. år VEND - vigtig information på bagsiden Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt. Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Fjeldhammervej Rødovre T Fjeldhammervej Rødovre T Indbetaler 8 7 Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse GIRO INDBETALING Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Overførsel fra kontonummer KVITTERING
9 Støt PTU s vigtige arbejde MELD DIG IND I PTU Udfyld venligst nedenstående oplysninger med BLOKBOGSTAVER q Aktivt medlemskab: Du får glæde af vores medlemsfordele, og samtidig støtter du den gode sag Navn: q Familiemedlemskab: Du og en anden i din Adresse: husstand får de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem Postnr.: By: Meld q Støttemedlemskab: dig ind i ptu og få glæde af vores Støt PTU s vigtige arbejde CPR-nr. eller medlemsfordele fødselsdato: og støt samtidig Udfyld venligst den nedenstående gode sag oplysninger med BLOKBOGSTAVER Navn: Telefon: Jeg er: Adresse: q Polioskadet q Rygmarvsskadet Postnr.: By: q Whiplashskadet CPR-nr. eller fødselsdato: Ved familiemedlemskab Navn på familiemedlem Telefon: Jeg Cpr.nr. er: eller fødselsdato q Polioskadet q Familiemedlem Rygmarvsskadet er: q Whiplashskadet Polioskadet q Rygmarvsskadet q Whiplashskadet Ved familiemedlemskab q Ulykkesskadet q Ikke handicappet q Andet Ulykkesskadet q Ikke handicappet q Andet Navn på familiemedlem Dato Underskrift Cpr.nr. eller fødselsdato OBS! Ved betaling via netbank skal anvendes kodelinje 01< < Familiemedlem er: I feltet»meddelelse vedr. betalingen«skal du q Polioskadet q Ulykkesskadet anføre de relevante oplysninger se ovenfor. q Rygmarvsskadet q Ikke handicappet q Whiplashskadet q Andet Dato q Ulykkesskadet q Ikke handicappet q Andet Underskrift OBS! Ved betaling via netbank skal anvendes kodelinje 01< < I feltet»meddelelse vedr. betalingen«skal du anføre de relevante oplysninger se ovenfor. Sammen er vi stærkere -Meld dig ind i PTU i dag I PTU arbejder vi for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over danskere, som lever med alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. For kun 296 kr om året giver et medlemsskab af PTU dig en række fordele, blandt andet: Adgang til PTU s rådgivere bl.a. jurist, socialrådgiver, læge, psykolog Relevant information om forskning, behandling, nye hjælpemidler mv. Medlemsmagasinet Livtag seks gange årligt og nyhedsbrev hver anden måned. Mulighed for at leje en række handicapvenlige feriehuse til attraktive priser Mulighed for at deltage i faglige foredrag, sociale arrangementer og kurser Selvtræning i PTU Fri i Aarhus og Rødovre Sådan bliver du medlem: Gå ind på Ring på tlf Brug girokortet her i brochuren Tekst: Lars Uhrenholt/PTU // Design: ESSENSEN.COM // Foto: Lars Just/PTU // Tryk: Litotryk.dk // 2014 PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKA DEDE Fjeldhammervej Rødovre T
værd at vide om Rygmarvsskader
værd at vide om Rygmarvsskader 2 værd at vide om rygmarvsskader Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarvsskader er en samlet betegnelse for en række forskellige skader på rygmarven, som er den samling af nerver,
Læs mereværd at vide om ulykker
Sammen er vi stærkere -Meld dig ind i PTU i dag I PTU arbejder vi for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som lever med alvorlige skader efter en ulykke eller
Læs mereværd at vide om ulykker
PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller
Læs mereværd at vide om ulykker
værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse
Læs mereNår din nærmeste har en rygmarvsskade
Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereværd at vide om whiplash
Sammen er vi stærkere -Meld dig ind i PTU i dag I PTU arbejder vi for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som lever med alvorlige skader efter en ulykke eller
Læs mereBRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken
BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU
Læs mereNår din nærmeste har post polio
Når din nærmeste har post polio 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR post polio Til DIG SOM PÅRØRENDE Post polio påvirker ikke alene den polioskadede, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig, som
Læs mereværd at vide om polio
værd at vide om polio 2 værd at vide om polio værd at vide om polio 3 Hvad er polio? Polio er en smitsom virus, som i det akutte stadie angriber nervesystemet og kan give lammelser i kroppens muskler.
Læs mereNår din nærmeste har en rygmarvsskade
Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereTVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere
TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan PTU tilbyde kommunernes sygemeldte borgere? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det
Læs mereTil patienter med skade på rygmarven
Til patienter med skade på rygmarven Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarven og nervesystemet. Rygmarven er en del af nervesystemet og spiller en vigtig rolle i forhold til vores muligheder for at bevæge os.
Læs mereHJÆLP I HJEMMET til personer med polio. Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere
HJÆLP I HJEMMET til personer med polio Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere 2 HJÆLP I HJEMMET TIL PERSONER MED POLIO Hjælp i hjemmet til personer med polio Særlige
Læs mereTVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber
TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til forsikringsselskaber 2 TITEL Hvad kan PTU tilbyde danske forsikringsselskaber? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det vigtigt med et godt helbred,
Læs mereværd at vide om polio
PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller
Læs mereBLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken
BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken 2 BLIV FRIVILLIG I PTU PTU kort fortalt PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet
Læs mereSPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter
SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET for Polio- og Ulykkespatienter Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter 2 Tværfaglig specialiseret rehabilitering Specialhospitalet for
Læs mereNår din nærmeste har post polio
Når din nærmeste har post polio 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR post polio Til DIG SOM PÅRØRENDE Post polio påvirker ikke alene den polioskadede, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig, som
Læs merePOLIO.DK. HJÆLP I HJEMMET til personer med polio
POLIO.DK HJÆLP I HJEMMET til personer med polio 2 HJÆLP I HJEMMET til personer med polio Til visitator, hjemmesygeplejerske, ergoterapeuter, social- og sundheds assistenter/-hjælpere Særlige forhold ved
Læs mereMotion. for polioramte
Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereNår din nærmeste har en ulykkesskade
Når din nærmeste har en ulykkesskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade Til DIG SOM PÅRØRENDE En ulykkesskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereVi arbejder for at skabe bedre livsvilkår for spastikere. Spastikerforeningen - en forening i bevægelse
Vi arbejder for at skabe bedre livsvilkår for spastikere Spastikerforeningen - en forening i bevægelse Vi sætter vores fingeraftryk Spastikerforeningen er en huma nitær medlems organisation, som arbejder
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereDu gør en forskel. Støt lungesagen.
Du gør en forskel Støt lungesagen www.lunge.dk Bliv støttemedlem eller send dit bidrag Lungesygdomme er i kraftig vækst og det at være ramt af en lungesygdom er ødelæggende for livskvaliteten. I Danmark
Læs mereGODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter
Læs mereDINE MEDLEMS- FORDELE
1 DINE MEDLEMSFORDELE BRUG DINE MEDLEMSFORDELE 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik
Læs mereværd at vide om whiplash
værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,
Læs mereDINE MEDLEMS- FORDELE
1 DINE MEDLEMSFORDELE BRUG DINE MEDLEMSFORDELE 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik
Læs mereDINE medlems- fordele
DINE medlemsfordele 1 Brug dine medlemsfordele 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik
Læs mereTVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere
TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan vi tilbyde kommunernes sygemeldte borgere? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det
Læs mereSPECIALHOSPITALET.DK. MOTION for polioramte
SPECIALHOSPITALET.DK MOTION for polioramte 2 MOTION FOR POLIORAMTE Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereVÆRD AT VIDE OM RYGMARVS- SKADER
VÆRD AT VIDE OM RYGMARVS- SKADER 2 VÆRD AT VIDE OM RYGMARVSSKADER Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarvsskader er en samlet betegnelse for en række forskellige skader på rygmarven, som er den samling af nerver,
Læs merePOLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay
POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin
Læs merePAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent
PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi
Læs mereSenfølger af Polio og Post Polio Syndrom
Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel
Læs mereVærd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent
Læs mereMidt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation
Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,
Læs mereNår din nærmeste har whiplash
Når din nærmeste har whiplash 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR WHIPLASH Til DIG SOM PÅRØRENDE En whiplashskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig,
Læs mereMedlemsundersøgelse 2009
Spg. 1. Er det korrekt, at du er medlem af PTU? Ja 100 100% Nej 0 0% Spg. 2. Hvor længe har du været medlem af PTU? Under 1 år 4 4% 1-2 år 4 4% 3-5 år 11 11% 6-8 år 15 15% 9-12 år 22 22% 13-15 år 11 11%
Læs mereKort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt
Læs mereUndervisning i varmtvandsbassin
05-2010 Med øvelser Færre syge Gigtforeningen kæmper for et samfund, hvor færre er plaget af smerter og nedsat fysisk funktion Undervisning i varmtvandsbassin Gigtforeningens Oplysningskredse Bedre liv
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271
3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder
Læs mereKort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt
Læs mereVandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen
Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld
Læs mereTil patienter opereret for Tethered Cord
Tlf. 8949 3390 Til patienter opereret for Tethered Cord Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 1/2009-0935 patientinformation NeuroKIRURgisk afdeling nk ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation
Læs mereTVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber
TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til forsikringsselskaber 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan vi tilbyde danske forsikringsselskaber? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det vigtigt med et
Læs mereNÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs mereKvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Læs mereLIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen
LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen Emner i oplæg Hvor ser vi usynlige skader? eksempler Hvad
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereInformation og vejledning efter stabiliserende rygoperation
Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation Til patienter, der har fået foretaget uinstrumenteret stabilisering af lænden eller er stabiliseret over få led Side 1 af 6 Fysio- og Ergoterapi
Læs mereINFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER
INFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER 02 Hvad er apopleksi? Alle kan blive ramt af apopleksi (slagtilfælde) unge som gamle. Apopleksi er en pludselig opstået neurologisk skade, der sker på grund af nedsat
Læs mereLov om Social Service 86
KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes
Læs mereSEX OG ÆLDRE. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SEX OG ÆLDRE AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Kroppen ændrer sig med alderen Kroppens funktioner ændrer sig livet igennem, men der er intet der tyder på at kvaliteten af sexlivet bliver dårligere
Læs merePolio,postpolio og behandling. Et liv i balance
Polio,postpolio og behandling Et liv i balance Disposition for i aften: Polio: sygdom årsag og forløb Postpolio: hvad er det? Postpolio: de enkelte symptomer Pause Behandling af Postpolio Akut polio: hvad
Læs mereSCOPA- AUT. 1. I den sidste måned, har du haft svært ved at synke, eller fejlsynket? Regelmæssigt
SCOPA- AUT Med dette spørgeskema vil vi gerne undersøge i hvilken grad du indenfor den seneste måned har haft problemer med forskellige legems funktioner som f.eks. vandladning, eller usædvanlig svedtendens.
Læs mereOPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD
OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har udviklet
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereVelkommen til Rehab Syddjurs
Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs Rehab Syddjurs er videnscenter for borgere med en erhvervet hjerneskade. Vi har som opgave at tilbyder genoptræning og rehabilitering
Læs mereKort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de
Læs mereInsitu Bypass operation
Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereUlykkesPatientForeningen STRATEGI
UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM ULYKKESPATIENTFORENINGEN UlykkesPatientForeningens formål er at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereType 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse
TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon
Læs mereVÆRD AT VIDE OM WHIPLASH
VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH 2 VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,
Læs mereINFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...
INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget
Læs mereMidt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation
Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,
Læs mereINKONTINENS. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
INKONTINENS AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Inkontinens Inkontinens kan være både urin- og afføringsinkontinens. Det vil sige, at du har svært ved at holde på vandet /afføringen (ufrivillig
Læs mereUndervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser
Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs merePost polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU
Post polio og Vandladningsproblemer Lise Kay Overlæge, PTU Min historie kort Født 1952 1974 gift 1978 læge 1976/79 børn 1995 speciallæge i urologi 1997 overlæge Slagelse 1998 ledende overlæge 2009 overlæge
Læs mereFakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj
GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af
Læs mereSMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SMERTER AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Hvad er smerte? Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar. Smerte er noget som alle mennesker kender til, men som kan opleves meget forskelligt.
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008. Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning
KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning 1 Kvalitetsstandard for træning Indhold Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk.1 og 2 86
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereFølgesygdomme til diabetes
Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme
Læs merePolio/handicap og senfølger. PTU Østjylland d. 23.04.09 Tina Thellefsen og Vibeke Olesen
Polio/handicap og senfølger PTU Østjylland d. 23.04.09 Tina Thellefsen og Vibeke Olesen Program Præsentation Basis viden: Polioens faser Aktuelle muskelfysiologi Senfølger/postpolio Hvad så nu PTU's tilbud
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør
Læs mereUlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018
UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM ULYKKESPATIENTFORENINGEN UlykkesPatientForeningens formål er at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige
Læs mereSPECIALHOSPITALET.DK. REHABILITERINGSOPHOLD Generel information om Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter
SPECIALHOSPITALET.DK REHABILITERINGSOPHOLD Generel information om Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter 2 REHABILITERINGSOPHOLD på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter Et rehabiliteringsophold
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse i specialhospitalet maj 2017 samlet for begge afdelinger i Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter
Patienttilfredshedsundersøgelse i specialhospitalet maj 2017 samlet for begge afdelinger i Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter Helt eller delvist besvaret: i alt: 353 Ikke svaret 350 48 Afvist
Læs mereERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI
ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk
Læs mereHAR DU ONDT I RYGGEN?
HAR DU ONDT I RYGGEN? LÆS MERE ONLINE www.ofeldt.dk DET SKAL DU IKKE FINDE DIG I Effektiv behandling af patienter med rygsmerter og andre smerter i bevægeapparatet gennem målrettet optræning. VI GØR DIN
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereOPERATION VED PLATFOD
OPERATION VED PLATFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har platfod i en
Læs mereVelkommen til. Medicinsk sengeafsnit 4
Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 4 Regionshospitalet Randers Medicinsk sengeafsnit 4 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 4 Medicinsk sengeafsnit 4, der har plads til 18 patienter, er et afsnit for patienter
Læs mereHAR DU ONDT I RYGGEN?
HAR DU ONDT I RYGGEN? SE MERE PÅ www.ofeldt.dk DET SKAL DU IKKE FINDE DIG I Effektiv behandling af patienter med rygsmerter og andre smerter i bevægeapparatet gennem målrettet optræning. VI GØR DIN RYG
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereOperation for diskusprolaps/stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mere