Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health

Transkript

1 Hygiejnesygeplejerskers udfordringer med de infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health

2 2 Baggrund for emnevalg Egen undren over udfordringer Antibiotikaresistente bakterier et folkesundhedsproblem De infektionshygiejniske retningslinjer en platform Ny viden sætter spørgsmålstegn ved ønskede effekt

3 3 Er fokus rette sted eller er tiden inde til revurdering og optimering?

4 4 Formål At få en forståelse af hvordan hygiejnesygeplejerskerne i Danmark oplever, at de nationale infektionshygiejniske retningslinjer er anvendelige og relevante i forebyggelsen af smitte med antibiotikaresistente bakterier At belyse om der er behov for - eller ønske om - at optimere og eller/revurdere det infektionshygiejniske fokus på forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier i forhold til de generelle og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer

5 5 Forskningsspørgsmål Største udfordringer? Anvendelighed og relevans?

6 6 Metode Design Informanter og dataindsamling Dataanalyse Valideringstiltag

7 7 Informanter Antal informanter per fokusgruppe Antal mænd Antal kvinder Alder Anciennitet som hygiejnesygeplejerske Ingen hygiejne uddannelse ,2(35-50) 5,8(0-18) ,3(51.62) 7,7(1-18) ,6(43-55) 5,4(1-9) ,8(36-66) 8,4(1-27) ,4(42-64) 10,4(2-18) 1 Deltagere i alt 24 Danmark i alt ,3(35-66) 7,5(0-27)

8 8 Teoretisk og begrebsmæssig ramme Sense of Coherence Kommunikation Health literacy

9 9 Resultat Kategorier Eget sprog langt væk fra praksis Varierende tryghed og problematisk anvendelighed Kodegrupper Fagfolks forståelse af retningslinjerne Oversættelse af retningslinjerne Andres forståelse af retningslinjerne En støtte for hygiejnesygeplejerskerne Brugbare for sundhedspersonalet Manglende tillid og troværdighed Utryghed vedrørende fremtidens ejerskab af infektionshygiejnen Hygiejnesygeplejerskernes tillid til retningslinjerne Hygiejnesygeplejerskernes tillid til sig selv og andre

10 10 Fagfolks forståelse af retningslinjerne Hygiejnesygeplejerskerne oplever de har udfordringer i forhold til at forstå og oversætte retningslinjerne og at retningslinjerne kræver bearbejdning inden de er forståelige og anvendelige for dem selv Så læste jeg retningslinje for tredje gang og pludselig var den fuld af røde Post-It, det forstår jeg ikke det forstår jeg ikke osv. osv. Andre mere erfarne oplever de har vænnet sig til terminologien, og hæfter sig ikke ved manglerne det som stod mellem linjerne. De havde talrige historier og diskussioner med sig i forståelsen Hygiejnesygeplejerskerne oplever at de har eget sprog langt væk fra praksis og informationer placeret mellem linjerne

11 11 Oversættelse af retningslinjerne Et kerneområde er at gøre de nationale retningslinjer spiselige for klinikken og derfor bliver stort set alle oversat til lokalt sprog mere eller mindre heldigt..vi som hygiejnesygeplejersker kan læse retningslinjerne men vi skal fandme godt nok være bedre til at oversætte dem til brugerniveau!

12 12 Andres forståelse af retningslinjerne Vi har en isolationsretningslinje som er vanskelig og som de sidste fem år har været utilgængelig for brugeren. Et godt eksempel på manglende inddragelse af brugeren Enighed om at retningslinjerne ikke kan stå alene, og at oversættelsen kræver deltagelse af klinikken Hygiejnesygeplejerskerne kan ikke sikre forståelsen alene. Opgaven kræver hjælp udefra når barriere fx er viden og sprogkundskaber hvis du går ind og ser grunduddannelsen for sygeplejersker og så ser, hvor meget uddannelse i hygiejne fylder. Faget hedder mikrobiologi!

13 13 En støtte for hygiejnesygeplejerskerne? Retningslinjerne er hygiejnesygeplejerskernes teoretiske fundament Vi skal ikke diskutere om det er rigtigt eller forkert, vi skal snakke om, hvordan I får retningslinjerne til at virke i jeres hverdag! Forskellig opfattelse af hvilken betydning begrebet evidens havde og hvilken støtte det gav dem Når man står ude og skal tolke på retningslinjerne og gøre dem håndterbare og begribelige i personalets hverdag, så kan det godt blive vanskeligt, for giver det ikke mening for personalet det her, så kan det være nok så evidensbaseret

14 14 Brugbare for sundhedspersonalet? Retningslinjernes anvendelighed i klinikken er afhængig af flere ting Husene! De er jo ikke bygget til isolationspatienter. Der er altid overbelægning og hvordan gør man lige det? Sundhedspersonalets kendskab til retningslinjerne og vilje til at anvende dem i praksis varierede jeg må sige at de retningslinjer som infektionshygiejnen laver ligger langt, meget langt væk fra min hverdag. Det har kun været i særlige tilfælde at man er nået så dybt ned i dokumentet, og bare det at finde retningslinjerne er vanskeligt. Afdelingen skal være i et stort problem inden de selv finder retningslinjerne

15 15 Utryghed vedrørende fremtidens ejerskab af infektionshygiejnen Hygiejnesygeplejerskerne oplevede at der var for mange hygiejne aktører på banen som havde hver sin dagsorden. Dette skabte utryghed i forhold til hvem som bestemte og hvem som havde ansvaret for at koordinere. De oplevede sig udfordret! jo stærkere kvalitetsorganisationen bliver, jo svagere bliver vi som hygiejneorganisation Jeg tænker at alt det her kvalitets noget, er stadigvæk lidt nyt og i hvert fald meget frækt og sexet. Hygiejne, det er i organisationen og i kulturen sådan mere støvet og med knold i nakken

16 16 Hygiejnesygeplejerskernes tillid til retningslinjerne Hygiejnesygeplejerskerne oplevede at der var et gab mellem viden og handling i forhold til brug af isolation og brug af supplerende retningslinjer Hvordan kan vi tale om at vi har evidens i ryggen, når vi isolerer patienter med antibiotikaresistente bakterier? Det er jo faktisk sådan, at en del af de patienter som vi isolerer, der er det overhovedet ikke nødvendigt, hvis de generelle infektionshygiejniske retningslinjer er i orden! Andre følte man valgte den lette løsning når der kom nye antibiotikaresistente bakterier og at man burde bruge sin viden bedre Så laver vi lige nogle nye supplerende retningslinjer i stedet for at gå tilbage og tænke.

17 17 Hygiejnesygeplejerskernes tillid til sig selv og andre De generelle infektionshygiejniske retningslinjer er blevet sværere at i-talesætte og gøre forståelige, fordi de supplerende forplumre billedet Der bliver fokuseret på det forkerte i forebyggelsen af antibiotikaresistente bakterier Vi skulle tage et emne op og få kigget på noget vedrørende de supplerende retningslinjer, og hvorfor i alverden vi gør så meget, hvis vi hellere vil noget med den generelle hygiejne

18 18 Svar på forskningsspørgsmål Hygiejnesygeplejerskerne oplever at de nationale infektionshygiejniske retningslinjer ikke er tilstrækkelige anvendelige og relevante Studiet viser et behov for at optimere og revurderer fokus for forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Fra national side bør der initiere et samarbejde som kan optimere indhold, kommunikation og layout af de infektionshygiejniske retningslinjer for derigennem at gøre dem mere forståelige, anvendelige og relevante i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde

19 19 Resultaternes konsekvenser set i forhold til oplevede udfordringer Fra national side bør man: Initiere et samarbejde som kan optimere indhold, kommunikation og layout af de infektionshygiejniske retningslinjer Tydelig og vedvarende markering af, hvem der er ansvarlig for infektionshygiejnen Iværksætte undersøgelser af retningslinjernes tilgængelighed Sikre grundlæggende viden om infektionshygiejne i sundhedspersonalets grunduddannelser Indarbejde health literacy begrebet Etablere dialog om evidensbegrebets udfordringer Fra regional og lokal side bør man: Støtte hygiejnesygeplejerskerne arbejde med at sikre, at lokale retningslinjer ikke udsendes, før de er begribelige Støtte implementering af retningslinjerne Alle bør samarbejde om at: Optimere og revurdere fokus for forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier

20 Tak for nu til alle! 20

21 21 Siden sidst Fokus - generelle og supplerende retningslinjer Statens Serum Institut. Fokus på generel hygiejne APIC Anaheim juni 2014 (Association for Professionals in Infection Control and Epidemiology) Fagligt selskab for hygiejnesygeplejersker. Fremlæggelse af MPH Artikel Fokus grunduddannelser DASYS Uddannelsesråd. Krav til fremtidens personale Sundhedskartellet (undervisningsministeriet). Fokus på fremtidens behov for uddannelse og kompetencer hos sundhedsprofessionelle Evidens Center for kliniske retningslinjer. Fagligt skøn og kliniske retningslinjer. Hinandens modsætninger eller forudsætninger