dages forespørgsel vedrørende Aarhus-modellen for antiradikalisering.

Transkript

1 Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende Aarhus-modellen for antiradikalisering Side 1 af 6 Det Konservative Folkepartis byrådsgruppe har fremsat en 10- dages forespørgsel vedrørende Aarhus-modellen for antiradikalisering. Dette notat indeholder svar på de stillede spørgsmål. Grundlæggende om Aarhus-modellen: Østjylland politi og Aarhus Kommune har siden 2007 samarbejdet for at forebygge diskrimination samt politisk og religiøs radikalisering i Aarhus. Arbejdet baseres på et tæt samarbejde mellem skole, socialfor- valtning og politi, og er en forebyggende indsats på linje med angende indsatser. Indsatsen retter sig mod alle former dre forebyggende for radikalisering; ring; både politisk og religiøst. Arbejdet tager udgangspunkt i WHO s forebyggelses trekant, hvor det grønne område er det generelle forbyggende, mens det gule område er specifikt foregribende. Det røde område er det individude, for de der har behov for en særlig elle indgribende, indsats. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Sekretariatet Jægergården, Aarhus C Værkmestergade Telefon: Direkte telefon: Telefax: [email protected] Direkte [email protected] Sag: 15/ Sagsbehandler: Signe Reichenbach Aarhus-modellens indsatser er i overvejende grad placeret i det grønne og det gule felt; fokus er altså hovedsagelig på forebyg- gende og foregribende tiltag. Af grønne/forebyggende indsatser kan nævnes dialog-baserede workshops til udskolingen og gymnasiale uddannelser, opmærk- somhedsoplæg til relevante fagpersoner og uddannelsesinstitutioog konferencer. I det gule/foregribende felt ner, samt temadage kan nævnes Infohuset, der bl.a. modtager og afdækker bekym- ringshenvendelser fra forældre, skoler, sociale myndigheder etc., mentorstøtte til personer der er radikaliseret eller i risiko for at blive det, samt forældrenetværk, der er et selvhjælpstilbud til forder er radikaliseret eller i risiko for ældre med børn eller unge, at

2 blive det. I det røde felt, der er det indgribende felt, har Aarhuset exit program til radikaliserede modellen personer. Side 2 af 6 1. Er der forbindelse mellem de nyligt afrejste unge og Grimhøjmoskeen? De to unge fra Aarhus, er kommet i Grimhøjmoskeen. 2. Hvor mange unge har man pt. i sigte med henblik på at forhindre at de rejser til Syrien? Aarhus Kommune arbejder på at forbygge radikalisering, men har ingen lovgivningsmæssige ge muligheder for at stoppe eventuel udrejse til Syrien eller andre konfliktområder i verden. Infohuset arbejder aktuelt med tre personer, hvor der er en begrundet mistanke om, at de vil tage til konfliktzonen. 3. Hvor mange hjemvendte Syriens krigere er i gang med projekter under Aarhus-modellen? Det har indtil nu ikke været muligt at bevise, at hjemvendte Syriensfrivillige har arbejdet for organisationer på EU og FN s terrorli- ste. Infohuset har fast kontakt til de 16 personer, politiet er bekendt med, er vendt hjem. De modtager rådgivning og vejledning, og de henvises via Infohusets samarbejdsnetværk til eksempelvis VUC, virksomhedskonsulenter og andre hjælpeforanstaltninger, som de er berettigede til på lige fod med andre borgere. Seks af de hjemvendte har modtaget mere end rådgivning og vejledning: En person er aktuelt tilknyttet en mentor, der er ekspert i håndtering af radikalisering. Fire hjemvendte har gennemgået og afsluttet et mentorforløb.

3 Alle seks har modtaget psykologiske rådgivningssamtaler. En har været meget samarbejdsvillig i forløbet, men der er ikke opnået nævneværdige værdige resultater. (Personen er i øvrigt sigtet i Tyskland i forbindelse med voldskriminalitet, der ikke er relateret til radikalisering.) De pågældendes familier har fået tilbud om at være med i familienetværksgrupper, per, hvor der også har været tilknyttet psykolog. Side 3 af 6 4. Hvordan har man opgjort, at antallet af Syriens-krigere i 2013 udgjorde 30 personer? Oplysningerne er baseret på tal fra Østjyllands politi. Østjyllands politi oplyser endvidere, at de 30 udrejste er baseret på tal fra 2013 og 2012, da man først begyndte at opgøre antallet af persoder rejste til Syrien i ner, Opgørelserne er baseret på aktuelle tal og er derfor forbundet med usikkerhed (jf. svar 7). 5. Hvordan har man opgjort, at antallet af Syrien-krigere i 2014 udgjorde 1 person? Oplysningen om at en person fra Aarhus er rejst til Syrien er baseret på oplysninger fra Østjyllands politi. 6. Hvor mange Syrien-krigere har man opgjort for 2012? Politiet har kendskab til at syv personer fra Aarhus, rejste til Syrien i slutningen af Hvilke informationer og metoder anvendes til at afklare hvor mange der er rejst til Syrien? Østjyllands Politi opgør, hvor mange personer der er rejst til kon- fliktzonen Syrien/Irak på baggrund af oplysninger fra familierne, oplysninger fra skole, uddannelsesinstitution, og kommunale socialarbejdere, efterforskning og kontakter i lokalmiljøerne og minoriteterne. Der kan være personer, der er udrejst, som politiet ikke har kendskab til.

4 8. Kan der være personer, der er rejst til Syrien, uden at politi og kommune er vidende om det? Side 4 af 6 På trods af et veludviklet netværk til at få oplysninger om perso- ner, der rejser til konfliktzonen, er der ikke er nogen myndighed, der har det komplette billede af, hvor mange der er rejst. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er personer, der er rejst uden at politi og kommune er vidende om det. 9. Det fremhæves i læserbrevet af 30. oktober 2014 i Jyl- landsposten fra blandt andet Borgmester Jacob Bundsgaard: ( ) at moskéen spillede en væsentlig rolle hos 22 ud af de 30 unge, der i 2013 rejste fra Aarhus til Syrien. a) Hvordan har man fundet ud af dette? b) Hvordan lyder spørgsmålet, der ligger til grund for den opgørelse? c) Hvem har besvaret spørgsmålet? Svar på a-c: Infohuset har ved samtaler med personerne selv og deres familier, samt oplysninger fra de kommunale socialarbejdere afdækket, at en del af de Syriensfrivillige er kommet i moskeen en på Grimhøjvej. 10. Hvordan ser den fulde analyse af effekterne af antiradikaliseringsindsatsen i Århus ud? Aarhus Kommunes antiradikaliseringsindsats er en forbyggende indsats, og som ved andre forebyggende indsatser er, det vanskeforetage analyser af effekterne af den forebyggende indsats. ligt at Derudover er der endnu for få individuelle resultater til lave en valid kvantitativ effektopgørelse. De foreløbige kvalitative opgørelser over individuelle forløb ser lovende ud. Østjyllands politi oplyvoldelig radikalisering reduceres, og inklu- ser at voldsparathed og sion og integration for den radikaliserede forbedres. De foreløbige generelle erfaringer med indsatsen som helhed er: - Den individuelle indsats er mest virksom over for personer, der er tidligt eller midt i en radikaliseringsproces.

5 - en tidlig indsats med konkrete løsninger på de problemer, der er årsag til personens frustration, ser ud til at reducere radikaliseringen og voldsparatheden hos personen. - dialog, rådgivning, vejledning og konkrete hjælpeforan- staltninger er virksomme værktøjer i forhold til at standse personer, der ønsker at deltage i konflikten i Syrien/Irak, og til rehabilitering af personer, der er marginaliserede som følge af radikalisering. - En imødekommende, men bestemt, tilgang styrker dialo- gen. Utvetydige budskaber fra myndighederne om de strafferetslige, personlige og samfundsmæssige konsekvenser af voldelig ekstremisme, kombineret med anerkendende kommunikation kation og konkret hjælp, styrker dialogen med radikaliserede personer og miljøer. - Af de 16 personer der er vendt hjem fra Syrien/Irak er 2/3 kommet tilbage til deres uddannelse eller har fået arbejde. Side 5 af Østjyllands Politi oplyser i flere medier d. 24. januar 2014 blandt andet i DR-artiklen: Aarhus-moské er base for dansk Syrien-krigere, at 27 personer fra Århus er rejst til Syrien. I ovennævnte læserbrev af 30. oktober 2014 er tallet, der kun indbefatter 2013, steget. a) Hvad skyldes det? b) Kan vi forvente, at tallet for 2014 ligeledes stiger a) Tallet vil altid være udtryk for, hvad myndighederne ved på pågældende tidspunkt. Opgørelserne kan ændre sig i takt med, at myndighederne får nye oplysninger. At tallet for 2013 ændrede sig, er også et udtryk for, at netværket til indhentning af oplysninger udviklede sig, særligt i 2013, hvor der blev etableret beredskab ift. Syriensfrivillige. b) Der er nu et omfattende netværk til indhentning af oplysrejsende til konfliktzonen. Det forventes derfor ikke, at tallet stiger, men der gives ingen ninger om garantier. 12. I flere medier nævnes det primo november 2014, at Aarhus Kommune har 31 personer, der har været i Syrien for at drage i hellig krig siden november 2012.

6 a) Startede man opgørelsen af århusianske Syrienkrigere i november 2012? b) Er differencen på den ene person et udtryk for, at vi i opgørelsesperioden for 2012 havde 1 person, der rejste til Syrien, eller er det et udtryk for, at den person, kommunen har registreret, er taget til Syrien i 2014, er kommet til kommunens kendskab i perioden ml. læserbrevet d. 24. oktober 2014 og primo november? Side 6 af 6 a. Østjyllands Politi begyndte at opgøre antallet af Syriensfrivillige i Fra november 2012 til primo 2013 var der så få sager, hvor personer rejste til Syrien, hvorfor det endnu ikke blev betragtet som et selvstændigt fænomen, der krævede en særlig løsning. Da antallet af Syriensfrivillige fra Danmark steg, blev der etableret et beredskab til håndtering af den særlige udfordring, det giver, når personer rejser til konfliktzoner og eventuelt vender hjem igen. b. Det er udtryk for, at personen er kommet til Østjyllands Politis og Aarhus Kommunes kendskab i perioden okto- ber-november 2014.