Radikaliseringsgruppen

Transkript

1 gladsaxe.dk Radikaliseringsgruppen når du møder unge med ekstremistisk, voldelig eller truende adfærd

2 Radikaliseringsgruppen Baggrund Nogle kommuner oplever i denne tid små tegn på, at der blandt unge er enkelte, der giver udtryk for holdning af mere eller mindre radikal art, oftest under henvisning til forskellige politiske eller religiøse tekster. I sådanne situationer kan det være vanskeligt for medarbejderne at diskutere med de unge, fordi de ikke har tilstrækkelig indsigt i de kulturelle og sociale strukturer og normer eller i konkrete religiøse eller politiske tekster. serne finder ofte sted inden for sådanne netværk. Netværkene er ofte karakteriseret ved at være løst strukturerede og vold spiller ofte en central rolle. Netværkene kan på den ene side være meget lukkede i organiseringen af deres aktiviteter og mødes i det skjulte i privat regi. På den anden side kan netværkene også ofte være udadvendte med hensyn til at udbrede deres budskaber og kan være moraliserende om for eksempel religiøs adfærd overfor deres øvrige omgangskreds. de enkelte medlemmer vil ofte have forskellige roller, uden at de nødvendigvis er veldefinerede. Radikaliseringsgruppens opgaver At sikre den fornødne kompetenceudvikling og formidling af viden om ungdomskulturer, ekstreme politiske og religiøse grupper blandt personalet i skoler og klubber, hvor unge mødes. At yde eller formidle støtte og vejledning, når pædagoger, lærere eller andre medarbejdere har behov for viden og indsigt, når det drejer sig om børn og unge med ekstreme holdninger, der giver anledning til bekymring og indgriben. At indstille gruppens anbefalinger og baggrundsmateriale i den konkrete sag om radikaliseret adfærd til børne- og kulturdirektøren. Radikalisering Ved radikalisering forstås i denne sammenhæng en proces, hvori i en person i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler i bestræbelserne på at opnå et bestemt mål oftest af ideologisk karakter, men målet kan også være sammenhold og samvær omkring vold for eksempel i supportgrupper for fodboldhold. Den radikaliserede indgår ofte i netværk, som har en social funktion for den enkelte, og radikaliseringsproces- Motivationsfaktorer for at tilslutte sig radikale budskaber er ofte mange og komplekse. Det kan være sociale og kulturelle problemstillinger så som identitetsproblemer, afstandtagen til forældrenes liv og religiøsitet. Netværkene kan være sammensat enten af personer med samme etniske tilhørsforhold eller på tværs af etniske skel og med forskellige baggrunde. Der er ofte ikke nogen udpræget hierarkisk struktur, men der kan ofte være én i gruppen, som har en højere status, og

3 Eksempel Forvaltningen skal via lederen inviteres, såfremt en lærer, pædagog, beboerrådgiver eller andre måtte ønske det. Her tænkes på situationer, hvor alarmerende ekstremistiske udtalelser eller handlinger udtrykkes af unge, i klasseværelset, i klubben eller i andre offentlige rum. Dette kan ske for eksempel ved besøg i skolen, hvor der arbejdes med problemstillinger, som opstår som følge af religionsmisforståelser/dyster mellem elev(er) og lærere. Arbejdet kan foregå som oplysning eller reel undervisning inden for for eksempel islamforståelse (ikke teologisk undervisning). Hjælpen skal være oplysende og afklarende. Hjælpen kan gives af en mediator, der agerer konflikthjælper i helt konkrete tilfælde. Mediator anvises af radikaliseringsgruppen. Forvaltningen skal i nogle tilfælde efter aftale gennemføre individuelle samtaler med unge. Forvaltningen kan virke som bindeled mellem skole, hjem og ung og må nogle gange foretage samtaler med involveredes børns forældre. Radikaliseringsgruppen kan bruges A) Når den lokale skole, klub, forening oplever at én eller flere børn eller unge vedvarende: Kommer med ekstremistiske udtalelser, der er krænkende for andre Har en voldelig og truende adfærd, rettet mod bestemte grupper Har en voldelig og truende adfærd i bestemte situationer Rekrutteringsbestræbelser til ekstremistiske grupper/organisationer B) Når den lokale skole, klub, forening oplever, at de ikke har den fornødne interkulturelle kompetence til at gennemføre en indsats på institutionen, hvis der for eksempel er en vedvarende etnisk, religiøs eller politisk konflikt i den gruppe af børn/unge institutionen arbejder med. A og B) Det forudsættes at alle interne strategier i den lokale skole, klub eller forening har været forsøgt før radikaliseringsgruppen inddrages. Radikaliseringsgruppen kan ikke bruges Hvis alle interne strategier i den lokale skole, klub eller forening ikke har været forsøgt. Med interne strategier menes for eksempel eksisterende dialog og forældresamtaler. Den lokale institution skal med andre ord have sikret sig, at der ikke er tale om for eksempel normale teenageres oprør mod autoriteter.

4 Når ekstremistiske udtalelser og adfærd iagttages a) En ansat i Gladsaxe Kommune, der får kendskab til eller har en mistanke vedrørende ekstremisme, skal altid henvende sig til sin leder b) Institutionen prøver selv at løse konflikten c) Lederen henvender sig til radikaliseringsgruppen og rapporterer skriftligt, hvad man har iagttaget og gjort d) Gruppen kan søge rådgivning hos andre offentlige instanser og anerkendte private institutioner Henvendelsen vurderes straks af radikaliseringsgruppen og der afgives indstilling til børne- og kulturdirektøren. Er der grundlag for politianmeldelse indstilles dette til børne- og kulturdirektøren. Det indstilles også til hvem, hvordan og hvornår samt af hvem information/orientering skal gives. Er der ikke grundlag for en politianmeldelse, indstilles til børne- og kulturdirektøren den videre behandling af sagen. Børne- og kulturdirektøren er ansvarlig for orientering af borgmesteren og det politiske system. Politianmeldelse fra anden side Hvis en radikaliseret ung politianmeldes af andre end Gladsaxe Kommune, behandles sagen efter samme retningslinjer og samme forløb, så snart kommunen er orienteret. Radikaliseringsgruppen består af Formand: Kirsten Haase, skoleleder på Høje Gladsaxe skole. Næstformand: Sacha Sas Popovic, SSP-konsulent Jesper Væver Jensen, ungdomsskoleinspektør Linda Krüger Nielsen, SSP-konsulent Gitte Faulkner, socialfaglig konsulent Flemming Baumann, pædagogisk konsulent Kontakt til medier Ved henvendelser fra medierne henvises til børne- og kulturdirektøren.

5 Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Gladsaxe Rådhus 2860 Søborg gladsaxe.dk/ssp Telefon: Layout: Mette Edlers Oktober 2008