Kvalitetshåndbogen 2015

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kvalitetshåndbogen 2015 UCL s kvalitetssystem for uddannelse Godkendt august 2015

2 1. PRÆSENTATION... 4 LOVGRUNDLAG ORGANISERING OG FORANKRING AF KVALITETSARBEJDET... 7 ANSVAR- OG ROLLEFORDELING... 7 KVALITETSARBEJDETS FORANKRING I TVÆRGÅENDE UDDANNELSESUDVIKLING KVALITET OG EVALUERING UNDERSTØTTENDE KVALITETSGRUPPE OG STABSFUNKTIONER STABSFUNKTIONER KVALITETSPOLITIK PRINCIPPER FOR KVALITETSARBEJDET KVALITETSSTRATEGI FLERSTRENGET SYSTEM FOR DATAINDSAMLING PROCESSER BERETNINGER INFORMATION, VIDENFLOW OG DIALOG ÅRSHJUL SEKS KVALITETSOMRÅDER KERNEN I UCL S KVALITETSARBEJDE GENEREL BESKRIVELSE AF ET KVALITETSKRITERIUM KVALITETSOMRÅDE I - REKRUTTERING OG OPTAG Kvalitetskriterium 1.1 uddannelsernes attraktivitet Kvalitetskriterium 1.2 adgangskvotient for kvote 1-ansøgere Kvalitetskriterium 1.3 gennemsigtighed og åbenhed (implementeres E2015) KVALITETSOMRÅDE II - PLANLÆGNING OG GENNEMFØRELSE AF UDDANNELSE Kvalitetskriterium 2.1 en velfungerende uddannelsesinstitution Kvalitetskriterium 2.2 ud- og indgående mobilitet Kvalitetskriterium 2.3 frafald og gennemførelse Kvalitetskriterium 2.5 klageprocedurer Kvalitetskriterium 2. 6 censorrapporter Kvalitetskriterium 2.7 dialogmøde om uddannelseskvalitet (1. gang ved uddannelsesberetning primo 2016) KVALITETSOMRÅDE III STUDIEMILJØ Kvalitetskriterium 3.1 trivsel KVALITETSOMRÅDE IV VIDENSGRUNDLAG Kvalitetskriterium 4.1 anvendt arbejdstid til vidensaktiviteter (udvikles 2015) Kvalitetskriterium 4.2 antal ph.d.er og ph.d. studerende Kvalitetskriterium 4.3 antal producerede vidensprodukter i UC Viden Kvalitetskriterium 4.4 rekruttering af medarbejdere (fælles skabelon for oversigt udvikles 2015) Kvalitetskriterium 4.5 uddannelsens relevante faglige miljøer (udvikles 2015) KVALITETSOMRÅDE V - KVALITET I STUDIEAKTIVITETER Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Kvalitetskriterium 5.2 de studerendes vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter (udvikles i 2015 og implementeres i primo 2016) Kvalitetskriterium 5.3 høj studieintensitet målt i timer og trivsel Kvalitetskriterium 5.4 karakterniveau for bachelorprojekterne Kvalitetskriterium 5.5 undervisernes pædagogiske kompetencer KVALITETSOMRÅDE VI - KVALITETSOMRÅDET PROFESSIONSKOMPETENCE OG PROFESSIONSUDØVELSE Kvalitetskriterium 6.1 aftagervurdering af dimittendernes kompetencer (implementeres E 2015).. 35 Kvalitetskriterium 6.2 dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans (implementeres E2015) 36 Kvalitetskriterium 6.3 ledighed EVALUERING AF HELE UDDANNELSER

3 6. KVALITETSSIKRING AF KVALITETSSYSTEMET DEN LØBENDE SIKRING AF KVALITETSARBEJDET UDVIKLING AF NYE MÅL EVALUERING AF KVALITETSSYSTEMET BILAG 1: KONCEPT FOR UDDANNELSESBERETNINGER 2016 (FOR 2015) BILAG 2 KVALITETSKRITERIUM 1.2 ADGANGSKVOTIENT FOR KVOTE 1-ANSØGERE BILAG 3: KVALITETSKRITERIUM 2.2 UDGÅENDE MOBILITET BILAG 4: KVALITETSKRITERIUM 2.3 FRAFALD OG GENNEMFØRELSE BILAG 5: MÅLEPUNKT GENNEMFØRELSE PÅ NORMERET TID BILAG 6: KVALITETSKRITERIUM 4.2 ANTAL PH.D ER OG PH.D. STUDERENDE

4 1. Præsentation Det er målet i UCL at levere stærke uddannelser, der sikrer studerende kvalitet og relevans i deres uddannelsesforløb. Kvalitetssystemets opgave er at sikre, at det sker. Kvalitetssystemet er baseret på klare målsætninger med kvantificerbare målepunkter, flerstrenget dataindsamling, analyser og vurderinger på grundlag af data samt inddragende dialog om kvalitet gennem beretninger på flere niveauer. UCL s overordnede mål er givet i Udviklingskontrakten , i Vision 2020 og i de Faglige Områders Strategier. Målene er samlet i UCL s målkompleks, der udgør en præcisering og kvantificering af det samlede sæt af mål, der er styrende for organisationen. Alle målsætninger er således sammenfattet i centrale målepunkter, der udgør en vigtig kerne i UCL s Ledelsesinformationssystem (LIS). Her er det løbende muligt at følge med i uddannelsernes kvalitet på en række centrale områder. Viden om kvaliteten etableres gennem et flerstrenget system for dataindsamling. Data tilvejebringes fra eksterne kilder fx fra ministeriets nøgletal om uddannelser om optag og beskæftigelse. Men data tilvejebringes også internt ad flere forskellige veje. Stud_PULS og løbende modulevalueringer bidrager fx med væsentlig data om de studerendes udbytte og vurdering af uddannelserne. Aftager og dimittendundersøgelser leverer ligeledes væsentlig viden om uddannelsernes kvalitet og relevans. Data fremkommer både som kvantitative data samlet og leveret af Ledelsessekretariatet. Disse data kan umiddelbart indgå i forhold til målepunkter. Andet data fremkommer som kvalitative data, der stiller krav om dialogbaseret analyse og vurdering i flere niveauer i organisationen. Centralt for tilvejebringelse af data er de seks valgte kvalitetsområder: Optag, undervisning, studiemiljø, videngrundlag, studieaktivitet og professionskompetence og udøvelse. For hvert kvalitetsområde er der udvalgt en række kvalitetskriterier, der ligger til grund for dataindsamling, analyse og vurdering samt dialog og beslutning om handleplaner. Data anvendes først og fremmest som grundlag for analyse og vurdering. Formålet med disse dialogbaserede processer er at skabe grundlag for handleplaner, der kan sikre en fortsat udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Information, videnflow og dialog om kvalitet sker gennem et system af beretninger. Bestyrelsen informeres gennem Institutionsberetningen, der baserer sig på de Faglige Områders Områdeberetninger. Områdeberetningerne er sammenfatninger af de enkelte uddannelsers Uddannelsesberetninger. UCL s kvalitetssystem er et fælles system. Det betyder, at mål, procedurer og beretninger er ens og gældende for alle uddannelser og enheder i UCL. Grundelementerne i UCL s kvalitetssystem er gengivet i følgende figur: 4

5 Lovgrundlag UCL s kvalitetssystem er etableret på grundlag af central lovgivning om videregående uddannelser. Det er væsentligt at kvalitetssystemet lever op til kriterierne for institutionsakkreditering. Kvalitetssystemet omfatter institutionens udbud af videregående uddannelse uanset placering og tilrettelæggelsesform: Professionsbacheloruddannelser Diplomuddannelser Akademiuddannelser Udvikling og revision af nye og eksisterende udbud og uddannelser UCL s kvalitetssystem er udarbejdet på baggrund af: Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner; LOV nr. 601 af 12/06/2013 1, Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser; LBK nr. 936 af 25/08/

6 Diverse uddannelsesbekendtgørelser 6

7 2. Organisering og forankring af kvalitetsarbejdet Kvalitetsarbejdet er overordnet forankret i UCL s organisation, der består af Bestyrelse, Direktion, Strategisk Ledelse og Faglige Områder. Organiseringen understøtter arbejdet med at kvalitetssikre, sikre, dokumentere og udvikle uddannelsesfaglig kvalitet ved gennem klar kommunikation om overordnede mål og strategier samt opfølgning gennem beretninger. Ansvar- og rollefordeling Kvalitetsarbejdet understøttes af en tydelig ansvars- og rollefordeling. Denne sikrer, at alle i organisationen er involveret i arbejdet med at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans. Det betyder, at UCL s overordnede mål i Udviklingskontrakt, Strategi 2020 og Kvalitetssystemets systemets målepunkter er kendt af alle. Ligeledes vil alle i organisationen indgå i dialoger om resultater af målinger og evalueringer med henblik på at styrke kvaliteten. Dialogerne mellem niveauerne i organisationen sker primært gennem beretninger: Uddannelsesberetninger, Områdeberetningerer og Institutionsberetningen. Bestyrelse Overordnet og strategisk ledelse af professionshøjskolen UCL: beslutter centrale mål i Udviklingskontrakt, Strategi 2020 godkender og følger op på den årlige Institutionsberetning 7

8 Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalgene for de enkelte uddannelser rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalgene: Behandler uddannelsernes kvalitet via uddannelsesberetningerne Rådgiver om kvalitet i øvrigt Direktionen Direktionen er ansvarlig for udarbejdelse af Institutionsberetning til Bestyrelsen Rektor Øverste ansvarlige for kvalitet, kvalitetssikring og udvikling ansvarlig for godkendte handleplaner ansvarlig for udarbejdelse af Institutionsberetning til Bestyrelsen Prorektor Ansvarlig for kvalitet, kvalitetssikring og udvikling af de Faglige Områder inden for grunduddannelser og Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler. godkender årligt Områdeberetninger fra uddannelsesområderne Udviklingsdirektør Ansvarlig for udvikling af kvalitetssystemet og stabsfunktionernes support. ansvarlig for løbende kvalitetssikring af Kvalitetssystemet ansvarlig for løbende udvikling af Kvalitetssystemet Strategisk Ledelse Strategisk Ledelse består af Direktionen og Vicedirektører for de Faglige Områder samt chefen for Forskning og Udvikling. monitorerer og følger op på kvalitetsarbejdet gennem løbende drøftelse af centrale data fra UCL s målkompleks gennem UCL s Ledelsesinformationssystem (LIS) sikrer den tværgående forankring af kvalitetsarbejdet drøfter og fastlægger ændringer i kvalitetspolitik og kvalitetsstrategi drøfter og fastlægger kvalitetsområder og kvalitetskriterier, herunder fastlæggelse af målepunkter drøfter Områdeberetninger med henblik på tværgående handleplaner og nye indsatsområder 8

9 Faglige Områder For hvert af de Faglige Områder er Vicedirektøren ansvarlig for det fælles kvalitetssystem i områdets uddannelser. Vicedirektøren har et tæt samarbejde om dette med områdets uddannelseschefer eller ledere. Vicedirektør Ansvarlig for kvalitet, kvalitetssikring og udvikling af uddannelser og undervisning på Fagligt Område: godkender uddannelsernes evalueringspraksis godkender uddannelsernes Uddannelsesberetninger tager initiativ til evt. tværgående opfølgning på områdeniveau udarbejder Områdeberetningen i samarbejde med områdets Uddannelseschefer Uddannelseschef eller afdelingsleder Ansvarlige for kvalitet, kvalitetssikring og udvikling af konkret uddannelse overordnet ansvarlig for den enkelte uddannelses kvalitetskultur ved at implementere kvalitetssystemet i uddannelsen for medarbejdere og studerende sikrer kendskab til kvalitetsområdernes kvalitetskriterier i uddannelsen udarbejder vurderinger og handleplaner i forhold til Uddannelsesberetningen sikrer at der er en klar ansvars- og opgavefordeling for kvalitetsarbejdet i uddannelsen sikrer at undervisere og studerende inddrages i behandling af nøgletal og evalueringsresultater sikrer at uddannelsesudvalgene behandler og udarbejder råd vedrørende kvalitet Uddannelsesfaglige medarbejdere Den uddannelsesfaglige medarbejder spiller en central rolle i forhold til UCL s kvalitetssikring. Medarbejderen er ansvarlig for: at sætte sig ind i UCL s kvalitetssystem medvirke til udvikling af en stærk kvalitetskultur at inddrage de studerende i løbende dialog om læringsmål og studieaktiviteter knyttet til det enkelte modul, herunder tydeliggøre forventninger til de studerende at gennemføre evalueringer drøfte resultater af evalueringer med studerende og fagkolleger med henblik på konkret opfølgning drøfte egne resultater af evalueringer med nærmeste leder, herunder medvirke til at udpege mulige handleplaner Studerende De studerende orienteres om UCL s kvalitetssystem, herunder de forventninger, der er til de studerendes aktive deltagelse i gennemførelse af evalueringer og drøftelse af resultater. 9

10 Kvalitetsarbejdets forankring i Tværgående Uddannelsesudvikling Kvalitet og Evaluering Driften af UCL s kvalitetsarbejde er organisatoriske placeret i Tværgående Uddannelsesudvikling. Kvalitet og Evaluering udgør en særlig enhed, der har til opgave at understøtte kvalitetsarbejdet. Kvalitet og Evaluering har ansvar for at sikre at kvalitetsarbejdet gennemføres i forhold til vedtagne politiker og strategier sikre at tidsfrister overholdes understøtte de enkelte uddannelsers kvalitetsarbejde Understøttende Kvalitetsgruppe og stabsfunktioner For at understøtte sammenhæng mellem Kvalitet og Evaluerings driftsmæssige opgaver og det strategiske arbejde i de Faglige Områder er der etableret en Kvalitetsgruppe. Denne har repræsentation fra hvert af de Faglige Områder, enten via en uddannelseschef eller en faglig medarbejder, der har fået delegeret opgaven. Kvalitetsgruppens opgaver er: rådgive om kvalitetssikring og evaluering monitorere og sikre løbende kvalitetsarbejde sikre udarbejdelser af beretninger, således at den årlige Institutionsberetning kan udarbejdes rettidigt sikre spredning af kendskab til UCL s Kvalitetssystem Forestå revidering af politikker, strategier og procedurer I de enkelte Faglige Områder kan kvalitetssikrings- og evalueringsopgaver delegeres til medarbejdere, der har området som særlig funktion. Funktionen kan evt. tilknyttes tværgående i et Fagligt Område på tværs af uddannelser eller udbudssteder. Stabsfunktioner Ledelsessekretariatet samler og leverer data om uddannelseskvaliteten til uddannelserne og til ledelsesinformation. Studieadministrationen understøtter gennemførelsen af kvalitetsarbejdet, jf. kvalitetskriterierne. HR og Kommunikation sikrer ekstern kommunikation vedr. uddannelseskvaliteten på jf. Bekendtgørelse om lov om gennemsigtighed og åbenhed. 10

11 3. Kvalitetspolitik Kvalitetspolitikkens formål er at fremme en fælles kultur for kvalitetsarbejdet i UCL. Kvalitetssystemets fokus på mål, flerstrenget dataindsamling, fælles kvalitetsområder, analyse og vurdering samt vidensflow gennem beretninger er centralt for kvalitetssystemet. Kvalitetssystemet bidrager dermed til, at UCL realiserer sin vision om at være medskaber af fremtidens velfærdssamfund i Danmark. Ved at sikre kvaliteten af UCL s daglige kerneopgaver, er det ambitionen, at de studerende udvikler professionskompetencer i et praksisnært og innovativt læringsmiljø, som medfører, at: UCL uddanner de mest eftertragtede professionsdimittender UCL skaber ny viden, der kan bruges UCL leverer værdiskabende udvikling for færdiguddannede og deres arbejdspladser Principper for kvalitetsarbejdet Kvalitetsarbejdet er funderet på følgende kvalitetsprincipper, der grundlæggende udtrykker den fælles kvalitetskultur, der ønskes fremmet i UCL. Ansvar og sammenhæng Kvalitetsarbejdet er baseret på klar kommunikeret ansvarsfordeling og koordinering i organisationen. Systematik, dokumentation og standarder Tilgangen til kvalitetsarbejdet er systematisk, og baseret på en kvalitetscirkel, bestående af fire faser; plan, do, check, act 3. Den systematiske tilgang understøtter opnåelse af konkrete mål og sikrer dokumentation af målopnåelse. Åbenhed og tilgængelighed Kvalitetsarbejdet er kendetegnet ved en tilgængelig og inkluderende kvalitetskultur baseret på åbenhed og videndeling om alle evaluerings- og opfølgningsaktiviteter. Løbende offentliggøres centrale dokumenter og resultater. Involvering Undervisere og studerende samt relevante interne og eksterne interessenter inddrages. Underviserne involveres i uddannelsernes kvalitetsarbejde. Det sker især ved involvering i analyse og opfølgning på evalueringen af egne aktiviteter, involvering i evaluering af uddannelsens evalueringspraksis og endelig kendskab til UCL s kvalitetssystem

12 De studerende involveres i kvalitetsarbejdet som medskabere af studieaktiviteterne. Det sker især i dialog om evalueringsresultater indenfor kvalitetskriterier med et klart studenterperspektiv. Uddannelsernes uddannelsesudvalg rådgiver uddannelseschefen og Bestyrelsen om kvaliteten af uddannelserne. Det sker fast i behandling af uddannelsernes beretninger. Derudover involveres eksterne interessenter især i forbindelse med sikring af uddannelsernes relevans for professionen. Organisering og support Kvalitetsarbejdet har en ensartet organisering i UCL s uddannelsesområder, og der foregår et tæt samarbejde mellem uddannelserne og de involverede sekretariatsfunktioner, hvorfra der ydes en ensartet, professionel support. Valide metoder Evalueringer og undersøgelser bygger på løbende indsamling, analyse og anvendelse af valide data. Kvalitetssikring af kvalitetsarbejdet Kvalitetsarbejdet følges løbende for at sikre systematisk vurdering af udviklingsbehov og muligheder. Fælles begreber Kvalitetsarbejdet bygger på en række fælles begreber med henblik på at sikre tydelighed i kvalitetsarbejdet. 12

13 4. Kvalitetsstrategi Formålet med den overordnede kvalitetsstrategi er at: sikre et løbende og systematisk kvalitetsarbejde beskrive de grundlæggende procedurer og processer, der understøtter kvalitetsarbejdet, herunder processer for tilvejebringelse af relevant data sikre, at kvalitetssystemet opfanger problemstillinger og udfordringer i kvalitet, der fordrer handlinger Flerstrenget system for dataindsamling Data om kvalitet tilvejebringes ad to grundlæggende spor. Data knyttet til UCL s målkompleks UCL s samlede målkompleks omfatter koblinger mellem Uddannelseskontrakt, Vision 2020 og mål fra Kvalitetssystemet. Målkomplekset er sammenfattet i en række kvantificerbare målepunkter. Det drejer sig om målepunkter inden for følgende områder: Aktivitetsniveau Studieintensitet og studieglæde Gennemførelse Læringsformer og uddannelsesveje Internationale aktiviteter Forskning og udvikling Partnerskaber og aftagere UCL som arbejdsplads Teknologi Innovation Økonomi Data leveres af Ledelsessekretariatet som kvantitative data, der egner sig til at give et samlet overblik over status på institutionens mål. Disse data indgår som en del af datagrundlaget i uddannelsernes Uddannelsesberetninger. Data fra evalueringer Med grundlag i UCL s Kvalitetssystem etableres der data inden for seks kvalitetsområder: I Rekruttering og optag II Planlægning og gennemførelse af uddannelse III Studiemiljø 13

14 IV Vidensgrundlag V Kvalitet i studieaktiviteter VI Professionskompetence og professionsudøvelse Kvalitetsområderne uddybes i kapitel 5. Data etableres ad flere veje. Det drejer sig primært om data fra førnævnte målkompleks, data fra den Fælles Studieadministration, data fra modulevalueringer, data fra Stud_PULS, men også data fra undersøgelser og evalueringer iværksat ad hoc i de enkelte uddannelser. En stor del af ovennævnte data er kvalitative. I Kapitel 5 redegøres der uddybende for arbejdet med hvert enkelt kvalitetsområde. Her redegøres der ligeledes for de konkrete evalueringsmetoder. Processer UCL s kvalitetssystem er planlagt og organiseret ud fra førnævnte seks kvalitetsområder, som tilsammen dækker uddannelsernes vidensgrundlag, niveau, indhold og relevans. Områderne er struktureret omkring UCL s uddannelsesmæssige leverancer i forhold til studerendes/dimittenders: Rekruttering til UCL s uddannelser Læreprocesser og de uddannelsesmæssige rammer Overgang til arbejdsmarked og fortsat kompetenceudvikling De seks kvalitetsområder er bekrevet uddybet i kapitel 5. For hvert Kvalitetsområde er der beskrevet tydlige procedurer for hvem, der gør hvad hvornår. Grundlæggende er de beskrevne processer og procedurer tilrettelagt som en cirkulær læringsproces efter modellen Plan Do Check - Act. Uddannelsescheferne eller afdelingsledere har en central rolle for at sikre processernes gennemførelse. Arbejdet med opfølgning på data sker efter følgende procedure: Analyse af data Drøftelse og dialog Vurdering af behov for eventuelle handlinger Udarbejdelse af Uddannelsesberetning. Fremlæggelse og behandling af Uddannelsesberetning i Uddannelsesudvalg Implementerer eventuel opfølgning Beretninger Information, videnflow og dialog Information, videnflow og dialog om kvalitet sker gennem et system af beretninger. Beretningerne er samlede helhedsvurderinger af kvalitet i de enkelte uddannelser, i uddannelsesområderne og i UCL. 14

15 Uddannelsesberetninger er Uddannelseschefen udarbejder en årlig Uddannelsesberetning, som indeholder analyse og eventuelle handletiltag på grundlag af data, dels fra Ledelsessekretariatet, dels fra UCLs Kvalitetssystem. Beretningen er grundlag for dialog i Uddannelsesudvalg og i personalegruppen. Uddannelsesområdets vicedirektør godkender beretningen. Udarbejdelse af uddannelsesberetninger er beskrevet i bilag udsendes datagrundlag til beretningerne, som afleveres 1.4 til områdets vicedirektør. Forinden er beretningen præsenteret for uddannelsens studerende, jf. kvalitetskriterium 2.7, og den er behandlet i uddannelsesudvalget. Områdeberetninger er Uddannelsesområdets vicedirektør sammenfatter uddannelsernes beretninger på tværs i form af en Områdeberetning, som omfatter et samlet, prioriteret oplæg til en handlingsplan for områdets uddannelser. Prorektor godkender Områdeberetningerne. 1.6 afleveres områdeberetningen til prorektor. Institutionsberetning Strategisk Ledelse drøfter Områdeberetningerne med henblik på eventuelle fælles tiltag. Behandlingen giver grundlag for udarbejdelse af Institutionsberetning til Bestyrelsen. UCL s bestyrelse drøfter Institutionsberetningen, orienteres om iværksatte handlingstiltag og fremsætter eventuelle justeringsanbefalinger tilbage til Strategisk Ledelse, som herefter implementerer beslutningerne. 1.9 er institutionsberetningen klar til drøftelse i Strategisk Ledelse, og den behandles på bestyrelsens oktobermøde. Årshjul Alle procedurer er beskrevet med tidsterminer, således at kvalitetsarbejdet sikres en systematisk og sammenhængende behandling. De fleste processer vedrørende dataindsamling og databehandling følger en årsrytme. 15

16 5. Seks kvalitetsområder kernen i UCL s kvalitetsarbejde Kernen i UCL s kvalitetsarbejde er organiseret i seks centrale Kvalitetsområder. Hvert kvalitetsområde er opdelt i et eller flere konkrete kvalitetskriterier, der konkretiserer kvalitetsarbejdets processer inden for hvert område. I oversigt ser det således ud: Kvalitetsområde Kvalitetskriterium 1. Rekruttering og optag 1.1 Uddannelsernes attraktivitet 1.2 Adgangskvotient for kvote 1-ansøgere 1.3 Åbenhed og gennemsigtighed 2. Planlægning og gennemførelse 2.1. En velfungerende uddannelsesinstitution af uddannelse 2.2. Ud- og indgående mobilitet 3. Studiemiljø 3.1 Trivsel 2.3 Frafald og gennemførelse 2.4 Uddannelsens implementering af national lovgivning og styringsdokumenter 2.5 Uddannelsens klageprocedure 2.6 Uddannelsens censorrapporter 2.7 Dialogmøde om uddannelseskvalitet 4. Vidensgrundlag 4.1. Anvendt arbejdstid til vidensaktiviteter 4.2 Antal ph.d ere og ph.d. studerende 4.3 Antal producerede produkter i UC Viden 4.4 Rekruttering af medarbejdere 4.5 Uddannelsens relevante faglige miljøer 5. Kvalitet i studieaktiviteter 5.1 De studerendes vurdering af teoretiske studieaktiviteter 5.2 De studerendes vurdering af praksisbaserede studieaktiviteter 5.3 Høj studieintensitet målt i timer og trivsel 5.4Karakterniveau for bachelorprojekt 5.5 Undervisernes pædagogiske kompetencer 16

17 Kvalitetsområde 6. Professions-kompetence og professions-udøvelse Kvalitetskriterium 6.1 Aftagervurdering af dimittenders kompetencer 6.2 Dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans 6.3 Ledighed I Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er der opstillet fem akkrediteringskriterier, der skal opfyldes for at opnå Institutionsakkreditering. De fem kriterier er: I Kvalitetssikringspolitik og strategi II Kvalitetsledelse og organisering III Uddannelsernes videngrundlag IV Uddannelsernes niveau og indhold V Uddannelsernes relevans 4 Akkrediteringskriterierne III til V sikres gennem kvalitetsarbejdet med de seks kvalitetsområder. Akkrediteringskriterierne I og II dækkes af UCL s kvalitetssystems beskrivelse af kvalitetspolitik, kvalitetsorganisering og kvalitetsopfølgning. Generel beskrivelse af et kvalitetskriterium Hvert kvalitetskriterium er ens opbygget efter følgende skabelon: 1. Kvalitetskriteriet præsenteres og forklares. 2. Tværgående elementer af kvalitetsarbejdet beskrives 3. Redegørelse for de obligatoriske krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde. 4. Krav til opfølgningsprocedurer 5. Kriteriets eventuelle målepunkt. Nogle kvalitetskriterier indeholder ikke alle dele, fx hvor data udarbejdes af Uddannelsesog Forskningsministeriet. I uddannelsernes kvalitetsarbejde er de centrale aktører uddannelsens ledelse og medarbejderne. Ledelsessekretariatet opsamler og udsender data om målepunkterne til Uddannelsesberetningerne. Kvalitet og Evaluering er supportfunktion og har i visse 4. Se uddybende i Bilag 1 i Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser, BEK nr 852 af 03/07/

18 kvalitetskriterier særlige opgaver, som beskrives løbende under kriterierne. Andre supportfunktioner indgår i enkelte kriterier. Opfølgningskravene bygger på en grundmodel for uddannelsens opfølgning. Uddannelseschefen er ansvarlig for opfølgningens gennemførelse, som omfatter følgende elementer: Analyserer resultater af evalueringer og undersøgelser og vurderer behov for eventuelle ændringer Præsenterer analysen og indstilling til handletiltag i Uddannelsesberetningen til uddannelsesområdets vicedirektør Fremlægger og behandler Uddannelsesberetningen i uddannelsens uddannelsesudvalg Implementerer eventuel opfølgning, herunder tiltag initieret fra vicedirektør, direktion og /eller bestyrelse I december foretages årligt intern audit af uddannelsernes implementering af kvalitetsarbejdet. For hvert kriterium er auditeringens fokus angivet. I de tilfælde hvor uddannelsesudvalget eller andre mødefora er involveret sker dokumentation ud fra dagsorden og mødenotater. Kvalitetsområde I - Rekruttering og optag Formål: At de studerendes indgangsniveau medvirker som forudsætning for det faglige niveau i uddannelsens studieaktiviteter At uddannelsens studerende har muligheden for at gennemføre uddannelsen At UCL s strategiske mål om størrelse af uddannelsen og udbudssteder opfyldes Kvalitetskriterium 1.1 uddannelsernes attraktivitet Forklaring af kvalitetskriterium Søgning til uddannelserne anses som et udtryk for uddannelsernes attraktivitet. Kriteriet omhandler den enkelte uddannelses markedsandel og måles som uddannelsens andel af 1. prioritetsansøgninger på landsplan. Krav til opfølgning o Uddannelseschefens opfølgning følger grundmodellen: Analyserer resultater og vurderer behov for eventuelle ændringer Præsenterer analysen og indstilling til handletiltag i Uddannelsesberetningen til uddannelsesområdets vicedirektør Fremlægger Uddannelsesberetningen i uddannelsens uddannelsesudvalg 18

19 Implementerer eventuel opfølgning, herunder tiltag initieret fra vicedirektør, direktion og /eller bestyrelse Målepunkt Uddannelsens attraktivitet. Der er for hvert udbud følgende vækst i markedsandelen i procentpoint pr. år i forhold til 2014: 2015 = 0,1; 2016 = 0,2; 2017 = 0,3. Kvalitetskriterium 1.2 adgangskvotient for kvote 1-ansøgere Forklaring af kvalitetskriterium De studerendes karakterer fra adgangsgivende uddannelse er et udtryk for deres teoretiske forudsætninger for at gennemføre en videregående uddannelse. Høje karakterer giver ikke i sig selv en bedre læring, men er en medvirkende faktor. Desuden er det antagelsen, at der kan være behov for studiestøttende indsatser for at forebygge frafald blandt studerende med lave adgangsgivende karakterer. Beskrivelse af fælles elementer og procedurer Kvalitet og Evaluering leverer data til uddannelseschefen vedr. gruppen med lavere adgangskvotient ift. karakterer/gennemførelse af moduler og frafald. Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Uddannelseschefen sætter i samarbejde med områdets vicedirektør et ønskværdigt minimumsniveau for kvote 1-ansøgeres grænsekvotient. Kvotienten godkendes af direktionen. Krav til opfølgning o Uddannelseschefens opfølgning følger grundmodellen: Analyserer resultater og vurderer behov for eventuelle ændringer Præsenterer analysen og indstilling til handletiltag i Uddannelsesberetningen til uddannelsesområdets vicedirektør. Ved negativ afvigelse for mere en 10 % af de optagne studerende igangsættes: opgørelse af studiestøttende tiltag vurdering af behov for yderligere tiltag overvågning af gruppens karakterer og gennemførelse Fremlægger Uddannelsesberetningen i uddannelsens uddannelsesudvalg Implementerer eventuel opfølgning, herunder tiltag initieret fra vicedirektør, direktion og /eller bestyrelse 19

20 Målepunkt Adgangskvotient for kvote 1-ansøgere. Den ønskværdige grænsekvotient for uddannelserne er opstillet i bilag 2. Højest 10 % af de optagne i kvote 1 har en grænsekvotient lavere end den ønskværdige. Kvalitetskriterium 1.3 gennemsigtighed og åbenhed (implementeres E2015) Forklaring af kvalitetskriterium Uddannelserne præsenterer deres kvalitet på i henhold til Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed 5, så borgere har mulighed for at vurdere kvaliteten af undervisningen. Følgende præsenteres: Uddannelsernes mål, fagudbud og læseplaner mv. Pædagogisk praksis Aktuel karaktergivning afgivet med ekstern censur Fuldførelsestid, fuldførelsesfrekvens, frafald, overgangsfrekvens til anden uddannelse Beskæftigelse Aktuelle evalueringer Andet som findes væsentligt for belysning af kvaliteten Beskrivelse af fælles elementer og procedurer Uddannelserne, HR og Kommunikation og Kvalitet og Evaluering samarbejder om opfyldelse af målene. Kvalitet og Evaluering driver samarbejdet. Dokumentet Fælles håndtering af Lov om gennemsigtighed og åbenhed redegør for hvad der konkret formidles, processer og ansvar. HR og Kommunikation præsenterer de relevante informationer på ucl.dk. Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Præsenterer i samarbejde med HR og Kommunikation uddannelsens mål, fagudbud og pædagogisk praksis på Krav til opfølgning o Uddannelseschefen Vurderer løbende og min. 2 gange årligt om alle relevante informationer er formidlet, så uddannelsen til enhver tid opfylder loven Ved intern audit vurderes om loven er opfyldt

21 Kvalitetsområde II - Planlægning og gennemførelse af uddannelse Formål: At uddannelsernes niveau svarer til de nationale studieordninger At uddannelsernes faciliteter og ressourcer understøtter undervisnings- og læringsprocesser At monitorering af frafald foretages og særlige tiltag kan iværksættes tidligt Mulighed for studieophold i udlandet, og disse ophold medtages i kvalitetsarbejdet Kvalitetskriterium 2.1 en velfungerende uddannelsesinstitution Forklaring af kvalitetskriterium En velfungerende organisering af studieaktiviteter og støttefunktioner understøtter de studerendes læring og uddannelsernes gennemførelse af studieaktiviteterne. Det drejer sig om fx studieadministration, skema, bibliotek, IKT mv. Beskrivelse af fælles elementer og procedurer UCL har valgt Stud_PULS som undersøgelsesredskab til at måle de studerendes oplevelse af uddannelsesinstitutionen. Se eventuelt Stud_PULS uddybet i kvalitetsområdet for trivsel. Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Samarbejder med studieadministration og koordinerende studievejleder om praktiske forhold ved undersøgelsen (jf. retningslinjer for Stud_PULS undersøgelsen) Krav til opfølgning o Uddannelseschefens opfølgning følger grundmodellen. Såfremt resultat afviger fra målet: Analyserer resultater af evalueringer og undersøgelser og vurderer behov for eventuelle ændringer Præsenterer analysen og indstilling til handletiltag i Uddannelsesberetningen til uddannelsesområdets vicedirektør Fremlægger Uddannelsesberetningen i uddannelsens uddannelsesudvalg Implementerer eventuel opfølgning, herunder tiltag initieret fra vicedirektør, direktion og /eller bestyrelse 21

22 Målepunkt En velfungerende uddannelsesinstitution. Årets Stud_PULS undersøgelse viser, at mindst nedenstående andel % af de studerende for hvert af uddannelsens udbudssteder har et belastningsniveau under 40 % på hovedområdet Uddannelsesinstitutionen : 2015: 74 % (jf. udviklingskontrakt) 2016: 77 % 2017: 80 % Kvalitetskriterium 2.2 ud- og indgående mobilitet Forklaring af kvalitetskriterium De studerendes eventuelle studieophold i udlandet styrker deres læringsudbytte af uddannelsen som helhed og giver dybere perspektiver på professionen og dens vidensgrundlag. Alle uddannelser giver de studerende mulighed for at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet. Målet er, at der er en vækst i udgående mobilitet. Ydermere sikres det, at både ind- og udgående studerende opnår det aftalte udbytte af studie- og praktikophold. Beskrivelse af fælles elementer og procedurer Internationalt Kontor er ansvarlig for beskrivelse og sikring af fælles procedurer og kvalitetskriterier i vejledning til uddannelserne. Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Har en samlet beskrivelse af muligheden for studie- og praktikophold i udlandet. Relevante perioder og omfang er opgjort i ECTS Anvender aftalte procedurer til registrering af alle mobilitetsdata, jf. internationalt kontors vejledning Anvender fælles procedurer og kvalitetskriterier i forbindelse med mobilitet, jf. internationalt kontors vejledning Krav til opfølgning o Uddannelseschefens opfølgning følger grundmodellen. Såfremt resultat afviger fra målet: Analyserer resultater af evalueringer og undersøgelser og vurderer behov for eventuelle ændringer Præsenterer analysen og indstilling til handletiltag i Uddannelsesberetningen til uddannelsesområdets vicedirektør Fremlægger Uddannelsesberetningen i uddannelsens uddannelsesudvalg Implementerer eventuel opfølgning, herunder tiltag initieret fra vicedirektør, direktion og /eller bestyrelse 22

23 Ved intern audit fremvises beskrivelse af mulighed for ophold i udlandet og procedure for arbejdet med de internationale studerende, uddannelsen selv modtager. Målepunkt Vækst i procentpoint pr. uddannelse jf. udviklingskontrakt for Målet er, at uddannelserne har vækst i udgående mobilitet jf. bilag 3 Kvalitetskriterium 2.3 frafald og gennemførelse Forklaring af kvalitetskriterium Uddannelserne arbejder kontinuerligt på at forebygge studerendes frafald og fremme studerendes gennemførelse af deres uddannelse. Høj gennemførelse og lavt frafald fremmes ved høj uddannelseskvalitet og trivsel hos de studerende. Uddannelser, der har for stort frafald, modtager løbende a) oversigter over frafaldsårsager og b) resultater fra den supplerende undersøgelse af afdækning af bevæggrunde for frafald. Beskrivelse af fælles elementer og procedurer Studieadministration registrerer frafaldsårsager. Kvalitet og Evaluering leverer data med oversigter og frafaldsårsager til uddannelser, der ikke opfylder målet. Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Har tilgængelig oversigt over de 3-5 vigtigste aktuelle indsatser Informerer løbende studerende og undervisere om indsatserne Krav til opfølgning o Uddannelseschefens opfølgning følger grundmodellen. Såfremt resultat afviger fra målet: Analyserer frafaldsårsager og vurderer behov for eventuelle ændringer Præsenterer analysen og indstilling til handletiltag i Uddannelsesberetningen til uddannelsesområdets vicedirektør Fremlægger Uddannelsesberetningen i uddannelsens uddannelsesudvalg Implementerer eventuel opfølgning, herunder tiltag initieret fra vicedirektør, direktion og /eller bestyrelse Målepunkt Frafald efter 2. semester, jf. bilag 4 for uddannelsernes mål. Målepunkt Gennemførelse på normeret tid på senest dimitteret årgang er mindst: 2015 = 60 %, 2016 = 65 % og 2017 = 70 %. 23

24 Kvalitetskriterium 2.5 klageprocedurer Forklaring af kvalitetskriterium UCL s fælles procedure for klager over studieaktiviteter anvendes og formidles til de studerende. Proceduren lægger vægt på dialog med de studerende. Ved klager omkring eksamen anvendes eksamensbekendtgørelsens procedure, som er formidlet til de studerende. Krav til opfølgning o Uddannelseschefen Vurderer behov for justeringer af studieaktiviteterne på baggrund af eventuelle klager Behandler løbende resultaterne af klagesagerne med henblik på justering af prøvesystemet Områdets vicedirektør orienteres om særlige klagesager Ved intern audit fremvises formidlingen af klageproceduren for studieaktiviteter og eksamen. Kvalitetskriterium 2. 6 censorrapporter Forklaring af kvalitetskriterium Censorrapporterne viser, hvorvidt vurderingen af de studerendes kompetencer gennemføres efter hensigten. Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Har en procedure for behandling af censorrapporter, herunder opfølgning på kritiske rapporter Krav til opfølgning o Områdets vicedirektør orienteres om særligt kritiserede eksamensforløb Ved intern audit fremvises proceduren for håndtering af kritiske censorrapporter. 24

25 Kvalitetskriterium 2.7 dialogmøde om uddannelseskvalitet (1. gang ved uddannelsesberetning primo 2016) Forklaring af kvalitetskriterium Uddannelsen er i dialog med de studerende om den uddannelsesfaglige kvalitet. Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Uddannelseschefen præsenterer Uddannelsesberetningen for det lokale studenterpolitiske organ. Følgende målepunkter indgår som minimum: en velfungerende uddannelsesinstitution frafald og gennemførelse trivsel 5.1 de studerendes vurdering af teoretiske studieaktiviteter de studerede vurdering af praksisbaserede studieaktiviteter høj studieintensitet I drøftelsen kvalificerer de studerende uddannelsens konklusioner. Krav til opfølgning o Vicedirektøren informeres om konklusioner fra dialogmødet Kvalitetsområde III Studiemiljø Formål: At undervisningsmiljøet understøtter de studerendes læreprocesser Kvalitetskriterium 3.1 trivsel Forklaring af kvalitetskriterium Kvaliteten fremmes, når uddannelsen har et godt fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø, der understøtter de studerendes trivsel, læring, sundhed og sikkerhed. De studerende er på den ene side brugere af uddannelsernes tilbud, på den anden side er de i høj grad medskabere af tilbuddenes kvalitet og egen læring. Det er vigtigt, at de studerende oplever, at deres læring konkret understøttes. Beskrivelse af fælles elementer og procedurer UCL har valgt nedenstående 3 områder i Stud_PULS undersøgelsen til at belyse trivsel for de studerende: Relation medstuderende Relation undervisere Fysiske rammer 25

26 Alle studerende deltager i en trivselsundersøgelse to gange i løbet af deres uddannelse. Trivselsundersøgelsen håndteres via undersøgelsen Stud_PULS og består af et kvantitativt elektronisk spørgeskema og en efterfølgende kvalitativ gruppedialog. Den kvantitative del af trivselsundersøgelsen udsendes centralt 6, den kvalitative del varetages af interne proceskonsulenter. Se i øvrigt dokumentet Manual for Stud_PULS i UCL. Minimum hvert 3. år gennemføres den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering på baggrund af data genereret i trivselsundersøgelsen. UCL s tilgang hertil er beskrevet i dokumentet Koncept for kobling mellem Stud_PULS data og undervisningsmiljøvurdering i UCL. Ledelsessekretariatet udsender aggregerede resultater vedr. undervisningsmiljø ultimo december hver 3. år (startende 2014). Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Samarbejder med studieadministration og koordinerende studievejleder om praktiske forhold ved undersøgelsen (jf. retningslinjer for Stud_PULS undersøgelsen) Sikrer generel introduktion til trivselsundersøgelsen samt høj deltagelse i undersøgelsen Deltager i de studerendes holdvise opfølgning på trivselsundersøgelsen og udarbejder handleplan Gennemfører mindst hvert 3. år undervisningsmiljøvurdering på baggrund af data fra Stud_PULS (startende 2014) Krav til opfølgning o Uddannelseschefens opfølgning følger grundmodellen. Såfremt resultat afviger fra målet: Analyserer resultater af evalueringer og undersøgelser og vurderer behov for eventuelle ændringer Præsenterer analysen og indstilling til handletiltag i Uddannelsesberetningen til uddannelsesområdets vicedirektør. Videregive evalueringsresultater om fysisk miljø og evt. andre tværgående aspekter til campuschef/matrikelbestyrer Vurderer resultater i undervisningsmiljøvurderingen og udarbejde handleplan. Fremlægger Uddannelsesberetningen i uddannelsens uddannelsesudvalg. Undervisningsmiljøvurderingens analyse og handleplan indgår hvert 3. år Implementerer eventuel opfølgning, herunder tiltag initieret fra vicedirektør, direktion og /eller bestyrelse Ved intern audit sikres det, at der er handleplaner pr. hold af studerende fra årets forløb. 6 Af Metze Erhvervspsykologerne. 26

27 Målepunkt Trivsel. Årets Stud_PULS undersøgelser på temaerne Mine medstuderende, Mine undervisere og Min uddannelse viser, at mindst 60 % af de studerende har en belastningsgrad under 40 %. Kvalitetsområde IV Vidensgrundlag Formål: At undervisningens faglige niveau er passende for at de studerende kan opnå uddannelsernes mål At udviklingen af undervisningens faglige niveau baseres på aktiviteter med eller kontakt til relevante indenfor forsknings- og udviklingsmiljøer og uddannelsernes beskæftigelsesområder At de studerende inddrages i vidensaktiviteter Kvalitetskriterium 4.1 anvendt arbejdstid til vidensaktiviteter (udvikles 2015) Forklaring af kvalitetskriterium Viden er en afgørende faktor i opgaveløsningen på alle fagområder. Derfor er medarbejdernes deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er relevante for deres professioner, afgørende for uddannelsernes vidensgrundlag. Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Registrerer deltagelse i UCL s ressourcesystem Krav til opfølgning o Uddannelseschefens opfølgning følger grundmodellen såfremt resultat afviger fra målet: Analyserer resultater af evalueringer og undersøgelser og vurderer behov for eventuelle ændringer Præsenterer analysen og indstilling til handletiltag i Uddannelsesberetningen til uddannelsesområdets vicedirektør Implementerer eventuel opfølgning, herunder tiltag initieret fra vicedirektør, direktion og /eller bestyrelse 27

28 Målepunkt Anvendt arbejdstid til vidensaktiviter. Anvendt arbejdstid for hvert af uddannelsens udbudssteder og pr. område opdeles på aktiviteter indenfor: 1) Frascati opgørelsen og 2) UC Viden opgørelsen). Kvalitetskriterium 4.2 antal ph.d.er og ph.d. studerende Forklaring af kvalitetskriterium Medarbejdernes kompetencer er centrale for, at studieaktiviteterne har et højt fagligt niveau. Målet er, at omfanget af undervisere med ph.d. kompetencer øges med henblik på at fremme og sikre det faglige niveau, herunder videnomsætning. UCL har som langsigtet målsætning, at 33 % af AC-medarbejderne skal være forskeruddannet i Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Udarbejder officiel liste over kandidater til ph.d. uddannelse, der godkendes af vicedirektør Samarbejder i områdets chefgruppe om implementering af ph.d. uddannelse Krav til opfølgning o Uddannelseschefens opfølgning. Såfremt resultat afviger fra målet: Medvirker i områdets analyse af resultater og vurderer behov for eventuelle ændringer Implementerer eventuel opfølgning, herunder tiltag initieret fra vicedirektør, direktion og /eller bestyrelse Målepunkt Antal ph.d. ere og ph.d. studerende. Se mål i bilag 6 Kvalitetskriterium 4.3 antal producerede vidensprodukter i UC Viden Forklaring af kvalitetskriterium Uddannelserne kvalitetsudvikles og opdateres løbende på grundlag af nyeste forskning og viden om uddannelser og professioner. Underviserne understøtter denne proces ved selv at deltage i videnskabende arbejde. Målet er, at omfanget af vidensproduktionen øges. Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Sikrer at medarbejderne udarbejder og publicerer relevante vidensprodukter i UC Viden Krav til opfølgning o Uddannelseschefens opfølgning. Såfremt resultat afviger fra målet: 28

29 Analyserer resultater og vurderer behov for eventuelle ændringer Implementerer eventuel opfølgning, herunder tiltag initieret fra vicedirektør, direktion og /eller bestyrelse Målepunkt Antal producerede vidensprodukter. Hvert udbudssted og uddannelsesområde har i forhold til procent i vækst pr. år i vidensproduktionen. Kvalitetskriterium 4.4 rekruttering af medarbejdere (fælles skabelon for oversigt udvikles 2015) Forklaring af kvalitetskriterium Uddannelserne ansætter uddannelsesfaglige medarbejdere, som mindst har et uddannelsesniveau over bachelorniveauet. Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Opdaterer løbende oversigten over uddannelsens uddannelsesfaglige medarbejdere. Ved intern audit foreligger en opdateret version af oversigten. Kvalitetskriterium 4.5 uddannelsens relevante faglige miljøer (udvikles 2015) Forklaring af kvalitetskriterium Uddannelsen er baseret på det vidensgrundlag, der følger af reglerne for uddannelsen. Uddannelsen er tilknyttet relevante faglige miljøer: a) UCL-interne forsknings- og udviklingsområder og b) beskæftigelsesområder, eksterne udviklingsområder og forskningsfelter. Uddannelsen Har en beskrivelse af tilknytningen til relevante faglige miljøer, jf. den fælles skabelon. Kan på foranledning beskrive undervisernes aktuelle kontakt til de faglige miljøer Krav til opfølgning o Vicedirektøren Godkender beskrivelsen af det faglige miljø. Beskrivelsen tages op til revision hvert 3. år i forbindelse med Uddannelsesberetningen Kvalitetsområde V - Kvalitet i studieaktiviteter Formål: 29

30 At undervisningens indhold afspejler professionernes behov så de studerende opnår relevante kompetencer At uddannelserne ud fra relevante eksterne interessenters opfattelse er relevante At uddannelserne uddanner dimittender, der er behov for på arbejdsmarkedet At UCL s strategi om udvikling af de studerendes kompetencer opfyldes Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Forklaring af kvalitetskriterium Uddannelsens indhold, tilrettelæggelse og pædagogiske kvalitet skal afspejle og understøtte de studerendes læring og opnåelse af læringsudbytte. De studerende evaluerer læringsaktiviteternes tilrettelæggelse og gennemførelse. Positive evalueringer af studieaktiviteterne er et af elementerne i uddannelseskvalitet. Beskrivelse af fælles elementer og procedurer De studerende evaluerer alle uddannelsesmoduler. Den fælles modulevaluering benyttes, så alle moduler evalueres henover en 3-årig periode, (link). Derudover evaluerer uddannelsen løbende og systematisk de øvrige moduler efter eget valg, beskrevet i evalueringspraksis. Kadencen for modulevalueringerne efter den fælles model fremgår af uddannelsens evalueringsplan. Der skal foreligge en samlet plan for alle de studenterrettede evalueringer og undersøgelser (kvalitet i klinisk undervisning/praktik og trivselsundersøgelsen Stud_PULS) Modulevaluering De studerende evaluerer uddannelsens moduler ved modulafslutning med hensyn til: Læringsudbytte Fagligt niveau Arbejdsformer Studieadministration administrerer modulevaluering ud fra uddannelsernes evalueringsplan og placerer resultater fra fælles modulevaluering på Fronter. Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Opstiller en skriftlig evalueringspraksis for den løbende evaluering af alle uddannelsens moduler omfattende årshjul, evalueringsplan, procedure, ansvar og opfølgning Vicedirektøren Godkender evalueringspraksis Krav til opfølgning o 30

31 Uddannelseschefen Sikrer at evalueringsresultater tilgår de relevante teams / uddannelsesfaglige medarbejdere mhp evt. justering af studieaktiviteter Analyserer og vurderer sammen med relevante medarbejdere om evalueringsresultaterne giver anledning til justering af modulerne Præsenterer analysen og indstilling til handletiltag i Uddannelsesberetningen til uddannelsesområdets vicedirektør Fremlægger Uddannelsesberetningen i uddannelsens uddannelsesudvalg Implementerer eventuel opfølgning, herunder tiltag initieret fra vicedirektør, direktion og /eller bestyrelse Ved intern audit dokumenteres evalueringernes gennemførelse ved formidling af modulevalueringernes resultater og opfølgning til de studerende for alle hold af studerende. Målepunkt De studerendes oplevelse af kvalitet i teoretisk undervisning. Mindst 75 % af de studerendes svar vurderer studieaktiviteterne positivt på hvert af spørgsmålene om: a) læringsudbytte, b) fagligt niveau og c) arbejdsformerne. Kvalitetskriterium 5.2 de studerendes vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter (udvikles i 2015 og implementeres i primo 2016) Forklaring af kvalitetskriterium. Det er centralt for professionsuddannelser, at de studerende vurderer uddannelsernes praktiske elementers bidrag til mål for læringsudbytte. Det er uddannelsens ansvar at sikre de kliniske uddannelsessteder og praktikstederne kvalitet som uddannelsessted af. Evalueringerne anvendes til sikring af dette samt til samarbejde om udvikling af kvalitet af uddannelsens praktiske elementer, idet det antages, at positive evalueringer er udtryk for kvalitet. Tværgående elementer i kvalitetsarbejdet: Hvert uddannelsesområde, pædagogisk-samfundsfaglige uddannelsesområde og området for sundhedsuddannelser, har et fælles koncept for evaluering, hvor de studerende evaluerer alle praksisbaserede studieaktiviteter med hensyn til: Den studerendes egen vurdering af om læringsudbyttet er opnået Den studerendes vurdering af om muligheden for at læring har været til stede Implementeringen af de to koncepter påbegyndes primo

32 Uddannelses obligatoriske krav: Uddannelsen har: beskrevet forventninger til samspillet teori praksis, så det er tydeligt hvordan viden og erfaringer fra den teoribaserede og den praksisbaserede undervisning understøtter den studerendes læring procedure for samarbejde med praktiksteder/kliniske uddannelsessteder til drøftelse og aftaler om opfølgning af evalueringsresultater Ved intern audit fremvises beskrivelsen af forventninger til samspil teori praksis. Krav til opfølgningsprocedurer: Uddannelseschefen Vurderer i samarbejde med praktiksteder/kliniske uddannelsessteder om de enkelte evalueringsresultater giver anledning til justeringer. Præsenterer og analyserer de samlede evalueringsresultater og foreslår eventuelle handletiltag i uddannelsens Uddannelsesberetning til uddannelsesområdets vicedirektør Dagsordensætter punkt vedr. uddannelsens samlede årlige resultater i uddannelsens uddannelsesudvalg, der behandler sagen og rådgiver uddannelseschefen Implementerer eventuel opfølgning, herunder tiltag initieret fra vicedirektør, direktion og/eller bestyrelse Målepunkt Mindst 75 % af de studerende vurderer, at de har opnået det forventede læringsudbytte. Kvalitetskriterium 5.3 høj studieintensitet målt i timer og trivsel Forklaring af kvalitetskriterium Uddannelserne planlægges, så de studerendes læringsudbytte sikres bl.a. via høj studieintensitet. Uddannelserne tilrettelægges som fuldtidsstudier og intense læringsforløb. Beskrivelse af fælles elementer og procedurer Høj studieintensitet måles via Stud_PULS i forhold til den studerendes arbejdsindsats i timer og den studerendes oplevelse af at blive fagligt og personligt udfordret. Krav til opfølgning o Uddannelseschefens opfølgning følger grundmodellen. Såfremt resultat afviger fra målet: Analyserer resultater af evalueringer og undersøgelser og vurderer behov for eventuelle ændringer Præsenterer analysen og indstilling til handletiltag i Uddannelsesberetningen til uddannelsesområdets vicedirektør 32