Diagnostik og behandling af hypomineraliserede molarer
|
|
- Ada Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diagnostik og behandling af hypomineraliserede molarer ejnar gaardmand og dorte haubek Introduktion Tanddannelsesforstyrrelser defineres som defekter i de hårde tandvæv, opstået under tanddannelsen. Denne artikel omhandler en bestemt form for tanddannelsesforstyrrelse, kaldet hypomineraliserede molarer eller, som senest foreslået, Molar-Incisiv Hypomineralisation (MIH) 1,2,3. Tilstanden er specielt karakteriseret ved, at emaljen på en eller flere af tænderne er af dårlig kvalitet. Der er tale om en tilstand, der ikke påvirker tændernes antal og form, men hvor der i emaljen ses opaciteter på varierende dele af tandkronerne (Figur 1 og Figur 2). Et væsentligt karakteristikum ved tilstanden er, at områderne med opaciteterne i mange tilfælde er så skrøbelige, at de bryder sammen under tyggetrykket og efterlader større eller mindre områder af tandkronen med affraktureret emalje, såkaldt posteruptiv nedbrydning (Figur 1 og Figur 2). Adskillige beskrivelser af tilstanden tager udgangspunkt i det permanente tandsæt, og eventuelle manifestationer i det primære tandsæt er ikke udtømmende beskrevet. Flere kliniske iagttagelser kan dog danne basis for en formodning om, at tænder, der mineraliserer i samme periode som permanente førstemolarer, kan være afficerede (Figur 2). Mange tanddannelsesforstyrrelser er relativt sjældent forekommende, men netop den type af defekt i de hårde tandvæv, som denne artikel omhandler, forekommer relativt hyppigt (hos op til 25% af en børnepopulation) 3. Der er god grund til at be- Odontologi 2006 Munksgaard Danmark, København
2 Figur 1. Den permanente førstemolar og primære andenmolar i venstre side af overkæben. Der ses en større gulligbrunlig opacitet strækkende sig over flere flader på den permanente molar. Desuden ses posteruptivt tab af tandemalje på oralfladen (se pilen). Den primære molar fremstår med en meget hvidlig opak emalje. A B C D Figur 2. Eksempler på hypomineralisering af andre tænder end første molarer. A) Såvel den primære andenmolar som den permanente førstemolar har opaciteter på store dele af tandkronen. Den primære molar har desuden posteruptivt mistet store dele af emaljen facio-okklusalt. B) En mindre lokaliseret hvidlig opacitet på en permanent hjørnetand i underkæben, som er under frembrud. C) Alle permanente incisiver har varierende grader af hvid-gullige opaciteter. D) En højresidig, central overkæbeincisiv med en større opacitet med farvenuancer fra hvidlig til brunlig, mens den venstresidige centrale incisiv fremstår med normal emalje. 178
3 skæftige sig med tilstanden, da den tidligt i barnets liv kan medføre store gener for barnet og give anledning til mange behandlingsmæssige overvejelser for tandlægen. Klinik, forekomst og årsager I litteraturen anvendes forskellige betegnelser for tilstanden, såsom udviklingsbetingede emaljedefekter, idiopatisk emaljehypomineralisation, non-fluorid hypomineralisation af permanente førstemolarer, ostemolarer, afgrænsede opaciteter i permanente førstemolarer og, som allerede nævnt, det senest foreslåede navn Molar-Incisiv Hypomineralisation (MIH). De mange forskellige navne for tilstanden formodes i nogen udstrækning at afspejle en ufuldstændig beskrivelse af tilstandens udbredelse i tandsættene og forståelse af dens ætiologi. I mange tilfælde inkluderer betegnelsen ordet molarer. Det betyder imidlertid ikke, at tilstanden begrænser sig til de permanente molarer, men antyder måske snarere, at et behandlingsbehov oftest og tidligst viser sig i denne tandtype. Klinisk har tilstanden et meget varieret udseende. I nedenstående tabel er der anført nogle af de kliniske karakteristika for tilstanden (Tabel 1). Et histologisk studium har vist, at gullig-brunlige defekter er mere porøse end hvidlig-gullige, samt at hvidlig-gullige defekter ligger i den inderste del af emaljen, mens de gullig-brunlige strækker sig gennem hele emaljen, med undtagelse af en tynd velmineraliseret overfladezone 4. Det gælder i øvrigt, at hvis molarerne er svært afficerede, vil der ofte også være opaciteter på fortænderne og muligvis også på kusptoppen af hjørnetænderne (Figur 2). Da eksempelvis de primære andenmolarer mineraliserer inden for samme tidsperiode som permanente førstemolarer (0-3 års alderen), er det ikke overraskende, at der kan ses lignende emaljedefekter i det primære tandsæt (Figur 2A). 179
4 Tabel 1. Kliniske karakteristika ved hypomineraliserede molarer Opaciteter på en eller flere tænder, der mineraliserer i perioden fra fødslen til 3-års-alderen. Tandemaljen har anormal translucens, der viser sig som opaciteter med hvidlig, gullig og/eller brunlig farve. Opaciteternes afgrænsning til den omgivende normale emalje kan variere fra skarp til diffus. Emaljen ser ofte blød og porøs ud i de afficerede områder. Opaciteterne manifesterer sig ikke altid symmetrisk i tandsættet, men der er en kronologisk sammenhæng mellem de afficerede tandtyper. Posteruptivt tab af emalje forekommer let pga. emaljens skrøbelige struktur. Tabet af tandsubstans kan ses både som egentlig fraktur af emaljen, men også som et ekstremt slid. Der er ofte smerter i de afficerede tænder, før eruptionen er fuldt afsluttet, specielt i molarregionerne. Der forekommer ofte et tidligt behandlingsbehov enten som følge af posteruptivt tab af tandsubstans eller som følge af, at der er opstået caries i den afficerede tand. Hypersensitivitet i forhold til tandbehandling er hyppigt forekommende. Børn med hypomineraliserede tænder er i risiko for kooperationsvanskeligheder eller udvikling af tandlægeangst. Tænder dannet i samme periode kan være afficerede, men de er det ikke altid (Figur 2D og Figur 4B). Der er således tale om en tilstand, der kan manifestere sig symmetrisk, men som ikke altid gør det. Der er dog en kronologisk sammenhæng mht. hvilke tandtyper, der er afficerede. Ud over udfordringen med forståelsen af manifestationen af opaciteterne i tandsættet er det vanskeligt at forklare, hvorledes opaciteterne manifesterer sig på den enkelte tand og tandflade. Modsat det kliniske billede ved dental fluorose, hvor perikymatiernes retning kan være med til at forklare den kliniske manifestation, er dette ikke tilfældet på hypomineraliserede permanente molarer, hvor forandringen i emaljen slynger sig ned over tandfladen i okklusal-gingival retning altså modsat perikymatiernes retning (Figur 1 og Figur 2). Et vigtigt element ved tilstanden er, at der i nogle af opaciteterne kan ses et varierende posteruptivt tab af tandsubstans enten i 180
5 form af fraktur eller udtalt slid af emaljen på de afficerede tænder. Dette skyldes formodentlig den belastning, som emaljen udsættes for i det orale miljø, bl.a. ved de mastikatoriske kræfter. Det posteruptive tab af emalje er karakteriseret ved en skarp og hakket afgrænsning (Figur 1 og Figur 2A). Hastigheden af den posteruptive destruktionsproces af tandemaljen er ikke særlig velbeskrevet i litteraturen, men kliniske longitudinelle iagttagelser antyder, at den kan være ganske stor 5. Årsagen til tilstanden er ikke fuldstændig kendt. I nogle studier er der antydet en sammenhæng mellem amning (med særlig henvisning til muligheden for forekomst af dioxin i modermælk), medens et andet studium ikke var i stand til at bekræfte sammenhængen 4,6. Andre har forbundet miljøforandringer, respiratoriske sygdomme og infektioner med emaljedefekterne 3,4,7,8, men ætiologien er fortsat uklar, og endnu ukendte faktorer må formodes også at kunne spille en rolle. I forskellige nordeuropæiske studier er prævalensen for tilstanden angivet som værende op til 25% 3, og prævalensen kan variere mellem forskellige fødselsårgange 9. I Danmark viser et præliminært studium, at 15-25% af børnene har en eller flere hypomineraliserede permanente førstemolarer uden posteruptiv nedbrydning (mildere tilfælde), og 3-5% en eller flere hypomineraliserede permanente førstemolarer med posteruptiv nedbrydning (alvorligere tilfælde) 10. I et nyere svensk studium fandt man en prævalens på 18,4%. I alt 6,5% af børnene havde alvorligere defekter, 5,0% havde moderate defekter, og 7,0% havde udelukkende defekter af mild grad 4. Behandling af tænder med dårlig kvalitet af tandemaljen Børn, der har tænder med hypomineralisering som beskrevet ovenfor, kræver af flere grunde særlig opmærksomhed med hensyn til undersøgelse og behandling. Da tilstanden ofte er ledsaget 181
6 af en posteruptiv nedbrydning af tandemaljen, bør barnet indkaldes til tandundersøgelse med korte mellemrum et faktum der i særdeleshed gør sig gældende, hvis tænderne er kraftigt afficerede med gullig-brunlige opaciteter på flere tandflader. Specielt fra frembrudsfasen af de permanente førstemolarer og ca. to år frem er der i de alvorligere tilfælde stor sandsynlighed for, at der sker en større destruktion af tanden 5. Det er hensigtsmæssigt tidligt i forløbet at etablere et godt samarbejde med forældrene, at give grundig information om tilstanden og at give forældrene grundig instruktion om deres rolle i forhold til pleje af de afficerede tænder. Mange børn er allerede fra eruptionens begyndelse plaget af følsomhed i de afficerede tænder, specielt i molarregionerne. Der kræves derfor ofte stor tålmodighed af både barnet, forældrene og tandlægen i arbejdet med at pleje de afficerede tænder. Opstår den situation, at en eller anden form for behandling er nødvendig, må ethvert tiltag være forudgået af lokalbedøvelse og eventuelt sedering. I et svensk studium er det vist, at en gruppe af børn med opaciteter af den omtalte type oftere havde kooperationsproblemer, tandlægeskræk eller tandlægeangst i forbindelse med tandbehandling end en kontrolgruppe bestående af børn uden opaciteter 4. Da posteruptivt tab af emalje ofte forekommer, er der grund til at være kritisk med hensyn til anvendelsen af fissurforsegling. Fissurforseglingen lægges ofte over en hypomineraliseret emalje, hvorfor man ikke med sikkerhed kan forvente den samme binding, som når forseglingen lægges på en normal emalje. Det er derfor særlig nødvendigt at kontrollere forseglingens retention og tæthed. Derudover vil de destruktive kræfter mod tanden ofte være langt stærkere end den beskyttelse, en fissurforsegling kan give, og i nogle tilfælde vil man derfor ikke nå at få megen effekt af en forsegling. Det er en kendt sag, at der pga. posteruptivt tab af emalje med efterfølgende mulighed for plakretention lettere kommer caries i tænder med hypomineraliseret emalje. I nogle tilfælde er der indikation for konserverende tandbehandling, før tanden er fuldt 182
7 frembrudt. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at foretage intensiv fluorbehandling, indtil tanden er så langt i eruptionen, at der kan tørlægges under fyldningsterapien. Såvel glasionomer som plast og sølvamalgam kan anvendes. Det skal dog bemærkes, at der kun findes ganske få studier, der har beskæftiget sig med forskellige fyldningsmaterialers egnethed ved behandling af tænder med denne type af defekter. Et enkelt studium har beskæftiget sig med plast som fyldningsmateriale, men kun anvendt det i tænder med mildere grader af opaciteter (mindst to sunde tandflader). På basis af en opfølgning af 52 komposit-restaureringer konkluderedes det, at plast som fyldningsmateriale kan være acceptabelt at anvende med tilfredsstillende langtidsresultat 2. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at ekstrahere én eller flere molarer. Hvis denne behandling er indiceret, gøres det oftest mest hensigtsmæssigt i DS3M1 (ca. i års-alderen). Med henblik på at holde afficerede tænder symptomfrie indtil dette tidspunkt, må der i nogle tilfælde afskærmes med en stålkrone først. Behandling med stålkrone kan også ske med henblik på bevarelse af tanden. Denne form for behandling har i et nyere studium vist sig at være god og vurderes at være lige så god som behandling med en støbt restaurering (cast adhesive coping) i aldersgruppen 6-16 år 2. Der er stor individuel forskel i børns accept af at have en eller flere opaciteter i incisivregionen. I alvorligere tilfælde kan det også være nødvendigt at foretage en behandling i incisivregionen, enten fordi der har været et posteruptivt tab af emalje eller af kosmetiske årsager. Maskering af emaljeopaciteter på incisiverne kan ske ved pålægning af plast med eller uden reduktion af emalje. Oftest fås det bedste kosmetiske resultat, hvis der foretages reduktion af emaljen 2. I nogle tilfælde vil fremstilling af porcelænsfacade eller krone være det rette valg for at tilgodese kosmetikken. 183
8 Tidlig protetisk behandling af molarer med semipermanente støbte guldkapper Efter konstatering af første permanente molarer med dårlig kvalitet af emaljen sker det, at tandlægen vurderer, at tænderne, til trods for emaljens ringere kvalitet, alligevel er bevaringværdige også på længere sigt, eller at det af hensyn til okklusionen er vigtigt at gøre en særlig indsats for at bevare disse tænder. Når der er tale om tænder, hvor flere tandflader og kusptoppe er afficerede, kan der ikke i alle tilfælde opnås et tilstrækkeligt tilfredsstillende resultat med plastiske materialer eller amalgam. Igennem nogle år har vi derfor gennemført en behandling med støbte guldkapper med henblik på at tilgodese kravet om tilstrækkelig god form, retention og slidstyrke. I det følgende beskrives denne behandlingsmetode og dens anvendelse på børn og unge. Ved tidlig behandling af permanente førstemolarer med støbte guldkapper er det vigtigt så hurtigt som muligt efter frembrud og diagnosticering at foretage en effektiv afdækning af tænderne, indtil den egentlige, semipermanente behandling kan foretages. Afdækningen kan foretages effektivt enten med plastiske fyldningsmaterialer eller med en stålkrone cementeret med IRM-cement. Når alle fire førstemolarer er fuldt erupterede og i okklusion, bestemmes tidspunktet for påbegyndelsen af den semipermanente behandling med støbte guldkapper udelukkende af barnets modenhed og evne til kooperation. Typisk vil pigerne kunne behandles tidligere end drengene. Yngste behandlede patient er i skrivende stund en pige på 8 år 7 mdr. Der findes kliniske tilfælde, hvor store dele af emaljen på de permanente førstemolarer har dårlig kvalitet, og hvor mesialfladen også er inddraget, men hvor det er lykkedes at få tanden afdækket, så den kun giver anledning til et minimum af symptomer. I disse tilfælde er det en fordel at vente med behandlingen med støbt guldkappe til umiddelbart efter exfoliering af 05 er og før eruption af 7 eren, idet der på dette tidspunkt vil være bedst mulige forhold for præparation, aftryktagning og cementering. 184
9 A B C Figur 3. A) Den støbte guldkappe på stampen. B) Permanent første molar med god funktion og æstetik efter behandlingen med den støbte guldkappe.c) Den støbte guldkappe er behandlet på bagsiden efter krystalretentionsprincippet. I fremstillingsfasen udfyldes hulrummet mellem gips og guldkappen med lyspolymeriserende plast. Indtræffer denne situation ikke naturligt, kan ekstraktion af 05 er i disse tilfælde overvejes. I tilfælde hvor kun den distale del af 6 eren er involveret, findes der gode oversigtsforhold allerede efter fuldt frembrud af de permanente førstemolarer (Figur 3). Sedering med N20 og lokalanalgesi Jo yngre patient, jo hyppigere er det en fordel at sedere med lattergas, der også dæmper tidsfornemmelsen hos barnet. De færreste børn i 8-12-års-alderen kan klare en behandlingstid ud over 45 min.-1 time. Sufficient lokalanalgesi af den tand, der skal behandles, er naturligvis en betingelse. Derudover skal man være opmærksom på smerter forårsaget af, at andre tænder i munden kan være afficerede, og derfor vil være hypersensible for den luft og vandspray, der udløses ved præparation af den analgeserede tand. Ofte har patienterne indlært en bestemt måde at indtage kolde drikke på, hvor tungen beskytter de hypersensible tænder. Det- 185
10 te mønster kan ikke opretholdes under maksimal åbning af munden, som er nødvendig under præparationsproceduren, og vil derfor typisk føre til nedsat kooperation. Det kan derfor være nødvendigt at afdække følsomme tænder under behandlingen. Dette kan gøres på forskellige måder med enten blød voks eller et putty-materiale. Er der fire afficerede molarer, kan det være en god idé at få fremstillet et sæt Essix -skinner, der kan deles i midtlinien, således at de tre kvadranter, hvor der ikke arbejdes, kan afdækkes. Præparation Udformningen af præparationen er betinget af opaciteternes/ hypoplasiernes udstrækning. Det er vigtigt, at præparationsgrænsen overalt ligger i sund, intakt ikke-hypomineraliseret emalje. Der præpareres med chamfer. Alt eventuelt carieret væv skal naturligvis fjernes. Derimod er det ikke nødvendigt at fjerne al den hypoplastiske tandsubstans i dybden, ud over det der er nødvendigt, for at den støbte guldkappe overalt kan få en tykkelse på 1 /2 til 1mm. Aftryk, provisorium, fremstilling af guldkappe og cementering I en god stiv ske tages der aftryk i det materiale, som man normalt bruger og er godt kendt med. Provisorium kan fremstilles efter den metode og i det materiale, som man sædvanligvis bruger i forbindelse med protetisk behandling. Blot skal man tænke på at reducere behandlingstiden så meget som muligt for at opnå bedst mulig kooperation. Har tanden forud været dækket med stålkrone, vil denne cementeret med et passende materiale være oplagt at anvende. Et alternativ kunne være en tinfoliekrone, der fremstilles i en lige så god morfologi som stålkroner og er lettere at arbejde med. Endeligt kan et provisorisk, lyspolymeriserende plastmateriale anvendes. Mange mere konventionelle, proviso- 186
11 riske materialer kræver et individuelt aftryk og dermed en forlænget behandlingstid. Hvis der efter den endelige udstøbning af aftrykket til arbejdsmodellen er tale om anselige mængder mistet tandsubstans, udformes den støbte guldkappe således, at der mellem præparationens overflade og kappen udfyldes med plastcement. Dette gøres for at nedsætte den behandlede tands følsomhed over for termiske påvirkninger. Hos teknikeren behandles kappen på bagsiden efter krystalretentionsmetoden, og til cementering anvendes en plastdualcement, som er i besiddelse af såvel kemiske som lyspolymeriserende afbindingsegenskaber (Figur 3C). Konklusion Hypomineraliserede tænder er en hyppigt forekommende tilstand, der tidligt i barnets liv kan give anledning til store gener. For tandlægen giver sværere tilfælde af tilstanden ofte anledning til mange behandlingsmæssige overvejelser. Kompleksiteten omkring behandling af denne type tænder hos børn og unge er på flere måder stor og stiller store krav om tilstedeværelse af mange kompetencer hos den behandlende tandlæge. Der tænkes på såvel analgetiske (smertestillende), anæstesiologiske (sedering), psykologiske, fyldningstekniske (atypiske kaviteter) og protetiske (indlæg, kroner og facader) færdigheder. Tænder med alvorligere hypomineralisering bringer ofte tandlægen ud i overvejelser, om tanden er bevaringsværdig. I nogle tilfælde synes ekstraktion at være en god og fagligt acceptabel løsning 4,11, mens der i andre tilfælde er argumenter for at søge at bevare tanden. I de tilfælde, hvor tanden ønskes bevaret, er det hensigtsmæssigt at træffe beslutningen tidligst muligt for herefter at tage bedst muligt vare på tanden. Vi har i denne artikel beskrevet en behandlingsmetode, som er anvendelig, når man ønsker at bevare en tand med dårlig kvalitet 187
12 A B C D Figur 4. Før (A, B) og efter (C, D) behandling. af emaljen. Der er på nuværende tidspunkt behandlet otte patienter med 14 støbte guldkapper. Den længste observationstid er 3 år og 7 måneder. Alle patienterne har givet udtryk for tilfredshed og lettelse over, at følsomheden er elimineret, og der er på nuværende tidspunkt ingen af patienterne, der har mistet deres guldkapper. Desuden har flere af børnene ændret sig meget positivt med hensyn til kooperationsevne i behandlingssituationen. Behandlingsmetoden følges med stor opmærksomhed for at vurdere langtidsresultaterne. Hensigten er at skabe en bedre og mere optimal behandling med bl.a. tilstrækkelig form og slidstyrke hos børn/unge, der har svært afficerede, men bevaringsværdige permanente førstemolarer (Figur 4). Foreløbige resultater af behandlingen hos otte 8-14 års børn/unge ser lovende ud. 188
13 litteratur 1 Weerheijm KL, Jälevik B, Alaluusua S. Molar-Incisor Hypomineralisation. Caries Res 2001; 35: Molar Incisor Hypomineralization Special Issue. Eur J Pediatr Dent 2003; 4. 3 Weerheijm KL. Molar Incisor Hypomineralization (MIH): Clinical Presentation, Aetiology and Management. Dent update 2004; 331: Jälevik B. Enamel hypomineralization in permanent first molars. A clinical, histo-morphological and biochemical study. Thesis. Swedish Dental Journal, supplement 149, Haubek D, Damsgaard LT, Poulsen S. Kliniske erfaringer med behandling af permanente molarer med opaciteter og posteruptiv nedbrydning. Tandlægernes Nye Tidsskrift 2002; 8: Alaluusua S, Lukinmaa P-L, Koskimies M, Pirinen S, Höltta P, Kallio M, Holttinen T, Salmenperä L. Developmental dental defects associated with long breast feeding. Eur J Oral Sci 1996a; 104: van Amerongen WE, Kreulen CM. Cheese molars: A pilot study of the etiology of hypocalcifications in first permanent molars. J Dent Child 1995; 62: Beentjes VEVM, Weerheijm KL, Groen HJ. Factors involved in the aetiology of molar-incisor hypomineralisation (MIH). Eur J Paediatr Dent 2002; 1: Koch G, Hallonsten A-L, Ludvigsson N, Hansson BO, Holst A, Ullbro C. Epidemiologic study of idiopatic hypomineralization of the enamel of incisors and permanent teeth of Swedish children. Community Dent Oral Epidemiol 1987; 15: Esmark L, Simonsen P. Occurrence of hypomineralised teeth in 7 year old Danish Children. (Abstract ved IAPD-mødet i Göteborg, 1995). 11 Mejàre I, Bergman E, Grindefjord M. Hypomineralized molars and incisors of unknown origin: treatment outcome at age 18 years. Int J Paediatr Dent 2005; 15:
14
Molar Incisiv Hypomineralisation (MIH)
www.zendium.dk Molar Incisiv Hypomineralisation (MIH) Dorte Haubek Professor, Ph.D., Dr. odont. Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet Siden slutningen af 1990 erne
Læs mereAMELOGENESIS IMPERFECTA
Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk
Læs mereExarticulerede primære tænder
Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især
Læs mere9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge
PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge Fredag d. 6. september 2013 kl. 8.30 14.00 i Aud. 2 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.15
Læs merePædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs mereVærd at vide om tandslid
Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.
Læs mere9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Fredag d. 5. september 2014 kl i Aud. 2
PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børn og unges reaktioner og kooperation ved tandbehandling, medicinering og vågen sedering i tandklinikken Fredag d. 5. september 2014 kl. 8.30 14.15 i Aud. 2 8.30-9.15
Læs mereMineraliseringsforstyrrelser defineres som defekter i
Hypomineraliserede tænder og opaciteter Årsager, forekomst og klinik Mange forbinder umiddelbart ordet»opaciteter«med de skader som primære tænder med apikale parodontitter kan forvolde på de endnu ikke
Læs mereINTRODUKTIONSFORELÆSNINGER I PÆDODONTI
INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER I PÆDODONTI Fredag d. 7. september 2012 kl. 8.30 12.30 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.00 Børns reaktion på tandbehandlinger 10.00-10.15 Kaffepause 10.15-11.45
Læs mereAllergi overfor indholdsstoffer i fluorpræparatet. Behandling: Fissurforsegling Lakering af tændernes dybe furer med en tyndtflydende plast.
Behandling: Fluor pensling Fluorpensling anvendes til at bremse udviklingen af begyndende huller (caries) i tænderne. Fluorpensling kan også benyttes til at lindre symptomer fra følsomme tænder, hvor årsagen
Læs mereTandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand
Tandbørstning Tandbørstning Der går ikke hul i en ren tand Start tandbørstningen når den første tand kommer frem. Børn skal have hjælp til tandbørstning indtil de er ca. 10 år. Det er vigtigt at børste
Læs mereGenerel Anæstesi Københavns Kommune
Generel Anæstesi Københavns Kommune Afdelingstandlæge Erfaring med GA Københavns Tandlægeskole 1997-2008 Københavns Kommune 2000- Disposition 1. Praktiske erfaringer 1. Hvad bliver der lavet? 2. Indikationer
Læs mereN r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne
N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes
Læs mereProtemp Crown. Espertise
Protemp Crown Espertise Protemp Crown Indikation: Temporære kroner i forskellige størrelser til hjørnetænder, præmolarer og molarer i overkæbe og underkæbe. Materiale: Formbar, lyshærdende komposit bestående
Læs mereFLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje.
FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje. Tandbørsteinstruktion efter indfarvning og registrering af plaquetal er obligatorisk ved alle undersøgelser, cariesbehandlinger og eruption/profylaksekontrol
Læs mereCariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI
Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ
Læs mereOverbid og underbid Før din behandling går i gang
Du er blevet henvist til undersøgelse på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi vil her kort skitsere et typisk undersøgelses- og behandlingsforløb. Generelt om behandling af fejlstillede
Læs mereForamen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar
DKTE 2012/2013 Foramen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar En retrospektiv populationsundersøgelse af 3 årgange i Brøndby Kommunale Tandpleje Anja Jørgensen Brøndby Kommunal Tandpleje Indledning Formålet
Læs mereN r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder
N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige
Læs mereEktopi af første permanente molar i overkæben
Ektopi af første permanente molar i overkæben - forekomst, klassifikation, ætiologi og behandlingsovervejelser DKTE opgave 2008/2009 Marlene Lysgaard, Horsens kommune Lotte Eschen, Mariagerfjord kommune
Læs mereKursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL
Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL Agenda 1. Indikationsområder 2. Hvorfor gule tænder? 3. Lidt kemi 4. Tandlægestyret hjemmeblegning 5. Klinik blegning (1-times blegning) 6. Forventningsstyring
Læs mereRegler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer
Regler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer Bekendtgørelse om tandpleje 2, stk. 1, nr. 4 BEK nr. 727 15.06.07 Målsætning Forebygge og behandle de tandstillings fejl der indebærer forudsigelige
Læs mereNR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?
NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne
Læs mereN R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen
N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.
Læs mereKosmetisk tandbehandling
N r. 1 6 Kosmetisk tandbehandling Denne brochure er et supplement til de oplysninger, som din tandlæge har givet dig. Tandlæge: Information fra Tandlægeforeningen Tlf. 70 25 77 11 Denne patientvejledning
Læs mereRESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT
Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 6 RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT INDIKATIONSOMRÅDE Glasionomer binder
Læs mereKosmetisk tandbehandling
NR. 16 Kosmetisk tandbehandling Blegning Tandsmykker Piercing Facader og kroner Plastikkirurgi Kosmetisk tandbehandling Flere og flere går i dag meget op i deres udseende og får lavet indgreb på kroppen
Læs mereN r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg
N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og
Læs mereTandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser
Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser Denne servicedeklaration er udarbejdet af de tandlæger, der indgår i Svendborg kommunes tandplejeordning. Servicedeklarationen gennemgås årligt af det
Læs mereOverbid og underbid Før din behandling går i gang
Du er blevet henvist til undersøgelse på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi vil her kort skitsere et typisk undersøgelses- og behandlingsforløb. Generelt om behandling af fejlstillede
Læs mere4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.
Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre
Læs mereUndervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Dette dokument indeholder en samlet beskrivelse af mål og evalueringsformer for undervisningen i faget Pædodonti
Læs mereTandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI
Tandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI Program Ortodontiske diagnoser Tandgrupper, normal eruption og manglende eruption 6+6 Incisiver
Læs mereBESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD
BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.
Læs mere4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer. Som ved 3 årige. SCOR-registrering.
Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos klinikassistent/tandplejer, eller en mødregruppe kan få besøg af en klinikassistent/tandplejer efter
Læs mereMidtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014
Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,
Læs mereOversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens
Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens ydelser fra 1. oktober 1999 ( justeringer efter ændringerne pr. 1. april 2004). Afregningssystemet i sygesikringsoverenskomsten
Læs mereFissurforsegling år 2006
Fissurforsegling år 2006 sven poulsen, göran koch og lill-kari wendt Metoder til forebyggelse af caries i okklusale fissurer har eksisteret længe. De tidligste metoder var de såkaldte profylaktiske fissurrensninger
Læs mereUdarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen.
Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Indholdsfortegnelse Tandregulering.....................................
Læs mereN R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling
N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem
Læs mereKlinisk vejledning i brug af forsegling IOOS
Klinisk vejledning i brug af forsegling IOOS Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål Hvem har deltaget? Indhold Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål At vi på IOOS har fælles tilgang til
Læs mereHandleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge
Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Individuel strategi er udgangspunktet for tandlægebesøgene i forløbet 0-18 år. Det anslås behov for et gennemsnitligt antal tandlægebesøg
Læs mereVejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet
Vejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet Sundhedsstyrelsens j.nr. 214-5-1999 Indledning Sundhedsministeriet har i medfør af bekendtgørelse
Læs mereTandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk
Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,
Læs mereNR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling
NR. 23 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve. Tand med nervebetændelse.
Læs mereResorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption
Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske
Læs mereHypomineraliseringer
videnskab Hypomineraliseringer Seks behandlingscasuistikker fra en kommunal tandpleje Kirsten Buskbjerg Tandlæge* Hypomineralisering er en velkendt klinisk tilstand, men der er ikke udarbejdet alment vedtagne
Læs mereHorsens Kommunes strategi for tandsundhed
Horsens Kommunes strategi for tandsundhed VELFÆRD OG SUNDHED 1 Tandplejen Horsens kommune. Vision: Sunde tænder i sunde munde for alle hele livet. Mission : Mest muligt tandsundhed for pengene. Dette opnås
Læs mereTema: Molar Incisiv Hypomineralisation (MIH)
www.zendium.dk www.zendium.no www.zendium.se Annonsbilaga från zendium Nr. 1 / 2009 Mineraliseringsstörda sexårständer Side 3 Tennene er kroppens ferdskriver Side 5 Behandling af MIH Side 8 Tema: Molar
Læs mereNR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne
NR. 12 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes for
Læs mereBRUGERVEJLEDING for ehuman Brown and Herbransson 3D Interaktivt Tooth Atlas Version 6.01
BRUGERVEJLEDING for ehuman Brown and Herbransson 3D Interaktivt Tooth Atlas Version 6.01 Tandmorfologi 2 semester 2010 HUSK: Tooth Atlas er et opslagsværk ikke en lærebog! Det skal derfor bruges som supplement
Læs mereMælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/9-21-22-23
Tandudvikling Mælketandsæt med nye tænder på vej Db-42/9-21-22-23 TANDORGANET TANDEN krone rod OMGIVENDE VÆV TANDORGANET KRONE emalje dentin tandben pulpa pulpa dentis pulpakammer nerven tandmarven TANDORGANET
Læs mereKalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen
Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Fremgangsmåde Hele Grønlandstandplejen Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er: Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012
Læs mereInfraktioner - revner i tænder tænde ne rne
Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har
Læs mereKære Københavns Tandlægeforening
Kære Københavns Tandlægeforening Vi vil gerne sige tak for jeres uundværlige støtte til vores frivillige arbejde med Rise Above Foundation Cebu på Filippinerne i juli måned 2013. Hermed fremsender vi jer
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - tænder - årsagssammenhæng - anerkendelse
Læs mereCarieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden
Klinisk undersøgelse Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 17, Wenzel A: Dental Caries, side 270-281 Caries forårsages af bakteriel
Læs mereVELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN
VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention
Læs mereImplantat en kunstig tandrod
NR. 33 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Næsten alle kan få foretaget implantatbehandlinger unge såvel som ældre.
Læs mereN r. 2 4. Visdomstænder
N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet
Læs mereCaries i pædodontien
Caries i pædodontien Caries i pædodontien Det enkelte barns behov Clara Mohammad Caries i pædodontien Carieserfaring Forekomst, progression og behandling af caries Det primære tandsæt ( ca. 0-6 år) Blandingstandsættet
Læs mereSkal primære tænder behandles?
Skal primære tænder behandles? Lis Almer September 2011 3 år medio 1960 erne Lis Almer 2006 Lis Almer 2006 5 år Før småbørnstandplejen Hvorfor tandlægebesøg? Smerter ekstraktion Lige før skolestart nedcarieret
Læs mereLogo white_gray_white Logo white_gray_white
Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling
Læs mereTandbehandling (2019)
Tandbehandling (2019) Gældende den 21.12.2018 Her kan du se, hvad "danmark" giver i tilskud til tandbehandlinger. Alle tilskud er i danske kroner. Det er en betingelse for at få tilskud, at tandbehandling
Læs mereTandkødsbetændelse og parodontitis
NR. 25 Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er tandkødsbetændelse og parodontitis? Hvordan opstår sygdommene? Og hvordan behandles de? Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er sundt tandkød? Sundt
Læs mereNr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige
Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereDentitions og okklusionsudvikling
Klinikassistent 2.0 Fagkonference for sundhed og tandklinik, Nyborg 6/7 oktober 2017 Dentitions og okklusionsudvikling Timing, handleplan og principper ved hvilke patienter der skal behandles Lene Boldrup
Læs mereTandbehandling (2018)
Tandbehandling (2018) Nedenfor kan du se en oversigt over tilskud i kroner til tandbehandling. For tandbehandling ydet hos praktiserende tandlæge i EU/EØS-landene erstattes efter nedennævnte takster. Ydelser
Læs mereOMSORGSTANDPLEJE I KØBENHAVNS K OMMUNE O M S O R G S T A N D P L E J E
OMSORGSTANDPLEJE Udgivet af Tandplejeinformation Solrød Strandvej 121 2680 Solrød Strand Telefon: 70 275 285 Email: info@tandplejeinformation.dk Fax: 70 275 295 SOC Shared Oral Care SOC SHARED ORAL CARE,
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereRegler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer. Bekendtgørelse nr. 727 af 15/06/2007. (Tandplejebekendtgørelsen)
Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer. Bekendtgørelse nr. 727 af 15/06/2007. (Tandplejebekendtgørelsen) Ortodontisk visitation. Risikovurdering. Skader på tænder og omgivende væv. Funktionelle
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra D Webarkiv Kopi af: Jette Daugaard-Jensen : Mineraliseringsforstyrrelser : diagnostik og behandlingsplanlægning Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem D og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mereBilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for
Læs mereObservations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige
Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Guide for tandlæger og tandplejere Dentition, okklusion, pladsproblemer og funktion 3-5 årige Eruptionsafvigelser og funktionelle malokklusioner
Læs mereGigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk
Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)
Læs mereVELKOMMEN TIL. Tandplejen for Børn og Unge i Frederiksberg Kommune
VELKOMMEN TIL Tandplejen for Børn og Unge i Frederiksberg Kommune VELKOMMEN TIL TANDPLEJEN Produceret af Tandplejen for Børn og Unge Frederiksberg Kommunes Tandpleje Oktober 2018 Indholdsfortegnelse Første
Læs mere11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling
Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler
Læs mereSPECIELLE BØRN REGIONSTANDPLEJEN. HVILKE LIDELSER? hører hjemme i regionstandplejen? REGIONSTANDPLEJEN
SPECIELLE BØRN S OG VIDENCENTRENES OPGAVER OG MULIGHEDER hører hjemme i regionstandplejen? Mineraliseringsforstyrrelser Andre tanddannelsesforstyrrelser GRUPPE 1 Simplere tilfælde (1-4 agenesier) OR til
Læs mereNR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne. Hvordan opstår syreskader? Kan du se eller mærke syreskader? Hvordan kan du nedsætte. syreskader?
NR. 12 Erosioner syreskader på tænderne Hvordan opstår syreskader? Kan du se eller mærke syreskader? Hvordan kan du nedsætte risikoen for syreskader? Erosioner syreskader på tænderne Tandlæger oplever
Læs mereTandbehandling (2017)
Tandbehandling (2017) Nedenfor kan du se en oversigt over tilskud i kroner til tandbehandling. For tandbehandling ydet hos praktiserende tandlæge i EU/EØSlandende erstattes efter nedennævnte takster. Ydelser
Læs mereTandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:
N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereGaldestensoperation Komplikationer
Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har
Læs mereSIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal
1. Diagnostik Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 319,99 213,32 533,31 1112 Diagnostisk grundundersøgelse (DG) fra 26 år 154,56 103,04 257,60 SIKRINGSGRUPPE 1 1113 Diagnostisk
Læs mereTanddannelses-anomalier. Tanddannelses-anomalier. Morfologi Dentes confusi Dentes concreti. Morfologi - Dentes confusi. Morfologi - Dentes confusi
Tanddannelses-anomalier Tanddannelses-anomalier White & Pharoah, 6th Edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental Anomalies Morfologi Størrelse Antal Morfologi Dentes confusi Dentes concreti Morfologi
Læs mereStørre plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal. Behandling af følsomme tandhalse Følgebehandling efter tandudtrækning
SIKRINGSGRUPPE 1 Reguleringstillæg 16,9% 1. Diagnostik Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 315,93 210,62 526,55 1112 Diagnostisk grundundersøgelse (DG) fra 26 år 152,60
Læs mereRevner i tænderne - dentininfraktioner
NR. 13 Revner i tænderne - dentininfraktioner Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Revner i tænderne Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, der
Læs mereCariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER
Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 5 MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER Isolationsmaterialer
Læs merei kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.
Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor
Læs mereInformation om ørekorrektion
Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie
Læs mereTILBUD OG OVERSLAG PÅ TANDBEHANDLING.
TILBUD OG OVERSLAG PÅ TANDBEHANDLING. DATO: 0.0. 00 Navn på Patient ØSTFYNS IMPLANTAT & KIRURGIKLINIK TORVET. DK. 800 NYBORG ØSTFYNS IMPLANTAT- OG KIRURGIKLINIK P P Februar 00. BEHANDLINGSPLANLÆGNING:
Læs mereInformation om tandblegning legning
Information om tandblegning Metode: Hjemme blegning med skinner. Før blegningen kan begynde, tages aftryk til 2 gips modeller. Med hjælp af disse fremstilles der to skinner. Skinnerne er individuelle og
Læs mereImplantat en kunstig tandrod
N R. 3 3 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Implantater Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en
Læs mereHelkeramik og cementering med Jacob Slavensky.
Kursus 1 Helkeramik og cementering med Jacob Slavensky. Vi har alle hørt om, hvor pæne restaureringer vi kan lave med helkeramik. Vi har også alle hørt om, hvor besværligt det er med præparation, aftrykstagning,
Læs mereDen 2. september 2015 blev i sag nr : xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx. mod
Den 2. september 2015 blev i sag nr. 88039: xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx mod Dansk Tandforsikring A/S Jægersborg Allé 14 2920 Charlottenlund afsagt k e n d e l s e : Forsikringstageren
Læs mereRelyX Unicem 2 Automix. Selvadhærerende resincement. Nem at anvende overbevisende resultater
RelyX Unicem 2 Automix Selvadhærerende resincement Nem at anvende overbevisende resultater RelyX Unicem 2 Automix resincement - kombinerer enkelhed med fremragende egenskaber og styrker RelyX Unicem 2
Læs mereInfraktioner i dentinen
N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få
Læs mereHonorartabeller 1. april 2011
Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje
Læs merePatient information. CPR-Nummer: Navn: Dato: Måned efter operation: Før operation 3 måneder 6 måneder 12 måneder 24 måneder 36 måneder.
Patient information CPR-Nummer: Navn: Dato: Måned efter operation: Før operation 3 måneder 6 måneder 12 måneder 24 måneder 36 måneder Operationsarm: 1. Højre 2. Venstre Sygdommen sad i: 1. Knogle 2. Bløddels
Læs mereOdontologisk æstetik og etik
N ORDISK TEMA: ETHICS IN TISTRY Nor Tannlegeforen Tid. 013; 13: 88 9 Palle Holmstrup, Ulla Pallesen, og Søren Schou Odontologisk æstetik og etik I nærværende artikel diskuteres æstetiske behandlinger af
Læs mereSIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v.
SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 152,08 101,39 253,47 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 88,71 164,76
Læs mere