Foramen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar

Transkript

1 DKTE 2012/2013 Foramen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar En retrospektiv populationsundersøgelse af 3 årgange i Brøndby Kommunale Tandpleje Anja Jørgensen Brøndby Kommunal Tandpleje

2 Indledning Formålet med opgaven er at få overblik over forekomsten, diagnostiseringen og behandlingen af pits/foramen/furer der forekommer på underkæbens molarer. Diagnostiseres der korrekt eller bruger vi SCOR-registreringen fejlagtigt, så der reelt opstår et forkert billede at cariesprævalensen på underkæbens molarer? Jeg har valgt at tage udgangspunkt i journalgennemgange af nogle udvalgte årgange i Brøndby Tandpleje og opgaven bliver derfor en retrospektiv populationsundersøgelse. Morfologisk baggrund Betegnelsen foramen forbinder vi oftest med de pits/invaginationer vi finder på palatinalfladen af overkæbens lateraler, men betegnelsen bruges også om de pits, vi finder på facialfladen af underkæbens molarer (1). Forekomsten af pits er mere udtalt i 1. molaren end i 2. molaren, men stiger igen i 3. molaren. (1) Generelt opereres der med 2 typer af pits: foramen coecum og protostylid pits. forame coecum (Figur 1- M) støder vi oftes på i forbindelse med den cervikale del af den

3 mesiobuccale interlobalfure, men kan også ses, dog sjældnere, ved den distale interlobalfure. Disse pits kan også benævnes foramen coecum Milleri (2) De protostylide pits (Figur 1 - P) der ses i forbindelse underkæbemolarernes knapt så kendte paramolarstruktur, protostyliden, opstår som følge af denne struktur og kan betegnes som dennes tilhørende fure/pit (3). Evt. benævnt tuberculum paramolar og foramen paramolaricum (1). Der er i litteraturen ikke mange tilgængelige analyser af foramen coecum, ej heller har det været muligt at finde nogen undersøgelser med fokus på forskellen mellem de to typer af pits. Analyser at sammensætningen af fissurer og pits viser at de er konstrueret på nogenlunde sammen måde (4) og man kan derfor anvende ens profylakse. Dog kan man til tider finde pits med en sådan intern udtrækning at der, på trods af fravær af caries, er behov for en fyldning, og det kan diskuteres om disse cases kan få benævnelsen invaginationer. Material og metode Der er udvalgt 3 årgange i Brøndby kommunale tandpleje, 1996, 1999 og Årgang 1996 er valgt som den ældste årgang det er muligt at følge helt, før de overgår til privat praktiserende tandlæge og 2002 er valg ud fra de kriterier at hhv. 2. molar og 1. molar kan forventes at være fuldt frembrudt hos alle børn. Alle journaler i hver årgang er gennemgået for at finde de børn, hvor en eller flere af mandiblens molarer er registreret med en diagnose eller behandling. Ved positivt fund, er den alvorligeste diagnose på den enkelte tand herefter registreret,

4 således at profylaktisk behandling/foramen Coecum < caries initialis < caries dentalis. Ligeledes er den mest indgribende behandling hertil registreret Alvorlighedsgraden her er bedømt som følger: information/instruktion/fluorbehandling < lakforsegling < fyldning. Ikke alle diagnoser har en tilhørende behandling og tilsvarende har ikke alle behandlinger en umiddelbar forudgående diagnose. Derfor vil der være afvigelser i totale antal og antal efter optælling. Der ses bort fra tænder der er ekstraheret, hypomineraliseret, eller behandlet af anden årsag. Resultater Årgang 1996 Ud af 397 børn, havde 142 fået registreret en given diagnose/behandling på mandiblens 1. eller 2. molar. Det giver en prævalens på 36%. I alt er der i årgangen registreret 306 ud af 1588 mulige tænder med diagnose/behandling. En frekvens på 19%. Ud af de 306 tænder er 38% 2. molarer, dvs. 117 tænder. Det giver et forhold mellem 1. molar/2. molar på 1,6. Fordelingen af antal registrerede tænder pr. barn er: 1 tand: 30% 2 tænder: 40% 3 tænder: 14% 4 tænder: 16%

5 Tabel 1: Diagnose årgang 1996 Diagnose 1. Molar 2. Molar I alt Caries dentalis Caries initialis Profylaktisk F. coecum reg./ standset I alt Tabel 2: Behandlinger årgang Molar 2. Molar I alt Fyldning Fissurforsegling Info/instr./fluor reg./ standset i alt Årgang 1999 Ud af 422 børn, havde 131 fået registreret en given diagnose/behandling på mandiblens 1. eller 2. molar. Det giver en forekomst på 31%. I alt er der i årgangen registreret 275 ud af 1688 mulige tænder med diagnose/behandling. En frekvens på 16%.

6 Ud af de 275 tænder er 28% 2. molarer, dvs. 76 tænder. Det giver et forhold mellem 1. molar/2. molar på 2,6. Fordelingen af antal registrerede tænder pr. barn er: 1 tand: 28% 2 tænder: 49% 3 tænder: 11% 4 tænder: 12% Tabel 3: Diagnoser årgang 1999 Diagnose 1. Molar 2. Molar I alt Caries dentalis Caries initialis Profylaktisk F. coecum reg./ standset i alt Tabel 4: Behandlinger årgang 1999 Behandling 1. Molar 2. Molar I alt Fyldning Fissurforsegling Info/instr./fluor reg./ standset i alt

7 Årgang 2002 Ud af 391 børn, havde 90 fået registreret en given diagnose/behandling på mandiblens 1. molar. Det giver en forekomst på 23%. Kun en havde fået én registrering på en 2. molar, så i denne årgang ser vi bort fra anden molaren. I alt er der registreret 151 ud af 782 tænder med diagnose/behandling. En frekvens på 19%. Fordelingen af antal registrerede tænder pr. barn er: 1 tand: 32% 2 tænder: 68% Tabel 5: Diagnoser årgang 2002 Diagnose 1. Molar Caries dentalis 18 Caries initialis 61 Profylaktisk causa 62 F. coecum 2 Ikke reg./ standset 8 I alt 151

8 Tabel 6: Behandlinger årgang 2002 Behandling 1. Molar Fyldning 19 Fissurforsegling 117 Info/instr./fluor 5 Ikke reg./ standset 10 i alt 151 I alt er der blevet set på 1210 journaler, hvoraf 363 er blevet inkluderet i undersøgelsen. Altså er det i denne undersøgelse ca. 30 % af alle børn med en eller flere diagnoser på/behandling af mandiblens 1. og 2. molar. Da der er tale om en retrospektiv undersøgelse bliver det ikke muligt at inddrage senere diagnostisering, især ikke årgang 2002 hvor 2. molarerne ikke er medinddraget. Der sker en øgning i antallet af børn efterhånden som årgangene bliver ældre. Antallet får fra 23 % til 31 % og til 36 %. Især ses der et spring fra årgang 2002 til 1999, som nok kan skyldes at man i årgang 2002 endnu ikke er påbegyndt diagnostiseringen på 2. molaren. Ligeledes sker der en forskydning i forholdet mellem 1. og 2. molar, således at jo ældre børnene bliver, jo flere 2. molarer bliver inkluderet. Man må derfor gå ud fra, at det er en løbende proces at registrere behandlingskrævende tilstande. Hvis man sammenligner hhv. tabel 1 med 2, tabel 3 med 4 og tabel 5 med 6 ses der et fint sammenhæng mellem sværhedsgraden af diagnosen og hvor omfattende

9 den dertilhørende behandling bliver. Dog ses der en betydelig registrering af initial caries. I diskussionen kommer jeg nærmere ind på dette. Forholdet mellem registrering af behandlinger af 1. og 2. molar på hhv. 1,6 og 2,6 i årgang 1996 og 1999, sammenholdet med tabel 7, hvor man tydeligt ser, at det antal tænder der oftest er registreret hos børn er 2, giver det billede, at 1. molaren er den tandtype med den største behandlingsfrekvens. Dette stemmer godt overens med den tidligere betragtning at den største forekomst af foramen er på 1. molaren (1). Tabel 7: procentvis fordeling mellem antal registrerede tænder pr. barn % 1 tand 2 tænder 3 tænder 4 tænder Forunderligt nok er der ingen registreret 3. molar hos nogen årgang, hvilket nok kunne have været forventet. Diskussion Med den kliniske erfaring vi har som tandlæger, ved vi at facialfladen på underkæbens molarer er en af de glatflader, hvor vi skal være lidt mere opmærksomme, da vi her tit ser foramen, pits eller furer. Derfor er det betænkeligt

10 at der blandt alle de 363 antal børn, der er blevet inkluderes i denne undersøgelse, kun er 5 der har fået foretaget en behandling på baggrund af diagnosen foramen coecum. Mistanken kunne falde på, at man, i forbindelsen med den regelmæssige undersøgelse, registrerer i SCOR-systemet og i den forbindelse ikke har mulighed for at lave en mere differentieret registrering således, at man i mangel af bedre er tilbøjelig til at score pits, foramen o.l. som en tillempet caries initialis-scor. Dette selvfølgelig da vi som behandler ved, at det er en behandlingskrævende tilstand, som ikke skal forglemmes. Spørgsmålet bliver dog i den forbindelse, hvad denne tillempede registrering betyder for det overordnede cariesbillede, man deraf kan generere ud fra SCOR-systemet. Spørgsmålet bliver derfor om vi sidder med en systematisk fejlregistrering, der giver et forvrænget billede af det reelle cariesbillede? Eller skal vi acceptere denne fejlscore, da det er for den senere behandlings skyld, at der registreres således? Antallet af flader der i SCOR kan få en 0 diagnose er 112 og antallet af flader jeg har kigget på er kun 4. Ser man på landsgennemsnittet 2012 for antal flader med registreringen initial caries (kode 0) ligger gennemsnittet for hhv. 11årige på 1,1 flader, 14årige på 2,6 flader og 17årige på 4,9 flader (5). Hvis de 4 flader, man scorer forkert, bidrager signifikant, vil det give et skævt billede. Dog er det svært overhoved at vurdere, hvor stor fejl-registreringen er. Der er ikke noget endegyldig svar på konsekvenserne ved at fejlscore, men opfordringen til alle tandlæger må derfor være at overveje en ekstra gang hvilken diagnose, der bedst passer på det kliniske billede, vi registrerer i munden.

11 Litteratur 1) Carlsen, O. Dental Macromorphology, Odontologisk boghandel og forlag, Copenhagen, ) Devote F. C. H.; Perrotto, B. M.; Arias N. H. Related Inheritance of the Foramen Caecum to the Protostylid Cusp-Inhibiting Allele. J Dent Res 1972: 51:873 3) Gaspersic D. Short Report: Morphology of the most common form of protostylid on human lower molers. J. Anat. 1993: 182: ) Okuyama S. Observation on structural features and characteristics of occlusal fissures and pits in human permanent molers. Kokubyo Gakkai Zasshi. 1992:59: ) Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR) tilgængelig via