Exarticulerede primære tænder

Transkript

1 Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især om, hvorvidt der ved traumet er opstået en skade på den efterfølgende permanente tand. Det er denne undersøgelses formål at forsøge at vurdere risikoen for skade på den permanente tand efter exartikulation af en primær tand samt at vurdere hvilke forhold der er af betydning for om der sker skade på den permanente tand. Der er kun foretaget få epidemiologiske undersøgelser over traumer på de primære tænder. Der foretages kun få steder en systematisk registrering af traumerne og der er en uens klassifikation af traumetyperne. Andreasen og Ravn ( 1 ) offentliggjorde i 1972 en undersøgelse over 482 skolebørn. Ved gennemgang af børnenes journaler samt ved brug af et spørgeskema til forældrene fandt forfatterne en traumefrekvens på 30 % i det primære tandsæt. I det primære tandsæt er det hyppigst incisiverne i overkæben der bliver traumatiseret. Ravn ( 2 ) mener, at det er barnets placering af sutten der er af betydning for om det er venstre eller højre incisiv der traumatiseres

2 Der er i litteraturen ikke enighed om hvilken traumetype der hyppigst forekommende. Nogle forfattere opgiver luxationer som hyppigst mens andre mener kronefrakturer er den dominerende skade. Da det ikke altid er muligt at foretage en røntgenoptagelse ved tandtraumer hos småbørn må det forventes at en del luxationer ikke registreres. Mette Borum ( 3 ) gennemførte i 1994 en analyse af journalmateriale fra Traumeklinikken, Rigshospitalet. Materialet omfattede børn der havde været udsat for et traume på de primære tænder i perioden 1970 til I Mette Borums opgørelse udgør exartikulerede primære tænder 12,6 % af det samlede antal traumer på primære tænder. Det er af stor interesse at kunne vurdere om et traume på en primær tand medfører en skade på den efterfølgende tand. Andreasen og Ravn ( 4 ) fandt i en analyse i 1974 en forekomst på 10 % emaljeforandringer i de permanente tænder efter et mælketandstraume. I analysen er der ikke beskrevet hvilke typer af traume på den primære tand, der gav anledning til emaljeforandringer på den permanente tand. Både tidspunktet for traumet på den primære tand og slagets retning er af betydning for risikoen for skade på det permanente tandanlæg. I barneårene er kæberne helt udfyldt af rødderne på mælketænderne og tandanlæggene til de permanente tænder. Den tætte relation mellem - 2 -

3 mælketandsroden og anlægget til den efterfølgende permanente tand er af betydning for opståen af skade på den permanente tand ved traumatisering af mælketanden. I barnets et års alder er mælketandroden 2/3 færdigdannet og cirka ¼ del af kronen på de centrale permanente incisiver er mineraliseret. I to-års alderen er rødderne færdigdannet på de primære incisiver mens 2/3 del af kronen på de centrale permanente incisiver og 1/2 delen af kronen på de laterale permanente incisiver er mineraliseret. I 4 års alderen er kronerne på de permanente incisiver færdigdannet. Jo mindre mineraliseret det permanente tandanlæg er på traumetidspunktet jo større er risikoen for udviklingsforstyrrelser på den permanente tand. Andreasen og Ravn viste ( 4 ) at der ved traumer i 0 til 2 års alderen kom næsten dobbelt så mange udviklingsforstyrrelser i den permanente tand som ved traumer i 5 til 6 års alderen

4 (Efter Andreasen og Ravn) På grund af den tætte relation mellem roden af den primære tand og anlægget til den permanente tand har traumets retning stor betydning for risikoen for skade på det permanente tandanlæg. Ved de fleste exartikulationer af primære tænder er traumets retning ind i munden og derved bevæges mælketandsroden væk fra det permanente tandanlæg og der kunne forventes en lav forekomst af skader på den permanente tand. Denne undersøgelses formål er at vurdere forekomsten og typen af skader på den permanente tand efter exartikulation af en primær tand. Materialet er indsamlet i Middelfart kommunale tandpleje ved gennemgang af 1327 journaler. Der er i alt registreret 33 tilfælde hvor en primær tand er exartikuleret - 4 -

5 antal exartikulerede tænder fordelt på tandgrupper antal Der er en ganske skæv kønsfordeling i materialet, idet 17 drenge og 7 piger bidrager med de 33 exartikulerede primære tænder. Tidspunktet for exartikulationen af den primære tand fordeler sig således: Fordeling efter alder ved exartikulation år 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5-6 år På nuværende tidspunkt er den permanente tand svarende til den exartikulerede primære tand frembrudt i 25 tilfælde. Ud af disse 25 permanente tænder ses emaljeforandringer i seks tilfælde svarende til en forekomst på 24 %

6 De seks tilfælde er her beskrevet nærmere: Christian alder ved traume 16 måneder exartikuleret tand 01 + årsag beskrivelse af efterfølgende permanente tand Faldt ned fra høj stol Helt incisalt på facialfladen ses en lille hvid plet med glat overflade. Midt på facialfladen ses en fordybning,hvor bunden er gullig misfarvet - 6 -

7 Merjan alder ved traume 2 år og fem måneder exartikuleret tand 02 + årsag beskrivelse af efterfølgende permanente tand Faldt ned fra stol På 2+ ses en fure i den gingivale 1/3 af facialfladen uden farveforandringer. Desuden ses på 1+ en fure i den gingivale 1/4 af facialfladen. På +1 ses en hvid plet i den incisale del af facialfladen Signe alder ved traume 2 år 9 måneder exartikuleret tand 01 + årsag Ukendt. NB. Fader reimplanterede tanden der senere måtte ekstraheres på grund af udvikling af absces

8 beskrivelse af efterfølgende På den incisale del af facialfladen af 1+ ses en hvid plet med glat overflade permanente tand Niclas alder ved traume 3 år og 9 måneder exartikuleret tand årsag Der er tale om to traumer. Ved første traume blev +01 exartikuleret mens 01+ blev subluxeret. Ved andet traume 9 dage senere blev 01+ også exartikuleret beskrivelse af efterfølgende +1 ses normal mens der på 1+ er en hvid plet med normal overflade midt på facialfladen permanente tand - 8 -

9 Anne alder ved traume 3 år og 11 måneder exartikuleret tand Årsag I en alder af tre år blev luxeret. Ved 3 år og 11 måneder blev 01+ exartikuleret. Ved nyt traume i alder 4 år og 10 måneder blev +01 exartikuleret. Der var fuld rodlængde på mælkeincisiver på traumetidspunkt. beskrivelse af efterfølgende På 1+1 ses en ringformet fure om tænderne. Bunden af furen er gullig misfarvet permanente tand - 9 -

10 Mathilde alder ved traume 1 år og 10 måneder exartikuleret tand +01 årsag beskrivelse af efterfølgende permanente tand Fald fra legeredskab +1 erupterer ikke til forventet tidspunkt. Tanden denuderes og erupterer derefter spontant. Ingen overfladeforandringer ses på tanden Konklusion Undersøgelsens materiale består af 33 tilfælde af exartikulerede primære tænder. I 20 tilfælde er det der er exartikuleret, i 6 tilfælde mens 7 tilfælde er andre primære tænder i frontområdet. I 25 tilfælde er den efterfølgende permanente tand erupteret og det kan vurderes om der er sket skade på denne tand efter mælketandstraumet. I materialet ses at 6 permanente tænder udviser udviklingsforstyrrelser. I to tilfælde ses en cirkulær hvid farveændring på facialfladen. Disse ændringer kan ikke med sikkerhed tilskrives exartikulationen, da faderen i det ene tilfælde foretog en reimplantation af den exartikulerede primære incisiv

11 Emaljeændringen på den permanente tand kan derfor lige så godt skyldes reimplantationen som exartikulationen. I det andet tilfælde foreligger der et tidligere traume hvor den primære tand blev subluxeret. I et tilfælde ses en dilaceration af facialfladen på begge de centrale permanente incisiver. Det er også her usikkert om skaden skyldes exartikulation af de primære incisiver, da der foreligger oplysninger om et tidligere traume med luxation af de primære centrale incisiver. Tilbage er to tilfælde med udviklingsforstyrrelser på den permanente tand, der næppe kan forklares på anden måde end som en følgeskade til exartikulation af den primære tand. Begge udviklingsforstyrrelser er identiske en fure eller fordybning i facialfladen. I begge tilfælde var børnene meget unge på traumetidspunktet henholdsvis 16 og 29 måneder. Endvidere er der i begge tilfælde tale om fald fra et højt leje og derved en relativ voldsom kraft i traumet. Denne undersøgelse viser således at risikoen for udviklingsforstyrrelse af den permanente efterfølger efter exartikulation af en primær tand er mellem 8 og 24 %. Desuden viser undersøgelsen at der er størst risiko for skade på den permanente tand når barnet er meget ung under 2 ½ år ved traumetidspunktet

12 REFERENCER: 1. Andreasen J O, Ravn J J : Epidemiologi of traumatic injuries to primary and permanent teeth in a Danish population sample. Int. J. Oral Surg. 1972; 1: Ravn,J.J.: Developmental disturbances in permanent teeth after exarticulation of their primary predecessor. Scand.J.Dent.Res. 1975;83: Mette Kit Borum: Traumer I det primære tandsæt. Licentiatafhandling. København Andreasen J. O.,Sundström, B. and Ravn, J.J.: The effect of traumatic injuries to primary teeth on their permanent successors.i. A clinical and histologic study of 117 injuried permanent teeth. Scand. J. dent. Res. 1971;79; Ravn J J : Sequelae of acute mechanical trauma in the primary dentition. J. Dent Child 1968 ; 35: Selisteh N-E: The significance of traumatised primary incisors on the development and eruption of permanent teeth. Eur. Orthod. Soc. Trans. 1970;46: Ben Bassat Y, Brin I, Fuks A, Zilberman Y.: Effect of trauma to the primary incisors on permanent successors in different developmental stages. Pediatric Dentistry 1985;7: Andreasen, J.O. and Ravn,J.J: The effect of traumatic injuries to primary teeth on their permanent successors. II. A clinic and radiografic follow-up studie of 213 teeth. Scand.J.Dent.Res. 1971;79;

13 9. Andreasen, J.O. and Ravn,J.J: Enamel changes in permanent teeth after trauma to their primary predecessor. Scand.J.Dent.Res. 1973; Brin, I., Ben-Bassat, Y., Fuks, A., Zilberman, Y.: Trauma to the primary incisors and its effect on the permanent successors. Pediatr.Dent. 1984; 6; Andreasen,J.O., Andreasen, F.M.: Textbook and color atlas of traumatic injuries to the teeth. 3.ed. Copenhagen: Munksgaard ;