HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
|
|
- Oliver Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK UNIVERSITET FOR KRÆFTENS BEKÆMPELSE, HJERTEFORENINGEN OG DANMARKS LUNGEFORENING
2 2
3 Forord Hermed foreligger rapporten Helbredsmæssige konsekvenser af revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen. Der er udarbejdet seks rapporter, der belyser de helbredsmæssige konsekvenser af nogle af undtagelsesbestemmelserne i Lov om røgfri miljøer i forhold til dødelighed af udvalgte sygdomme. De undtagelser, der behandles er muligheden for at tillade rygning i et vist omfang på efterskoler, folkeskoler, arbejdspladser, herunder hjemmepleje og små værtshuse samt dagplejebørns udsættelse for tobaksforurenet luft. Rapporterne er udarbejdet for Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening og gennemført af en projektgruppe fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet bestående af forsker Stig Eiberg Hansen, ph.d. studerende Esben Meulengracht Flachs og forskningsleder Knud Juel. En række foreninger og personer har bidraget til løsning af opgaven. Fra Kræftens Bekæmpelse, overlæge Inge Haunstrup Clemmensen, projektleder for Børn, Unge & Rygning Poul Dengsøe Jensen og statistiker Ida Marie Castberg. Fra Hjerteforeningen afdelingschef Mads Hyldgård, sundhedspolitisk konsulent Signe Elkrog Friis og forskningskonsulent Lisbeth Vestergaard Andersen. Fra Danmarks Lungeforening projektleder, organisation og politik Susanne Holmgaard Hansen og Professor, overlæge, dr.med. Peter Lange. Fra HORESTA politisk direktør Jonas Wilstrup og cheføkonom Jonas Kjær samt fra Danmarks Restauranter & Caféer informations- og pressechef Carsten Kruuse. De takkes alle for værdifuldt input. København, 29. februar 2012 Morten Grønbæk Direktør Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Knud Juel Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 3
4 4
5 Sammenfatning Formålet med Lov om røgfri miljøer, som trådte i kraft 15. august 2007, er at forebygge sundhedsskadelige effekter af tobaksforurenet luft og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for tobaksforurening. Loven har nogle undtagelser, som bl.a. omhandler muligheden for at tillade rygning i et vist omfang på folkeskoler, efterskoler, arbejdspladser, herunder hjemmepleje og små værtshuse samt dagplejebørns mulige udsættelse. De helbredsmæssige konsekvenser af disse undtagelsesbestemmelser er i denne rapport belyst i forhold til dødelighed af udvalgte sygdomme ved udsættelse for tobaksforurenet luft på arbejdspladser. Godt mænd og godt kvinder har angivet at være udsat for tobaksforurenet luft på arbejdspladsen. For alle beskæftigede både mænd og kvinder, både rygere og ikke-rygere - vurderes, at der ville have været 182 færre dødsfald årligt, hvis ingen ansatte havde været udsat for tobaksforurenet luft. Der er nogenlunde lige mange dødsfald af lungekræft, iskæmisk hjertesygdom og apopleksi, og lidt færre af KOL. Indledning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet er af Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening blevet bedt om at udarbejde en rapport, hvori de helbredsmæssige konsekvenser af undtagelsesbestemmelserne i Lov om røgfri miljøer (LOV nr. 512 af 06/06/2007) i forhold til dødelighed af udvalgte sygdomme beskrives. Baggrund og formål I lov om røgfri miljøer står der 1 Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. Der blev ved vedtagelsen af loven samtidig besluttet nogle undtagelser for loven. Den nuværende lovtekst for lov om røgfri miljøer vedr. arbejdspladser, institutioner, skoler m.v. lyder: 6 Det er ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, jf. 4. stk. 2 Det kan besluttes, at det er tilladt at ryge i arbejdslokaliteter, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen. stk. 3 Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted. 5
6 I denne rapport undersøges, hvilke helbredsmæssige konsekvenser undtagelserne fra 6 har for samtlige beskæftigede. Det undersøges først, hvor mange beskæftigede, der udsættes for tobaksforurenet luft, og derpå undersøges de helbredsmæssige konsekvenser. Materiale I det følgende afsnit beskrives det datamateriale, der ligger til grund for beregningen af de helbredsmæssige konsekvenser for beskæftigede udsat for tobaksrøg i omgivelserne. Beskæftigede Antallet af personer i beskæftigelse i 2010 fordelt på køn og alder stammer fra Danmarks Statistik, ( tabel 1. Tabel 1 Antal beskæftigede i Danmark 2010, fordelt på køn og alder Alder (år) Mænd Kvinder Alle I alt Der var næsten 2,7 mio. beskæftigede, lidt flere blandt mænd (1,4 mio.) end blandt kvinder (1,3 mio.). For både mænd og kvinder er der flest i aldersgrupperne Skønnet over personer, der er udsat for tobaksforurenet luft på arbejdspladser stammer fra en undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen sammen med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening, ( ygevaner/tobaksforurenetluft% aspx). Undersøgelsen omfatter repræsentativt udvalgte personer, og er gennemført af TNS Gallup i efteråret Personerne blev bl.a. stillet følgende spørgsmål: Hvor ofte bliver du udsat for tobaksforurenet luft (passiv rygning) på arbejde? 6
7 Svarmulighederne var: Dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Hvert halve år Et par gange om året Sjældnere Aldrig Personer, der har svaret, at de er udsat for tobaksforurenet luft på arbejde dagligt eller et par gange om ugen, indgår som værende udsatte. Personer, der er udsat for tobaksforurenet luft i mindre omfang, indgår som ikke at have været udsatte. Der er ca besvarelser for mænd og besvarelser for kvinder, tabel 2. Tabel 2 Forekomsten af tobaksforurenet luft på arbejdspladsen i 2011 fordelt på mænd og kvinder Alder (år) Antal mænd Heraf udsat for tobaksforurenet luft Dagligt (N) Ugentligt (N) Dagligt/ ugentligt (%) Antal kvinder Heraf udsat for tobaksforurenet luft Dagligt (N) Ugentligt (N) Dagligt/ ugentligt (%) I alt Blandt mænd har 29 % været udsat for tobaksforurenet luft, og for kvinder er det 25 %. Både hos mænd og kvinder har lidt flere været udsat dagligt end ugentligt. Aldersgrupperne er ikke helt identiske i tabel 1 og tabel 2. Det betyder f.eks., at for aldersgruppen og er brugt prævalensen for aldersgruppen Herved fremkommer et skøn over personer udsat for tobaksforurenet luft på arbejdspladsen, tabel 3. 7
8 Tabel 3 Personer udsat for tobaksforurenet luft på arbejdspladsen fordelt på køn og alder Beskæftigede Udsat for tobaksforurenet luft (%) Udsat for tobaksforurenet luft (antal) Alder (år) Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt I alt vurderes mænd og lidt mere end kvinder at være udsat tobaksforurenet luft på arbejdspladsen. Metode I det følgende beskrives de antagelser og de modeller, der danner baggrund for konsekvensberegningerne i relation til den betydning undtagelserne fra rygeloven har for forekomsten af lungekræft, iskæmisk hjertesygdom, apopleksi og KOL. Først beskrives hvorledes modellerne for konsekvensberegningerne er fremkommet, dernæst hvilke antagelser der er gjort for arbejdspladserne. Konsekvensberegninger for udsættelse for tobaksforurenet luft Der er udført konsekvensberegninger for udsættelse for tobaksforurenet luft på arbejdspladsen er for alle beskæftigede i Der tages udgangspunkt i alders- og kønssammensætningen af de beskæftigede opdelt efter udsættelse for tobaksforurenet luft. Derefter beregnes ved hjælp af alders- og kønsspecifikke dødsrater og relative risici for disse det årligt forventede antal dødsfald af de fire udvalgte dødsårsager. Herefter gentages beregningen med den antagelse, at ingen personer har været udsat for tobaksforurenet luft på arbejdspladsen. Det forventede antal dødsfald i 2012 på grund af udsættelse for tobaksforurenet luft er derefter beregnet som forskellen i det forventede antal dødsfald med og uden udsættelse for tobaksforurenet luft. Relative risici estimater for udsættelse for tobaksforurenet luft på arbejdspladsen fremgår af tabel 15, der stammer fra rapporten "Risikofaktorer og sundhed i Danmark, 2006". Der er kun lille forskel mellem estimaternes størrelse mellem hjem og arbejde, dog med den undtagelse, at såfremt man er ansat på en bar eller værtshus, er man så meget mere udsat for tobaksforurenet luft, at de relative risici er betragteligt større. 8
9 Tabel 15 Relative risici for udsættelse for tobaksforurenet luft Sygdom Hjem Arbejde Bar Lungekræft 1,24 1,24 1,73 Iskæmisk hjertesygdom 1,30 1,20 1,61 Apopleksi 1,45 1,45 2,52 KOL og Astma 1,25 1,25 1,76 Køns- og aldersspecifikke dødsrater er beregnet på baggrund af oplysninger fra Dødsårsagsregisteret. Resultater For alle beskæftigede vurderes, at der ville have været 182 færre dødsfald, hvis ingen ansatte (både rygere og ikke-rygere) havde været udsat for tobaksforurenet luft, tabel 16. Tabel 16 Årligt antal dødsfald blandt beskæftigede (både rygere og ikke-rygere) i forhold til udsættelse for tobaksforurenet luft fordelt efter køn og sygdom Hvis udsat for tobaksforurenet luft Hvis ikke udsat for tobaksforurenet luft Dødsfald relateret til tobaksforurenet luft Sygdom Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Lungekræft Iskæmisk hjertesygdom Apopleksi KOL I alt Godt mænd og godt kvinder har angivet at være udsat for tobaksforurenet luft på arbejdspladsen, tabel 3. Det vurderes, at det årligt giver anledning til i alt 797 dødsfald på grund af tobaksforurenet luft, flest blandt mænd. Uden tobaksforurenet luft på arbejdspladsen ville der være 615 dødsfald, altså 182 færre. Der er nogenlunde lige mange dødsfald af lungekræft, iskæmisk hjertesygdom og apopleksi, og lidt færre af KOL. Diskussion I det følgende afsnit gennemgås nogle styrker og svagheder ved undersøgelsen. Materialet Skønnet over personer, der er udsat for tobaksforurenet luft på arbejdspladser stammer fra en spørgeskemaundersøgelse omfattende repræsentativt udvalgte personer i efteråret Ca personerne (dem der var i arbejde af de 5.000) har besvaret spørgsmålet, og der vides ikke noget om et specielt selektivt bortfald. 9
10 Definitionen af, hvem der udsættes for tobaksforurenet luft, baserer sig på et spørgsmål om udsættelse for tobaksforurenet luft (passiv rygning) dagligt eller et par gange om ugen. Der er ingen tilgængelige oplysninger om varigheden eller intensiteten af den tobaksforurening personerne er udsat for på enten ugentlig eller daglig basis. Metode til konsekvensberegninger Udsættelse for tobaksforurenet luft på arbejdspladsen Den valgte metode til beregning af ændringer i det forventede årlige antal dødsfald på grund af udsættelse for tobaksforurenet luft på arbejdspladsen, betyder at resultatet er afhængigt af den aktuelle alders- og kønssammensætning på arbejdsmarkedet, ligesom den afhænger af udstrækningen af udsættelse for tobaksforurenet luft. En yngre eller mindre udsat gruppe beskæftigede vil give en mindre effekt på næste års forventede dødelighed, ligesom en ældre eller mere udsat gruppe vil medføre større effekt, idet dødeligheden er højere blandt disse. Forudsætningen for de gennemførte beregninger er derfor, at udsættelsen for tobaksforurening er nogenlunde ensartet gennem arbejdslivet, ligesom alders- og kønssammensætningen i gruppen af beskæftigede skal være nogenlunde uændret, hvis resultatet skal kunne fortolkes som en årlig effekt og ikke kun et udtryk for effekten i Effekten er desuden beregnet som forskellen mellem den nuværende udsættelse for tobaksforurening og en situation, hvor tobaksforurening er fraværende i hele arbejdslivet. Der vil derfor ikke kunne forventes effekter af denne størrelsesorden allerede næste år, hvis udsættelse for tobaksforurening på arbejdspladsen blev helt udfaset i år. 10
HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK
Læs mereRegion Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17
Region Midtjylland Rygepolitik i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Forslag til Rygepolitik for Region Midtjylland Folketinget har den 29. maj vedtaget en lov
Læs mereTabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.
Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs mereKræftdødeligheden på Færøerne 1962-79
BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%
Læs mereSocial ulighed og alkohol
Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed
Læs mereKOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE?
KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE? Temadag om biblioteket og sundhed, 20. maj 2016 Gentofte Hovedbibliotek Tine Curtis, leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og forskningschef,
Læs mereHJERTEKARSYGDOMME I DANMARK
HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed
Læs mere06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.
Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereDanskernes rygevaner. Udviklingen fra 1994 til 2017
Danskernes rygevaner Udviklingen fra 1994 til 17 December 18 Danskernes rygevaner Udviklingen fra 1994 til 17 Sofie Have Hoffmann Stine Schramm Nanna Schneekloth Jarlstrup Anne Illemann Christensen Copyright
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer
Lovforslag nr. L 108 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen) Forslag til Lov om ændring af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereBoligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereDødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark
Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark 1999-2011 Michael Davidsen Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Udarbejdet for Ankestyrelsen August
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereRYGELOVEN OG PASSIV RØG
30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Kapitlet gennemgår den gældende lov for det røgfri
Læs mereRygevane- undersøgelse
Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereMonitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter
Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs mere25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME
25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret
Læs mereSYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK
SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereHøring om lov om røgfri miljøer
Høring om lov om røgfri miljøer Knud Juel Axelborg, 11. oktober 2010 Indhold Rygning Tobaksforurenet luft (passiv rygning) Loven fra 15/8 2007 Hvor farlig er rygning? 20-25 % af alle dødsfald er relateret
Læs mereLov om røgfri miljøer
LOV nr 512 af 06/06/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 731 af 21/06/2007 LBK nr 903 af 12/07/2007 LBK nr 1020 af 21/10/2008
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereSYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK
SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:
Læs mereEr du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder
Er du...? Mand 2172 48,0% Kvinde 2351 52,0% Alder 15-19 år 351 7,8% 20-29 år 631 14,0% 30-39 år 760 16,8% 40-49 år 816 18,0% 50-59 år 725 16,0% 60-69 år 782 17,3% 70+ 458 10,1% Region Hovedstaden 1343
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereDepartementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke
Læs mereHvordan har du det? 2017
Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereTALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Læs mereRYGELOVEN OG PASSIV RØG
26 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 27 Kapitel 3: Hvad siger rygeloven Flere og flere steder bliver det
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereRØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17
RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:
Læs mereAnni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen
9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereUnges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet
Unges sundhedsvaner Mathias Lasgaard Seniorforsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet www.regionmidtjylland.dk UNGES SUNDHEDSVANER - 2013 a) Flere
Læs mereBORGERPANEL. Hver tredje tror på bedre tider i Marts 2013
BORGERPANEL Marts Hver tredje tror på bedre tider i Hver tredje forventer, at de bliver mere tilfredse med deres tilværelse i. Kun seks ud af 100 forventer, at deres tilfredshed med tilværelsen bliver
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereRygepolitik i Socialforvaltningen
Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var
Læs mere5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen
18. december 2017 Seksuel chikane på arbejdspladsen Mere end hvert tiende FOA-medlem har inden for de seneste 12 måneder været udsat for seksuel chikane. Det er især medlemmer i Social- og Sundhedssektoren,
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet
SAMMEN OM SUNDHED Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Danskernes sundhed
Læs mereRygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereVelfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth. Sagsnr A Dato:
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 00.01.10-A00-1-18 Dato: 6.2.2018 Sygdomsbyrden i Danmark og udvalgte risikofaktorer Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 en rapportrække
Læs mereRedskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget
Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereSundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner
Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereMonitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål
Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 88 2,8 191 6,1 456 14,6 567 18,1 534 17,1
Læs mereHandle plan for indsatser under budget 2017
Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder
Læs mereFærre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden
Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig med
Læs mereAndelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år 45 Andelen,
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereFælles udfordringer i Region Sjælland
Fælles udfordringer i Region Sjælland Antal Andel i % 10.000 flere +80-årige i 2023 120.000 100.000 Antal borgere 60-80+ 2016-2023 80.000 60.000 Genindlæggelser 60-80+ 2016-2023 40.000 20.000 0 50.000
Læs mereEn helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER
En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det
Læs mereTre paradokser i den danske folkesundhed
SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereEn tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016
Læs mereVejledning om røgfri arbejdstid i Skanderborg Kommune Dato 23. februar 2019
Bilag 3 Vejledning om røgfri arbejdstid i Skanderborg Kommune Dato 23. februar 2019 Din reference Helle Vestergaard Ibsen Tlf: +4530542705 Spørgsmål Hvorfor vil Skanderborg Kommune indføre røgfri arbejdstid?
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereDRC har udarbejdet en folder der mere detaljeret beskriver reglerne og fortolkningerne af den nye lov. Folderen kan rekvireres i sekretariatet.
Forslag til rygepolitik Indhold: Situationen Krav til rygepolitikken Hvordan aftales rygepolitikken? Forskellige forslag til rygepolitik for: 1. Små værtshuse og udskænkningssteder (under 40m 2 ) 2. Serveringssteder
Læs mereUdfordringer på forebyggelsesområdet
Udfordringer på forebyggelsesområdet Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Udfordringer på forebyggelsesområdet Hvad er de
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereArbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker
Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Seniorforsker Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadebat Røgfrihed på arbejdspladsen Århus 28.04.2005 Risikovurdering Udsættelse
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015
Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereSygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger
Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster
Læs mere