Sygdomsbyrden i Danmark
|
|
- Karina Henningsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017
2 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social ulighed.
3 Hvilke sygdomme? af de mest byrdefulde Hvilke byrdemål? Alle relevante/mulige
4 De 21 sygdomme
5 Sygdomsbyrdemål Forekomst Dødelighed Sundhedsvæsenet Fravær fra arbejdsmarkedet Sundhedsøkonomi Produktionstab
6 Liste over byrdemål
7 Danske datakilder Landspatientregisteret Dødsårsagsregisteret Lægemiddelstatistikregisteret Cancerregisteret Det Nationale Diabetesregister Det Psykiatriske Central Register Den Nationale Sundhedsprofil 2010 Administrative registre på arbejdsmarkedsområdet Sygesikringsregisteret
8 Forekomst (incidens og prævalens)
9 Nakkesmerter X
10 Sygdomme Lungekræft ICD-10 koder C33-C34 Tilgrundliggende dødsårsager Aktionsdiagnoser
11 Incidens Årligt gennemsnit Diabetes Iskæmisk hjertesygdom Angst Apopleksi Depression KOL Misbrug Astma Alzheimers og anden demenssygdom Brystkræft Lungekræft Tyk- og endetarmskræft Prostatakræft Skizofreni Kronisk leversygdom Mænd Kvinder Antal incidente tilfælde
12 Prævalens Årligt gennemsnit Lænderygsmerter Artrose Migræne Nakkesmerter Diabetes Iskæmisk hjertesygdom Angst Osteoporose Astma Misbrug Apopleksi Depression KOL Skizofreni Alzheimers og anden demenssygdom Brystkræft Prostatakræft Tyk- og endetarmskræft Kronisk leversygdom Lungekræft Mænd Kvinder Antal personer som lever med den pågældende sygdom
13 Merforbrug sygdomsbyrdemål Sygdomsbyrdemål Forekomst Incidens Prævalens Dødelighed Dødsfald Tab i middellevetid Tabte leveår indtil det 75. år Hospitalsektoren (somatiske og psykiatriske) Indlæggelser Ambulante hospitalsbesøg Skadestuebesøg Primærsektoren Alment praktiserende læge Fysioterapeut og kiropraktor Psykolog og psykiater Fodterapeut Øjenlæge Fravær fra arbejdsmarkedet Sygedage Førtidspensioner Sundhedsøkonomiske konsekvenser: Hospitalssektoren Primærsektoren Receptpligtig medicin Hjemmehjælp Produktionstab ved fravær fra arbejdsmarkedet: Sygedage Førtidspensioner Tidlig død Absolutte tal Merforbrug (case-kontrol)
14 Antal dødsfald Årligt gennemsnit Iskæmisk hjertesygdom Lungekræft Apopleksi KOL Alzheimers og anden demenssygdom Tyk- og endetarmskræft Nedre luftvejsinfektioner Diabetes Prostatakræft Brystkræft Kronisk leversygdom Misbrug Astma Mænd Kvinder
15 Tabte leveår før alder 75 Årligt gennemsnit Lungekræft Iskæmisk hjertesygdom Kronisk leversygdom Misbrug Tyk- og endetarmskræft Brystkræft Apopleksi KOL Diabetes Nedre luftvejsinfektioner Prostatakræft Alzheimers og anden demenssygdom Mænd Kvinder Antal tabte leveår
16 Indlæggelser Årligt gennemsnit Nedre luftvejsinfektioner Iskæmisk hjertesygdom Artrose Misbrug Skizofreni KOL Apopleksi Lænderygsmerter Brystkræft Depression Tyk- og endetarmskræft Diabetes Angst Lungekræft Astma Prostatakræft Kronisk leversygdom Alzheimers og anden demenssygdom Nakkesmerter Migræne Mænd, somatiske Mænd, psykiatriske Kvinder, somatiske Kvinder, psykiatriske Antal indlæggelser
17 Ambulante besøg Årligt gennemsnit Diabetes Skizofreni Brystkræft Depression Angst Artrose Prostatakræft Iskæmisk hjertesygdom Lungekræft Tyk- og endetarmskræft Lænderygsmerter KOL Astma Alzheimers og anden demenssygdom Apopleksi Nedre luftvejsinfektioner Kronisk leversygdom Nakkesmerter Misbrug Migræne Mænd, somatiske Mænd, psykiatriske Kvinder, somatiske Kvinder, psykiatriske Antal ambulante hospitalsbesøg
18 Antal skadestuebesøg Årligt gennemsnit Misbrug Angst Skizofreni Depression Lænderygsmerter Nedre luftvejsinfektioner KOL Iskæmisk hjertesygdom Apopleksi Astma Diabetes Migræne Alzheimers og anden demenssygdom Artrose Nakkesmerter Kronisk leversygdom Mænd, somatiske Mænd, psykiatriske Kvinder, somatiske Kvinder, psykiatriske
19 Merforbrug ( case-control ) Primærsektor, sygedage, medicin Matchet case-kontrol-population Cases: Incidente og prævalente Kontroller: Et tilfældigt udsnit af befolkningen matchet på køn, alder og øvrig sygelighed (Charlson-inde) -> Merforbrug som ekstra forbrug blandt cases i forhold til kontroller
20 Antal lægebesøg Årligt gennemsnit Lænderygsmerter Artrose Nakkesmerter Diabetes Migræne Iskæmisk hjertesygdom Angst Depression Misbrug KOL Osteoporose Apopleksi Skizofreni Astma Alzheimers og anden Prostatakræft Lungekræft Tyk- og endetarmskræft Brystkræft Kronisk leversygdom Mænd Kvinder
21 Førtidspensioner Årligt gennemsnit Angst Skizofreni Lænderygsmerter Depression Apopleksi Misbrug Artrose KOL Nakkesmerter Alzheimers og anden Iskæmisk hjertesygdom Brystkræft Diabetes Lungekræft Tyk- og endetarmskræft Migræne Kronisk leversygdom Mænd Osteoporose Astma Kvinder Prostatakræft Antal førtidspensioner
22 Antal sygedage Årligt gennemsnit Lænderygsmerter Nakkesmerter Migræne Artrose Angst Depression Misbrug Diabetes Iskæmisk hjertesygdom Apopleksi Brystkræft Skizofreni Astma Osteoporose KOL Tyk- og endetarmskræft Mænd Lungekræft Kronisk leversygdom Prostatakræft Alzheimers og anden Kvinder
23 Sundhedsøkonomi: Omkostninger til behandling og pleje Indlæggelser Ambulante hospitalsbesøg Skadestuebesøg Primærsektor Medicin Hjemmehjælp/praktisk hjælp
24 Sundhedsøkonomi Årligt gennemsnit Skizofreni Artrose* Apopleksi Diabetes Lænderygsmerter* Nedre luftvejsinfektioner* Iskæmisk hjertesygdom Brystkræft KOL Depression Tyk- og endetarmskræft Angst Nakkesmerter* Misbrug Alzheimers og anden demenssygdom Lungekræft Prostatakræft Astma Migræne* Kronisk leversygdom Mænd Kvinder Behandling og pleje, omkostninger (mio kr.)
25 Produktionstab Sygedage Førtidspensioner Dødsfald
26 Produktionstab (mio kr.) Årligt gennemsnit Angst Skizofreni Lænderygsmerter Misbrug Depression Apopleksi Artrose Nakkesmerter Lungekræft Iskæmisk hjertesygdom Kronisk leversygdom Brystkræft Migræne KOL Diabetes Tyk- og endetarmskræft Alzheimers og anden Mænd Astma Prostatakræft Kvinder Osteoporose
27 Tabte leveår Døds fald Inci dens Førtids pension Ambul besøg Skadest besøg Syge dage Præva lens Læge besøg Indlæg gelser Top 5 byrdemål, kvinder Iskæmisk hjertesygdom Lungekræft 1 5 Kronisk leversygdom Apopleksi Diabetes Misbrug 4 KOL Angst Skizofreni Depression Lænderygsmerter* Nakkesmerter* Artrose* Osteoporose Migræne* Nedre luftvejsinfektioner* 1 Brystkræft Tyk- og endetarmskræft 4 Alzheimers og anden demenssygdom 2 Prostatakræft Astma
28 Markante kønsforskelle Misbrug IHD Kr. lev.s/ Diabetes Tabte leveår M M M Indlæggelser M M Skadestue M Muskelskelet Migræne Angst/ depress. Førtidspension M K Prævalens K K Lægebesøg K K K Sygedage K K K
29 Social ulighed
30 Social ulighed - Dødsfald år. Årligt gennemsnit Astma KOL Diabetes Lungekræft Kronisk leversygdom Misbrug Iskæmisk hjertesygdom Nedre luftvejsinfektioner Apopleksi Alzheimers og anden demenssygdom Tyk- og endetarmskræft Brystkræft Prostatakræft Mænd Kvinder %
31 Social ulighed - Indlæggelser år. Årligt gennemsnit KOL Skizofreni Diabetes Angst Kronisk leversygdom Misbrug Lungekræft Nedre luftvejsinfektioner Astma Iskæmisk hjertesygdom Nakkesmerter Lænderygsmerter Apopleksi Depression Artrose Migræne Alzheimers og anden demenssygdom Mænd Tyk- og endetarmskræft Brystkræft Kvinder Prostatakræft %
32 Social ulighed - Ambulante besøg år. Årligt gennemsnit Skizofreni KOL Misbrug Lungekræft Kronisk leversygdom Diabetes Nakkesmerter Angst Lænderygsmerter Iskæmisk hjertesygdom Nedre luftvejsinfektioner Depression Artrose Apopleksi Alzheimers og anden demenssygdom Tyk- og endetarmskræft Astma Mænd Brystkræft Migræne Kvinder Prostatakræft %
33 Social ulighed i byrdemål efter sygdom Lungekræft, misbrug, diabetes, KOL, kronisk leversygdom Iskæmisk hjertesygdom, apopleksi, nedre luftvejsinfektioner Lænderygsmerter, nakkesmerter, artrose Migræne, astma, Alzheimers, tyk- og endetarmskræft, osteoporose Brystkræft, prostatakræft (Skizofreni, angst, depression)
34 Opsamling 1 Livsstilssygdomme For tidlige dødsfald Muskel- og skeletlidelser Langvarige sygeperioder, egen læge Psykiatriske lidelser Førtidspensioner, ambulatorier, skadestuer
35 Opsamling 2 Nogle sygdomme dør vi af Nogle lever vi med Betydelig social ulighed
25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME
25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret
Læs mereSYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK
SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:
Læs mereSYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK
SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:
Læs mereVelfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth. Sagsnr A Dato:
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 00.01.10-A00-1-18 Dato: 6.2.2018 Sygdomsbyrden i Danmark og udvalgte risikofaktorer Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 en rapportrække
Læs mereSundhedsstatistik: en guide
Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD
Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD 2016 Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen
Læs mereKnud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Aalborg, 12. maj 2016 Hvad fejler vi? Hvad fejler DK? Hvad gør vi? Britta Schall Holberg, Indenrigsminister 1982-86 I det hele
Læs mereSundhedsstatistik: en guide
Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereFind vejen frem VIA Biblioteker. via.dk. Sundhedsstatistik. En guide til den officielle danske sundhedsstatistik for studerende i VIA
Find vejen frem VIA Biblioteker via.dk Sundhedsstatistik En guide til den officielle danske sundhedsstatistik for studerende i VIA Bliv opdateret VIA University College Biblioteker Dato: 05. juli 2018
Læs mereSkævhed i alkoholkonsekvenserne
Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen
Læs mereKOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE?
KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE? Temadag om biblioteket og sundhed, 20. maj 2016 Gentofte Hovedbibliotek Tine Curtis, leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og forskningschef,
Læs mereHvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER
Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER 2016 Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således: Eriksen
Læs mereParkinson Sygdomsbyrden i Danmark
Heidi Amalie Rosendahl Jensen, Leise Strøbæk, Julie Thorning Ryd, Louise Eriksen, Emily Dibba White, Esben Meulengracht Flachs, Michael Davidsen & Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Parkinson
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereUnge med angst Fakta, forståelse og forholdemåder
Unge med angst Fakta, forståelse og forholdemåder Informationsmøde mellem psykiatrien og ungdomsuddannelserne Jakob Lind Bern Specialpsykolog Sygdomsbyrden i Danmark Fakta om psykisk sundhed i Danmark
Læs mereKronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen,
Læs mereSammenhængende indsatser - Rehabilitering
Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mereSocial ulighed og alkohol
Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed
Læs mereHvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sygelighed Sygdomme og lidelser i sundhedsprofilen
Læs mereSocial ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom
Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau Maja Lykke, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe & Nanna Borup Johansen ET væsentligt
Læs mereHJERTEKARSYGDOMME I DANMARK
HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereFælles udfordringer i Region Sjælland
Fælles udfordringer i Region Sjælland Antal Andel i % 10.000 flere +80-årige i 2023 120.000 100.000 Antal borgere 60-80+ 2016-2023 80.000 60.000 Genindlæggelser 60-80+ 2016-2023 40.000 20.000 0 50.000
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereSocialt udsattes brug af sundhedsvæsenet
Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis
Læs mereUlighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereSundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden
Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Titel: Copyright:
Læs mereLige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer.
Lige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer. Formål og disposition Formål: Give en kort status på implementering af strategien, herunder præsentere resultaterne fra forskellige analyser
Læs mereEr hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Læs mereSundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
Læs mereFindes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mereForskelle og ulighed et spørgsmål om ligeværd
Forskelle og ulighed et spørgsmål om ligeværd Demenskoordinatorernes årsmøde 20. september 2017 Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad.
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen Faxe Kommune Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereHandle plan for indsatser under budget 2017
Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereSOC SCI MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA
MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA Rapport lavet af COHERE Analyse på vegne af Danske Regioner. Multisygdom er ikke entydigt defineret vi forsøger at identificere
Læs mereVederlagsfri medicin til personer med skizofreni
Vederlagsfri medicin til personer med skizofreni Umiddelbare provenueffekter for staten ved forskellige modeller for vederlagsfri medicin SEPTEMBER 2019 Vederlagsfri medicin til personer med skizofreni
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Læs mereKontakt til almen praksis eller speciallæge... 3
F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereSundhedstilstanden - status og udvikling
Sundhedstilstanden - status og udvikling 4 n Sundheds- og sygelighedstilstanden i et land kan beskrives med udgangspunkt i Sundhed for Alle Strategien og omfatte indikatorer for 1) et længere liv, 2) et
Læs mereSvend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN
Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007 Indhold 1. SAMMENFATNING... 3 2. BAGGRUND... 3 3. FORMÅL... 4 4. METODE...
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs merePARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006
DET NATIONALE DIABETESREGISTER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 21 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereANALYSE AF MENTAL SUNDHEDSINDSATS
ANALYSE AF MENTAL SUNDHEDSINDSATS I HEDENSTED KOMMUNE Udarbejdet af Betina Olesen, Oktober 2016 Indhold 1. Forord...4 2. Indledning...4 3. Problemformulering...4 4. Afgrænsning...4 5. Metode og problematisering...4
Læs mereKodeark for DRG. Ark over lokale koder. t_amb<åååå>_10<mmm><åååå>
Kodeark for DRG Ark over lokale koder. c_casemix MG90* En betegnelse for de DAGS grupper, hvor prisen sættes lig 0 i Takstsystem 2008. MG90A Besøg, som ikke afregnes pga udmåde 7 (aflyst besøg) MG90B MG90C
Læs mereProfiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter
11. december 2018 Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Fire patientprofiler identificeret ud fra kontakter til det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Resumé Langt
Læs mereSocial ulighed i helbred & beskæftigelse
Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed
Læs mereSundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden
Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Forord Sundhedsprofil Det er
Læs mereMænds sundhed og sygdomme
Mænds sundhed og sygdomme mænds større sygelighed og dødelighed De særlige udfordringer ved mænds sundhed og sygdomme sadfærd og psykologi Mænds opfattelse af sig selv Opfattelsen af mænd bl.a. i sundhedsvæsnet
Læs mereHELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering i 2015
Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2015 1 Indledning Sundhedssekretariatet og Økonomi foretager hvert år en kortlægning af Fredericia Kommunes medfinansiering af Region Syddanmarks sundhedsudgifter. Størrelsen
Læs mereMænds sundhed i hverdag og politik
Mænds sundhed i hverdag og politik 2018 Wifi: 3f-gaestenet Password: Kampmann Program Åbning af Men s Health Week 2018 Sådan arbejder 3F i forhold til mænd og sundhed v/ Tina Christensen, næstformand 3F
Læs mereBorgere med mere end én kronisk sygdom
Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine
Læs mereSundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke
Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke Cathrine Juel Lau, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe og Nanna
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017
Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereSundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning
Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereRammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning
Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning Udvalget for det nære sundhedsvæsen, 1. april 2019 Psykiatri- og socialudvalget, 23. april 2019 Sundhedsudvalget, 23. april 2019 Baggrund Aftaleparterne har i budgetforliget
Læs mereSanne Pagh Møller Maja Bæksgaard Jørgensen Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
Sanne Pagh Møller Maja Bæksgaard Jørgensen Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sund aldring Udvikling fra 2010 til 2013 Sund aldring Udvikling fra 2010 til 2013 Sanne Pagh Møller Maja Bæksgaard
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereSocial ulighed i sundhed i Københavns Amt
Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns
Læs mereKRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk
KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,
Læs mereKvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet
Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,
Læs mereUlighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Læs mereLivsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd
Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvilke er livsstilssygdommene? Dias 2 Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015
Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Analyse, HR & Udvikling 2016 Indhold Kort introduktion til området Aktivitetsbestemt medfinansiering...2 1. Overordnet udvikling i aktivitet og medfinansiering
Læs mereUnges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016
Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end
Læs mereSocial prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed
Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed Den sociale prognose ved personlighedsforstyrrelser Forringet
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereNationale kliniske retningslinjer
Nationale kliniske retningslinjer Rød= Berører ikke kommunerne Grøn= Kun kommunal opgave Gul= Tværsektoriel opgave Hvid= Usikker Nr Emne Evt. uddybning af målgruppe Forslag til placering i følgegruppe
Læs mereNøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune
Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående
Læs mere