Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Transkript

1 Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010

2 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt Epimediologiske data om indlagte patienter Anvendte Links... 20

3 Globalt WHO definerer "overvægt" som et BMI er lig med eller mere end 25, og "fedme" som et BMI er lig med eller mere end 30. WHO's seneste prognoser viser, at på verdensplan i 2005: omkring 1,6 mia. voksne (alder 15 +) var overvægtige; mindst 400 millioner voksne var fede. Mindst 20 millioner børn var fede WHO estimerer at der i 2015 vil være cirka 2,3 milliarder overvægtige voksne og mere end 700 millioner vil være svært overvægtige. Engang blev fedme betragtet som et problem som kun var forekommende i højindkomstlande. Overvægt og fedme er nu stærkt på fremmarch i lav- og mellemindkomstlande, især i bymiljøer (WHO Fact sheet N 311 september 2006). (International Obesity TaskForce Prevalence Data)

4

5

6 (International Obesity TaskForce)

7 Danmark Forekomsten af overvægt (Sundhed og Sygelighed i Danmark 2005 & Udviklingen siden 1987, Statens Institut for Folkesund, 2007)

8 (De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt, Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2007) I alt 53,4 % af den voksne befolkning er normalvægtige, 2,2 % er undervægtige, mens 11,4 % er svært overvægtige (BMI 30). Det svarer til, at næsten en halv million voksne danskere er svært overvægtige. Tabel viser forekomsten af BMI blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. En større andel blandt mænd (52,7 %) end blandt kvinder (37,4 %) er overvægtige, mens en større andel af kvinder (3,7 %) i forhold til mænd (0,7 %) er undervægtige. Blandt både mænd og kvinder stiger andelen af overvægtige med stigende alder frem til 80-års alderen, hvorefter den falder (De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt, Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2007).

9 (Sundhed og Sygelighed i Danmark 2005 & Udviklingen siden 1987, Statens Institut for Folkesund, 2007) (Sundhed og Sygelighed i Danmark 2005 & Udviklingen siden 1987, Statens Institut for Folkesund, 2007)

10 (De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt, Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2007)

11 En voksen dansk mand over 16 år er i gennemsnit blevet 2,2 cm højere og 6 kilo tungere i løbet af 18 år. Gennemsnitsvægten for en mand var 77 kg i 1987 og 83,1 kg i 2005, hvor de seneste tal stammer fra. Hans gennemsnitshøjde var 177,3 cm i 1987 og 179,5 cm i Samme udvikling gælder for kvinder. En voksen dansk kvinde er i gennemsnit blevet næsten 6 kg tungere, da hun vejede 62,2 kg i 1987 og 68,0 kg i Hendes gennemsnitshøjde er også steget, men kun med 1,2 cm, da hun målte 165,3 cm i 1987 og 166,5 cm i Gennemsnitshøjden er steget for begge køn og blandt alle aldersgrupper undtagen kvinder i alderen år. Forskelle i gennemsnitshøjden afspejler både forskelle i generationer, og aldersmæssige forskelle. Hvor de yngste aldersgrupper fortsat vokser, mens der er en reduktion i højden blandt de ældre aldersgrupper. Mænd i aldersgruppen år havde den højeste gennemsnitshøjde (182,1 cm) og blandt kvinder ses det største gennemsnit i aldersgruppen år (169,2 cm). Gennemsnitsvægten for mænd (blå) og kvinder (rød) i forskellige aldersgrupper fra 1987 til 2005 (De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt, Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2007) Vægten er steget i alle køns- og aldersgrupper. Den mindste gennemsnitsvægt ligger for både mænd og kvinder blandt de årige samt i aldersgruppen 80+ år. Men hvor højden ikke bliver øget ret meget fra de yngste aldersgrupper til de aldersgrupper, hvor gennemsnitshøjden er størst, så er der en markant forskel gennemsnitsvægten blandt de yngste og de aldersgrupper, hvor gennemsnitsvægten er størst.

12 Siden 1987 har Statens Institut for Folkesundhed med mellemrum indsamlet data om danskernes højde og vægt. Oplysningerne bliver indsamlet ved et personligt interview, hvor svarpersonen selv angiver sin højde og vægt. Ved sammenligning med tal fra undersøgelserne er det vigtigt at være opmærksom på, at tallene er baseret på selvrapporterede data. Andre undersøgelser viser, at når folk selv skal angive deres højde og vægt, er der en tendens til, at lave personer angiver en lidt større højde, og at stærkt overvægtige personer angiver en lavere vægt. (Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2007).

13 Ugebrevet A4 16. marts 2009 /nr. 10 Hver femte dansker er for fed Danskerne bliver tykkere og tykkere, og for første gang viser en undersøgelse, at hver femte dansker nu er så overvægtig, at de ekstra kilo udgør en fare for helbred, levetid og arbejdsevne. Det svarer til, at danskere i den arbejdsduelige alder er for fede. Synd for dem og dyrt for samfundet, siger forskere.

14 Sammenlignet med den seneste undersøgelse fra Sundhedsministeriet, er andelen af svært overvægtige danskere steget fra knap 18 procent til 21,4 procent på bare to år. Fedmeforskere advarer mod at drage direkte sammenligninger mellem fedmeundersøgelserne, men tegner samstemmende et billede af en befolkning, der bliver federe og federe på rekordtid.»det er rigtig dyrt for samfundet, og så er det rigtig deprimerende at være tyk. Alligevel bliver der flere og flere fede danskere,«siger Sten Madsbad, professor i diabetes og fedme på Hvidovre Hospital.

15 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i samarbejde med Institut for Sygdomsforebyggelse under Region Hovedstaden og Arbejdsmiljøinstituttet under Beskæftigelsesministeriet udarbejdet vedlagte rapport, hvori de samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt beregnes. Samlet skønnes de samfundsøkonomiske omkostninger ved svær overvægt i 2004 til ca. 14,4 mia. kr. efter humankapitalmetoden og 3 mia. kr. efter friktionsmetoden. De samlede omkostninger forbundet med svær overvægt og behandlingen heraf på de somatiske sygehuse beregnes til 1,1 mia. kr. i Hertil kommer omkostninger knyttet til arbejdsmarkedet i form af sygefravær og permanent førtidigt arbejdsophør som følge af svær overvægt i 2004 til 13,3 mia. kr. ved brug af humankapitalmetoden og 1,9 mia. kr. ved brug af friktionsmetoden. Resultaterne i rapporten understreger behovet for de initiativer regeringen har iværksat for at forebygge og bekæmpe tendensen til svær overvægt i Danmark (De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt, Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2007)

16 (De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt, Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2007) Internationalt går udviklingen også i retning af flere svært overvægtige. Andelen i Danmark ligger dog stadig under, hvad der ses i visse andre lande, jf. figur 2.2. Figuren baserer sig på opgørelser, hvor personer er blevet målt og vejet, hvilket typisk giver en højere andel end ved selvrapporterede tal. Opgørelser fra USA viser, at 30,5 pct. af befolkningen i 2000 var svært overvægtige. Storbritannien har samme år 21 pct. svært overvægtige, mens andelen af svært overvægtige i Danmark var skønnet til ca. 18 pct. (De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt, Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2007)

17 Til bestemmelse af omkostningerne forbundet med svær overvægt udvælges først de relevante diagnoser, dvs. de diagnoser, hvor der er videnskabelig evidens for årsagssammenhængen mellem svær overvægt og sygdommen. Derefter bestemmes, hvor stor en andel af sygdommens forekomst der kan tilskrives svær overvægt, hvorefter de samlede omkostninger kan beregnes på baggrund af DRGtaksterne for De økonomiske omkostninger forbundet med behandling af svær overvægt og relaterede følgesygdomme vurderes at udgøre 3 pct. af sygehusenes drifts- og anlægsudgifter, jf. tabel 4.4. Dette udgiftsniveau er beregnet på baggrund af et gennemsnit af de anslåede værdier for den forhøjede risiko for udvikling af følgesygdomme blandt svært overvægtige i forhold til normalvægtige. Udgiftsniveauet afhænger af, hvilken risikostørrelse der ligger til grund for beregningerne.

18 Epimediologiske data om indlagte patienter I Storstrøms Amt med en befolkning på personer blev der i sommeren 2005 udsendt spørgeskema til samtlige praktiserende læger. Der blev besvaret enkle spørgsmål om, hvor mange patienter der gav anledning til problemer pga. svær overvægt samt problemernes karakter. Besvarelserne omfattede ca patienter, hvoraf (1,5 %) var så svært overvægtige, at der opstod praktiske problemer, oftest med stole, vægte, undersøgelseslejer og sikkerhed. Den 27. april 2006 blev der gennemført en tværsnitsundersøgelse på Netværkets medlemssygehuse, hvor antallet af patienter med BMI 35 eller vægt 120 kg skulle registreres på alle afdelinger. Alle medlemssygehuse i Netværket blev kontaktet via Netværkets sekretariat, og en kontaktperson på hvert sygehus blev opfordret til at distribuere et spørgeskema til alle afdelingsledelser. Den 10. maj 2007 gennemførtes yderligere en tværsnitsundersøgelse. Denne undersøgelse skete i samarbejde mellem netværksgruppen, Netværkets sekretariat og firmaet Invisense. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i 2006 viste en forekomst af indlagte/ambulante bariatriske patienter på 3,5 %. Spørgeskemaundersøgelsen skal betragtes som en pilotundersøgelse, der skal danne basis for fremskaffelse af mere viden og videre studier af forekomst af og ændring i denne gruppe patienter. Ved undersøgelsen i 2007 var antallet af indlagte bariatriske patienter 4,4 %. Der er således sket en stigning i antallet af bariatriske patienter fra 3,5 % til 4,4 %. Dette svarer til, at antallet er øget med en fjerdedel, hvilket bør betragtes med alvor. Det skal dog bemærkes, at de to undersøgelser ikke er fuldt ud sammenlignelige grundet metodemæssige forskelle.

19

20 Anvendte Links Centers for descease control and prevention (CDC), U.S. Obesity Trends IASO, International Obesity TaskForce Prevalence Data Netværk af Forebyggende Sygehuse, Bariatri på Danske Sygehuse, Statens Institut for Folkesundhed, Sundhed og Sygelighed i Danmark 2005 & Udviklingen siden 1987, Statens Institut for Folkesundhed, Udvikling i højde og vægt, Ugens tal Ugebrevet A4, Hver femte dansker er for fed, x WHO, Obesity