RYGELOVEN OG PASSIV RØG

Transkript

1 30

2 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning 31

3 Kapitel 3: Indhold Kapitlet gennemgår den gældende lov for det røgfri miljø. Fra august 2007 har det været forbudt at ryge på offentlige steder. Loven bliver belyst i følgende afsnit: Hvad siger rygeloven? Holdninger til rygeforbud Strammere lovgivning Passiv rygning Hvad siger rygeloven? gennemgår, hvad loven betyder for forskellige områder, fx skoler, caféer etc. Holdninger til rygeforbud giver eksempler på argumenter for og imod loven og eleverne bliver opfordret til at diskutere og argumentere for deres egen holdning. Herefter vises i Strammere lovgivning eksempler på lovgivning fra andre lande, der går længere end loven i Danmark. Til slut diskuteres passiv rygning, især i forhold til restaurationspersonale. Kapitlets formål Kapitlet skal forklare eleverne, hvad loven om røgfri miljøer går ud på og opfordre dem til at forholde sig kritisk til loven. Desuden skal de blive bevidste om skadelighed ved passiv røg og lovens hensigt om at beskytte borgere mod ufrivilligt at være udsat for andres rygning. Dette kapitel skal: Forklare rygelovens indhold for eleverne og gøre det tydeligt, hvad loven betyder på de enkelte områder, så eleverne er klar over, hvilke regler der gælder hvor. Ikke mindst der hvor de selv kommer, fx skolen, ungdomsklubben, sportshallen, caféer o.l. Gøre eleverne i stand til at identificere forskellige holdninger i debatten om rygeloven, forholde sig til disse gennem diskussion og refleksion og til at argumentere for deres egen holdning Få eleverne til at overveje, om Danmark burde have flere restriktioner end de, der ligger i den nuværende lov Give viden om passiv røgs skadelighed og ønsket om ved lovgivning at beskytte befolkningen mod røg på offentlige steder. Eleverne skal gøres opmærksomme på huller i loven og diskutere, om den nuværende lovgivning reelt beskytter alle mod passiv røg Fag Kapitlet henvender sig især til fagene dansk, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 32

4 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kommentarer til tekster og opgaver Hvad siger rygeloven? Efter lang tids debat ændrede et flertal i Folketinget Lov om røgfri miljøer, så det siden 1. august 2007 har været forbudt at ryge i det offentlige rum. Det vil sige på arbejdspladser, i skoler og institutioner, på barer og restauranter, i tog, busser og taxaer og andre steder, hvor offentligheden har adgang. På det tidspunkt havde mange europæiske lande allerede haft rygeforbud i flere år. Erfaringer fra bl.a. Irland, Norge og Italien viste, at rygeforbuddet ikke gav anledning til de store problemer, og at størstedelen af befolkningen var glade for loven også rygerne. Loven har baggrund i den viden, man i dag har om passiv røgs skadelighed. Før vidste man, at det kunne være ubehageligt at sidde i tågerne fra andres cigaretter og cigarer. Nu ved vi, at det også er farligt. Der er eksempler på, at personer, der igennem livet har været udsat for passiv røg i hjemmet eller på arbejdspladsen, har fået lungekræft og andre rygerelaterede sygdomme. Den danske lov rummer en række undtagelser: Det er stadig tilladt at ryge på enkeltmandskontorer, i rygerum eller rygekabiner og på værtshuse under 40 m 2. Og elever på kost- og efterskoler må ryge på deres eget værelse. På den måde beskytter loven ikke alle: Elever på efterskoler, der besøger deres kammerater på rygerværelser. Rengøringspersonale, der skal gøre rent i rygerum. Ansatte, der skal tale med chefen, som ryger på sit enkeltmandskontor. Og selv når rygning foregår i rygerum eller kabiner, kan det ikke undgås, at røgen siver ud i de omkringliggende områder. Loven har også medført diskussioner, om hvorvidt ældre på plejehjem må ryge i deres boliger, og om hvad de ansatte skal gøre, hvis de skal hjælpe beboerne, når de opholder sig der. Og om det skal forbydes gæster og ægtefæller til dagplejemødre at ryge, selv når børnene ikke bliver passet i hjemmet. Debatten var og er noget, der virkelig får folk op af stolene både politikere og os andre. Medier og internettet er fyldt med debatindlæg, blogs og artikler, der raser for eller imod rygeforbuddet. 3.1 Ren luft på skolerne, artikel fra Århus Stiftstidende, 18. august Smøgerne kvittes helt på ÅU, artikel fra Nordjyske Stiftstidende Aalborg, 3. august

5 Kapitel 3: Holdninger til rygeforbud Tilhængere af rygeforbud argumenterer for, at ikke-rygere skal beskyttes og har ret til at slippe for andres røg. Modstanderne argumenterer med, at forbud er umyndiggørelse af borgerne, som bliver frataget deres frihed og ret til selvbestemmelse. Opgaven præsenterer argumenter for og imod rygeforbud. Du kan tale med eleverne om metaforer som hetz og tyranni, og hvilken funktion de kan have i en argumentation. Det er også relevant at gøre eleverne opmærksomme på, at vi har lovgivning på mange områder, og at rygning ikke er noget enestående tilfælde: Vi har lov omkring fødevarer, deklarationer, trafikhastigheder, sikkerhedsseler, salg af alkohol etc. Lad evt. eleverne skrive deres eget debatindlæg, hvor de argumenterer for deres egen holdning eller diskutere og fremlægge mundtligt, evt. som et rollespil to og to. 3.3 Staten vil bestemme over vores livsstil. Er det blevet for meget?, artikel fra Politiken, 14. august 2007 Omsætningen dykker eller gør den? Et varmt emne i debatten var, at dele af restaurationsbranchen frygtede, at de ville miste kunder, når Danmark fik et rygeforbud. Opgørelser fra flere lande viser dog det modsatte: Generelt har forbuddet fået omsætningen til at stige. Men der er spisesteder og værtshuse, der oplever, at de mister kunder. Opgaven lægger op til, at eleverne diskuterer deres holdninger og erfaringer og kommer med løsningsforslag. Gesundheit macht frei Kim Larsens kampagne er et eksempel på modstand mod rygeloven og på den holdning, at forbuddet er et overgreb på den personlige frihed og demokratiske rettigheder, der vil umyndiggøre individet. Kim Larsen drager en parallel til det nazistiske styre ved at referere til den tekst, der stod på indgangslågen i Auschwitz: Arbeit macht frei. Snak med eleverne om, hvad nazisme er, og hvilke associationer kampagnen giver, fx undertrykkelse, udryddelse, magtmisbrug, afsky for anderledes mennesker o.l. På nettet findes artikler og debatindlæg for og imod Kim Larsens kampagne, som eleverne selv kan hente. Herefter er de klædt på til at diskutere, hvad de selv synes om kampagnen. 3.4 Det er en parallel til nazityskland, artikel fra august

6 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Strammere lovgivning Eleverne får en række eksempler på, hvordan andre lande har lovgivet omkring rygning. Her er det oplagt at snakke med klassen om, hvad hensigten med reglerne er, om man kunne forestille sig, at vi i Danmark fik lignende regler, samt om elevernes holdning til strammere regler. Din mening Her kan eleverne på baggrund af den viden, de har fået i det foregående, snakke om, hvad de synes om rygeloven og hvorfor. Diskussionen om, hvor meget staten skal bestemme, kræver, at eleverne ved, hvad staten er, enten fra tidligere eller ved at du som underviseren tager begrebet op i forbindelse med opgaven. Andre emner til diskussion, projektarbejde e.l. Rygning i dagplejen Liberalisme hvad er liberalisme, og er rygeloven antiliberalistisk? Aldersgrænser det er forbudt at købe cigaretter, når man er under 18. Hvorfor det og hvad er effekten af loven? 35

7 Kapitel 3: Passiv røg I dag ved vi fra forskning, at rygning ikke kun er skadeligt for rygeren, men også for dem, der indånder andres røg. Risikoen for lungekræft og hjertekarsygdomme er % forhøjet, hvis man er udsat for passiv røg. Børn, der udsættes for røg, har øget risiko for astma, bronkitis, vuggedød, mellemørebetændelse og mange andre sygdomme. Passiv rygning kan i dag blive anerkendt som arbejdsskade. Lad eleverne komme med deres egne erfaringer med passiv røg og komme med løsninger til, hvordan man kan løse problemet. Eleverne kender måske til hovedpine, tørre øjne, lugt o.l., hvis de har været udsat for andres røg. Mere om passiv røg: Gå et andet sted hen Teksten lægger op til, at eleverne tænker over, om det før rygeforbuddet på restauranter var en reel mulighed at finde en røgfri restaurant. Tallene viser, at det i hvert fald ikke var nemt. Tjenere og bartendere Et af argumenterne for et forbud mod rygning på serveringssteder er, at det beskytter de ansatte mod passiv røg. Modargumentet er, at ansatte og kunder, der ikke vil sidde i røg, kan gå et andet sted hen, og at ejeren selv må bestemme sin rygepolitik. Opgaven lægger op til en diskussion af opfattelsen af frihed: Er det frihed til at ryge eller frihed til at undgå røg, der skal tages hensyn til? Og når man lovgiver om arbejdsmiljø på andre områder, er det så ikke rimeligt, at man også gør det i forhold til røg? Er der mulighed for det, kan eleverne tage på feltarbejde på en café og snakke med de ansatte. 3.5 Tjenere ville ikke arbejde i Margrethes tobaksrøg, artikel fra Metroxpress, 29. maj Tåbelig lov, artikel fra Dagbladet Køge, 21. juli Lungekræft kan være en arbejdsskade, artikel fra Kræftens Bekæmpelses nyhedsbrev, 1. september 2005 Din egen lov om rygning Som afslutning på kapitlet kan eleverne udforme deres egen rygelov. Lad dem evt. arbejde sammen i grupper og hænge deres forslag til en rygelov op på plancher i klassen eller præsentere den mundtligt for de øvrige elever. 36

8 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Andre materialer Rygeloven Læs hele loven aspx?id=11388 Kræftens Bekæmpelse om røgpolitik For unge viden om rygeloven og passiv røg Passiv røg Kræftens Bekæmpelse om passiv rygning Artikler, debat o.l. Søg under emner som rygelov, passiv rygning o.l. på nyhedsmediernes hjemmesider eller Infomedia og søg efter debatter på nettet. Holocaust Film - dokumentar Rygernes Paradis, DR2, Radio Apropos rygepolitik Klik dig direkte ind på hjemmesiderne fra