Kopimøblernes indtog i Danmark

Transkript

1 HA. Jur. Bachelorafhandling Forfatter: Neia Randlev Nyborg Vejledere: Hanne Kirk Deichmann Valdemar Smith Kopimøblernes indtog i Danmark Årsag og løsningsmuligheder Århus Universitet, Business and Social Sciences 1. maj 2013 Tegn: svarende til 42,5 normalsider

2 Summary In the spring of 2012, Voga Furniture is sentenced, by the district court of Hillerød to stop a series of moves against the Danish market. Voga Furniture makes copies of Danish design furniture legally in Britain, do to the fact that mass-produced applied arts is not protected by copyright laws in Britain for more than 25 years. In Denmark the protection period for applied arts is 70 years, under the copyright laws. The European Union has introduced the free movement of goods. At the same time the principle of territoriality applies. This means that it is legal to make the copies in Britain, and the free movement of goods, makes it possible for English companies like Voga Furniture, to sell their copies, over their webpage, to Danish consumers. Copyright laws have been harmonized in EU, but the definition of which works of art are to be protected, has not been defined in the harmonization. That is why England and Denmark can have different timespans of protection, regarding mass-produced applied arts. This is a problem for the companies in Denmark who have the copyrights, since their rights are being violated. Some parts of Danish and EU law can help manage the problem of not having a fully harmonized copyrights law in EU. For example the exception in TEUF article 36 has been used in the Donner-sentence. In Danish law other branches of law than copyright has some influence on the problem too. Market and trademark law supports some of the considerations taken in Danish copyright law. But so far, one single solution to the problem has not shown itself. This leads to the question of which amount of protection would then be optimal? This is: How long should the protection period be, taken in consideration both the economic considerations and other considerations, like EU politics. Since the copyright laws give a situation very similar to a monopoly, the market constructions and surplus in the market is an important part of finding the optimal amount of protection. The opposite situation would be having no copyright protection, thereby having perfect competition. These two opposites are analysed to find the optimal timeframe of protection. Three possible timeframes are selected, 25 years, 50 year and 2

3 70 years. As a part of the analysis, the present value of future income is analysed, and it is concluded that some protection in needed in order to create an incentive for making new productions. It is concluded that a protection period of 70 years, is not optimal on the basis of the surplus in the marked and the incentive in years 25 to 70. Because the last years of profit will not give a lot of economic incentive, and the surplus on the market will be affected more then nessercery something could indicate that 25 years of protection could be enough. However, besides from the economic considerations, there are some other considerations, such as politics in EU and the type of works being protected. These considerations are important when making a possible change in the period of protection. It is concluded that the considerations of EU-politics and the type of works being protected will be very important in making a change in the timeframe of protection, even thought the economic concerns indicate that 25 years of protection is enough. That will make a change in the protection period a non-optimal option. Therefore EU should not change the period from 70 years, but look at making changes in other arrears of harmonization of the copyright laws. 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Problemstilling og Case Indledning Problemformulering Metode og afgrænsning Immaterialretten Ophavsret Beskyttelsens objekt Originalitet og kreativitet Beskyttelsens subjekt Hvordan beskyttes værker og mod hvad Formål og hensyn Afvejning af hensyn Den tidsmæssige begrænsnings baggrund Delkonklusion EU Formål og målsætning Sammenstød mellem EU retten og ophavsretten Beskyttelsestidsdirektivet og Engelsk ret Løsningsmulighederne Beskyttelsesmuligheder i EU Danske retsmidler til at opretholde ophavsrettens formål Ophavsretslovens beskyttelsesmuligheder Spredningsretten Visningsretten Visning af kopimøbler Anden dansk lovgivning Markedsføringsloven Generalklausulen Sammenlignende reklame Snyltende reklame - forretningskendetegn Varemærkeloven Designloven Delkonklusion Økonomisk hensyn i ophavsretten Den naturretlige begrundelse for ophavsretten Det kulturøkonomiske hensyn Markedstrukturer under kulturøkonomisk rationale Incitamentsteori Incitamentsteori på kort og lang sigt Nutidsværdi Samfundsnytte Kort og lang sigt Balance mellem incitamentsteorien og samfundsnytteteorien Hensynet til EU-politik og værkernes art Konklusion Perspektivering

5 8 Litteraturliste Bilag

6 1 Problemstilling og Case I foråret 2012, afsiger byretten i Hillerød dom i sagen mellem en samling af danske design producenter og den engelske virksomhed Voga Furniture (herefter Vogadommen) 1. Voga Furniture sælger kopier af danske design møbler, både i England og til det danske marked. Forbrugerne 2 i Danmark kan, via internettet, købe kopierne i England og så få dem sendt hertil, dette er både nemt og lovligt. Sagsøgerne er producenter af dansk design, herunder blandt andre Fritz Hansen, som har de ophavsretlige rettigheder til blandt andet Ægget og Svanestolen og Louis Poulsen, som ejer rettighederne til PH-lamperne. Disse rettighedshavere har ingen interesse i, at det skal være nemt for Voga Furniture at afsætte deres produkter på det danske marked. De lægger derfor sag an ved byretten, med afsæt i otte anbringender, der skal gøre det svære for Voga Furniture at agere i forhold til det danske marked. De otte anbringender, fremført af sagsøger, dækker blandt andet over, at Voga Furniture ikke skal have lov at markedsføre sig til det danske marked, vise deres produkter i Danmark og at de af sagsøgerne ejede varemærker skal respekteres. Der er tale om en udeblivelsesdom, da Voga Furniture vælger ikke at indgive svarskrift. Da det er en udeblivelsesdom, dømmes der direkte ud fra de anbringender sagsøger fremfører, og sagsøger får medhold i alle forhold 3. Dette betyder, at dommen ikke har stor præjudikatværdi, men da de bagvedliggende problematikker og løsningerne fundet i dommen, er af betydning for både forbrugere, og producenter, får dommen stor mediedækning 4. Indeværende afhandling vil fokusere på to vigtige betragtninger i forhold til Vogadommen. Hvad fører til, at Voga Furniture lovligt kan sælge deres kopiprodukter til 1 Voga-dommen er vedlagt som Bilag 2 dommens bilag 1 og 2 er ikke vedlagt, da disse ikke udleveres af byretten. Dommens Bilag 1 indeholder de værker der skal beskyttes i dommen, Bilag 2 i dommen indeholder de beskyttede varemærker. 2 Forbrugere er i indeværende afhandling, både private og virksomheder der køber til eget forbrug. 3 De otte anbringender bliver til sagens præmisser ved afsigelsen. 4 Blandt andre: 6

7 danske forbrugere, på trods af at de krænker et ophavsretligt beskyttet værk i Danmark, og hvad er løsningsmulighederne forbundet med dette. 1.1 Indledning Indeværende problemstilling, lægger op til en række juridiske såvel som en række økonomiske betragtninger. Da de i dommen omhandlede værker er ophavsretligt beskyttede, vil ophavsretten være genstand for analysen, herunder hvilke produkter der beskyttes, hvordan de beskyttes og hvad formålet med den ophavsretlige beskyttelse er. Som indledning til gennemgangen af ophavsretten, vil der være en kort introduktion af immaterielretten, hvorunder ophavsretten hører. Den frie varebevægelse i EU, territorialprincippet og sammenhængen mellem disse vil blive analyseret, for at få en forståelse af, hvad der fører til, at Voga Furniture lovligt kan afsætte deres varer til danske forbrugere. Dernæst vil de forskellige løsningsmuligheder blive undersøgt. Der er ved EUdomstolen afsagt enkelte domme, der kan få indflydelse på, hvorledes ophavsretten i de forskellige medlemslande skal tolkes. I dansk ret er der ligeledes hjemmel, der kunne have været anvendt ved en ikke-udeblivelsesdom. Denne vil blive gennemgået og sammenholdt med de præmisser der findes i Voga-dommen. En løsningsmulighed kan være, at ændre i beskyttelsestiden for alle medlemslande i EU. Dette leder til spørgsmålet om hvor lang beskyttelsestid vil være optimalt? Dette vil blive behandlet i en økonomisk analyse, hvorunder incitamentsteorien og samfundsnytteteorien vil være i fokus. Både nytte på kort og lang sigt vil blive taget i betragtning og der vil blive undersøgt, hvorledes økonomisk incitament i dag er påvirket af udsigten til fremtidig indtjening. Slutteligt vil det blive konkluderet hvad den optimale beskyttelsestid kan være, både ud fra økonomiske og andre betragtninger. I forlængelse heraf vil det blive vurderet om en ændring af beskyttelseslængden kan være en endelig løsningsmulighed. 7

8 1.2 Problemformulering Ovenstående problematik kan lede til opstillingen af følgende problemformulering: Hvad fører til at kopier af danske ophavsretligt beskyttede brugskunstværker kan sælges i England og herefter indføres til Danmark? Hvilke løsningsmuligheder er der på denne problematik, og hvad kan være den optimale løsning fra et samfundsmæssigt perspektiv? 1.3 Metode og afgrænsning Analysen i opgaven, vil blive foretaget med afsæt i ovennævnte case om Voga Furniture og deres salg af kopimøbler til de danske forbrugere. Analysen vil blive lavet ud fra målet om, at foretage en retspolitik konklusion. Dette betyder, at der gennem opgaven først vil blive lavet en retsdogmatisk analyse af ophavsretten og af den frie varebevægelighed i EU. Som en del af denne analyse af, hvad der er gældende ret, vil der blive foretaget en domsanalyse af løsningsmulighederne i selve casen og af andre løsningsmuligheder. Økonomisk teori vil blive brugt til, at finde frem til en mulig optimal løsningsmodel på problematikken i casen, hvorefter en retspolitisk konklusion vil blive foretaget 5. Den metodemæssige model er opstillet således: 6 Figur 1 Retskildelære -> Retsdogmatik -> Økonomisk analyse -> Retspolitik De juridiske kilder der vil blive anvendt i analysen, er på det EU-retlig område; EUtraktaten, samt domsafsigelser fra EU-domstolen. Ophavsretten vil være den primære kilde i forhold til dansk ret, men varemærke-, markedsførings- og designret vil også blive analyseret hvor dette findes nødvendigt i forhold til domsanalysen. Der vil igennem afhandlingen blive inddraget flere domsafsigelser, hvor dette findes anvendeligt 7. Afgrænsningen af afhandlingen følger de opsatte problematikker i casen. Der er således tale om en analyse, der fokuserer på de ophavsretlige beskyttede værker, der ka- 5 Nielsen et al. Retskilder og Retsmetoder, side Nielsen et al. Retskilder og Retsmetoder, side 434 figur 6.1.A 7 Flere af disse domme er afsagt ved byretten, og har ligesom Voga-dommen ikke stor præjudikatværdi. De belyser imidlertid gældende ret, og anvendes derfor. 8

9 rakteriseres som brugskunst. I forhold til EU-retten er der tale om en afgrænsning, således at det er varerens frie bevægelighed i det indre marked der skal analyseres, herunder med en nærmere gennemgang af territorialprincippet. Hvorvidt indførsel af kopimøbler fra England til Danmark, overhovedet er et problem der skal løses, vil ikke blive behandlet i indeværende afhandling. Hvorledes de danske tiltag, til opretholdelse af den danske ophavsretlige beskyttelse, er i overensstemmelse med formålet ved det indre marked i EU, vil ligeledes heller ikke indgå som en del af analysen. I den økonomiske analyse vil der blive fokuseret på samfundsnytte, med afgrænsning af markedet, således at der er et marked per produkt, altså kan der ikke substitueres over til et produkt med anden form eller funktion. Det antages, at de eneste substitutter på markedet er originalen og kopien og at disse er perfekte substitutter. Det antages ligeledes at MC kurven er konstant. Som en del den økonomiske analyse vil der blive udregnet nogle taleksempler på nutidsværdier. Da der er tale om eksempler, vil disse udregninger kun give en indikation af hvorledes der gives incitament på baggrund af fremtidig indtjening. Nutidsværdiudregningerne bruges således med et vist forbehold. Analysen vil fokusere på en fælleseuropæisk løsningsmulighed, og vurderingen af den optimale beskyttelseslængde vil blive fortaget ud fra de tre muligheder: 25, 50 eller 70 år. I den økonomiske analyse vil det således kun være beskyttelseslængden og ikke styrken eller bredden af ophavsretten der bliver analyseret. Disse områder vil dog blive behandlet som en del af perspektiveringen. 2 Immaterialretten Immaterielretten dækker over flere juridiske grene, herunder ophavsretten. Derfor vil immaterielretten og de områder der høre herunder kort blive gennemgået. Immaterielretten har overordnet til formål, at beskytte de økonomiske rettigheder en person eller virksomhed kan få ved at frembringe et produkt. Der ydes beskyttelse i forbindelse med frembringelse af nye produkter, og dette skal være med til at fremme innovation og kreativitet. Immaterielretten dækker over flere grene af jura, fælles for 9

10 dem alle er at hovedbeskyttelsens virkemiddel er en eneret til at bruge, producere og derved tjene penge på det frembragte 8. Under immaterielretten hører patentretten, hvor der gives beskyttelse til tekniske frembringelser, designretten der beskytter et værks udseende, varemærkeretten der beskytter særlige kendetegn, og ophavsretten der beskytter litterære og kunstneriske værker 9. Da de ovenstående retlige grene af immaterielretten alle beskytter indenfor samme område, kan der ske overlap mellem de forskellige rettigheder 10. Eksempelvis kan et stykke brugskunst være beskyttet af både ophavsretten og af designretten. Dette skyldes at det frembragte er af et sådant designmæssigt udseende, at det skal beskyttes efter designretlige regler, men at det også efter sin funktion og sit kunstneriske islæt beskyttes under ophavsretten. Der kan altså i nogle tilfælde være mulighed for, at rettighederne i de forskellige grene af immaterielretten kan komplementere hinanden. Netop i ovenstående case, er der tale om produkter, der har været beskyttet af både dansk design- og ophavsret. Det fremgår af Ophavsretslovens 10 stk. 1 at beskyttelse efter designloven ikke udelukker beskyttelse efter Ophavsretsloven. Designrettens tidmæssige beskyttelse er dog overskredet i forhold til de frembragte værker i indeværende case, idet den designmæssige beskyttelse kun varer til 25 år efter offentliggørelsen af produktet 11. Ophavsretten er altså, på nuværende tidpunkt, den del af den danske immaterielret der skal beskytte de danske design møbler mod kopiering. Det er derfor den gren af immaterielretten der fremadrettet vil blive fokuseret på i indeværende afhandling. 2.1 Ophavsret Ophavsretten beskytter det litterære og kunstneriske. Det er en bred kategori, hvor flere typer af værker kan nyde beskyttelse. Det beskyttede kan være alt fra billedkunst, til figurer, bøger, stykker af musik, brugskunst eller EDB programmer. Som tidligere anført vil fokus blive lagt på brugskunstværker i indeværende afhandling. 8 Schovsbo Immaterielret, side 23 9 Ovenstående er skrevet ud fra hvert områdes indledning fundet i Karnøe IPR Håndbogen, side 17, 21, 30, Schovsbo Immaterielret, side Designloven 23 stk. 1 10

11 Et centralt emne i indeværende case er krænkelse af ophavsretten, hvorfor dennes objektet, subjekt, formål og hensyn vil blive behandlet nedenfor Beskyttelsens objekt De frembringelser der beskyttes under Ophavsretsloven nævnes i dennes 1 stk. 1 og spænder som tidligere nævnt musik, skøn- og faglitteratur, film og fotografi, til billedkunst brugskunst og bygningskunst 12. Ophavsretslovens 1 er dog kun en eksemplificering og frembringes der værker der opfylder nedenstående krav, uden at være eksemplificeret i loven, vil de stadig være beskyttet af denne. Der er nogle krav der skal opfyldes for, at et værk kan beskyttes under ophavsretten, disse gennemgås nedenfor. For det første er det, der beskyttes ikke ideen, men selve værket. Det er altså værkets konkrete udformning der nyder beskyttelse. Derved kan et værk på idestadiet ikke få ophavsretlig beskyttelse Originalitet og kreativitet Det frembragte skal være original og det skal være kunstnerisk. Disse to betingelser fremgår ikke direkte af ordlyden i Ophavsretsloven, men fortolkes ud fra indholdet af Ophavsretslovens 1 stk. 1 og stk Den første betingelse er, at værker skal være originale. Det skal være et værk, som er fremkommet af ophavsmandens personlige skabende indsats. Med andre ord skal det være nyskabende, selvstændigt, og have et individuelt præg. Ved en negativ afgrænsning, kan det siges, at en direkte kopi på ingen måde viser individualitet, og originalitet. Det skal altså være et værk der er det modsatte af en kopi. Der kan til vurderingen af om et værk er originalt nok, til at nyde beskyttelse, bruges et dobbeltskabelseskriterium, hvorunder et værk der usandsynligt er skabt af flere uafhængigt af hinanden taler for originalitet 15. Der er ikke indlagt et kvalitetskrav i originalitetskravet, og det kan dermed henføres at et værk ikke nyder beskyttelse, blot fordi det er af ringe kvalitet. 12 Ophavsretsloven 1 13 Karnøe IPR Håndbogen, side Schovsbo Immaterielret, side Schovsbo Immaterielret, side 81 11

12 Et værk skal have et hvis kunstnerisk islæt, for at være beskyttet. Det vil i hvert tilfælde være en vurderingssag om der er tale om kunst og fra produktgruppe til produktgruppe vil det være forskelligt, hvornår der er en tilstrækkelig grad af kunstnerisk islæt 16. Som eksempel kan nævnes, at et stykke billedkunst efter sin art, nemt vil kunne kategoriseres som kunst idet funktionen er ren æstetisk. Et stykke brugskunst kan være sværere at vurdere, da det ud over sit kunstneriske islæt, har en praktisk funktion. Altså kan en stol være kunstnerisk, men den kan også bruges til at sidde i, og denne praktiske funktion skal medtages i vurderingen Beskyttelsens subjekt Ophavsmanden er skaberen af værket, hvad end det drejer sig om en stol, et billedet, et foto eller et EDB program. Det er dennes rettigheder til at frembringe, sprede og vise værket der beskyttes gennem ophavsretten. Rettighederne til værket kan overdrages til en tredjemand, således at denne herefter nyder samme beskyttelse af værket. Enkelte rettigheder følger dog ophavsmanden, og ikke værket, og kan dermed ikke overdrages 18. Som nævnt kan ophavsmanden overdrage rettighederne til værket. Rettigheden kan altså sælges eller på anden måde overdrages til tredjemand 19. Et eksempel fra indeværende case kan være overdragelsen af rettighederne til at bruge værket Ægget stolen. Ophavsmanden er Arne Jakobsen, men denne har overdraget rettighederne til firmaet Fritz Hansen A/S, som i dag er rettighedshaver til Ægget stolen. Nu er det altså Fritz Hansen A/S der kan påberåbe sig rettighederne til værket, og udelukke andre fra at foretage handlinger der krænker denne rettighed Hvordan beskyttes værker og mod hvad Det værk der nyder beskyttelse fordi det er originalt og kunstnerisk, beskyttes ved at der gives en eneret til ophavsmanden 20. Dette betyder, at andre ekskluderes fra at frembringe og herefter sprede eller vise værket. Disse regler findes under Ophavsretsloven 2 stk. 1 og 2 stk. 3 nr. 1 og 2. Værket må altså ikke kopieres og bruges til at 16 Schovsbo Immaterielret, side Schovsbo Immaterielret, side Schovsbo Immaterielret, side 130, herunder rettighederne i Ophavsretslovens 3,7 og Ophavsretsloven 53 stk Ophavsretsloven 2 stk. 1 12

13 få en økonomisk fordel. Værket må heller ikke bearbejdes, så det krænker det oprindelige værk jf. Ophavsretsloven 4 stk. 1. I forhold til kopiering er spørgsmålet, hvor tæt man må komme på det originale værk før der er tale om en krænkende kopiering eller brug af værket. Indenfor ophavsretten er der ikke en klar definition af præcis hvornår der sker krænkelse. Dette er fordi vurderingen af krænkelsen, skal ske i forhold til det enkelte værk og der er mange typer af værker der nyder beskyttelse under Ophavsretsloven. Der er dog ydre grænser, som klart viser, om der er tale om en krænkelse eller ej. Er der tale om en slavisk kopiering af et stykke billedkunst er der ingen tvivl om krænkelsen. Det princip der ligger bag vurderingen, af om der forligger krænkelse hedder identitetsoplevelsen. Der skal under dette princip være en hvis identitetssammenlignelighed mellem de to værker, for at der kan være tale om en krænkelse. Der skal altså være en hvis grad af efterligning, for at der kan ske krænkelse 21. Når værket er brugskunst, er der nogle specielle forhold. Idet der er tale om brugsgenstande, herunder for eksempel en stol, et bord, en gaffel, eller en lampe, er der nogle funktionelle ting der vil gå igen i alle produktioner af den type brugskunst. For eksempel, vil der være ben og en bordplade på de fleste borde. Det gør, at mange af de genstande der frembringes inden for det brugskunstmæssige område vil ligne hinanden til en hvis grad. Det kan gøre det sværere, at vurdere hvornår der er tale om krænkelse og hvornår der ikke er. Der er i dag, i dansk ret, et snævert beskyttelsesområde i forhold til brugskunst. Det vil sige, at det krænkende værk skal være meget tæt på det originale værk, for at der kan være tale om en ophavsretlig krænkelse 22. Der skal altså ved en kopi af en gaffel eller et bord være meget stor lighed for, at der kan være tale om krænkelse af ophavsrettigheder, da alle gafler og borde ud fra deres funktion vil være relativt ens. I Voga Furniture casen, er der tale om kopier af møbler og andet brugskunst, hvor man ikke kan se forskel med det blotte øje, mellem kopien og originalen 23. Således 21 Schovsbo Immaterialret, side Dom: U 2001/747H, U 2002/1715H og U 2003/1219H har skåret igennem på tvivlsspørgsmålet om der er indskrænket beskyttelse det er der på brugskunstområdet. 23 For synlig sammenligning: og 13

14 kan det ikke betvivles, at der som udgangspunkt sker krænkelse af ophavsrettighederne. Sanktionerne ved en krænkelse af ophavsretten er, at man ved domsafsigelse kan give påbud om enten tilbagekalde, tilintetgøre, fjerne kopiproduktet fra handlen eller at udlevere kopiproduktet til den forurettede jf. Ophavsretsloven 84 stk. 1. Da det netop er ophavsmandens eneret til at bruge værket der er beskyttet, passer denne sanktion på formålet om at fjerne muligheden for andre frembringer og herefter sprede værket. En anden sanktionsmulighed er bøde, som giver en økonomisk afstraffelse og dermed fjerner et økonomisk incitament til at kopiere andres værker 24. Derudover findes mulighed i Ophavsretsloven til at ikende rettighedshaver erstatning, og derved kompensere denne økonomisk, for det tab der kan lides under salg af kopier. Ophavsmanden kan også ikendes et rimeligt vederlag, heri er ikke det samme krav om tab, som ved tilkendelse af erstatning 25. I Voga-dommen bliver Voga Furniture ikke påbudt at tilbagekalde deres produkter, og de pålægges heller ikke en bøde eller erstatning efter Ophavsretsloven. Det vil i afsnit 3.2 og blive klarlagt, hvorfor Ophavsretslovens sanktioner ikke ville kunne bruges i forbindelse med Voga-dommen. Inden da vil formål, hensyn og afvejning af disse blive gennemgået Formål og hensyn Baggrunden for, at man har indført de ophavsretlige rettigheder, udspringer af den tekniske udvikling gennem tiden. Udviklingen af ophavsrettighederne startede ved, at trykkerikunsten blev opfundet og har gennem tiden udviklet sig i overensstemmelse med den tekniske udvikling. Da man i 1940 erne kunne lave fotografier, blev loven således udvidet til også at yde kunst af denne art beskyttelse. I dag er endnu flere arter af værker beskyttet, både film og EDB kan nu beskyttes under de ophavsretlige bestemmelser Ophavsretsloven Ophavsretsloven 83 stk Schovsbo - Immaterielret, side 26 ff. 14

15 Der er flere årsager til, at der har været et behov for at beskytte værker af ophavsretlig natur. Denne gruppe adskiller sig særligt fra andre intellektuelle opfindelser ved sin kunstneriske art. De forskellige formål med ophavsrettighederne vil herunder blive gennemgået, derefter vil afvejningen af de forskellige interesser vil blive analyseret. Kulturpolitisk skal der tages hensyn til de værker, der er under ophavsretlig beskyttelse. Grunden til dette er, at værkerne fra et kulturpolitisk perspektiv er vigtigt for samfundet, som skal kunne nyde godt af ny kunst, hvad enten det er brugskunst, billedkunst eller litterære værker. Kunsten beskyttes således ved økonomisk, at beskytte denne som indtægtskilde. Årsagen er, at samfundet vil nyde godt af, at der kommer ny kunst til den kulturmæssige udvikling 27. Det er i dag en stor del af dansk kultur og af Danmarks virke udadtil, at vi i vores kulturelle samfund har det helt unikke Danish Design 28. Det er en del af Danmark som er kendt i hele verden, hvor både Georg Jensens og Arne Jakobsens produkter er et symbol på det danske unikke design. Juridisk 29 er der også nogle hensyn der gør, at man har valgt at beskytte de ophavsretligt beskyttede værker. Da værkerne er produktet af en intellektuel præstation hos ophavsmanden, skal denne indsats beskyttes ligesom alle andre produkter, der er beskyttet under ejendomsretten. Det er en beskyttelse der vil manifestere sig, som en økonomisk beskyttelse af det intellektuelle værk, og gøre at den der har udført ideen, er den der skal have økonomisk gevinst af denne. Man beskytter altså den intellektuelle indsats der ligger bag et kunstnerisk værk ved, at beskytte værket mod, at en tredjemand der kopierer værket, kan få økonomisk indtjening af det 30. Der er altså både et hensyn til samfundet og dets behov for nye værker i kulturen og hensynet til, at den der laver et intellektuelt stykke arbejde også er den der skal have 27 Schønning Ophavsretsloven med Kommentarer, side I Schønning Ophavsretsloven med Kommentarer, bruges udtrykket juridisk hensyn - dette kunne også kaldes et samfundsøkonomisk hensyn, hvilket det senere i afhandlingen vil blive sidestillet med. 30 Schønning Ophavsretsloven med Kommentarer, side

16 økonomisk gevinst af dette. Begge hensyn resulterer i at der gives en enerettighed til ophavsmanden Afvejning af hensyn Afvejning af beskyttelsen, foregår i balancen mellem behovet for at give incitament til at lave nye værker, der kan komme samfundet til gode og at beskyttelsen ikke skal være så vidtgående, at det er til skade for samfundets nytte som helhed. Denne afvejning kommer til udtryk ved de forskellige undtagelser der er indskrevet i loven. Herunder at værker må kopieres, så længe det er til privat forbrug 31. Dette giver mening i forhold til de hensyn der opstilles, idet det er en økonomiske indtjening ved værket der skal beskyttes. Den økonomiske indtjening vil ikke blive krænket ved at der laves kopier til privat brug. Det kan for eksempel være en maler der kopierer et billede, der er ophavsretligt beskyttet, men kun hænger det op i sin egen stue. I en sådan situation krænkes ophavsmanden ikke økonomisk eller i forhold til visningsretten, da kopien kun bliver brugt privat 32. Andre undtagelser omhandler brug af værker i undervisning, brug på arkiver, biblioteker og museer, handikapvenlige eksemplarer, citater m. fl. 33 Fælles for disse undtagelser er, at de giver lov til at kopiere selve værket, men at de, ved deres formål, ikke krænker den økonomiske beskyttelse der gives til ophavsmanden under Ophavsretsloven. Undtagelserne er med til at give samfundet mulighed for at bruge de værker der er offentlig tilgængelige, og dermed fremme det kulturpolitiske formål. Disse indskrænkninger i eneretten, resulterer således i at beskyttelsen ikke bliver så vidtgående, at det kulturelle samfund mister muligheden for at bruge og få glæde af de beskyttede værker. I forhold til indeværende afhandling er der endnu en regel der afvejer samfundshensynene, det er den tidsmæssige begrænsning i beskyttelsen. Den er i dag, ved 63 stk. 1 i Ophavsretsloven, sat til 70 år efter ophavsmandens død. Baggrunden for denne 31 Ophavsretsloven 12 stk Visningsretten gennemgås nedenfor i afsnit Ophavsretsloven 13, 17, 22 16

17 tidsmæssige afvejning og udformning vil blive gennemgået umiddelbart nedenfor under punkt Den tidsmæssige begrænsnings baggrund Den tidmæssige beskyttelse i den danske ophavsretslov udspringer af harmoniseringen i EU. Beskyttelseslængden er med direktiv 93/98 blevet implementeret i den danske lovgivning 34. (Herefter kaldt Beskyttelsestidsdirektivet) Årsagen til, at EU vælger at harmonisere beskyttelsestiden er, at forskellige regler i medlemslandene kan hæmme den frie varebevægelse og den frie bevægelse af tjenesteydelser 35. Baggrunden for, at EU har valgt at have en beskyttelsestid på 70 år efter ophavsmandens død findes i en række af de hensyn, der ligger til grund for lovgivningen. I forarbejderne til Beskyttelsestidsdirektivet fremgår der en række grunde til, at man har valgt 70 år frem for de 50 år der er minimumskravet i Bernerkonventionen 36. At de 50 års beskyttelse i Bernerkonventionen netop er et minimumskrav er en af grundene. Dette har nemlig gjort, at nogle lande i EU har valgt, at have længere beskyttelsestid end minimumskravet. Begrundelsen for valget af 50 år som minimum, var at der skulle være beskyttelse til 2 generationer efter ophavsmandens død. Det argumenteres imidlertid i forarbejderne til Beskyttelsestidsdirektivet, at denne generationsberegning ikke er tilstrækkelig, i forhold til hvor lange generationerne er i dag. Dette, sammenholdt med, at nogle medlemslande har valgt at have længere beskyttelsestid er afgørende for valget af 70 år som beskyttelsestid. Et medlemsland som Tyskland har nemlig valgt 70 års beskyttelse inden direktivets indtræden, og det er ikke ønskeligt at nogle lande skal sætte deres beskyttelsestid ned, derfor bliver det den højeste fællesnævner, der bliver gældende for alle medlemslandene Delkonklusion Ophavsretten skal beskytte rettighedshaveren mod, at andre krænker dennes eneret til værket, og derved opnår økonomisk fordel af værket. Denne beskyttelse dækker som 34 Direktivet er senere opdateret på nogle punkter, og hedder i dag Direktiv 2006/116/EC 35 Direktiv 93/98 side 1 (Bilag 1) Den frie bevægelse af tjenesteydelser bliver ikke videre behandlet i indeværende afhandling, men den frie varebevægelighed gennemgås i afsnit Direktiv 93/98 side 1 (Bilag 1) Bernerkonventionen og dennes indhold gennemgås nærmere under afsnit

18 nævnt al brugskunst i Danmark, og derfor skal danske design brugskunstværker beskyttes mod kopiering. Herunder nyder de værker, hvis rettigheder er ejet af sagsøgerne i Voga-dommen, beskyttelse. Der er midlertidig andre regler og hensyn end de danske ophavsretlige regler i spil i forbindelse med varer og deres beskyttelse og udnyttelse. Med henblik på at klarlægge sammenhængen med ovenstående, skal dele af EU-retten og dennes bestemmelser gennemgås. 3 EU I dansk ophavsret er der grundlag for at beskytte de danske design møbler i 70 år efter ophavsmandens død, og den tidsmæssige ophavsretlige beskyttelse er harmoniseret i EU. Det er konkluderet, at de krænkede værker i Voga casen, som udgangspunkt bør være beskyttet mod at blive kopieret og solgt til det danske marked. For at finde frem til, hvor problemet så opstår i forhold til Voga Furniture, vil formålet med det indre marked i EU, Territorialprincippet og sammenstødet mellem EU og dansk ophavsret blive analyseret. 3.1 Formål og målsætning Efter 2. Verdenskrig indgås der flere typer samvirke, der skal styrke samarbejdet i Europa og modarbejde muligheden for en ny krig, herunder NATO og FN. I 1950 foreslår den franske præsident Schuman, at Frankrig og Tyskland skal indgå i et samarbejde om deres kul- og stålindustri, andre Europæiske lande bliver også inviteret til at indgå i dette samarbejde. Med dette samarbejde ville landene blive forbundet på nogle nøgleområder, og en ny krig ville blive umulig 37. Denne plan om samarbejde og sameksistens, er det der bliver grundlaget for det, der i dag er kendt som EU. Danmark, Storbritannien og Irland tilslutter sig samarbejdet i Inden da, har det Europæiske samarbejde udviklet sig til et mere generelt økonomisk samarbejde. I 1987 sker den ændring af fællesskabet der er vigtig i forhold til indeværende afhandling. Fællesskabet indgår en aftale om ændring af formålet med samarbejdet, og det indre marked bliver en del af målsætningen Sørensen EU-Retten, side Sørensen EU- Retten, side 29 18

19 Formålet med det indre marked er bæredygtig udvikling, økonomisk vækst, prisstabilitet, høj konkurrenceevne og solidaritet mellem medlemsstaterne. 39 Overordnet har det indre marked til formål, at give fri og effektiv konkurrence indenfor EU 40. For at opnå målet om fri og effektiv konkurrence indføres princippet om varernes frie bevægelighed, jævnfør TEUF art. 34 som forbyder indførselsrestriktioner medlemslandene imellem. Det får den umiddelbare betydning, at en vare lovligt skal kunne flyttes medlemslandene imellem. For at kunne gennemføre princippet om fri konkurrence på tværs af landegrænserne, bliver EU s medlemsstater nødt til at have samordnede regler for varernes beskyttelse. Da der skal være effektiv konkurrence, skal de regler der kan give problemer, i forhold til dette harmoniseres, så de forskellige medlemslandes regler ikke kommer til at spænde ben for det fælles konkurrencemarked 41. Der må altså helst ikke være regelsæt i de forskellige lande, der vil give problemer eller helt stoppe den frie og effektive konkurrence. En del af harmoniseringen finder sted med afsæt i konventioner, der allerede er tiltrådt af medlemslandene. Dette er gældende på det ophavsretlige område, hvor Bernerkonventionen er tiltrådt af alle EU-medlemslande. I Bernerkonventionen er opsat nogle minimumsregler, som alle medlemslande skal følge, disse bruges som nævnt ovenfor i forbindelse med harmoniseringen af det indre marked. I Bernerkonventionen er altså nogle bestemmelser, der er med i grundlaget for oprettelsen af det indre marked, herunder territorialprincippet 42 dette gennemgås nærmere nedenfor i afsnit Hvorfor der ikke er lavet fuld harmonisering af det ophavsretlige område i EU, kan muligvis findes i måden hvorpå der er afgivet suverænitet fra medlemslandene til EU. Herunder er det et krav, at der indgribes mindst muligt i nationernes selvbestemmelse. EU skal altså kun harmonisere, hvis der ikke tilstrækkeligt vil kunne ske regulering, 39 TEU Artikel 3, 3. pkt.: Herunder formuleres unionens mål, herunder de uddrag af mål der nævnes ovenfor. 40 Heide-Jørgensen - Konkurrenceretten i EU, side 1 41 Sørensen EU- retten, side Schovsbo Immaterialret, side Ud over Bernerkonventionen, er TRIPS aftalen gældende på det immaterielretlige område, denne findes dog ikke relevant ud over henvisninger til Bernerkonventionen, i forbindelse med indeværende problemstilling, og vil derfor ikke blive behandlet yderligere. 19

20 af medlemslandene selv 44. Der skal altså foretages harmonisering, således at der kan komme et fælles indre marked, men det enkelte harmoniseringstiltag må ikke være for indgribende i forhold til medlemsnationerne. I forbindelse med oprettelsen af det indre marked er delvis harmonisering således blevet anvendt. Dette er kaldt Den nye metode, og har den betydning, at det kun er de væsentligste regler der blev harmoniseret. Således er det ikke hele detailhandlen der bliver fællesreguleret og reglerne er dermed ikke lige så indgribende. På det ophavsretlige område er det netop en sådan harmonisering, der finder sted. Dette behandles nærmere i afsnit Der sker altså ikke fuld harmonisering på ophavs-området, dette fører til nogle sammenstød medlemslandene imellem. Netop et sådant sammenstød, fører til problematikken vedrørende Voga Furniture casen. 3.2 Sammenstød mellem EU retten og ophavsretten Der er fri varebevægelse mellem landende i EU, og dertil kommer at territorialprincippet er gældende 45. Det betyder, at den nationale lovgivning er gældende i vedkommende unionsland og kun der 46. Der skal altså ses på reglerne i det enkelte land, for at vurdere om der sker krænkelse af de ophavsretlige rettigheder. Dette princip er grundlæggende i Bernerkonventionen, der opstiller nogle mindstekrav til ophavsretlige regler, i de lande der har tiltrådt konventionen. Ovenstående betyder, at man i England skal bruge de Engelske regler, og i Danmark skal de danske regler følges. Et værk må kopieres lovligt i England 47, mens det er ophavsrettighedsstridigt at kopiere det i Danmark. Da der er fri varebevægelse, betyder det, at en vare der lovligt kan sælges i et medlemsland skal kunne sendes til et andet medlemsland. Det betyder, at da kopimøblerne lovligt kan sælges på det engelske marked, skal de lovligt kunne sælges, gennem internetsider, til danske forbrugere, som lovligt kan få dem sendt til Danmark Sørensen EU- retten, side Bernerkonventionen art. 5, punkt 1 46 Schovsbo Immaterialret, side Grunden til at det er lovligt at kopiere i England, gennemgås nedenfor i afsnit Der er dog en undtagelse i TEUF art. 36, denne gennemgås i afsnit

21 Problemet er altså, at der ikke er ens regler i de forskellige medlemslande, selvom en del af ophavsretten er harmoniseret. Dette lider den ophavsretlige beskyttelse i nogle lande under, da det som udgangspunkt vil være i strid med reglerne i TEUF art. 34 om kvantitative indførselsrestriktioner, hvis disse lande indfører regler der forbyder indførsel af kopivarer købt i et andet medlemsland. Den harmonisering af de ophavsmæssige rettigheder der er lavet, sker ved direktiver der implementeres i medlemslandenes nationale lovgivning. Der er indtil videre indført 7 forskellige direktiver der skal harmonisere ophavsretlige områder. Iblandt dem er det, for denne afhandling, mest relevante direktiv, direktiv 93/98 om harmonisering af beskyttelsestiden - Beskyttelsestidsdirektivet. De andre direktiver harmoniserer beskyttelsen på nogle bestemte områder, såsom, edb-programmer, databaser og ophavsretten i informationssamfundet Beskyttelsestidsdirektivet og Engelsk ret I beskyttelsestidsdirektivet, fremgår det at beskyttelsestiden i ophavsretten fremover skal være 70 år efter ophavsmandens død, og at dette skal implementeres i de nationale lovgivninger inden den 1. juli Dette fører til den 70 årige beskyttelse der er i dansk lovgivning, implementeret ved 63 i Ophavsretsloven 49. I direktivet er der altså foretaget en harmonisering af ophavsretten så den frie og effektive konkurrence kan realiseres. Dette direktiv resulterer dog ikke i en fyldestgørende harmonisering af hele det ophavsretlige område. Selvom der bliver tidsmæssig harmonisering, bliver det ikke i direktivet klart defineret, hvad der skal beskyttes under de ophavsretlige bestemmelser og hvilke undtagelser der kan indføres eller må opretholdes i national lov. Dette medfører, at der er huller i harmoniseringen, der kan give ophavsretlige problemer, ligesom det er tilfældet i casen vedrørende Voga Furniture. England skal ligesom alle andre medlemslande indføre de tidsmæssige harmoniseringer der er i Beskyttelsestidsdirektivet, hvilket vil sige at den tidsmæssige beskyttelse af ophavsretlige værker i England er den samme som i Danmark. Det fremgår dog, som nævnt, ikke af direktivet, eller af andre direktiver fra EU, hvordan hvert medlemsland skal definere hvilke objekter der er fuldt ophavsretligt beskyttet. I England 49 Direktiv 93/98 (Bilag 1), baggrunden for valget af 70 år som beskyttelsestid analyseres under afsnit og bliver derfor ikke videre behandlet her. 21

22 er kunst, musik og litteratur beskyttet under ophavsretten, ligesom det er tilfældet i dansk ophavsret. Med hensyn til brugskunst, såsom Ægget stolen, PH-lamperne og andre danske brugskunstgenstande, er der forskel på beskyttelsen i Danmark og England. Brugskunst er også ophavsretligt beskyttet i Engelsk lov, men er underlagt en undtagelse fra beskyttelsestiden på de 70 år. Årsagen til dette er, at der i engelsk lovgivning er lavet en undtagelse for masseproducerede brugskunstværker, og disse derfor kun skal beskyttes i 25 år 50. Der er i de engelske regler præciseret, at hvis der fremstilles mere end 50 styk af værker, er der tale om masseproduktion, og sådanne værkerne skal kun beskyttes i 25 år frem for de 70 år 51. Der laves altså ikke et direktiv der klart definerer hvilke typer af produkter der skal beskyttes i 70 år under ophavsretten. Idet der ikke laves harmonisering af hvor bredt ophavsretlige beskyttelser skal forstås, må man for at finde denne definition se på hvert enkelt lands ophavsretlige bestemmelser. Det er heri problemet ligger. Da der ikke er lavet en harmoniseret definition af hvad der skal beskyttes under de ophavsretlige bestemmelser, kan England frit bruge deres definition, hvor brugskunst ikke er en del af det fuldt ophavsretlige beskyttede. Da varernes frie bevægelse gælder uanset om der er sket harmonisering af ophavsretten eller ej, vil det ikke blive ulovligt at sælge kopimøbler til de danske forbrugere, fra England, selvom møblerne ville være ulovlige at producere og sælge inden for de danske grænser. 4 Løsningsmulighederne Der ikke er sket fuld harmonisering af ophavsretlige rettigheder i EU, og danske beskyttede værker bliver krænket. Det vil derfor blive undersøgt om der ved undtagelser, lovgivninger og domsafsigelser alligevel kan opnås beskyttelse af de ophavsmæssige rettigheder, eller om dele af deres kommercielle og industrielle formål kan beskyttes. Dette kan både være under EU-retten, under selve Ophavsretsloven og andre grene af dansk lovgivning section Denne regel kommer fra mindstekravet I Bernerkonventionen art. 7 punkt 4. 22

23 I EU-retligt regi er afsagt nogle domme, der klarlægger forståelsen af undtagelsen i TEUF art 36, og dette vil være fokus for analysen af den EU-retlige løsningsmulighed. Da Voga-dommen er en udeblivelsesdom, vil den hjemmel der kunne være brugt ved afsigelse blive analyseret og sammenholdt med den faktiske domsafsigelse. Der er således ikke tale om hjemmel der rent faktisk er brugt, men derimod hjemmel som kunne bruges i en lignende situation eller hvis det ikke havde været en udeblivelsesdom. 4.1 Beskyttelsesmuligheder i EU Udgangspunktet i EU er, at der skal være fri bevægelighed for varer. Dette kommer til udtryk ved reglen i TEUF art. 34, hvorunder et medlemsland ikke må lave kvantitative eller kvalitative indførselsrestriktioner. Der findes dog undtagelser til den frie varebevægelighed, disse er udtrykt i TEUF art. 36. Herunder er der visse hensyn, der skal komme forud for hensynene til det indre konkurrencemarked, og dermed medfører en lovlig restriktion i forhold til den frie varebevægelse. De hensyn der nævnes i art. 36 kan gøre, at et medlemsland alligevel må have restriktioner i forhold til indførsel af varer fra andre medlemslande. Et af de nævnte hensyn i art. 36 er hensynet til industriel og kommerciel ejendomsret 52, dette kan blive en interessant undtagelse i EU lovgivningen i forhold til indeværende afhandling. Årsagen til, at art. 36 og dennes formål kan blive interessant i forhold til indeværende problemstilling, er at der i EU-retligt regi er afsagt enkelte domme, hvorunder fortolkningen af undtagelsen i TEUF art. 36 klarlægges. Dette betyder, at EU-domstolen har taget stilling til, om et land hvor ejendomsrettighederne stadig er gældende, kan indføre regler der forbyder indførsel af varer fra et medlemsland hvor rettighederne er udløbet. En dom der kan få betydning for indeværende afhandlings problemstilling er C-5/11 ( herefter Donner-dommen). I denne dom bedes EU-Domstolen tage præjudiciel stilling til fortolkningen af TEUF art. 34 og TEUF art C- 5/11 Donner-dommen punkt 1, hertil kommer stillingtagen til en tysk straffesag i punkt 2, dette punkt behandles ikke i indeværende analyse. 23

24 Det konkluderes i Donner-dommen præmis 32, at en sanktion i national lovgivning ved ophavsretlig overtrædelse kan være en del af det industrielle og kommercielle hensyn, der er en del af undtagelserne i TEUF art Da dette er tilfældet, vil lande med længere beskyttelsestid, kunne indføre love der forbyder indførsel af kopier, der krænker ophavsretten, uden at disse love vil være i strid med TEUF art. 34. Der lægges i dommens præmis 36 vægt på, at den beskyttelse af værker, der gives i ophavsretslovene i de forskellige medlemslande, er berettiget og i rimeligt forhold til at begrænse varernes frie bevægelighed. Grunden hertil er de ophavsretlige formål, hvorunder værkets særlige genstand skal beskyttes. I Donner-dommen henvises til dom 341/87 (herefter EMI Electrola-dommen). EMI Electrola-dommen omhandler ligeledes indførsel af ophavsretligt beskyttede værker. I EMI Electrola-dommen forespørges der, om opretholdelse af ophavsretlige rettigheder i et land, er lovlig i forhold til, at forbyde indførsel fra et medlemsland hvor rettighederne er udløbet. Der er altså tale om en meget lignende problemstilling som den der er i Donner-dommen. Også i denne dom kommer domstolen frem til, at et land gerne måde have indførselsrestriktioner, når det er med afsæt i de ophavsretlige hensyn, og årsagen til at problematikken er til, er at et andet land har kortere beskyttelsesperiode 55. Betyder ovenstående at der i dansk lovgivning kan laves et forbud mod indførsel af kopimøblerne? Umiddelbart kunne ovenstående tyde på, at hvis der i fremtiden vil blive lavet en restriktion mod indførsel af kopimøblerne i dansk lovgivning, vil dette blive understøttet af undtagelsen i TEUF art. 36. Ved en sådan ændring af reglerne ville forbrugere, således ikke have mulig for at få de købte kopivarer indført til Danmark. Der ville altså være mulighed for, at stoppe indførslen af kopimøblerne, fra lande hvor beskyttelsestiden er kortere end i Danmark. Denne løsningsmulighed er dog betinget af, at der bliver lavet en lovændring i Ophavsretsloven, hvilket betyder at lovgiver skal ha- 54 Dette understøttes af præmis 37 i C-5/11 Donner dommen /87 EMI Electrola side 96, punkt 12 24

25 ve et ønske om en sådan ændring 56. En videre behandling af denne mulighed vil ikke være en del af indeværende analyse, hvor afgrænsningen i forhold til en optimal løsning fokusere på en fælleseuropæisk løsning. 4.2 Danske retsmidler til at opretholde ophavsrettens formål Ud over muligheden for at lave en, under undtagelsen i TEUF art. 36 lovlig, lovændring, kan dele af Ophavsretsloven opretholde en vis beskyttelse. Andre grene af dansk lovgivning kan også anvendes i forbindelse med beskyttelse af ophavsretligt beskyttede værker. Herunder Markedsføringsloven, Varemærkeloven, og Designloven, disse vil blive gennemgået nedenfor Ophavsretslovens beskyttelsesmuligheder I Ophavsretsloven findes to vigtige restriktioner i forhold til værkerne. Spredning- og visning af værker. Begge restriktioner kan føre til, at kopimøbler bliver svære at sælge til det danske marked, og derfor findes de relevante i forhold til indeværende case Spredningsretten Når en kopivare først er kommet til Danmark, fordi en forbruger lovligt har købt den på en engelsk hjemmeside, er det ulovligt at sælge kopivareren videre. Selvom det er lovligt at indføre eks. en kopi af en Svanen-stol eller et andet stykke dansk design brugskunst, er det nemlig ikke lovligt at videresælge den samme kopivarer indenfor det danske marked. Når en kopivare er i Danmark skal den behandles i overensstemmelse med de danske regler, grundet territorialprincippet. Årsagen til, at det ikke er lovligt at sælge den, ellers lovligt købte, kopivare videre indenfor det danske marked findes i Ophavsretsloven 2 stk. 3 nr. 1. Herunder er reglen om at man ikke må sprede en kopi af værket, hverken ved salg, udlejning, udlåning eller på anden måde. At spredning ikke må ske til almenheden, har den betydning at spredning indenfor privatsfæren er lovlig. Eksempelvis må en kopivare gerne gives i gave mellem ægtefæller, idet der ikke er tale om almenheden, ved en sådan overdragelse. 56 Om en lovændring er på vej, er ikke en del af indeværende analyse. Der er dog ikke i forbindelse med materialeindsamling, fundet at en sådan lovændring er under bearbejdelse. 25

26 Spredningsretten er en del af den samlede eneret over værket der gives til ophavsmanden. Da der er tale om en eneret, vil en lovligt indført kopi ikke kunne sælges videre, uden at eneretten til spredning af værket bliver krænket. Dette understøtter de økonomiske formål der er i Ophavsretsloven. Da man ved videresalg af en kopi vil krænke de økonomiske interesser ophavsmanden har, og derved vil modarbejde formålet med ophavsretten. At man som privatperson ikke må sprede kopivarer, understøttes af dommen FS /2011. I dommen får Louis Poulsen medhold, under erkendelse om salg fra sagsøgte, i at kopivarer ikke må spredes af privatpersoner gennem salg 57. I forhold til indholdet af Voga-dommen, er spredning ikke en del af problematikken. Spredningsretten har dog betydning for de forbrugere, der køber kopivarerne ved Voga Furniture, og senere vil afsætte disse Visningsretten Visningsretten er reguleret i Ophavsretslovens 2 stk. 3 nr. 2, herunder er eneretten til visning eller udstilling af værket til offentligheden. Det betyder, at ophavsmanden, eller tredjemand som har fået ophavsretten overdraget, har eneretten til at vise værket frem for offentligheden. Visning er, at værket skal komme offentligheden til skue. Dette kan være ved, at en restaurant har designstole stående fremme, eller et billede der hænger på et museum. Ved billedkunst er visningsretten essentiel, da denne ved sin art er fremstillet med et æstetisk udgangspunkt, værkets udseende er altså det centrale element 58. Andre ophavsretligt beskyttede værker er ikke så rene i deres formål og derved kan afgrænsningen af hvornår visning til offentligheden finder sted, være mere flydende. Der skal derfor i nogle tilfælde foretages en vurdering af, om værket er kommet offentligheden til skue. Det kan typisk være tilfældet i forhold til brugskunsten. Dette vil blive behandlet nedenfor i afsnit FS /2011 (Bilag 4) 58 Artikel U Visning af Kopimøbler ( Bilag 3) side 1, afsnit 2 26

27 Der er undtagelser der gør, at ophavsmanden ikke får mulighed for at opretholde eneretten til visning. Det fremgår af Ophavsretsloven 20 om konsumption, at når et værk er solgt eller givet videre fra ophavsmanden, henføres visningsretten til den tredjemand der har fået rettigheden overdraget til sig. Ophavsmanden kan altså ikke bestemme over visningen af et værk denne har solgt videre eller givet samtykke til at kan sælges videre 59. Der sker ikke konsumption ved visning af kopier, da ophavsmanden ikke har givet sin samtykke til disse. Heller ikke selvom ophavsmanden har overdraget rettighederne til tredjemand, og en uafhængig part så laver kopi, er der sket konsumption Visning af kopimøbler Visning af brugskunst lægger op til en mere bred problemstilling i forhold til andre af de ophavsretligt beskyttede værker. Grunden til dette findes i brugskunstens art. Det er værker som skal indgå i en hverdag, enten som belysning, siddearrangementer eller andet praktisk. Det er også kunst der produceres flere enheder af, og derfor kan brugskunsten bruges på flere måder end et enkelt billede kan. Eksempelvis er der på mange restauranter, skoler, biblioteker og andre offentlige steder sat stole frem til offentlig benyttelse. Da der overfor blev nævnt at visningsretten indebærer en vurdering af offentlighed, kan der i forhold til brugskunst være tvivl om hvornår det er offentlig visning. Det fremgår af lovbemærkningerne til Ophavsretsloven, at visning for offentligheden skal forstås bredt, og at det indebærer al visning til almenheden 60. Det vil sige, at det er ulovligt at vise værker uden ophavsretshaverens samtykke, lige meget om det er på et bibliotek, en restaurant eller et andet offentligt sted. En kopivare skal altså holdes indenfor privatsfæren, for ikke at krænke visningsretten. Nogle utrykte domme understøtter den brede fortolkning af visningsretten. Herunder to domme fra Fogedretten i Århus 61. I begge tilfælde bliver visningsretten krænket, ved at kopier af brugskunstgenstande er placeret til offentlig skue, de er altså synlige for almenheden. I FS /2012, nedlægges der fogedforbud mod visning i et ho- 59 Artikel U Visning af Kopimøbler (Bilag 3) side 1, afsnit 3 60 Artikel U Visning af kopimøbler (Bilag 3) side 2 61 Artikel U Visning af kopimøbler (Bilag 3) side 2 FS /2008 og FS /

28 tels foyer og receptionsområde, da dette krænker visningsretten. I FS /2008, nedlægges fogedforbud mod visning i udstillingslokale, forsamlingshus, offentlig tilgængelig lounge, i butik og tilsvarende lokaler. Idet der er tale om kopier, er de ikke solgt med ophavsmandens samtykke og der foreligger derfor ikke konsumption af visningsretten. På den måde beskytter reglen om visningsretten, rettighedshaverne mod, at man i Danmark kan købe kopimøbler og brug dem i virksomheder eller andre offentlige steder, idet visningsretten så krænkes. I Voga - dommen bliver det også fremført, at Voga ikke må krænke visningsretten, ved at der i præmis 6 nævnes, at Voga Furniture ikke må medvirke til at de produkter de sælger bliver vist offentligt i Danmark. Voga Furniture må altså ikke, i danske lokaler, forsamlingshuse eller andre steder, fremvise sine produkter. De må ikke tage på messer eller bruge showrooms og de må ikke på andre måder vise deres produkter offentligt på dansk jord. De må heller ikke lave aftaler med danske virksomheder, om at disse skal vise kopimøblerne Anden dansk lovgivning Ud over den beskyttelse der findes i Ophavsretsloven, kan andre juridiske grene give en øget beskyttelse i forhold til de kunstneriske originale værker der beskyttes under Ophavsretten. Det kan enten være ved, at beskytte selve værket eller ved, at beskytte nogle af de kommercielle muligheder der er knyttet til værket. Herunder vil det, med afsæt i de præmisser der fremgår af Voga-dommen, blive analyseret, hvilke juridiske discipliner der kan være med til at beskytte værkerne. Først vil fokus være på markedsføringsretten, som på flere punkter kan bruges i forbindelse med indeværende problemstilling. Dernæst vil de dele af varemærkeretten og designretten, der er relevante i forhold til Voga Furniture dommen blive gennemgået Markedsføringsloven Flere af de påbud Voga Furniture bliver pålagt, hænger sammen med bestemmelser i Markedsføringsloven. Denne kan være med til at begrænse Voga Furnitures virke i forhold til det danske marked. 28

29 Formålet i Markedsføringsloven er, at regulere markedsføringen på det danske marked 62. Det er en lov der spænder bredt, herunder vil de, i forhold til indeværende case, relevante områder blive anskuet. Reklamer, generalklausulen og produktefterligninger, er alle områder i markedsføringsloven der vil blive berørt. Årsagen til at Voga, som jo opererer i England kan blive pålagt at følge dansk markedsføringslov, er fordi der hersker et territorialprincip i EU, herunder inden for markedsføringsretten et modtagerlandsprincip. Dette betyder, at hvis markedsføring er rettet mod det danske marked, er det dansk lovgivning der gælder 63. Det fremgår af Voga-dommen præmis 3, at Voga Furniture ikke må rette deres markedsføring mod det danske marked. De må ikke jf. præmis 2 udbyde varerne mod danske kunder. Af præmis 5 fremgår det, at Voga ikke må reklamere på det danske marked, og af præmis 7 fremgår det, at Voga ikke må anvende billeder af eller navnene på ophavsmændene i forbindelse med deres hjemmeside. Voga Furniture må jf. præmis 1 heller ikke gengive navne på de værker der nyder beskyttelse under dansk ophavsret. Alle de nævnte præmisser kan på forskellig vis passes sammen med dele af markedsføringsloven. Herunder vil det blive gennemgået hvilke dele af markedsføringsloven der vil kunne bruges som hjemmel i denne forbindelse Generalklausulen Markedsføringsloven 1, indeholder generelklausulen om god markedsføringsskik. Det er en bred klausul der opfanger, hvad der ligger på grænsen af specielbestemmelserne, og som også kan virke kumulativt med specialbestemmelserne 64. Ud over at være en opsamlingsbestemmelse for specialbestemmelserne i Markedsføringsloven, er der bestemte områder hvor generelklausulen har sit eget selvstændige markedsføringsmæssige indhold. Et af de i Markedsføringslovens 1 beskyttede områder er produktefterligninger. Disse falder typisk under de specifikke immaterielle rettigheder, men suppleres af gene- 62 Mortensen Dansk Markedsret, side Mortensen Dansk Markedsret, side Mortensen Dansk Markedsret, side

30 ralklausulen, som derved giver kumulativ beskyttelse. Det, der i generalklausulen beskyttes, er den markedsposition originalproduktet har, og den økonomiske værdi der tilknyttes denne position. Det generalklausulen værner imod, er utilbørlig adfærd 65. For at markedsføringslovens 1 beskytter mod produktefterligninger, skal der være tale om produkter med særpræg, og der kan ske forveksling mellem originalen og kopien 66. I indeværende tilfælde er der tale om produkter der nærmer sig betegnelsen slavisk efterligning af ophavsretligt beskyttede originalværker. Derfor må det siges at falde under generalklausulens beskyttelse mod at tilegne sig økonomiske fordele illoyalt på andres indsats, og derved karakteriseres som utilbørlig adfærd. Der er altså grundlag for, at generalklausulen ville kunne bruges mod Voga Furniture, så de ville få et forbud eller restriktioner i forhold til deres markedsføring mod det danske marked. Dette kan passe med kravene i præmis 2, 3 og 5 om, at Voga Furniture ikke skal rette deres markedsføring mod det danske marked. De skal ikke have en illoyal tilegnelse i forhold til den indsats der er lagt af ophavsmændene bag originalerne. Et andet område af generalklausulen, er kravet om personlig integritet. Denne regel beskytter mennesker mod, ved deres navn, billede eller andre karakteristika at blive udnyttet kommercielt. Når der ikke er givet samtykke, må disse altså ikke bruges i forbindelse med markedsføring 67. I præmis 7 i Voga dommen fremgår det, at Voga Furniture ikke må forbryde sig mod god markedsføringsskik ved, at bruge billeder eller navne på ophavsmændene. Dette giver også god mening i forhold til rettighedshaverne af originalerne. De er ikke interesserede i, at kopimøblerne skal sættes i relation til dem der i Danmark, er kendt for at have lavet originalerne. Der er på brugskunstområdet en stor sammenhæng mellem den der har lavet værket og selve værket, herunder kan nævnes Arne Jakobsen, hvis navn er tæt forbundet med de værker han er ophavsmand til. 65 Mortensen Dansk Markedsret, side Mortensen Dansk Markedsret, side Mortensen Dansk Markedsret, side

31 Sammenlignende reklame Et andet område, hvor Voga Furniture i deres markedsføring, kan komme på kant med markedsføringsloven, er ved sammenlignende reklame. Da deres produkter er kopier af andres produkter, kan det være svært at komme uden om denne bestemmelse, da produkterne efter deres art, er meget tæt på hinanden. Markedsføringslovens 5 stk. 2 68, stiller 8 kumulative krav som skal overholdes for lovligt at kunne lave sammenlignende reklame 69. Flere af disse krav kan en reklame for Voga Furnitures produkter ikke overholde. Der må ikke skabes forveksling, hvilket er svært når det produkt der reklameres for er en kopi af et andet produkt. Voga Furniture må altså ikke få det til, at fremstå som om der er tale om ens produkter, eller produkter der er fremstillet med ophavsmændenes samtykke. Det kan, i forbindelse med præmis 7 i Voga-dommen, antages at Voga Furniture, ved at bruge billede af eller navnet på ophavsmændene, vil skabe en sådan forveksling. I kravet i præmis 1, om ikke at bruge originalværkernes navne, kan også indgå et hensyn til at der ellers kan opstå forveksling. En reklame må heller ikke snylte på konkurrentens varemærke eller særlige kendetegn, dette er også et krav der muligvis kan skabe problemer, da kopierne og originalerne er næsten identiske i form og funktion. Endnu et krav, der kan være problematisk for Voga Furniture, er kravet om at der ikke må være tale om reklame for en vare, som er en kopi af en vare som er et varemærkeretligt beskyttet værk 70. Samlet set er der altså flere af kravene i Markedsføringslovens 5 stk. 2, der vil gøre det svært for Voga Furniture at reklamere for deres produkter i forhold til det danske marked. Igen ses sammenhæng mellem dommen og de danske retsregler der ville være brugt hvis der ikke havde været tale om en udeblivelsesdom, herunder præmis 1, 2, 3, 5 og 7. Specielt præmis 5 om, at Voga Furniture ikke må rette deres reklame mod det danske marked Snyltende reklame - forretningskendetegn 68 Mortensen Dansk Markedsret, side 340, disse er en implementering af direktiv 97/55/EF 69 Da det ellers under Markedsføringslovens 5 stk. 1 er ulovligt at lave sammenlignende reklame. 70 Markedsføringsloven 5 stk. 2 er anvendt ved ovenstående. 31

32 Reglen om snyltende reklame, er endnu en lovregel der vil kunne bruges i forbindelse med reklame for kopivarer. Denne type overtrædelse falder under den lille generalklausul i markedsføringsloven 18, hvorunder virksomheder ikke må benytte andres forretningskendetegn, eller egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling. Denne regel er tæt sammenhængende med både sammenlignende reklame og reglerne om utilbørlig adfærd. Grunden til, at denne bestemmelse betegnes den lille generalklausul er, at den er et supplement til en omfattende varemærkelovgivning, som vil blive undersøgt i næste afsnit. Denne kan påberåbes kumulativt med varemærkeloven, men varemærkeloven bør, på grund af princippet om lex specialis, komme forud for den lille generalklausul. Det den lille generalklausul specielt kan bruges til er, i de tilfælde hvor varemærkeloven ikke helt dækker området. Her kan den lille generalklausul anvendes mere bredt og derfor give beskyttelse, hvor varemærkeloven ikke strækker sig til 71. Markedsføringslovens 18 kan altså være med til at beskytte de forretningskendetegn der er specielle for ophavsrettighedshavernes virke, mod at Voga Furniture bruger dette til at fremme salget af kopierne til det danske marked. Det er dog nærliggende at se på varemærkeloven, da denne er lex specielis og dermed kan være mere anvendelig Varemærkeloven I Voga-dommen nævnes der i præmis 4, at Voga Furniture ikke må anvende de varemærker der tilkommer rettighedshaverne af de originale produkter. Det undersøges derfor hvilke regler indenfor varemærkeretten, der kan være med til at hæmme Voga Furnitures virke i forhold det danske marked. Varemærkerettens formål er, at beskytte de kendetegn der er med til at adskille en virksomheds varer fra andre, og som er unikt for den virksomhed. Det kan jf. Varemærkelovens 2 stk. 1 være; tegn, bogstaver, figurer, varens form, slogans, firmanavnet og andet der har så meget særpræg, at det kun kan og skal forbindes med lige præcis den virksomhed eller det enkelte produkt. Der er altså tale om mange forskel- 71 Mortensen Dansk Markedsret, side

33 lige ting der kan være unikke for den enkelte virksomhed. Af eksempler kan nævnes: Æblet i Apples logo, farvekombinationen i Legos navn eller den måde navnet Toys- R-us skrives med stort r, som vender omvendt. Det kræves at varemærket har et vist særpræg, for at det kan adskille virksomheden eller produktet fra andre jf. Varemærkelovens 2 stk. 1. Man kan ikke blot, ved at kalde en virksomhed for Jensen, få en varemærkelig rettighed til navnet Jensen. Varemærkeret stiftes enten ved ibrugtagen eller registrering 72. Den rettighed der kommer af Varemærkeloven, er et enerettighedsprincip, og derved retten til at forbyde andre at bruge varemærket i forbindelse med deres virksomhedsmæssige virke. Det gælder både hvor det kopierede varemærke er identisk eller hvis det er så tæt på det oprindelige, at det kan skabe forveksling 73. Om der er tale om forvekslelighed, afgøres ud fra forvekslingsbedømmelsen, herunder er fokus på det syns billede, lydbillede eller meningsindholdsbillede der beskyttes. Helhedsindtrykket er vigtigt i denne sammenhæng 74. I dommen mod Voga Furniture, er der af sagsøgerne indgivet et bilag, med alle de varemærker der ikke må krænkes af Voga Furnitures 75. Et varemærke kan være et produkts unikke navn. Da det ikke har været muligt at få adgang til bilag 2 kan de varemærker der er krænket i forhold til dommen kun eksemplificeres. Det må antages at navnet Ægget stolen er varemærkeretligt beskyttet. Navnet Æggetstolen eller Egg-chair er et varemærke idet det har særpræg og er med til at identificere dette specifikke beskyttede produkt. Dette kan passe med præmis 1 i Vogadommen, således at hvis Voga Furniture vælger at bruge dette navn, eller et navn tæt på dette, vil det være en varemærkeretlig krænkelse Designloven Som det er nævnt tidligere kan der være et overlap mellem de forskellige immaterielle rettigheder. Det betyder i indeværende case, at de møbler der er ophavsretligt dækket på nuværende tidspunkt, tidligere har været beskyttet under designretten. Selvom de- 72 Wallberg Varemærkeret, side Wallberg Varemærkeret, side Wallberg Varemærkeret, side Bilag 2 i Voga-dommen liste over varemærker der ikke må krænkes, kan ikke af byretten udleveres, da undertegnede ikke er part i sagen. Bilaget vedlægges derfor ikke, men ud fra referencen til bilag 2, i dommen, fremgår det, at der er tale om varemærker der ikke må krænkes. 33

34 signretten ikke giver beskyttelse nu, har denne gren af immaterialretten før dens tidsmæssige begrænsning udløb, efter 25 år, givet en beskyttelse der kumulativt med ophavsretten har dækket værkerne. Designretten har beskyttet ud fra andre kriterier end ophavsretten, herunder er det udseendet af værket der bliver beskyttet, og den store forskel i forhold til ophavsretten, er at designet skal registreres for at nyde beskyttelse, og at man skal forny denne registrering hvert 5. år indtil der er gået 25 år, for at nyde denne beskyttelse mod kopiering. På nuværende tidpunkt, hjælper designretten ikke ved beskyttelsen af de danske designs der bliver kopieret af Voga Furniture. Denne gren af juraen kan dog i tilfælde af salg af værker under 25 år, have stor betydning og give øget beskyttelse, idet den kan bruges kumulativt med ophavsretten. Er der tale om en strid om hvornår et værk er offentliggjort, kan designretten, ved at denne rettighed skal registreres give et svar på hvornår en beskyttelse i hvert fald er trådt i kraft. 4.3 Delkonklusion Producenterne af brugskunst i Danmark har fået et problem. Kopimøbler fra England kan, via hjemmesider i England, sælges til danske forbrugere. Ophavsrettighederne er stadig gældende i Danmark, hvor der er beskyttelse i 70 år efter ophavsmandens død. I England har man ligeledes 70 års beskyttelse, men der er en undtagelse. I England skal masseproduceret brugskunst kun beskyttes i 25 år efter offentliggørelsen. Der er sket harmonisering af de ophavsretlige rettigheder i EU, men det er kun beskyttelsestiden og ikke definitionen af hvad der skal ydes fuld beskyttelse der er harmoniseret. Ved territorialprincippet i Bernerkonventionen, og den frie varebevægelse i EU, gøres det altså muligt for de danske forbrugere at købe og få de engelske kopier indført til Danmark. Der er nogle løsningsmuligheder på dette, herunder undtagelsen i TEUF art. 36 der muligvis kan bruges, hvis der laves en lovændring i Danmark, jf. Donner-dommen. Der er også nogle regler vedrørende markedsføring, varemærker og i ophavsretten der kan understøtte de rettigheder, de danske producenter får krænket ved indførslen af kopimøbler til Danmark. 34

35 For at finde en optimal løsning kan mulige ændringer af ophavsrettens tre dimensioner, styrken, bredden og varigheden af beskyttelsen, undersøges. I indeværende afhandling vil fokus være på, en om en fælleseuropæisk ændring af varigheden kan være den mest optimale. Spørgsmålet bliver nu, hvor lang tids ophavsretlig beskyttelse der giver den optimale beskyttelse, når der både skal ses på samfundet som helhed, forbrugerne, virksomhederne, og forskellen for disse både på kort og lang sigt? Nogle bud gives allerede ved de eksisterende regler, hvorunder antallet af år på, 25, 50 og 70 alle er i spil 76. Det vil derfor være med afsæt i disse tre muligheder den optimale løsning vil forsøges fundet. 5 Økonomisk hensyn i ophavsretten Som omtalt i afsnit er det en række økonomiske hensyn der ligger til grund for ophavsretten. Herunder både et samfundsmæssigt hensyn og hensynet til ejendomsretten 77. Disse hensyn vil nu blive analyseret med et mere tilbundsgående og økonomisk perspektiv. Indledende vil den naturretlige begrundelse for ophavsretten blive gennemgået. Herefter vil det blive undersøgt, hvilke forskellige kulturøkonomiske hensyn der skal tages i forhold til ophavsretten, herunder incitamentet til innovation, og samfundsnytten. Det vil så blive undersøgt hvor lang tids beskyttelse, i forhold til de kulturøkonomiske hensyn, der vil være optimal. Herefter vil andre hensyn, der også indgår i den samlede hensyntagen i ophavsretten blive diskuteret. Slutteligt vil en vurdering hvilken tidsmæssig beskyttelse, der er den optimale, blive lavet. 5.1 Den naturretlige begrundelse for ophavsretten Den naturretlige begrundelse for ophavsretten, omhandler nogle af de samme aspekter som er nævnt i afsnit , herunder både dele af den kulturpolitiske og den juridiske begrundelse for ophavsretten år i England, 50 år i Bernerkonventionen, og 70 er det antal år der er harmoniseret i EU. 77 Her refereres til de nævnte hensyn der tages i ophavsretten de kulturpolitiske hensyn og juridiske hensyn. Under den økonomiske del af opgaven vil disse hensyn også indgå, dog under økonomiske termer. 35

36 Ophavsmanden har en ret til at høste frugten af sit arbejde. Herudover er det en del af den naturretlige tilgang, at ophavsmanden har en moralsk ret til at få værket beskyttet i forlængelse af sin personlighed, idet et ophavsretligt værk er en forlængelse af ophavsmandens personlighed. Den sidste begrundelse for ophavsretlig beskyttelse i naturretten er, at ophavsmanden skal belønnes for den indsats denne har bidraget med i samfundet 78. Inden for den naturretlige retning er der flere teoretikere, herunder John Lockes, Hughes og Hettinger, der ikke er helt enige om hvorledes den naturretlige begrundelse skal være. John Lockes mener, at begrundelsen skal være, at man får ejendomsretten som belønning, altså som frugten af sit arbejde. Hettinger har en mere alternativ udlægning hvor ophavsmanden har en naturlig ret til at besidde og udnytte værket til personligt brug, men retten til at profitere af værket hører ikke under hans begrundelse. Hughes synspunkt på den naturretlige tilgang fokuserer på at ophavsmanden skal have en belønning for sin indsats til samfundet 79. Uanset deres forskellige begrundelser har de nævnte teoretikere det til fælles, at de er enige om at ophavsmanden skal nyde en form for eneret til sit værk. Det er netop en sådan eneret der gives til ophavsmanden gennem Ophavsretsloven. 5.2 Det kulturøkonomiske hensyn Immaterialretten og herunder ophavsretten giver en eneret til at udnytte de goder der frembringes. Der etableres en ejendomsret til goderne, hvilket får den betydning at værkerne bliver gjort til genstand for en eksklusivret. Det kan beskrives sådan at et værk eller et gode skabes som et offentligt gode, altså et gode der står til rådighed for alle og som kan bruges kollektivt, men ved at lave ophavsretlig beskyttelse skabes eksklusivitet, og derved forbliver værket ikke et rent offentligt gode 80. Værker der er ophavsretligt beskyttede nærmer sig altså at blive et privat gode som alle ikke kan nyde godt af 81. Brugskunst er af den type goder som er ikke rivaliserende i forbruget, 78 Riis Ophavsret og Retsøkonomi, side Riis Ophavsret og Retsøkonomi, side 40 ff. 80 Kulturgoder kategoriseres som blandingsgoder. Et eksempel kan være, at mange får glæde af brugskunst, herunder Ægget stolen. Eksklusivretten er altså i forhold til fremstilling, spredning og visning af værket af værket. Riis Ophavsret og Retsøkonomi, side Riis Ophavsret og Retsøkonomi, side 48 36

37 altså en persons forbrug af godet ikke udelukker en andens forbrug 82. Det er altså af en sådan type produkt der kan nydes af flere, dermed er der mulighed for at krænke eksklusivitetsretten dette kaldes free-riding og gennemgås i afsnit I indeværende case, kan Voga Furniture lovligt bryder den eksklusive ret der er givet til de danske rettighedshavere, og derved nyde økonomisk profit af værket. For at finde ud af om det er optimalt at have kortere tids beskyttelse, så der lovligt kan kopieres, eller længere tids beskyttelse, så virksomheder som Voga Furniture, ikke kan agere i forhold til det danske marked, undersøges herunder. Formålet hermed er at undersøge den optimale længde af beskyttelsestid Markedstrukturer under kulturøkonomisk rationale For at finde ud af hvad der er den optimale længde af beskyttelsen, skal der ses på to modstridende markedsstrukturer. På den ene side er der ren konkurrence, altså en situation hvor der ingen ophavsretlig beskyttelse er, dette er repræsenteret af den samfundsmæssige nytte og det perfekte konkurrencemarkedet. Herunder sættes den optimale beskyttelse efter, hvor der skabes mest nytte i samfundet som en helhed. Den modsatte retning er incitamentsteorien, hvor fokus er på at man skal give beskyttelse, for at der er nogle der er villige til at lave nye værker 83. Denne repræsenteres ved monopolet, som gives under ophavsretten 84. Med i betragtningen er, at den art af goder der her er tale om er brugskunst. Det faktum, at der er tale om goder der har et kunstnerisk islæt, kan gøre, at man kan stille spørgsmålstegn ved om økonomi spiller ind i forhold til frembringelsen af nye værker. Dette fordi kunstneren forventes at have et menneskeligt behov for at skabe kunsten. Til at understøtte denne hypotese, kan man se tilbage i tiden, hvor der ikke var ophavsrettigheder, men billeder blev stadig fabrikeret 85. Denne argumentation har dog den mangel, at det glemmes hvor meget nemmere det er i dag, at kopiere og profitere af andres værker. Brugskunsten er også en del af de ophavsretligt beskyttede værker, der er mere kommercielle. Altså bliver værkerne ikke kun produceret fordi kunstneren 82 Riis Ophavsret og Retsøkonomi, side 49 i dennes sammenhæng er der tale om kommerciel rivalisering, ikke sele bruget af det enkelte værk. 83 Riis Ophavsret og Retsøkonomi, side Med perfekt konkurrence og monopol, er der tale om to ekstreme markedsstrukturer, det vil dog være for omfattende for indeværende afhandling, at behandle flere mulige markedsstrukturer. 85 Riis Ophavsret og Retsøkonomi, side 66 37

38 har et behov for at skabe, men også med et økonomisk incitament. Brugskunstværker skal oftest produceres i et vist antal, og rettighederne overdrages derfor ofte fra ophavsmanden til en producent, som så skal masseproducere værket. Dem der får en sådan rettighed overdraget har et økonomisk incitament til at købe rettigheden, idet de skal have en tro på, at der vil komme et overskud på produktet for at være villige til at investere i det 86. Denne problematik bliver gennemgået nedenfor under afsnit Der er to vigtige aspekter ved kulturelle goder: Spredning af de eksisterende, og mulighed for at skabe nye værker, altså mangfoldighed i værkerne. Under en ren konkurrence situation vil der være optimal spredning af de eksisterende værker, da der er flere udbydere og prisen bestemmes af markedet. Spørgsmålet må herunder være om der vil blive skabt mangfoldighed. Under incitamentsteorien vil der ikke ske optimal spredning, da der kun er en udbyder som selv sætter sin pris, men mangfoldighed vil være i fokus. Incitamentsteorien bygger altså på at der skal gives ophavsretlig beskyttelse, da dette vil give mere mangfoldig kunst Incitamentsteori Under gennemgangen af incitamentsteorien vil fokus være på det incitament der gives til at frembringe nye værker. Det incitament der gives, er et ex ante incitament, derved at det er incitamentet til at lave en initialinvestering i rettighederne til værket, der gives under ophavsretlige beskyttelse 88. I forhold til brugskunst spiller incitamentet ved tredjemand der skal købe rettighederne til værket ind. Dette påvirker indirekte ophavsmanden, da denne ved at lave brugskunst, ofte vil have som formål at overdrage rettigheden til det frembragte, eller at ophavsmanden skaber sit værk som en del af en ansættelse på virksomheden. Det er også oftest rettighedskøberne der vil få en langvarig indtjening på værket, idet rettigheden overdrages, hvorefter produktionen går i gang 89. Når det skal vurderes om der skabes incitament nok til at starte en produktion, er det altså i forhold til disse virksomheders incitament til at investere i nye værker, da det indirekte påvirker frem- 86 Scherer et al. Industrial Market Structure and Economic Performance, side Menell et al. Handbook of Law and Economics, side Menell et al. Handbook of Law and Economics, side Royalties er ofte en del af overdragelsen af rettigheder til ophavsretlige værker, derved får ophavsmanden eller dennes arvvinge også et langsigtet incitament. Dette incitament, og indtjeningen afhænger dog stadig af, at rettigheden kan overdrages til tredjemand, så der kan ske en opstart på produktionen. 38

39 komsten af nye værker. Hvis ingen vil købe rettighederne til de frembragte værker, vil der med tiden, blive færre der laver nye værker. Incitamentet hos rettighedskøberne, til at investere i nye værker kommer af den ejendomsret der beskyttes under ophavsretten, altså eneretten til at bruge værket. Der skabes en situation hvor rettighedshaverne bliver de eneste udbydere på markedet i en periode. Der er tale om en markedssituation med en udbyder og flere aftagere altså en monopollignende tilstand 90. Den eneret der gives under ophavsretten, giver muligheden for at skabe monopollignende tilstande, fordi andre afskæres fra at udnytte værket og derved fordele profitten ud til andre end rettighedshaveren 91. Incitamentsteorien dikterer, at for at der skabes incitament til at påbegynde en produktion af værker, skal de omkostninger der er ved produktionen kunne dækkes, og virksomheden skal have profit. Virksomheden skal altså på længere sigt både kunne dække deres marginale omkostninger, deres faste omkostninger i forbindelse med produktionen, den daglige drift, genindvinde deres initiale investering og stadig være i stand til at have en profit 92. Der er altså tale om en prisfastsættelse, hvor virksomhederne får mulighed for at opnå overnormal profit, for at disse så er villige til at opstarte en produktion 93. Hvis der ikke er nogle virksomheder der er villige til at investere i rettigheder af nye værker, vil markedet på sigt forsvinde helt. Dette er begrundelsen for at man under incitamentsteorien giver monopol, i en tidsbegrænset periode. I forhold til indeværende case, kan man forstille sig at Fritz Hansen ikke vil vælge at sætte Ægget stolen i produktion, hvis de ikke har en beskyttelse der sætter dem i stand til at få dækket deres faste og marginale omkostninger, og stadig kunne opnå en profit derudover. Det, at Fritz Hansen får et monopol i forhold til Ægget stolen, gør at de kan sætte prisen som de vil, da der ikke er konkurrence på netop det design. 90 Scherer Industrial Market Structure and Economic Performance, side Riis Ophavsret og Retsøkonomi, side Som det vil blive gennemgået under samfundsnytteteorien, vil der ved perfekt konkurrence være tale om en prisfastsættelse hvor MC = P Riis Ophavsret og Retsøkonomi, side Frank Microeconomics and Behavior, side 426 graf 12.9 illustrere at under monopol vil der blive solgt det antal enheder (Q) som findes ved ligevægten mellem MC = MR, prisen vil ikke være fastsat heraf, men af udbyderen. 39

40 Ophavsretten beskytter ved indførsel af monopolet mod problemet med free-ridere. Free-ridere er virksomheder, der kopierer andres produkter, og opnår profit ved at sælge deres kopier billigere end originalerne. Grunden til at de der kopierer kan sælge billigere, er at de ikke har haft samme omkostninger til at udvikle nyt, eller at købe rettighederne. Ud over forskellen i omkostninger, vil det afspejles i den pris rettighedshaverne sætter på deres produkter, at de ikke har konkurrence, og prisen vil derfor være højere end den havde været ved et perfekt konkurrencemarked 94. Er der tale om kopiering af beskyttede værker, vil det altså være værker hvor rettighedshaveren typisk har sat en høj pris på grund af sit monopol. Free-rideren sætter en derfor lavere pris, for at konkurrere med det oprindelige værk, og herigennem stjæle markedsandele. Netop free-rider problemet er afspejlet i indeværende case, hvor det Voga Furniture gør, er at free-ride på de brugskunstværker der produceres i Danmark. De sætter også en betydeligt lavere pris på deres produkter end priserne på originalerne Incitamentsteori på kort og lang sigt For at finde den optimale mængde beskyttelsestid, må det først undersøges hvordan incitamentsteorien på kort og lang sigt påvirker markedet. Som nævnt gives der under incitamentsteorien mulighed for at virksomhederne, der besidder ophavsretlige rettigheder, kan opnå en overnormalt profit. Idet der er tale om overnormal profit er det en situation der minder om monopoltilstande. Den eneret der følger af den ophavsretlige beskyttelse er en eksklusivret, hvilket ligeledes giver en monopollignende tilstand 95. Der opstilles følgende forudsætninger i forhold til figurerne i incitaments- og samfundsnytteteorien: De marginale omkostninger er konstante, for både kopi og original Original og kopi er perfekte substitutter Der kan ikke i markedet substitueres over til et værk med en anden form eller funktion Herunder vises Figur 2, som viser nytten i samfundet ved monopol: 94 Scherer - Industrial Market Structure and Economic Performance, side Frank Microeconomics and Behavior, side

41 $/Q P* S2 Pc Profit S1 AC = MC MR D Q* Qc Q 96 Figur 2: Nytte i Samfundet under monopol Trekanten S2 viser den nytte forbrugerne vil opnå under monopol, S1 viser deadweight loss og firkanten profit, viser den overnormale profit virksomheden vil modtage under monopol. I forhold til nytten på markedet ses det af figur 2, at der bliver en situation med dead-weight loss, altså nytte der forsvinder ud af markedet, og at samfundsnytten dermed ikke optimeres. Der gives nytte til virksomhederne i form af den overnormale profit, dette tages fra forbrugerne. I en situation med monopollignende tilstande vil samfundsnytten altså ikke blive optimeret på kort sigt, da nytten i trekant S1 tabes i markedet. Langsigtet er det ikke nok at se på, hvorledes markedet bliver påvirket af den enkelte rettighed og det faktum at der skabes et dead-weight loss. Langsigtet skal der ses på hvad der vil ske, hvis der ingen beskyttelse er, eller denne beskyttelse er mangelfuld. Som der nævnes ovenfor vil en situation uden beskyttelse mod kopiering, og det faktum at brugskunst er ikke-rivaliserende, gøre at der nemt kan free-rides. Det vil medføre at de der skal skabe ny brugskunst, ikke vil starte produktionen, fordi de ikke kan skabe overnormal profit i længden. På lang sigt er de monopollignende tilstande der fremkommer under ophavsretlig beskyttelse nødvendige for at skabe mangfoldig brugskunst. Hvor lang tid rettighederne 96 Denne er lavet ud fra Riis Ophavsret og Retsøkonomi, side

42 skal beskyttes kan dog ikke vurderes ud fra ovenstående figur. Derfor vil nutidsværdien af investeringer i brugskunst blive gennemgået umiddelbart nedenfor Nutidsværdi Incitamentsteorien bygger som nævnt på at der skal skabes overnormal profit, for at virksomhederne vil investere i værkerne, og bringe dem i produktion. Varigheden af den beskyttelse der skaber muligheden for overnormal profit, spiller en vigtig rolle i forhold til indeværende opgaves problemstilling. Selvom der skal en hvis beskyttelse til for at lave incitament, er det ikke sikkert at længere tids beskyttelse nødvendigvis resultere i mere incitament. Det er meget individuelt fra værk til værk, hvor lang tid der skal beskyttes for at der kan opnås den overnormale profit, der skal til for at virksomhederne vil finde det rentabelt at starte produktionen. I EU sammenhænge bliver der dog nødt til at være en fælles beskyttelseslængde for alle ophavsretligt beskyttede værker. Det må således accepteres at nogle værker beskyttes i længere tid end nødvendigt, hvor andre måske skulle være beskyttet i længere tid 97. I ophavsretlige sammenhænge er specielt tre varigheder nævnt i forhold til indeværende problemstilling, de 50 år der er mindstebeskyttelsen i Bernerkonventionen, de 70 år der er indført i EU, og de 25 år der er beskyttelsen i England. Spøgsmålet må altså være om 70 års beskyttelse giver meget mere incitament til at frembringe nye værker, end 50 års beskyttelse og ligeledes om der er stor forskel mellem 50 og 25 år. Med henblik på at afklare dette, kan der ses på nutidsværdien af investeringen i værket. Nutidsværdien viser hvor stor værdi der er i dag, af fremtidig indtjening på det frembragte 98. Altså hvor meget er de penge der potentielt kan tjenes i år værd for virksomheden i dag. 97 Lipczynski et al. Industrial Organization, side Riis Ophavsret og Retsøkonomi, side

43 Et eksempel kan være, at finde ud af hvor meget økonomisk incitament der vil komme ud af en forventet indtjening på kr. om året i år Eksemplet tager ikke højde for at der i nogle tilfælde kan gå mange år fra frembringelse til profitten kommer til et acceptabelt niveau, dette skal der dog tages højde for i forhold til de konklusioner der kan drages ud fra nutidsværdiberegningerne. Indtjening (C) = Rente (r) = 8% Tid (t) = 20, t2 = 50 ( r = markedsrenten pr. år 100 ) Present Value of t year annuity = C 1 r 1 r 1 + r! 101 Formel til udregning af nutidsværdi med annuitet. Present Value = Future Payment 1/(1 + r)! 102 Formel til udregning af nutidsværdi Udregninger for år 50-70: Present Value of t year annuity = !!,!"!!,!"!!!,!"!" = ,74 kr. Present Value = , 74 1/(1 + 0,08)!" = ,49 kr. Eksemplet viser at fremtidig indtjening, så lang tid ud i fremtiden, vil have ringe økonomisk værdi i dag. De kr. om året der vil kunne tjenes fra år 50 til 70 er kun kr. værd i dag. Da det er tilfældet, kan det tyde på, at de ekstra års beskyttelse fra år 50 til 70 ikke skaber stort i incitament til at investere i værker. Da det er det økonomiske incitamentet til at investere i værker der taler for beskyttelse, men der 99 Der er her tale om et eksempel, blot for at illustrer hvor meget eller lidt fremtidig indtjening er værd i dag, det afspejler ikke den reelle indtjening, i de i casen nævnte virksomheder. 100 Renten er sat til 8% da, der er forsøgt lavet et estimat hvor der tages højde for inflation, ønsket vækst og profit. 101 Brealey et al. - Fundamentals of Corporate Finance, side 89 formel til udregning af nutidsværdi. denne formel bruges for at finde værdien af de der tjenes hvert år i år 50-70, og og fører denne værdi tilbage til henholdsvis år 50 og Brealey et al. - Fundamentals of Corporate Finance, side 79 denne formel bruges til at tilbagediskontere fra henholdsvis år 50 og 25, til år 0 for at vise hvad den fremtidige indtjening er værd i år 0. 43

44 ikke skabes store mængder økonomisk incitament ved at have de ekstra års beskyttelse, taler dette for at de 20 års ekstra beskyttelse er overflødige, under rent økonomiske hensyn. Det tyder på, at hensynet til samfundsnytten må veje højere, end den meget lille forventede mængde økonomisk indtjening, der kommer ud af den meget lange ekstra beskyttelse. Udregning år 25-50: C = r =0,08 t = 25 Present Value of t year annuity = !!,!"!!,!"!!!,!"!" = ,61 kr. Present Value = ,61 1/(1 + 0,08)!" = ,84 kr. Ovenstående udregninger viser hvor meget nutidsværdien er af kr. om året i år 25 til år 50. Dette tal er noget større end i årene 50-70, men stadig ikke meget højt. Med en økonomisk værdi på kr. som nutidsværdien af den fremtidige indtjening, er der tale om et tal der er ca. 8 gange større end nutidsværdien af indtjeningen i år Men stadig ikke en stor økonomisk værdi. De profitter der skal tjenes på de beskyttede værker skal altså helst falde hurtigst muligt. Ud fra nutidsværdiudregningerne, kunne noget tyde på at der ikke skabes ret meget incitament, hverken ud fra indtjening i år eller i årene Dette kan lede til den konklusion at en beskyttelsestid på 25 år er tilstrækkelig til at skabe det fornødne incitament. Imidlertid skal det i den samlede konklusion, medtages at der er andre hensyn, og at der ved nutidsværdiudregninger er tale om taleksempler, således at det ikke kan henføres direkte til de omtalte værker, og deres særlige forhold. Dette vil blive gennemgået under afsnit

45 Inden da vil samfundsnytteteorien blive gennemgået, således at der undersøges, hvad der vil ske i markedet i et scenarie hvori der ikke findes ophavsretlig beskyttelse Samfundsnytte Modpolen til incitamentsteorien er samfundsnytteteorien, hvorunder der er et rent konkurrencepræget marked. Staten skal herunder ikke gribe ind i forhold til markedskræfterne. Under den rene konkurrence skal der slet ikke være ophavsrettigheder, da disse griber ind i konkurrencen 103. Under ren konkurrence er der tale om en samfundsoptimal situation, hvor pris og mængde på markedet går i ligevægt og der ikke kommer et dead-weight loss 104. Det er et marked med flere udbydere og flere aftagere. Det vil altså sige at på markedet for Ægget stolen vil der være flere der sælger værket, i indeværende case er der både de originale og dem der producere kopierne 105. Prisen bestemmes af den ligevægt der opstår på markedet hvor udbud og efterspørgsel mødes. Prisen bestemmes ikke af den enkelte udbyder, men af markedsfunktionerne, der vil altså ikke komme overnormal profit 106. Udbyder en sælger over prisen i ligevægtspunktet, vil denne ikke få solgt sine produkter. Måden hvorpå man kan opnå en situation tæt på perfekt konkurrence i forhold til brugskunstværkerne, vil være slet ikke at have ophavsrettigheder. I så fald vil andre udbydere kunne kopiere produkter umiddelbart efter det første værk er kommet på markedet, og der vil således komme flere udbydere. Prisen vil starte i den pris der sættes af de første på markedet, kaldet first movers, men vil regulere sig når der kommer flere udbydere Kort og lang sigt En situation uden ophavsret, og dermed ren konkurrence ser ud som vist i figur 3. I denne figur er indtegnet fordelingen til forbrugerne: 103 Riis Ophavsret og Retsøkonomi, side Dette uddybes under afsnit Det antages i indeværende afsnit at kopi og original er perfekte substitutter. Således at der, ved ingen beskyttelse, kun prisen som afgørende faktor på markedet. Denne antagelse kan dog ikke overføres til praksis, hvorunder brandværdien af originalen vil have indflydelse på forbrugerens valg. 106 Pindyck Microeconomics, side Der menes i teorien, at disse first movers vil få nogle fordele ved at være de første på markedet såkaldte first mover advantages. Dette fænomen vil dog ikke være genstand for en større udredning. Scherer - Industrial Market Structure and Economic Performance, side

46 $/Q P* Consumer Surplus Pc MC = Supply MR D Q* Qc Q 108 Figur 3: Samfundsnytten ved perfekt konkurrence Der er altså en situation hvor der ikke skabes et dead-weight loss 109. Forbrugerne har en større andel af nytten end ved incitamentsteorien. Den andel de får mere, kommer fra virksomhederne og tabet under monopol. Den gule trekant viser den nytte der nu tilhører forbrugerne, denne svarer til det samlede om råde profit, S1 og S2 under monopol. Det vil sige, at forbrugeren nu får nytten svarende til den overnormale profit, den nytte de også ville få under monopol og den nytte er tabes ved monopol. Den teoretiske begrundelse hvorfor ren konkurrence, er mere ønskværdigt end monopol, er at den samlede samfundsmæssige nytte herved overstiger nytten ved monopol. En økonomisk teori der baseres på denne anskuelse er Kaldor-Hicks kriteriet. Efter dette argumenteres det, at forbrugerne ved perfekt konkurrence, vil få så meget mere nytte, at de vil kunne give virksomhederne et beløb svarende til den overnormale profit, og stadig have mere nytte end de havde under monopolet, idet de stadig får nytten svarende til dead-weight loss 110. Dette er dog kun et teoretisk udgangspunkt, og vil umiddelbart være svært at gennemføre i virkeligheden. På kort sigt vil ren konkurrence altså gøre, at forbrugerne vil få mere nytte i markedet. Dette begrundes i at prisen nu bliver styret af markedsfunktionerne, og at der er flere 108 Lavet ud fra Riis Ophavsret og Retsøkonomi, side Det perfekte konkurrencemarked, er en situation med paretoefficiens altså vil ingen kunne opnå mere nytte, uden at det er på bekostning af en anden part. Denne teori vil dog ikke blive videre behandlet i indeværende afhandling. Boardman et. al Cost-Benefit Analysis, side Boardman et al. Cost-benefit Analysis, side 32 46

47 udbydere. De værker der allerede er på markedet vil blive spredt mere, og der vil derfor komme mere samlet samfundsnytte ud af de eksisterende værker. Der vil være flere forbrugere der får glæde af produkterne på den korte sigt, fordi prisen bliver lavere, og der derfor er flere der vil være i stand til at købe dem. I indeværende case, med kopimøblerne kan man se det således, at de mennesker der ikke har råd til en original PH-lampe ikke vil kunne få nytte under den ophavsretlige beskyttelse. De ikke har råd til at købe de beskyttede produkter, men idet de får adgang til de billigere kopier, får de også nytte af produktet. På kort sigt må det altså konkluderes, at være bedst med ren konkurrence, fordi der så skabes mest muligt samfundsnytte, ved at de eksisterende værker spredes mere, og der kommer ikke et dead-weight loss i markedet. Virksomhederne taber den overnormale profit, da de ikke kan sætte prisen over marginal omkostningerne, men til gengæld får forbrugerne mere nytte. Som nævnt ved incitamentsteorien, vil der dog på lang sigt være et problem i et marked uden beskyttelse. Således vil der ikke komme mangfoldig kunst. 5.3 Balance mellem incitamentsteorien og samfundsnytteteorien For at finde det optimale antal år at beskytte brugskunst i, skal der findes den mængde beskyttelse der vil afbalancere virksomhedernes incitament til investere i nye værker, samtidig med at der ikke skabes så varig beskyttelse at samfundsnytten falder for meget 111. Der bliver altså nødt til at være et trade-off mellem samfundets samlede nytte på kort sigt og incitamentet på lang sigt. På kort sigt kan det altså ikke undgås at der vil være et samfundsmæssigt spild, fordi ophavsretten skaber et dead-weight loss. På lang sigt vil samfundsnytten dog falde samlet, uden ophavsret, idet der ikke skabes nye værker. Derfor må den nytte, der tabes på kort sigt, ved at have ophavsretlige regler, være rimelige i forhold til den langtidsvirkende effekt, med mangfoldigt brugskunst. Der er altså et behov for en hvis mængde beskyttelse for at skabe ny brugskunst, men ophavsretten skal ikke være så varig at der bliver tale om et permanent monopol. 111 Lipczynski et al. Industrial Organization, side

48 Når den ophavsretlige beskyttelsestid er udløbet vil der komme et marked der mere ligner det perfekte konkurrencemarked, da der så vil være mulighed for at få flere udbydere på markedet. Derfor er det vigtigt at den tidsramme der skal til for at skabe incitament ikke er for lang, da det er i samfundets interesse at komme til en markedssituation der er tættere på perfekt konkurrence. Svaret på hvor lang tids beskyttelse der er optimal fra et samfundsøkonomisk synspunkt kan muligvis findes i de nutidsværdiberegninger der er lavet i forbindelse med afsnittet om incitamentsteori. Der er dog tale om tænkte tal-eksempler, og mængden af behov for beskyttelse vil variere fra marked til marked, ud fra hvor lang tid det vil tage at opnå den ønskede overnormale profit. Det er også en faktor at det er svært fra marked til marked, at vurdere hvornår virksomheden vil begynde at få den ønskede indtjening og dermed den ønskede profit. Der er netop nogle aspekter ved brugskunst der kan tale for at disse først begynder at lave indtjening efter mange år. Som det konkluders under nutidsværdiudregningerne, er der en hvis begrænsning på om nogle ekstra års beskyttelse langt ud i fremtiden giver mere incitament, når en hvis grænse nås. Noget kunne tyde på, at der ikke skabes meget mere incitament ved at have beskyttelse efter år 25. Da den optimale beskyttelse skal findes i en kombination af nok, men ikke for meget beskyttelse, kan der ud fra det rent økonomiteoretiske være noget der tyder på, at så lidt som 25 års beskyttelse, vil være nok til at give incitament til at starte produktionen. Denne konklusion er dog under nogle antagelser der ikke kan overføres direkte til den virkelige verden. Derfor må det undersøges, om der er nogle andre hensyn der har stor betydning i forhold til en sådan ændring. 5.4 Hensynet til EU-politik og værkernes art Ud over de hensyn der skal tages i forhold til den samlede samfundsnytte, og incitamentet til at starte ny produktion af værker, er der nogle andre hensyn. Det er ikke kun de økonomiske betragtninger der spiller ind i vurderingen af den optimale beskyttelsestid, men også et EU-politisk hensyn, og et hensyn til arten af værker. Som det er nævnt tidligere, er en stor del af årsagen til at EU valgte en tidsmæssig beskyttelse på 70 år, at det var den højeste fællesnævner i medlemslandene. For at 48

49 ingen lande skulle nedsætte deres beskyttelse, blev 70 år altså valgt. Der er således ikke tale om, at EU har vurderet hvad det mest optimale ville være under de økonomiteoretiske hensyn. I stedet er det valgt at man ikke ville harmonisere, så nogle lande ville have lavere beskyttelse end før harmoniseringen. Der er tale om et EU politisk hensyn, hvor det faktum at 70 år muligvis ikke er den optimale beskyttelseslængde, ikke har været vigtigt nok til, at vejere end højere end hensynet til de lande der havde valgt længere beskyttelse inden harmoniseringen 112. Det er altså ikke i EU s interesse at ændre beskyttelsestiden så denne skal være lavere end de nuværende 70 år, dette skal selvfølgelig medtages i overvejelserne i forhold til den optimale løsning. Det må også tages med i overvejelserne, at der er tale om værker der er meget forskellige af art. En beskyttelsesperiode der dækker alle værker kan ikke være optimal for hvert enkelt værk. Hvor lang tids beskyttelse der skal til for at rettighedshaverne har opnået den ønskede overnormale profit, vil være forskelligt fra værk til værk. Derfor er det svært at sætte en tidsperiode der vil gøre at der er nok incitament til at starte produktionen af alle potentielle værker. I en del tilfælde vil der nok blive sat en produktion i gang, men produktet vil ikke blive en succes, og dermed vil det være svært at få den ønskede profit. Der skal altså også i branchen være mulighed for at kunne investere i værker der ikke bliver den nye Ægget stol, og de værker der er meget populære skal bære tabet fra de mindre succesfulde værker. En lang beskyttelsestid af disse, vil således gøre at de kan bære tabet fra de mindre profitable værker. Dette vil være med til at der tages større chancer i branchen, og det vil øge mangfoldigheden i brugskunstverden 113. Et andet hensyn er specielt i forhold til arten af værkerne. Da der er tale om brugskunst, er det svært at forudse hvornår og om det blive populært at købe værket. Der kan altså gå adskillige år fra en produktion startes, til det er blevet så smart eller moderne at købe værket, at der genereres et salg af værker der vil medfører den forventede profit til virksomheden. Så selvom det kan blive et indtjenende værk, kan der gå 112 Riis Ophavsret og Retøkonomi, side Scherer et al. Industrial Market Structure and Economic Performance, side

50 lang tid fra initialinvesteringen til den overnormale profit kan indtjenes. Med dansk brugskunst kan der gå lang tid før der bliver tale om en klassiker, og derfor er det ikke altid i de første 25 år der tjenes mange penge på værket. Dette kan være med til at tale for den lange beskyttelsestid, da det giver mulighed for at tingene bliver klassikere inden beskyttelsen render ud Konklusion Årsagen til at den engelske virksomhed Voga Furniture kan få lov, at sælge deres kopivarer til danske forbrugere, som så kan få indført disse til Danmark, er at der er indført fri varebevægelighed i EU samtidig med territorialprincippet. Der sket harmonisering af ophavsretten i medlemslandene, men denne harmonisering er dog ikke en fuld harmonisering af regelsættene. Der er kun sket harmonisering af beskyttelseslængden, som er sat til 70 år efter ophavsmandens død. Der er ikke sket harmonisering af, hvilke værker der skal beskyttes under de ophavsretlige regler. Dette har fået den betydning at masseproducerede brugskunstværker ikke beskyttes i mere end 25 år efter deres offentliggørelse i England. Beskyttelsestiden for de masseproducerede brugskunstværker, herunder de værker der krænkes i Voga-dommen, er altså udløbet i England. De engelske virksomheder må derfor gerne producere kopier af brugskunstværker der er over 25 år gamle. Ligeledes må danske forbrugere gerne købe møblerne, over den engelske hjemmeside, og så få disse indført til Danmark. Der er flere muligheder for at løse problemet med de forskellige ophavsretlige regler i EU-medlemslandene. For det første er der i TEUF art. 36 indlagt undtagelsen om at kommercielle rettigheder skal kunne beskyttes, uden at dette vil fører til en overtrædelse af den frie bevægelighed i EU. Denne undtagelse er prøvet i flere tilfælde, herunder i Donner-dommen. I den fastslås det, at det faktum, at en rettighed er udløbet i et land og ikke i et andet, ikke skal gøre at landet hvor rettighederne stadig er gældende, skal krænkes ved indførsel af rettighedskrænkende værker under påskud af fri varebevægelighed. For at bruge Donner-dommens udfald i forbindelse med indeværende problemstilling, skal der laves en dansk lovændring, og da der ønskes en fælles- 114 Lipczynski et al. - Industrial Organization, side

51 europæisk løsning i indeværende afhandling, behandles denne mulighed ikke nærmere. Der er i dansk ret forskellige muligheder for at opnå beskyttelse af værkerne. Herunder må kopiværker ikke spredes ved videresalg i Danmark, de må ikke bruges til offentlig visning og der er i markedsføringsloven flere muligheder for at stoppe markedsføring rettet mod det danske marked. Der er altså flere hjemmelsgrundlag som kan gøre det svært for virksomheder som Voga Furniture at agere på det danske marked. Dette ses også i domsanalysen, hvor der er en klar sammenhæng mellem de danske regler og udfaldet ved Voga-dommen. Der er dog ikke én løsning der præsenterer sig som den optimale løsningsmulighed. Derfor vurderes det om den nuværende beskyttelseslængde er den optimale, og en ændring af denne kunne være en endelige løsningsmulighed. Der ses i den forbindelse på de to ekstremer ingen eller mere beskyttelse repræsenteret ved perfekt konkurrence og monopol. Herunder konkluderes det, at på kort sigt vil perfekt konkurrence give optimal spredning af de nuværende værker, og på lang sigt vil monopol give optimal mangfoldighed i værkerne. Der skal altså findes en balance mellem spredning og mangfoldighed. Denne balance repræsenteres ved beskyttelseslængderne 25, 50 og 70 år. Det ses af nutidsberegningerne, at det økonomiske incitament i årene ikke er højt, da den økonomiske værdi i år 0 er meget lav. Det skal dog huskes at der er tale om taleksempler, og at nutidsværdiberegningerne ikke tager højde for hvor lang tid der går fra initialinvesteringen til der kan indtjenes overnormal profit. Således skal andre hensyn medtages i den samlede vurdering. EU har ikke ønsket kortere beskyttelsestid, hvilket er af stor betydning, da en ændring af beskyttelsestiden ville skulle indføres ved en ny harmonisering i EU. Ud fra arten af produkter er det meget svært at vurdere hvornår der vil komme profit da dette muligvis først vil være når værket bliver moderne, en trend eller en klassiker. Dette hensyn gør at beskyttelsestid, så kort som 25 år, nok vil være for lidt. I forhold til dette hensyn kan det dog vurderes, om 50 års beskyttelses kunne være nok. 51

52 Det konkluderes samlet set at den optimale løsning i forhold til problemet ikke vil være at sætte beskyttelsestiden ned til 25 eller 50 år. De EU-politiske hensyn om at medlemslandene ikke skal udsættes for en nedsættelse i beskyttelsestid, vejer meget tungt i denne vurdering. 7 Perspektivering En alternativ løsning kunne være, at der ikke skal justeres på den tidsmæssige beskyttelse, men i stedet justeres på styrken eller bredden af ophavsretten på EU niveau. Problemet, der giver mulighed for indførsel af kopimøbler til Danmark, er at der er forskellige tidsmæssig beskyttelsestider i EU, da landene definere hvad der kan beskyttes ophavsretligt forskelligt, så løsningen kan måske findes i en harmonisering af bredden af ophavsretten 115. Der kan laves en klar definition af hvad der hører under ophavsretten, så brugskunsten, både masseproduceret og ikke masseproduceret, blive beskyttet under ophavsretten i hele EU. Man vil på denne måde undgå at der er forskel i hvad der skal beskyttes under de ophavsretlige regler. Det må antages at en sådan harmonisering muligvis vil følge eksemplet i den tidsmæssige harmonisering og bruge den højeste fællesnævner. Derved vil brugskunsten blive beskyttet under samme definition i hele EU, og dermed vil en fælleseuropæisk definition lægge sig nærmere op af den definition der kendes i den danske lovgivning, fremfor den engelske. Problemet i forhold til indførsel af lovlige kopimøbler vil bortfalde, da disse så ikke længere vil kunne produceres lovligt i EU, og derved heller ikke kunne indføres i Danmark under påberåbelse af den frie varebevægelighed. Problemet med denne løsningsmulighed er, at man i EU gerne vil harmonisere på den mindst muligt indgribende måde, og derfor vil det muligvis blive svært at indføre. 115 Riis Ophavsret og Retøkonomi, side 87 52

53 8 Litteraturliste Bøger: Brealey, Richard A.; Meyers, Stewart C.; Marcus, Alan J. Fundamentals of Corporate Finance 2007, 5. Udgave Mcgraw-Hill Boardman, Anthony E.; et al. Cost-benefit analysis 2011, 4. udgave Pearson Education Inc. Frank, Robert H. Microeconomics and Behavior 2003, 5. Udgave Mcgraw Hill Heide-Jørgensen, Caroline; et al. Konkurrenceretten i EU 2009, 3. udgave, 1. oplag Jurist- og Økonomforbundets Forlag Karnøe, Lars IPR Håndbogen 2010, 2. Udgave, 1. Oplag Thomson Reuter Lipczynski, John; Wilson, John O.S; Goddard, John Industrial Organization 3. Udgave- Pearson Education Mortensen, Ole Gram; Steinicke Michael Dansk Markedsret 2011, 3. Udgave, 1. Oplag Jurist- og Økonomforbundets Forlag Nielsen, Ruth; Tvarnø, Christina D. Retskilder & Retsteorier 2008, 2. udgave, 1. oplag Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pindyck, Robert S.; Rubinfeld, Daniel L. Microeconomics 2005, 6. udgave Pearson Education Limited Riis, Thomas Ophavsret og Retsøkonomi 1996, 1. Udgave, 1. Oplag - GadJura Scherer, F.M; Ross, David - Industial Market Structure and Economic Performence - 3. Udgave Houghton Mifflin Company Boston Schovsbo, Jens; Rosenmeier, Morten Immaterialret 2013, 3. udgave, 1. oplag Jurist- og Økonomforbundets Forlag Schønning, Peter Ophavsretsloven med Kommentarer Udgave, 1. Oplag Forlaget Thomson A/S 53

54 Sørensen, Karsten Engsig; Nielsen, Poul Runge EU- Retten 2008, 4. Udgave, 1. Oplag Jurist- og Økonomforbundets Forlag Wallberg, Knud Varemærkeret 2008, 4. Udgave, 1. Oplag Jurist- og Økonomforbundets Forlag Traktater og Konventioner: Bernerkonventionen Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) Traktaten om den Europæiske Union (TEU) Domme: BS /2011 Voga Furniture dommen. Voga Dommen (Bilag 2) FS /2011 (Bilag 4) U 2001/747H U 2002/1715H U 2003/1219H C 5/11 Donner dommen 341/87 EMI Electrola Bilag: Direktiv 93/98 (Bilag 1) BS /2011 Voga Furniture dommen. Voga Dommen (Bilag 2) Artikel U Visning af Kopimøbler, af Peter Schønning (Bilag 3) FS /2011 (Bilag 4) Artikler: Artikel U Visning af Kopimøbler, af Peter Schønning (Bilag 3) Links: :

55

56 Bilag 1:

57

58

59

60

61

62 Bilag 2:

63 DOM Afsagt den 27. marts 2012 i sag nr. BS /2011: Fritz Hansen A/S Allerødvej Allerød og Louis Poulsen Lighting A/S Industrivej Vest Vejen og Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S Holmevænget Aarup og Fredericia Furniture A/S Treldevej Fredericia og Erik Jørgensen Møbelfabrik A/S Industrivænget Svendborg mod Voga Furniture Ltd 823 Salisbury House 29 Finsbury Circus London EC2M 5QQ United Kingdom Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag, der er modtaget i retten i Hillerød den 26. maj 2011, har sagsøgerne, Fritz Hansen A/S, Louis Poulsen Lighting A/S, Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S, Fredericia Furniture A/S og Erik Jørgensen Møbelfabrik A/S, påstået sagsøgte, Voga Furniture Ltd, dømt til 1. at anerkende at være uberettiget til via hjemmesiden at gengive de i bilag 1 nævnte værker uden tilladelse fra rettighedshaverne, 2. at anerkende at være uberettiget til via hjemmesiden at udbyde de i bilag 1 nævnte værker over for kunder i Danmark uden tilladelse fra rettighedshaverne, 3. at anerkende at være uberettiget til via hjemmeside at markedsføre de i bilag 1 nævnte værker over for kunder i Danmark uden tilladelse fra rettighedshaverne,

64 4. at anerkende at være uberettiget til at anvende de i bilag 2 nævnte varemærker i Danmark i forbindelse med den af sagsøgte drevne virksomhed, 5. at anerkende at være uberettiget til i medier, der udgives i eller på anden måde retter sig mod Danmark, at reklamere for salg af de i bilag 1 nævnte værker via hjemmesiden uden tilladelse fra rettighedshaverne, 6. at anerkende at være uberettiget til at medvirke til, at de i bilag 1 nævnte værker, der er udbudt til salg via hjemmesiden vises offentligt, i butikker eller på anden måde, i Danmark uden tilladelse fra rettighedshaverne, 7. at anerkende at være uberettiget til i reklameøjemed på hjemmesiden at anvende fotografier eller andre billeder af eller navnene på ophavsmændene til de i bilag 1 nævnte værker uden tilladelse fra rettighedshaverne og 8. at offentliggøre endelig dom i denne sag. Sagsøgerne har til støtte for deres påstande gjort gældende, at sagsøgte, Voga Furniture, overtræder bestemmelserne i dansk lovgivning ved udbud og markedføring af kopiprodukter, der er fremstillet i Storbritannien, til danske kunder via hjemmesiden Rettens begrundelse og afgørelse Sagsøgte har ved selskabets advokat, advokat Peter Lind Nielsen, i brev af 22. marts 2012 meddelt, at sagsøgte ikke afgiver svarskrift i sagen. Der afsiges på denne baggrund dom efter sagsøgernes påstande, der findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne, med renter og sagsomkostninger som nedenfor anført. Sagsomkostningerne er fastsat således, at 5.100,00 kr. dækker retsafgifter, ,00 kr. dækker udgifter til oversættelse af stævning og bilag til engelsk, og ,00 kr. dækker udgiften til advokatbistand. Ved fastsættelsen af udgiften til dækning af advokatbistand har retten undtagelsesvist fastsat et salær, der overstiger inkassosalæret, idet retten i den forbindelse har henset til sagens omfang og hidtidige forløb, hvor sagen først blev anlagt ved Sø- og Handelsretten, og dernæst efter aftale med sagsøgtes advokat blev anlagt på ny ved retten i Hillerød, skriftvekslingen om spørgsmålet om forkyndelse, samt sagsøgernes efterfølgende sagsbehandling i forbindelse med oversættelse af stævning og bilag til brug for forkyndelse. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Voga Furniture Ltd, skal 1. anerkende at være uberettiget til via hjemmesiden at gengive de i bilag 1 nævnte værker uden tilladelse fra rettighedshaverne, 2. anerkende at være uberettiget til via hjemmesiden at udbyde de i bilag 1 nævnte værker over for kunder i Danmark uden tilladelse fra rettighedshaverne,

65 3. anerkende at være uberettiget til via hjemmeside at markedsføre de i bilag 1 nævnte værker over for kunder i Danmark uden tilladelse fra rettighedshaverne, 4. anerkende at være uberettiget til at anvende de i bilag 2 nævnte varemærker i Danmark i forbindelse med den af sagsøgte drevne virksomhed, 5. anerkende at være uberettiget til i medier, der udgives i eller på anden måde retter sig mod Danmark, at reklamere for salg af de i bilag 1 nævnte værker via hjemmesiden uden tilladelse fra rettighedshaverne, 6. anerkende at være uberettiget til at medvirke til, at de i bilag 1 nævnte værker, der er udbudt til salg via hjemmesiden vises offentligt, i butikker eller på anden måde, i Danmark uden tilladelse fra rettighedshaverne, 7. anerkende at være uberettiget til i reklameøjemed på hjemmesiden at anvende fotografier eller andre billeder af eller navnene på ophavsmændene til de i bilag 1 nævnte værker uden tilladelse fra rettighedshaverne og 8. inden 14 dage offentliggøre endelig dom i denne sag. Sagsøgte, Voga Furniture Ltd, skal tillige inden 14 dage til sagsøgerne, Fritz Hansen A/S, Louis Poulsen Lighting A/S, Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S, Fredericia Furniture A/S og Erik Jørgensen Møbelfabrik A/S, betale sagens omkostninger med ,00 kr. Hanne Weirup Malten

66 Bilag 3:

67

68

69

70

71 Bilag 4:

72

73

74

75