Udgives af Danmarks Civile Hundeførerforening, Helsingør afdeling, som medlemsblad og udkommer i hvert kvartal.

Transkript

1 Gi Pote Nr. 4 Vinter 2011

2 Gi Pote Udgives af Danmarks Civile Hundeførerforening, Helsingør afdeling, som medlemsblad og udkommer i hvert kvartal. Medlemstal: 210 Formand: Peter Knudsen tlf.: peter.knudsen@post.tele.dk Kasserer: Michael Malm tlf.: michael@malm.dk bank: Danske Bank: Web-master: hjemmeside: Peter Knudsen peter.knudsen@post.tele.dk Redaktør: Dorte Vebel tlf.: / dorte@vebel.info Layout & journalistik: Jeanette Vejlemand Tlf.: / jv1967@mail.dk Annoncer: tlf.: trykning Oplag: DHI 265 eksemplarer Redaktionen forbeholder sig ret til at udelade artikler eller læserbreve, som vi finder i strid med klubbens interesse samt at forkorte indsendte indlæg. De artikler vi ikke får med i dette nummer kommer med i det næste. Deadline for stof til næste nummer: 1. marts 2012 Forsidebillede: Laura Jensens dejlige Zenta forstår at underholde sig selv, hvis bare der er en passende pind indenfor rækkevidde. Foto Jeanette Vejlemand 2

3 Indhold: Aktivitetskalender side 4 Formandens side side 4 Redaktionens side side 5 Indkaldelse til generalforsamling side 6 Ledmanipulation side 7 Side 9-hunden side 9 En søndagsudflugt side 11 Afslutningsfesten 2011 side 12 Stemningsbilleder fra afslutningsfesten 2011 side 13 Pavlov sidder altid på din skulder side 14 Hylende våd træning side 20 Pokaler 2011 side 21 Kontingenter 2011 side 22 Positiv og negativ forstærkning del 2 side 23 Dyrlægesiden side 29 Navne i klubben side 30 Humlebæk Dyrehandel Oscar Brunsvej 9 Man Tor: Humlebæk Fredag: Tlf Lørdag:

4 Aktivitetskalender Dato: Aktivitet: Sted: Generalforsamling Espergærde Bibliotek Foredrag om ledmanipulation Hellebæk Skole Kredskonkurrence C-B-A Jyderup Kredskonkurrence E Herfølge Kredskonkurrence C-B Hvidovre Kredskonkurrence C-A Odsherred Kredskonkurrence C-B Kalundborg Formandens side Sidste nyt fra formanden Hej Medlemmer AFSLUTNINGSFESTEN 2011 gik godt. En tak til alle, der mødte op og deltog i en god fest, hvor der var festlig underholdning til den lyse morgen. Vi havde besluttet igen at bruge festen til at markere årets resultater og udlevere pokaler for årets indsats, og det lykkedes næsten. Vi må så i bestyrelsen se at få fat i de sidste pokalhajer. Nyt på landsplan På landsplan er den politiske formand stoppet i hovedbestyrelsen, hvilket også er tilfældet for landsuddannelsesudvalget. Landsforeningen varsler nu med at gå tilbage til den gamle opsætning i Hovedbestyrelsen med kun en formand. Vi skal i hvert fald vælge ny på landsmødet næste år, og det forlyder, at vores nye formand Susan også træder tilbage for at blive formand for uddannelsen. Man tænker også på at lægge konkurrenceudvalget sammen med dommerudvalget i landsforeningen. Det bliver spændende, for jeg ser i ånden, at det bliver et stort udvalg. 4 Nyt på kredsplan På kredsplan har kredsformanden jo sagt, at hun træder tilbage på næste kredsgeneralforsamling, og det forlyder at næstformanden også træder tilbage. Kredsen går nok tilbage til den gamle opsætning med en kredsformand og et hovedbestyrelsesmedlem fordelt på to personer. Der er nok at se til i det nye år. Masser af opgaver at tage fat på, og vi skal bruge hjælp til vores konkurrencer. HUSK! Der er generalforsamling d. 19. januar Jeg vil her til slut ønske jer alle en rigtig hunde glædelig jul og et godt vov nytår Formanden Støvler sælges 1 par sorte LaCrosse støvler str. 8 sælges. Støvlerne er købt for store. De er brugt få gange til hundetræning, så de er lidt brune på gummiet. Ingen slidmærker på sålen. Prisidé kr. 450,-. Kontakt Dorte Vebel tlf

5 Redaktionens side Lidt tanker fra redaktionen. Så blev det år 2012, og vi vil indlede med at ønske jer alle sammen et rigtigt godt nytår. Vi håber, at I og ikke mindst jeres hunde kom godt igennem nytårsaften med hvad den nu bragte med sig. I bladudvalget kan vi se tilbage på et år, hvor vi har måttet kæmpe hårdt for at få sat nogle blade sammen. Dels kom vi sent ud med årets første blad, hvilket har betydet, at der var kortere tid til at lave de øvrige. Dels har vi virkelig haft svært ved at skaffe materiale blandt medlemmerne. Og det har endda har ikke været helt uden at vride armene rundt på folk, når vi endelig har fået nogen til at skrive... Vi takker de få frivillige og dem, der bukkede under for vores trusler... - som har bidraget med indlæg. Vi har kigget meget langt i postkassen efter indlæg denne gang. Kan det virkelig være rigtigt, at der slet ikke er nogen, der synes, de har noget at fortælle om deres hunde, som er værd at dele med resten af klubbens medlemmer? Vi savner meget at høre fra IPO-siden. Rally- og lydighedsdelen af klubben er der skrevet meget om gennem tiden, men IPO hører vi aldrig fra. Er I generte? Vi bider ikke, og vi vil meget høre lidt om, hvad I går og laver. Som kom meget gerne på banen. Og husk! Jeanette hjælper gerne med at skrive. Dette blad bærer meget præg af det manglende engagement, vi kan spore, og af samme grund har det taget meget længere tid at lave bladet denne gang. Det har kun været muligt at skaffe 2 indlæg fra medlemmerne udover formandens obligatoriske side og indkaldelse til generalforsamling mv.. Så vi har været nødt selv at skrive lidt og derudover fylde op med indlæg, vi har skaffet fra anden side. Men nok om det... Træningen er startet op for de fleste holds vedkommende, og konkurrencesæsonen indledes om få måneder, så der burde være nok at skrive om. Vi venter med spænding på jeres historier.. Vi er klar til at kæmpe videre, såfremt der er stemning for, at bladet skal bevares. Kom derfor med jeres input og mening til generalforsamlingen, for hvis der ikke er stemning for et blad, er der jo ingen grund til, at vi lægger tid og kræfter i det fremover, selvom vi gerne vil.. UniQ Food for UniQ Dogs Peter Knudsen, Hvilevej Snekkersten Mob: Mail: peter.knudsen@post.tele.dk UniQ-Starter kr. 349,- UniQ-Basic 27 protein /17 fedt 21protein / 14.5 fedt kr. 289,- Bruttoenergi 1680 kilo joule pr. 100g. Bruttoenergi 1630 kilo joule pr. 100g. UniQ-Power kr. 339,- UniQ-Light kr. 299,- 25 protein/ 27 fedt 17protein / 9 fedt Bruttoenergi 1860 kilo joule pr. 100 g. Bruttoenergi 1380 kilo joule pr. 100 g. 5

6 DcH Helsingør indkalder hermed til ordinær generalforsamling 2012 Torsdag d. 19. januar 2012 kl på Espergærde Bibliotek Dagsorden ifølge vedtægterne 6: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning 4. Fremlæggelse af regnskab 5. Indkomne forslag - kontingent forslag fra Ernst Johansen 6. Valg af Formand for 2 år (Peter Knudsen er på valg ønsker ikke at fortsætte) 7. Valg af kasserer for 1 år (Michael Malm ønsker ikke at fortsætte) 8. Valg af 1 bestyrelsesmedlemmer for 2 år (Henrik Kreipke er på valg ) 9. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år (Jeanette Vejlemand og Lise Klysner er på valg ) 10. Valg af 2 revisorer for 1 år (på valg er Dorte Vebel og Susan Hansen) 11. Valg af 1 revisorsuppleant for 1 år (på valg er Elisabeth Engel) 12. Valg til udvalg mv.: a. Valg af Fanebære samt suppleant for denne i 1 år (på valg Peter Knudsen, Per Vebel) b. Valg af Bladudvalg for 1 år (på valg er Dorte Vebel, Jeanette Vejlemand, Elisabeth Engel Dorte og Jeanette modtager genvalg) 13. Eventuelt Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest Fredag d. 29 December 2011 P.B.V. Peter Knudsen 6

7 Ledmanipulation Af Gitte Dedenroth (Artiklen blev bragt første gang i Gi Pote nr ) En artikel om, hvordan man kan lære at aflæse på sin hunds kropssignaler og adfærd, om den måske har nogle skævheder i muskulaturen, der skal afhjælpes med en konsultation hos en ledmanipulatør for derved at kunne forebygge mod varige skader. Jeg er af Jeanette (redaktøren) blevet opfordret til at skrive lidt om min erfaring med ledmanipulation. Mit kendskab til ledmanipulation startede for 2 år siden, da min dengang 1 år gamle border collie tæve var begyndt på en mærkelig adfærd i sin dæk hun ville ikke ligge i løvedæk men lagde sig altid om på den ene skank. Jeg talte med flere trænere og konkurrenceudøvere omkring dette problem, men det var først, da jeg nævnte det overfor en god veninde, som spurgte mig, om jeg kendte til ledmanipulation, og hvis ikke, om jeg ville med på et foredrag omkring dette, at jeg fik svaret på hendes ændrede adfærd. Hvad er ledmanipulation? Hvad er så ledmanipulation, vil mange sikkert spørge. Det kan vel bedst beskrives som en form for kiropraktik for hunde, hvor man med en meget effektiv teknik, hvor låsninger og en eventuel fejlstilling korrigeres med et hurtigt og meget præcist ryk. Det er en meget lille bevægelse med en stor effekt. Det skal understreges, at man selvfølgelig bør have checket sin hund hos en dyrlæge, inden man kontakter en ledmanipulatør for at være sikker på, at der ikke er tale om skader etc. Nu er der sikkert nogle som tænker: Kan hunde have en skæv nakke eller skulder, og er alle ikke mere eller mindre skæve 7 et eller andet sted? Jo, vi er jo ikke perfekte nogle af os (selv om mange gerne vil være det), men man kan ligesom på mennesker rette skævheden på hunde, så det ikke gør ondt. Man skal også lige huske på, at en hund jo hænger lidt anderledes sammen end vi mennesker. Problemer kan skyldes skævheder Mange hunde går faktisk rundt med trykkede ribben, forskubbede nakkehvirvler, skævt hofteparti osv., og dette kan komme til udtryk på mange forskellige måder hos en hund. For det meste opdager vi mennesker det kun ved, at vi får problemer i vores træning af hunden med eksempelvis manglende koncentration, hunden bliver stille eller meget stresset, hunden vil ikke lave nogle bestemte øvelser mere, den vil ikke udføre øvelser, hvor der er længerevarende belastning på bestemte knogler og muskler, eller den er ikke oplagt eller har ændret adfærd. Hvem kender for eksempel ikke dette udsagn den har kunnet det før, men nu gi der den ikke eller hvad med denne her den er pludselig blevet sur på andre hunde. I mange tilfælde er det, fordi hunden har ondt et eller andet sted tænk bare på hvordan du selv ville have det, hvis du har ondt et sted i kroppen. Men det er jo ikke lige det, man tænker på, når man ikke umiddelbart kan se, at der er noget galt. Det er jo nemt, hvis den halter eller ikke vil berøres bestemte steder på kroppen, men hvis det ikke er tilfældet, er det svært umiddelbart at se, om der er noget fysisk galt med hunden. Ledmanipulationskurser På ledmanipulationskurserne og konsultationerne, som dem jeg har overværet,

8 gennemgår man først hundens anatomi. Derefter tager man hundene ind en efter en, og på de hunde, der tillader det, får man lov til mærke efter skævhederne samtidig med, at man får en masse gode hint til, hvordan man selv kan se efter ændringer i hundens bevæge mønstre. Kig efter disse signaler Der er flere små ting, man kan kigge på som signaler for, at hunden kan være skæv: Ørerne sidder ikke lige på hovedet (Skævt atlas som på mennesker) Går med sænket hoved kan være tegn på hovedpine (skævt atlas) Har forandringer i pelsen f.eks. en glat pels, hvor der er nogle hvirvler, der stritter ud (rygtapperne er væltet). Ruller sig tit om på ryggen og gnider denne (rygtapperne er væltet) Man lærer sin hund bedre at kende Der kan dog forekomme visse bivirkninger, når man begynder at få lidt kendskab til ledmanipulation, og de symptomer man bør kigge efter, for som opmærksom hundefører ser man lige pludselig på sin hund på en ny måde. Man lærer den meget bedre at kende, og fordi man vil lægge mere mærke til små tegn i hundens adfærd, kan man nå at stoppe træning, eller hvad man nu laver med sin hund, i tide, og ikke stille urimelige krav til den, inden det bliver til en permanent skade. Efterhånden bliver man jo selv bedre til at se disse signaler og ved, at når noget ikke er, som det plejer, hvor man som jeg kan nu - bare ved at kigge på hunden, kan sige: Nåh nu har du igen en skæv skulder/hofte, væltet en rygtap eller fået et skævt atlas el.lign., så er det tid at stoppe og søge behandling. Hundemassage til gavn og glæde for din hund uanset race. Espergærde Hundemassage v/jane Dahl Mihura Dyrlægeeksaminieret Hundemassør Klinik: Bloustrødvej 24, 2970 Hørsholm Behandling kun efter aftale. Yderligere information samt tidsbestilling alle hverdage mellem på tlf.:

9 Side-9-hunden Af Connie Andersen Et portræt af en dejlig dame med charme, selvtillid og lækker pels. Hallo! - må jeg præsentere: Jeg er en lille Schapendoes-frøken! For de, som ikke ved, hvad det er, kan jeg oplyse, at jeg er en hollandsk hyrdehund, som er hurtig, adræt, udholdende og god til at hoppe. min menneskemors fødselsdag, og det har været ren fest siden. Vi bor tre i min lejlighed, nemlig mig og så min far, som hedder Stig og min mor, som hedder Connie. Giv mig nu den pind, mor... Foto Jeanette Vejlemand Hurtig og adræt det er mig.. Foto Jeanette Vejlemand Jeg blev født i Norge en råkold februardag i 2010 i en lille by tæt ved Oslo. Mit navn er Eliza Ellevill, men jeg bliver også kaldt Fjumsetøsen, Barbiegirl, Leiza og Lusse, men kært barn har jo, som bekendt mange navne, og kær det er jeg! Jeg kom til min nuværende familie på Ja - mor og far måtte jo ud og købe en større fælleskurv, da jeg flyttede ind, for den de havde inden, var alt for lille, men nu går det fint også selvom jeg ligger på tværs. Jeg hørte for nylig far omtale en TV-udsendelse, som hedder Det er mig eller hunden og han sagde, at det spørgsmål turde han ikke stille, for, hvor skulle han så flytte hen?? Man kan godt blive lidt træt indimellem Foto Connie Andersen 9 Jeg elsker sne. Foto Connie Andersen

10 brusebad, når vi kommer hjem og så forsvinder al pynten - øv! Jeg er begyndt, at tage mor med på en ny legeplads, som hedder DcH. Der lærer jeg nogle tricks til, hvordan jeg bedst træner mor til at komme lidt op på mærkerne, for hun kan slet ikke følge med, når jeg kommer op i omdrejningerne. Mit bedste gemmested, da jeg var hvalp: Nederste hylde i en reol Foto Connie Andersen Vi bor i et industrikvarter, men hver dag starter mor bilen og vi kører til skove, hvor jeg må løbe frit. Det er smadder sjovt. Jeg har mange hundevenner i skoven og vi tonser rundt i vandløb og duftende mosehuller og op og ned af skrænter, så mor siger, at jeg ligner én, der er dyppet i tjære og rullet i fjer - hvad hun så lige mener med det? Så står den på Jeg prøver også at lære hende at gå ud og ind mellem nogle kegler og at stoppe op, når jeg sætter mig, og at vende en tysker - men det er dælme svært, når hun bevæger sig så langsomt! Det var lige lidt om mig selv, så I kan kende mig og hilse på, hvis vi mødes på træningspladsen. Stafetten går til... Jeg giver stafetten videre til Julie Kihlgast med sin brune Labrador Retriever Abby! 10

11 En søndags udflugt Af Dorte Vebel Sidste vinter, hvor det var rigtig vinter og meget glat, havde vi en ganske ubehagelig oplevelse, da jeg var ude at gå en af de sædvanlige morgenture med hundene Sif og Ronja. Ronja er en aktiv labrador, der gerne løber løs og gerne så hurtigt som muligt, for så at komme tilbage til sin ejer igen. Således gjorde hun det også denne søndag. Hun løb i lidt frosset græs foran mig og kom så tilbage for så at løbe frem igen, som hun så ofte gør. Selvfølgelig var der også mange gange, hvor hun lignede Bambi på glatis, for vi gik jo meget af tiden på is. Lige pludselig begyndte hun at gø voldsomt af en dame, som vi tit har mødt på vores lufteture. Hun virkede næsten truende. Da vi kom hjem, ville hun ikke sidde, og det var tydeligt at hun fik mere og mere ondt. Hun kastede sin morgenmad op og ville ikke have nogen form for lækkerier og så ved man jo, der for alvor er noget galt, når man har med en labrador at gøre Jeg ringede til vores dyrlæge, som sagde, at jeg kunne give lidt smertestillende. Det havde jeg allerede havde gjort; men det ville Ronja heller ikke have. Så kunne vi afvente og se tiden an, for dyrlægen havde først tid til at se på hende 2 timer senere. Der var andre syge dyr! Det havde vi ikke tålmodighed til. Efter at have talt med en fra klubben, der er mere kompetent, ringede vi til Karlslunde Dyrehospital, som sagde, at vi bare kunne komme med det samme. Så skulle de nok se på hende. Som sagt så gjort, da vi alligevel var inviteret til sen frokost hos dem, som vi har fået Sif fra, der bor 30 km. derfra. 11 På turen til Karlslunde skiftevis stod Ronja op i bilen eller gik hvileløst rundt, og hun lagde sig kun nødtvunget ned, når hun fik besked på det. Da vi ankom til dyrehospitalet, kom vi ind med det samme. Dyrlægen talte da i telefon, og Ronja havde fået flere smerter. Lige pludselig blev hun meget fjern og fik trækninger, næsten som kramper. Da gik det helt store undersøgelsesprogram i gang. Først noget at sove på, så røntgenbilleder, som blev konfereret med en mere erfaren dyrlæge via mail. Der var tvivl om, der var en revne i en af de nederste lændehvirvler. Det kunne ikke ses helt tydeligt, så der blev anbefalet en scanning om vi ville det, og om vi havde en forsikring på Ronja? Da fornemmede vi, at nu kostede det RIGTIG mange penge (ja, vi har forsikring). Vagthavende, som der var blevet konfereret med, kom ind og foretog scanningen. Det hele var stadig uvist, om der var en discoprolaps, en revne eller hvorfor Ronja havde så ondt! Det var efterhånden blevet eftermiddag, og Ronja skulle bare have lov til at slappe af/sove. Vi efterlod hende meget triste og tog videre til vores venner, alt imens vi talte om konsekvenserne. Hvis det var en prolaps ville den give konstante smerter og en operation ville være påkrævet (kr ) og det ville ikke længere være muligt for Ronja at være en aktiv hund. Vi skulle ringe næste dag for at høre, hvad de havde fundet ud af til deres morgenmøde. Heldigvis var konklusionen bare, at Ronja havde fået et ordentlig vred/slag, så hun kunne hentes over middag.

12 Ronja fik noget smertestillende de næste mange dage, men virkede stadig forpint så ledmanipulatør Lone Fabricius Jørgensen (The touch) fik lov at rette på hende. Det hjalp gevaldigt, men nu skulle muskler og led falde helt på plads igen, så den næste lange tid foregik lufteture i snor. Glade var vi, da isen og sneen var væk, og Ronja igen var en fri og glad hund. Afslutningsfesten 2011 Tekst og billeder af Jeanette Vejlemand Traditionen tro afholdt klubbens årets afslutningsfest i november måned, og som så mange før var festen henlagt til Borgernes Hus i Apperup. Vi var ca. 25 tilmeldte, som havde en hyggelig aften. Maden en vildtbuffet fra Kokken og Jomfruen faldt i god smag hos de fleste. Inden vi satte os til bords, bød formanden velkommen. Feststemte deltagere nyder velkomsdrinken fordi rygerne skulle ud og trække frisk luft eller hvad de nu lavede... Aftenens højdepunkt var et festligt indslag med lidt underholdning á la Det Perfekte Minut (et underholdningsprogram, der har kørt på TV3), Hertil blev der udtrukket deltageren til 2 hold ned 5 deltagere på hver, som skulle dyste i 5 forskellige udfordringer. Formanden bød velkommen Da alle damerne havde fundet deres bordherre efter at have knaldet balloner, kunne vi tage plads ved bordet. Under middagen var der lidt underholdning i form af et par sange, som dog faldt lidt til jorden, da forsamlingen ikke var helt enig om melodierne og vist heller ikke var helt i stemning til at synge. Det var lidt svært for formanden at få samlet tropperne og komme til orde, da han skulle uddele årets pokaler, eftersom der var en livlig trafik ud og ind af døren, 12 Opgaverne var hhv. at blæse et spil kort af flaske uden at det sidste kort røg ned stable 5 tomme dåser på en tallerken, som stod i et fad med vand opsamling og transport af æg ved hjælp af en snor puste plastikkrus ned fra bord ved hjælp af ballon opsamle vatkugle med næsen og transportere den over til en skål, hvor den skulle lande. Alle opgaver skulle løses på under 1 minut. Det foregik ikke uden problemer og gav anledning til megen morskab. Efter middagen var der kaffe, og der blev danset lidt til god musik leveret af en til anledningen lånt jukeboks.

13 Stemningsbilleder fra afslutningsfesten 2011 Fotos Jeanette Vejlemand 13

14 Pavlov sidder altid på din skulder Tekst: Morten Egtvedt & Cecilie Køste Gengivet med tilladelse fra Hundetidsskriftet Canis. For mere information se Når vi træner lydighed, skal hunden sidde, stå, ligge, løbe i mod os, løbe ud til felt, hente apporten osv. Det er disse adfærd dommeren giver os point for. Men samtidig med at hunden udfører disse adfærd, forekommer også en anden type adfærd, nemlig det vi kalder for reflekser. Reflekser kommer altid med i købet når vi træner vores hund. I dette kapitel skal vi nu se lidt nærmere på hvad dette indebærer, og hvordan vi kan udnytte det til vores fordel. Operant adfærd At sidde, stå, ligge, apportere osv. er alle eksempler på operante adfærd. De allerfleste adfærd vi ser hunden udføre, både når vi træner lydighed og ellers i dagligdagen, er operante adfærd. En operant adfærd kendetegnes ved at den bliver opretholdt af en eller anden type forstærker. I lydighedssammenhæng er denne forstærker ofte en bold, en godbid eller lignende. (Forstærkeren kan også være at undgå ubehag hvis hunden er trænet på andre måder). Skematisk ser en operant adfærd sådan ud (Chance, 1988): Diskriminativ stimulus adfærd konsekvens F.eks.: Kommando sid hunden sætter sig hunden får en godbid Skematisk ser en refleks sådan ud (Chance,1988): Ubetinget stimulus ubetinget respons F.eks. : Mad i munden hunden savler Hunde sætter sig ikke sådan bare helt uden videre. Der må være et eller andet 14 ved omgivelserne som fortæller hunden at akkurat nu er det smart at sætte sig. Dette kaldes for en diskriminativ stimulus. Et eksempel på en diskriminativ stimulus for at sætte sig kan være at du siger sid, men også bare at du står foran hunden med en godbid i hånden eller lommen, eller at du står og laver mad ved køkkenbordet. Kort sagt: Hvis adfærden tidligere er blevet forstærket i en lignende situation, er det meget muligt at hunden sætter sig. Men hvor stærk sammenhængen mellem en adfærd og en diskriminativ stimulus er, kan variere. Det er som bekendt ganske variabelt hvorvidt en hund sætter sig når vi siger sid eller kommer når vi kalder på den. Operant betingning Operant betingning beskriver al læring som omhandler det man forenklet kan kalde viljestyret adfærd. Vi kan godt sige at individet opererer på miljøet, deraf ordet operant adfærd (Horne & Øyen, 1991). Når vi taler om operant betingning, eller operant læring, taler vi om adfærd som styres af de konsekvenser (udfald) adfærden får (Svartdal & Flaten, 2004). Hvis vi vil lære hunden at sætte sig, giver vi den en godbid når den sætter sig. Da vil hunden sikkert sætte sig igen fordi den har erfaret at få en godbid når den sætter sig. Ved operant betingning er det konsekvensen af adfærden som bestemmer om adfærden vil gentages eller ikke (Svartdal, 1997). Reflekser Med reflekser er det anderledes. En refleksrespons bliver altid udløst ved en speciel stimulus (Chance, 1988). Der er

15 en vældig stærk binding mellem stimulusen og refleksresponsen (Chance, 1988). Hvis lægen slår os på knæet med en hammer, sparker vores ben altid ud (så længe vi er rimeligt raske). Hvis der pustes luft mod vores øje, blinker vi altid. Reflekser er en automatisk, ufrivillig og stereotyp respons udløst af en sensorisk stimulus (Neuroanatomy, 1996). Reflekser behøver heller ikke at forstærkes sådan som operante adfærd (Chance, 1988). Refleksen udløses altid af stimulusen og kan ikke gøres hverken mere eller mindre sandsynlig ved hjælp af straf eller forstærkning. Klassisk betingning Ivan Pavlov er kendt for sin forskning i klassisk betingning. Klassisk betingning beskriver hvordan reflekser også efterhånden kan blive udløst af stimuli der i udgangspunktet var neutrale (Svartdal, 1997). Hvis hunden for eksempel flere gange hører en speciel lyd lige før den får mad, vil den efterhånden begynde at savle allerede når den hører lyden. Der findes utallige sådanne eksempler på klassisk betingning. Hvis du ser en skrækfilm, fornemmer du sandsynligvis at rædslen kommer snigende i det du hører den specielle skrækfilmmusik begynde. Denne musik er tidligere parret med det at der sker uhyggelige ting, og efter at have set et par skrækfilm begynder hårene at rejse sig på hovedet af dig så snart du hører musikken. Du har måske også eksempler på at du bliver glad eller trist når du hører en anden slags musik. Det at din hund bliver glad når du finder sporselen og sporline frem, er også et eksempel på klassisk betingning. De vigtigste reflekser i hundetræning Hvis vi belønner med godbidder under træning, vil hunden savle en del mens den går lydighed (nogle hunde mere end 15 andre). At savle er en refleks, men om hunden savler eller ikke, betyder måske ikke så meget for os. Det illustrerer dog alligevel at reflekser altid er med i købet når man træner. Selvom det ikke betyder så meget for os om hunden savler, er der andre reflekser som er adskilleligt vigtigere når vi træner. De vigtigste reflekser under træning er kort sagt: Følelser Stressniveau Med følelser mener vi for eksempel det vi tolker som glæde, lykke, rædsel osv. Når vi bliver glade eller bange, sker der egentlig en hel masse forskellige refleksresponser inde i kroppen, men i praktisk hundetræning er det nok at referere til dette som følelser. Vi ved godt hvordan vi selv føler os når vi bliver rigtig glade, vrede eller bange, og det er rimeligt at tro at hunde har det på omtrent samme måde. Vi ved også med os selv at hvordan vi føler os, også har betydning for hvilke operante adfærd vi udfører. Hvis vi er vrede eller sure, gør vi som regel helt andre ting end når vi er glade og fornøjede. Stressniveauet styres ved at kroppen udskiller adrenalin og en del andre hormoner. Stressniveauet har også en indirekte indvirkning på mange operante adfærd. Adrenalin fører blandt andet til at aktive muskler får større blodforsyning, at hjertet slår hurtigere og til øget mental aktivitet (Guyton & Hall, 1996). Når en hund (eller et menneske) har et højt stressniveau, vil den derfor som regel udføre adfærd hurtigere og med større kraft og intensitet. Den vil også reagere hurtigere. Højt stressniveau kan også føre en del andre bieffekter med sig som for eksempel at hunden let gør, at den farer

16 sammen for lyde den sædvanligvis ikke ville have reageret på osv. Når vi træner på forskellige adfærd, vil både følelser og stressniveau følge med i købet. Det er derfor den kendte dyretræner Bob Bailey ofte siger at Pavlov altid sidder på din skulder. Reflekserne følger med i købet Følelser og stressniveau udløses i udgangspunktet af forskellige ubetingede stimuli. Rædsel udløses for eksempel af smerte. Glæde udløses af leg, mad eller andre positive forstærkere. Udskillelse af adrenalin (stress) udløses af mange forskellige ting. Hunde bliver ofte stressede af at lege med bold, af at få godbidder, af at vente i bilen, af at se andre hunde osv. Hunde bliver også stressede af at blive udsat for smerte (Guyton & Hall, 1996). Når vi træner hunden, arbejder vi mest med fokus på de operante adfærd (sid, stå, dæk osv.), men efterhånden vil også træningssituationen udløse flere af de nævnte reflekser. Hvis vi træner med positiv forstærkning, vil vi efterhånden se at hunden viser tydelige tegn på glæde når vi går ind på træningspladsen, når vi finder træningsudstyr frem, når vi tager apportbukken frem osv. Hvis man træner en del med ubehag, kan man derimod se små eller store tegn på rædsel som for eksempel at hunden lægger ørerne fladt bagud, den kryber lidt sammen, slikker sig om munden, holder halen lavt osv. Hunden lærer også at forbinde et specielt stressniveau til træning. Hvis hunden ofte har et højt stressniveau i træningssituationen, vil den som regel stresse sig op så snart du begynder at træne. Hvis hunden som regel er rolig under træning, vil den blive rolig når du begynder at træne (selvom den måske var stresset før du begyndte at træne). Udnyt reflekserne Netop det at styre hundens stressniveau op og ned til ønsket niveau, er meget vigtigt når man arbejder med præcisionsrettet lydighedstræning. I øvelser hvor vi ønsker stor fart og intensitet, eller som kræver stor kraftanstrengelse fra hunden, ønsker vi et højt stressniveau. Eksempler på sådanne øvelser er apportering, indkald, fremadsending til felt og spring. I andre øvelser ønsker vi et meget lavere stressniveau. I fællesdæk vil vi have at hunden skal være forholdsvis rolig. I en øvelse som fri ved fod ønsker vi derimod et middelhøjt stressniveau. Vi har også øvelser hvor vi ønsker et højt stressniveau i en del af øvelsen, mens vi ønsker lavere stressniveau i en anden del. I øvelsen næseprøve ønske vi for eksempel et ganske lavt stressniveau når hunden udvælger den rigtige pind. Men så snart den har rigtig pind i munden, vil vi have stor eksplosiv fart ind til fører igen. Hvordan kan vi så opnå dette? Svaret er i princippet ganske enkelt: Sørg for at hunden under træning altid er: rolig når du træner øvelser hvor du vil have et lavt stressniveau, aktiv og ivrig når du træner øvelser hvor du vil have et højt stressniveau. Hvis du er nøje med dette under træning, vil hunden efterhånden koble rigtigt stressniveau til når du begynder øvelsen. Hvis du altid har trænet fællesdæk når hunden har været rolig, kan du efterhånden dække hunden af mens den er stresset, og den vil da begynde at dæmpe sig ned ganske hurtigt. Fællesdæksituationen er blevet en betinget stimulus som udløser stressniveauet at være rolig. Hvis du ofte har trænet apportering mens 16

17 hunden har været meget ivrig og aktiv, vil du efterhånden se at hunden går direkte fra rolig til tændt så snart du tager apportbukken frem. Når hunden ud over at apportere også har lært at have et højt stressniveau i forbindelse med apporteringen, er det meget lettere at få stor fart på apporteringen end hvis man ikke havde taget lige så meget hensyn til stressniveauet. Hvordan gør man dette i praksis? Hvis du vil lære hunden at have et højt stressniveau i forbindelse med en øvelse, kan du for eksempel prøve følgende tiltag: Træn stressøvelser i første del af træningen Træn umiddelbart efter at hunden er taget ud af bilen Træn efter en lang pause, måske efter at hunden har siddet og set på andre hunde der træner Beløn med højintensitetsforstærkere, det vil sige bold, jagtleg, trækkamp eller eventuelt vældig gode godbidder hvis du har en godbidsjunkie Kør maksimalt tre repetitioner stop før hunden bliver træt og dæmper sig ned I øvelser hvor du ønsker at hunden skal være rolig, gør du det stik modsatte: Træn de rolige øvelser i sidste del af træningen når hunden er rolig og gerne lidt træt Gå gerne en god tur med hunden før du starter træningen (eller træn på stressøvelserne først) Belønningen skal selvfølgelig være god, men gerne af den lidt roligere 17 slags, for eksempel en rolig servering af godbidder Kør ganske mange repetitioner det er kun fint hvis hunden dæmper sig endnu mere ned for hver repetition Hunden bliver faktisk ofte roligere hvis du belønner ofte. Hvis du for eksempel døjer med en hund som stresser og piber i fri ved fod eller fællesdæk, kan det ofte være vældig effektivt at køre sæt hvor du belønner med godbid gange pr. minut! (Øg tiden gradvist mellem hver belønning efterhånden som hunden dæmper sig ned). Med øvelser som består af flere delmomenter hvor du ønsker forskelligt stressniveau, gælder det bare om at du træner delmomenterne separat (med henholdsvis højt og lavt stressniveau) et godt stykke tid før du sætter dem sammen. Et praktisk system for en træningsaften i hundeklubben kan derfor være at træne på stressøvelserne først. Kør for eksempel først indkald, apportering eller spring (men måske ikke alle sammen eftersom du da risikerer at hunden allerede er for rolig når du kommer til den tredje øvelse). Efter en stressøvelse eller to kan du køre nogle øvelser som kræver et middel højt stressniveau, for eksempel fri ved fod, stå, sit eller dæk under gang, eller måske lidt delmomentstræning på at finde midten af feltet eller lignende. Og så afslutter du træningen med en fællesdæk når hunden er rolig og afbalanceret. I konkurrencer kommer fællesdækken sandt nok først. Men pointen er imidlertid at hvis du stort set altid har trænet fællesdæk med en rolig hund, vil hunden som regel dæmpe sig ned så snart du dækker den af og går fra den. Det kan dog også være en god ide at teste fællesdæk som første øvelse i træning nogle

18 gange før du stiller til konkurrence sådan for en sikkerheds skyld. Tag udgangspunkt i hunden Når man taler om at tage hensyn til hundens stressniveau, kan man ikke tage udgangspunkt i en fast opskrift og bruge denne på nøjagtig samme måde på alle hunde. Hunde er forskellige og man må altid tage udgangspunkt i den hund man træner. Med en border collie eller kelpie er det for eksempel ikke lige så vigtigt altid at træne fartøvelserne tidligt i træningen. For det første bliver farten på disse racer ofte god nok næsten uanset hvordan du træner, for at sætte det lidt på spidsen. Og for det andet tåler disse racer som regel at køre flere repetitioner efter hinanden uden at de bliver for rolige. Vi kan tage et eksempel for at illustrere dette. På et kursus kørte vi et pas med fremadsending til felt. Vi kørte først nogle repetitioner med en flatcoatet retriever. De tre første repetitioner havde hunden fuld fart ud til feltet. Men efter den fjerde repetition måtte vi stoppe eftersom vi så at farten begyndte at dale. Det samme gjaldt for en rottweiler som vi kørte efterfølgende. Derefter trænede vi med en kelpie. Med den kørte vi over 10 repetitioner på rad, og farten var fortsat lige god. Vi kunne sandsynligvis have kørt endnu 10 repetitioner uden at farten var gået nævneværdigt ned. Moralen er at det er vigtigere at tage hensyn til at have et højt stressniveau når man træner fartøvelser med racer som fra naturens hånd ikke er bygget til høj fart. Men verden er jo heldigvis lidt retfærdig. Med hunde som er meget aktive og som ledt stresser sig op, må man ofte tage desto større hensyn i den modsatte ende. Mens en rottweiler godt kan tages direkte ud af bilen og gå fri ved fod eller ligge i fællesdæk uden problemer, kan man med en malinois eller en border collie få en masse piben og uro med i købet hvis man gør det samme. Med en sådan hund må man derfor være meget opmærksom på kun at træne når stressniveauet er lavt nok til øvelsen. Med letstressede hunde kan det for eksempel være en stor fordel at gå en lang tur før man starter lydighedstræningen. Hvis man først har fået en hund som stresser sig alt for meget op under træning, kan det være vanskeligt at blive dette kvit senere. Derudover risikerer man at forstærke piberi og bjæfferi, og får dermed også dette med i bagagen. Stressniveau tidligt i indlæringen Det vi har talt om hidtil, er måske mest aktuelt når vi allerede er kommet et stykke på vej med indlæringen af de forskellige øvelser. Idet vi begynder på at træne en helt ny øvelse, er det sjældent nogen stor fordel om hunden er meget rolig eller helt oppe i det røde felt. Som regel er det mest hensigtsmæssigt at gøre den første del af indlæringen af en øvelse færdig med en lidt rolig eller middel intensiv hund. Når hunden udfører adfærden præcist, kan vi derimod begynde at arbejde med at få større fart og rigtigt stressniveau ind. Rent praktisk kan man for eksempel ofte lægge mest vægt på høj forstærkningsfrekvens i starten af indlæringen. Man bruger måske godbidder som belønning og kører mange repetitioner efter hinanden. Når adfærden udføres præcist, introducerer vi højkvalitetsforstærkere, vi begynder at køre færre repetitioner ad gangen (øvelsen skal jo fungere i første forsøg!), og man træner kun når hunden er ivrig. Man får dermed større fart og hunden lærer efterhånden at ligge på det ønskede stressniveau. På denne måde får vi den sidste finish på øvelsen. Også her er det vigtigt at tage udgangs 18

19 punkt i hunden. Erfaringsmæssigt er det sjældent noget problem at indlære en øvelse i lavt tempo med en border collie. Det er alligevel ikke vanskeligt at få farten op senere. Med andre racer bør man imidlertid tage mere hensyn til stressniveauet på et tidligere stadium af indlæringen så hunden ikke sætter sig fast på et for roligt stressniveau. Indlær en stresskommando Flere hundetrænere har eksperimenteret lidt med en egen stresskommando. I bogen Din hund en lydig hund beskriver Anders Hallgren noget han kalder for uppåt-shaping. Hver gang man kommer hjem fra arbejde, vil de fleste hunde være vældig glade. Hvis man altid laver en fløjtelyd (eller en anden lyd) når man kommer ind ad døren og hilser på hunden, kan denne lyd efterhånden også bruges til at sætte hunden i happy-modus på lydighedsbanen. Og dette kan være et praktisk og snedigt trick lige før man skal køre en fartøvelse. For at det skal blive vellykket, kræver det at du kører mange repetitioner med fløjte samtidig med at hunden er meget glad før du begynder at bruge lyden i andre sammenhænge (Hallgren, 2002). Du bør også fortsætte med at parre lyden med at hunden er glad for at den også skal fortsætte med at virke lige så godt i fremtiden (Hallgren, 2002). Man kan også indlære en ro-kommando på samme måde. Hvis du ofte siger roooolig (eller for eksempel snakker i et beroligende toneleje) mens hunden ligger og slapper af, kan dette bruges senere i andre situationer hvor du ønsker at få ro på hunden. Husk bare at det kræver en del repetitioner før det fungerer. Operant adfærd er fortsat det vigtigste Hvis du synes at det med at styre hundens stressniveau lyder vældig smart, må 19 vi komme med en lille advarsel til slut: Hæng dig ikke alt for meget i dette det vigtigste er fortsat at indlære de operante adfærd ordentligt. Kort sagt: Indlær øvelserne ordentligt! At du derudover kan styre hundens stressniveau, skal du betragte som en bonus for at få de sidste 10% forbedring. At fokusere meget på hundens stressniveau må IKKE bruges som kamuflage for at indlære øvelserne dårligere. Målsætning vs træning Selvom vi nu har talt meget om at man skal træne fællesdæk når hunden er rolig, apportering når hunden er livlig osv., er det vigtigt at have målet med træningen i baghovedet hele tiden. Når hunden er færdigtrænet, skal den selvfølgelig kunne udføre alle øvelser tilfredsstillende når som helst. Den skal kunne udføre et spring eller en apportering også når den er rolig, og den skal kunne lægges direkte ned i fællesdæk når den kommer ud af bilen. Der er mange eksempler på hunde som kun kan udføre en speciel øvelse når de på forhånd er specielt ivrige (eller rolige). I så fald er øvelsen ikke indlært godt nok. Men i mange øvelser er der ingen tvivl om at vi kan gøre arbejdet meget enklere for os selv hvis vi husker at Pavlov altid sidder vores skulder. Opsummering Når vi træner lydighed, er det de operante adfærd som er vigtigst. Men vi får også altid en del reflekser med i købet. De vigtigste er følelser og stressniveau. Vi kan udnytte dette til vores fordel når vi træner så hunden blandt andet lærer hvilket stressniveau der hører til en bestemt øvelse. Dette gør det enklere for eksempel at få høj fart i øvelser som kræver dette.

20 Hylende våd træning Tekst og fotos af Laura Jensen og Anette Knudsen En lille beretning om en alternativ træningsdag. Lørdag den 19. november skulle vi pga. IPO-konkurrence på klubbens arealer finde andre træningsmuligheder. Så derfor prøvede Jeannette og Anette s C-B-hold noget helt nyt Vi skulle i svømmehallen. Altså hundesvømmehal. Vi tog til Dogswim.dk i Ålsgårde, hvor Anette K. i forvejen gik til svømning med Tossen. Vi var alle meget forventningsfulde, for ingen af os havde prøvet det før. Et vue over Dogswimm.dk s svømmehal Men sikke en fantastisk oplevelse. For det første er det rigtig gode forhold, og man er i helt trygge rammer. En god rundtur og vejledning først og der er lagt fuldstændig vægt på, at det er hunden, det handler om, og svømmehallen er indrettet, så man ikke møder andre. Iffi i fuld fart frem i det våde element Ydermere var vi så heldige, at Helsingør Dagblad kom forbi og skrev en artikel om os, som var i avisen et par dage senere. Det skal lige nævnes, at en enkelt hund hylede så voldsomt til at starte med, at journalisten troede det var dyremishandling Men dette hylehoved Zenta - fik også en succes. Denne svømning var ikke blot et alternativ til træning men bestemt også en mulighed for at se på sin egen og andres hunde, om hvordan kroppen bliver brugt under vand. Det er nemt at se, hvis hunden ikke bruger sine muskler helt igennem, og man kan derved undgå varige skader. Og samtidig var det en rigtig hyggelig, anderledes dag at være sammen på. Det var lidt sjovt at se de forskellige måder, hundene reagerede på, hvad enten det var, når de skulle bruses, have vasket poter i en balje eller i bassinet. Nogen hoppede bare i, andre hylede, andre igen skulle bare lige lokkes med lidt legetøj. Men alle hunde kom i, endda 2 gange, og alle endte med at få en succes. 20 Tossen bliver vasket grundigt, inden svømmeturen.

21 Pokaler 2011 Fotos Jeanette Vejlemand Årets vandrepokaler blev uddelt i forbindelse med afslutningsfesten. Ikke alle vindere var til stede, så der er kun få billeder af vise. Pokalerne blev fordelt som følger: C - bedst i lokalkonkurrencerne samt bedst i 3 kredskonkurrencer Jacob Svendsen med Barsa A bedst i 3 kredskonkurrencer Ernst Johansen med Tika E bedst i 3 kredskonkurrencer Per Vebel med Ronja Bedst ved DM Maria Dale med Freja Jakob høstede 2 pokaler C trøst (Nr. 4 efterårslokalen) Lise Nørskov med Tilde B bedst i lokalkonkurrencerne Lars Poffler med Kenzo (Nr. 1 samlet over 2 konkurrencer) B bedst i 3 kredskonkurrencer Claes Wernersen med Arto En meget overrasket Clas modtager sin pokal 21 Flid Ernst Johansen Årets træner Anne Marie Smidt Maria blev bedst placeret ved årets DM Formandens bevingede ord til de to sidstnævnte, lød sådan: Flid Bestyrelsen har i år fundet en person, som vi vil betegne som en arbejdshest, og det er sagt med et positivt glimt i øjet. Det er en person som er aktiv træner, det er en person som deltager aktivt i flere opgaver, og vedkommende har gjort det i flere år. Det er en person som ikke er bange for at give sin mening til kende, og som aktivt er med til at få tingene til at fungere i klubben. Og jeg skal ikke trække pinen længere, men bare takke for arbejdet blandt andet med annoncerne i

22 bladet, og arbejdet i byggeudvalget, for han er her i dag, bestyrelsen peger på Ernst M Johansen til årets flidsmedalje Årets træner Den medalje vi i bestyrelsen har sværest ved at udvælge en enkelt person til, for vi mener helt bestemt, at alle vores trænere fortjener en præmie, en præmie for deres indsats ude på pladsen. En indsats hvor de i alt slags vejr kæmper en indædt kamp, i et forsøg på at lære hundeførerne noget brugbart hundearbejde. Vi har i år valgt at pege på en træner, som ud over at tage hold, også har påtaget sig andre erhverv i klubben, bland andet den store opgave at holde styr på kursus og hvalpehold, en opgave der har betydning for klubbens indtægter, vi har valgt Anne - Marie Schmidt til årets træner. KONTINGENTER 2012 KONTINGENT Kr. 500,- TRÆNINGSGEBYR PR. HOLD Kr. 600,- BYGGEFOND Kr. 100,- INDMELDELSESGEBYR & BETALING EFTER 31. DEC Kr. 100,- SIDSTE RETTIDIGE INDBETALINGSDAG ER DEN 31. DECEMBER Bankkonto: Husk at påføre medlemsnummer, såfremt du betaler via netbank. (medlemsnummeret står på bagsiden af medlemsbladet) GEBYRER 2011 KURSUS / HVALPE & C-INTRO (12 LEKTIONER) Kr. 800,- FORSÆTTER (C INTRO STARTET I FORÅR, FOR REST ÅR) Kr. 500,- venlig hilsen Michael Malm Kasserer 22

23 Positiv og negativ forstærkning del 2 (fortsættelse fra sidste nr.) Tekst: Morten Egtvedt & Cecilie Køste - Gengivet med tilladelse fra Hundetidsskriftet Canis. For mere information se Hvilken type forstærkning er bedst? Tja, for det første er dette ikke nogen konkurrence. Positiv og negativ forstærkning beskriver bare to måder som hunde (og andre) lærer på. Begge dele fungerer når det bliver brugt rigtigt. Hunde kan lære på begge måder. I hverdagen er begge forstærkningsmekanismer virksomme enten vi vil det eller ej. I samspil med andre hunde lærer din hvalp for eksempel at andre hunde stopper med at true (afslutter ubehag) hvis de selv drejer hovedet til siden eller bruger andre dæmpende signaler. Dette er et eksempel på negativ forstærkning, selv om det for så vidt er helt uskyldigt og ikke skadeligt på nogen måde (så længe de andre hunde faktisk reagerer på hvalpens signaler). Man kan ikke sige at al brug af aversiv kontrol er forkastelig pr. definition sådan som nogle påstår. Graden af ubehag er afgørende hvis man skal snakke om etik i denne sammenhæng. Etik er noget man bør have i baghovedet når man vælger hvordan man vil træne sin hund. Men lige så vigtigt er det at vælge en effektiv måde. Vi bruger ikke klikkertræning for at være søde mod hundene, men fordi det er effektivt. Så hvis du efter at have læst denne bog fortsat vælger at bruge aversiv kontrol som basis for din træning, har vi begået et dårligt stykke skrivearbejde. At bruge ubehag når du træner din hund, har nemlig en række bivirkninger som du bør være opmærksom på. 23

24 24

25 Bivirkninger ved aversiv kontrol Meget brug af aversiv kontrol kan føre til passivitet og til at hunden ikke tør gøre ting på egen hånd. Hunden bliver bange for at lave fejl og finder ofte ud af at det er tryggest at gøre mindst muligt, i hvert fald så længe ejeren ikke beder den om at gøre noget. Mange foretrækker faktisk at deres hund skal være sådan som en instinktløs sofapudelignende organisme uden et gran af egenvilje. Men hvis man skal bruge hunden til aktiviteter som kræver større selvstændighed fra hundens side (f.eks. jagt, brugs-, redningsarbejde osv.), vil dette være en stor ulempe. hyrdehunderacer som schæfer, belgier, border collie o. lign. ud til at være lettere at dressere med aversiv kontrol end andre racer. Disse hunde svarer ofte på en korrektion med at blive endog mere intensive i sin kontakt med føreren (nogle ejere tolker dette som at de kan lide at blive korrigeret, mens hundene egentlig arbejder livet af sig for at dæmpe føreren ned). Racer som riesenschnauzer, retrievere o. lign vil ofte bare blive sure, passive eller melde sig ud når de bliver behandlet hårdt (hvorfor skal jeg være sammen med dig når du behandler mig sådan? ). En anden ting er at det er vanskeligt at være præcis når du træner med aversiv kontrol. Hunden kan finde ud af andre måder at slippe uden om ubehaget på end at gøre akkurat det du ønskede, og så må du også korrigere for dette indtil hunden finder ud af at den kun kan slippe for ubehaget ved at gøre præcis hvad du ønsker. Meget brug af aversiver (ubehag) i træningen kan også føre til stress og efterhånden sygdom hos hunden. Hunden har det slet og ret ikke godt. Jo stærkere ubehag man benytter, jo værre kan bivirkningerne være. Det er ikke umuligt at mange hunde som døjer med meget diffuse sygdomme, allergier, immunforsvar osv., burde få gjort noget ved sin ejer i stedet for at gå på medicin. Det bliver som at være konstant på kontoret med et dumt svin som chef. Sådan noget kommer der som bekendt sygefravær ud af! Nogle hunde ser ud til at tåle hårde metoder bedre end andre før de melder sig ud og bliver passive. Mange hundeførere bruger derfor flere forsøg, før de finder en hund der passer (er hårdfør nok) til denne type træning. Generelt set ser 25 Når et dyr bliver udsat for smerte og ubehag sker der også noget andet som man skal være meget opmærksom på. I hjernen har vi (både dyr og mennesker) et center for belønning og et center for straf. Når vi oplever noget behageligt bliver belønningscenteret stimuleret og frigør signalstoffer som gør at vi føler os glade og tilfredse. Når vi oplever ubehag, f.eks. når chefen skælder os ud eller vi slår os over tommelfingeren med en hammer, bliver vores straffecenter stimuleret. Vi bliver vrede, irriterede og vrantne. Forestil dig en dag hvor alt er gået galt. Bilen vil ikke starte på grund af kulden, og du må kæmpe i et kvarter, før du endelig får den startet. Du kommer for sent på arbejdet, får en overhaling af chefen, og han sætter dig til at lave lorte-arbejdet resten af dagen. Efter arbejdet går du tilbage til bilen for at opdage at du har fået en parkeringsbøde for at have parkeret en halv meter på den forkerte side af stregen. På vej hjem er der kø næsten hele vejen, og du er ikke i specielt godt humør, da du endelig træder ind over dørtrinnet og så begynder ægtefællen at brokke sig over at du glemte at køre inden om supermarkedet. Da knækker fil-

26 men for dig, og du råber tilbage så køteren og ungerne springer ad gårde og gemmer sig. Tror du at du havde taget det lige så ilde op hvis du netop havde fået et løntillæg og i øvrigt var i strålende humør den dag? Sandsynligvis havde du bare smilet og sagt venligt at du kunne køre tilbage til supermarkedet med det samme. Du har sikkert oplevet lignende situationer selv. Når vi er i dårligt humør, skal der utrolig lidt til at vi bliver aldeles vrede og lader det gå ud over andre. Der er en rent fysiologisk forklaring på dette fænomen. Når straffecenteret stimuleres sker der en af to ting: 1) Vi bliver vrede, eller 2) vi bliver bange. Når man overfører dette til hundetræning, forklarer det pludselig vældig meget. Mange hunde er vrede på andre hunde. Ofte lægges grundlaget for dette i unghundetiden når særligt hanhundene gerne vil hen og hilse på alle andre hunde. Vældigt ofte får hundene skældud og ryk i halsbåndet i sådanne situationer. Efterhånden lærer hunden at forbinde synet af andre hunde med ubehag, og vi får disse ukontrollerede udbrud med gøen og udfald, særligt når hunden er i line. Sammenhængen behøver heller ikke være så direkte. Vi tør komme med følgende påstand: Hunde som trænes med meget brug af ubehag, vil oftere være aggressive og/eller bange end hunde som kun trænes med positiv forstærkning. Der er selvfølgelig mange andre faktorer som spiller ind her (miljøtræning, socialisering med andre hunde og mennesker osv.), men vi ser frem til kontrollerede forsøg som tester denne hypotese. Forestil dig en schæfer (det kunne for så vidt have været en hvilken som helst race) som har været til lydighedstræning 26 af den gamle slags. Hunden har fået serveret skældud og ryk i halsbåndet med jævne mellemrum den sidste halvanden times tid. På vejen hjem møder de en intetanende golden retriever, og schæferen farer frem og giver den stakkels hund en ordentlig omgang. De færreste ejere vil se nogen sammenhæng mellem træningen og denne episode, men sandsynligvis var der en direkte sammenhæng. Schæferens straffecenter var så stimuleret (på godt dansk: schæferen var sur og vranten og havde svært kort lunte) at der var stor sandsynlighed for at noget sådant ville ske. Straf er forstærkende for strafferen Den farligste bivirkning ved at bruge ubehag i træningen er imidlertid en bivirkning der rammer dig selv. At straffe virker forstærkende på den som straffer. Det vil sige at hver gang du skælder ud, rykker i linen eller bruger andre former for ubehag mod hunden, øges sandsynligheden for at du også vil gøre dette i fremtiden. Næh, det kan ikke passe, tænker du. Jo det gør det. Forestil dig at du er ude at gå tur med hunden og at den trækker i linen. Det er irriterende, og du rykker i linen. Når du rykker i linen stopper hunden med at trække i nogle sekunder dit ubehag forsvinder. Din egen rykke-i-lineadfærd bliver med andre ord negativt forstærket, altså øges sandsynligheden for at du vil rykke i linen også næste gang hunden begynder at trække. Tænk dig nu at du træner hunden til at blive liggende, men det går ikke særlig godt. Du mærker at du bliver mere og mere frustreret og til sidst springer du i luften og tager ordentlig fat i hunden og presser den ned i jorden. Idet du går løs på hunden får du en masse frustration ud

27 det føles super godt her og nu, ikke sandt? Du har nu opnået to ting. Du har udsat hunden for alle de bivirkninger vi netop har nævnt, og i tillæg er chancen for at du vil optræde på samme måde næste gang du havner i en lignende situation øget. Det er vigtigt at være klar over dette fænomen, for vi kan garantere dig at hvis du tidligere har trænet hund med negativ forstærkning, vil du i starten have store omstillingsproblemer når du skal begynde med klikkertræning. Du vil opleve situationer hvor det slet og ret gør fysisk ondt at du ikke må korrigere hunden. Men det går over! Brug af straf er som rygning det er svært vanedannende, men det er muligt at stoppe bare du gør et ærligt forsøg. Efterhånden vil du opleve at du får kontrol over hunden ved at belønne rigtig adfærd i stedet for at korrigere fejl, akkurat som du opdager hvor godt det er at kunne trække vejret normalt når du står op om morgen efter at have cuttet røgen i nogle uger. Og så bliver det efterhånden lettere og lettere. Ja tak, begge dele? Hvis man under træning benytter sig af både positiv forstærkning og aversiv kontrol, er der en faktor man bør være klar over. Vi kan forstille os en hund som bliver belønnet med både godbidder og andre ting når den er flink, men til dels også kraftige korrektioner når den gør fejl en ikke helt ualmindelig praksis. Når hunde udsættes for meget ubehag under træningen bliver virkningen af belønningen mindre! Hunden kan slet og ret blive så optaget af at undgå ubehag at den ikke arbejder så hårdt for belønningen længere. Dette har sandsynligvis sammenhæng med at det evolutionært set har større overlevelsesværdi at undgå noget truende end at opnå en enkelt fordel. 27 I en medicinsk fagbog kan vi hente følgende udsagn: Det er specielt interessant at stimulering af straffecentret (i hjernen) kan inhibere centrene for belønning og velbehag totalt, noget som demonstrerer at straf og frygt tager overhånd over velbehag og belønning. (Guyton & Hall, 1996). Sagt på en enklere måde: Du kan belønne hunden til du bliver grøn, men det går ikke ind. Hunden arbejder kun for at undgå at blive straffet ikke for belønningen. Effekten af belønning bliver derfor størst hvis du ikke kombinerer med brug af ubehag. Vi ser ofte tydelige eksempler på dette når vi begynder at klikkertræne hunde som tidligere mest er blevet trænet med negativ forstærkning (såkaldte crossoverhunde ). Ofte vil de ikke engang spise godbidder som de får gratis til at begynde med. Man kan næsten se på hundene at det eneste der står i hovedet på dem er jeg må undgå ballade, jeg må undgå ballade, jeg må osv. Men hvis man fortsætter tålmodigt med at klikke små ting hunden gør frivilligt og tilbyde godbidderne (selv om hunden spytter dem ud i starten), så sker der efterhånden noget sjovt. Til sidst tager hunden nemlig godbidden. Og i det hunden synker godbidden, kan man næsten se mønten falde ned i colaautomaten. Wow, jeg kan spise godbidder! Og nu vil hunden efterhånden bliver mere og mere ivrig efter godbidderne. Nogle hunde kan blive så glubske at man næsten skulle tro at de prøver at indhente alle de tabte år uden godbidder. Næste skridt er at hunden begynder at tilbyde stadig mere adfærd frivilligt. Utroligt! Jeg kan gøre ting uden at min ejer kommanderer mig og jeg får godbidder for det! At se forandringen på sådanne hunde er til tider utroligt rø

28 rende. De går fra viljeløse sofapuder til hunde som faktisk lever. Der er også en anden ulempe ved at kombinere brug af belønning og ubehag. En af de største fordele ved at træne 100 % positivt er at du kan fortælle hunden meget effektivt at den gjorde fejl bare ved at holde belønningen tilbage. På denne måde kan du på en vældig fin måde fortælle både hvad den gør rigtigt (=belønning) og hvad den ikke gør rigtigt (=ingen belønning). Hvis man derimod kombinerer brug af belønning og ubehag, er det ikke lige så effektivt at holde belønningen tilbage når hunden gør fejl. For denne hund betyder nemlig både belønning og ingen ubehag at den gjorde tingene rigtigt! Hunden er derfor fortsat ganske tilfreds, for den fik jo i hvert fald ikke noget ubehag. Man mister dermed en helt utvetydig måde at kommunikere med hunden på, og må derfor ofte gå hårdere til værks for at fortælle hunden at den gør fejl (med alle de ulemper det fører med sig). Det er med andre ord værre at stoppe med aversiv kontrol når du først er begyndt. Hvordan skal jeg træne? Dette er et valg du selv må tage. Som hundeejer vil du stadig høre at du må træne på en speciel måde for at få resultater. Det er forkert. Når folk siger at du må gøre tingene på en bestemt måde, er dette bare et udtryk for deres præferen cer. Og måske er denne præference blevet så stærk at han/hun har fået skyklap per på og ikke længere kan se at der findes alternativer. Eller måske ved han/hun slet og ret ikke at der findes alternativer. Så lad dette være sagt nok engang: Du kan træne din til at komme når man kalder, gå pænt i line eller andre ting både med positiv og negativ forstærkning. Hvis folk påstår noget andet ved du bedre 28 efter at have læst dette kapitel. Men før du begynder at tro at det nærmest er ligegyldigt for os hvordan du træner din hund, skal du få vores uforbeholdne mening. Vores drøm er at alle hundeejere lærer at træne effektivt med positiv forstærkning. Ikke bare for hundens skyld, også for ejerens. Tidligere i kapitlet har vi nævnt en del bivirkninger ved at træne med ubehag. Men den måske vigtigste bivirkning har vi gemt til sidst: En vigtig bivirkning ved at bruge ubehag i din træning er at du ødelægger dine kommandoer. Hvis du f.eks. har lært din hund at dække ved hjælp af ubehag, vil kommandoen dæk helt enkelt være en trussel for din hund. Kommandoen betyder læg dig, ellers. Dit indkald vil betyde kom her, ellers. Resultatet er at du får en hund som slet og ret hader at få kommandoer. Jo da, den kommer måske, men den hader det stadig. Ingen kan lide at få trusler Og noget tristere hundehold end dette kan vi simpelthen ikke forestille os. Tænk dig at din bedste ven skal komme når du kalder fordi han er bange for at du skal gøre ubehagelige ting Sammenlign dette med en hund som kommer i fuldt firspring overlykkelig over at du endelig kaldte på den så den fik chancen for at komme ind til dig og få en godbid eller en lille hyggestund. Opsummering Al adfærd styres af enten positiv eller negativ forstærkning. Dette gælder både under træning og i dagliglivet i øvrigt. Hvis vi ønsker at forklare og forstå hundens adfærd, er det derfor nyttigt at kende til begge disse mekanismer. Målsætningen med dette kapitel var at vise at man må træne helt forskelligt alt efter

29 hvilken type forstærkning man ønsker at arbejde med. Når folk kommer med totalt modstridende råd kan forklaringen ofte være at de arbejder med forskellige typer forstærkning. Derfor kan begge faktisk have lige meget ret hver på sin måde. Der er imidlertid ganske lidt tvivl om hvad der er mest effektivt, og hvis hunden fik lov at vælge er der nok endnu mindre tvivl om hvordan den havde foretrukket at lære. Træning med positiv forstærkning kræver en indsats og tålmodighed af ejeren i starten, men resultatet bliver så meget bedre på langt sigt. Det vigtigste er måske bare at være klar over at det er forstærkning som gør at hunden lærer både imponerende lydighedsøvelser og plagsomme unoder. En god start for at effektivisere din træning kan være at tænke igennem og blive bevidst om hvilken type forstærkning du bruger til enhver tid. Næste gang du tager imod et velmenende råd fra en instruktør eller træningskammerat, kan du nu på forhånd analysere om dette råd bygger på positiv forstærkning eller negativ forstærkning. Og for alt i verden lad dig ikke narre hvis den du får råd af pakker det ind i fine ord som lederskab, respekt, sociale krav, ejeren i fokus osv., osv. Nu hvor du har læst dette kapitel ved du nok til at gennemskue denne retorik. Forlang bestandigt at få konkrete råd! Dyrlægesiden. Fredensborg Dyreklinik v/katrine Langvad Helsingørsvej Fredensborg Havreholm Dyreklinik v/ Steen Thorup Hellebjergvej Hornbæk Helsingør Dyreklinik v/ Lennart Svane Kongevejen Helsingør Espergærde Dyreklinik v/ Niels Jacob Jensen Fredensvej Espergærde Nordkystens Dyrehospital v/ Mogens Hansen Fabriksvej Helsingør / Humlebæk Dyreklinik v/ John Leonard Knudsen Torbenvej Humlebæk Dyrlægehuset Arken V/ Else Langkilde Kongevejen Helsingør Niverød Dyreklinik Gitte Nicolet Niverød Kongevej 5 B 2990 Nivå

30 Navne i klubben DCH Helsingørs Bestyrelse: Peter Knudsen Formand peter.knudsen@post.tele.dk Michael Malm Næstf./Kas michael@malm.dk Henrik Kreipke Best.medlem henrik.kreipke@privat.dk Lars Poffler Best.medlem lpoffler@mail.dk Laura Jensen Best.medlem gydevej10b@mail.tele.dk Jeanette Vejlemand Suppl jv1967@mail.dk Trænerudvalg Henrik Kreipke henrik.kreipke@privat.dk Anette Knudsen marco@knudsen.mail.dk Anne-Marie Schmidt ams@mail.dk Elisabeth Engel e.engel@stofanet.dk Tilmelding til kursus/hvalpe/c-introhold Anne-Marie Schmidt ams@mail.dk Tirsdag og torsdag (AL henvendelse ang. kursus-hvalpehold bedes rettet til ovenstående nummer) Henvendelse om øvrige hold Anette Knudsen marco@knudsen.mail.dk Trænere Anette Knudsen marco@knudsen.mail.dk Anne Marie Schmidt ams@mail.dk Elisabeth Engel e.engel@stofanet.dk Ernst Munk Johansen ernst.johansen@tdcadsl.dk Henrik Kreipke henrik.kreipke@privat.dk Ib Pedersen epo.epo@hotmail.com Imre Mihura janeimi@mail.dk Jan Poulsen sp@youseepost.dk Jeanette Bhønix jeamor6@msn.com Kirsten Simonsen ramboe@kabelmail.dk Marianne Lind dkmln@coloplast.com Max Hansen max_hansen@mail.dk Michael Malm michael@malm.dk Per Vebel per@vebel.info Peter Knudsen Peter.knudsen@post.tele.dk Steen Laugesen Hansen slh@life.ku.dk Træneraspirant Maria Dale mariadalewith@hotmail.com 30

31 Konkurrenceudvalg: Peter Knudsen Formand Jeanette Vejlemand Rikke Poffler Dommere: Anette Knudsen Kate Sørensen Kim Klysner Kim Sørensen Michael Malm Peter Knudsen Ungdomskonsulent: Peter Knudsen Konsulent Anette Knudsen Øl/vandforsyning: Christian Bøttcher Oldfrue: Jeannette Bhønix Salg af træningsartikler: Jeannette Bhønix Michael Malm Peter Knudsen Slotsforvalter Vi mangler en... Byggeudvalg Lars Poffler Ernst Munk Johansen Nicklas Rathleff

32 Retur adresse: Midgårdsvej 29, 3000 Helsingør Nordsjællands største dyrehandel med fisk, krybdyr, dyr, fugle. Foder til alle dyrearter samt hunde- og katteartikler. Vi fører alle mærker hundefoder og barf Vi gør det bedste for dig og dine dyr Bedst og billigst 32 Kongevejen 8 Mads Holmsvej 2 Helsingør Tlf: Åbningstider: Man. fred.: 10-18, Lørdag: Første og sidste Søndag: 10-15