Antecedent - A i adfærdens A-B-C

Transkript

1 Læringsteori Antecedent - A i adfærdens A-B-C Adfærd er fantastisk spændende! Og jo mere man lærer om hvordan adfærd fungerer, desto mere interessant bliver det. Men for at kunne beskrive og diskutere forskellige hændelser behøver vi ord for dem. Tanken med denne artikel er at give en gennemgang af hvordan hændelser før en adfærd, såkaldte antecedenter, påvirker adfærd, og samtidig bidrage til en uddybende forståelse af de termer og begreber som anvendes. Hele meningen med adfærd er at interagere med omgivelserne. For at kunne forstå og påvirke adfærd behøver vi altså forstå hvordan adfærd og omgivelser spiller sammen. En god grundstruktur er at tænke A-B-C. A står for Antecedent situation, foranledning, det som hænder i miljøet før adfærden. B står for Behavior selve adfærden, altså det individet gør. Både ydre og indre responser regnes som adfærd, men når det gælder vore hunde, kan vi til hverdag kun iagttage noget som er muligt at observere udefra. C står for Consequence konsekvens, det som sker i miljøet efter adfærden. Denne artikel fokuserer på A: Antecedenter. Antecedent Begrebet antecedent er stadig ganske ukendt blandt hundetrænere. Men det er faktisk rigtig praktisk at have et samlebegreb for det som indtræffer før adfærden, og som på en eller anden måde påvirker adfærden. Ante- betyder før, og direkte oversat betyder antecedent forgængere. Indenfor adfærdsanalysen anvendes ordet antecedent til at betegne de hændelser som indtræffer før en adfærd, og som påvirker adfærden. I en del svenske adfærdsterapibøger oversættes antecedent med situation, og på norsk siger man ofte foranledning. I denne artikel har jeg valgt at beholde det engelske antecedent (men med svensk/ dansk udtale ). Nogle eksempler hvor antecedenter påvirker adfærden, kan være: hunden blinker. sætter sig. tygger en jakkelomme i stykker. Men de her tre eksempler er jo meget forskellige! Forskellige typer antecedenter påvirker adfærden på helt forskellig måde. Eksemplerne ovenfor hører til tre forskellige kategorier: stimulus som automatisk fører til en blinkerespons. som giver information om at adfærden sid netop nu kan betale sig. som øger belønningsværdien på nogle madrester. Lad os gennemgå de tre kategorier mere detaljeret, en ad gangen. Udløsende stimuli Udløsende stimuli hører sammen med respondente responser; fysiologiske reaktioner som er en del af vor medfødte biologi. Det handler om refleksmæssige relationer: En bestemt stimulus (A, antecedenten) udløser automatisk en bestemt respons (B, adfærden). 7

2 Tekst & foto: Eva Bertilsson Dette er et af de fantastiske fænomener som evolutionen har udrustet os levende væsener med; vi kommer til verden forberedte på at svare på specifikke stimuli med specifikke responser, så når individet første gang kommer i kontakt med en sådan stimulus, udløses rette respons med det samme. Pust ind i øjet udløser blinken. Kødsaft på hundens tunge udløser savlen. Smerte (stimulering af smertereceptorer) udløser et helt batteri af responser såsom adrenalinudsondring og øget hjertefrekvens. Og så videre. De stimuli som kroppen på denne måde automatisk reagerer på kaldes for ubetingede stimuli, og den respons som udløses, kaldes ubetinget respons. En respondent respons ser ud som den gør selve responsen ændres ikke i individets levetid. Derimod kan den, efter en læringsproces, blive udløst af nye stimuli. Og sådan læring sker hele tiden! Det er dette som kaldes respondent læring, eller respondent betingning også benævnt pavloviansk eller klassisk betingning. Man kan sige at respondent læring giver en individuel specialtilpasning af de respondente responser kroppen får forhåndsinformation om hvad der er ved at ske, og reagerer direkte uden at vente på den ubetingede stimulus. Pavlovs hunde oplevede for eksempel at et ringesignal hele tiden blev efterfulgt af kødsaft på tungen. Kødsaft på tungen er en ubetinget stimulus som udløser savlen. Ringesignalet har fra begyndelsen slet ingen betydning. Pavlovs hunde oplevede for eksempel at et ringesignal hele tiden blev efterfulgt af kødsaft på tungen. Kødsaft på tungen er en ubetinget stimulus som udløser savlen. Ringesignalet har fra begyndelsen slet ingen betydning. Men efter at hundene har hørt ringesignalet umiddelbart før de fik kødsaft på tungen gang på gang - så begyndte de at savle allerede når de hørte ringesignalet. 8

3 Læringsteori En sådan betinget respons indeholder et greb: ringklokke udløser savlen (ringklokken = betinget stimulus, savlen = betinget respons), også uden kødsaft. Men hvis kødsaften hele tiden udebliver, så vil kroppen efterhånden reagere mindre på ringesignalet, og til sidst kommer der ingen respons (det kaldes respondent udslukning). Udløsende stimuli er altså noget som udløser respondente adfærd. (A) udløser (B). Udløsende stimuli kan være medfødte (ubetingede) eller indlærte (betingede). Den fysiologiske respons den respondente adfærd forbliver den samme. Diskriminative stimuli En helt anden funktion som en antecedent kan have, er at fungere som diskriminativ stimulus. Diskriminative stimuli det vi til hverdag kalder signaler giver information om hvilke konsekvenser som er aktuelle for hvilken adfærd. Den type af adfærd som styres af sine konsekvenser, kaldes for operant adfærd. At en adfærd er operant, indebærer at (B) styres af (C). Operante adfærd og operant læring handler om at individet gennem sin adfærd (B) påvirker sit miljø (C), og at sådanne adfærd som har en gunstig effekt, repeteres og finjusteres. Vi gør det som fungerer! Og at den nuværende adfærd ser ud som den gør, er en direkte følge af hvilke konsekvenser tidligere adfærd har haft. Operante adfærd er fleksible og foranderlige; der findes ikke nogen stimulus som automatisk udløser adfærden. Men antecedenter spiller alligevel en vigtig rolle: Sådan som verden er indrettet, vil forskellige adfærd føre til forskellige konsekvenser i forskellige situationer. Så for at individet skal kunne tilpasse sig til det omgivende miljø så godt som muligt, er det vigtigt ikke bare at kunne justere hvad man gør, men også hvornår man gør det. Og for at vide hvornår adfærden kan betale sig, må man finde ud af hvilke ledetråde som findes i miljøet. Det er disse ledetråde som kaldes for diskriminative stimuli (SD, udtales es-de ). Diskriminative stimuli giver altså information om relationen adfærdkonsekvens: Efter SD betaler adfærden sig, uden SD betaler den sig ikke. Dette gør at adfærden bliver mere sandsynlig efter SD, og mindre sandsynlig uden SD. Signalet fungerer som grønt lys for adfærden. Stimuli som modsat angiver at forstærkere ikke er tilgængelige efter en bestemt adfærd, kaldes delta-stimuli (S, udtales es-delta ). Et eksempel kan være at det fungerer, dvs. for hunden fører til ønskeligt resultat, at sætte sig når far har sagt sid (SD). Hvis han taler i mobiltelefon, er det derimod meningsløst at sætte sig (mobiltelefonsnak fungerer som S til adfærden sid). Flere SD-eksempler Eksakt hvad der i situationen får funktion som diskriminativ stimuli, kan vi faktisk ikke vide i forvejen vi må spørge hunden ved at 9

4 Tekst & foto: Eva Bertilsson Sådan som verden er indrettet, vil forskellige adfærd føre til forskellige konsekvenser i forskellige situationer se på dens adfærd! Der findes et berømt eksperiment hvor man trænede nogle duer til at prikke på en grøn trekant. Prik på grøn trekant betalte sig, prik på rød firkant betalte sig ikke. Snart prikkede duerne selvfølgelig kun på den grønne trekant. Men hvad var det egentlig som var SD var det farven eller formen? Når man spurgte duerne ved at lade dem vælge mellem grøn firkant og grøn trekant, og derefter mellem rød firkant og rød trekant, så viste det sig at forskellige duer havde fokuseret på forskellige aspekter. Visse duer valgte ud fra farven grøn var blevet SD for deres prikken. Men andre af duerne så bort fra farven, og valgte i stedet ud fra form for dem var trekant blevet SD for prikkende adfærd. I træningssammenhæng taler vi ofte om stimuluskontrol: At hunden gør adfærden på signal, kun på signal, ikke gør noget andet på det signal, og ikke gør adfærden på noget andet signal. Med andre ord, at vort signal fungerer som SD for netop den adfærd vi havde tænkt os. Men egentlig er al operant adfærd under stimuluskontrol hele tiden! Tidligere indlærte SD og S påvirker konstant hundens adfærd. Lad os for eksempel sige at hunden lægger sig når du siger sid. Så kan vi regne med at der findes andre signaler i situationen som fungerer som SD til at lægge sig. Måske er der også signaler som fungerer som S til at sætte sig, altså signaler i vis nærvær sid tidligere ikke er blevet forstærket. Sammenfatningsvis fører en bestemt diskriminativ stimulus til en bestemt adfærd på grund af at der er en forstærkningshistorik: SDn fungerer som ledetråd til at adfærden vil betale sig. (A) fører til (B) fordi relationen (B-C) er stærk i nærvær af (A). Motivationelle hændelser Den sidste kategori af antecedenter i denne artikel er de som kaldes motivationelle hændelser eller motivationelle operationer (MO). Motivationelle hændelser er noget som påvirker værdien på en bestemt konsekvens (C), og derigennem påvirker sandsynligheden for at en bestemt adfærd (B) vil opstå. Eksempel: Lang tid uden at drikke noget er en motivationel hændelse som hæver værdien af vand. At spise noget salt hæver også værdien af vand. Individet er da mere tilbøjelig end ellers til at gøre noget som giver adgang til vand med andre ord bliver vand en mere potent forstærker. At netop have drukket store mængder vand, er derimod en MO som sænker værdien på vand som forstærker. At opholde sig længe under vand er en MO som hæver værdien af luft hvis man er et pattedyr, men har ingen sådan effekt hvis man er en fisk. Alle former for aversiv stimulering hæver værdien af en tilværelse uden sådan ubehag. Det er det som gør at negativ forstærkning fungerer: Ubehag, eller trussel om ubehag, fungerer som MO. Gennem konceptet motivationelle hændelser, MO, får vi greb om de miljøvariabler som styrer det vi i hverdagssprog kalder motivation og behov. Motivation og behov er brugbare ord til hverdag men de hjælper os desværre ikke så meget når det drejer sig om at identificere de hændelser i verden som påvirker adfærd. Men hvis man ser nærmere på hvad vi mener med motivation og behov, så handler det ofte om hvilken værdi en bestemt foreteelse har som forstærker. Det som motiverer os, noget vi har behov for det er noget som har en forstærkningsværdi. 10

5 Læringsteori Ordliste A = antecedent, indtræffer før adfærden. B = behavior, det individet gør, både ydre og indre responser. C = consequens, indtræffer efter adfærden. Udløsende stimulus = stimulus som udløser respondent adfærd. Kan være ubetinget (medfødt) eller betinget (indlært). Respondent adfærd = Fysiologisk reaktion som er en del av den medfødte biologien. Indtræffer efter udløsende stimulus. Motivationelle hændelser har to effekter: Dels ændrer de værdien på en konsekvens, og dels ændrer de sandsynligheden for adfærd som plejer at føre til den konsekvens. Lang tid uden mad gør mad mere effektiv som forstærker, og sandsynligheden for at hunden vil gøre forskellige ting som kan tænkes at føre til at den får fat på mad (gnave huller i jakkelommer, køre hele tricksrepertoiret, stikke over til naboen ), er selvfølgelig større hvis det er længe siden hunden sidst fik mad. I hundetræningen kan vi benytte os af motivationelle hændelser dels til at hæve værdien på de forstærkere vi har tænkt os at anvende i træningen, og dels for at sænke værdien af potentielle konkurrerende forstærkere. At have specielle godbidder eller legetøj som kun bruges engang i mellem, kan være en måde at hæve deres værdi som forstærkere. At lade hunden blive i bilen en lille stund og indsnuse dufte og andre indtryk før man tager den ud, kan være en måde at mindske deres værdi som forstærkere, og dermed gøre det lettere for hunden at være koncentreret under træningen. Og så videre. Noter at det ikke er selve forstærkeren som forandres af motivationella hændelser men dens værdi; hvor effektiv den er som forstærker. Og eftersom operant adfærd styres af forstærkere, så er det selvfølgelig meget værdifuldt at kunne påvirke forstærkernes værdi og på den måde indirekte påvirke adfærden. Afsluttende ord Forskellige antecedenter - A i adfærdens A- B-C påvirker adfærd på meget forskellig måde. Fællesnævneren er at de indtræffer før adfærden. De kategorier som er blevet præsenteret i denne artikel udløsende stimuli, diskriminativa stimuli, og motivationelle hændelser er dem jeg selv oplever at jeg har mest gavn af at forstå. Der findes meget mere at hente, både på bredden og i dybden for den som er interesseret. Respondent betingning = indlæringen af en ny udløsende stimulus. Kaldes også pavloviansk eller klassisk betingning. Diskriminativ stimulus (SD)= Signal som angiver at forstærker er tilgængelige for en vis adfærd (angiver at B fører til C) Delta-stimulus (S ) = Signal som angiver at forstærker IKKE er tilgængelig for en vis adfærd (angiver at B ikke fører til C). Forstærker = Konsekvens af operant adfærd som øger sandsynligheden for at adfærden gentages. Operant adfærd = Adfærd som styres af sine konsekvenser. Operant adfærd påvirker miljøet og denne effekt påvirker så den fremtidige adfærd. Motivationelle hændelser (MO) = Hændelse som påvirker forstærkningsværdien hos en vis konsekvens. 11

6 Atdferd og Spesialsøk innlæring Hvordan har Eva lært så meget om hundetræning på så kort tid? Jeg var sikker på att den hund ville blive alt for meget for hende købte eva ikke sin første hund for kun to år siden? hunden ser vældig glad og ivrig ud hvad bruger hun egentlig den klikker til? hvor var det du sagde hun havde været på kursus? Hos Canis Hundeskole lærer du ikke bare positive og effektive træningsmetoder du lærer også at forstå principperne bag metoderne så du kan løse fremtidige træningsudfordringer på egen hånd efter kurset. Canis Hundeskole findes i 30 byer i Danmark, Norge og Sverige. Se komplet kursusoversigt og tilmeld dig de mest fristende kurser her: Hos Canis Hundeskole kan du vælge imellem mange forskellige kurser Tjek kursusplanen i dag! 47