En mer nats drøm. kær som

Transkript

1 Shakespeare S kær som En sommer mer nats drøm Arbejdsbog Ved Ole Dan Larsen

2 Det lykkes Kvæde at blive færdig med rollefordelingen på trods af Skyttels afbrydelser. De aftaler at mødes til prøve i skoven. Håndværkernes spil (Det kgl. Teater, 1957) 24

3 1. AKT 2. SCENE DE ANDRE Ja, du ville brøle så skrækkelig godt, så hertuginden og alle damerne ville skrige. Og så ville vi allesammen blive hængt og slået ihjel! De ville hænge os alle sammen, hver evige mors sjæl. Jeg kan love jer for, kære venner, at hvis I virkelig skræmmer damerne helt fra den, så er de nok nødsagen til at hænge os. Men jeg skal modellere min stemme, så jeg brøler så blidt som en turteldue. Jeg skal brøle som en nattergal. Du kan ikke spille andre end Pyramus, for Pyramus er en nydelig mand. Så pæn en mand, som man kan se for sine øjne. En rigtig elskværdig og nobel herre. Nåh, på den måde. Det er derfor, du helt afgjort skal spille Pyramus! Det skal jeg nok tage mig af. Mine herrer, her er jeres roller, og jeg vil antrængende tigge, bede og bønfalde jer om at lære dem udenad til i morgen aften. Så mødes vi i slotsskoven og holder prøve i måneskinnet. I mellemtiden laver jeg en reskivit... øh... en liste over, hvad vi skal bruge til stykket. Og tag så lige at huske og komme! Os kan du bare regne med! Vi skal øve og øve til stykket er helt defekt. Halvt begyndt er godt fuldendt. - Good bye! Vi mødes ved hertugens eg! Det er et ord! En for alle og alle som én! 25

4 Puk og Ærteblomst mødes, og Puk fortæller om konflikten mellem alfekongen Oberon og alfedronningen Titania Alfeverdenen (A) [parvis] Endnu en verden indføres i stykket. Hvad er det for en verden, som Ærteblomst beskriver i sin første replik? Universelle problemer [parvis] Sammenlign alfeverdenen med de forskellige verdener fra første akt. Har de noget til fælles? Problemer med kærlighed eller dominans? Alfeverdenen (B) [parvis] Spil mødet mellem Ærteblomst og Puk. Prøv at finde kropssprog og bevægelser, som beskriver alfeverdenen. Hvordan er alferne i forhold til håndværkerne og hoffet i Athen? Hvad øjet ser? [i grupper på fire] Ærteblomsts og Puks replikker giver publikum en ide, om hvad der sker i alfeverdenen. Skal publikum have hjælp til at se alfeverdenen? Det er trods alt i skoven om natten. Vil I gøre som håndværkerne: Skære det ud i pap? Eller vil I overlade det til Shakespeares ord? Pas på sproget [i grupper på fire] Hvordan er sproget på disse sider? Ligner det hoffets? De unge elskendes? Eller håndværkernes? Hvorfor er det mon udformet netop på denne måde? Hvad ser jeg her? [i grupper på fire] Problemet med at fremstille alfeverdenen på scenen er blevet løst på mange forskellige måder (se f.eks. side 36, 62, 64 og 92). Lav jeres egen alfeverden og kostumer. I kunne måske eksperimentere med lys og skygge. Eller måske endda med dukker? 28

5 1. AKT 2. SCENE 2. AKT 1. SCENE I Athenerskoven om aftenen (Puk og Ærteblomst kommer ind) ÆRTEBLOMST Halløj du alf, hvorhen så hastigt? Over dale og bakker, gennem skov, gennem hæk. Over heder og marker, gennem ild, gennem bæk. Overalt er jeg på fode rappere end månens klode. Hekseringe skal jeg vande i vor alfedronnings lande. Og duggens klare dråber skal jeg finde. Dem skal som perler jeg på blomster binde. Men nu, du lømmelalf, farvel igen. Min dronning nærmer sig, på vej herhen. I aften fester kongen netop her. Lad ikke dronningen ham komme nær, for Oberon er rasende og gal. Hun gemmer på en ungersvend, hun stjal. En dejlig dreng af indisk kongeslægt hun skjuler i sin sikre varetægt. Men kongen er jaloux. Det er hans agt, at drengen skal med ham på kongejagt. Hver gang de mødes nu, på eng, i krat, ved kilden klar, i stjerneskær ved nat, så skændes de, så alferne af skræk forlader dem og løber hurtigt væk. 29

6 Puk leger lygtemand med Lysander og Demetrius. 1 Skærsommernatsmareridt [i grupper på fire] Der er mange mareridtsagtige ting i dette stykke: f. eks. at blive forvandlet til et æsel eller Hermias mareridt om slangen. Mal, tegn eller skriv om en drøm, I kan huske. Fortæl om den til de andre, og prøv om I kan analysere den. Betyder drømme over-hovedet noget? Skriget af Edvard Munch, Parodisten? [i grupper på fem] Prøv om Puk kan imitere Lysanders stemme godt nok til at narre Demetrius - og lidt efter omvendt. Er det i det hele taget nødvendigt at lave stemmen om? Sovesalen [i grupper på fem] Puk fører de unge og får dem til at falde i søvn placeret sådan, at når de vågner, er de parret sammen på den rigtige måde. Prøv at spille scenen igennem og find ud af, hvordan det rent praktisk kan gøres. At sove - måske drømme? [i grupper på fire] De unge elskende falder udmattede i søvn. Vælg roller og nedskriv jeres persons tanker og følelser idet I falder i søvn. Eller nedskriv jeres drømme. Fortæl dem til hinanden. 86

7 3. AKT 2. SCENE LYSANDER Jeg kommer med det samme. Følg mig hen til engen her. (Lysander ud) DEMETRIUS (ind) Lysander, tal igen. Du bangebuks, kujon, hvor er du gemt? DEMETRIUS Du er jo selv kujon. Mon du har glemt, at du er efter mig. Kom an din ånd. Dig kan jeg klare med den ene hånd i lommen. Sig mig, hvor du gemmer dig. Følg blot min stemme, det er denne vej. (Puk og Demetrius ud. Lysander ind) LYSANDER Den kryster løber hele tiden sin vej, og han er meget hurtigere end jeg. Nu kan jeg ikke mere. Når det bliver lyst, så kan jeg se ham, tvinge ham til dyst. (Lysander sover. Demetrius og Puk ind) DEMETRIUS DEMETRIUS Ho, ho, ho, kujon! Hvor bliver du af? Vent, hvis du tør. Lad være at stikke af. Stå stille. Du tør ikke møde mig. Hvor er du nu? Kom her, for her er jeg. Næ tak. Det her, det skal du få betalt din bangebuks. Nu er jeg halvvejs kvalt af træthed. Jeg må lægge mig lidt ned. Ved dagslys skal jeg give dig ren besked. 87

8 Shakespeares sprog Lav nogle plancher som fortæller, hvad I synes er nogle af de vigtigste træk ved Shakespeares sprog. Brug f. eks. Pas på sproget -øvelserne, men prøv også at se på kendte citater fra stykket jeres egne forsøg på at skrive som Shakespeare tegn nogle af de billeder, som Shakespeares ord beskriver, ved siden af teksten eksempler på ordspil og humor. Hvordan taler de forskellige persongrupper (hoffet, de elskende, alferne og håndværkerne)? Taler de altid på samme måde (f.eks. verseform)? Hvis ikke de gør, hvad kan grunden så være? Prøv selv at skrive nogle replikker på blankvers, rimvers og prosa til nogle af personerne. Kan I føle, hvordan personer og sprog passer sammen? Håndværkernes skuespil er en parodi på dårlige skuespil på Shakespeares tid. Prøv at skrive jeres egen parodi på en scene fra En Skærsommernatsdrøm. At skrive er at danne billeder med ord. At spille teater er at danne billeder på scenen. Lav plancher af det I synes er væsentlige billeder i stykket. Brug fotos eller tegninger til spille-billederne og skriv ord-billederne ved siden af. Stykket er fuldt af referencer til guder, mytiske personer som f.eks. Titania, Puk og Theseus, og fortællinger fra anden litteratur som f.eks. Pyramus og Thisbe. Betyder det, at stykket bare er en myte og drøm baseret på andre myter og drømme? Der er nogen, der mener, at jo mere realistisk litteraturen er, jo bedre er den. Andre mener, at myterne og fortællingerne i stykket hjælper med til at fremhæve betydningen af fantasien i vores liv. Prøv at sammenligne En Skærsommernatsdrøm med anden litteratur I kender. I en oversættelse til dansk er ordene selvfølgelig ikke længere Shakespeares egne. Selv om oversætteren prøver at gendigte ånd og mening, vil der være forskelle på grund af kulturelle og sproglige forskelligheder. Den, der vil oversætte P. Sørensen Fugholm til et andet sprog, får også sin sag for! 134

9 Ideer i - om - og fra stykket Ud over at søge efter mønstre i stykket kan I søge efter temaer. Et eksempel er fantasi : Evnen til at forestille sig noget eller til at ændre noget, man ser eller hører; særligt hvis man er forelsket. Fantasi er også det, der skaber publikums opfattelse af, hvad der sker. Der er andre interessante temaer i stykket. En er baseret på de mange fester, hvor elskende og andre måtte gøre ting, som normalt var forbudte (som at blive i skoven hele natten - parvis). Festerne var (som vore dages ferier) en måde at slippe væk fra dagligdagens trummerum. Bagefter syntes hverdagen lettere for den enkelte og for samfundet - lød teorien i hvert fald. Et andet tema kunne være, at alferne repræsenterer naturkræfterne (både i verden og i personernes følelser) i modsætning til love og fornuft. Brug jeres arbejde omkring mønstre i stykket til at lave jeres egne teorier eller ideer. Problemet med teorier er, at de besvarer nogle spørgsmål, men ikke dem alle sammen. For eksempel kritiserer Theseus fantasien i starten af 5. akt, men der bliver også gjort grin med håndværkernes mangel på fantasi. Puk synes Menneskene er da skøre!, men Oberon og Titania (og Puk) opfører sig ikke en gang selv fornuftigt hele tiden. Når man arbejder med stykket, kan man plukke det fra hinanden og prøve at finde frem til personernes bagved liggende ideer og tanker. Om det, vi har fundet, er rigtigt, er der selvfølgelig ingen, der ved. Det stammer jo fra personer, der er syner, skygger, produkter af Shakespeares og vores egen fantasi. Men bare det at arbejde med ideerne og tankerne kan hjælpe til at se på stykket fra nye synsvinkler. Det, der i den sidste ende betyder mest, er oplevelsen af at være med i opførelsen - eller med som publikum. At være i direkte kontakt med Shakespeare selv 400 år efter, at han prentede de replikker, som stadig lever, og som stadig får os til at tænke over menneskehedens handlinger og drømme. 135