15.s.e.trin. Matt. 6, Pengene eller livet

Transkript

1 15.s.e.trin. Matt. 6, Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Og her skal vi huske på, at Mammon betyder penge, rigdom, alt det vi ejer. I kan ikke både tjene Gud og Mammon, siger Jesus. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv Derfor! Hele Jesu prædiken til os om ubekymrethed holder han på baggrund af vores forhold til pengene. Der er altså en sammenhæng her vi ikke må overse. Vores evne til at leve mindre bekymret den evne den hænger tæt sammen med vores forhold til vores penge. Både dem vi har og dem vi ikke har men så brændende ønsker os. Læg mærke til det lille Derfor. Det forbinder vores forhold til penge med vores bekymring.og dermed siger Jesus også mere eller mindre direkte til os, at det er vores forhold til mammon vi skal gribe fat i, hvis vi for alvor skal ha noget gjort ved vore bekymringer. Penge betyder ikke kun penge, kontanter og bankkontoens størrelse. At dyrke mammon frem for Gud handler dybest set om at investere al sin lykke i denne verden. At dyrke lykken helt og holdent for dette liv. Den lykke forsøger vi jo i høj grad at skaffe os ved hjælp af penge. Men uanset om vi har penge til at skaffe os meget eller lidt lykke, så drages vi alle sammen meget stærkt mod det ene: at rette alle vores forventninger og forhåbninger mod dette liv. Det er mammon-dyrkelsens

2 stærkeste energi. Og den er vi alle ramt af, uanset mængden af penge. Og bekymringerne for, om vi bliver lykkelige, står i kø: Mon mine børn vil lykkes, vil de blive glade og lykkelige, vil de klare sig i skolen, vil de få et godt job, få en god ægtefælle, holde sig fri af alvorlige sygdomme, få et godt og langt liv, vil jeg selv klare mig nogenlunde fri af de værste sygdomme, hvad med mit ægteskab osv osv. Jeg kunne forlænge antallet af bekymringer uendeligt. De melder sig hver dag, fra morgenstunden. Hvad handler de alle sammen om? Jo, de handler om at vi er evighedsvæsener, børn fra det tabte Paradis, som forsøger at skaffe os et paradis i dette liv så længe det varer. Og vi er så bekymrede. For den, der vil have paradis i dette liv, bliver for alvor bekymret. For der er meget, der kan gå galt. Alt kan gå galt. På et sekund, på en dag, på få uger, kan dette livs møjsommeligt opsparede lykke rives fra os. Vi ved det. Og det bekymrer os. I kan ikke lægge en dag til jeres liv ved at bekymre jer I kan noget andet. I kan søge Guds rige og hans retfærdighed først. For dette livs retfærdighed bliver det så som så med. Det ved I, siger Jesus. Det har I prøvet. At blive ramt af den uretfærdigste lidelse og modgang, som ingen kan give nogen fornuftig forklaring på. Søg derfor retfærdigheden et andet sted i Guds evige rige. Jo mere du gør det, desto slappere bliver bekymringens tag om dig. Det er ingen let opskrift, Jesus giver os. Det er en livslang øvelse, han sætter os på. Men der er en meget stor belønning for

3 enden af den: Guds rige og hans retfærdighed og stadig mere bekymringsfrihed i dette liv. Men hvordan ser et ubekymret menneske egentlig ud hvis vi skulle beskrive et sådant menneske? Ja, det ville vel være et menneske, der oser af overskud. Et menneske, der hviler i sig selv er i harmoni med sig selv, sin familie, sit arbejde. En der har styr på tilværelsens mange udfordringer. Sådan ville vi nok beskrive et bekymringsløst menneske. Men det er bare ikke sådan Jesus og bibelen beskriver det bekymringsløse menneske. Jesus ved nemlig, at bekymringer som oftest har nogle knager de hænger på i vores liv. Hedder knagen penge, ja, så søger vi at udrydde denne knage ved at skaffe os flere penge. Og så tror vi, at den bekymring er aflivet. Men det er den jo bare ikke. Nu antager den bare en ny form. Heder knagen: jeg mangler en kæreste eller et menneske, jeg kan være fortrolig med, så tror vi, at bare vi får en kæreste eller finder en fortrolig ven, så er den bekymring aflivet. Det er den bare ikke. Nu antager den bare en ny form. Vi tror, at bare de knager, bekymringerne hænger på forsvinder, så forsvinder bekymringerne også. Det gør de bare ikke. Jesus tegner et andet billede af det ubekymrede menneske. Han bruger det overraskende billede af blomsten og fuglen. De oser ikke ligefrem af overskud. De er ikke usårlige men faktisk meget sårbare. Men de har noget andet. De har en stor tillid til at deres Skaber vil sørge for dem. I stedet for at gå på jagt efter de knager,

4 bekymringerne hænger på og så udrydde disse knager, så gør de noget andet: de stoler på, at når Gud bekymrer sig om mig, så behøver jeg ikke bekymre mig. Lad os en gang prøve at beskrive bekymringen. Hvad består den egentlig i? Hvad er dens inderste kerne? Jo, bekymring, det er at nære mistillid til fremtiden. Jeg tør ikke rigtig tro på, at fremtiden vil mig det godt. Bekymring er det mentale beredskab over for fremtiden den usikre fremtid. Bekymring er at fremtiden tager nutiden til gidsel. Og det betyder, at jeg bliver fraværende i nuet. Jeg lever ikke rigtig i nuet er fremmed for at være til stede i mit liv lige nu. Jeg tænker på hvad, der gik galt i går sagde jeg det ikke nok! Og samtidig tænker jeg så meget på dagen i morgen, at dagen i dag glider mig af hænde. Jeg bliver fraværende i mit eget liv. Bekymringerne er svære at lægge fra os uhyggelig svære. Faktisk umuligt. Vi kan ikke sige til os selv: nu vil jeg ikke bekymre mig mere. Bekymringer er lidt som affald. Man kan ikke bare smide ens affald, hvor man vil. Så forfølger affaldet os i form af dårlig samvittighed. Nej, affald må afleveres de steder, hvor affald skal afleveres nemlig i en skraldespand. Og bekymringernes skraldespand den hedder i Guds hånd. På ham må vi tørre alle vore bekymringer af. Som en reklame på en skraldevogn lyder: vi tar skraldet. Sådan vil Gud også tage skraldet vort livs affaldsprodukter bekymringerne. Og her er der virkelig tale om farligt affald, som skal deponeres det rigtige sted. Det nytter ikke at dumpe bekymringernes giftige affald

5 hvilket som helst sted. Så forgifter de bare vores sind endnu mere. Først når bekymringerne deponeres hos Gud, er de ikke farlige for os mere. Ja, det er jo meget let at sige, Mogens tænker du så måske. Jeg ved godt, jeg må lægge mine bekymringer i Guds hånd. Men det er bare så svært. Det virker ligesom ikke rigtig. Jeg synes heller ikke det er let. Men ikke desto mindre tror jeg, det kan lade sig gøre når nu Jesus siger det. Lad mig give et billede. En familie var flyttet til et nyt kvarter i byen, og den 9 årige pige skulle begynde om mandagen i den nye skole. Det ved vi vist godt, hvordan det kan føles. Klokken ringer ud man følger med flokken ud i skolegården men hvad skal man egentlig gøre af sig selv? Skal jeg gemme mig på toilettet? Eller skal jeg vove at spørge, om jeg må være med i legen? Nu var det sådan, at familien boede på 4. sal i boligblokken lige ved siden af skolen. Og pigens mor kunne faktisk stå i lejligheden at holde øje med sin datter i skolegården. Og det havde de aftalt, at moderen gjorde. Pigen kunne ikke se sin mor stå i vinduet i lejligheden, men hun vidste, at når klokken ringede ud, så ville moren stå der og holde øje med hende. Og det gav faktisk den pige det overskud og den selvtillid, der skulle til, for at hun turde blande sig med klassekammeraterne. Morens tilstedeværelse satte hende fri. Det er det, Jesus siger til os: Guds øjne hviler på os og han sover aldrig. Og hvis Gud bekymrer sig for mig, så behøver jeg ikke

6 bekymre mig. Gud gør mit bekymringsarbejde for mig. Så jeg slipper for det. Det praktiserede Jesus selv. Det er ikke bare noget, han siger vi skal gøre. Han har selv vist os hvordan. Da han stod foran den mægtige landshøvding Pilatus og undlod at svare denne mægtige mand på hans spørgsmål, så svarede Pilatus lettere irriteret: hør, ved du ikke hvem, det er, du taler til. Jeg har magt til at lade dig henrette såvel som til at lade dig slippe fri. Hvortil Jesus svarede: du har aldeles ingen magt, hvis ikke den var givet dig ovenfra fra min far i himlen. Han har al magt det har du ikke. Bag den vilkårlige politiske og verdslige magt, ser Jesus sin egen himmelske far. Og han ved: det er far, der har magten. At kunne sige sådan det er troens bevægelse fra at være bekymringsfikseret til at blive tillidsbaseret. Vejen ud af bekymringernes kvælertag er ikke at mande sig op. Nej, vejen hedder at aflevere bekymringerne det rigtige sted nemlig hos Gud, og så lade ham gøre bekymringsarbejdet for mig. Gør vi det, så er vi frie til at leve i nuet. Så kan vi for alvor være til stede i vort eget liv og i andres liv. I stedet for at være fraværende. Denne troens bevægelse den er bestemt ikke nem. Men tror du ikke alligevel, at der er en mulighed for at du kan foretage denne bevægelse.? At aflevere dine bekymringer hos Gud og lade ham gøre bekymringsarbejdet for dig? Jeg forestiller mig ikke, at det vil lykkes hver gang. Men jeg tror alligevel jeg vil forsøge mig med det lidt i dag i morgen og måske husker jeg

7 det her Gud har sagt til mig om en hel måned og så vil jeg forsøge mig med det igen. Det er ikke en bevægelse, vi lærer lige på en gang. Men vi får lov til at øve os et helt liv. Og for hver gang j jeg opgiver at drive klapjagt på de knager bekymringerne hænger på i mit liv og i stedet for deponerer bekymringsaffaldet det rette sted hos min far i himlen ja, så slipper bekymringerne lidt efter lidt deres tag i mig. Jesu anvisninger i dag kan synes som en umulig vej at gå. Men prøv dog prøv det dog i stedet for at gi op på forhånd. Tænk på din far i himlen, der ser ned på dig hans rolige og omsorgsfulde blik hviler på dig som moderen holdt øje fra lejligheden med sin datter i skolegården. Og lad os så også tage koblingen mellem mammon og bekymringer alvorligt, sådan som Jesus siger her i vores tekst. I kan ikke både tjene Gud og mammon. Vær DERFOR ikke bekymrede. Er mammon den knage i mit liv, som bekymringerne klamrer sig til, ja, så må jeg have noget gjort ved det. Måske indrette mig lidt mere enkelt lade være med at købe endnu en ting, jeg har i forvejen og på den måde forhindre, at der bliver sendt alt for mange invitationer ud til bekymringen om at hage sig fast i mit liv. Men husk også: det er faktisk ikke det vigtigste vi skal gøre. Det vigtigste - det er at deponere vore bekymringer det rigtige sted og lade vores himmelske far gøre bekymringsarbejdet for os. Og så skal vi prioritere rigtigt: Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift, siger Jesus.

8 Det er et vink med en vognstang om at lade Gud og hans rige få mere plads i vort liv. Og hvad det betyder for dig, det skal jeg ikke kloge mig på. Det kan kun du svare på. Amen