Kravspecifikation. 1. Formål og baggrund. Kriminalforsorgen

Transkript

1 Kriminalforsorgen Kravspecifikation København, den Journalnr.: VRI AVH RIN REN KRA MID SDO HOR JYD (Bedes anført i ansøgningen) Reference Niels Løppenthin vedrørende ambulante misbrugsbehandlingstilbud til hashmisbrugere og misbrugere i substitutionsbehandling blandt indsatte i alle statsfængslerne, Københavns Fængsler og Anstalten ved Herstedvester samt ambulant kokainmisbrugsbehandling i åbne fængsler 1. Formål og baggrund Et grundprincip i kriminalforsorgens politik på narkoområdet er, at indsatte, som er motiverede for og ønsker at gennemgå en behandling for stofmisbrug, og som i øvrigt vurderes egnede hertil, skal tilbydes behandling i det almindelige behandlingssystem jævnfør straffuldbyrdelseslovens 78. Ikke alle indsatte stofmisbrugere kan imidlertid visiteres til behandling uden for fængslerne. Behandlingstilbud overfor indsatte hashmisbrugere, indsatte i substitutionsbehandling og misbrugere af kokain, amfetamin og lignende stoffer skal ses i sammenhæng med indførelsen af behandlingsgaranti for stofmisbrugere i kriminalforsorgen i Der er i udgangspunktet tale om flere forskellige behandlingstilbud, som retter sig mod hver sin målgruppe, men tilbuddene kan også kombineres. Behandlerne bør derfor have kompetencer indenfor flere områder, således at en fleksibel ressourceanvendelse er mulig. Strandgade 100 Telefon E-post [email protected] 1401 København K Telefax Internet

2 - 2 - De her beskrevne behandlingstilbud er kendetegnet ved, at ophold på en egentlig behandlingsafdeling ikke skønnes nødvendigt, eller at det ikke er i overensstemmelse med den indsattes egne ønsker. Behandlingen træder - i det tidsrum, hvor den foregår - i stedet for den beskæftigelsespligt, som indsatte ellers er omfattet af. Hashbehandlingstilbuddet retter sig mod hashmisbrugere, som ønsker at stoppe eller minimere deres misbrug. Det er ikke afgørende, hvor massivt et misbrug, den enkelte har, men ønsket om at få hjælp til at stoppe/minimere er essentielt. Substitutionsbehandlingstilbuddet retter sig mod indsatte i medicinsk behandling, (typisk med subutex eller metadon), som ikke nødvendigvis har et ønske om at blive stoffri, men som er motiverede for at opnå en mere stabil situation, herunder eventuel støtte til at minimere / eliminere et sidemisbrug. Kokainbehandlingstilbuddet retter sig mod indsatte, som alene forbruger kokain, amfetamin eller lignende stoffer samt indsatte som har et blandingsmisbrug, men hvor kokain/amfetamin og lignende præparater med en stimulerende effekt på centralnervesystemet er dominerende. 1.1 Fysiske rammer mv. Projekternes gennemførelse sker i de eksisterende rammer. Det vil sige, at der ikke skal etableres særafdelinger i denne sammenhæng, men at behandlingen finder sted på tværs af fællesskabsafdelinger inden for hvert enkelt fængsel. For så vidt angår hashbehandlingstilbuddet og i et vist omfang tilbuddet til øvrige misbrugere skal der være mulighed for at etablere gruppebehandling. Det fordrer, at fængslerne stiller egnede lokaler til rådighed i det omfang, projektbeskrivelsen lægger op til. Endvidere skal fængslerne stille kontorfaciliteter til rådighed for behandlerne. Der kan eventuelt blive tale om, at et sådant kontorlokale opfylder flere funktioner på en gang for flere medarbejdere / personalegrupper, som må planlægge en fælles benyttelse på forskellige tidspunkter på dagen. (se i øvrigt afsnit 3.2 om IT-udstyr m.v.). 1.2 Fængslets personale Alle fængsler ledes af en inspektør. Nogle fængsler har endvidere en viceinspektør og en juridisk fuldmægtig. Desuden er der som stabsfunktion ansat en behandlingskonsulent og en per-

3 - 3 - sonale- og sikkerhedskonsulent. Afdelingerne er bemandede af fængselsbetjente, som fungerer som kontaktpersoner for de indsatte. Behandlingskonsulenten har det overordnede ansvar for, at behandlingen foregår på en hensigtsmæssig måde samt rammerne for behandlingen. 2. Behandlingen Kriminalforsorgen nedsatte i 2004 et panel med eksterne eksperter, der har til opgave at vurdere alle større programmer, der drives i kriminalforsorgens regi, med henblik på at godkende programmets opbygning og kvalitet en såkaldt akkreditering. Akkrediteringsbedømmelsen sker på baggrund af en ansøgning, der er udarbejdet af de programansvarlige med basis i en række kriterier, som panelet har fastlagt (f.eks. målgruppe for programmet, behandlingsetik, dokumentation og rutiner for kvalitetssikring). Den følgende del af kravspecifikationen, der omhandler behandlingen, er struktureret efter akkrediteringskriterierne Behandlingsmodel Den overordnede strukturering af henholdsvis substitutions-, hash- og kokainbehandlingstilbuddene skal være baseret på viden og erfaring med misbrugsbehandling. Det skal fremgå af ansøgningen, hvilke erfaringer der er med behandling af denne type samt hvilken viden (teori og forskning), der understøtter dette. Det skal overvejes, om der er særlige betingelser, som man på forhånd vurderer skal være til stede, for at behandlingen kan drives i et fængselsmiljø i modsætning til uden for kriminalforsorgens regi Etik Behandling i Kriminalforsorgen opsætter andre etiske overvejelser end behandling udenfor. Grænserne mellem frivillighed og tvang kan være mindre klare, når behandlingen ligger inden for dét, der samtidig er et straffesystem. Behandlerne skal være informerede og reflekterende vedrørende de vilkår, der gælder for behandling i fængsler. Leverandøren skal beskrive, hvilke grundlæggende værdier og antagelser den valgte behandlingstilgang bygger på. Det skal endvidere fremgå af ansøgningen, om der indgår elementer af belønning, straf eller tvang i behandlingen, samt hvordan dette i givet fald håndteres.

4 Målgrupper Hashmisbrugsbehandling Målgruppen for projektet er alle hashmisbrugere, som ønsker at stoppe med hashindtagelse eller mindske forbruget væsentligt. Det er ikke et krav for deltagelse i behandlingen, at man på forhånd har gjort sig klart, om ønsket er helt afholdenhed eller støtte til at indtage mindre. Graden af misbrug er heller ikke afgørende for deltagelse, men ønsket om en positiv forandring skal være til stede. Hvis en indsat ønsker at deltage, men har et misbrug af et eller flere andre stoffer, som er / viser sig at være for belastende at kunne tage hånd om, kan vedkommende nægtes adgang til behandlingen og vejledes om evt. andre behandlingsmuligheder Substitutionsbehandling Målgruppen er brugere af metadon, subutex eller anden substitutionsbehandling. Gruppen er kendetegnet ved ikke at være motiveret til stoffrihed, i hvert fald på kort sigt Kokainbehandling Behandlingstilbuddet bør henvende sig til indsatte, som erkender, at de er /har været i et ukontrollabelt misbrug af kokain, amfetamin og lignende centralstimulerende stoffer, og til indsatte, som er på vej til en afhængighed via lejlighedsvist brug og ikke nødvendigvis ser sig selv som misbrugere endnu. Generelt gælder for alle tre behandlingstilbud, at behandlingen skal kunne rumme misbrugere med anden etnisk/sproglig baggrund end dansk. I fængsler med både mænd og kvinder skal det fremgå, om kvinder og mænd skal være sammen i grupper, eller om der er forhold, som begrunder, at kønnene bør behandles adskilt. Visitationsmetoden skal fremgå af projektbeskrivelsen (jf. afsnit 2.8). Det skal her også fremgå, hvilke kriterier, der afgør at indsatte ikke er egnede til programmet, samt hvordan det sikres, at deltagergruppen har en hensigtsmæssig sammensætning Behandlingsindhold (metode, varighed og struktur) Hashmisbrugsbehandling Behandlingen kan foregå både som gruppebehandling og individuelle samtaler og samtaleforløb vil også kunne anvendes.. Der er fra Kriminalforsorgens side på forhånd ingen krav om omfanget af behandlingen. Der er dog en forventning om en frekvens i forhold til gruppemøder 2-3 gange ugentligt eventuelt suppleret med individuelle samtaler, dog efter nærmere afta-

5 - 5 - le med det pågældende fængsel. De individuelle samtaler vil typisk være støttende / motiverende, men også med en egentlig terapeutisk / behandlende tilgang. Behandlingen omfatter en afdækning af stofmisbrugets omfang og art (eventuelt sidemisbrug), eventuelle psyko-sociale problemer i tilknytning hertil samt støtte til at stoppe/reducere misbruget efter behandlingsmetoder, der er anerkendt af det almindelige behandlingssystem. Behandlingen omfatter endvidere træning i strategier til forebyggelse af tilbagefald. Et forløb i en hashgruppe kan typisk have et omfang af 3 måneder, dog afhængigt af en individuel vurdering for alle deltagere, herunder hensyntagen til den konkrete domslængde samt behov for fortsatte individuelle samtaler. Er der tale om en kort dom, kan et forløb f.eks. omfatte udredning med henblik på udslusning til videre behandling i det almindelige behandlingssystem, mens en længere dom vil give mulighed for et decideret behandlingsforløb på fængslet. Leverandøren skal gøre rede for den metode, der anvendes, og reflektere over metodens egnethed i forhold til målgruppens bredde med hensyn til faktorer som f.eks. køn, etnicitet, religion, alder og sprog. Såfremt metoden er udviklet i et andet land, skal det godtgøres, at metoden er tilpasset danske forhold. Leverandøren skal give en beskrivelse af behandlingens indhold samt bud på kortere og længere forløb. Det skal endvidere fremgå af ansøgningen, hvordan deltagernes motivation løbende opretholdes, samt hvilke tiltag der gøres for at fastholde/støtte deltagere med særlige behov (f.eks. sproglige) eller med særlig risiko for frafald Substitutionsbehandling Behandlingen foregår langt overvejende i form af individuelle samtaleforløb med indsatte i medicinsk behandling. Behandlingen er at sidestille med den ambulante behandling, som foregår i landets misbrugscentre i kommunalt regi. Indsatsen retter sig specifikt imod den relativt store gruppe i fængslerne, som er karakteriseret ved på den ene side at være færdigbehandlede og på den anden side at være præget af sidemisbrug, mangel på sociale kompentencer, lavt selvværd, smalt eller intet netværk udover andre misbrugere m.m. Indsatsen består i at tage hånd om disse problemstillinger hos den indsatte og udvikle redskaber til, at den indsatte bliver i stand til at stabilisere sig i forhold til sidemisbrug eller eventuelt nedsættelse af det lægeordinerede medicinforbrug.

6 - 6 - Der er tale om et supplement til den lægefaglige behandlingsindsats, og indsatsen skal således ydes i et felt imellem helsepersonalet og forsorgspersonalet på fængslerne. Behandlingsindsatsen bør samtænkes med de handleplaner, som personalet i fængslerne udarbejder, og som skal koordineres med kommunerne. Der er ikke noget krav om gruppebehandling, og det er almindeligvis en sjældent anvendt metode i relation til den her skitserede indsats overfor denne målgruppe. Omvendt bør det ikke være udelukket, hvis leverandøren vurderer det som en mulighed. Samtalerne forventes som minimum at finde sted én gang om ugen, og samtalerne planlægges sådan, at det vil være kendt for fængslets personale, således at den indsatte uden besvær kan gå / hentes fra den aktivitet, han / hun er beskæftiget ved. Behandlingen omfatter om nødvendigt en afdækning af misbrugets omfang og art samt eventuelle psyko-sociale problemer i tilknytning hertil. Behandlingen omfatter endvidere træning i strategier til minimering af sidemisbrug i et tæt samarbejde med helsepersonalet. Et samtaleforløb bør ikke have et på forhånd fastsat omfang i det, der er tale om for nogle indsattes vedkommende et livslangt støtteforløb, som således skal planlægges ud fra en individuel vurdering for alle deltagere, herunder hensyntagen til den konkrete domslængde samt behov for fortsat behandlingsforløb i ambulant regi efter løsladelsen. Leverandøren skal gøre rede for den metode, der anvendes, og reflektere over metodens egnethed i forhold til målgruppens bredde med hensyn til faktorer som f.eks. køn, etnicitet, religion og sprog. Såfremt metoden er udviklet i et andet land, skal det godtgøres, at metoden er tilpasset danske forhold. Leverandøren skal give en beskrivelse af behandlingens indhold og forløb. Det er ofte ikke muligt at have et på forhånd fastlagt program, da der i udpræget grad er tale om individuelle hensyn og behov. Programudarbejdelsen skal derfor i højere grad end en egentlig faseopdelt struktureret proces indeholde metodeovervejelser og procedurer for samtalernes afvikling, temaer og opmærksomhedspunkter samt samarbejdet med det øvrige fængselspersonale og eventuelle samarbejdspartnere i det øvrige samfund.

7 - 7 - Det skal endvidere fremgå af ansøgningen, hvordan deltagernes motivation løbende opretholdes, samt hvilke tiltag der gøres for at fastholde/støtte deltagere med særlige behov (f.eks. sproglige) eller med særlig risiko for frafald Kokainmisbrugsbehandling En del indsatte bruger lejlighedsvis kokain eller har udviklet et egentligt misbrug. Misbruget er ofte svært at identificere, da mange bruger kokain sammen med alkohol i forbindelse med byture og fester i weekender, og derfor ikke betragter kokainforbruget som et egentligt misbrug. Kokainmisbrug ses ofte også i sammenhæng med et hashmisbrug, idet hashen bruges beroligende efter en kokainrus, hvor det kan være vanskeligt at bringe kroppen i balance igen og få sovet. Afhængigheden af kokain udvikles hurtigt, og behandling af kokainmisbrug er ikke lettere end andre typer misbrug på trods af dens karakter af feststof og lejlighedsbrug. Behandlingstilgangen til de indsatte kan derimod med fordel være anderledes end ved andre typer misbrug, idet kokainen af mange netop ikke betragtes som problematisk. Kokainbehandlingen bør derfor ofte i den indledende fase have et stærkt element af motivation, ligesom psykoedukation indledningsvis er ganske velegnet. Omfanget af behandlingen og frekvensen af behandlingssessioner er på niveau med hashmisbrugsbehandlingen i det omfang det er muligt at etablere grupper. I situationer, hvor gruppebehandling ikke er mulig, består behandlingen af individuelle samtaler 2-3 gange ugentligt. Leverandøren skal gøre rede for den metode, der anvendes, og reflektere over metodens egnethed i forhold til målgruppens bredde med hensyn til faktorer som f.eks. køn, etnicitet, religion og sprog. Såfremt metoden er udviklet i et andet land, skal det godtgøres, at metoden er tilpasset danske forhold. Leverandøren skal give en beskrivelse af behandlingens indhold samt bud på kortere og længere forløb. Det skal endvidere fremgå af ansøgningen, hvordan deltagernes motivation løbende opretholdes, samt hvilke tiltag der gøres for at fastholde/støtte deltagere med særlige behov (f.eks. sproglige) eller med særlig risiko for frafald.

8 Individuel planlægning Både hash-, kokain- og substitutionsbehandlingen skal indgå som en integreret del af den enkelte indsattes samlede plan for straffuldbyrdelsen og samtidig skal tiden under udslusning og efter afsoning holdes for øje. Leverandøren skal beskrive, om (og i givet fald hvordan) der sker en inddragelse af familie og socialt netværk efter nærmere aftale med det konkrete fængsel, samt i hvilken udstrækning de indsatte introduceres til og får mulighed for at deltage i eventuelle støttegrupper. Leverandøren skal understøtte fængslets samarbejde med eksterne parter kommuner, misbrugscentre, arbejdsformidling mv. for at sikre alle deltagere en helhedsorienteret indsats i behandlingen. Således skal behandlingsindsatsen indgå i arbejdet med de koordinerede handleplaner Dokumentation, kvalitetssikring og evaluering Leverandøren skal i samarbejde med Kriminalforsorgen sikre indsamling af data i Klientsystemets rusmiddelmodul vedrørende: Deltagerinformation ( misbrugsprofil mv.) Forløb og gennemførsel (antal påbegyndte forløb, antal gennemførte forløb, antal afbrudte forløb, årsag til afbrudte forløb, forløbenes længde, samt hvorhen deltagerne kommer efter endt forløb) Leverandøren har ansvaret for, såfremt Direktoratet for Kriminalforsorgen måtte udbede sig det, at indsamle detaljerede oplysninger om behandlingsforløb til brug for direktoratet og institutionens eventuelle evaluering af det aktuelle behandlingstilbud. Leverandøren skal i samarbejde med behandlingskonsulenten etablere kvalitetssikringsrutiner, hvor opgørelser af data drøftes med henblik på vurdering af eventuelle behov for justeringeraf behandlingstilbuddet. Leverandøren har ansvaret for, såfremt Direktoratet for Kriminalforsorgen måtte udbede sig det, at udarbejde ansøgning om akkreditering eller anden kvalitetssikrende proces og inddrage fængslet i et samarbejde herom. Endvidere skal leverandøren i samarbejde med fængslet medvirke til opfølgning og gennemførelse af de forslag og påbud, der måtte blive anbefalet af akkrediteringspanelet. Ved fuld akkreditering offentliggøres ansøgningen om akkreditering og leverandøren skal være indforstået hermed.

9 - 9 - Det forventes, at leverandøren til enhver tid tilpasser overordnede mål og delmål med Kriminalforsorgen, såfremt dette måtte blive aktuelt. Kriminalforsorgen har ejendomsret til de behandlingsplaner, rapporter, statistikker mv., der udarbejdes af leverandøren. 2.7 Behandlingspersonale Til hash-, substitutions- og kokainbehandlingstilbuddene skal der være knyttet fast personale. Leverandøren har det ledelsesmæssige ansvar for behandlerne. Leverandøren skal oplyse, hvor mange ugentlige timer den enkelte behandler skal opholde sig på fængslet. Leverandøren skal oplyse, hvordan der sikres personalemæssig dækning under ferier og sygdom. Endvidere skal det beskrives, hvordan behandlerne fagligt er forankret i leverandøren, således at det sikres, at de har en faglig støtte samt løbende holdes ajour med udviklingen inden for fagområdet. Det skal endvidere oplyses, hvilken uddannelsesmæssig baggrund og anden erfaring de pågældende medarbejdere har/skal have. Leverandøren skal vedlægge CV for eventuelle allerede ansatte medarbejdere eller i tilfælde af, at der skal ansættes nye medarbejdere, en beskrivelse af de kriterier, der vil være afgørende ved udvælgelsen af medarbejderne. Behandlerne skal superviseres. Det skal oplyses, hvordan supervisionen tilrettelægges. Behandlerne skal desuden i relevant omfang deltage i efteruddannelse. Det skal beskrives, hvilke faglige støtte- og sparringsmuligheder behandlerne har (f.eks. med eksterne behandlingsinstitutioner). 2.8 Leverandørens samarbejde med fængslet Visitation til behandlingen foregår i et samarbejde mellem kriminalforsorgen og leverandøren. Procedurer for beslutning om deltagelse i behandling træffes i enighed mellem fængslets personale og leverandørens personale. Behandlerne er berettiget til at afvise en indsat, som ikke findes egnet eller motiveret for behandling. Behandlerne skal udfærdige et skriftligt begrundet afslag på deltagelse i behandlingen, såfremt en indsat ikke findes egnet til behandling.

10 Visitationsproceduren skal indeholde beskrivelse af, hvordan det bedst sikres, at projekterne kan leve op til kravet om behandlingsgaranti for stofmisbrugere i Kriminalforsorgens institutioner, således at indsatte højst skal vente 14 dage fra den dag, vedkommende er blevet erklæret egnet til projektet og frem til, at vedkommende rent faktisk deltager. Leverandøren og fængslerne skal i fællesskab udarbejde en nærmere beskrivelse af de interne samarbejdsprocedurer mellem afdelingens fængselsfunktionærer, socialrådgiver, helsepersonale og ledelse. Leverandøren skal give mulighed for, at fængslets personale kan gennemgå et introduktionskursus, hvor de informeres om behandlingen, og at personalet herefter, f.eks. gennem temadage o.l., fortløbende orienteres og opdateres således, at de kan være medspillere til behandlingen. Der skal desuden jævnligt afholdes møder med behandlingskonsulenten, hvor spørgsmål i relation til behandlingsarbejdet drøftes. 2.9 Ansvar og kompetencefordeling Kriminalforsorgens ansvar og kompetencer Fængslerne varetager opgaver vedrørende orden, sikkerhed og kontrol og har desuden det forsorgsmæssige ansvar. Det forsorgsmæssige ansvar indebærer, at fængslet er ansvarligt for sædvanlig sagsbehandling, udarbejdelse og iværksættelse af handleplaner, hvori behandlingsplanen indgår, og koordinering og iværksættelse af kontakt til relevante myndigheder. Kriminalforsorgen orienterer leverandøren om forholdene i fængslerne og instruerer om regler vedrørende orden og sikkerhed m.v. Fængslerne har ansvaret for, at det specificeres, hvilke ikke-behandlingsrelaterede handlinger, der eventuelt kan medføre, at en indsat fratages tilladelse til deltagelse i behandling. Indsatte i behandling er omfattet af lov om fuldbyrdelse af straf mv. Begrunder behandlingsmæssige forhold, at der er behov for individuelle fravigelser, f.eks. med hensyn til besøg af pårørende, kontrol for misbrug mv., drøftes dette mellem leverandøren og fængslerne. Fængslerne har beslutningskompetencen.

11 Leverandørens ansvar og kompetencer Leverandøren er ansvarlig for misbrugsbehandlingen og samarbejder med fængslernes personale om rekruttering og visitation af egnede indsatte, udslusning/overførsel og sagsbehandling. For så vidt angår indsatte, der skal udsluses/står overfor løsladelse, skal leverandøren give fængslet de oplysninger, der er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om behandlingen skal søges videreført efter løsladelsen og i givet fald i hvilket regi. Endvidere skal leverandøren efter aftale bistå ved etablering af kontakt til egnet behandlingsinstitution. 3. Praktiske forhold 3.1 Undervisningsmateriale Leverandøren skal stille undervisningsmateriale til brug for efteruddannelse af fængslernes personale til rådighed. 3.2 IT-udstyr mv. Leverandøren har ikke adgang til Klientsystemet. Leverandøren kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke herudover benytte kriminalforsorgens netværk. Leverandøren skal derfor stille eget IT-udstyr (herunder datalinier, netværk hardware og software) til rådighed til brug for behandlerpersonalets egen sagsbehandling vedrørende indsatte. Såfremt kriminalforsorgens personale skal have løbende adgang til leverandørens elektroniske sagsbehandling, skal det enten ske via leverandørens IT-udstyr eller via et web-interface. Fysisk sammenkobling af leverandørens netværk og kriminalforsorgens netværk kan ikke forventes. Alle data vedrørende de indsatte, herunder behandlingsplanen, skal opbevares i overensstemmelse med datatilsynets forskrifter. Kriminalforsorgen har til enhver tid adgang til indsigt i de registrerede oplysninger og kan mod forlangende få kopi af de registrerede oplysninger og behandlingsplanen, jf. afsnit 2.6, og i overensstemmelse med Datatilsynets regler.

12 Økonomi 4.1 Budget I forbindelse med tilbuddet skal leverandøren vedlægge et detaljeret budget med oplysning om pris på: Behandlerårsværk inkl. pension + feriepenge Kurser / efteruddannelse pr. behandler Supervision Forsikringer Transport Eventuelle beskæftigelsesmaterialer Repræsentation, møder Diverse, herunder fx øvrig overhead til personale/leverandøren 4.2 Regnskab Leverandøren skal en gang årligt aflægge særskilt, revideret regnskab vedrørende behandlingsprojektet.