Danmarks Optikerforening nr. 3, 2010

Transkript

1 01-05 nr :2009 nr2 15/04/10 15:30 Side 1 Danmarks Optikerforening nr. 3, 2010 OPTIKEREN NYHED By: ESCHENBACH

2 01-05 nr :2009 nr2 15/04/10 15:31 Side 2

3 01-05 nr :2009 nr2 15/04/10 15:31 Side 3 MAJ 2010 L E D E R E N 3 Har optikmesserne overlevet sig selv? Den nyligt overståede Drømmesyn i Øksnehallen var ingen stor publikumsmagnet, derfor kunne man stille sig selv det spørgsmål: Er der behov for en brillemesse i Danmark? Der er ingen tvivl om, at indkøbsmønstret har ændret sig. Alene Profil Optiks ændring fra frivillig kæde til kapitalkæde har betydet, at der er færre butiksejere, der køber ind på messer, ligesom frivillige kæder som Nyt Syn og Opto Gruppen afholder deres egne messer. Men Drømmesyn er mere end blot udstilling af de mest sikre kollektioner. Drømmesyn er udstillingsvindue for dansk brilledesign, og mange af dem henter internationale designpriser fra hele verden. Faktisk er det deres fortjeneste, at det overhovedet er muligt at få mange af de førende internationale mærker og nye brillesteldesignere til København. Dertil kommer, at der er stor opbakning fra leverandører af glas og instrumenter, så danske og nordiske optikere kan se og opleve de nyeste teknologier. Drømmesyn giver derfor mulighed for at møde mange af de nye designere og indkøbe brillestel, der vil kunne differentiere udvalget i butikken fra konkurrentens. Derfor kan det undre, at der er så få danske optikere, der ønsker at bruge nogle timer på at besøge messen, specielt når der er mulighed for at besøge en messe af så høj kvalitet. Den giver samtidig mulighed for, at faget ville kunne mødes på tværs af grupperinger. Men det er ikke kun i Danmark, at dette er problemet. Norge har ingen rigtig messe, Sverige har aflyst messen i Stockholm, der er derfor plads til nordisk nytænkning! Hvis man ser lidt rundt i Europa, så er der de 2 store messer - MIDO og SILMO, men nye messer kommer også til. Opti i München kan nævnes som en af de messer, der har fremgang så det kan lade sig gøre at få optikere til at komme på messerne. Drømmesyn kunne blive mål for den årlige firmaudflugt for optikerbutikker i Danmark og de øvrige nordiske lande. Tænk hvis branchens grupperinger kunne afholde deres årsmøder i forbindelse med Drømmesyn, så kunne messen måske blive optikbranchens svar på modemessen i Bella Center. Det ville betyde mere fokus på brillemode i hele Danmark til glæde for både optikere og brugere af briller. Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

4 01-05 nr :2009 nr2 15/04/10 15:31 Side 4

5 01-05 nr :2009 nr2 15/04/10 15:31 Side 5 Danmarks Optikerforening nr. 3, OPTIKEREN N U M M E R Indhold I N D H O L D 5 LEDER KONTAKTLINSEBRUG ER MERE RISIKABELT END LASEROPERATION Claus Zuk Yong Jacobsen Forside OPTIKEREN FRA OEP-ANALYSE TIL EVIDENSBASERET OPTOMETRI Ivan Nisted TÅREFILMPROTEINER, BLØDE KONTAKTLINSER OG VÆSKER Philip Morgan By: ESCHENBACH Forside annonce: NYHED 4 TRENDS I TIDEN Lene Hald DRØMMESYN Malene Østerby SYNSTRÆNING ET OVERSET TILBUD Susanne Stenbo Sonne ASFÆRISKE KONTAKTLINSER HVAD ER FAKTA? Trusit Dave MIDO TILBAGE PÅ SPORET Bjarne Hansen ESCHENBACH den komplette leverandør! Som en af verdens førende brille producenter er vi overbevist om, at vi kan levere netop den brille, som din kunde leder efter. Vores brede udvalg kombineret med vore nicheprodukter gør os leveringsdygtige af kvalitetsstel til hele dit kundesegment. Vores sortiment er netop blevet udvidet med det meget kendte mærke Marc O Polo, som består af trendy fatninger og højaktuelle solbriller. Se kollektionerne på vores hjemmeside eller lad os vise dig de nyeste modeller. Eschenbach Optik A/S Tlf: NY FORSTÅELSE AF DOWN S SYNDROM VISUS Steen Saust HJÆLP JEG SKAL HAVE BRILLER Lone Carmel DET STORE ANSVAR David Fellah PRODUKT-/BRANCHENYT KALENDEREN ADRESSER

6 06-11 Kontaktlinsebrug:28-33 nr2 15/04/10 12:35 Side 6 6 Kontaktlinsebrug er mere risikabelt end laseroperation Ny teknologi, en generelt høj standard og skarpt fokus på udvælgelsen af patienter gør, at risikoen for alvorlige komplikationer er minimal for de danskere, som vælger at få hornhinden opereret med laser, forsikrer speciallæge Jannik Boberg-Ans Af Claus Suk Yong Jacobsen Der foretages mere end 2 millioner behandlinger om året i hele verden, og komplikationer og alvorlige bivirkninger ved laseroperation forekommer i praksis sjældnere ved LASIK end ved brug af kontaktlinser. Sammenligningen er relevant, da den værste komplikation i forbindelse med LASIK er infektion af hornhinden, en potentielt invaliderende komplikation som også findes ved brug af kontaktlinser. På verdensplan anvender cirka 135 millioner mennesker kontaktlinser. Ved LASIK er risikoen for infektion under 1 per 1000 operationer, mens der ved brug af bløde kontaktlinser opstår risiko for en række bakterielle infektioner, særlig ved uautoriseret brug af kontaktlinser til døgnbrug. "Hvis du bærer dine linser dagligt i mere end 15 år er du bedre stillet med laserkirurgi, udtalte William Mathers, professor i oftalmologi ved Casey Eye Institute i forbindelse med udgivelsen af en ny, sammenlignende rapport udgivet i Journal of Cataract & Refractive Surgery i november Rapporten er baseret på en undersøgelse af mere end øjne fra den amerikanske hærs database over LASIKpatienter sammenlignet med flere store epidemiologiske studier af kontaktlinsebrugere, der har udviklet mikrobiel keratitis og lidt synstab. Undersøgelsen blev udført af William Mathers og MD Hall T. McGee på Oregon Health & Science University, Portland, Oregon, USA. Ifølge Mathers øges risikoen dramatisk, hvis man bruger månedslinser og lader dem sidde i øjnene om natten, dog med undtagelse af de stærkt ilt-gennemtrængelige silikonehydrogel-linser (RGP) til døgnbrug. Men i USA er det en meget lille procentdel af befolkningen, der bruger RGP. "Tusinder og atter tusinder af mennesker er blevet inficeret af kontaktlinser, udtalte Mathers endvidere. Dette er et stort problem for folkesundheden. Specifikke årsager til amerikansk LASIKkontrovers Et mindre problem, men ikke desto mindre relevant, er spørgsmålet om glare, altså lyskranse i forbindelse med korrektion af synet med kontaktlinser såvel som laseroperation. En otte mm pupil vil have masser af glare med kontaktlinser. Vi kan lave optiske zoner op til 7,5 mm, altså en større optisk zone end folk er vant til med deres linser. Det har man ikke kunnet før. Udviklingen har gjort at vi er blevet klogere. Har man en pupil, der er ekstra stor, skal man selvfølgelig have en optisk zone, der er lige så stor, udtaler speciallæge i øjenkirurgi, Jannik Boberg-Ans, som er ansat af privathospitalet Hamlet til at udføre blandt andet laseroperationer for nærsynethed. Jannik Boberg-Ans peger på, at LASIKindustrien i kraft af større erfaringsgrundlag, mere dybdegående undersøgelser og helt nye teknologiske landvindinger på området har opnået en helt anderledes resultat-profil end den, der har været med til at problematisere LA- SIK i USA i kraft af storstilede sagsanlæg mod øjenkirurger og negativ presse. I USA har hele lægegerningen en stor kommerciel interesse fra advokatstanden, der er en stor professionelt drevet industri. De erstatninger, man kan opnå, er meget højere end andre steder i verden. Det sætter de sager, der er taget frem i et noget andet lys siger Jannik Boberg-Ans om en række sager i USA, hvor enkeltpersoner har kritiseret laserkirurger for ikke at tage ansvar for de negative sociale og psykologiske følger af fejlslagne operationer, hvor patienter har måttet døje med blandt andet lyskranse og nedsat kontrastsensitivitet i dårligt oplyste miljøer. Jannik Boberg-Ans

7 06-11 Kontaktlinsebrug:28-33 nr2 15/04/10 12:35 Side 7 7 Jeg synes, det er godt, at FDA går ind i disse sager, men jeg tvivler på, at man kan finde en sammenhæng til behandlingen. En sådan sammenknytning mellem psykisk lidelse og behandling, vil i så fald også kunne gøres til ethvert andet indgreb eller behandling af mennesker, siger Jannik Boberg-Ans, der tilslutter sig øjenkirurgernes almindelige afvisning af sådanne klager som værende udtryk for et for højt forventningsniveau fra patienternes side. Øjenlægen understreger dog nødvendigheden af at oplyse om bivirkninger af denne art, såvel som risiko for alvorligere komplikationer. Samtidig er det i udvælgelsen af patienter vigtigt at sortere psykisk ustabile patienter fra. Der er altid en risiko for, at en patient kan projicere alle indre problemer over på for eksempel en foretaget operation, en hændelse eller for den sags skyld en anden person eller et problem kan fylde mere i deres bevidsthed en det ville gøre normalt, siger Jannik Boberg- Ans. Genoperationer er almindeligt forekommende Ikke desto mindre skadevoldende bivirkninger af laseroperationer et centralt fokusområde for privathospitalet Hamlet. En nylig rundspørge viste, at en procent af patienterne udtrykte utilfredshed med operationen, og i de fleste tilfælde drejede det sig om glare. En halv dioptri variation efter operationen vil typisk optræde som glare, og af rapporter udført verden over fremgår det, at denne form for natte-myopi er hyppigt forekommende hos LASIK-patienter. Et krav om mere præcis korrektion af visus end 0,5D opfattes typisk af laserkirurger som et højt ambitionsniveau. Vi holder kunstigt vore genoperationsrater oppe. Vi genopererer flere, fordi vi har mulighed for at rette små gener. Vi har apparatur, der kan måle om resultatet optisk er, som det kan være, men vi er måske helt nede på 2 procent, hvis vi holdt os til kritisk nødvendige genbehandlinger, siger Jannik Boberg-Ans, som mener at en vis grad af forstyrrelse af synsevnen bør opfattes som tålelig i forhold til fordelene ved refraktiv laserkirurgi. Især ved epi-lasik kan patienter udvikle forbigående arvæv i hornhinden (haze), som fører til sløret syn og blænding, men i reglen forsvinder symptomerne efter et halvt år. I andre tilfælde er det nødvendigt med genoperation. Hos Hamlet ligger genoperationsprocenten på 4 i forhold til et sted mellem 5 og 10 procent i generelle opgørelser og 5 i EuroEyes, den kæde af klinikker for refraktiv kirurgi, som Hamlet er en del af. Hos Hamlet udføres de fleste efterbehandlinger foretages efter 3 måneder. Det er typisk de langsynede, der har en højere genbehandlingsprocent på 10. Hvis man går tilbage i historien skyldes de højere genoperationsrater, at man lavede alt for høje styrker. Man skal sørge for at lave den optiske zone, så den svarer til den pupil folk har i mesoptiske forhold, forklarer Jannik Boberg-Ans. Et andet forhold, man skal være opmærksom på i forhold til visus, er den naturlige tendens til glidning, som kan nødvendiggøre genoperation efter et lille årti. Det er formentlig, hvad der gjorde sig gældende for golf-stjernen Tiger Woods, da han for nylig gennemgik sin anden LASIK-operation. Hvad angår det problem, at nogle ser dårligere efter en LASIK-operation end tidligere, er det statistisk set meget få. Der er statistisk et sted mellem 0,5 og 1 procent, der ser en linje dårligere. Der har man ændret på folks syn og gjort noget uhensigtsmæssigt. Men 70 procent ser efter 6 måneder en eller to linjer bedre, siger Jannik Boberg-Ans, der selv har stået for øjenkirurgiske operationer indenfor katarakt og laserkirurgi. Wavefront og femto-sekundlaser skal sikre niveauet Den tidligere administrerende overlæge på øjenafdelingen Roskilde Amts Sygehus opregner også en række nye metoder, som minimerer risikoen for komplikationer og bivirkninger, særlig i forhold til de meget alvorlige, men sjældne skadevirkninger. Det man gerne vil undgå er de komplikationer, der handler om udtynding af hornhinden eller ectasia, som heldigvis er ekstremt sjældne, siger Jannik Boberg-Ans. Den første teknologiske faktor er mere avancerede topografiske udmålinger af øjet i kraft af Wavefront-analyse. Wavefront sender lys ind i øjet, og hvorefter man måler på det lys, der sendes tilbage. Wavefront-guidet LASIK giver bedre optimalt syn og korrektionsmuligheder for kontrastsyn. Man kan faktisk operere direkte for dårligt nattesyn og kontrastsyn det amerikanske forsvar går ind og gør det, siger Jannik Boberg-Ans. Samtidig bliver analysen af øjets topografi sammenlignet med patientens alder og den styrke, der skal korrigeres.

8 06-11 Kontaktlinsebrug:28-33 nr2 15/04/10 12:35 Side 8 8 Alle disse faktorer danner grundlag for den nødvendige risiko-vurdering forud for indstilling til refraktiv laserkirurgi. I USA er der mange, som ikke har haft mulighed for at lave en topografisk udmåling, og det kan spille ind på tilfredsheden med tidligere udførte operationer. Den næste afgørende teknologiske udvikling repræsenteres af femtosekund-laseren, som i kraft af en sikrere og mere nøjagtig behandling af hornhindeflappen menes at reducere risikoen for ectasia. I EuroEyes er frekvensen af infektioner, der potentielt kan medføre synstab og hvad angår ectasia har man set 5 ud af operationer, alle fra før introduktionen af femtosekund. Internationalt ligger frekvensen på et sted mellem og ifølge tilgængelige statistikker 2. Ingen har fået ectasi efter femtosekund laser. Det kan skyldes to ting: Enten at man er blevet bedre til at udvælge patienter ved hjælp af Randelman Score eller at femto-sekund laser er så meget bedre, siger Jannik Boberg-Ans. Femtosekund-laseren blev godkendt af sundhedsmyndighederne i USA (Food and Drug Administration, FDA) på baggrund af erfaringer med over operationer med denne teknik og er fast inventar på EuroEyes klinikker. Der er tale om en infrarød laser, der arbejder med en anden bølgelængde end den traditionelle Excimer-laser, og det gør den anvendelig på patienter med tyndere hornhinder eller specielt stejle eller flade hornhinderelieffer, samt ved hornhindeforhold med specielle hornhindekrumninger eller svagheder. Samtidig laves der ved traditionel LA- SIK en spaltning af hornhinden, som øger risikoen for komplikationer, idet der kan opstå folder i hornhinden, så låget gror aldrig rigtigt fast igen. Derfor kan det senere løsne sig, hvis øjet udsættes for et uheld. Femtosekund-laseren laver et mindre snit på seks procent ned i hornhindens overflade i en skrå vinkel, der frembringer en kant, der folder ind over sig selv og giver et større helingsområde. Derved forbedres øjets helingsreaktion, og når snittet vokser bedre sammen, bliver kanten ligefrem stærkere end hornhindens oprindelige. Først for nylig har de på hospitalerne i Danmark fået femtosekund-lasere. I Odense har man hidtil specialiseret sig i PRK, mens man i Århus kun har udført traditionel LASIK indtil Femtosekund-laseren har været i funktion hos Hamlet siden Ingen standardiserede retningslinjer for laserkirurgi I Danmark handler de fleste klager over LASIK-operationer til Patientklagenævnet om det, der hedder informeret samtykke i henhold til 6 i lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling: 6. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af Stk. 3. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. 7. En af de kendelser om LASIK 3, der siden ordningen blev indført i 1999 er offentliggjort af Patientklagenævnet, uddyber begrebet informeret samtykke således: Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af en fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. lovens 7. Det fremgår af sidstnævnte lovbestemmelse, at patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal ligeledes omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægeligt mere forsvarlige behandlingsmuligheder.

9 06-11 Kontaktlinsebrug:28-33 nr2 15/04/10 12:35 Side 9

10 06-11 Kontaktlinsebrug:28-33 nr2 15/04/10 12:35 Side Information om risikoen for komplikationer og bivirkninger, samt andre behandlingsmuligheder, spiller en central rolle i diskussionen om LASIK. Lægen skal udøve sit fag med samvittighed, og samtidig skal LASIK-klinikken have det bedste udstyr og køre efter de optimale retningslinjer, samt give den bedst mulige information, siger Jannik Boberg-Ans, som for nogle år siden gik sammen med øjenlæge Jesper Hjortdahl og Niels Ehlers for at sammenfatte et overordnet sæt retningslinjer for refraktiv kirurgi. Det udmøntede sig dog ikke i et konkret tiltag, og i dag findes der ingen standardiserede retningslinjer for refraktiv kirurgi i Danmark eller resten af Skandinavien. Det kan godt være, der er behov for en standard for, hvordan tingene skal laves. Vi kunne da godt ønske os, at alle levede op til den standard, vi selv følger, siger Jesper Hjortdahl. Hamlet følger KRC Deutsche Kommission für refraktive kirurgi, et regelsæt formuleret af det tyske oftalmologiske selskab. Også det amerikanske FDA har udstukket retningslinjer om refraktiv kirurgi. Sædvanligvis følger danske kirurger en af disse internationalt anerkendte standarder, ligesom det er praksis at holde sig opdateret ved at deltage i de store konferencer om refraktiv kirurgi. Samtidig er mange klinikker tilsluttet European Society for Cataract and Refractive Surgery (ESCRS), en europæisk kvalitetsdatabase, hvor resultatmålinger af operationer registreres og sammenlignes i forhold til komplikationsrater og resultater med andre metoder i andre klinikker. I Hamlet lægger man desuden meget vægt på at differentiere behandlingsformen, så den matcher den enkelte patients behov og egnethed. Det kan betyde at en patient, alt efter resultatet af forundersøgelserne, indstilles til LASIK eller epi-lasik på trods af fordelene ved femtosekund. Hvad angår information og patientvejledning bruger Hamlet sammenlagt tre møder af tre timers varighed til at sikre, at patienter er omhyggeligt udvalgt og grundigt instrueret om blandt andet bivirkninger og risiko for komplikationer. Den første konsultation varer mellem en time og halvanden time. I næste omgang følger en konsultation, der også omfatter en undersøgelse af øjenbaggrunden. Ved den tredje konsultation iværksættes den egentlige udmåling af øjets topografi, en proces der sædvanligvis tager en time. Her vurderes også patientens hornhinde og kvaliteten af deres tårefilm. Mange ønsker sig LASIK, fordi de har tørre øjne ved kontaktlinsebrug. Man kan måle på tårefilmens sammenhængskraft og vurdere, om kirtlen er egnet. Hos mange patienter cirka en procent skal man behandle tårefilmen først, så de har en perfekt tårefilm inden operationen. Det kan indebære små propper i deres tårekanaler, så de bevarer deres tårer længere, og øjet vædes normalt. Andre forberedende metoder kan være antibiotisk behandling af kirtlerne og soignering af øjenlågene så der ikke forekommer bygkorn, forklarer Jannik Boberg-Ans. Utilstrækkelig information er stadig et kritikpunkt I visse af de sager, der indgår til Patientklagenævnet, kritiseres sundhedspersoner for ikke at have informeret tilstrækkeligt, både mundtligt og skriftligt. I andre tilfælde kan klagen gå på, at faktorer, der skulle have udelukket patienten er blevet overset, eller at patienten er blevet forsømt i efterbehandlingsfasen. Jannik Boberg-Ans erkender, at ikke alle kolleger nødvendigvis er lige meddelsomme og kommunikative i deres facon. Samtidig understreger han, at man kan opleve problemer som følge af kommunikationsbarrierer, hvis man for eksempel tager en discount-tur til Tyrkiet for at få refraktiv kirurgi, men ikke forstår sproget. Samtidig er der i Danmark så få kirurger, at de alle er high volume kirurger og altså har fordelen af et massivt erfaringsgrundlag. Danske øjenkirurger udfører omkring 1000 operationer om året, og for at udføre refraktiv kirurgi skal man have bestået et kursus i refraktiv kirurgi med praktisk oplæring og eksamen. Endelig er Danmark som bekendt et effektivt reguleret sundhedsmarked. Folk har den almindelige klageadgang gennem Sundhedsvæsnets Patientklagenævn. Man har ikke noget LA- SIK-politi, og det mener jeg sådan set heller ikke, der skulle være behov for. Der er en vis styring i det, i og med at folk med komplikationer kommer ind og blive efterbehandlet, siger Jannik Boberg-Ans, der mener at meget af kritikken af LASIK simpelt hen skyldes tidligere erfaringer og gammel teknologi. Der er selvfølgelig aldrig noget, der er nemt at lave eller hundrede procent sikkert, men der er heldigvis meget få komplikationer. Der kan være en glare, man på grund af tykkelsesforhold eller helingsforhold ikke kan rettes op på, men i langt de fleste tilfælde kan bivirkningerne løses ved hjælp af de nye metoder. Traditionel LASIK er ifølge Jannik Boberg-Ans stadig en operation, men den kræver god patient information og udvælgelse. Ved at uddanne patienten om forløbet og om, hvad de kan forvente efter operationen både en skriftlig og en mundtlig information opnår klinikkerne den bedst mulige patienttilfredshed. For Jannik Boberg-Ans og Privatklinikken Hamlet handler det for de udøvende LASIK-kirurger om at sætte udvælgelseskriteriet så højt, at det til enhver tid kan berettige en invasiv procedure: Man bliver nødt til at oplyse folk om, at de ikke bør lade sig operere, hvis de ikke har alvorlige problemer med deres oprindelige synskorrektion. Referencere 1 Laser in situ keratomileusis versus long-term contact lens wear: Decision analysis, Hall T. McGee, William D. Mathers, Journal of Cataract & Refractive Surgery. Volume 35, Issue 11, Pages (November 2009) 2 Risk factors for ectasia after LASIK, Perry S. Binder, Journal of Cataract & Refractive Surgery December 2008 (Vol. 34, Issue 12, Pages ) 3 Klage over information og behandling i forbindelse med laseroperation for nærsynethed, Sundhedsvæsnets Patientklagevæsen, sagsnummer

11 06-11 Kontaktlinsebrug:28-33 nr2 15/04/10 12:35 Side 11

12 12-17 Fra OEP-analyse:28-33 nr2 15/04/10 12:52 Side Fra OEP-analyse til evidensbaseret optometri Af Ivan Nisted, optiker, MPH Optometristuddannelsen i Danmark har i løbet af de seneste år gennemgået en kolossal udvikling. Flere generationer af optikere er blevet undervist i at bruge OEP-analysen (Optometric Extension Program), som i dag er så godt som slettet fra pensumlisterne verden over. Nogle optikere fortæller, at de føler sig rådvilde, når de skal vejlede de nye studerende i praktikperioderne. Konflikten er ikke så uoverstigelig, som den måske virker ved første øjekast. Jeg vil forsøge at vise, at den evidensbaserede tilgang både er lettere end OEPanalysen at overføre til praksis i optikerbutikkerne og hæver det faglige niveau. I de kommende numre af Optikeren vil vi fra Optikerhøjskolens side beskrive den evidensbaserede praksis med større detaljerigdom inden for områder som anamnesen, håndtering af synsfejl og binokulære problemer mv. Fokus vil være på at give retningslinjer, som umiddelbart kan tages i brug i klinisk praksis. Med afsæt i gældende lovgivning for optikere bruges termen patienten frem for klienten eller kunden. OEP-analysen: Kort og godt I 1928 blev OEP skabt af AM Skeffington med det formål at gøre optometri til en videnskabelig disciplin. Resultatet blev 21- punktsprøven og et vidtfavnende teoretisk koncept[1]. Siden har videnskabelige studier underbygget flere af OEPs antagelser: Nærarbejde kan forårsage udvikling af myopi[2, 3], og progression af myopi kan i et vist omfang forebygges[4, 5]. I Danmark er det 21-punktsprøven, vi bedst kender OEP for. Formålet var fra starten klart: Man ønskede at lave et analysesystem, som den uerfarne optiker kunne benytte til at nå frem til en sikker korrektion. Ikke nødvendigvis den optimale korrektion men en korrektion som hovedparten af brillebrugerne ville acceptere. Systemet kræver, at optikeren udfører alle analysens målinger i en bestemt rækkefølge. Målingerne vurderes i forhold til teoretisk fastsatte forventede værdier, indsættes på en såkaldt informativ række samt et nærbalancemønster. Type, forværringsgrad, indlejring og korrektionsramme beregnes. Ofte er resultatet, at visuel træning er eneste behandlingsmulighed[1]. Anvendt efter alle retningslinjer har systemet en vis værdi, men de fleste vil være enige om, at det er en omstændelig og særdeles teoretisk tilgang til det kliniske arbejde. De fleste optikere har i stedet plukket, hvad de hver især finder mest relevant fra OEP-analysen. Den evidensbaserede optometri er et godt redskab til at vurdere, hvilke tests vi bør udføre som standardtests og hvilke, som kan anvendes efter behov. Hvad er evidens? Formålet med evidens er at finde frem til den bedste og mest effektive behandling. I praksis udføres en række videnskabelige undersøgelser hvor såvel deltagere som behandlere er uvidende om, hvorvidt de giver og modtager behandling eller snydebehandling (placebo-behandling). På denne måde kan man opnå dokumentation for, at behandlingen har betydelig større effekt end placebobehandlingen. Nye undersøgelser kommer løbende til, og på den måde ændres billedet af bedste kliniske praksis. Det gælder fx for Sheards kriterium fra 1930: Reglen er, at den kompenserende fusionsreserve skal være mindst dobbelt så stor som den dissocierede fori, for at patienten har komfortabelt syn. En dissocieret nærfori på 6 exofori kræver således, at fusionsreserven (#16a) er mindst 12 basis ud. Det lyder rationelt, men har Sheards kriterium nogen klinisk relevans? Efter knap 50 års anvendelse viste et studie, at Sheards kriterium hyppigere er uopfyldt hos personer med symptomer[6]. Et andet studie fandt til gengæld, at patienter med konvergensinsufficiens ikke har gavn af prismer bestemt ud fra Sheards kriterium. Læsebriller med og uden prismekorrektion bestemt med Sheards kriterium har samme effekt: Symptomerne aftager markant hos halvdelen af deltagerne, uanset om de er behandlet med prismer eller placebobehandling[7]. Videnskabelige undersøgelser hjælper os til at bruge fx Sheards kriterium så rationelt som muligt. Sheards kriterium kan anvendes til at afklare om patientens symptomer skyldes synsproblemer eller problemer uden for optikerens virksomhedsområde. Modsat bør Sheards kriterium ikke anvendes til at udmåle prismekorrektion hos patienter med konvergensinsufficiens. Sidstnævnte undersøgelse viser des-

13 12-17 Fra OEP-analyse:28-33 nr2 15/04/10 12:52 Side uden, at placeboeffekten kan være meget stor. Vores egne erfaringer med at en behandling virker, kan skyldes placeboeffekt. Derfor må vi så vidt muligt støtte os til videnskabelige studier frem for egne erfaringer. Vi er gået fra en statisk til en dynamisk opfattelse af viden: Vi behandler ud fra den viden, vi har i dag, men ad åre vil vores behandlingsformer forandres i takt med, at ny viden akkumuleres. Vi kan være irriterede over at det, vi engang lærte, ikke længere kan bruges. Vi bliver nødt til at ændre vaner, lære nyt og opbygge nye rutiner. Når vi selv er i patientrollen, forventer vi, at lægen er fagligt opdateret og anvender den bedste og mest effektive behandling. Samme forventning er der til optikeren. Den problemorienterede praksis På Optikerhøjskolen i Randers vurderes behov for supplerende undersøgelser ud fra følgende: Anamnesen: Visus, covertest, store H og subjektiv refraktion (#7a). Anamnesen giver centrale informationer om symptomernes natur og oprindelse, patientens behov mv. Visus Måling af synsskarphed giver et godt indblik i patientens synskvalitet. Samtidig kan visus anvendes til at vurdere, om udmålingen af synsfejlen er realistisk. Vi bør forvente, at 0.25D myopi eller 0.50D astigmatisme forbedrer visus med ca. en linje. Tabel 1 viser betydningen af astigmatismens akseretning[8, 9]. Når visus er dårligere end 0.7, bør visus med pinhole måles (den stænopæiske blænde). Optisk korrektion vil ikke have effekt, hvis visus ikke bedres med pinhole. Årsagen til den nedsatte visus skal altså findes andetsteds. Hos ældre er årsagen ofte katarakt. Hos yngre skyldes den nedsatte visus ofte mangelfuld udvikling af visus på grund af ukorrigerede synsfejl og/eller skelen i de første 6-8 leveår[10, 15]. Optikeren kan ud fra samtale med patienten afdække om visusnedsættelser er konstateret før, og om patienten tidligere er blevet undersøgt af en øjenlæge. Er visusnedsættelse ikke konstateret før, skal patienten henvises til øjenlæge/læge. Ved normalt binokulært syn kan patienten læse ca. en linje længere ned på visustavlen binokulær end monokulært med subjektiv refraktion (#7a)[11]. Hvis den binokulære visus ikke er bedre end den monokulære, skyldes det oftest et samsynsproblem. Den binokulære visus stiger oftest, når samsynsproblemet afhjælpes med addition, prismer eller visuel træning[12-14]. Covertest Omkring 5 procent af befolkningen i Danmark har skelen, hvilket vil sige, at optikeren i gennemsnit bør finde skelen ved hver tyvende synsundersøgelse[10, 15]. Covertesten er den vigtigste metode til at evaluere det binokulære syn. Den unilaterale covertest (tildækningsprøven) har til formål at identificere patienter med skelen. Patienten ser på et isoleret bogstav, som er en linje større end bedste visus. Optikeren tildækker højre. Ved skelen på venstre øje vil venstre øje bevæge sig. Gentag testen totre gange for hvert øje både på afstand og nær. Den alternerende covertest anvendes til at måle forien eller tropiens størrelse. Højre og venstre øje tildækkes skiftevis, mens optikeren observerer, om øjet be- væger sig, når coverskeen sættes foran det andet øje. Med lidt øvelse kan optikeren observere øjenbevæger på ned til ca. 2 prismer[16]. Det er endvidere en god ide at bede patienten vise, hvilken vej bogstavet flytter sig. Hvis patienten peger i samme retning som coverskeen bevæges, har han exofori. Hvis bogstavet bevæger sig modsatte vej, har han esofori. Hvis patienten oplever, at bogstaver hopper op og ned, har han vertikal fori. Prismer indsættes foran det ene øje og prismestørrelsen justeres indtil bogstaverne ikke længere ser ud til at bevæge sig. Ved at anvende den subjektive covertest vil selv meget små forier blive opdaget i covertesten. Flere undersøgelser har vist, at covertesten er en mere sikker og pålidelig metode end fx von Graefe-metoden, også kendt som #8 og #13 i 21-punktsprøven[17, 18]. Hos voksne anses 0-2 prismers exofori på afstand og 0-6 exofori på nær for at være normalt[19]. Hvis målingerne falder uden for normalområdet, kan supplerende tests som fusionsreserver og fiksationsdisparitet afklare, om der er et binokulært problem. Det er også her centralt at inddrage anamnesen. Store H Formålet med store H-testen er at identificere skelen i andre positioner end ligefrem. Mens covertesten tester for skelen, når patienten ser ligeud, undersøger optikeren med store H-testen, om begge øjne kan dreje om til højre og venstre samt om de kan dreje opad og nedad imens. De seks relevante positioner er angivet på billedet nedenfor

14 12-17 Fra OEP-analyse:28-33 nr2 15/04/10 12:52 Side Denne test bør udføres, når patientens sygdomshistorie er positiv, oplever dobbeltsyn, forvirrende eller uroligt syn i nogle blikretninger. Indikerer visus eller covertesten visuelle problemer, bør testen ligeledes udføres. Hvis skelen konstateres, er anamnesen også her et godt redskab til at afdække om patienten skal henvises til læge eller øjenlæge. Subjektiv refraktion (#7a) Den hyppigste årsag til, at patienter henvender sig til optikeren, er ukorrigerede synsfejl. Ukorrigerede synsfejl kan være årsag til, at patienten har alvorlige symptomer og binokulære problemer. Nedenstående tabel angiver, hvornår ukorrigerede synsfejl skal anses for at være betydningsfulde i klinisk forstand[10]. Ovenstående behandlingshierarki er baseret på synets neuro-anatomiske opbygning. Modellen giver præcise retningslinjer for, hvordan optikeren håndterer patienter med flere synsproblemer[10]. De følgende to cases er eksempler på, hvordan modellen anvendes i praksis. En 16-årig pige var blevet henvist fra egen læge. Hun oplevede symptomer efter minutters lektielæsning. Efter ca. en halv times læsepause forsvandt symptomerne igen (case 1). hun inden for nogle år sandsynligvis vil få behov for lidt højere styrke. Afstandsforien er stadig uden for norm med den nye korrektion, men hun havde ingen symptomer på afstand. En dreng i 3g i gymnasiet havde tidligere haft briller, men han havde ikke brugt dem de sidste 3-4 år. Han ønskede at få afhjulpet sine symptomer, da eksamenslæsningen var lige om hjørnet (case 2). Ved ukorrigerede synsfejl er de to øjnes nethindebilleder forskellige i størrelse, form og/eller skarphed. Uens nethindebilleder reducerer muligheden for at have normalt binokulært syn. Derfor skal synsfejl korrigeres, inden optikeren kan vurdere, om patienten har et binokulært problem. Nedenstående model viser den rækkefølge, som synsproblemer skal behandles i: Pyramidens nederste lag behandles først, dernæst det midterste og endelig det øverste lag (Figur 2). Korrektion kan bruges konstant, men det er især vigtigt, at den anvendes ved læsning, nærarbejde og i undervisningen. For at sikre at hun ikke så uskarpt på tavlen, blev afstandsstyrken ud fra resultatet med prøvebrillen reduceret til OU sf. Hun blev informeret om, at Styrkeforskellen mellem højre og venstre øje er den oplagte forklaring på symptomerne. Habituelt er den binokulære visus ikke bedre end den monokulære, hvilket indikerer et binokulært problem. Men med korrektion stiger den binokulære visus, og tendensen til skelen for-

15 12-17 Fra OEP-analyse:28-33 nr2 15/04/10 12:52 Side 15

16 12-17 Fra OEP-analyse:28-33 nr2 15/04/10 12:52 Side svinder. Begge cases kan forvekles med binokulære problemer, som befinder sig i de to øvre lag af det binokulære hierarki. Ukorrigeret synsfejl er i begge tilfælde den underliggende årsag, og korrektion af synsfejl er tilstrækkeligt. Drengen med styrkeforskel kunne godt have haft billedstørrelsesforskel med brillekorrektionen. Denne problematik hører til i pyramidens midterste lag og skal også løses, inden optikeren tager stilling til den lejlighedsvise tropi[20]. Den simpleste løsning er typisk kontaktlinser. Opsummering: Bedste kliniske praksis er under stadig forandring. Optikerens kliniske retningslinjer har udviklet sig fra at tage afsæt i store teoretiske systemer til at basere sig på videnskabelige undersøgelser. Det gælder både med hensyn til udvælgelse af de mest pålidelige målemetoder og valg af behandling. Som hovedregel bør optikeren behandle de mest basale synsproblemer først og dernæst undersøge, om patienten har et egentligt binokulært problem, eller det blot er en følgevirkning af fx ukorrigeret synsfejl. Referencer 1. Birnbaum, M., Optometric management of nearpoint vision disorders. 1993: Butterworth-Heinemann, pp , Mutti, D., et al., Parental myopia, near work, school achievement, and children's refractive error. Investigative Ophthalmology & Visual Science, (12): p Parssinen, O. and A. Lyyra, Myopia and myopic progression among schoolchildren: a three-year followup study. Investigative Ophthalmology & Visual Science, (9): p Jacobsen, N., H. Jensen, and E. Goldschmidt, Does the Level of Physical Activity in University Students Influence Development and Progression of Myopia?--A 2- Year Prospective Cohort Study. Investigative Ophthalmology & Visual Science, (4): p Jones, L., et al., Parental History of Myopia, Sports and Outdoor Activities, and Future Myopia. Investigative Ophthalmology & Visual Science, (8). 6. Sheedy, J. and J. Saladin, Association of symptoms with measures of oculomotor deficiencies. American journal of optometry and physiological optics, (10): p Scheiman, M., et al., Randomised clinical trial of the effectiveness of base-in prism reading glasses versus placebo reading glasses for symptomatic convergence insufficiency in children. The British Journal of Ophthalmology, (10): p Peters, H., The relationship between refractive error and visual acuity at three age levels. American journal of optometry and archives of American Academy of Optometry, : p Brookman, K., Refractive management of ametropia. 1996: Butterworth-Heinemann Ltd, pp Rutstein, R. and K. Daum, Anomalies of binocular vision: diagnosis & management. 1998: Mosby, pp1-6, 7-18, Pointer, J., Influence of selected variables on monocular, interocular, and binocular visual acuity. Optometry & Vision Science, (2): p Tang, S. and B. Evans, The Near Mallett Unit Foveal Suppression Test: a cross-sectional study to establish test norms and relationship with other optometric tests. Ophthalmic and Physiological Optics, (1): p Jenkins, T., et al., Effect of fixation disparity on distance binocular visual acuity. Ophthalmic and Physiological Optics, (2): p Jenkins, T., F. Abd-Manan, and S. Pardhan, Fixation disparity and near visual acuity. Ophthalmic and Physiological Optics, (1): p Gregersen, E and Nørregaard JC IN Praktisk oftalmologi, 2. Udgave. Red Fahmy P et al. 2007: Gads Forlag, pp Romano, P. and G. Von Noorden, Limitations of cover test in detecting strabismus. American journal of ophthalmology, (1): p Rainey, B., et al., Reliability of and comparisons among three variations of the alternating cover test. Ophthalmic and Physiological Optics, (5): p Rainey, B., et al., Inter-examiner repeatability of heterophoria tests. Optometry & Vision Science, (10): p Morgan, M., Analysis of clinical data. Am J Optom Arch Am Acad Optom, : p Bannon, R. and W. Triller, Aniseikonia A clinical report covering a ten year period. Clinical and Experimental Optometry, (7): p

17 12-17 Fra OEP-analyse:28-33 nr2 15/04/10 12:52 Side 17

18 18-19 Ta?refilmproteiner:28-33 nr2 15/04/10 12:54 Side Tårefilmproteiner, bløde kontaktlinser og væsker Interaktion mellem tårefilmproteiner, kontaktlinser og væsker er afgørende for kontaktlinsebrugere. Dr. Philip Morgan og dr. Curtis Dobson forsker i den viden, vi har om disse interaktioner. Af Dr. Philip Morgan Siden hydrogel kontaktlinserne kom på markedet, har man vidst, at komponenter fra tårefilmen bliver afsat på og i kontaktlinsematerialet (Figur 1). 1 Især tårefilmproteiner er blevet forbundet med ubehag 2, reduceret syn 3 og betændelsesreaktioner som f.eks. papillær conjunctivitis 4 ved brug af kontaktlinser. Forståelse af tårefilmproteinernes tilstand og rolle, og deres interaktion med kontaktlinser og væsker er yderst vigtig, for at undgå bivirkningerne ved brug af linser. Grundlæggende forståelse af proteinernes struktur er et godt udgangspunkt. Proteiner er molekyler bestående af lineære kæder med omkring 20 eller flere aminosyrer, der er forbundet med peptidbindinger mellem carbonyl- og aminogrupper med tilstødende aminosyrer. Betegnelsen peptider bruges ofte til at beskrive kortere kæder (med ca. 40 eller færre aminosyrer). Længere kæder associeres med større molmasse. Proteiners struktur beskrives i fire niveauer, der afspejler organisationen af individuelle proteinmolekyler og multimolekyler. Primær struktur (eller 'sekvens') har relation til rækkefølgen af aminosyrer inden for en enkelt proteinkæde. Sekundær struktur beskriver den lokale foldning af kæden i forskellige konfigurationer, ofte inden for samme proteinmolekyle, der holdes på plads af hydrogenbindinger. Tertiær struktur beskriver foldning af sekundære strukturegenskaber og tiltrækning mellem dem inden for et enkelt proteinmolekyle, Figur 1: Belægninger på bløde linser (venligst udlånt fra Bausch & Lomb Image Library) mens kvaternære strukturer består af flere forskellige proteinmolekyler. Denaturering beskriver vigtige ændringer i strukturen af proteiner, der ikke påvirker den primære struktur, men som kan ændre de andre former for strukturel organisation. Denaturering gør, at de fleste proteiner mister deres biologiske funktion, selv om processen kan være reversibel. Uændrede proteiner beskrives normalt som værende i fri tilstand. Protein konfiguration henviser til de sekundære, tertiære eller kvaternære former, som et protein kan optage under bestemte forhold. Bevægelse mellem disse tilstande (tilpasningsændringer) har ofte indflydelse på proteinets funktion. Proteiner kan denatureres ved variationer i temperatur, ph-værdi, bestråling, overfladevandafviselighed og peroxiderende lipider og andre kemikalier. Under disse forhold destabiliseres de bindinger og interaktioner, der er ansvarlige for vedligeholdelse af den sekundære eller tertiære struktur. Et hverdagseksempel på irreversibel proteindenaturering er æggehvide, der bliver uigennemsigtig og mere hård, når den varmes op. Tårefilmproteiner Der er identificeret næsten 500 forskellige proteiner i den menneskelige tårefilm, selv om kun fire af dem lysozym, lipocalin, lactoferrin og sekretorisk immunglobulin A (siga) er til stede i høje koncentrationer (Tabel 1). Alle større tårefilmproteiner produceres i tårekirtlerne: lysozym, lipocalin og lactoferrin udskilles af acini, druelignende cellegrupper inden i tårekirtlerne, mens siga produceres af interstitielle plasmaceller inden i kirtlen men uden for acini. Disse forskellige produktionssteder påvirker døgnvariationen af tårefilmproteiner. Acini producerer et vandigt sekret, der reduceres i mængde om natten, og det samme er tilfældet med de tre porteiner, der produceres inden i acini. Derimod fortsætter produktionen af siga under søvn, og det giver anledning til kraftig stigning i koncentration, fordi der er mindre vandmængde til stede. Tårefilmens ændrede tilstand, hvis linserne bæres om natten, herunder stigning i siga-koncentrationen og stigning i antallet af polymorfnucleare hvide blodlegemer, har fået visse forskere til at beskrive natmiljøet bag de lukkede øjne som en subklinisk betændelse. De store proteiners rolle Hvert enkelt af de store tårefilmproteiner spiller en rolle ved at hindre infektioner og opretholde sundheden i øjet. Lysozym er et virkningsfuldt antibakterielt enzym, som hydrolyserer bindingerne i de bakterielle ydre cellevægge, især dem på grampositive bakterier. De vigtigste bakterier i tårefilmen, der angribes af lysozym, er arterne streptokokker og staphylokokker, som kan medføre conjunctivitis. Lipocalin ser ud til at spille en lipidbindende rolle i tårefilmen og har stærk affinitet med fedtsyrer. Dette giver mulighed for to vigtige egenskaber: Bindingen mellem lipocalin og lipider bestemmer tårernes overfladespænding og hindrer desuden langkædede fedtsyrer i at inaktivere lysozym, hvilket indirekte øger tårefilmens antimikrobielle funktion. Lactoferrin kan binde sig til både grampositive og gramnegative bakteriemembraner og hindre vækst af forskellige bakterier, f.eks. escherichia kolibakterier, haemophilus influenza og arterne streptokokker, staphylokokker og pseudomonasbakterier. Der er desuden tegn på synergi mellem lactoferrin og lysozym. For eksempel er staphylokokker i epidermis kun påvirkelige af lactoferrin under tilstedeværelse af lysozym. Lactoferrins antiomikrobielle aktionsmulighed udvides via dets evne til at binde sig til fri jern i tårefilmen, hvilket reducerer tilgængelighed for jern til bakteriel vækst. Lysozym, lipocalin og lactoferrin er ansvarlige for baggrundsmekanismer eller 'medfødte' forsvarsmekanismer i tårefilmen, men siga er vigtig i det adaptive responssystem. Det beskytter øjet ved at forhindre adhæsion af bakterier på øjets overflade, og det muliggør destruktion af bakterierne. Kontaktlinsematerialer og proteiner Tårefilmproteiner aflejres hurtigt på (og i) kontaktlinsematerialet, når man har kontaktlinser på, måske endda inden for få timer. 6 Belægningerne er tæt relateret til materialetypen. Ioniske linser inde-

19 18-19 Ta?refilmproteiner:28-33 nr2 15/04/10 12:54 Side Figur 2a: Figur 2b: Total lysozym på en række kontaktlinsematerialer 11 Målinger af denatureret lysozym (mindre aktivitet er tegn på større denatureringsniveauer) på en række kontaktlinsematerialer 11 Nøgle: AA Acuvue Advance, AO Acuvue Oasys, AV2 Acuvue 2, FND Focus Night & Day, O2 Air Optix, PC Proclear, PV PureVision holdende methacrylsyre tiltrækker meget højere proteinniveauer end andre materialer, herunder non-ioniske linser med n-vinyl pyrollidon. 7 Især lysozym har en høj ladning og tiltrækkes af visse materialers lave ladning. Selv om tiltrækningen af proteiner på og i bløde kontaktlinser set ud fra et klinisk perspektiv generelt anses for at være negativt, kan en ansamling af proteiner med antibakterielle egenskaber i en kontaktlinse være ønskelig. Denne hypotese understøttes af de bakterieniveauer, der knytter sig til slidte og ikke slidte kontaktlinser. Antallet af levedygtige gramnegative bakterier på slidte linser er mindre end på nye, ikke slidte. 8 Dette kan være en klinisk fordel, fordi sådanne bakterier kan give bivirkninger, når man bruger linserne. Da proteiners egenskaber ændrer sig ved denaturering, kan enhver potentiel beskyttende fordel ved kontaktlinser med afsatte proteiner relateres til tårefilmproteinernes tilstand. Denaturering af f.eks. lysozym medfører reduktion af dets bakteriedræbende funktion. 9 Papillær conjunctivitis associeres med tilstedeværelsen af denaturerede proteiner 4, og andre negative reaktioner på kontaktlinsebrug såsom reduceret komfort 2 og syn 3 kan også relateres til niveauet for proteindenaturering. Der skal forskes videre i dette emne, for at vi kan få den fulde forståelse af disse virkninger. Ved forskellige forsøg er der blevet forsket i forholdet mellem proteiner og forskellige kontaktlinsematerialer. Etafilcon-linser viser et relativt højt niveau af lysozym efter brug (1 mg/linse) sammenlignet med balafilcon-linser (10 µg/linse) og lotrafilcon-linser (2 µg/ linse). 10 Denatureringsniveauet varierer også mellem linsetyperne med protein bundet til lotrafilcon-, balafilcon- og etafilcon-materialer målt som henholdsvis 80 %, 50 % og 22 % denatureret. Suwala et al 11 har set på mængden af afsat lysozym og graden af denaturering på rækken af bløde linsematerialer, og de har fundet, at aktivitetsniveauerne er meget variable (Figur 1: Belægninger på bløde linser (venligst udlånt fra Bausch & Lomb Image Library) Figur a og 2b). Andre forskere har rapporteret, at lysozym denaturerer ved brug af bløde kontaktlinser. 12 Kontaktlinsevæsker og proteiner Sammenlignet med forholdet mellem proteiner og linsematerialer er der relativt få rapporter om interaktion med væsker. Ét forsøg udført uden fysisk gnubning af linserne fandt, at der blev fjernet flere proteiner fra kontaktlinser neddyppet i OptiFree Express, end der blev fjernet med ReNu MultiPlus eller SOLO-care Plus. 13 Andre forskere undersøgte rækken af tåreproteiner i tårer indsamlet blandt kontaktlinsebrugere, som brugte mange forskellige linseprodukter. 14 De konkluderede, at proteinmønstrene hos kontaktlinsebrugere faktisk lignede dem hos brugere uden linser Tabel 1: Store tårefilmproteiner 5 Bemærk: Andre koncentrationer af tårefilmprotein er <0,1 mg ml-1 mere ved brug af visse plejeprodukter frem for visse andre. En nyere undersøgelse viste, at OptiFree Express fjernede den største mængde protein (sammenlignet med ReNu med MoistureLoc, Complete MoisturePlus og AQuify), og at disse resultater afhang af kontaktlinsematerialet. 15 Rækken af fjernede proteiner varierede også efter væsketype og linsemateriale. Indtil dato er der kun begrænset information i litteraturen vedrørende tårefilmproteiners tilpasningstilstand i forbindelse med kontaktlinsevæsker. Yderligere forsøg skal undersøge, om forskellige væsker varierer i deres evne til at reducere proteindenaturering, og de skal samtidig undersøge sådanne forskelles kliniske signifikans. Konklusioner Tårefilmprotein spiller en vigtig fysiologisk rolle. Kontaktlinsevæskernes potentielle denaturering af proteiner på kontaktlinsernes overflader er knyttet til visse negative konsekvenser ved brug af kontaktlinser. Bedre forståelse af interaktionen mellem tårefilmproteiner, bløde kontaktlinser og væsker kan føre til nye strategier med det formål at reducere bivirkningsniveauet og opretholde eller øge tårefilmens iboende antimikrobielle aktivitet. Referencer Dr Philip Morgan is a senior lecturer in optometry and director of Eurolens Research at the University of Manchester, UK. Dr Curtis Dobson is a senior research fellow at the same institution and is CEO of the antimicrobial technology company Ai2 Limited.

20 20 DESIGN LIGHT COLOUR CRAZE DESIGN LIGHT refererer til et lyst og minimalistisk look og forbrugernes ønske om at være designer på individuelt tilrettede produkter. Briller fra Alain Mikli, Pendellampe fra Droog, stol fra YOHO design, tekande designet af Marie Langaa, Crafts collection COLOUR CRAZE er præget af optimistiske farver og glade designs. Pyntesæber fra Tekinoktay, opvaskebørste fra Droog, Clown bar stools fra Design by us, briller fra Tom Davies NOTES OF NATURE BLACK VINTAGE NOTES ON NATURE handler om et bæredygtigt udtryk i naturlige materialer. Træskammel designet af Søren Rose Kjær, træbriller fra Rolf Spectacles, fad fra Munio Desin, skulpturelt træbord fra Jongeriuslab 4 trends i tiden VINTAGE BLACK handler om det klassiske sorte look i updatede vintage designs. Decadence pendelllampe fra Design by us, Ajne parfume fra Tekinoktay, solbriller fra Mykita, bord med dug fra Droog Af Lene Hald, trend researcher Optikeren ser her på fire modetrends og viser i fire temaer, hvordan tendenserne afspejler sig i brillemoden. DESIGN LIGHT handler om en forkærlighed i designverdenen for de lyse toner. Og om hvordan flere forbrugere ønsker at være deres egen designer. COLOUR CRAZE er præget af optimistiske farver og et eksperimenterende udtryk. NOTES ON NATURE henter inspiration i naturens verden, og Optikeren ser på, hvorfor især træ stormer frem i produktudviklingen. BLACK VINTAGE afspejler en fascination af det både klassiske, sorte og vintagelook, såvel som mere eksperimenterende mørke looks. Lene Hald er uddannet i mode og visuel kommunikation fra Danmarks Designskole og har siden 2003 arbejdet med trend research i en række kontekster. Bl.a. som skribent og fotograf for aviser og magasiner, design assistent på det franske trend bureau Peclers-Paris, trend researcher for det Hollandske trend agency Sign of the Times og UK bureau Mudpie, samt været ansat som trendredaktør på pej gruppen/scandinavian trend institute.

21 Design Light 21 DESIGN LIGHT INTRO Design Light tendensen refererer både til de lyse farver, som er populære netop nu, men i lige så høj grad til en Gørdet-selv tendens, der præger produktudviklingen. DIY, som står for Do It Yourself ( Gør det selv ), er betegnelsen for en personlig og autonom tilgang til mode, design og produktudvikling. Det er jo klart nok ikke en ny tendens, men nærmere en strømning, der trækker spor helt tilbage til de første homo sapiens, som brugte egne evner og forhåndenværende redskaber, når der skulle mad på bordet og tøj på kroppen. I dag er produkter, der er skræddersyet den enkelte forbruger igen blevet eftertragtede, og tendensen har derfor holdt sit indtog i designverdenen. DESIGN LIGHT I MODE OG INTERIØR Muligheden for at være sin egen designer er en strømning, der ligger langt fra masseproducerede og ensartede produkter, som vi kender dem i dag. En higen efter en mere personlig og autentisk tilgang til produktfremstilling har givet tendensen ny næring, og den er bl.a. tydelig indenfor modeverdenen. Bl.a. har det altid toneangivende modemærke Prada åbnet en made-to-measure butik i Italien, hvor klienter kan tilrette tøj og accessories efter lyst og smag. Ifølge Miuccia Prada er det dét de rige mennesker vil ha i dag. Noget personaliseret og noget, der stikker ud. Uvurderlige diamanter og pels er ligesom ikke nok længere, i stedet ønsker forbrugeren muligheden for at tilpasse et givent produkt efter humør og personlighed. DESIGN LIGHT I BRILLEMODEN Tendensen åbner op for at tænke i nye koncepter, der inddrager både forbruger/optiker i designprocessen. Engelske Tom Davies er en af de designere, der imødekommer tendensen med et brillekoncept, hvor man kan vælge i mellem stel i 40 forskellige farvekombinationer og på den måde skabe det stel, der kommer tættest på det perfekte med hensyn til pasform og stilpræferencer. Briller sender stærke signaler om brugeren. Derfor er det essentielt, at optikeren kan tilpasse kundens brille individuelt til den enkeltes anatomi, farver, karaktertræk og livsstil, understeger designeren Tom Davies. Man kan via et computerprogram vælge længde og tykkelse på stængerne eller f.eks. få stellet gjort rundere eller smallere i forhold til basiskollektionen. Der er også mulighed for at beslutte om stellet skal være af acetat, plast eller titanium eller en kombination, og om materialet skal være glat eller sandblæst. I Danmark står firmaet Alivestyle bag distributionen, og 12 danske butikker har indtil videre taget konceptet til sig. Priserne ligger på 3800 kr kr. for et skræddersyet stel og 2695 kr. hvis der ikke ændres på basismodellen. Dertil kommer prisen på glas. Et individuelt tilpasset brillekoncept, der imødekommer forbrugernes ønske om medbestemmelse og involvering i designprocessen.

22 22 Colour Craze COLOUR CRAZE INTRO De fabulerende farver er tilbage i både interiør, beklædnings og brillemoden. Det handler om en ny begyndelse og et optimistisk udsyn. Efter lang tids fokus på finanskrise og økonomisk nedtur vil mange gerne signalere overskud og energi, via eksperimenterende design og glade farver. COLOUR CRAZE I MODE OG INTERIØR Farver i boligindretning er altid en lidt kilden affære. Den minimalistiske stil, som i de fleste designkredse er indbegrebet af den gode smag, har det svært med fyrværkeri af farver. Krasse kulører, bliver her betragtet som unødvendig dekoration. Der har tidligere været succesfulde oprør mod den tørre stil. Danske Verner Panton, berømt for sin psykedeliske farveorgie i 1960 er og 1970 erne, stod i 1991 bag bogen Lidt om Farver, hvori han påpegede, at utrolig mange mennesker kæmper mod brugen af farver, men at man i den henseende skal huske på, at også mange kæmper imod sund fornuft. I dag er den populære og kritiker-roste interiør designer Hella Jongerius også på et velment korstog, der skal få farverne tilbage i vores interiør. Farver kan bringe en flerstrenget skønhed til design, hvis de bliver brugt med omtanke. Hun mener dog, at forbedring er tiltrængt: De fleste designere bruger de samme farver om og om igen. Og anvender dem for det meste for klare, for smagløse, for grå eller for kolde, lyder dommen fra den anerkendte designer, som i samarbejde med møbelfabrikanten Vitra er ved at udvikle et farvelaboratorium, der skal rådgive kunder om, hvordan man bruger farver i hjemmet. Inden for modeverdenen er især et yngre segment glade for farver og der mikses på kryds og tværs i monkiworld.com kulørte kombinationer. Bl.a. Svenske Minimarket har i deres A/W-10/11 kollektion fokus på pangfarver i hele styles, der sammensættes, så der opstår et kontrastfyldt og alligevel klassisk look. COLOUR CRAZE I BRILLEMODE Flere brilledesignere eksperimenterer med farver og former, og forbrugerne er generelt blevet mere modige og opfatter brillen som et stykke tilbehør, hvor med man kan signalere stil og personlighed. Stærke farver og markante designs er for de forbrugere, der tør og ikke har noget imod at skille sig ud fra mængden. En designer, der i mange år har beriget brilleverdenen med utraditionelle og banebrydende designs med forkærlighed for farver er Alain Mikli. Mikli's line indeholder iøjnefaldende farver, der ifølge designeren selv, er inspireret af hans Libanesiske baggrund. (Alain Mikli er født I Libanon, men arbejder nu fra Paris). Hans Shutter Shades design, fra 1980 erne viser, hvordan et umiddelbart helt utraditionelt brilledesign kan udvikle sig til en designklassiker. Shutter shades fik kæmpe renæssance i 2007 båret frem af en 1980 er revival bølge, og den amerikanske rapper Kanye West, som bar et par customizede Shutter Shades i sin hit musikvideo Stronger. Miklis design er stadig toneangivende og værd at studere, hvis man er til eksperimenterende og farverigt brilledesign. I Skandinavien står firmaet Noxe for distributionen

23 Note on Nature 23 NOTES ON NATURE INTRO Denne tendens handler om en higen efter et bæredygtigt udtryk i naturlige materialer. Indenfor boligindretningen, stormer især træ, lava og ler frem, og også moden er inspireret af de brunlige trætoner og underspillet farvepalet, samt store træsmykker. NOTES ON NATURE I MODE OG INTERIØR I interiørbranchen har flere toneangivende designere vinket farvel til minimalistisk stål, farvet plexiglas og skinnende lak-overflader og erklæret, at træ lige nu er det foretrukne materiale i boligindretning og home wear. Træ har en ro i sit udtryk, som appellerer til fred og eftertænksomhed og det passer godt til moderne menneskers længsel efter et renere og mere simpelt liv, både hvad angår det mentale og det materielle, forklarer den spansk-schweiziske designer Helena Rohner, som står bag det danske firma Munios første home wear kollektion. Munio er et dansk designbrand, som ud over at producere interiørprodukter, helt ædelt, har til formål at købe regnskovsområder fri og beskytte dem mod udryddelse ved at drive dem bæredygtigt. Munios første kollektion i samarbejde med Helena Rohner består af to bakker, tre skåle, tre vaser og to lysestager i træ. Et andet toneangivende designbureau, som lige nu anvender træets fortræffeligheder i udviklingen af enkelt, zeitgeist-rigtigt interiør, er bureauet Studioilse. Bag navnet står Ilse Crawford, kendt konsulent i designkredse, underviser på det anerkendte Design Academy Eindhoven og gennem 10 år redaktør på interiør-magasinet ELLE decoration UK. Studioilses seneste møbelkollektion bærer navnet Seating-for-Eating og består af en gruppe enkle siddemøbler i træ helt i tråd med tidens jagt på substans, ærlige materialer og klassisk formsprog. Også moden er inspireret af de naturlige trætoner. Bl.a. danske Henrik Vibskov, der ellers er kendt for en forkærlighed for ekspressive farver og mønstermix, har i sin A/W-10/11 kollektion fokus på underspillede toner i grå og brune nuancer NOTES ON NATURE I BRILLEMODEN Et yngre firma, som har fokus på træbriller er Rolf Spectacles. Et lille familieejet firma som ligger i de østrigske alper. De laver håndlavede, letvægts træstel i forskellige både klassiske og mere markante designs. Træbrille-tendensen er stadig i sin vorden, men er eksponent for et look, der emmer af noget naturligt og bæredygtigt, som er helt i tråd med tidsånden.

24 24 Vintage black VINTAGE BLACK INTRO Vintagedesigns er en sikker vinder hos en generation, for hvem gamle looks har en snert af noget eksotisk og spændende. En tendens som flere designbevidste brillemærker afspejler. I kombination med klassisk sort, er tendensen ikke til at komme uden om. Sort er toneangivende på flere fronter. VINTAGE BLACK I MODE OG INTERIØR Inden for boligindretningen er sort den eksklusive og modige farve, der efterhånden er blevet et populært alternativ til alt det hvide, der ellers ofte dominerer i de skandinaviske hjem. Flertallet foretrækker eksempelvis stadig det tidløse hvide køkken, men også det sorte køkken er blevet populært, fordi det er en flot kontrast-skaber til moderne boligers hvide vægge. Inden for mode er sort klædeskabets evige klassiker, der aldrig går af mode. En modedesigner, der har udfordret det sorte klassiske look, er den svenske designer Ann-Sofie Back, der med sin seneste kollektion viste sorte styles med iøjnefaldende cutouts i tekstilet. Som en ekstra krølle havde designeren i samarbejde med brilldesigner Tom Davies udviklet en række solbriller, der matchede snittet i tøjet i et nyskabende sort look VINTAGE BLACK I BRILLEMODEN I brillemoden handler det om at hente de bedste klassiske brilledesigns frem fra gemmerne. Det har bl.a det franske mærke Lafont gjort. Og mærket har et stort designarkiv at hente fra, da de i 1972 lagde navn til deres første kollektion. I 2002 skabte Lafont, linien Reedition, som har decideret fokus på vintage styles. Inspirationen hentes fra Lafonts rødder og designtradition. Især i Europa er looket populært, fortæller PR manager Matthieu Lafont og understreger, at denne stil appellerer til både dem med konservativ smag, såvel som de mere trendbevidste. Funk er et andet brillemærke, som har en decideret underlinie dedikeret til forgangne tider. Daddycated eyewear hedder kollektionen. Et navn, der mikser daddy og dedikation, netop fordi kollektionen er lavet til minde om designerens afdøde stilfulde far, hvis ungdomsbilleder også indgår i imagekampagnen. Også det tyske brillemærke Mykita har fokus på en vintage-præget stil i deres helt runde sygekasse-inspirerede solbriller. Moderne brands, der er enige om, at historie og arv er vigtige parametre i produktudviklingen, hvis man skal ramme den herskende tidsånd

25

26 26-29 Drømmesyn:28-33 nr2 15/04/10 13:01 Side Drømmesyn 2010 Man føler sig henført til kaffeslapperas hos en frisør i 60 erne med damer iført papilotter. Folk får ordnet hår, og overalt kan man trække tråde tilbage ernes vintage-look. Den historiske Øksnehal i hjertet af København dannede for tredje gang en smuk ramme om årets Skandinaviens førende brillemesse Af Malene Østerby Foto: Kim Agersten Men faktisk befinder vi os på brillemesse i hjertet af det moderne København i 2010, hvor den svenske udstiller Noxe har omdannet sin stand til en kombineret frisørsalon og bar. Med en ny forårsfrisure står folk og nyder den nye retroinspireret kollektion fra Tom Ford gennem et boblende glas champagne. Her skaber man en totaloplevelse i både tid, sted og look, hvilket vidner om, at det er en branche, der har genopfundet sig selv, og som konstant finder på nye kreative måder at sætte brillen i fokus. Brillen er, og bliver tydeligvis en større del af looket og helheden man får ikke lavet brillen til håret, men man får lavet håret til brillen. Retro med et moderne twist Papilotter eller ej, så er retrobølgen stadig over os. Der er tydeligvis hentet inspiration fra erne og erne hos mange udstillere. Hos franske Lafont, der for ca. ti år siden var med til at starte retrobølgen, og Ørgreen Optics, sendes tankerne tilbage til 50 erne og forførende Brigitte Bardot med briller inspireret af det karakteristiske katteøjelook. Og hos det excentriske belgiske mærke Michel Henau og amerikanske Barton Perreira eksperimenteres der med små kuglerunde briller á la Beatles-ikonet, John Lennon. Den karakteristiske Aviator brille og overdimensionerede 80 er-inspirerede briller er også blandt forårets trends naturligvis i moderne fortolkninger med mere runde og bløde former. Det gælder nemlig ikke om at genskabe tidligere tiders vintage-stil men derimod om at plukke det fedeste derfra og gøre det til sit eget. Nye linjer med personligt touch Et andet sted på messen står en af Danmarks førende DJ s, Thomas Madvig, og vender plader i bedste 2010-stil, Der blev kræset om gæsterne og skruet op for oplevelserne på årets messe. Én stand tiltrak dog særdeles stor opmærksom. Udover at kunne præsentere en perlerække af mærker som Tom Ford og Starck Eyes bød svenske Noxe på kolde forfriskninger og en tur i frisørstolen

27 26-29 Drømmesyn:28-33 nr2 15/04/10 13:01 Side Danmarks Optikerforening viste også flaget med formand, Per Michael Larsen, i spidsen Svenske Alivestyle bød på en flot og kreativ udstilling med nye kollektioner fra innovative udenlandske designere som bl.a. Barton Perreira, MYKITA og Poul Frank Førende danske DJ s lagde vejen forbi og løftede stemningen med lækkert musik mens flere gæster slapper af i det moderne loungeområde. Ikke alt design er hentet fra de glade 60 ere. Messen byder nemlig også på mange nye linjer, innovative styles og spændende materialesammensætninger. Hos Kirk Originals eksperimenteres der modigt med forskellige farvekontraster og bevægelse som udtryk. Stængerne, der bl.a. er lavet af akryl, spiller på idéen om 3D-dimensioner og optisk illusion for at skabe tekstur og dybde. Andre kollektioner trækker på elementer fra naturens verden som eksempelvis vandbøffelhorn, bambus og forskellige træsorter. Hos LINDBERG er den personlige komfort og individualitet i fokus. Hvert produkt skræddersys efter den enkelte kundens ønske, og designet er lavet af let titanium uden skruer og lodninger. Det at lade kunden sætte sit personlige præg på brillen er en tendens, der kan spores hos flere designere. Og det understreger endnu engang, at brillen for alvor har slået sig fast som en vigtig mode-accessory hos det brillebærende folk. Nye teknologier sender kuglepennen på retur Det er ikke kun det ypperste inden for dansk og udenlandsk brilledesign, der er samlet på messen. I et hjørne af det m2 store rum er der hvide instrumenter i alle størrelser og former, der på hver sin måde kan optimere optikerens arbejde. Hos Carl Zeiss får en mand tjekket synet med Zeiss nyeste brilleteknologi, den såkaldte iprofiler, og udstilleren fortæller ham, at han skal fokusere på ballonen. Med dette højteknologiske instrument kan optikeren nu måle synet mere præcist og kortlægge både mindre og større synsdefekter ned til mindste detalje. Der er masser at give sig til for de besøgende, der kommer primært fra Sverige og Danmark men også oversøisk fra Japan og Amerika. På arrangørernes vegne kan man dog ærgre sig over, at ikke endnu flere har sat weekenden af til at se det flotte setup. Personligt vil jeg glæde mig over, at jeg er mødt op og slutte dagen af med en caribisk forfriskning i den eksotiske bambusbar. Designer og medindehaver af succesfulde FLEYE lokkede kunder i butikken med en lækker kaloriebombe Zeiss sætter brillesalg i et nyt perspektiv. Dette apparat tager kunderne på en visuel rejse gennem Zeiss produkter og vil uden tvivl være et hit blandt ventende kunder hos optikeren Farver og glitter er symptomatisk for Kirk Originals, og det vil ingen ende tage i denne sæson. Kombinationen af acetat og akryl i den nye Sculpture kollektion skaber en helt unik farvepalette og leger med teksturerne

28 26-29 Drømmesyn:28-33 nr2 15/04/10 13:01 Side Fakta om Drømmesyn 2010 Drømmesyn er Skandinaviens førende messe inden for den optiske branche. Messen kombinerer indkøb og inspiration af dansk og udenlandsk brilledesign, software, glas og højteknologiske instrumenter Messen blev i år afholdt for sjette gang i Øksnehallen i København d. 13. og 14. marts. 39 udstillere var repræsenteret på messen, og til sammen viste de 140 af verdens mest toneangivende mærker frem. Alt er tilladt i denne sæson, hvor retro møder minimalisme, farver møder beige og hvor forskellige materialer kombineres på nye innovative måder. Messens hovedstrømninger Stærke og afdæmpede farver, raffinerede detaljer på stængerne, store og små faconer, retro, asymmetri og forskellige materialesammensætninger ja, sæsonens brillemode tillader alt. Hvad angår materialer var et gennemgående træk hos messens designere brugen af acetat og titanium både brugt hver for sig og i en kombination. Derudover blev der også eksperimenteret med bl.a. kulfiber, akryl og diverse naturmaterialer. Komfort og tilpasning til den enkelte person er også kendetegnende for sæsonens designs. FLEYE har eksempelvis specialdesignet en titaniumstråd til næsepuderne, der understøtter brillens komfort og letter tilpasningen til næsen. Hos LINGBERG kan kunden bygge sin egen personlige brille ved at udvælge netop det stel, de farver og det glas, der passer til ham eller hende. Og BELLINGER tilbyder nye fleksible og funky stænger, som den smarte brillebærer kan skifte efter humør.

29 26-29 Drømmesyn:28-33 nr2 15/04/10 13:02 Side 29 3 sjove 29 Den dyreste brille på messen må uden tvivl befinde sig i LINDBERGS ekstravagante kollektion, Precious. Til den nette sum af kroner (ekskl. glas) får man en eksklusiv brille i ædelmetal udsmykket med diskret luksus i form af en rå usleben Pink Light Diamant fra en særlig mine i Australien. Precious kollektionen forhandles hos 500 særligt udvalgte forhandlere verden over. Der var travlhed hos LINDBERG, der forventede at forbedre salget med 25 procent i forhold til 2007 Messen bød på spændende nye designere heriblandt østrigske ROLF, der skaber æstetisk smukke briller af forskellige træsorter Som noget nyt kunne gæsterne i år nyde en eksklusiv udstilling med de bedste designs fra samtlige udstillere Bag det spændende østrigske mærke ROLF gemmer der sig et lille familieforetagende med base i De Tyrolske Alper, som brænder for at omsætte innovative idéer til virkelighed. Med en rundsav, håndkraft og hjælp fra venner og familie er det lykkedes de fem søskende at skabe en unik brillekollektion udelukkende lavet af træ i smukke organiske former. Det er ikke hvem som helst, der kan snige sig til en plads på Skandinavien førende brillemesse. Udstillerne er alle nøje udvalgte, og arrangørerne bag Drømmesyn har sorteret op til flere fra, fordi de ikke lever op til messens krav om originalitet og kreativitet.

30 30-33 Synstræning - et overset:28-33 nr2 15/04/10 13:04 Side Synstræning - et overset tilbud Af Susanne Stenbo Sonne, Optiker og indehaver af Gribskov Synsklinik. Dagens klinikker Der er i dag ca. 20 optikere i Danmark, der arbejder intensivt med synstræning i deres dagligdag med dét mål at skulle kunne leve af det. Der er tale om optikere, der brænder for en niche indenfor optometrien, og som har investeret både tid og penge på ekstra uddannelse for at få en seriøs klinik op at stå. Tendensen er, at klinkkerne åbner udenfor almindelig optikerregi, dvs. de sælger ikke stel, glas og linser, men giver deres patienter en recept med til en optiker efter kundens eget valg. Vejen til patienterne er lang og trang, da synstræning fortsat er et noget overset område, selv indenfor vores eget fag, men så sandelig også blandt øjenlægerne. Øjenlægerne må ifølge dansk lovgivning desværre ikke henvise til os, da vi praktiserer privat uden der gives offentligt tilskud til træningen. Hvad kan en synstræningsklinik hjælpe med? Synstræning er en form for hjernegymnastik, hvor øjenbevægelserne og fokusering optimeres, og hvor andre synsrelaterede komponenter såsom balance, kroppens motorik (grovmotorikken) samt koordination også inddrages. Men det er ikke kun træning, der indbefatter dagligt krævende hjemmearbejde, som vi tilbyder. Terapeutiske brilleløsninger er ofte en mulighed, som anbefales, hvis undersøgelsen af synsfunktionen viser, at en bestemt styrke vil være gavnlig. En undersøgelse af synsfunktionen indbefatter umiddelbart en dybdegående anamnese, forprøver, test i phoroptoren samt diverse færdighedstest. Nogle gange er det ikke nødvendigt at kombinere den terapeutiske brille med træning, men det er vigtigt at finde netop den præcise styrke, som den enkelte patient kan agere positivt med, og dermed få styret en uheldig synsudvikling hen i en mere hensigtsmæssig retning. De terapeutiske brillestyrker vurderes ud fra en dybere viden om brilleglassenes effekt ud over det på optikerskolen tillærte: Minusglas gør mindre, plusglas gør større, prismer basis ud forårsager indaddrejning af øjnene og prismer basis ind forårsager udaddrejning af øjnene. Bl.a. kan flere former for nær-retinoskopi vise indenfor hvilket styrkeområde en eventuel læsebrille skal ligge, hvis man forventer, at patientens synsudvikling skal kunne ændres med briller alene. Færdighedstest, som er små praktiske test udenfor phoroptoren, kan bl.a. i praksis vise, om en given brillestyrke får den enkelte patient til at præstere bedre. Flere af de gangbare færdighedstest er underbygget af undersøgelser på danske børn foretaget på TEC i København. Motilitetstest med Wolff Wand Hjælp dine patienter til en bedre synskomfort Nogle gange er almindeligt udmålte briller ikke nok og nogle gange afhjælper de slet ikke patientens problem. Hvor ofte sender du en patient, der har problemer med tilvænning af sine nye briller selvom alle detaljer er tjekket (progressive eller ej), til en specialist i synstræning? Hvor mange af de 5% skelende i Danmark, som du møder i prøverummet, informerer du om muligheden for forbedringer via synstræning? Alder er ingen hindring, selvom øjenlægerne har givet op. Det vigtigste er dog at få fat i patienterne inden kirurgen skær i muskulaturen, da succesraten i så fald er en del større. Hvor mange af de børn, du møder i butikken generelt, udspørger du om læring og motorik? Amerikanske undersøgelser viser, at ca. 20 % af eleverne i en klasse har læringsrelaterede synsproblemer. Hovedårsagen mistænkes at være den kulturelle udvikling i de rige lande, hvor børnene bæres frem i autostole, skråstole og klapvogne, eller hvor børnene sidder for meget ned foran fjernsynet og/eller PCéren. Så udvikles motorik- Øjenfølgebevægelser med Marsden Ball

31 30-33 Synstræning - et overset:28-33 nr2 15/04/10 13:04 Side Fiksationsøvelser med Brock String Divergenstræning med Aperture Ruler ken ikke normalt. Udvikles grovmotorikken ikke på almindelig vis, er der stor sandsynlighed for, at finmotorikken så som øjnenes følgebevægelser og fiksation m.m. heller ikke udvikles normalt. Syn og motorik hænger uløseligt sammen, og netop disse børn bliver tabt i systemet, da de i bedste fald sendes til øjenlægen, der siger, at der ikke er noget galt hvilket der jo heller ikke er i patologisk forstand. Som oftest er børnene emmetrope på afstand, men en læsebrille kan til tider give en god effekt, hvis man via grundige nærundersøgelser finder den bedst anvendelige styrke. Hvor ofte har du solgt en læsebrille på + 0,50 ou til et barn eller en voksen med læseproblemer uden at være sikker på, om den ville have en effekt og uden at informere om mulighederne for en test hos en specialist i samsyn? +0,50 kan have en super god effekt, men kan ligeså ofte fungere så ringe, at det er penge ud af vinduet. Vil du i dette tilfælde risikere at spilde din patients penge for at få dagens salg i kassen eller har du mod på at vente lidt med indtjeningen, og anbefale patienten at opsøge en specialist i synstræning? Hvor mange af dine patienter, udspørger du om, hvor længe de kan læse ad gangen? De kunder, der svarer, at de sjældent læser, har ofte samsynsproblemer, der er forblevet uopdagede gennem hele skolegangen, og har dermed lært sig selv at undgå de situationer, hvor vedvarende nærarbejde så som læsning kræves. Men det betyder jo ikke, at de ikke godt kunne tænke sig at lære at læse bedre, hvis de fik at vide, at det var muligt. Hvor mange af dine patienter, udspørger du om deres oplevelser med de nye 3D film i biograferne? Per Michael Larsen fra Danmarks Optikerforening (DO) har i lederen i forrige Optikeren fortalt om internationale undersøgelser, der påviser at % af biografgængerne oplever stærkt ubehag i forbindelse med en forestilling. Visse specialister i synstræning arbejder desuden med patienter med erhvervet hjerneskade (herunder piskesmældspatienter), en gruppe som ofte har markante synsproblemer, og som kun sjældent finder hjælp i det offentlige system i denne forbindelse. En hjælp der desuden udføres af andre faggrupper med stort set ingen viden om optometri. Den optometriske synstræning kan ofte hjælpe patienternes syn så godt på vej, at de kan gå i supermarkedet selv og handle uden at vælte alt på deres vej. Andre igen kan opnå stabilt trafiksyn, så de igen kan køre bilen selv. Færdigheder, som vi alle tager som en selvfølge, og som påvirker dagligdagen ekstremt, hvis de ikke kan udføres. Konkret mersalg samt goodwill Ovenstående patienttyper bør undersøges nærmere for samsynsproblemer, og såfremt de er tilstede, informeres om, at der er hjælp at hente hos specialister fordelt over hele Danmark. En sådan information kan ofte føre til et senere salg, som du ellers ikke ville have fået. Ydermere vil der kunne spares en del tid på serviceeftersyn i de tilfælde, hvor brillerne ikke virker. Træning kombineres ikke sjældent med en terapeutisk brillestyrke, og ofte ændres styrkerne under et træningsforløb, hvilket igen medfører et salg, du ellers ikke ville have fået. Derudover vil det være svært at gøre den goodwill op i penge, som kæden/ butikken/ optikeren vil få, når patienten oplever den fulde service og interesse for deres problemer ofte er der tale om problemer, som patienten ikke ved, at der er nogen løsning på. Specielt voksne med læseproblemer har tit slået sig til tåls med, at de nok er lidt dumme eller har måske fået etiketten ordblind i tidernes morgen. De fleste med læseproblemer landede før i tiden i denne kategori, og har derfor droppet at åbne en bog, og de fleste har aldrig haft mod på at gennemføre en akademisk uddannelse. Skelerne og/eller amblyope har også ofte slået sig til tåls med, at de ikke kan opnå visse erhverv pga. synet, fordi det er den besked, det offentlige system har meldt ud. Hvordan finder man specialisterne i samsynstræning Pt. må du spørge dig frem hos kollegaer, som måske ved, hvem der tilbyder synstræning, eller du kan håbe på, at den enkelte specialist i netop dit område har

32 30-33 Synstræning - et overset:28-33 nr2 15/04/10 13:04 Side været forbi med brochurer og anden information. Per Michael Larsen fra DO arbejder pt. med frist til juli i år på et forslag til en form for certificering indenfor synstræning samt dannelsen af en samlet synstræningsforening i Danmark, som skal høre ind under DO. Tanken er bl.a. at få lavet en database over alle optikere i DK, som tilbyder en hvilken som helst form for synstræning, dvs. alt andet end svagsyn, brille- og kontaktlinsesalg selv den mindste lille blyant-til-næsen-test. Den pågældende database vil kunne benyttes af patienterne selv, optikerne, de private øjenlæger samt andre faggrupper, når man skal finde ud af hvor den nærmeste specialist indenfor synstræning findes. Desuden vil en sådan database kunne informere om den enkelte specialists kapacitet, dvs. hvilken baggrund/uddannelse den enkelte specialist har for at kunne udføre sit erhverv. Visualisering med Harrys Blocks Af specialer indenfor synstræning kan f.eks. nævnes: Børneundersøgelser (også børn under 3 år), Basistræning (ofte konvergensrelateret), Læringsrelateret træning (herunder ADHD-børn), Skeleog Amblyopi-træning, Træning af patienter med erhvervet hjerneskade (herunder piskesmæld), Træning af autister samt Sportsvision (træning af sportsfolk - motionister såvel som elite). Ved at danne en samlet synstræningsforening vil man kunne synliggøre nichen, så patienter og fagfolk i Danmark får mulighed for hurtigt at finde den rette hjælp. Samtidig vil det måske gøre det lettere at få renset ordet synstræning, så det kun bliver optikere, der må tilbyde synstræning. Dvs. patienterne skal vide, at den synstræning som nogle gange tilbydes af andre faggrupper, er en noget anden form for træning end den, som en optiker vil kunne tilbyde. Selv samme synstræningsforening ville kunne stille spørgsmålet: Hvor er synstræning i DK om 10 år? Det er vigtigt, at der kommer nye optikere til branchen, da pionererne indenfor synstræning i Danmark så småt nærmer sig pensionsalderen, og det vil være svært at gøre synstræning til et generelt tilbud i fremtiden, hvis der kun findes få klinikker på landsplan. Samtidigt opfordrer jeg hver eneste nuværende optiker, der tilbyder træning også dem som hovedsageligt kun benytter den nu miskrediterede blyant-tilnæsen metode bør overveje, hvorvidt træningen bør udvides eller stoppes, for at få så klar en fortolkning som muligt af området synstræning frem til kundernes bedste, samt forebygge risikoen for at nichen uddør eller overtages af andre faggrupper, fordi vores egen branche pt. udviser så blandede signaler. Man kan så spørge sig selv: Når nu det er så besværligt, kan vi så ikke bare lade synstræning glide hen i glemslen? Til det kan jeg blot sige: Vi har alle skrevet under på en autorisation, hvor vi forpligter os til at udøve den fulde service og opmærksomhed. Er det så rimeligt, ikke at hjælpe efter bedst tænkelige måde?

33 30-33 Synstræning - et overset:28-33 nr2 15/04/10 13:04 Side 33

34 34-39 Asfæriske kontaktlinser:28-33 nr2 15/04/10 15:49 Side Asfæriske kontaktlinser hvad er fakta? Denne artikel ser på brugen af asfæriske kontaktlinser og gennemgår sammenligninger af asfæriske og sfæriske linsers funktion samt hvordan aberrationer varierer med akkommodation og blinkninger. Dr. Trusit Dave Indledning Der er en voksende interesse for kontaktlinser, som korrigerer parametre ud over sfære og cylinder og reducerer optisk uskarphed. Egentlig kræver dette, at der specialfremstilles synskorrigerende kontaktlinser til hver kunde. Den høje pris er på nuværende tidspunkt en af de største forhindringer for, at dette kan omsættes i praksis. Men også andre faktorer, såsom fremstillingsprocessen og produktionstiden, blokerer for, at linser som disse kan leveres. For at producere linser på et kommercielt gangbart niveau har nogle producenter benyttet sig af et populationsgennemsnit af de aberrationer, som forekommer i normalbefolkningen, til at fremstille linser, som i en forudbestemt grad menes at kunne korrigere sfæriske aberrationer. Denne artikel har som målsætning at give kontaktlinseoptikeren lidt perspektiv på behovet for korrigering af sfæriske aberrationer samt desuden at vurdere, hvilken indvirkning en sådan korrigering skulle kunne have. Den gennemgår studier, som har vurderet aberrationer i normalpopulationen, og hvordan disse aberrationer forandres over tid. Vi vil også se nærmere på, hvad den enkelte optiker kan gøre for at forbedre synskvaliteten hos sine kontaktlinsepatienter. Artiklen undersøger desuden, om bløde asfæriske kontaktlinser kan give en bedre synsfunktion end deres sfæriske pendanter. målinger måles de absolutte værdier på koefficienterne for Zernike-termerne. Koefficienterne repræsenterer de individuelle benævnelser på komplekse matematiske formler (Zernike-polynomier), som definerer øjets intrikate optiske egenskaber. 4 De beskriver størrelsen på Zernike-polynomierne sfære, cylinder, koma, sfærisk aberration og mange flere deskriptorer, som samlet definerer de unikke egenskaber for et menneskeligt øjes optiske fingeraftryk. Dette svarer omtrent til en parameter, som kaldes RMS-bølgefrontsfejl (hvor RMS står for Root Mean Square). I studiet målte Porter aberrationerne ved en pupildiameter på 5,7 mm. Hvert studie, som måler optiske aberrationer, skal definere den pupilstørrelse, målingerne foretages ved, eftersom aberrationerne øges med pupilstørrelsen. Figur 1 viser den aberrationsvariation, som Porter og hans kolleger målte. Figuren viser, at sfære og cylinder er de parametre, der bidrager mest til optisk uskarphed, hvor 93 procent af øjets RMS-bølgefrontsfejl udelukkende kan tilskrives ukorrigeret sfære og cylinder ved en pupilstørrelse på 5,7 mm. Konklusion: Sfære og cylinder tegner sig for omkring 93 % af aberrationerne. Figur 1 viser også variationen af højere ordens-aberrationer (aberrationer ud over sfære og cylinder) i normalpopulationen. Den viser, at med stigende højere orden mindskes bidraget til normale, raske øjnes totale bølgefrontsfejl. Man ser også, at den højere ordens-aberration, der har størst indvirkning på øjnenes totale RMS-bølgefrontsfejl, er den 12. Zernike-term, som normalt benævnes sfærisk aberration. Konklusion: Af alle højere ordens-aberrationer er sfærisk aberration den, der bidrager mest til forringet optisk billedkvalitet. Zernike-term 3 5 (i ANSI-enheder) repræsenterer sfæriske og cylindriske komponenter. Zernike-term 12 er Aberrationer i normale øjne Der er gennemført flere studier med henblik på at kortlægge forskellige optiske aberrationer i en normalpopulation. 1,2,3 En af de mest citerede artikler beskriver det studie, som blev gennemført af Porter m.fl. 1, hvor 109 normale individer mellem 21 og 65 år med en refraktion, som varierede mellem +6 D og 12 D, og en astigmatisme på op til 3 DC fik målt deres aberrationer. I disse Figur 1: Fordeling af middelværdien af den absolutte bølgefrontsfejl for hver Zerniketerm (op til 5. orden)

35 34-39 Asfæriske kontaktlinser:28-33 nr2 15/04/10 15:49 Side 35 Zernike-benævnelsen på sfærisk aberration. Efter Porter et al 1. Konklusion: Korrekt korrigering af sfære OG cylinder er meget vigtigt, inden man overvejer korrigering af højere ordensaberrationer i øjet. 35 Porter m.fl. vurderede desuden den gennemsnitlige forekomst af højere ordensaberrationer i normalpopulationen. Figur 2 viser, at hos de 109 individer, som indgik i studiet, var middelværdien af højere ordens-aberrationer tæt på nul for alle komponenter med undtagelse af Zernike-komponenten sfærisk aberration. Højere ordens-aberrationer varierer signifikant fra individ til individ, men er i gennemsnit tæt på nul set over hele populationen. Den eneste højere ordensaberration, der konsekvent udviser en positiv værdi i en normalpopulation, er sfærisk aberration. Figur 2: Gennemsnitsværdien af Zernike-termer hos 109 individer i studiet af Porter m.fl. 1 Konklusion: I en normalpopulation har sfærisk aberration en positiv værdi på 0,1±0,1 µm ved en pupilstørrelse på 6 mm. 2,5,6 Man kan derfor argumentere for, at næste parameter, som kontaktlinser skal kunne korrigere (efter sfærisk og cylindrisk korrigering), er sfærisk aberration. Hævdes dette, må man tage hensyn til, at den sfæriske aberration i en population varierer (selvom den for det meste har en positiv værdi) og følger en normalfordeling med toppen ved cirka 0,1±0,1 µm ved en pupilstørrelse på 6 mm. 2,5,6 Som optikere er vi mere vant til at forstå uskarphed, når den udtrykkes i dioptrier, som er det primære mål for defokusering ved rutinemæssig refraktionering. Som en grov vejledning svarer 0,1 m RMS Zernike sfærisk aberration til 0,12 dioptrier ved en pupilstørrelse på 6 mm! Figur 3: Hornhindens udplaning mod periferien Konklusion: Den gennemsnitlige sfæriske aberration i normale øjne svarer til omkring 0,12 D sfærisk defokusering. For en dybdegående forklaring af Zernike-polynomier anbefaler forfatteren stærkt en udmærket artikel af Charman om Zernike-polynomier og bølgefrontsaberrationer. 7 Kompensation i hornhinden og øjets linse Mange videnskabelige studier har vist, at hornhinden har form som en ellipse, der progressivt planer ud mod periferien (figur 3). Dens form mindsker markant niveauet på den positive sfæriske aberration i hornhinden sammenlignet med en sfærisk hornhinde. Men den sfæriske Figur 4: Simuleret strålegang for en linse med sfærisk aberration.

36 34-39 Asfæriske kontaktlinser:28-33 nr2 15/04/10 15:49 Side aberration i hornhinden er alligevel positiv. 8 Derimod er den sfæriske aberration i hele øjet mindre end den sfæriske aberration i hornhinden alene. Dette tyder på, at øjets linse kan bidrage til en partiel korrigering af hornhindens sfæriske aberration. Artal 9 med kolleger undersøgte forholdet mellem hornhinden og øjets linse. Hos den undersøgte population, som bestod af 57 individer med myopi og 16 med hyperopi, fandt de belæg for kompenserende aberrationer i øjets linse, som på en effektiv måde mindskede den aberration, der blev induceret af hornhinden. Konklusion: Hornhinden og linsen interagerer for at mindske den totale aberration i øjet. Sfærisk aberration og korrigering af denne En sfærisk aberration indtræffer normalt ved sfæriske flader, hvor stråler, som er parallelle med, men på forskellig afstand fra den optiske aksel, ikke konvergerer til samme punkt (figur 4). Dette resulterer i diffus cirkulær uskarphed rundt omkring punktkilder. Strålerne længst væk fra den optiske aksel udviser en overrefraktion sammenlignet med strålerne nærmest akslen, hvilket fører til en positiv sfærisk aberration. I en enkelt linse kan den sfæriske aberration minimeres ved at ændre linsens form. Ved at ændre fladernes kurvatur ved hjælp af asfæriske kurver kan kompensationen af den refraktive effekt i linsens yderkanter optimeres. I tidens løb har producenterne benyttet to fremgangsmåder til at korrigere den sfæriske aberration i kontaktlinser. Fremgangsmåde 1 Den første indebærer at forsøge at korrigere den sfæriske aberration i sfæriske, bløde kontaktlinser med høje styrker. Løsningen har været at producere en kontaktlinse med en asfærisk frontflade, som minimerer den sfæriske aberration, der induceres af kontaktlinsens styrke (for eksempel Frequency 55 Aspheric fra Coopervision). Fremgangsmåde 2 Den anden metode indebærer, at man korrigerer den sfæriske aberration i kontaktlinsen og den gennemsnitlige sfæriske aberration i øjet (for eksempel PureVision fra Bausch & Lomb). Der findes et antal asfæriske kontaktlinser, som menes at kunne give forbedret synsskarphed sammenlignet med deres sfæriske modstykker. Inden vi vur_derer de publicerede data fra studier, som sammenligner asfæriske og sfæriske kontaktlinser på brugernes øjne, kan vi spekulere lidt over, hvad der sker med den sfæriske aberration i en sfærisk blød kontaktlinse, når linsen sættes på øjet. Sfæriske bløde linser på virkelige øjne hvad sker der? Sfæriske bløde kontaktlinser inducerer sfærisk aberration i LUFT. Hvis linsens styrke er positiv, induceres en positiv sfærisk aberration og, modsat, hvis styrken er negativ, induceres en negativ sfærisk aberration. Dette stemmer, hvis målingerne udføres på bløde sfæriske linser i luft. Men når bløde sfæriske linser placeres på en asfærisk hornhinde, tilpasser de sig efter hornhindens asfæriske form. Cox 10 har vist, at på grund af bløde linsers fleksibilitet er den sfæriske aberration, som induceres af linsen, ubetydelig for linsestyrker mellem +3 D og -6 D ved en pupildiameter på 6 mm. Det er værd at bemærke, at pupilstørrelsen på 6 mm anvendes som reference. Eftersom de fleste patienters pupil er mindre end 6 mm ved fotopiske og muligvis også ved mesopiske lysforhold, er effekten af sfærisk aberration i sig selv ubetydelig i et endnu bredere linsestyrkeinterval. Asfærisk optik skulle være velegnet ved høje positive styrker, især hos individer med afaki, men for de allerfleste sfæriske linsestyrker (6 mm pupil) viser Cox s studie, at en asfærisk frontflade kun gør en lille forskel for den sfæriske aberration, som induceres af bløde kontaktlinser. Så er det virkelig nødvendigt at overveje korrigering af sfærisk aberration i et normalt, rask øje? Optiske funktioner hos sfæriske og asfæriske bløde kontaktlinser I de seneste år har man kunnet få asfæriske kontaktlinser, og man har hævdet, at disse minimerer aberrationer og forbedrer synsfunktionen. I et nyligt publiceret studie af Lindskoog Petterson m.fl. 11 blev effekten af Zernike sfærisk aberration med forskellige kommercielt tilgængelige kontaktlinser med eller uden aberrationskontrol vurderet. De sammenlignede den sfæriske aberration i øjnene alene, i øjne med sfæriske hydrogel-endagslinser (CIBA Focus Dailies ) og i øjne med en linse udformet til at korrigere aberrationer (Definition AC Everyday, Optical Connection). Da de to grupper, der brugte linser, blev sammenlignet, blev der påvist en statistisk signifikant forskel med hensyn til den sfæriske aberration. Det var overraskende, at den tilbageværende sfæriske aberration var mindre med den sfæriske linse end med den aberrationskontrollerende linse. I sig selv inducerede den aberrationskontrollerende linse signifikant højere negativ sfærisk aberration. I en anden del af studiet blev forandringen i målt sfærisk aberration hos en asfærisk silikonehydrogel-linse (PureVision, Bausch & Lomb, udformet til at mindske sfærisk aberration i linsen og øjet sammen) sammenlignet med den sfæriske aberration i øjet uden en kontaktlinse. Resultaterne viste, at den aberrationskontrollerende linse overkorrigerede den sfæriske aberration, som skiftede til en gennemsnitligt negativ værdi. PureVision hævdes at korrigere den sfæriske aberration med 0,15 µm (ved pupiller på 6 mm). I Lindskoog Pettersons studie blev den sfæriske aberration korrigeret med gennemsnitligt 0,19 µm ved pupiller på 6 mm. Det er interessant at bemærke, at i deres gruppe havde samtlige individer myopi, og derfor kan de effekter, der blev forårsaget af linsens fleksibilitet, muligvis have induceret en overkorrigering af den sfæriske aberration. Forfatterne anbefaler, at man måler aberrationerne hos patienter, der bruger disse kontaktlinser, for at vurdere deres effekter på individniveau. Dette er dog ikke altid muligt, eftersom et aberrometer ikke sædvanligvis indgår i en optikers standardudstyr. I et andet studie af Efron m.fl. 12 sammenlignede man sfæriske og asfæriske kontaktlinser (Biomedics 55 og Biomedics 55 Evolution, Cooper- Vision) med hensyn til Zernike sfærisk aberration og synsskarphed ved høj og lav kontrast. Man fandt ingen signifikante forskelle mellem de sfæriske og de asfæriske linser hos 10 forsøgspersoner, som brugte linser med -2 D og -5 D, under hverken mesopiske eller fotopiske lysforhold. Aberrationsmålingerne blev tilpasset efter den mindste pupilstørrelse hos de testede personer, eftersom man ikke udførte nogen pupiludvidelse. Sammenligningerne af Zernike-aberration blev således foretaget ved en pupilstørrelse på 3,2 mm for linsen med -2 D ved fotopiske forhold og 3,8 mm ved mesopiske forhold. For de personer, der brugte linsen med -5 D, blev målingerne tilpasset en pupilstørrelse på 3,3 mm for fotopiske forhold og 4,7 mm for mesopiske lysforhold. Selvom dette ikke viser, hvilken indvirkning aberrationen har ved den normalt citerede pupilstørrelse på 6 mm, repræsenterer det det aberrationsniveau, som man møder i det virkelige liv og understreger, at den asfæriske linse ikke forbedrede synsskarpheden, aberrationskontrollen eller personens testresultat, når den blev sammenlignet

37 34-39 Asfæriske kontaktlinser:28-33 nr2 15/04/10 15:49 Side 37 med en tilsvarende blød linse. Disse resultater bekræfter arbejdet udført af Cox 10, som konstaterer, at ved pupilstørrelser op til 6 mm vil korrigering af sfærisk aberration hverken gøre til eller fra for linsestyrker mellem +3 D og -6 D hos normale, raske øjne. Konklusion: Kliniske studier bekræfter teoretiske beregninger. Korrigering af sfærisk aberration i normale, raske øjne ved hjælp af asfæriske linser giver ingen signifikant mindskning af den sfæriske aberration (for sfæriske styrker mellem +3 D og -6 D). Asfæriske linser kan give personer med kraftig hyperopi fordele. Man bør også have i erindring, at indtil videre har diskussionerne kun drejet sig om aberrationerne i pupilplanet, som opstår fra et fokuspunkt centreret i fovea. Effekten på den perifere synskvalitet (dvs. uden for fovea) er ikke blevet iagttaget i nogen af de ovenstående diskussioner. Funktion hos asfæriske kontaktlinser til korrigering af astigmatisme i lav grad Optikere angiver af og til korrigering af en lille astigmatisme som anledning til at ordinere asfæriske kontaktlinser. Morgan m.fl. undersøgte synsfunktionen ved brug af en asfærisk blød kontaktlinse (Frequency Aspheric, Cooper vision), ved brug af en blød torisk kontaktlinse (SofLens 66 Toric, Bausch & Lomb) og ved korrigering ved hjælp af briller hos en gruppe forsøgspersoner med astigmatisme i lav grad (en cylinder på 0,75 eller 1,00 DC). Ved små pupilstørrelser var forskellen i synsskarphed lille, både ved høj og lav kontrast, med de tre forskellige refraktionskorrigerende alternativer. Ved større pupiller var synsfunktionen derimod signifikant bedre med de toriske bløde kontaktlinser og brillerne sammenlignet med de asfæriske kontaktlinser (med en halv række eller mere). stande på lang afstand. Et øje helt uden aberration ville få genstande, der betragtes på lang afstand, til at fremstå knivskarpt, mens genstande, der betragtes på nærmere afstand, ville fremstå mere uskarpe. Positiv sfærisk aberration (ligesom små pupiller) øger øjets dybdeskarphed og mindsker derfor i nogen grad det uskarpe indtryk af genstande, der befinder sig nærmere end de genstande, man betragter på lang afstand. Der er altså nogen logik i det faktum, at øjet har en vis positiv sfærisk aberration på +0,1 um. De optikere, som måske ikke er enige i de ovenstående påstande, og som fremhæver de fordele i form af bedre skarphed på lang afstand, der opnås ved at korrigere den populationsgennemsnitlige sfæriske aberration i kontaktlinser (eller på anden måde), kan tænke lidt over, hvordan akkommodation og alder påvirker sfærisk aberration. Studier har påvist komplekse aberrationsforandringer med stigende akkommodation, i de fleste tilfælde mindskes øjets sfæriske aberration og er i gennemsnit nul, når akkommodationen er 3-4 dioptrier Der er to ting, man bør være opmærksom på her. For det første, hvis den sfæriske aberration korrigeres i et øje, korrigeres den kun for én afstand. Når patienten akkommoderer, foreligger der igen en sfærisk aberration, men den har nu en negativ værdi (eftersom akkommodationen inducerer en negativ sfærisk aberration). For det andet, hvis man fæster opmærksomheden ved, at positiv sfærisk aberration mindsker dybdeskarpheden ved fokus på nært hold (genstande, der betragtes på afstand, opleves som mere uskarpe), er det faktum at øjets linse under akkommodationen øger sin negative sfæriske aberration, så at den totale sfæriske aberration i øjet er meget lille eller nul, et udmærket eksempel på øjets optiske robusthed. En anden grund til, at det måske ikke er gavnligt at korrigere sfærisk aberration i normalpopulationen, blev opdaget, da man så på variationen af den sfæriske aberration hos forskellige aldersgrupper. Fujikado m.fl. 17 viste, at højere ordens-aberrationer øges med alderen, hvilket primært skyldes forandringer i øjets linse. Mere specifikt øges den positive sfæriske aberration med alderen. Igen er dette en optisk fordel, eftersom man med alderen får tendens til presbyopi. Mange multifokale kontaktlinser og intraokulære linser forsøger faktisk at udnytte fordelene ved positiv sfærisk 37 Sfærisk aberration ændres med akkommodation og alder Indtil videre har vi vist, at hos en normalpopulation er det hornhinden, som inducerer den største aberration, men at totalt set er de enkelte højere ordensaberrationer i øjet mere eller mindre nul bortset fra sfærisk aberration, som gennemgående er positiv (middelværdi 0,1 um). Hvilke fordele for øjet kan der være ved at have en vis sfærisk aberration, og hvordan påvirker akkommodation sfærisk aberration i øjet? Den vigtigste indvirkning af positiv sfærisk aberration skulle være øget skarphedsdybde, når man betragter gen-

38 34-39 Asfæriske kontaktlinser:28-33 nr2 15/04/10 15:49 Side aberration i et forsøg på at korrigere synet på både nært og langt hold. Konklusion: Sfærisk aberration i øjet er ikke statisk. Akkommodation inducerer en relativt negativ sfærisk aberration. Normalt mindskes den sfæriske aberration under akkommodation. Tilfældig variation i højere ordensaberrationer Øjet er et biologisk væv, og tårer og blinkninger påvirker målinger og variationen i de okulære aberrationer. Bristninger i tårefilmen inducerer signifikante aberrationer i øjet (figur 5). Koh m.fl. 18 viste, at højere ordens-aberrationer var 44 % højere, efter bristning af tårefilmen sammenlignet med før, i øjnene hos 20 normale individer. I et andet særligt interessant studie målte Koh m.fl. 19 højere ordens-aberrationer hos 15 personer uden kontaktlinser og 15 symptomatiske kontaktlinsebrugere (personerne klagede over tørhed, uskarphed, fluktuerende syn og brug af smørende dråber). Der blev udført sekventielle målinger af højere ordensaberrationer ved hjælp af et aberrometer hvert sekund i 60 sekunder. Forsøgspersonerne fik instruktioner om at blinke hvert 10. sekund. For begge grupper blev der gennemført aberrometrimålinger to gange, hvor de brugte to forskellige hydrogel-endagslinser, 1 DAY ACUVUE og 1 DAY ACUVUE MOIST (Johnson & Johnson Vision Care). Den største forskel mellem disse linser er, at i Moist-linsen tilføres et fugtighedsgivende stof (PVP) ind i matricen hos linsematerialet etafilcon A. Koh m.fl. 18 viste, at højere ordens-aberrationer var signifikant mindre med 1 DAY ACUVUE MOIST i gruppen med symptomatiske kontaktlinsebrugere. Desuden fandt de ved konvertering af aberrometridataene til to andre måleværdier (fluktuationsindeks (FI) og stabilitetsindeks (SI)), at disse måleværdier varierede mindre hos både personer uden kontaktlinser og symptomatiske kontaktlinsebrugere med 1 DAY ACUVUE MOIST sammenlignet med 1 DAY ACUVUE (tabel 1). Konklusionen på dette er således, at PVP i linsen reducerer variationer i synskvaliteten. Hos de patienter, som ikke bruger endagslinser, er belægninger på kontaktlinsen desuden et stort problem, som yderligere mindsker tiden til tårefilmens bristning. Optikere bør derfor være meget opmærksomme på patienternes synssymptomer og på tårefilmens kvalitet på linseoverfladen. Standardspørgsmål om synskvaliteten efter indsættelse, ved slutningen af dagen og ved slutningen af et linsepars brugsperiode vil skærpe optikernes fokus på problemer med synskvaliteten. At skifte linser oftere eller at skifte til linser med bedre modtagelighed over for væde (såsom linser med et indre fugtighedsgivende stof i linsematerialet) forbedrer normalt synskvaliteten og modvirker desuden dårlig komfort og tørre øjne. Konklusion: Tårefilmens stabilitet har stor betydning for synskvaliteten. Dårlig stabilitet i tårefilmen øger højere ordens-aberrationer med 44 %. Det er påvist, at kontaktlinser, som indeholder PVP i linsematricen, giver mindre højere ordens-aberrationer. Hvordan får brugere af bløde kontaktlinser et bedre syn? Som optikere er det vores opgave at sørge for, at vores kontaktlinsepatienter altid ser klart. Denne artikel har beskrevet, hvordan de eksisterende asfæriske bløde linser er udformet til at minimere aberrationer og forbedre synsfunktionen hos en gennemsnitlig person. Men eftersom patienterne er forskellige, hvad angår for eksempel øjenform, pupilstørrelse, refraktion, akkommodation og tårefilm, varierer aberrationerne i høj grad. Det er derfor ikke sikkert, at et specifikt gennemsnitligt design forbedrer synsfunktionen for patienter, som ikke er gennemsnitlige, og det kan tilmed forringe den hos nogle patienter. Forskningen har hidtil vist, at linser, som kontrollerer sfærisk aberration, tilsyneladende giver en begrænset forbedring af synsfunktionen hos de fleste af vores kontaktlinsebrugere. Også selvom de for et fåtal af patienter med højere dioptristyrker eller med større pupiller kan medføre visse fordele. Der findes yderligere foranstaltninger, Figur 5: Bristning af tårefilmen. De mørke områder viser, hvor tårerne ikke væder hornhinden. Tabel 1: Nøgleresultater fra Koh m.fl. 19 vedrørende højereordens-aberrationer hos kontaktlinsebrugere Totale højere ordensaberrationer (RMS, um) 1 DAY ACUVUE 1 DAY ACUVUE MOIST P-værdi (parret t-test) FI (fluktuationsindeks) 1 DAY ACUVUE 1 DAY ACUVUE MOIST P-værdi (parret t-test) SI (stabilitetsindeks) 1 DAY ACUVUE 1 DAY ACUVUE Moist P-værdi (parret t-test) Gruppe uden kontaktlinser 0,163 ± 0,065 0,144 ± 0,050 0,109 0,031 ± 0,034 0,021 ± 0,028 0,018 (signifikant) 0,005 ± 0,009 0,002 ± 0,005 0,062 Symptomatiske linsebrugere 0,242 ± 0,157 0,140 ± 0,037 0,013 (signifikant) 0,087 ± 0,104 0,018 ± 0,010 0,014 (signifikant) 0,024 ± 0,034 0,002 ± 0,003 0,019 (signifikant) som kan træffes for at give patienterne den bedst mulige hjælp ud fra et synskvalitetsmæssigt perspektiv (tabel 2). Sammenfatning Flere studier har vist, at den gennemsnitlige sfæriske aberration i øjet er omkring 0,1 um. Det svarer til en lille optisk uskarphed udtrykt i dioptrienheder. Det er vigtigere at tage hensyn til sfærisk aberration, når kraftige refraktionsfejl skal korrigeres, især ved hypermetropi. Det afhænger af det ønskede niveau af positiv sfærisk aberration, som opstår i den korrigerende kontaktlinse i sådanne tilfælde. Normalt påvirker sfærisk aberration ikke den optiske skarphed for linsestyrker mellem +3 D og -6 D ved pupiller med en bredde på 6 mm. Ved mindre pupiller bliver dette interval desuden endnu bredere. At bruge asfæriske kontaktlinser til at mindske højere ordens-aberrationer giver for øjeblikket sandsynligvis ikke nogen forbedret synsfunktion hos de allerfleste kontaktlinsebrugere.

39 34-39 Asfæriske kontaktlinser:28-33 nr2 15/04/10 15:49 Side 39 Tabel 2 yderligere foranstaltninger med henblik på at maksimere synskvaliteten hos patienter med bløde kontaktlinser 1. Grundig korrigering af sfære og cylinder. a. Korrigere astigmatisme i lav grad med bløde toriske linser. 2. Ved store refraktionsfejl kan sfærisk aberration bidrage til et mere uskarpt syn, især hos patienter med store pupiller. Bemærk, at aktuelt er det ikke påvist, at linser, som er udformet til at korrigere sfærisk aberration, giver bedre synsfunktion end konventionelle sfæriske linser. 3. Vær opmærksom på faktorer som linsebevægelse, centrering og rotation, som kan have stor betydning for synskvaliteten, især ved højere styrker. 4. Undersøg patientsymptomer med henblik på synskvalitet a. Stil detaljerede spørgsmål som: Hvordan vurderer du graden af din synskvalitet? (gradueringer er meget anvendelige i disse sammenhænge). b. Undersøg hvornår, fx sidst på dagen, foran computeren, i de sidste dage før et linseskift osv. 5. Vurdér øjenlågsrandene og tårehinden (inklusive bristningstiden for tårefilmen på linseoverfladen). Højere ordens-aberrationer påvirkes i høj grad af dårlig tårekvalitet. 6. Undersøg, om der forekommer linsebelægninger dette fører til et uskarpt syn og øger højere ordens-aberrationer. Mange patienter angiver, at synet er bedre efter en blinkning. 7. Vær opmærksom på følgende alternativer: a. Hvis synsskarpheden mindskes, inden linserne skiftes, bør linserne skiftes oftere, fx endagslinser. b. Hvis belægninger, fx kraftige lipidbelægninger ved en silikonehydrogel-linse, er relateret til materialet, så skift til et andet materiale eller endagslinser eller mere effektive rengøringsvæsker. Den relativt nye markedsintroduktion af endagslinser fremstillet af silikonehydrogel-materiale mindsker problemet med belægninger, samtidig med at en høj iltgennemtrængelighed bevares. De ovennævnte foranstaltninger skal træffes i forbindelse med en egnet øjenlågsbehandling, hvis patienten lider af lipidbelægninger i relation til dysfunktion af de meibomske kirtler. c. Vælg et linsemateriale med stor modtagelighed over for væde. Nylig offentliggjort forskning viser, at linser, som indeholder PVP i linsematricen, mindsker højere ordens-aberrationer, især hos patienter med symptomatisk tørre øjne. Tak Denne artikel er sponseret af en bevilling fra Johnson & Johnson Vision Care, som indgår i Johnson & Johnson Medical Ltd. Den er baseret på en Guest Editorial, som oprindelig blev publiceret i Contact Lens and Anterior Eye, og som er genoptrykt her med deres tilladelse. Artiklen er også publiceret i Optician 12/ Forfatteren takker Anna Sulley for hendes redaktionelle synspunkter om originalartiklen. Om forfatteren Dr. Trusit Dave er optiker med speciale i kontaktlinser og oftalmiske instrumenter. Han forelæser ofte både i og uden for Storbritannien og er chef for Professional Affairs for Optimed, en virksomhed, som er specialiseret i udvikling af medicinske tredimensionelle animationer. Dr. Dave er senior fakultetsmedlem ved Johnson & Johnson Vision Care Institute. Han har ingen økonomisk interesse i Johnson & Johnson Vision Care eller nogen af selskabets produkter. Referencer 1. Porter J., Guirao A., Cox I.G., & Williams D.R. Monochromatic aberrations of the human eye in a large population. Journal of the Optical Society of America, 2001; 18(8), Thibos, L., Hong, X, Bradley, A and Cheng, X. Statistical Variation of Aberration Structure and Image Quality in a Normal Population of Healthy Eyes. J Opt Soc Am, 2002; 19(12), Thibos, L., Bradley, A., Hong, X. Model of the Aberration Structure of Normal Well-Corrected Eyes. Ophthal Physiol Opt, 2002: 22; Dave, T. Wavefront aberrometry. Parts 1 and 2. Optometry Today 2004; 19:41 5, 21 3; November 19, December Wang, L., Koch, D. D. Age-related changes in corneal and ocular higher order aberrations. Am J Ophthalmol, 2004; 137 (June (6)): Wang, Y., Zhao, K., Jin, Y., Niu, Y., Zuo, T. Changes of higher order aberration with various pupil sizes in the myopic eye. J Refract Surg, (March April Suppl. 2)): S Charman, W. N. Wavefront Technology: Past, Present and Future. Contact Lens & Anterior Eye 2005; 28: Artal, P., Guirao, A., Berrio, E., & Williams, D. R. Compensation of corneal aberrations by internal optics in the human eye. Journal of Vision, 2001; 1(1): Artal, P., Benito, P., Tabernero, J. The human eye is an example of robust optical design. Journal of Vision, 2006; 6: Cox, I. The Why And Wherefore Of Soft Lens Visual Performance. Contact Lens and Anterior Eye, 2000; 23: Lindskoog Pettersson, A, C. Jarko, C., Alvin, A., Unsbo, P., Brautaset, R. Spherical aberration in contact lens wear. Contact Lens & Anterior Eye, 2008; 31: Efron, S., Efron, N., Morgan, P. B. Optical and Visual Performance of Aspheric Soft Contact Lenses. Optom Vis Sci, 2008: 85: Morgan PB, Efron SE, Efron N, Hill EA. Inefficacy of aspheric soft contact lenses for the correction of low levels of astigmatism. Optom Vis Sci, 2005; 82(9): Atchison, D. A., Collins, M. J., Wildsoet, C. F., Christensen, J. & Waterworth, M. D. Measurement of monochromatic ocular aberrations of human eyes as a function of accommodation by the Howland aberroscope technique. Vision Research, 1995; 35: Lopez-Gil, N., Iglesias, I. & Artal, P. Retinal image quality in the human eye as a function of accommodation. Vision Research, 1998; 38: He, J. C., Burns, S. A. & Marcos, S. Monochromatic aberrations in the accommodated human eye. Vision Research, 2000; 40: Fujikado, T. Kuroda, S. Ninomiya, N. Maeda, Y. Tano, T. Oshika, Y. Hirohara, T. Mihashi. Age-related changes in ocular and corneal aberrations. American Journal of Ophthalmology, 2004; 138(1): Koh, S., Maeda, N., Kuroda, T., et al. Effect of tear film break-up on higher-order aberrations measured with wavefront sensor. Am J Ophthalmology, 2002: 134: Koh, S., Maeda, N., Hamano, T, Hirohara, Y., Mihashi, T, Hori, Y, Hosohata, J, Fujikado, T, Tano, Y. Effect of Internal Lubricating Agents of Disposable Soft Contact Lenses on Higher-Order Aberrations After Blinking. Eye & Contact Lens, 2008; 34(2):

40 40-41 Dobbeltann. Designit:28-33 nr2 15/04/10 13:08 Side 40

41 40-41 Dobbeltann. Designit:28-33 nr2 15/04/10 13:08 Side 41

42 42-45 MIDO:28-33 nr2 15/04/10 13:11 Side Mido T I L B A G E P Å S P O R E T Af Bjarne Hansen Med Mido 2010 har messen for første gang i flere år oplevet fremgang. Selv om udstillingsdagene var indskrænket fra fire til tre, havde messen en stigning i besøgende på 5,2% fra oversøiske lande om end det samlede besøgstal totalt på var det samme som sidste år. Det samme antal gæster på færre åbningsdage betød mere energi og bedre summen på standene end de foregående år. Prognoserne fra de danske udstillere melder også om et klart bedre salg end i 2009, som i parentes bemærket også var lavpunktet for mange. Det vigtige er, at alle melder om stigende optimisme fra indkøberne, om end det slet ikke er som i de glade dage for få år siden. Recessionen har ikke kun ramt bundlinjen i firmaerne. Opbremsningen i verdensøkonomien har fået trendfirmaerne i brillebranchen til at ændre stilen. Hvor brillerne i nullerne ikke kunne blive spraglede nok og faconerne ikke outreret nok, er det blevet tid til at vende tilbage til det basale. Mange designere er lige bremset op og har set på, hvordan de skabte succesen, og hvordan de finder tilbage på sporet. Hovedindtrykket er, at designerne henter inspiration tilbage fra brillemoden i 70 erne og 80 erne. Det var dengang, hvor brillen gik fra at være et hjælpemiddel til at være et modeobjekt. Opbremsningen har sat sine tydelige spor. De mange forskellige spraglede farver og mønstre på stængerne er på vej ud. Det samme er mange af de mest outrerede faconer. Brillerne skal hverken være for små eller for store, og de skal være praktiske. Inspirationen fra hippierne er afløst af et ønske om at udstråle seriøsitet og alvor, men stadig med tid til lidt sjov og individualitet. Det er nostalgi og retro, men i andre størrelser og nye materialer. Brillerne må gerne fylde i Lindberg præsenterer spændende nyheder inden for alle de forskellige kollektioner. Med Acetanium serien har Lindberg udviklet acetatbrillen med den perfekte pasform. Lindberg Dna en, lethed, fleksibilitet og tilpasningsmulighed skaber den ultimative komfort, også når det gælder de markante og mere provokerende Acetanium-briller. Det er stadig personens naturlige udstråling, der er i højsædet. Brillen er ikke dominerende, men den underbygger og gør ansigtet spændende og attraktivt. Lindberg form af et kraftigt brillestel, men de skal ikke fylde hele ansigtet, man skal kunne se personen bag brillen. Brillen købes måske med en plan om, at den skal holde lidt længere. Det er ikke nok for designerne at kopiere tidlige tiders succeser, men de kan godt hente inspiration ved at se på gamle billeder. Det flotte og gennemarbejdede design, der passer til ansigtet, er i høj kurs. Det tiltaler til gengæld mange af koryfæerne i branchen. Danske Lindberg og Ørgreen har mod til at gå mod strømmen og forsætter med at udvikle inden for hvert af deres segmenter.

43 42-45 MIDO:28-33 nr2 15/04/10 13:11 Side Ørgreen Ørgreen er forsat helt sin egen. Det maskuline look er stadig attraktivt og måske endda endnu mere populært end nogensinde. Der er efterspørgsel efter folk, der tør gå foran, og det udstråler den typiske Ørgreen brille. Også pigerne har taget stilen til sig. Bellinger Bellinger tør med Blac-serien også gå mod strømmen. Den sorte kulfiber er lamineret med glasfiber i stærke transparente farver. Der er arbejdet meget med at forenkle designet, så brillen på én gang er enkel, samtidig med at materiale og farvevalg gør resultatet nyt og anderledes.

44 42-45 MIDO:28-33 nr2 15/04/10 13:11 Side Den nye kollektion i børnebriller fra FLEYE er lavet med udgangspunkt i, hvad børnene selv efterspørger. Resultatet er stil, der bedst kan beskrives som rå og modig både i form, farvevalg og detaljer. Børnene vil hellere være smarte og seje end pæne og nuttede. FLEYE har derfor brugt mange af de farvenuancer, der præger tidens modebillede, så her er sort, antracit og petroleumsgrønne nuancer øverst på top ti sammen med de mere iøjnefaldende toner af lilla, turkis og lime. Materialerne er et miks mellem acetat og titanium samt rene titaniumstel, så der både er det mere enkle og lette look samt mere opsigtsvækkende sammensætninger. Alle stel er uden nikkel og andre allergifremkaldende stoffer. Fleye Kilsgaard har ramt plet med sin aluminiumsstil. De nye modeller har fået mere kant, men det er stadig et enkelt og stilrent design i de kendte grundfarver. Kilsgaard har lanceret en ny kollektion i acetat, der har fået navnet "the afterparty". Stilen følger trenden med klassiske farver og faconer i en nyfortolkning af moden tilbage fra 70 erne. Pro Design Kilsgaard Pro Design har en ny serie juniorbriller med mulighed for at skifte farve på stængerne. Med et let tryk er det muligt at montere et nyt farveindlæg i stængerne og dermed ændre hele farveindtrykket af brillen.

45 42-45 MIDO:28-33 nr2 15/04/10 13:11 Side Eschenbach, der er kendt for høj faglig kvalitet, har med Marc O'Polo skabt et populært og let salgbart brand, der på én gang er klassisk og tidløst. Både i acetat og titanium er det lækkert forarbejdede stel, der er naturligt smukke. Logoet er synligt uden at være prangende. Eschenbach Götti er eksponent for klassisk retro i et lækkert og gennemarbejdet design med en god pasform. Götti Den nye solbrillekollektion fra Carrera Eyewear oser af retro og solskin. Carrera som brand startede i 1956, og det har således været let at finde tilbage til rødderne. Stilen i brillekollektionen er den samme som i solbrillerne. Carrera Eyewear

46 46-47 Ny forsta?else ECOO:28-33 nr2 15/04/10 13:13 Side 46 Nyt fra: ECOO European Council of Optometry and Optics. 46 Ny forståelse af Down s syndrom visus Oversat af Steen Saust Mangler du hjælp til sommerferien m.m. så ring til Optikernes Vikarservice på tlf eller skriv til [email protected] Vi er alle autoriseret og har op til 25 års erfaring Ny forskning af øjenstrukturen hos patienter med Down s Syndrom har afsløret en signifikant forskel fra det normale øje. Det er velkendt, at patienter med Down s syndrom oftere lider at øjengener så som amblyopi (dovent øje), nær- eller langsynethed, samt en forøget risiko for Grå Stær. Forskningen afslører også, at de patienter, der lider af Down s syndrom, oftere har problemer med øjets linse, hornhinden og - til trods for brug af briller - oftere har svært ved at opnå optimal synsskarphed. Et studie udført af Doktorerne Julie- Anne Little og Kathryn J. Saunders fra universitetet i Ulster og Dr. J. Margaret Woodhouse fra universitetet Cardiff og publiceret i Optometry and Vision Science (medlemsblad for American Academy of Optometry) har fokuseret på forbindelsen imellem hornhindestyrke og astigmatisme hos patienter med Down s syndrom. Der er blevet set på en gruppe bestående af 29 børn med Down s syndrom og disse er sammenlignet med en kontrolgruppe på 68 børn på tilsvarende alder. Studiet kom frem til høje niveauer af refraktionsfejl (nedsat syn), inklusive astigmatisme hos en signifikant procentdel (59%) af børnene med Down s syndrom i modsætning til kontrolgruppen på 28%. 48% i modsætning til 1% hos kontrolgruppen var langsynede., 10% (25%) nærsynede og 48% (6%) havde astigmatisme. Rapporten inspirerer til yderligere forskning i forbindelsen imellem øjenstruktur hos børn med Down s syndrom og funktionelt syn. ECOO opfordrer til, at patienter med Down s syndrom bliver indkaldt regelmæssigt til kontrol af deres syn, så de kan blive tilbudt den mest optimale synspleje. Wolfgang Cagnolati, Præsident for ECOO, sagde: Disse er blandt de mest sårbare i vores samfund. Det er vigtigt, at dem, der skal tage hånd om dem, er helt klar over den forøgede risiko for synsproblemer, som patienter med Down s syndrom har. Omhyggelig synspleje kan skabe store forbedringer for denne patientgruppe, der netop kan have svært ved at udtrykke deres egne visuelle behov. Note: Corneal Power and Astigmatism in Down s Syndrome er publiceret i Optometry and Vision Science Vol 86 No. 6. The European Council of Optometry and Optics er den europæiske organisation, der repræsenterer interesserne for optometrister og optikere i 30 europæiske lande. Den har til formål at promovere øjensundhed til befolkningen på tværs af landegrænser og for at harmonisere de kliniske og uddannelsesmæssige standarder for den optometriske og optiske branche i hele Europa. ECOO president: Wolfgang Cagnolati, MS DSc MCOptom FAAO (Germany) ECOO vice præsident: Armin Duddek dipl. Augenoptiker SBAO (Switzerland) [email protected] Website:

47 46-47 Ny forsta?else ECOO:28-33 nr2 15/04/10 13:13 Side 47

48 48-49 Hjælp jeg vil have:28-33 nr2 15/04/10 13:15 Side Hjælp - jeg skal have briller Af Lone Carmel, indehaver Relazion Det er dybt traumatisk. Jeg skal ind og købe mine første briller. Nu går det ikke længere. Den søde optiker sagde, at det er helt normalt at få læsebriller, når man nærmer sig de 40. Der kom den lange gode forklaring og ja, men jeg vil ikke føle mig udenfor. Som dronningen påpegede i nytårstalen: Vi har meget travlt med at forblive meget unge. Og mig - jeg er jo ikke ved at blive gammel trods det faktum at jeg også bare lige skal huske at tænde lyset når jeg skal læse. Det er bare sådan det går med alderen. Synes optikeren at jeg er gammel? Mine forældre blev helt klart gamle af at få briller - dengang var der vist også kun få store hinkesten i brune stel at vælge imellem. I ved godt det billede af den skrappe klaverlærer med brillerne på næsen eller tysklæreren, der har dem hængene i en snor om halsen. Må jeg erkende at jeg er nået til det punkt? Briller er det første synlige ydre alderdomstegn. De andre skavanker, som hjerneceller, der mindskes og så videre, er jo mere det indre, og derfor kan brillen være det første synlige fysiske redskab i vores ældningsproces. Som en sagde: Jeg vil ikke have et handicapredskab på allerede. Efter en tid fandt jeg så ud af, at alle vennerne også har mindst ét par læsebriller. Det er jo altid rart, at jeg ikke er den eneste gamle i omgangskredsen. Og så føler man sig igen inde i gruppen og kan slappe helt af igen. At SE godt ud Jeg er også begyndt at lægge mærke til at mange andre jeg møder, går med briller til dagligt. Faktisk synes jeg at mænd med briller ser unikke og smarte ud. Men mig selv Ja. Jeg har en mening til jeg får en anden. Det må være tiden, der gør erkendelsesprocessen fra hjælp jeg skal have briller, til wauw det ser da ret godt ud. Jeg valgte nogle knaldrøde, som kunne shine mig op. Når jeg nu alligevel skal have dem, så kan jeg jo lige så godt udstråle seriøsitet, autoritet, unikhed og klogskab. Set i et lidt større perspektiv er brillen blevet mere og mere et modefænomen. Når man i dag ser en reklame for en, der tjener mange penge og har styr på sit liv har de i langt de fleste tilfælde briller på. Briller er blevet en del af det intellektuelle liv. Det signalerer overblikog klarsyn Det moderne innovative menneske har oftest briller, som er en del af identiteten. Det er smykket, som kan gøre folk kønnere. Brillen giver mere individualisme og udtryk, som gør, at vi kan sætte vores særpræg. Særligt hos mænd, der ikke traditionelt set har de samme udsmykningsmuligheder som kvinder. Samtidig er der en trend, der går i retning af at man skal være helt perfekt uden synlige hjælpemidler. Selvom det på den ene side er moderne med briller, så er antallet af operationer for bedre syn også stigende Dem, der argumenter mod brillen mener, at den er besværlig i snevejr, ved sport, og man glemmer let, hvor den er lagt - og så er det svært at vende sig til briller med flere styrker. Men for at vende tilbage til historiens start, så kunne man spørge. Hvordan motiverer man en, der skal have briller? Jeg arbejder med motivation i det daglige på flere niveauer. Derfor ved jeg fra denne situation at det er så vigtigt at blive taget alvorligt. Optikeren kan med meget stor fordel tænke på hvordan det er når noget forandres. Og særligt noget ydre. Det kan være svært og tage tid. Derfor kan optikeren godt vise mulighederne og det skønne i briller, men det skal være i en tempo, så kunden kan følge med. Det kan være en slags sorg at skulle sige farvel til ungdommen. Og sorgen skal tages med følelse. Relazion arbejder trivsel på arbejdspladsen. Trivsel giver vækst, færre sygedage, bedre arbejdsmiljø samt bedre helbred. Relazion arbejder med trivselsrådgivning og ledersparring i virksomheder og til private. Rådgiver om det, der udfordrer og forhindrer en i at handle på en situation selv. Det kan være ledere i forhold til deres personlige lederskab, god kommunikation og relationer mellem medarbejdere og til kunderne, de svære samtaler, sammenhæng mellem familie og arbejdsliv, åben kommunikation, trivselspolitik, konfliktredskaber etc.

49 48-49 Hjælp jeg vil have:28-33 nr2 15/04/10 13:15 Side 49 Det store ansvar Brilledesign kan ændre liv hvis I tager det alvorligt 49 KLUMME Af David Fellah, CEO, partner Kære optiker. Jeg ved godt, du tager dit fag alvorligt, men jeg vil nu alligevel gerne udfordre om du tænker på følgende, hver gang du rådgiver en kunde: Nemlig, at der med købet af en ny brille startes en lille kædereaktion, som kan få afgørende betydning for hendes eller hans liv for altid - i stort og småt. Vi ved alle, at det er sandt med hensyn til køb af ny bil, nyt tøj eller nyt hjem men faktisk er det mest sandt i forbindelse med nye briller. Der er masser af undersøgelser, der viser at vi mennesker bedømmer hinanden meget, meget hurtigt. Faktisk på få sekunder og bare ved at se på hinanden. Andre masser af undersøgelser viser, at når mennesker mødes er det første de tjekker ud hinandens øjne. Derefter det øvrige ansigt og så tøj, krop osv. (Og i øvrigt først skoene til sidst, hvilket gør kvinders skobudgetter til et endnu større mysterium.) Heldigt for nogle urimeligt for andre. Og set med den optik, så er du, kære optiker, ikke i synskorrektions-branchen. Så er du i Bedøm denne person rigtigt -branchen. Ser du, en lidt forkert synskorrektion kan resulterer i besvær med små bogstaver mens en forkert indramning af øjnene betyder forkert bedømmelse af et menneske. Ups. Det er her den lille kædereaktion kommer ind i billedet. For en rigtig eller forkert bedømmelse har jo en afgørende betydning for alle det kan afgøre, om man får eller ikke får det nye job, om man får kontakt til den skønne pige i baren, eller om man oplever at få at vide, at man ser hammergodt ud af fremmede. Og at få at vide, at man ser godt får de fleste menneskers selvtillid til at vokse. En velvoksen selvtillid gør det nemmere at forhandle løn, en bedre pris på den nye bil, så der bliver plads i budgettet til en ferie også eller bare nemmere at spørge hende pigen i baren om hun vil danse. Det er en kædereaktion, der forløber hver dag og den bliver ved. Intet har større betydninger for denne bedømmelse end brilledesign. Selv en vild hund (eller en 10 cm klovnefisk, som jeg oplevede det engang i det røde hav) tjekker dine øjne ud for at bedømme dig og mennesker gør det i stor grad. Muligheden for at indramme vinduet til sjælen er muligheden for at forbedre folks liv. For mig som designer handler det om at designe briller med det potentiale for dig, kære optiker, handler det om at guide din kunde til at forbedre deres liv med design. Og ikke kun til at få forbedret deres syn og med en ny pæn brille. Det ved jeg da godt siger du så men prøv at se dig omkring og spørg dig selv om, hvorfor så mange bærer grimme briller, eller endnu værre, briller fra dengang de var på toppen for 20 år siden. Det kan kun være fordi, ingen har fortalt dem (nok gange) at brilledesign har en afgørende betydning for deres livskvalitet. Modebranchen har haft adskillige århundrede til overbevise os alle om, at penge brugt på tøj er godt brugt. Men den brillebranche er langt bagud på det område. Jeg tror, det hele kan koges ind til et strukturelt problem i brillebranchen: Så længe en brille bliver solgt som middel mod synsproblemer så forbliver det et middel og designvirkningen forbliver noget sekundært. Hvorfor ellers køber folk kun briller hvert tredje år? Det svarer til at sælge tøj som noget, der kun skal holde brugerne varme men det har modebranchen ændret for længe siden. Sjovt nok fokuserer brillebranchens annoncering for 99% vedkommende ligesom modebranchen på design. Men i din butik, kære optiker, er brillen jo primært formidlet som et synskorrigerende middel for det er jo grundlæggende din faglighed. Jeg tror, det er her hunden er begravet. Sidste gang jeg købte en brille tog synsprøven 85% af tiden og så var der 15% på at tale om brilledesign og vælge en model. Prøv at forestille dig, at de 85% af tiden var gået med at tale om, hvor vigtig det rigtige brilledesign er og hvor meget, det kan betyde for den måde jeg bliver bedømt på Så ville jeg nok have købt 3 par. Kort sagt: Den optiske branche har et kæmpe vækstpotentiale, siden de fleste mennesker stadig ikke har opdaget brilledesigns betydning for deres livskvalitet. For hvis de havde, så ville de købe flere briller. Og jeg tror, det er alene er optikerne, der kan ændre det fænomen. Nemlig ved ikke at være optikere men guider til et bedre liv via design. Amen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

50 50-51 KLUMME Det store ansvar:28-33 nr2 16/04/10 9:23 Side 50 P R O D U K T N Y T 50 Produkt-/Branchenyt Feminine og sporty solbriller fra adidas eyewear De nye sportssolbriller fra adidas eyewear er i coolt design og høj kvalitet.den nye adilibria sense har fået et feminint touch med blomstermotiv, samtidig med at den har bevaret sportsbrillens funktionalitet og fleksibilitet. Stellet er utrolig let og har ventilationshuller ved tindingerne samt Flex Zones, som gør brillerne fleksible og behagelige at have på. Desuden sørger et specielt Traction GripTM-materiale yderst på stængerne for, at brillen bliver siddende, selv når man løber. Ved hjælp af TRI.FITTM-systemet kan stængerne endvidere indstilles i tre forskellige højder, så de passer til hovedfaconen. LSTTM-linserne sikrer optimal beskyttelse for øjnene og kan let skiftes til en anden tone. For de kvinder, som har brug for optisk tilpasning, fås et særligt Performance Insert, som sættes ind bag linsen. En sportsinspireret optisk brille De sportslige kvaliteter kan også opleves i den nye optiske ambition-brille. adidas eyewear har med ambition-serien skabt en optisk brille med et sporty design og flere sportsinspirerede egenskaber. Hybrid memory hingetm er en yderst holdbar og ekstremt fleksibel fjederhængselskonstruktion ved tindingerne, som, uanset hvordan du vrider det, altid vil sætte stængerne tilbage til deres oprindelige position. 25 år jubilæum i Brille Galleriet I disse dage er det 25 år siden, at Kirsten Fraas og Klaus Dam åbnede Brille Galleriet i Rosensgade i Århus. Det var dengang et nyt og grænseoverskridende butikskoncept hvor optikerforretningen var integreret med et kunstgalleri. Butikkens udvalg afspejlede de sidste nye trends i brillemoden og salget af kunst og briller understøttede hinanden. Det var ligeledes nyt med værkstedet åbent, hvor kunderne kunne se deres briller blive produceret. Jubilæet fejres ved en reception på nabo caféen Casablanca torsdag d. 29. april Her er kunder, kolleger og leverandører er velkomne. Brilleglas er ikke bare brilleglas Hoya tager kampen op mod discount og vil formidle budskabet om at der er forskel på glas. Hoya vil efterprøve, om forbrugerne er interesserede i brilleglas, og om de vil sætte sig ind i, hvad forskellen er. Under temaet Brilleglas er ikke bare brilleglas tager Hoya hul på en stort anlagt branding kampagne på TV, som har til formål at synliggøre Hoya og brilleglasset og udfordre påstanden om, at brilleglas er uinteressante og usynlige. I europæisk regi er Hoya Lens Danmark udvalgt til at køre et spændende pilotprojekt, der skal vise om forbrugerne kan interesseres kvalitetsforskelle på glas. Danmarks Optikerforening har ansat kommunikationsmedarbejder Malene Østerby, 27 år, er netop ansat som kommunikationsmedarbejder i Danmarks Optikerforening. Her bliver hendes primære opgaver at vedligeholde foreningens hjemmeside, producere artikler til Optikeren samt synliggøre optometrien i den offentlige debat. Malene er BA i medievidenskab og kommunikation fra Syddansk Universitet samt uddannet kandidat i journalistik (Cand.public) fra Aarhus Malene Østerby Universitet. Som en vigtig del af kandidatuddannelsen har Malene via et 1- årigt forløb på Danmarks Journalisthøjskole tilegnet sig en stærk kommunikativ værktøjskasse. Desuden har hun arbejdet som studiemedarbejder hos bl.a. TV 2 og TV 2 NEWS.

51 50-51 KLUMME Det store ansvar:28-33 nr2 16/04/10 9:23 Side 51 Branchenyt B R A N C H E N Y T 51 Ny svensk undersøgelse viser, at en del unge mennesker er utilfredse med deres syn om natten med endagslinser Ny viden om kontaktlinsebrugere i alderen afslører, at endagslinser ikke lever op til de unges forventninger til deres syn, så snart solen er gået ned. Men det er jo netop på den tid af døgnet, at unge i denne aldersgruppe er ude med vennerne og sandsynligvis bruger deres endagslinser. Helt op til 88 % siger, at det er vigtigt for dem at kunne stole på deres endagslinser i miljøer med lav belysning. Sfærisk aberration er en naturlig tilstand, som kan gøre, at genstande opleves som udflydende eller tågede ved lav belysning. SofLens endagslinser er den eneste endagslinse med Bausch + Lomb's unikke avancerede asfæriske optik, der er specialudviklet til at kunne kontrollere sfærisk aberration 2, og som derfor giver en udmærket synskvalitet, selv ved lav belysning. Sfærisk aberration er en af de mest forstyrrende aberrationer, når det handler om synskvalitet, siger Peter Unsbo, Kungliga Tekniska Högskolan. Typiske tegn på sfærisk aberration er dårligere kontrastfølsomhed og halo-effekter omkring lyskilder, hvilket især kan være forstyrrende ved kørsel i mørke. De unge mennesker, der blev spurgt i denne undersøgelse, rapporterede en række forskellige problemer med at se i mørke, f.eks. uklarhed (31 %), halo-effekt omkring lyskilder (24 %), ringere kontrast (20 %) og blænding (17 %) 1. Næsten halvdelen undlod at køre bil om aftenen på grund af det forringede syn, og nogle undgik endda miljøer med lav belysning 1. Trods de mange problemer med synskvaliteten om aftenen viste undersøgelsen, at helt op til to tredjedele af de unge aldrig var blevet spurgt om deres syn i mørke af deres optiker. 83 % mente, at de ville kunne drage nytte af denne undersøgelse 1. Vi, der er inden for denne profession, kan godt gøre mere for, at den voksende gruppe af unge linsebærere får en bedre synsoplevelse med deres endagslinser. Det indebærer, at de ikke kun får den rette styrke, men også de linsetyper, der passer til deres livsstil. Med så mange unge, der bruger deres linser om aftenen, må vi sørge for at give dem et alternativ, som er bekvemt, og som reducerer den sfæriske aberration. Dette kan få stor betydning i mørke, siger Håkan Petersson, Synkliniken i Växjö. Hvis optikeren fornemmer, at sine kunder oplever nogle af de nævnte problemer i mørke, kan SofLens endagslinser med avanceret asfærisk optik, der reducerer sfærisk aberration over hele styrkeomfanget, være svaret på behovet for en skarp og klar synskvalitet i lav belysning. Undersøgelsen, der omfattede 600 unge i Europa, blev gennemført på vegne af Bausch + Lomb, producent af SofLens endagslinser, med det formål at undersøge unge kontaktlinsebrugeres behov 1. Tidligere undersøgelser har vist, at utilfredshed med synet er en af de vigtigste årsager til, at man ophører med at bruge sine kontaktlinser 3. 1 CM Research. Daily Disposable Contact Wearers Consumer Survey. December Bausch & Lomb SofLens daily disposable sales aid Young G et al. A multi-centre study of lapsed contact lens wearers. Opthalmic Physiol Opt Nov;22(6): års jubilæum i Danmarks Optikerforening Kontorchef cand. Jur. Jette Rosenstand Møller kan den 1. maj 2010 fejre 25 års jubilæum i Danmarks Optikerforening. Jette blev i sin tid headhuntet fra en stilling i Forbrugerstyrelsen af daværende formand Ole Larsen. Jette står for mange medlemmer som personificeringen af Danmarks Optikerforening, og har gennem årene repræsenteret Danmarks Optikerforing i forskellige internationale fora. Dagen fejres i Hollywood. Jette Rosenstand Møller

52 52-56:Optikeren 15/04/10 14:56 Side 52 P R O D U K T N Y T 52 Branchenyt Ny hjemmeside om kontorergonomi Hvis du som optiker ind imellem savner et sted at finde konkret og brugbar viden om for eksempel arbejdsstillinger ved skærmarbejde eller lys, så klik ind på firmaet ergomentors splinternye hjemmeside: På siden deler fysioterapeuterne Suzanne Madelung og Pernille Andersen ud af deres mangeårige erfaring med at hjælpe mennesker med skærmarbejde af med for eksempel nakkesmerter og hovedpine. Fysioterapeuterne Pernille Andersen (til venstre) og Suzanne Madelung. Det vil sikkert glæde dig som optiker, at det først råd handler om briller/skærmbriller. Generelt har vi alle sammen behov for skærmbriller, fra vi er ca. 45 år. Skærmbriller i god kvalitet, og som passer (de skal udskiftes ca. hvert år), er faktisk en forudsætning for, at man kan benytte hensigtsmæssige og varierede arbejds- og siddestillinger. Skærmbriller skal være med en eller anden form for glidende overgang for at fungere i et moderne kontormiljø (bl.a. storrum). Private briller dur ikke til skærmarbejde, når man er passeret de år, siger Pernille Andersen, der er kendt som en populær underviser på 2-dages kurserne i Dansk ErhvervsOptik. Der er mange andre anbefalinger, som du, og måske især dine kunder, kan have glæde af: Enkle og effektive træningsprogrammer for nakke og ryg samt professionelle råd mht. forebyggelse og afhjælpning af museskader. Her kan dine kunder, og eventuelt erhvervskunder, bl.a. læse mere om, hvorfor skærmbriller er vigtige, og hvorfor de bør være af god kvalitet. Nye danske firmaer impornerer ved Red Dot Award 2010 Monoqool vinder i kategorien Best of the Best Det nye danske brillefirma Monoqool vandt med brilleserien Helix den prestigefyldte Red Dot Award i Best of the Best kategorien. Helix serien med det spiral formede hængsel har virkeligt fanget interessen hos brillebrugere, optikere og distributører i en række lande. Brillen er designet af den danske design duo Henrik Holbæk og Claus Jensen fra Tools Design, der har vundet mere end 200 internationale designpriser. Duoen fandt på det unikke hængsel, der er formet som en spiral, og som sættes på brillen helt uden skruer. Monoqool er født globalt. Firmaet er baseret på en kombination af Japansk teknologi og Dansk design. Virksomheden blev grundlagt i Japan og Danmark af to danskere med mere end 30 års erfaring fra Japan. Designet er dansk, men brillerne er produceret i hos japanske producenter, hvor håndværk er i højsædet. Kilsgaard Eyewear vinder i kategorien Best Product Design Med blot næsten 2 år på markedet er det nu lykkedes Kilsgaard at tage sin anden store designpris. Virksomheden er netop blevet tildelt den anerkendte Red Dot Award i kategorien, Best Product Design Det er firmaets aluminiumskollektion, der har begejstret de internationale juryer. For ganske få uger siden modtog Kilsgaard den næsten ligeså anerkendte if Award i samme kategori."

53 52-56:Optikeren 15/04/10 14:56 Side 53 Branchenyt B R A N C H E N Y T 53 Ciba Vision lancerer optikerkurser på nettet Ciba Vision Academy For Eyecare Excellence TM lancerer netbaserede efter- og videreuddannelseskurser for optikere, assistenter og øvrigt butikspersonale. Der tilbydes 14 forskellige gratis kurser, både online og som applikationer til itouch/iphone. Ciba Vision Academy For Eyecare Excellence TM har udvidet sit program med onlineuddannelser og applikationer til itouch/ iphone -brugere. Der tilbydes 14 onlinekurser med forskellige temaer om alt lige fra øjets anatomi til tilpasning af bløde multifokale linser. Nogle af kurserne henvender sig til optikere, andre til butikspersonale og assistenter. En del af kurserne giver også efteruddannelsespoint til optikerne. De nye webbaserede uddannelser har samme indhold som de kurser, hvor man mødes personligt. Den eneste forskel er, at du kan tage onlinekurserne, når det passer dig. Desuden slipper man for rejseudgifter samt fravær fra forretningen, siger Anita Robertson, Senior Professional Affairs Manager, Norden. Teknologiske løsninger som itouch, iphone og andre smartphone-teknologier anvendes oftere og oftere til håndtering af forretningsaktiviteter, hvilket hurtigt vil ændre hele verdens måde at kommunikere på. itouch/iphone-applikationerne til onlinekurserne kan downloades gratis. Så snart programmet er installeret i brugerens itouch/iphone, er onlinekurserne tilgængelige. Med det nye kursusudbud vil vi forbedre adgangen til efterog videreuddannelse. Vi lytter til optikernes ønsker om kurser og leverer dem i et teknologisk format, der gør det nemt og bekvemt at få adgang til efter- og videreuddannelse af høj kvalitet, siger Anita Robertson. Sådan fungerer uddannelserne Interesserede kan gå ind på og følg anvisningerne. Hvert kursus tager ca. 40 minutter, og man kan holde pause når som helst. Alle kurser slutter med en onlinetest. Når testen er afklaret, får deltageren et certifikat, der kan printes ud og indrammes eller evt. sendes ind for at få CEpoint. Sådan downloades applikationer til en itouch/iphone Gå til Apples App Store enten direkte på telefonen eller via itunes og søg på CIBA VISION. Så kommer der en applikation frem, der hedder Academy2go CIBA VISION Academy for Eyecare Excellence. Tryk på Download.

54 52-56:Optikeren 15/04/10 14:56 Side 54 K A L E N D E R 54 K a l e n d e r maj 2010 The 16th E-KISS European Kraskin Invitational Skeffington Symposium on Vision Kobæk Strand Conferenenter Skælskør maj 2010 Europen Academy 2010 Copenhagen Program følger København maj 2010 BCLA Birmingham, U.K september 2010 SILMO 2010 International messe for briller og optik. Paris-Nord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf oktober 2010 International Vision EXPO West 2010 Las Vegas 7. november 2010 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København januar 2011 opti 11 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich marts 2011 Mido 2008 International messe for briller og optik. Rho-Pero, Milano marts 2011 International Vision EXPO East 2009 New York Kursuskalender Tilmelding til kurser til: Maj-Britt Frigast Tlf.: , fax: [email protected] Eller se under kurset 6. maj dags kursus i erhvervsoptik Bjarne Hansen Byggecentrum Middelfart Dansk ErhvervsOptik [email protected] maj 2010 Internatkursus 2-dages kursus i erhvervsoptik Bjarne Hansen Comwell, Roskilde Dansk ErhvervsOptik [email protected] maj 2010 OEP Art & Science of Optometric Vision Care modul 1. København 2. og 3. juni 2010 Formfaste kontaktlinser - Orthokeratologi Overnight / Hans Bleshøy, Con-Lens, Horsens juni 2010 OEP VT 1- Binocular dysfunktion modul 2 København august 2010 OEP VT2 Learning Related Vision Problemes- module 3 København Uddannelsesinstitutionernes Kontaktlinsekurser: Optikerskolen på Frederiksberg Hold 6: Uge 18, uge 22 og uge 25 Ansøgningsskema fås på [email protected] Optikerhøjskolen i Randers ugerne 18, 20 og 22 Yderligere information og tilmelding: OPTIKERHØJSKOLEN, Vester Allé 26, 8900 Randers C. Tlf.: (Helle Jensen), mail: [email protected] Udenlandske Konferencer maj 2010 British Contact Lens Association Birmingham

55 52-56:Optikeren 15/04/10 14:56 Side 55 A d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e O P T I K E R E N DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V Tlf Fax Telefontid: 9-16, fredag [email protected]. Web: Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf / Næstformand: Steen Saust tlf Erik Sewerin, tlf Jarl Riise, tlf Jeanet Lembeck, tlf Rasmus Planck, tlf Søren Broberg, tlf DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. Tlf Fax Telefontid 9-15, fredag [email protected]. Web: Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf Næstformand: Gert Larsen, tlf Hans Jacobsen, tlf Jens Malmborg, tlf OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. Tlf Fax Telefontid 9-16, fredag [email protected] Formand: Steen Saust, tlf Næstformand: Anette Pedersen, tlf REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th København V Tlf Fax [email protected] Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf [email protected] ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) Fax (+45) [email protected] ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) Fax (+45) [email protected] ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening A D R E S S E R 55 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf Fax SERVICEFORBUNDET - URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, København Ø Tlf Fax TEC TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf Fax OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf Fax ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf Fax ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 396,- excl. moms + porto. Ekstra blade til samme adresse: 6 numre kr. 198,- excl. moms + evt. merporto. LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften Værløse Tlf [email protected] Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse. Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 4, 2010) udkommer Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest den Afleveringsfrist for annoncer er DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf Bankkontonummer:

56 52-56:Optikeren 15/04/10 14:56 Side 56