stillinger er i høj risiko for automatisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering"

Transkript

1 stillinger er i høj risiko for automatisering Indeværende notat undersøger, hvor mange job der er i risiko for automatisering over de næste årtier. Vi finder at 31 pct. af alle job svarende til stillinger er i høj risiko for automatisering. Værst ser det ud, hvis man er ansat indenfor kontor og kundeservice. Her er sandsynligheden hele 92 pct. for automatisering. Modsat er risikoen lavest, hvis man arbejder indenfor ledelse eller arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Ydermere ses en tendens til, at arbejder man i et fag hvor social interaktion og menneskelig omsorg er vigtigt, er risikoen for automatisering lille. Slutteligt viser analysen, at de lavtlønnede jobs er dem, der har den største sandsynlighed for at blive automatiseret. Arbejdsmarkedet er i hastig forandring grundet et stigende antal robotter, som overtager forskellige arbejdsopgaver. Robotterne har allerede gjort deres indtog i industrien, hvor de ofte overtager de rutineprægede opgaver, men udviklingen går hurtigt og robotterne mester efterhånden mere og mere komplekse opgaver. Indeværende notat dykker ned i tallene og ser hvor mange job, der er i højrisiko for automatisering. Ydermere undersøges hvilke typer af job, der er mest udsatte. På baggrund af data fra Pajarinen and Ekeland, som anvender data fra Frey and Osborne (2013), som undersøger, hvor mange job der er i høj risiko for automatisering i USA, analyserer vi det danske arbejdsmarked og laver en tilsvarende analyse. Grundet globaliseringen antages, at sandsynligheden for at et hvilken som helst job automatiseres, er den samme i Danmark som i USA. FIGUR 1: ANDEL STILLINGER EFTER RISIKONIVEAU 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 38% 31% 31% 0% Lav risiko Medium risiko Høj risiko Note: et job kategoriseres som værende i lav risiko hvis sandsynligheden for automatisering er 30 pct. eller derunder. Er sandsynligheden mellem 30 pct. og 70 pct. kategoriseret jobbet som værende i medium risiko og er sandsynligheden over 70 pct. er jobber i høj risiko for automatisering. Kontakt Frank Skov, analysechef T E. [email protected] Forfatter Frank Skov, analysechef E. [email protected] Anna Hviid Heickendorff E. [email protected] Notat Tema: Arbejdsmarkedet Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 I Danmark er 31 pct. af alle job i høj risiko for at blive automatiseret (jf. figur 1). Det er svært at vide, hvor hurtigt udviklingen vil gå, og om disse job vil være fuldautomatiseret om 10 år eller først om 50 år. Dog vælger Frey & Osborne (2013) at komme med et forsigtigt bud på en tidshorisont, som hedder 10 til 20 år. I andet kvartal 2015 bestod arbejdsstyrken af mennesker i alderen 15 til 64 år. 31 pct. af disse, svarende til mennesker, er dermed i høj risiko for at deres job forsvinder grundet automatisering 1. Kontor -og kundeservicearbejde bliver automatiseret Det drejer sig dermed om rigtig mange job, som indenfor de næste årtier står til at blive automatiseret. Det er derfor interessant at undersøge nærmer hvilke typer job, der er mest udsatte, da personer i disse stillinger nok skal forberede sig på at skulle laver noget andet i fremtiden. FIGUR 2: SANDSYNLIGHED FOR AUTOMATISERING Kontor- og kundeservicearbejde 92% Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri eksl. Medhjælp Andet manuelt arbejde 74% 69% 68% Håndværkspræget arbejde 66% Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau 61% Service- og salgsarbejde 52% Ledelsesarbejde 14% Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau 11% 0% 25% 50% 75% 100% Som det fremgår af figur 2, er sandsynligheden for automatisering størst, hvis man arbejder indenfor kontorog kundeservice. Her er den gennemsnitlige sandsynlighed for automatisering hele 92 pct. Faktisk er hele 87 pct. af alle stillinger i denne stillingskategori i høj risiko for at blive automatiseret. Den næstmest udsatte stillingskategori er operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde. Den gennemsnitlige sandsynlighed for at et job automatiseres i denne stillingskategori er 74 pct., mens hele 78 pct. af alle stillinger indenfor operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde er i høj risiko for automatisering. 1 Givet at sandsynligheden for om et job automatiseres ikke har ændret sig siden

3 Retter man blikket mod den anden ende af skalaen, ses det tydeligt, at arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau samt ledelsesarbejde, har markant mindre sandsynlighed for automatisering end alle andre jobtyper. Den gennemsnitlige sandsynlighed for automatisering er 11 pct. og 14 pct. for henholdsvis arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau og ledelsesarbejde. I stillingskategorien arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, er kun 1 pct. af alle stillingerne i høj risiko for automatisering, mens ingen af stillingerne indenfor ledelsesarbejder er i høj risiko for automatisering. Dykker vi yderligere ned i data, er det muligt at lave en top 10 over de mest udsatte job. TABEL 1: TOP 10 OVER MEST UDSATTE STILLINGER Stilling Sandsynlighed Antal Operatørarbejde ved fremstilling af fotografiske produkter 99,0 % Dataregistreringsarbejde 99,0 % Salgsarbejde i kundekontaktcentre 99,0 % 69 Speditørarbejde 98,5 % Advokatsekretærarbejde 98,0 % Operatørarbejde af maskiner til pakning, påfyldning og mærkning 98,0 % Regnskabsarbejde 98,0 % Almindeligt kontorarbejde inden for lønbehandling 97,0 % Almindeligt regnskabs- og bogføringsarbejde 97,0 % Landbrugsteknikerarbejde 97,0 % Note: data i tabellen er sorteret efter stillingens størrelse og den sandsynlighed for automatisering. *Antal angiver antal fuldtidsbeskæftiget. Kilde: KIWI Af tabel 1 fremgår det at operatørarbejde ved fremstilling af fotografiske produkter, dataregistreringsarbejde og salgsarbejde i kundekontaktcentre er de stillinger, hvor der er størst sandsynlighed for at arbejdsopgaverne automatiseres. I disse stillinger er sandsynligheden hele 99 pct. De 10 stillinger, som er i højst risiko for automatisering, indeholder tilsammen næsten fuldtidsbeskæftiget. Vender vi igen blikket mod de stillinger som har den mindste sandsynlighed for at blive automatiseret, er listen over de 10 mindst udsatte stillinger tydeligt domineret af ledelsesarbejde samt arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau (jf. tabel 2). 3

4 TABEL 2: TOP 10 OVER MINDST UDSATTE STILLINGER Stilling Sandsynlighed Antal Ledelse af hovedaktiviteten af hoteller 0,4 % Kost- og ernæringsarbejde 0,4 % Forskning, udvikling og rådgivning inden for undervisningsmetoder 0,4 % 167 Arbejde inden for audiologi og logopædi 0,5 % 83 Ledelse af hovedaktiviteten inden for undervisningsområdet 0,7 % Ledelse af hovedaktiviteten inden for sundhedsområdet 0,7 % Ledelse af hovedaktiviteten inden for det sociale område 0,7 % 243 Arbejde inden for psykologi 0,7 % 85 Almen undervisning efter grundskoleniveau 0,8 % Sygeplejerskearbejde 1 % Note: data i tabellen er sorteret efter stillingens størrelse og den sandsynlighed for automatisering. *Antal angiver antal fuldtidsbeskæftiget. Kilde: KIWI Ser man på hvilke typer af stillinger, som kan automatiseres, er det tydeligt at rutineprægede stillinger, hvor arbejdsopgaverne kan kodes i en algoritme, er meget udsatte. Til gengæld er særligt lederjob i meget lille risiko for automatisering, da en leders arbejdsopgaver er komplekse og ikke rutinepræget. Ydermere, kræves der af en god leder at vedkommende har en god social forståelse og kan interagere på fornuftig vis med sine ansatte. Det tyder på, at stillinger hvor social interaktion er en vigtig del af arbejdet generelt er meget lidt udsat overfor automatisering. Dette gælder for eksempel almen undervisning, arbejde indenfor psykologi og sygeplejerskearbejde. I netop disse typer af stillinger er social interaktion og den menneskelige omsorg essentiel, hvilket er noget en computer endnu ikke er i stand til at levere. Lave lønninger og risiko for automatisering går hånd i hånd Studeres gennemsnitlønningerne i de forskellige risikogrupper fremgår det, at den gennemsnitlige timeløn blandt stillingerne i høj risiko er noget lavere end blandt stillingerne i mellem eller lav risiko (jf. figur 3). Det peger altså på, at det hovedsagligt er personer med lave lønninger, som risikerer at deres job bliver automatiseret. 4

5 FIGUR 3: GENNEMSNITSLØN EFTER RISIKONIVEAU kr. 354 kr. 280 kr lav risiko mellem risiko høj risiko Datagrundlag: Pajarinen and Ekeland, n.d. samt Danmarks Statistik. Disse personer skal altså indstille sig på at deres job måske ikke eksisterer i fremtiden, og at de derfor skal lave noget andet. Der er i dag stor uenighed blandt fagfolk på området om, hvad den øgede automatisering på arbejdsmarked kommer til at betyde. Pessimisterne spår om store problemer med arbejdsløshed, da de personer, som mister deres job, ikke vil kunne finde nyt arbejde grundet mangel på arbejdsopgaver. Optimisterne mener at automatiseringen er en rigtig god ting, og at denne kun medfører end masse nye og anderledes job. At automatiseringen medfører nye typer af job er bestemt plausibelt. Kigger vi på udviklingen fra 1950 til nu har arbejdsmarked gennemgået en industrielrevolution, hvor øget automatisering og flere maskiner ikke har medføret øget arbejdsløshed men blot andre typer af job. Situationen fremadrettet er dog lidt andreledes, da alt typer på at automatiseringen af arbejdsopgaver tager hastigt fart og kommer til at gå væsentlig hurtigere end tidligere set. Før i tiden har arbejdsmarkedet kunne nå at følge med, og man har haft mulighed for at omskole personer som løbende mistede deres job på grund af industrialiseringen. Spørgsmålet er derfor; kommer automatiseringen i fremtiden til at gå så hurtigt, at arbejdsmarked ikke kan nå at tilpasse sig? Hvis det sker, vil vi komme til at se en større gruppe arbejdsløse, hvis kvalifikationer ikke matcher de kvalifikationer, som efterspørges af arbejdsgiverene. 5

6 METODEBOKS OG LITTERATUR Resultaterne i dette notat er beregnet ud fra Pajarinen and Ekeland, hvor sandsynligheden for at en stilling kan automatiseres er opgivet, samt data fra Danmarks Statistik på antal fuldtidsbeskæftiget og gennemsnitsløn pr. stilling. Vores data rummer sandsynligheder på 351 stillinger, hvilket i 2014 svarer til fuldtidsbeskæftiget. Det bemærkes at data er begrænset således at vi ikke har nogen sandsynligheder for stillinger indenfor militæret arbejde. Inspireret af Frey & Osborne (2013) er et job kategoriseres som værende i lav risiko hvis sandsynligheden for automatisering er 30 pct. eller derunder. Er sandsynligheden mellem 30 pct. og 70 pct. kategoriseret jobbet som værende i medium risiko og er sandsynligheden over 70 pct. er jobber i høj risiko for automatisering. Litteratur: Frey CB and Osborne MA (2013) The future of employment: how susceptible are jobs to computerisation. Retrieved September 7: Pajarinen M and Ekeland A (n.d.) Computerization and the Future of Jobs in Norway. Available from: (accessed 13 September 2015). 6

Digitale trends & det danske arbejdsmarked

Digitale trends & det danske arbejdsmarked Digitale trends & det danske arbejdsmarked EN GENNEMGANG AF DE POSITIVE OG NEGATIVE ASPEKTER AF DEN NÆSTE DIGITALE REVOLUTION TÆNKETANKEN CEVEA & HK DANMARK T 1 Introduktion...2 Executive summary...2 Kapitel

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger

Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger 1 Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger I den internationale debat om arbejdsmarkedet i de industrialiserede lande og udviklede økonomier, har man længe peget på, at middelklassen er

Læs mere

Automatisering på arbejdsmarkedet. En befolkningsundersøgelse

Automatisering på arbejdsmarkedet. En befolkningsundersøgelse Automatisering på arbejdsmarkedet En befolkningsundersøgelse Januar 2016 Automatisering på arbejdsmarkedet Indledning Hele vejen gennem industrialiseringen har indførelse af teknologi betydet, at arbejdsopgaver,

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Asylansøgere på arbejdsmarkedet

Asylansøgere på arbejdsmarkedet 1 Asylansøgere på arbejdsmarkedet Debatten om asylansøgere har ofte et snævert fokus, hvor mulighederne for at begrænse indvandring mest muligt er i centrum. Få ser på mulighederne, og på hvordan asylansøgerne,

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked/industri 4.0

Fremtidens arbejdsmarked/industri 4.0 Fremtidens arbejdsmarked/industri 4.0 Anna Ilsøe, Ph.d. og lektor FAOS, Københavns Universitet Fra jobøkonomi til opgaveøkonomi Et væld af begreber: atypisk beskæftigelse, usikre ansættelser, løse ansættelser,

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

Nye tider på arbejdsmarkedet. Oplæg på møde i virksomhedsnetværk, cabi

Nye tider på arbejdsmarkedet. Oplæg på møde i virksomhedsnetværk, cabi Nye tider på arbejdsmarkedet Oplæg på møde i virksomhedsnetværk, cabi Indhold Kort om TI Hvorfor ændrer arbejdsmarkedet sig Globalisering, digitalisering, platformsøkonomi Nye måder at arbejde på: deltidsansættelser

Læs mere

ET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED DÅRLIGT FOR LIGELØNNEN, DÅRLIGT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN

ET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED DÅRLIGT FOR LIGELØNNEN, DÅRLIGT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN ET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED DÅRLIGT FOR LIGELØNNEN, DÅRLIGT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN FIU LIGESTILLING: Kvindernes Internationale Kampdag: Kampen om Ligeløn, 8. marts 2017 Mona Larsen, seniorforsker, SFI DAGENS

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

FRAVÆRSSTATISTIK 2014 24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det

Læs mere

Nye tider på arbejdsmarkedet. Oplæg på møde i virksomhedsnetværk, cabi Tine Andersen,

Nye tider på arbejdsmarkedet. Oplæg på møde i virksomhedsnetværk, cabi Tine Andersen, Nye tider på arbejdsmarkedet Oplæg på møde i virksomhedsnetværk, cabi Tine Andersen, [email protected], www.teknologisk.dk Indhold Kort om TI og Tine Hvorfor ændrer arbejdsmarkedet sig Globalisering,

Læs mere

Kløften mellem land og by vokser

Kløften mellem land og by vokser 1 Kløften mellem land og by vokser Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Men efter kommunalreformen har udviklingen for alvor taget fart. Hvor der i 1981 boede næsten ligeså mange i yderkommunerne som

Læs mere

Ansatte i relationsfag er mere psykisk belastede

Ansatte i relationsfag er mere psykisk belastede 1 Ansatte i relationsfag er mere psykisk belastede Ansatte i relationsfag er udsat for et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det skaber en nedslidning af de ansatte, som føler, at de ikke kan leve op til de

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet

Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet I gennemsnit oplever hver. danske lønmodtager vold eller trusler om vold på arbejdet. Inden for nogle faggrupper er det dog betydeligt

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. [email protected]. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige

Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Dette notat undersøger lønniveauet på de arbejdsfunktioner hvor 3F erne og deres hovedgrupper rundt omkring i de

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere