Midlertidigt ansatte i Danmark

Transkript

1 Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn end deres fastansatte kollegaer i samme branche. I 2014 er mere end hver anden midlertidigt ansatte dansker ufrivilligt på midlertidig kontrakt, mens det gælder 76 pct. af de årige. Det er især inden for håndværkspræget arbejde, de midlertidige ansatte arbejder, og her udgør de 13 pct. mod et gennemsnit på 8 pct. for alle beskæftigede danskere. Midlertidigt ansatte får lavere timeløn sammenlignet med deres fastansatte kollegaer. I Danmark fik ansatte på midlertidige kontrakter i ,7 pct. mindre i timen. Det er en øget forskel i forhold til i 2002 og 2006, hvor forskellen var hhv. 13,4 og 10 pct. Figur 1 viser denne forskel i timelønnen for Danmark og et vægtet gennemsnit for Europa i de tre år. FIGUR 1: TIMELØN I MIDLERTIDIGE STILLINGER SAMMENLIGNET MED FASTANSATTE, PUNKTESTIMAT OG KONFIDENSINTERVAL, PCT. 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0 Danmark Europa -25,0-30,0-35, Note: Poisson regression kontrolleret for branche og køn. Figur 1 viser den potentielle lønulighed mellem midlertidigt og fastansatte, hvor de orange prikker angiver estimatet for lønforskellen i procent og de lodrette streger er konfidensintervaller, som forskellen i timeløn med 95 pct. sikkerhed ligger inden for. At analysere timelønnen for midlertidigt og fastansatte, hvor der kontrolleres for branche og køn, kan give en indikation om, hvorvidt midlertidigt ansatte har en lavere timeløn end deres fastansatte kollegaer i samme branche. Det har dog ikke været muligt at kontrollere for alder, hvilket sandsynligvis er et problem, da en stor del af de midlertidigt ansatte netop er unge mennesker, som generelt har en lavere timeløn end deres ældre kollegaer. Omvendt kan en forklaring på forskellen i timeløn være, at medarbejderne i midlertidige stillinger ikke har samme muligheder for at optjene anciennitet som deres fastansatte kollegaer. Kontakt Frank Skov, analysechef T E. fs@cevea.dk Forfatter Louise Broman, analysestudent Notat Tema: Arbejdsmarked Publiceret d Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 I denne analyse stilles to typer af ansættelsesforhold over for hinanden: Det at være midlertidigt ansat og at være fastansat på kontrakt uden udløb. Således dækker midlertidige ansættelse over alle stillinger med fast udløb, herunder sæsonarbejde. Mens det at være ansat i en midlertidig stilling kan være et udtryk for fleksibilitet både for arbejdsgiver og medarbejder, kan det også være et udtryk for usikre arbejdsforhold, hvor medarbejderen mangler tryghed og sikkerhed i sine ansættelsesforhold. Fleksibiliteten for medarbejdere kan for eksempel opstå, når unge bliver ansat i sæsonarbejde mellem studierne, og det indgår også i opgørelsen. I mange europæiske lande kan det være et udtryk for strikse regler og ufleksible ansættelses- og fyringsmuligheder, men i Danmark er omkostninger ved at hyre og fyre medarbejdere lav relativt til resten af Europa. Fastansatte fuldtidsmedarbejdere har traditionelt været den dominerende form for ansættelse i mange lande, men de seneste årtier har deltidsjob og andre atypiske ansættelsesformer, såsom midlertidigt ansatte og vikarer, vundet indpas på de europæiske arbejdsmarkeder. I Danmark har andelen af midlertidigt ansatte dog været forholdsvis stabil, hvis man ser på en længere tidsserie fra At være ansat på midlertidig kontrakt er en stor udfordring for forudsigeligheden i folks arbejdsliv, forstået sådan at det er svært at lægge planer for fremtiden og f.eks. optage lån mv., når ansættelsesperioden er tidsbegrænset, og den ansatte skal hele tiden være på udkig efter forlængelse eller et nyt arbejde. Derudover kan der være væsentlige rettigheder, som ikke indgår i de atypiske ansættelser, f.eks. pension, barsel samt løn under ferie og sygdom. Udviklingen i midlertidige ansættelser, og i høj grad de ufrivilligt midlertidigt ansatte, er en del af fortællingen om fremkomsten af det prekære arbejdsmarked, hvor flere og flere ansættes på vilkår, der adskiller sig fra normen om længerevarende, sikre kontrakter. Lønmodtageres grundlæggende rettigheder på arbejdsmarkedet bliver altså udfordret. Udviklingen af et prekært arbejdsmarked, kan have enorme konsekvenser for de personer, der er ansat i disse atypiske ansættelser. I Danmark har de midlertidigt ansatte eksempelvist sværere ved at opfylde det nye genoptjeningskrav af dagpenge, som efter reformen fra 2010 er fordoblet. Især unge er midlertidigt ansatte Som nævnt ved figur 1 er der i mange europæiske lande typisk en stor andel unge, som er ansat i midlertidige stillinger, og dette er væsentligt, når man undersøger timelønnen. Derfor viser den næste graf i hvor høj grad, fire aldersgrupper arbejder på midlertidig kontrakt, og om dette har ændret sig i årene 1984, 1994, 2004 og Unge har typisk en lavere løn, og hvis overrepræsentationen af unge i midlertidige stillinger er tilpas stor, kan dette drive en stor del af den effekt på timelønnen, som blev beskrevet i figur 1. Figur 2 viser disse andele af midlertidigt ansatte. 2

3 FIGUR 2: MIDLERTIDIGT ANSATTE FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER, ANDEL AF ALLE ANSATTE I PÅGÆLDENDE ALDERSGRUPPE, ,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0, , til 19 år 20 til 24 år 25 til 39 år 40 til 64 år 15 til 64/i alt Anm: Figuren viser andelen af midlertidigt ansatte ud af alle beskæftigede, for hver af de 5 aldersgrupper i 2014 Figuren viser, at unge er overrepræsenterede i midlertidige stillinger og dette gælder både de 15- til 19-årige og de 20- til 24-årige. Andelen af 15- til 19-årige der arbejder på midlertidig kontrakt er dog faldet drastisk siden 1984, fra at udgøre 40 pct. af de beskæftigede i den unge aldersgruppe til at udgøre 22 pct. i Denne effekt drives både af at antal midlertidig ansatte og beskæftigelsen for denne aldersgruppe falder over perioden (beskæftigelsen stiger dog i årene 2003 til 2008). Andelen af de 25- til 39-årige i midlertidige stillinger stiger en smule fra 8 pct. i 1984 til 10 pct. i Denne udvikling drives dog primært af, at beskæftigelsen falder med person for denne gruppe over hele perioden og ikke af, at antallet midlertidigt ansatte stiger. De 25- til 39-årige udgør ca. en tredjedel af Danmarks samlede beskæftigelse, og i det lys er det vigtigt når andelen af job inden for denne aldersgruppe i højere grad end før, er midlertidige. Ufrivilligt midlertidigt ansatte Som nævnt ovenfor kan en midlertidig ansættelse indbefatte større utryghed og en lavere timeløn, men der vil også være nogle, for hvem en kortvarig ansættelse er at foretrække. Ved at analysere dette nærmere er det dog tydeligt, at langt fra alle midlertidigt ansatte ønsker at være på midlertidig kontrakt. I de fleste europæiske lande er det faktisk over halvdelen i 2014, som hellere ville have en fastansættelse. Figur 3 viser andelen af ufrivilligt midlertidigt ansatte i Danmark i perioden 1984 til For alle aldersgrupper vil mere end hver anden midlertidigt ansatte hellere have en fastansættelse i Grafen er delt op i de fire aldersgrupper 15-19, 20-24, og år. 3

4 FIGUR 3: UFRIVILLIGT MIDLERTIDIGT OVER TID FOR FORSKELLIGE ALDERSGRUPPER, PCT. AF ALLE MIDLERTIDIGT ANSATTE I ALDERSGRUPPEN 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 15 til 19 år 20 til 24 år 25 til 39 år 40 til 64 år 0, Anm: Angiver den andel, som har opgivet kunne ikke finde et fast arbejde, som hovedårsagen til at de er ansat på midlertidig kontrakt, ud af alle midlertidigt ansatte for samme aldersgruppe. Labour Force Survey De fire tidsserier følger nogenlunde det samme mønster, om end de alle svinger forholdsvis meget set over hele perioden. De ligger alle fire ret højt omkring 1994, 2004 og igen i Dette kan måske have en sammenhæng med generel større usikkerhed i økonomien i både 1994 og For både de 15- til 19-årige og 40- til 64-årige er niveauet i 2014 det højeste for alle årene. Det er i højeste grad de årige, som er ufrivilligt på midlertidig kontrakt. I 2014 gælder dette hele 76 pct. af de midlertidigt ansatte i aldersgruppen år, mens det gælder 54 pct. af de årige. For de årige gælder det 32 pct. Ansatte i alderen 25 til 64 år og særligt 40 til 64 år har en komplet anden livssituation end de unge aldersgrupper. De er i højere grad afhængige af en fast indtægt og sikre fremtidsudsigter, da gruppen dækker over mange børnefamilier. Det er tydeligt, at aldersgrupperne deler sig i to større grupper, hvor de årige følger årige tæt mens årige følges ad med de årige. Den unge aldersgruppe har på alle tidspunkter en udtalt lavere andel ufrivilligt midlertidigt ansatte. Umiddelbart er det påfaldende, at de to unge aldersgrupper samlet set kun spænder over ni år, mens de to ældre grupper spænder 39 år. Dog giver denne opdeling god mening, eftersom de to unge grupper i langt højere grad vil være under uddannelse, og dette regnes for hovedårsagen til, at andelen der hellere ville have en fastansættelse er relativt lav. Det er dog interessant at gruppen af årige har haft den største stigning mellem 2008 og 2014 på hele 69 pct. og andelen var i 2014 steget til 51 pct. Det er også værd at bemærke at andelen for 40- til 64-årige i perioder har andele højere end 70 pct. Det virker dog plausibelt at de ældre aldersgrupper i højere grad ønsker fastansættelse, da denne gruppe i mindre grad studerer og i det hele taget har et andet fodfæste på arbejdsmarkedet. Der eksisterer også kønsforskelle i andelen af ufrivillige midlertidige ansættelser. Forskellen mellem mænd og kvinder er hele 15 pct. point. 61 pct. af kvinder på midlertidige kontrakter ønsker fastansættelse, mens dette gælder 46 pct. for mænd. 4

5 FIGUR 4: ANTAL MIDLERTIDIGT ANSATTE FORDELT PÅ KØN, % 60% 50% 40% 30% 20% Andel ufrivilligt midlertidigt ansatte Andel midlertidigt ansatte 10% 0% Mænd Kvinder Mænd og kvinder er dog cirka lige repræsenterede i de midlertidige ansættelser. I 2014 var 8 pct. af beskæftigede mænd i en midlertidig stilling, mens dette var tilfældet for 9 pct. af kvinderne. Hvem er de midlertidigt ansatte? Som beskrevet ovenfor er der variation i de mennesker, der arbejder på en midlertidig kontrakt uden at ønske det. Dette er også tilfældet, når man taler om andelen af midlertidigt ansatte ud af hele den beskæftigede del af den danske befolkning. Det er blandt andet interessant at kigge på, om der er nogle uddannelsesgrupper, som i højere grad er midlertidigt ansatte end andre, og tilsvarende for forskellige brancher og aldersgrupper. Hvis der er tale om dette, er det muligvis en indikation på et opdelt arbejdsmarked, hvor enten bestemte arbejdsfunktioner, brancher eller uddannelsesniveauer er mere udsatte og skal bekymre sig om mere usikre vilkår og en lavere timeløn, mens andre i mindre grad har denne utryghed. I forhold til uddannelsesniveau er personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse stærkt overrepræsenterede blandt de midlertidigt ansatte, eftersom 13 pct. er på midlertidig kontrakt, mens dette kun gælder 7 pct. af ansatte med en videregående uddannelse. Dette viser figur 5. FIGUR 5: MIDLERTIDIGT ANSATTE PÅ UDDANNELSESNIVEAU, PCT

6 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Grundskole Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Anm: Figuren viser andelen af midlertidigt ansatte ud af alle beskæftigede på pågældende højest fuldførte uddannelsesniveau, opgjort ved ISCED klassifikation. Grundskole svarer til niveau 0-2, gymnasial og erhvervsfaglig svarer til 3-4 og videregående uddannelse svarer til 5-8. Det er også interessant, at det uddannelsesniveau med den laveste andel midlertidigt ansatte (6 pct.), er personer med gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Det er ikke muligt at tegne et entydigt billede af, at kortere uddannelse og højere andel af midlertidigt ansatte hænger sammen, og generelt er uddannelsesgrupperne meget brede, hvorfor det er svært at tegne en større sammenhæng. Midlertidigt ansatte arbejder især inden for landbrug, skovbrug og fiskeri Der er stor variation i, hvor de midlertidigt ansatte er placeret i forhold til brancher og arbejdsfunktioner. De midlertidigt ansatte findes især inden for håndværkspræget arbejde, hvor de udgør 13 pct. af alle beskæftigede i samme arbejdsfunktion, mod et gennemsnit på 8 pct. for alle funktioner. Dette viser figur 6. 6

7 FIGUR 6: MIDLERTIDIGT ANSATTE FORDELT PÅ ARBEJDSFUNKTION, ANDEL AF ALLE ANSATTE I PÅGÆLDENDE ARBEJDSFUNKTION, 2014 Håndværkspræget arbejde Service- og salgsarbejde Andet manuelt arbejde Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. Medhjælp Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde Gennemsnit Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde 0% 5% 10% 15% Anm: Figuren viser andelen af midlertidigt ansatte i forskellige arbejdsfunktioner efter DISCO-08 klassifikation. Håndværkspræget arbejde bærer præg af stor mængde sæsonarbejde, hvorfor den højere andel ikke er så overraskende. Også service- og salgsarbejde samt andet manuelt har også flere midlertidigt ansatte end gennemsnittet. Også i denne sammenhæng er det svært at argumentere for en entydig sammenhæng mellem færdighedsniveau og andel midlertidigt ansatte. Arbejde inden for håndværksfag forudsætter et relativt lavere færdighedsniveau end tilfældet for arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, men arbejdsfunktioner inden for operatør- og monteringsarbejde har den laveste andel midlertidigt ansatte, på trods af at denne funktion forudsætter omtrent samme færdighedsniveau som håndværkspræget arbejde. 1 Der er også forskel på koncentrationen af midlertidigt ansatte i danske brancher, og markant højest for undervisning og kultur og fritid. Også inden for bygge og anlæg er andelen højere end gennemsnittet, hvilket ligger i tråd med at det jf. figur 6 var håndværksprægede fag som var overrepræsenterede. I den lave ende er kun 3 pct. inden for finansiering og forsikring ansat på midlertidig kontrakt. 1 Se Danmarks Statistik for sammenhæng mellem arbejdsfunktioner og færdighedsniveau 7

8 FIGUR 7: MIDLERTIDIGT ANSATTE FORDELT PÅ BRANCHE, ANDEL AF ALLE ANSATTE I PÅGÆLDENDE BRANCHE, 2014 Undervisning Kultur og fritid Bygge og anlæg Sundhedsvæsen og sociale foranstantninger Handel Andre serviceydelser mv. Alle brancher Offentlig administration. forsvar og politi Hoteller og restauranter Landbrug, skovbrug og fiskeri Fremstillingsvirksomhed Rejsebureauer. rengøring og anden Information og kommunikation Rådgivning. forskning og reklame Transport Finansiering og forsikring 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% Anm: Figuren viser andelen af midlertidigt ansatte i forskellige arbejdsfunktioner efter DISCO-08 klassifikation. De store branche- og funktionsforskelle i andelen af midlertidigt ansatte antyder, at Danmark har et opdelt arbejdsmarked, hvor danske lønmodtagere i visse brancher i og arbejdsfunktioner har faste og sikre ansættelser, mens det gælder for andre, at de må acceptere mere usikre vilkår typisk på de prækære midlertidige ansættelser. Som vist i de forgående figurer, kan dette også hænge sammen med ulighed i timeløn. Slutteligt er kontrakternes længde for midlertidigt ansatte undersøgt. Fordelingen fremgår nedenfor i figur 8. De grå nuancer i grafen angiver kontraktlængder kortere end 1 år, mens de orange nuancer angiver kontraktlængder over et år. Som tidligere påpeget kan midlertidige kontrakter både være et udtryk for fleksibilitet både for medarbejdere og arbejdsgivere, men meget korte kontraktlængder må generelt antages at sætte medarbejderen i en meget risikabel position, hvor den ansatte hele tiden skal lede efter nyt arbejde eller forsøge at få en fast kontrakt i sit nuværende arbejde. For Danmark har kontraktlængden været meget stabil, hvor omtrent halvdelen af kontrakterne er længere end et år, og de helt korte kontrakter under en måned er meget sjældne. Af ovenstående beskrivelse af den typiske varighed af midlertidige kontrakter for udvalgte lande ser vi, at en relativ stor andel er over et år. I Sverige udgør kontrakter kortere end en måned hele 22 pct. af de midlertidige kontrakter, mens dette kun er 3 pct. i Danmark. Især de helt korte kontraktlængder øger usikkerheden for medarbejderne. Danmark og Norges mønstre i kontraktlængde ligner hinanden og har en større andel af kontrakter, der varer over et år end de andre lande og EU i gennemsnittet. FIGUR 8: UDVIKLING I KONTRAKTLÆNGDE FOR MIDLERTIDIGT ANSATTE, ANDEL AF ALLE MIDLERTDIGTE KONTRAKTER,

9 Schweiz Norge Danmark Storbritannien EU 28 Sverige Frankrig Finland Belgien Holland Kroatien Mindre end en måned Fra 1 til 6 måneder Fra 7 til 12 måneder Fra 13 til 24 måneder Fra 25 til 36 måneder Over 36 måneder 0% 20% 40% 60% 80% 100% Anm: Figuren viser fordelingen af kontraktlængder for alle midlertidigt ansatte i årene 1992, 1998, 2004, 2008 og Holland skiller sig ud med kun 15 pct., som har kontrakter på længere end et år, og altså 85 pct. som er kortere. Hertil er det også værd at bemærke, at Holland har en høj andel af midlertidigt ansatte, jf. figur 8. METODE Indeværende analyse er baseret på data fra Eurostat. Tallene er baseret på den internationale arbejdskraftundersøgelse, Labour Force Survey, hvorfor disse kan afvige fra danske registerbaserede opgørelser. 9