Automatisering på arbejdsmarkedet. En befolkningsundersøgelse

Transkript

1 Automatisering på arbejdsmarkedet En befolkningsundersøgelse Januar 2016

2 Automatisering på arbejdsmarkedet Indledning Hele vejen gennem industrialiseringen har indførelse af teknologi betydet, at arbejdsopgaver, der før blev udført manuelt, er blevet overtaget af maskiner. Udviklingen er gået hurtigere og hurtigere, og i dag har robotter og computere overtaget en lang række jobfunktioner, som man ikke kunne forestille sig blive automatiseret for få årtier siden. I de kommende årtier vil førerløse biler måske kunne klare taxituren, robotter sørge for en stor del af ældreplejen, mens en endnu større del af produktionen vil kunne udføres af industrirobotter. Og på vidensområdet vil computere med kunstig intelligens kunne overtage en lang række opgaver. Forskere fra Oxford University og Deloitte har defineret 365 forskellige jobfunktioner på det engelske arbejdsmarked og beregnet sandsynligheden for, at de vil blive automatiseret i de kommende år. Tabel 1 viser sandsynligheden for at en række udvalgte jobfunktioner bliver automatiseret i løbet af de kommende 20 år. Tabel 1: Sandsynlighed for at jobfunktionen bliver automatiseret i løbet af de kommende 20 år Lav sandsynlighed for automatisering Mellem sandsynlighed for automatisering Høj sandsynlighed for automatisering Psykolog 0,7% Frisør 32,7% Tømrer og snedker 72,4% Lærer 0,8% Kok 36,6% Glarmester 72,8% Jordemoder 0,9% Kosmetolog 36,9% Værktøjsmager 77,2% Sygeplejeske 0,9% Hjemmehjælper 39,9% Svejser 77,7% IT-systemdesigner 1,1% Finansanalytiker 40,7% IT-drift tekniker 77,8% Farmaceut 1,2% Bedemand 45,4% Bygningsarbejder 80,0% Ortopæd 1,2% Blikkenslager 48,7% Skovarbejder 80,5% Præst 1,6% Fotograf 50,3% Maler 80,9% Arkitekt 1,8% Blomsterhandler 50,9% Murer 82,0% Læge 2,0% Teknisk tegner 51,4% Skrædder 84,0% Fysioterapeut 2,1% Bibliotekar 51,9% Slagter 84,6% Tandlæge 2,1% Undervisningsassistent 55,7% Køkkenassistent 85,1% Advokat 3,5% Taxachauffør 56,8% Lægesekretær 85,1% Dyrlæge 3,8% Hospitalsportør 57,3% Landbrugsmedhjælper 86,5% Socialrådgiver 4,3% IT ingeniører 58,3% Bager 88,8% Flyveleder 7,2% Bus chauffør 61,2% Sikkerhedsvagt 89,3% Fitness instruktør 7,5% Metalarbejder 62,3% Tagdækker 89,7% Dagplejer 8,0% Landinspektør 62,8% Tjener 89,9% Journalist 8,4% Vinduespudser 66,3% Kassemedarbejder 90,2% Pædagog 8,9% Gartner 66,9% Maskinoperatør 92,1% Elektronikingeniør 12,5% Lokofører 67,8% Sælger 94,4% Maskiningeniør 13,1% Ejendomsmægler 68,1% Receptionist 95,6% Kørelærer 13,4% Skole sekretær 68,1% Lønningsbogholder 97,0% Økonom 14,7% Laborant 69,8% Telefon sælger 99,0% Kilde: Carl Benedikt Frey og Michael A. Osborne: The Future of Employment 2

3 Analysens hovedkonklusioner: Ingeniørforeningen, IDA har spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning (2.025 personer), om de tidligere har oplevet at blive fyret eller få helt andre opgaver efter indførelse af ny teknologi, samt om de tror, at deres job er i fare for at blive overtaget af robotter i løbet af de næste 10 år. 9 procent af de faglærte og ufaglærte har selv oplevet at blive fyret eller at få helt andre opgaver, fordi der blev indført ny teknologi - typisk inden for inden for byggeriet. Overordnet set er befolkningen ikke så bekymret for, at deres job bliver overtaget af robotter. Dog tror 7 procent af den voksne befolkning i høj grad eller nogen grad, at deres job er i fare for at blive overtaget inden Frygten er størst blandt især ufaglærte arbejdere, men også blandt faglærte. Blandt de ufaglærte tror en ud af otte, at deres job helt sikkert eller måske er overtaget af en robot om 10 år. Det er især beskæftigede i fremstillingsvirksomheder og serviceerhverv, som kan se deres jobfunktioner forsvinde. Øget automatisering kan være et element til at effektivisere industriproduktionen i Danmark yderligere til gavn for økonomisk vækst og skabelse af nye job og nye jobtyper i hele samfundet. At manglende automatisering ikke nødvendigvis vil redde job i Danmark. Alternativet vil ofte være at jobbene flytter til udlandet. Fra Ingeniørforeningens undersøgelse om automatisering i industrien 1 er det værd at fremhæve, at globaliseringen har betydet, at dansk produktion er endnu mere konkurrenceudsat end tidligere. Med et relativt højt lønniveau har Danmark lettere ved at konkurrere på produkter med højt teknologiindhold, og de fleste har accepteret, at ny teknologi og øget automatisering er et grundvilkår for at klare sig i den globale konkurrence. En øget automatisering kan være et element til at effektivisere industriproduktionen i Danmark yderligere. Automatisering vil ofte sænke produktionsomkostningerne og øge konkurrenceevnen. I sidste ende kan manglende automatisering betyde, at endnu flere arbejdspladser rykker til lande med lavere lønomkostninger. Således ville hver femte virksomhed have flyttet produktionen til udlandet, hvis de ikke havde automatiseret. Samtidig viser undersøgelsen, at der er et betydeligt potentiale for ved hjælp af automatisering at effektivisere brugen af arbejdskraft og ressourcer, som efterfølgende kan anvendes andre steder i samfundet til at skabe vækst og velfærd. IDAs industripanel vurderer i gennemsnit, at virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer i virksomheden, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under 2 år. Hvis kravet om tilbagebetalingstid hæves til 5 år stiger skønnet for at øge produktiviteten til 24 procent. Med en årlig bruttoværditilvækst i industrien på godt mia. kroner i 2014, svarer det til et automatiseringspotentiale på mellem 41 og 55 mia. kroner 3. Hvis man bruger det mest optimistiske skøn, vil potentialet stige til 64 mia. kroner, når kravet er, at investeringerne skal være tilbagebetalt på 5 år. 1 Potentialer og barrierer for automatisering i industrien, Ingeniørforeningen, IDA BVT i løbende priser (Danmarks Statistik). Der er i 2015 sket ændringer i opgørelsen af nationalregnskabet, der gør, at det ikke er muligt at sammenligne direkte med vurdering af potentialer fra tidligere år. 3 Til sammenligning viser en rapport fra CEBR, at produktiviteten i industrien kunne øges med 15 pct., hvis industrien automatiserer som i de mest automatiserede lande ( 3

4 Tabel 2: Har du selv oplevet at blive fyret eller få helt andre opgaver fordi dit job blev overtaget af ny teknologi? Ja, jeg er blevet fyret i Ja, jeg har fået helt andre opgaver i forbindelse forbindelse med indførelse af ny med indførelse af teknologi ny teknologi Nej Ved ikke I alt Specialarbejder/Ufaglært arbejder 6% 3% 89% 1% 100% Faglært arbejder 4% 5% 88% 3% 100% Funktionær med lederansvar 3% 4% 93% 0% 100% Funktionær uden lederansvar 1% 3% 95% 1% 100% Alle 3% 3% 93% 1% 100% Kilde: Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA (2.025 svar) Tabel 3: Har du selv oplevet at blive fyret eller få helt andre opgaver fordi dit job blev overtaget af ny teknologi? Ja, jeg er blevet fyret i Ja, jeg har fået helt andre opgaver i forbindelse forbindelse med indførelse af ny med indførelse af teknologi ny teknologi Nej Ved ikke I alt Fremstilling 1% 7% 92% 0% 100% Byggeri 6% 8% 85% 2% 100% Service/rådgivning 3% 2% 94% 1% 100% Offentlige erhverv 1% 3% 94% 1% 100% Andet 3% 2% 93% 2% 100% Alle 3% 3% 93% 1% 100% Kilde: Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA (2.025 svar) Tabel 3: Tror du, at dit job er i fare for at blive overtaget af robotter i løbet af de næste 10 år? Ja, helt sikkert Ja, måske Nej, det tror jeg ikke Nej, helt sikkert ikke Ved ikke Total Specialarbejder/Ufaglært arbejder 2% 12% 45% 39% 2% 100% Faglært arbejder 1% 8% 30% 61% 1% 100% Funktionær med lederansvar 2% 3% 29% 66% 0% 100% Funktionær uden lederansvar 1% 5% 31% 62% 1% 100% Alle 1% 6% 31% 61% 1% 100% Kilde: Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA (2.004 svar) 4

5 Tabel 4: Tror du, at dit job er i fare for at blive overtaget af robotter i løbet af de næste 10 år? Ja, helt sikkert Ja, måske Nej, det tror jeg ikke Nej, helt sikkert ikke Ved ikke Total Fremstilling 2% 10% 35% 53% 0% 100% Byggeri 2% 3% 31% 65% 0% 100% Service/rådgivning 1% 9% 36% 53% 0% 100% Offentlige erhverv 0% 4% 27% 67% 2% 100% Andet 1% 5% 29% 64% 1% 100% Total 1% 6% 31% 61% 1% 100% Kilde: Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA (2.004 svar) Metode Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen. I alt er der indsamlet svar. Dataindsamlingen er foretaget af Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA i december Undersøgelsen er afsluttet januar