Malkeanlæg og mælkekøletanke
|
|
- Marie Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Malkeanlæg og mælkekøletanke Rengøring Juni 2013 vfl.dk
2 Malkeanlæg og mælkekøletanke Rengøring Juni 2013 Redaktion Layout Grafik Foto Udgiver Oplag Helge Kromann, Videncentret for Landbrug, Kvæg Inger Camilla Fabricius, Videncentret for Landbrug, Kvæg Christian E. Christensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Helge Kromann Videncentret for Landbrug, Kvæg XXXX stk. Side 2 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Side 3
3 Indhold Forord... 5 Hvad er rent?... 6 Målemetoder... 6 Rengøringsparametre De 5 klassiske... 7 Temperatur og tid samt krav til temperatur på forskyl... 7 Minimumskrav til vasketemperatur... 8 Temperatur og tid krav til mellemskyl malkeanlæg og køletanke... 8 Temperatur og tid krav til desinfektion malkeanlæg og køletanke... 8 Temperatur og tid krav til slutskyl malkeanlæg og køletanke... 8 Kemi - krav til typer af kemi, koncentrationer og godkendelser... 9 Doseringsteknik tekniske krav til doseringspumper... 9 Mekanisk påvirkning krav til flowhastighed under rengøring Rengøringsmetodik Frekvens Antal trin på vasken Vekselvask trins vask Generelt Vask, med eller uden filter Design Mindst mulig påvirkning af mælken Drænbarhed Egenkontrol Krav og regler nationale forskelle mellem Danmark og Sverige Forord Svensk Mjölk har udarbejdet rapporten Systemanalys disk. Rapporten beskriver de rengøringsprocesser, der anvendes i forbindelse med rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke på gårdene. Projektgruppen Teknik på Gården har bearbejdet materialet i forhold til de udfordringer vi ser i Danmark. Det overordnede mål med dette arbejde er at forbedre mælkekvaliteten og sænke antal total kim og termokim i den leverede mælk. Samtidig skal arbejdet være med til at implementere de teoretiske anbefalinger fra Systemanalys disk til praktiske anbefalinger til udstyrsleverandører og mælkeproducenter. Materialet er udarbejdet af: Mats Gyllenswärd, Svensk Mjölk Inger Andersson, Svensk Mjölk Anders Christiansson, Svensk Mjölk Finn Nielsen, Arla Foods Jesper Bo Petersen, Arla Foods Per Justesen, VFL, Kvæg - Råvarekvalitet Helge Kromann, VFL, Kvæg - Råvarekvalitet Bilag 1 Rengøringsbegreber Bilag 2 Vandkvalitet S Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger Bilag 3 Vandkvalitet DK Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger Side 4 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Side 5
4 Hvad er rent? Rent kan defineres som en overflade, der ikke indeholder fremmede substanser, hverken smuds eller mikrobiologiske celler. En overflade, er en flade der fremtræder originalt og som ikke er forandret som følge af en utilsigtet handling i forhold til originalen. Fremmede substanser, defineres i forhold til originaliteten af den flade der måles på. Rent er en tilstand, hvor hverken fremmedstoffer eller mikrobiologi er målbare ud fra vedtagne målemetoder. Renhed kan inddeles som følger: 1. Hygiejnisk rent 2. Bakteriologisk rent 3. Absolut rent. Målemetoder 1. Hygiejnisk rent For at opnå resultatet hygiejnisk rent i forhold til Arlagården er følgende måleresultater gældende: ATP = måling foretages på en testflade der er 10 x 10 cm. Følsomheden på traditionelle ATP svaber-metoder er den angivet til 2 femtomol (det er 2 x mol), hvilket stemmer godt overens med andre systemer, som har angivelser i området 1-10 femtomol som følsomheden. Værdierne er opgivet med overflader af rustfristål, værdierne vil være højere på f.eks. gummi eller plast. Definitionen for en helt ren overflade er derfor en flade, hvor ATP er mindre end 1 femtomol ATP. Aftørring med en hvid bomuldsklud på en testflade må ikke resultere i afsmitning på kluden Ved belysning med UV-lys må der ikke kunne påvises tilstedeværelse af belægning Ved test med indfarvning af testfladen (NMK beskrevne standard metoder) må der ikke kunne påvises belægninger Måling af ph på testfladen skal være neutral ph 7 (Eller som ph i det aktuelle råvand) Ingen registrering af utilsigtet duft fra testfladen Neutral test ved måling af klor på testfladen Neutral test ved måling af peroxid på testfladen Mikrobiologiske målinger: Fakta Grænsen for en hygiejnisk ren overflade kan defineres som: < 1 bakterie (totaltælling) eller termoresistente bakterier ved svabning af en overflade af 10 x 10 cm, med spredning på en kimtalsagar (PCA er en fælles substrat til at analysere det samlede antal af bakterier, men mindre nærende end BHIA). Inkubation ved 30 C i 72 +/- 3t. 2. Bakteriologisk rent Bakteriologisk rent defineres som (referenceværdi): Total kimtal <1 bakterie på svabning af i alt fem felter med 10x10 cm (2/100 cm 2 eller 0,02 pr. cm 2 ) sammenlignet med de ovenstående beregninger. Vækstmedium: Casting in Brain Heart Infusion Agar (BHIA), inkubation ved 30 C i 72 +/- 3 timer. De samme kriterier kan bruges til at kontrollere renhed i form af termoresistente bakterier. De henstilles i varmt vandbad ved 63 C/30 minutter. Efter afkøling spredes og dyrkes de som beskrevet ovenfor for det samlede antal af bakterier. Det giver ingen mening at opstille renhedskriterier for andre bakterielle grupper såsom anaerobe bakterier (strengt anaerobe bakterier kan ikke overleve i mælk) eller sporer (koncentration af sporer i mælk er meget lav) eller andre bakterielle grupper. Analyse af det samlede antal af bakterier indfanger de fleste af disse bakterier. 3. Absolut rent For at opnå resultatet absolut rent skal en måling være 0 bakterier og 0 fremmedstoffer. Bakterier defineres som levende organismer aerobe, anaerobe og sporer Fremmedstoffer defineres som værende både organiske såvel som uorganiske forbindelser. Det er altid svært at sætte en grænseværdi på nul bakterier i en analyse af et stort område som 1 m2, da det er meget let at forurene overfladen under prøvetagningen. Rengøringsparametre (de fem klassiske) Temperatur og tid samt krav til temperatur på forskyl Temperaturen på vandet til forskyl skal være mellem C, når det løber ind i anlægget Der er ingen cirkulation på forskyllet dvs. vand ind, vand ud (gælder kun malkeanlæg) Mængden af vand skal tilpasses malkeanlæggets og køletankens udformning og størrelse Den mekaniske påvirkning har stor indflydelse på effektiviteten. Funktion Ved et effektivt forskyl fjernes % af alle mælkeresterne Det er vigtigt, at temperaturen ikke overstiger de 38 C Ved temperaturer > 38 C vil der være stor risiko for fastbrænding af mælkens proteiner og dannelse af proteinbelægninger i anlæg og køletank Der kan efter det første forskyl med fordel anbefales at foretage et eller flere varme forskyl i større silotanke, inden den egentlig hovedvask påbegyndes. Ved brug af flere gange forskyl er det OK at bruge varmt vand til de efterfølgende skyl. Fordelen ved at forskylle mere end én gang er, specielt ved store silotanke, at fastholde temperaturen i tanken. Figur 1. Udløbsventil på mælkekøletank. Figur 2. Svaberprøver i tankudløb. Side 6 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Side 7
5 Minimumskrav til vasketemperatur Minimumskrav til vasketemperaturen defineres som følger: Malkeanlæg med cirkulationsvask Opløsningen cirkulerer i 8-10 minutter. Det er vigtigt, at væsken kommer igennem som propper. Tiden kan nedsættes af hensyn til sluttemperaturen. Temperaturen under vask skal minimum være 60 C i 5 minutter under cirkulationen. Vasketiden bør altid tilpasses malkeanlæggets udformning. Rengøringen skal afsluttes, inden vaskevandstemperaturen når under 42 C (= sluttemperatur). >>Funktion: Varmt vand og kemi opløser, opslemmer og bærer mælkerester ud af anlægget. Hvis sluttemperaturen på vaskevandet kommer under 42 C, bundfældes mælkeresterne (især fedt), og anlægget får en fedtet overflade. Gennemstrømningsvask med hedt vand Der er ingen cirkulation ved gennemstrømningsvask dvs. vand ind, vand ud. Der pumpes en forudbestemt mængde vand eller rengøringsvæske gennem anlægget. Hovedvasken foregår som regel med hedt vand og en starttemperatur på o C. Udløbstemperaturen skal ligge på min. 60 o C i 3 minutter. Figur 3. Vaskeautomat til stor malkestald. Køletanke med cirkulationsvask Opløsningen cirkulerer i 8-10 minutter. Temperaturen under vask skal minimum være 60 C 70 C i minimum 5 minutter under cirkulationen. I systemer med godt hygiejnisk design kan temperaturen ligge lidt lavere, f.eks C, hvis effekten af rengøringsmidlet, den mekaniske effekt og tiden er korrekt dimensioneret. Vasketiden bør altid tilpasses tankens udformning og størrelse. Rengøringen skal afsluttes, inden vaskevandstemperaturen når under 42 C (= sluttemperatur). >>Funktion: Varmt vand og kemi opløser, opslemmer og bærer mælkerester ud af køletanken. Hvis sluttemperaturen på vaskevandet kommer under 42 C, bundfældes mælkeresterne (især fedt), og køletanken får en fedtet overflade. Temperatur og tid krav til mellemskyl malkeanlæg og køletanke Ingen krav til vandtemperatur, der benyttes oftest koldt vand, og mellemskyllet foretages uden cirkulation. >>Funktion: Fjerner rester af rengøringsmiddel og snavs. Samtidig skal mellemskyllet sikre, at f.eks. base og syre ikke sammenblandes, hvis der efterfølgende ønskes et ph-skifte (desinfektion). Temperatur og tid krav til desinfektion malkeanlæg og køletanke Ingen krav til vandtemperatur, der benyttes oftest koldt vand, og desinfektionen foretages med cirkulation. Ca. 4 6 min. >>Funktion: Hæmmer bakterievækst, fjerner kalk- og mælkestensbelægninger. PH skal være mellem 1-2. Den mekaniske påvirkning har stor indflydelse på effektiviteten Temperatur og tid krav til slutskyl malkeanlæg og køletanke Ingen krav til vandtemperatur, der benyttes oftest koldt vand, og slutskyllet foretages uden cirkulation. >>Funktion: Skal sikre at rester af rengøringsmidler eller desinfektionsmidler er udskyllet helt, således at der ikke sker en kontaminering af mælken. Efter endt slutskyl skal ph være 7,0 (eller som ph i det aktuelle råvand). vendes i forbindelse med animalsk dyrehold og rengøring af malkeudstyr. I vandanalysen indgår: Hårdhed, organisk materiale, bakteriologi (lovkrav) og mængde. Kemi krav til typer af kemi, koncentrationer og godkendelser Minimumskrav til rengørings- og desinfektionsmidler defineres som følger: Det er den enkelte leverandør af kemikalier, der er ansvarlig for at overholde alle nationale såvel som internationale regler samt eventuelle særlige mejerikrav, herunder også gældende godkendelser Særlige mejerikrav og internationale krav: Det påhviler den enkelte leverandør at beskrive hvilke doseringer, der skal anvendes, men som en guideline skal/bør der altid anvendes 0,5 dl. pr 10 liter vand, hvis ellers ekstreme vandkvaliteter ikke gør, at doseringen skal justeres i opadgående retning. Fakta Arla Foods anbefaler at anvende rengøringsmidler, der er fri for klor, fosfat og nitrat. Anvendelse af disse rengøringsmidler bidrager til Arlas miljøstrategi, mindsker miljøbelastningen på gården og forbedrer arbejdsmiljøet. Målet er at rengøringsmidler, der indeholder, klor, nitrat og fosfat ikke anvendes på gården med udgangen af Rengøringsmidlerne bør være godkendt af Bra kemråd i Sverige. Doseringsteknik tekniske krav til doseringspumper Minimumskrav til doseringspumper for kemikalier defineres som følger: Doseringspumper, som leveres til dosering af rengørings- eller desinfektionsmidler, skal være af en sådan kvalitet, at de altid er i stand til at pumpe en forud bestemt mængde inden for en given pumpetid, og at de ikke påvirkes under følgende forhold: Temperaturforhold Viskositetsforhold Sugehøjder (skal ifald begrænsninger defineres tydeligt) Pumpelængder (skal ifald begrænsninger defineres tydeligt). Pumpen skal kalibreres, så den kan docere den korrekte mængde under de aktuelle forhold (f.eks. sommer og vinter) Pumpen og tilhørende fittings samt slanger skal være fremstillet af materiale, der ikke påvirkes af den anvendte kemi. Håndtering og opbevaring krav til kemikaliers opbevaring, herunder temperatur og lagringstid Minimumskrav til opbevaring af rengørings- og desinfektionsmidler defineres som følger: Sikkerhedsdatablade på alle kemikalier, der benyttes, skal forefindes på ejendommen. Rengørings- og desinfektionsmidler skal opbevares sikkert, så de ikke kan forurene mælken, hvis beholderne f.eks. vælter. Rengørings- og desinfektionsmidler skal bære tydelig markering af, hvorledes disse skal opbevares. Som en Minimumskrav til vandkvaliteter defineres som følger: Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger anvist i bilag 3 Det er mælkeproducentens ansvar at sikre, at vand til rengøring af malkeudstyr og køletank er af drikkevandskvalitet, både når det gælder vand fra egen boring og vand fra det offentlige. Ved leverance fra det offentlige har vandværket ansvaret for, at vandet er af drikkevandskvalitet ind til mælkeproducentens matrikel. Mælkeproducenten har ansvar for, at vandet inden for egen matrikel er af drikkevandskvalitet. Vandkvaliteten skal altid som et minimum efterleve nationale såvel som internationale regler for vand, som an- Figur 4. Vaskeautomat til stor udendørs silotank. Side 8 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Side 9
6 guideline skal alle kemikalier kunne tåle temperaturer ned til 0 C. (+10 o C.) Rengørings- og desinfektionsmidler skal bære tydelig markering af, hvor længe de kan anvendes efter brud på emballagens lukning. Som en guideline skal alle kemikalier kunne tåle at blive anvendt minimum 6 måneder efter emballagens ibrugtagning. Mekanisk påvirkning krav til flowhastighed under rengøring Minimumskrav til flowhastigheden defineres som følger: Malkeanlæg med cirkulation: Opløsningen skal cirkulere med en hastighed på mellem 2,5 og 3,5 meter pr sekund For at sikre, at alle indvendige overflade får kontakt til rengøringsopløsningen, skal der dannes turbulens (vandpropper) under vasken For at opnå en god mekanisk påvirkning skal hastigheden på disse propdannelser være mellem 7,0 og 9,0 meter pr. sekund Anlægsleverandøren har ansvaret for, at rengøringssystemet er i stand til at holde det pågældende anlæg rent. Gennemstrømningsvask med hed vand Der er ingen cirkulation ved gennemstrømnings vask - dvs. vand ind, vand ud. Opløsningen pumpes gennem De 4 vaskefaktorer Mekanisk påvirkning Tid anlægget til afløb. I denne anledning dannes ingen propper. For at opnå en tilstrækkelig mekanisk påvirkning kræves det, at flowhastigheden overstiger 1,5 m/ sekund. Køletanke med cirkulation: Opløsningen skal cirkulere med en sådan hastighed, at den pågældende køletanks vasketurbine fungerer efter hensigten og således, at alle flader i tanken er rene efter endt vask I køletanken spredes opløsningen på tanksiderne gennem sprayballs, dyser eller vasketurbiner. Den mekaniske påvirkning bliver ikke så kraftig som i rør, hvorfor det er vigtigt, at vasketemperatuen og doseringen af rengøringsmidlerne er korrekt. Desuden er det naturligvis vigtigt, at fordelingen af opløsningen fungerer sådan, som det er tiltænkt. Opløsningen pumpes tilbage fra slutenheden til vaskeautomaten med en pumpe. I denne anledning dannes ingen propper. For at opnå en tilstrækkelig mekanisk påvirkning kræves det, at flowhastigheden overstiger 1,5 m/sekund. Anlægsleverandøren har ansvaret for at rengøringssystemet er i stand til at holde den pågældende køletank ren. Kemi Temperatur Rengøringsmetodik Frekvens Malkeanlæg: Malkerobot: Mælketank: Skal altid rengøres efter hver malkning Skal som minimum vaskes to gange i døgnet. Det anbefales, at rengøring foretages oftere Skal altid rengøres efter hver tømning. Antal trin på vasken Vask defineres som udgangspunkt på to forskellige objekter: Malkeanlæg Konventionel/AMS Mælketank. Der skelnes mellem to typer af vask: Vekselvask/3-trinsvask (anvendes i Sverige og Danmark) 5-trins vask (anvendes kun i Danmark). Vekselvask Trin 1 Forskylning med lunkent (35-38 C) vand til alle mælkerester er væk. Det kan med fordel anbefales at foretage et eller flere varme forskyl i større silotanke efter det egentlig forskyl, inden varmvask påbegyndes. Trin 2 Vask med varmt vand og kemikalie Starttemperaturen bør være mindst 75 C. Ved gennemstrømningsvask min. 90 o C. Om morgenen vaskes der med et alkalisk vaskemiddel Om aftenen vaskes der med et surt vaskemiddel Ved vask af køletank veksles der hver anden gang mellem alkalisk og surt vaskemiddel Opløsningen skal cirkulere i 8-10 minutter Temperaturen under vask skal minimum være 60 C i 5 minutter under cirkulationen. Vasketiden bør altid tilpasses anlæggets udformning Rengøringen skal afbrydes, inden sluttemperaturen når under 42 C. Ved gennemstrømningsvask skal udløbstemperaturen være min. 60 o C. i min. 3 minutter. Trin 3 Efterskylning med koldt vand til alt rengøringsmiddel er ude af anlægget Der skylles, indtil vandet er rent og har nået ph 7 (eller ph som det aktuelle råvand). 5-trins vask Som udgangspunkt findes der tre typer af 5-trins vask: Vask med surt rengøringsmiddel som trin 4 Vask med surt sulfat som rengøringsmiddel i trin 4 Vask med rengøringsmiddel som trin 4. Der veksles mellem et alkalisk og et surt rengøringsmiddel. Trin 1 Forskylning med lunkent (35-38 C) vand til alle mælkerester er væk. Det kan med fordel anbefales at foretage et eller flere varme forskyl i større silotanke efter det egentlig forskyl, inden varmvask påbegyndes. Trin 2 Vask med varmt vand og kemikalie Starttemperaturen bør være mindst 75 C. Ved gennemstrømningsvask min. 90 o C. Der vaskes med et alkalisk vaskemiddel Opløsningen skal cirkulere i 8-10 minutter Temperaturen under vask skal minimum være 60 C i 5 minutter under cirkulationen. Vasketiden bør altid tilpasses anlæggets udformning Rengøringen skal afbrydes, inden sluttemperaturen når under 42 C. Ved gennemstrømningsvask skal udløbstemperaturen være min. 60 o C. i min. 3 minutter. Trin 3 Mellemskyl med koldt vand til alt rengøringsmiddel er ude af systemet. Trin 4 Cirkuler med vand tilsat desinfektionsmiddel, syre eller surt sulfat Opløsningen cirkulerer i 4-5 minutter. Trin 5 Efterskylning med koldt vand til alt desinfektionsmiddel, syre eller surt sulfat er ude af systemet Der skylles, indtil vandet er rent og har nået ph 7 (eller ph som det aktuelle råvand). Generelt Syre og surt sulfat skal skylles ud af systemet umiddelbart efter trin 4. Desinfektionsmiddel må gerne henstå i systemet indtil næste malkning Umiddelbart før næste malkning skal der altid skylles grundigt med rent vand Hvis der anvendes desinfektionsmiddel skal det i Danmark være godkendt af Fødevarestyrelsen Under alle rengøringens faser skal væsken berøre alle flader. Vask, med eller uden filter For at kunne producere mælk af højeste og reneste kvalitet er filtrering en del af malkningsprocessen, der ikke kan udelades. Filtrering skal sikre, at smuds, hår, strå, gødning, insekter osv. separeres fra og ikke kommer med i den mælk, som sendes til mejeriet. Et mælkefilter er et uundværligt redskab, som medvirker til en kvalitetssikring af mælken, men ved mangel på skift af filter udgør det en potentiel risiko for et Side 10 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Side 11
7 forøget kimindhold. Et mælkefilter er et éngangsfilter, der normalt er dimensioneret til at filtrere mælken under et malkeforløb, der aldrig overstiger 8 timer. Man bør skifte filter i forbindelse med: Alle rengøringer Altid umiddelbart før en ny malkning påbegyndes. Husk, at hvis der er pladekøler på malkesystemet, skal filterskift ske både før og efter rengøring. I AMS-anlæg skal rengøring og filterskift foretages mindst to gange pr. døgn. Det anbefales, at rengøring og filterskift foretages oftere. Eventuelt ved montage af filterhus med automatisk filterskifte. Design Mindst mulig påvirkning af mælken Malkeanlæg med dertil hørende mælketank og vaskeanlæg inkl. diverse rørføringer, pumper og ventiler skal behandle mælken på den mest skånsomme måde og være designet således, at det kan rengøres som beskrevet under Rengøringsparametre. Der er en lang række forhold, der skal tages hensyn til, når mælken skal påvirkes mindst muligt. Valg af produktberørt materiale Uanset hvilket materiale der vælges, skal det være modstandsdygtigt over for korrosion og godkendt til kontakt af fødevarer. Leverandøren af udstyret skal kunne dokumentere, at gældende lovgivning overholdes. Ved service og udskiftning skal dele være mærket Til fødevarer eller tilsvarende symbol eller mærkning, alternativt skal det fremgå af følgeseddel. Design af rørsystemer skal sikre optimal fremføring af mælken ved anvendelse af færrest mulige komponenter. En enkel og ukompliceret rørføring er nemmest at rengøre og behandler samtidig mælken skånsomt. Da det samtidig gælder om at minimere tryktabet igennem systemet så meget som muligt, er det nødvendigt at begrænse antallet af bøjninger, ventiler mm. Rørdimensioner bør så vidt muligt have samme dimensioner gennem hele anlægget. Skal dimensionen ændres, skal det ske med excentriske konus, således at der ikke dannes lommer, som ikke kan rengøres og skader mælken. Rørføring Der ses ofte komplicerede rørsystemer, hvor rørene unødvendigt er trukket op og ned med alt for mange bøjninger. Keep it simple! En for dårlig rørføring betyder: at rengøringen vanskeliggøres nogle gange umuliggøres at tryktabet forøges og dermed forøges driftsomkostninger at omkostningerne til køb og installation af anlæg fordyres. Drænbarhed Design af udstyr Udstyret skal været designet til levnedsmidler og kunne rengøres. Er der monteret en rengøringsdyse/-turbine, skal den kunne gøre udstyret rent hele vejen rundt. Rengøringsdysen/-turbinen skal være designet og monteret korrekt, så der ikke forekommer områder, der f.eks. dækkes af et røreværk, hvor der ikke rengøres. Det skal være muligt at inspicere og rengøre dyser/turbiner. Udstyret skal kunne drænes, således at der ikke kan henstå mælkerester eller rengøringsvæsker. Ventiler Placeringen er uhyre vigtig for, at hele anlægget skal kunne rengøres, og at mælken ikke ødelægges. Ventiler skal være korrekt dimensioneret og placeret, således at der ikke opstår dødlommer og skyggezoner. Krav til svejsninger Det gælder både for enkeltkomponenter og montage. Alle svejsninger i rustfrit stål skal udføres af certificerede svejsere og bør udføres, så svejsningen på produktsiden bliver så glat som muligt uden grater, sprækker og lignende. Anbefalede retningslinjer for forberedelsen og udførelsen samt kontrol af svejsning i rustfrit stål bør følges (se f.eks.: Montage Det nytter ikke noget, at alle komponenterne er korrekt designet, hvis montagen ikke lever op til de hygiejniske designkrav. Det er vigtigt, at montørerne, der installerer udstyret, har den fornødne viden og ekspertise, således at udstyret efterfølgende både virker optimalt og kan rengøres. Det er også vigtigt, at en installationsvejledning følges fuldt ud. Kontrol af mælkens kvalitet Kim: Høje kimtal og problemer med termoresistente kim fra synlige belægninger og biofilm i anlægget kan være forårsaget af en kompliceret anlægsbygning og et uhensigtsmæssigt design. FFA: En stigning i mælkens indhold af frie fedtsyrer (FFA) efter montage af nyt udstyr kan være en god indikator for, at mælken ikke behandles skånsomt. Mælkens indhold af FFA ligger normalt på 0,3-0,7mmol pr. liter mælk. FFA-værdier over 1 kan smages i mælken. Mælkens indhold af FFA er en konsekvens af ødelagte fedtkugler. Fedtkuglernes robusthed er afhængig af faktorer som foder, genetik, sundhed og køernes laktationsstadie. Sker der en ændring i FFA-indholdet, kan det derudover skyldes fysiske påvirkninger. Typisk kan det være lufttilblanding, men design- og montagefejl vil også kunne påvirke FFA-indholdet i en uheldig retning. Figur 5. AMS anlæg med automatisk filterskifte. Figur 6. Mælkeudskiller på stor malkekarrusel udført i rustfrit stål. Side 12 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Side 13
8 Egenkontrol Kontrol af vaskeresultatet Kravet til hvert enkelt anlæg (malkeanlæg, AMS, mælkekøletank, buffertank mm.) skal løbende kontrolleres. Med hvilken frekvens fastsættes i første omgang af fabrikanten/leverandøren af anlægget. Instruktioner for daglige, månedlige og årlige rutiner/service skal medfølge udstyret ved montagen på gården. På gården skal der findes en instruktion for rengøring, som angiver hvilket vaskeprogram, der er installeret ved montage af anlægget med udførte opdateringer. For at kunne gennemføre egenkontrol og opfølgning på vasken skal man nemt kunne finde oplysninger om vandforbrug og anbefalede temperaturer, som skal overholdes under de enkelte trin i rengøringen. For at alle, som arbejder med malkning og rengøringen af anlægget for at kunne følge op på doseringen af rengøringsmidler skal der findes en tydelig anvisning på mæng- den af rengøringsmiddel (alkalisk eller surt rengøringsmiddel) og eventuelt desinfektionsmiddel, angivet pr. 10 liter vand, alternativt pr. vask. Eksempel på hvordan et skema til notering af vandmængde, temperatur og de forskellige rengøringsmidler kan se ud ses på næste side. Udstyrsleverandøren bør angive normal indstilling og værdier på de forskellige vaskeparametre, som gælder specifikt for det pågældende anlæg. Gården skal til sin egenkontrol anvende disse kontrol-/tjekpunkter for at følge rengøringen løbende og regelmæssigt. Forslag til nogle kontrolpunkter: Skyllefasens sluttemperatur Hovedvaskens start- og sluttemperatur Forbruget af rengøringsmidler. Normalt noteres værdierne for dagens kontrol for de enkelte trin i vaskeprogrammet og kan i forbindelse med fejlfinding mv. følges på dagsniveau inden for de sidste 2-3 måneder. I ældre malkeanlæg og mælkekøletanke findes der kun temperaturmåling på kølingen, hvorfor det nemmeste vil være at måle temperaruren på udløbsvandet med et almindeligt termometer efter de enkelte trin i vaskeprogrammet. Nedenfor findes et eksempel på et skema, som kan anvendes på gården til en månedlig kontrol og dokumentation af vasketemperaturen i de forskellige programtrin. Regelmæssig egenkontrol af vasketemperatur i malkeanlæg og mælkekøletank MalKEanlæg Forskylstemp. Der er ofte relativt langt mellem serviceintervallerne, som udføres af eksternt servicepersonale, og derfor er den daglige rutine med kontrol af anlægget et vigtigt element. Her noterer man eventuelle afvigelser, som kan være en rigtig god hjælp for serviceteknikeren, der så kan se, om anlægget er korrekt indstillet og lokalisere opståede fejl samtidig med, at serviceteknikeren udfører normal service på anlægget. Det, at der dagligt holdes kontrol med udvalgte vaskeparametre og nedkølingstiden på mælken gør, at man får en indikation af, om kølingen foregår normalt, og anlægget kører korrekt. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Malkeanlæg, mælkekøletank, buffertank Tid eller cirkulation Vandmængde Temperatur Forskyl 1 Forskyl 2 Temp. på hovedvask (start, slut) Forbrug af rengør. middel l/dag el. l/md. Forskyl 3 Hovedvask Mellemskyl Desinfektion Slutskyl 1 Slutskyl 2 Dosering af rengøringsmiddel Alkalisk Surt Andet MælKEkøletank Forskylstemp. Temp. på hovedvask (start, slut) Forbrug af rengøringsmiddel l/dag el. l/md. Mælkens temp. 2 eller 3 timer efter endt malkning (se mejerikrav) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Side 14 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Side 15
9 Tjekliste mælkekøletank Rutinemæssig kontrol Tjekliste AMS Rutinemæssig kontrol MælKEKølEtanken Frekvens Kontrolpunkt Afvigelse, dato Handling, DATO Robot Frekvens Kontrolpunkt Afvigelse, dato Handling, dato Regelmæssig kontrol af tanktermometer Løbende +4 o C Kontrol af kamerafunktion 2 gange dagligt Korrekt funktion Kontrol af vask Efter hver vask Er tanken ren? Kontrol af vaskefunktion (luftindspil, lækager mv.) 1 gang om ugen Er anlægget rent? Tjekliste malkeanlæg Kontrol af patterengøring Dagligt Korrekt funktion Rutinemæssig kontrol Kontrol af filter og filterhus Ved hvert filterskifte Er filteret meget smudsigt? Malkeanlæg Frekvens Kontrolpunkt Afvigelse, dato Handling, dato Kontrol af filter Ved hvert filterskifte Er filteret meget smudsigt? Kontrol af vask En gang om ugen Er anlægget rent? Figur 7. Ventilbatteri fra malkerobotter til mælkekøletank. Figur 8. Dobbelt pladekøler på stor side by side malkestald. Side 16 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Side 17
10 Krav og regler nationale forskelle mellem Danmark og Sverige Danmark Biociddirektivet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8 EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter på markedet kaldet, Biociddirektivet. Biociddirektivet (et EU-direktiv) vil først blive implementeret fuldt ud i Danmark i 2013/2014, når det handler om de midler vi bruger i mælkeproduktionen. Efter implementeringen vil det så kun være de desinfektionsmidler der er godkendt i Biociddirektivet som må benyttes fremadrettet. Det er Miljøstyrelsen i Danmark der skal forestår administrationen af dette direktiv og falder dermed væk fra Fødevarestyrelsen regi. Læs mere på: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter. Desinfektionsmidler skal være godkendt Fødevarestyrelsen skal godkende desinfektionsmidler, pattedypnings- og yveraftørringsmidler, før fødevareindustrien og landbruget må bruge dem, for at undgå afsmitning til fødevarer. Godkendelse af produkterne sker ud fra en vurdering af den desinficerende effekt og om rester af disse produkter kan forurene fødevarer. Kun produkter, der ikke medfører en sundhedsrisiko, bliver godkendt. Rengøringsmidler til brug i fødevareindustrien skal ikke være godkendt af Fødevarestyrelsen. For disse midler gælder de generelle krav i fødevareforordningen om, at fødevarer ikke må være sundhedsskadelige. Læs mere på: Bekendtgørelse om godkendelse af desinfektionsmidler m.v. i fødevarevirksomheder m.v. Sverige Kemikalielovgivningen Sammenfatning Et nyt regelsæt omkring kemikalier er netop nu ved at blive indført i EU. Regelsættet indebærer, at en stor del af ansvaret for overholdelse af reglerne lægges over på fabrikanter og importører af kemikalier. Alle midler og produkter skal registreres. Den, som får et produkt registreret, skal fremlægge data om produktets egenskaber, foretage en risikovurdering af midlerne og beskrive hvilke tiltag, der kræves, for at håndteringen kan ske på en sikker måde. Midler og blandinger skal klassificeres i forskellige fareklasser. Information om klassificering, og hvordan et produkt skal håndteres, skal fremgå via et sikkerhedsdatablad og mærkning. Skadelige produkter placeres på en særlig liste. Disse produkter kræver en særskilt vurdering og gennemgang. Virksomme midler i biocidprodukter må vurderes i forhold til deres miljø- og sundhedsrisiko og selve produktet skal vurderes og godkendes under hensyntagen til dets anvendelse. I vurderingen indgår en bedømmelse af risiko og nødvendige tiltag for at beskytte personer, dyr og miljø samt fareklasse identificering og fastsættelse af krav til opbevaring. Ved bedømmelsen skal der også tages hensyn til produktets effektivitet og fordelene ved at anvende produktet. Hvad indebærer det nye regelsæt i forhold til rengøring af malkeudstyr Det nye regelsæt indføres successivt de kommende år. Desinfektionsmidler, der kan komme i forbindelse med foder og levnedsmidler, skal være godkendt i forhold til Biociddirektivet fra og med REACH skal være fuldt implementeret i Ny klassificering og nye symboler for de forskellige fareklasser indføres, og sikkerhedsdatablade skal være tilpasset de nye regler. Vi har vurderet, at kravene i det nye regelsæt ikke vil være lige så høje, som de i dag er i Bra Kemråd. På lang sigt vil der dog komme en begrænsning for de mest farlige midler. Regelsættet Både EU og nationale regler regulerer produkternes anvendelse og håndtering. Her følger en kort beskrivelse af de vigtigste love og regler. REACH Europarlamentet og Rådets forordning (EG) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier er en omfattende forordning for kemikaliehåndtering. Den forkortes og kaldes i daglig tale REACH. Hoveddelen af regelsættet trådte i kraft i 2008, men er ikke fuldt implementeret før i Kravene til fabrikanter, importører og brugere af kemikalier går langt længere end tidligere regler. Dem, som fabrike- rer eller importerer kemikalier, skal først registrere midler og recepter hos den Europæiske kemikaliemyndighed. Dem, som registrerer kemikalier, skal fremvise data på deres produkter og dokumentere deres egenskaber og vurdere risikoen og beskrive hvilke tiltag, der kræves for at kunne håndtere og anvende produkterne sikkert. Dem, som fabrikerer eller importerer end 10 tons pr. år, skal desuden affatte en kemikaliesikkerhedsrapport, som en del af dokumentationen i forbindelse med registreringen. Rapporten skal indeholde en kemikaliesikkerhedsvurdering og anbefalinger for en sikker håndtering af produktet. Hvis produktet klassificeres som farligt, skal der ligeledes indgå en eksponeringsbedømmelse i kemikaliesikkerhedsrapporten. Eksponeringsscenarierne skal indeholde en beskrivelse af, hvordan midlet produceres og anvendes via en hel livcyklusanalyse samt hvilke forholdsregler, der anbefales for en sikker anvendelse af produktet. Eksponeringsscenariet skal vedlægges sikkerhedsdatabladet. Forordningen indeholder en fortegnelse over midler, som kan medføre alvorlig risiko for personers sundhed og på miljøet. Det er midler, som er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske, langtidsnedbrydelige eller ophobes i fødekæden (vpvb). Her placeres også midler, der har andre problematiske egenskaber som f.eks. hormonforstyrrende stoffer. Nye midler vil blive opført på listen successivt. Midler, optaget på listen, kan blive genstand for en tilstandsvurdering, inden de kan sælges og anvendes. CLP og KIFS 2005:7 Europarlamentet og Rådets forordning (EG) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning, emballering af midler og produkter forkortes CLP-forordningen (classification labelling packaging). Forordningen trådte i kraft 1. januar 2009, men frem til 2015 sker der en gradvis overgang fra de nationale regler (KIFS 2005/7 om klassificering og mærkning) til CLP-forordningens bestemmelser. Klassificeringen af et middel eller produkt afhænger af den fare og den alvorsgrad, midler eller produktet tillægges i forhold til den risiko, der potentielt er for menneskers sundhed og miljøet. Midlerne bliver klassificeret i 3 forskellige fareklasser: fysisk farligt (f.eks. ætsende), miljøfarligt og sundhedsfarligt. CLP-forordningen indeholder kriterier for, hvordan et middel eller produkt skal klassificeres. I almindelighed har fabrikanter, importører og distributører ansvaret for at kontrollere om deres produkter er korrekt klassificeret. Den Europæiske Kemikaliemyndighed (Echa) har et offentligt register over klassificering og mærkning, til hvilket fabrikanter og importører skal indrapportere deres klassificeringer. Fra den 1. december 2010 har fabrikanter og importører pligt til at lade deres produkter registrere. Alle midler skal registreres ifølge REACH-forordningen. Det samme skal alle midler, der berøres af PLC-forordningen og klassificeres som farlige. Dem, som fabrikerer eller indfører kemiske produkter eller biotekniske organismer til Sverige og markedsfører dem, er pligtig til at afgive oplysninger om risiko og fare ved produkterne, og hvordan de kan håndteres sikkert. To ting anvendes for at sikre, at informationer om produkternes farlighed oplyses. Dels mærkning af emballage, dels de sikkerhedsdatablade som foreskrives i Forordning (EG) nr. 1907/2006 (REACH). Informationerne skal være på svensk for produkter som sælges i Sverige. Når det gælder emballage, må indholdet ikke kunne lække eller sive ud i al den tid, produktet anvendes. Beholdere (dunke, tromler etc.) må ikke have en form eller udseende, der kan lokke børn eller give anledning til misforståelser hos forbrugeren. De må heller ikke have form eller udseende, der kan forveksles med emballage til levnedsmidler, dyrefoder, lægemidler, hygiejneartikler eller kosmetik. Biociddirektivet Europarlamentets og Rådets Direktiv 98/8 EG af den 16. februar 1998 om udfasning af biocidprodukter på markedet kaldes Biociddirektivet. Det implementeres i den svenske lovgivning gennem kap. 14 miljøkoder (1998:808), Forordning (2000:338) om biocidprodukter og Kemikalieinspektionens forskrifter (KIFS 2008:3) om bekæmpelsesmidler. Virksomme stoffer i biocidprodukter skal udfases afhængig af deres miljø- og sundhedsrisiko. Udfasningen sker med hensyn til produkternes anvendelsesområder. Det vil sige i forhold til midlernes anvendelse i forskellige produkttyper. Der findes 23 sådanne produkttyper. F.eks. produkttype 4 desinfektionsmidler til udendørsbrug/staldbrug, der kommer i forbindelse med foder og levnedsmidler. Virksomme stoffer, som bedømmes fortsat at kunne anvendes, listes i den enkelte produkttype i et bilag til direktivet. Derefter skal selve produktet vurderes og godkendes med hensyn til dets anvendelse. I vurderingen indgår en risikovurdering af det virksomme stof og eventuelt andre stoffer i produktet, der tilsammen kan have en uheldig indflydelse på omgivelserne samt en identificering af faremomentet og fastsættelse af det maksimalt acceptable indhold af stoffet i produktet (koncentration, hvor der ikke observeres nogen skadevirkning). I risikovurderingen bedømmes risikoen for mennesker og dyr, påvirkning af miljøet og nødvendige tiltag for at beskytte mennesker, dyr og miljø. Resultatet af risikovurderingen sammenstilles, og der tages hensyn til eventuelle synergetiske effekter af forskellige komponenter i produktet. Ved bedømmelsen skal der også tages hensyn til produktets effektivitet og fordelene ved at anvende produktet. Effektiviteten skal mindst modsvare effektiviteten af et referenceprodukt eller andre tilsvarende produkter. Det er fabrikanten, som skal fremskaffe dokumentationen til brug for vurderingen og ligeledes bekoste den. Direktivet trådte i kraft i Direktivet indeholder et langsigtet program for dets implementering. Der iblandt en prioritering af de forskellige produktgrupper. For desinfektionsmidler til anvendelse i udendørs og i stalde, der kommer i kontakt med levnedsmidler og foder, kræves en godkendelse af disse allerede fra 14. maj Af de produktgrupper, der er omfattet af Bra Kemråd, berøres desinfektionsmidler og eventuelt også desinficerende yverplejeprodukter. Side 18 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Side 19
11 Bilag Bilag 1. Rengøringsbegreber Aggressiv vand Vand, som har et overskud af frit kuldioxid, som derfor kan være aggressivt/ætsende over for metaller i rør, fittings, ventiler osv. Hovedvask Under hovedvasken cirkulerer rengøringsmidlet i mælkeanlægget/mælkekøletanken, der rengøres hver for sig. Tilstrækkelig høj temperatur er vigtigt, for at rengøringsmidlet er effektivt. Rengøringsmidler for cirkulationsvask er enten alkaliske (højt ph) eller sure (lavt ph). De indeholder komponenter, som gør at overfalder, der er i kontakt med mælk, kommer i god kontakt med rengøringsvæsken. Derefter tager andre komponenter hånd omkring fedt og protein, som løsnes fra overfladerne og siden holdes opløst i væsken, så de ikke bundfælder igen. Laktose er let opløselig og opløses endda i rent vand. Rengøringsmidlet indeholder også komponenter (kompleksbyggere), der forhindrer ioner af kalcium, magnesium, jern og mangan i hårdt vand i at forstyrre vaskeprocessen. Lud (alkalisk) Lud har en vigtig funktion i forbindelse med opløsning (sammen med andre komponenter i rengøringsmidlet) og nedbrydning af protein og fedt, så de kan tranporteres bort i forbindelse med rengøringen. Hygiejnisk design Gennemtænkt konstruktion og valg af komponenter til malkeanlægget og mælkekøletank, som gør at anlægget er nemt at rengøre og dræne. ATP-måling En metode til kontrol af rengøringen, der bygger på, at mælkerester indeholder ATP, som kan detekteres efter svabning gennem en måling af lysgennemgang i et instrument. Kompleks byggere Indgår i rengøringsmidler og anvendes til at binde metal-ioner i opløselig tilstand, så man undgår udfældning af f.eks. karbonat- og fosfat ioner samt organisk materiale. Biofilm Cirkulations vask En koloni af bakterier, som sidder fast på en overflade og omgiver sig med et beskyttende slimlag samt mælkerester i form af en belægning. Biofilm opstår, når rengøringsparametrene ikke er tilstrækkeligt afstemt indbyrdes. Typisk i de dele af anlægget, hvor det er svært at rengøre. Biofilm kan være meget svær at fjerne. Derfor bør forekomsten af biofilm forebygges gennem en god og tilstrækkelig rengøring. Rengøringsvæsken cirkuleres i anlægget ved hjælp af en pumpe eller anlæggets vakuum. Mekanisk effekt Oxiderende midler Den rengørende effekt, som udløses af vandpropper i rørledninger, gennem pumpning og brusehoveder/vasketurbiner i mælkekøletanken. Den mekaniske effekts funktion kræver den rigtige vandmængde og flow i de forskelige trin af vaskeprocessen. Oxiderende midler som natriumhypochlorit, hydrogenperoxid og natrium kan anvendes som tilsætning til rengøringsmidler for at understøtte nedbrydningen af organisk materiale gennem oxidering, hvilket accelerere rengøringsprocessen. Natriumhypoclorit og andre klorholdige produkter anbefales ikke på grund af miljøhensyn. Desinfektion Rengøring/vask Rengøringsparametre Ved desinfektion elimineres antallet af bakterier yderligere. Hvis der udføres desinfektion, skal dette ske efter der er foretaget rengøring, ellers er den ikke effektiv. Formålet med rengøringen er af fjerne rester af mælk, som kan udgøre næring og grobund for bakterier mellem malkningerne. Samtidig bidrager rengøringen til en minimering af forekomsten af bakterier i anlægget, enten ved at de transporteres ud af anlægget eller dør under vasken. De parametre, som kan anvendes for at påvirke vaskeresultatet. Vand, rengøringsmidler, temperatur, mekanisk påvirkning (turbulens) og tid. Syre Tensider/vaskemidler Termoresistente bakterier/termokim Syre opløser protein men ikke fedt. Syre løsner belægninger af uopløselige metalsalte og belægninger af kalciumkarbonat, kalciumfosfat mm,. som indgår sammen med protein i mælkesten. Inaktive midler som indgår i rengøringsmidler for at understøtte/fremme andre komponenters funktion og for at borttransportere fedt. Bakterier som overlever mælkens pasteurisering (72o C/15 sek.) på mejeriet. På grund af denne egenskab havner de i mejeriprodukterne og kan påvirke disse negativt. Ved god og tilstrækkelig rengøring bør indholdet af termoresistente bakterier ikke overstige 300/ml. i mælken. Varmeresistensen øger også risikoen for, at disse bakterier etableres i malkeanlægget, hvis rengøringstemperaturen er for lav. Dræning Formålet er at minimere mængden af vand, der står tilbage i anlægget samt evt. mælkerester, der kan give anledning til bakterievækst. Total kim Total kim er et mål for bakterieindholdet i mælken. Antallet kan variere afhængigt af hygiejnen ved rengøring og nedkølingen af mælken. Når vaskefunktionerne er i orden og kølingen fungerer, bør antal total kim ikke overstige /ml. mælk Efterskyl Sker oftest med koldt vand. Ved efterskylning transporteres alle partikler ud af anlægget, så de ikke bundfældes igen. Det samme gælder evt. rester af rengøringsmiddel. Vand Vand, der anvendes til rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke skal være af drikkevandskvalitet. Forskyl Gennemstrømningsvask Anvendes for at fjerne hovedparten af mælkeresterne. Hvis der ikke forskylles tilstrækkeligt, vil mængden af rengøringsmidler skulle øges for at rengøre anlægget. Samtidig øges risikoen for belægninger. Det er derfor vigtigt, at skyllevandet cirkulerer i anlægget og ikke bare pumpes rundt en gang og derefter ledes ud. Der er ingen cirkulation ved gennemstrømningsvask dvs. vand ind, vand ud. Opløsningen pumpes gennem anlægget til afløb. Vekselvask Zinnerske cirkel Et rengøringssystem hvor man veksler mellem et alkalisk og et surt rengøringsmiddel. Formålet er bl.a. at forhindre forekomst/opbygning af kalk-belægninger og mælkesten. En grafisk præsentation af de 4 vaskeparametres relative og indbyrdes betydning, i form af et lagkagediagram med forskellige størrelse af stykkerne. Alle vaskeparametre er nødvendige, men kan varieres inden for et vist interval. Hvis man reducerer på en parameter, må man kompensere ved at øge de øvrige tilsvarende. F.eks. mindre rengøringsmiddel => højere temperatur. Side 20 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Side 21
12 Bilag 2 Vandkvalitet Bilag 3 Vandkvalitet S Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger DK Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger Side 22 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke 2013 Side 23
13 Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T F vfl.dk
Projekt Reduceret miljøbelastning Omstilling af vaskeprocedure i malkeanlæg fra 5-trins vask til 3-trins vask
Projekt Reduceret miljøbelastning Omstilling af vaskeprocedure i malkeanlæg fra 5-trins vask til 3-trins vask Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport
Læs mereTERMORESISTENTE BAKTERIER
TERMORESISTENTE BAKTERIER TERMORESISTENTE BAKTERIER er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8740 5000 seges.dk Forfatter Helge Kromann Review Per Justesen
Læs mereTERMORESISTENTE BAKTERIER
TERMORESISTENTE BAKTERIER TERMORESISTENTE BAKTERIER er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 W seges.dk Forfatter Helge Kromann, SEGES Review Per Justesen Layout og produktion
Læs mereRen mælk i den konventionelle malkestald
Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering
Læs mereSæt omkostninger til vedligehold på skrump
Sæt omkostninger til vedligehold på skrump Helge Kromann, VFL, Kvæg Per Justesen, VFL, Kvæg Driftsleder Lars Jacewicz Vibeke Fladkjær Nielsen, VFL, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs merePrøveudtagning fra silotanke
Prøveudtagning fra silotanke Slutrapport September 2013 vfl.dk Indhold Forord... 4 Sammendrag og konklusion... 4 Permanent monteret prøvehane... 4 Engangskit-sæt... 5 Testens gennemførelse... 5 Silotanke
Læs mereOptimer hygiejnen i malkeanlæg og silotank
Optimer hygiejnen i malkeanlæg og silotank Kvægkongres 2018 Af: Annette Baltzer Larsen abl@force.dk Mejerist og mejeriingeniør; FORCE Technology Agenda Optimer hygiejnen i malkeanlæg og silotank Hygiejnisk
Læs mereAgenda Fasthold mælkekvaliteten i silotanken
Agenda Fasthold mælkekvaliteten i silotanken Forudsætning for god hygiejne og dermed fastholdelse af mælkekvaliteten er: Optimeret rengøring Hygiejnisk design Undgå belægninger (biofilm) i hele malkeanlægget
Læs mereEt rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as
Et rent grundlag Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Generelle rengøringsfakta Hvordan udføres rengøring (faser) Rengøringsmidler Desinfektion og desinfektionsmidler Rengøringskontrol Rengøringsprocedurens
Læs mereINFO OM PROJEKTET FUTUREMILQ OG ANDRE PROJEKTER: FRYSEPUNKT - PRØVEUDTAGNINGSHANER PATTERENGØRING AUTODIP MÆLKEKVALITET
Gårdsteknisk Forum 14. marts 2017 Koldkærgård Per Justesen SEGES - Veterinær- & Kvalitetsforhold INFO OM PROJEKTET FUTUREMILQ OG ANDRE PROJEKTER: FRYSEPUNKT - PRØVEUDTAGNINGSHANER PATTERENGØRING AUTODIP
Læs mereGÅRDSTEKNISK FORUM 2017 STATUS TEKNIK PÅ GÅRDEN 2016 OG AKTIVITETER 2017
GÅRDSTEKNISK FORUM 2017 STATUS TEKNIK PÅ GÅRDEN 2016 OG AKTIVITETER 2017 Tirsdag den 14. marts 2017 Koldkærgård Specialkonsulent Helge Kromann STATUS PÅ TEKNIK PÅ GÅRDEN 2016 Opgaver Delafhentning Køling
Læs mereFødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand
Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,
Læs mere2013 Produktoversigt
Produktoversigt 2013 DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ph 10,6 Kan anvendes på de fleste metaller og legeringer. Gode resultater med renoveringsgods.
Læs mereBakterieinvasion på vej i din mælkekøletank? Jesper Petersen
Bakterieinvasion på vej i din mælkekøletank? Jesper Petersen Bakterieinvasion på vej i din køletank? For mange bakterier i mælken koster penge. Hvordan kan vi finde årsagen hurtigere end i dag? Hjælp til
Læs mereBevare hvidhedsgraden i hvidt tøj og farveintensiteten i farvede og printede varer.
INDHOLD 1. Formålet med vask 2. Vejledning for varer med min. 50% polyester 3. Vejledning for varer med min. 50% bomuld 4. Stof med besætning i kontrastfarve 1 1. Formålet med vask Fjerne snavs og pletter.
Læs mereTemadag i Gårdteknisk Forum IP2 Teknologier til kvalitetssikring i mælkestrømmen
Temadag i Gårdteknisk Forum IP2 Teknologier til kvalitetssikring i mælkestrømmen IP2 Teknologier til kvalitetssikring i mælkestrømmen Milepæle i IP2 Milepæl 4.1 - afsluttet Hygiejnisk design milepæl 4.2
Læs mereDRAFTLINE - RENGØRING AF FADØLSANLÆG
DRAFTLINE - RENGØRING AF FADØLSANLÆG Hvad er Draftline? Draftline er et rengøringsmiddel til fadølsanlæg. Det er basisk og opløser meget effektivt organiske stoffer, fx belægninger inde i en ølslange.
Læs mereREACH og CLP. ved import fra ikke-eu-lande. Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012. Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff
REACH og CLP ved import fra ikke-eu-lande Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012 Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff Importørens ansvar i forhold til Sikkerhedsdatablade og Eksponeringsscenarier
Læs mereStyr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande
ved import til Danmark fra ikke-eu lande Seminar Eigtveds Pakhus 3. oktober 2012 Anne Rathmann Pedersen arp@dhigroup.com Senior konsulent, Miljø og Toksikologi Agenda Import? REACH Importør? Kemikalielovgivningen
Læs mereElectrolux Professional. Ligger der penge gemt i dine malkeklude?
Electrolux Professional Ligger der penge gemt i dine malkeklude? God malkehygiejne giver gode afregningspriser Alle mælkeproducenter ved, at effektiv vask og desinfektion af malkeklude er et væsentligt
Læs mereGårdsteknisk Forum Koldkærgård Jesper Petersen
Gårdsteknisk Forum Koldkærgård 17-03-2015 Jesper Petersen One Settlement Ny global afregningsmodel One Antibiotic Nye globale regler omkring antibiotika KPI Kvalitet i forhold til mål Thermoresistente
Læs mereHvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom.
Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom. hbb@dhigroup.com 4516 9097 Juni 2014 Indhold Hvad siger hygiejneforordningen om kravene til
Læs mereGårdsteknisk Forum Temadag tirsdag den 11. marts 2014
Gårdsteknisk Forum Temadag tirsdag den 11. marts 2014 Status på Teknik på Gården v/ Helge Kromann Teknik på Gården 2013 Nye anbefalinger for rengøring af malkeanlæg og mælkekøletanke med fokus på 3-trins
Læs mereGÅRD DIN DET DREJER SIG OM DIG TAG ET OVER- Dyrevelfærd. Gårdens rentabilitet. Fødevaresikkerhed. Arbejdseffektivitet
GET MILK READY Dit DeLaval malkesystem fungerer bedst, når du rengør det med DeLaval rengøringsmidler. Det er ikke så mærkeligt - de er udviklet til at fungere sammen DET DREJER SIG OM DIG Dyrevelfærd
Læs mereIncimaxx Aqua S-D. Produktdatablad. Beskrivelse: Produktfordele:
Produktdatablad Incimaxx Aqua S-D Beskrivelse: Surt produkt til rengøring og desinfektion af drikkevandssystemer og drikkevand til dyr Produktfordele: Fjerner hurtigt og effektivt kalk og alger i vandrør
Læs mereTeknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand
Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ
Læs mereGrundprincipper i REACH
HVAD ER ET STOF? Et grundstof og forbindelser heraf, naturligt eller industrielt fremstillet, defineret ved CAS-, EINECS- eller ELINCS nummer. EKSISTERENDE STOFFER/ INDFASNINGSSTOFFER er stoffer, som allerede
Læs mereDansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006
Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God
Læs mereV e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden
V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol
Læs mereBETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE
BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående
Læs mereVirksomheder og parter i FUTUREMILQ. FUTUREMILQ: Høj mælkekvalitet i fremtidens malkesystemer 20-03-2014. et 4-årigt innovationskonsortie
FUTUREMILQ: Høj mælkekvalitet i fremtidens malkesystemer et 4-årigt innovationskonsortie projekt, der løber i perioden april 2013 til april 2017. Indsæt nyt billede her og slet dette grå felt. Brug de
Læs mereDelux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn
Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø
Læs mereGrundprincipper i REACH
Få mere information om REACH: Industriens help-desk www.reach-klarbesked.dk Miljøstyrelsens help-desk www.mst.dk/kemikalier/reach+ Helpdesk E-learning www.ereach.dhigroup.com Få mere information om Foreningens
Læs mereHar du plads nok i køletanken efter 2015?
Har du plads nok i køletanken efter 2015? Hvordan ser fremtidens mælkekøletanke ud? v/specialkonsulent Helge Kromann CO 2 som kølemedie v/maskinmester Christian Krupa Jacobsen Hvordan ser det ud med din
Læs mereKontrolprogram. Gjerlev Vandværk A.m.b.a
Gjerlev Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål...
Læs mereKvalitessikring. VMS køleløsninger. Din løsning - hver dag
Kvalitessikring VMS køleløsninger Din løsning - hver dag VMS køleløsninger Køleløsninger til DeLaval VMS Vælg en køleløsning som passer til dig og din VMS og bevar mælkekvaliteten døgnet rundt. Automatisk
Læs mereDemineraliseret vand
Demineraliseret vand - Version 1 Side 1 af 5 SIKKERHEDSDATABLAD Demineraliseret vand Sikkerhedsdatabladet er i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) 2015/830 af 28. maj 2015 om ændring af
Læs mereMuligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS
Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Fakta Skandinavisk virksomhed der arbejder i Danmark, Færøerne, Grønland
Læs mereFødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal
Læs mereKvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk
KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus
Læs mereEl-vandvarmere. Test. September 2013. vfl.dk
El-vandvarmere Test September 2013 vfl.dk Testen er gennemført i foråret 2013 af Benny Kirkeby og Helge Kromann, VFL Kvæg - Råvarekvalitet Side 2 Test af el-vandvarmere 2013 El-vandvarmere Test September
Læs mereRanders Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører
Læs mereVaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask
Vaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask Eller Kampen mod Bacillus cereus sporer på Syddanske Vaskerier i Vejle Bakteriologisk kontrol
Læs mereVandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Læs mereVigtigt!!!! Rengør maskinen efter brug, så der ikke står kalkrester i maskinen. Skyl efter med rent vand.
Instruktionsbog For sprøjtevogn til desinfektion af stalde Vigtigt!!!! Rengør maskinen efter brug, så der ikke står kalkrester i maskinen. Skyl efter med rent vand. Lad evt. lidt rent vand stå i maskinen
Læs mereBuffertanke. Installering og brug. December 2013. vfl.dk
Buffertanke Installering og brug December 2013 vfl.dk Buffertanke Installering og brug Overvejer du at installere en buffertank og opnå tillæg for uafhængig afhentning, er der flere ting, du skal overveje
Læs mereSikkerhedsdatablad EG-nr 1907/2006 (Reach) nr 453/2010
Scander Neutralizer Side 1/5 Sikkerhedsdatablad EG-nr 1907/2006 (Reach) nr 453/2010 SCANDER Neutralizer Udfærdiget: 2006-06-26 Revideret:2013-09-05 Version: 6 AFSNIT 1: NAVNET PÅ PRODUKTET OG SELSKABET
Læs mereVejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse
UDKAST Vejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse I denne vejledning beskrives de krav, der stilles til analyser af næringsstoffer (vitaminer
Læs mereKontrolprogram. Sødring - Udbyhøj Vandværk A.m.b.a
Sødring - Udbyhøj Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle
Læs mereUdarbejdet på baggrund af EU forordning 1907/2006 (REACH) Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: SDS version: 1.1
Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 19122017 SDS version: 1.1 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn: Demineraliseret vand Produktnr.:
Læs mereRejsebrev fra Kenya af Eigil Appel Pedersen
Rejsebrev fra Kenya af Eigil Appel Pedersen Onsdag den 8. november 2017 Dagen blev tilbragt på mejeriet i Nyahururu. Dagen blev indledt med et introduktions- planlægningsmøde. Efter mødet kunne der endelig
Læs mereREACH i kommunen styr på kemikalierne
REACH i kommunen styr på kemikalierne REACH står for: Registration (registrering); af de enkelte kemiske stoffer Evaluation (vurdering); af de kemiske stoffers egenskaber og effekter Authorisation (godkendelse);
Læs mere2012 Produktoversigt
2012 Produktoversigt DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ph 10,6 Kan anvendes på de fleste metaller og legeringer. Gode resultater med renoveringsgods.
Læs mereFødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion.
August 2013 Brugt procesudstyr og overensstemmelseserklæringer/dokumentation for overholdelse af gældende regler for fødevarekontaktmaterialer (materialer og genstande). Brugt procesudstyr omfatter produktionsmaskiner,
Læs mereAKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI
AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact
Læs mereKontrolprogram. Hvidsten Vandværk A.m.b.a
Hvidsten Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål...
Læs mereGårdsteknisk Forum. Jesper Bo Petersen. 15 marts 2016
Gårdsteknisk Forum Jesper Bo Petersen 15 marts 2016 Arlas time Status på de forskellige kvalitetsparametre Ny afregningsmodel for celler og kim Kimtal - Overgang fra CFU til IBC QAC, klor, klorater og
Læs mereKousted Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]
Kousted Vandværk Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3 3
Læs mereTeknisk vejledning Buffertank
Teknisk vejledning Buffertank 3600 773 Buffertank 2. udgave 11.2003 1. INDLEDNING... 2 1.1. Installation og service... 2 1.2. Sikkerhedsforskrifter... 2 2. KORREKT BRUG AF... 2 2.1. Styrekasse... 2 2.2.
Læs mereLigger der penge gemt i dine malkeklude?
Ligger der penge gemt i dine malkeklude? NYHED! Nu med SuperSpin! ELECTROLUX PROFESSIONAL 7493 Malkeklud_Rev.indd 1 02/11/09 10:04:59 Vask, desinfektion og opvarmning i én arbejdsgang Malkekludsmaskinerne
Læs mereGenerelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper
. Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper Ved lektor Birgitte Sterup Hansen, Zealand Underviser på akademiuddannelserne Fødevareteknolog og Hygiejne og rengøringsteknik Rådet for
Læs mereKvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)
1 GENERELLE GMP OG DESIGNPRINCIPPER Dette dokument beskriver generelle principper, som gælder for flere procesområder og funktioner, specifikt design- og bygningsmæssige aspekter, der har indirekte indflydelse
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD. Afsnit1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. Afsnit 2: FAREIDENTIFIKATION
1(7) SIKKERHEDSDATABLAD Afsnit1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser,
Læs mereKontrolprogram. Eriksborg Vandværk Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker
Eriksborg Vandværk Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3
Læs mereVejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse
26. april 2017 Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse I denne vejledning beskrives de krav, der stilles til analyser af næringsstoffer (vitaminer
Læs mereUNDGÅ MEDICINRESTER I MÆLKEN. Sikker malkning i AMS
UNDGÅ MEDICINRESTER I MÆLKEN Sikker malkning i AMS Undgå medicinrester i mælken AMS Denne pjece giver gode råd til, hvordan du kan undgå uheld, som forårsager medicinrester i din mælk. Hvorfor er det vigtigt?
Læs mereDrastrup Mark Vandværk Kontrolprogram
Drastrup Mark Vandværk Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål...
Læs mereSikkerhedsdatablad (Leverandørbrugsanvisning)
Sikkerhedsdatablad (Leverandørbrugsanvisning) 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Leverandør: Udarbejdelsesdato: 26-09-2008 Ide-Ren. ApS Revision: 23-06-2010
Læs mereSikker malkning. Undgå medicinrester i mælken. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet
Sikker alkning Undgå edicinrester i ælken Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Ingen hæstof i ælk! Hæstof er uønsket i ælk fordi: Forbrugerne forventer, at ælk er et rent produkt Antibiotika
Læs mereLEVERANDØRBRUGSANVISNING
1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/PRÆPARATET OG AF VIRKSOMHEDEN HANDELSNAVN ANVENDELSESOMRÅDE Kædesmøring National importør Virksomhed Cycle Service Nordic ApS Adresse Datavej 12 Postnr. / sted 5220 Odense
Læs mereKontrolprogram. Slyngborg Vandværk Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker
Slyngborg Vandværk Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3
Læs mereREACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på?
REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? Sidsel Dyekjær Miljøstyrelsens REACH helpdesk Miljøforum Fyn 23. september 2013 Indholdsfortegnelse 1.Hvad er kemikalier? 2.Lidt historie 3.Hvilken
Læs mereForenklet kontrol af drikkevand
Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor
Læs mereFREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG
Læs mereFormålet var at dokumentere effekt og ressourceforbrug til desinfektion af håndværktøj med Neuthox henholdsvis Inspexx 210 og varmt vand 82 C.
Rapport Alternativ desinfektion af værktøjer Test af Neuthox og Inspexx 210 til desinfektion af håndværktøj på slagteri 29. oktober 2014 Proj.nr. 2002276-14 Version 2 VHR/JUSS Erstatter version 1 af 14.
Læs mereKap. 9 Mineralblandeanlæg
Kap. 9 Mineralblandeanlæg 1 ADVARSEL OG SIKKERHED... 2 2 INDTASTNING AF RECEPT... 3 2.1 MF5000 PROGRAM... 3 2.2 MULTCOM PROGRAM... 3 2.3 NÆRINGSSTOFBEREGNING... 4 3 RENGØRING... 5 4 KALIBRERING... 6 5
Læs mereRE: Tilbud for vaskeløsning til senge og toilethjælpemidler. KEN A/S vil gerne tilbyde en vaskeløsning til senge og toilethjælpemidler.
Ældre- og Handicapforvaltning Danmarksgade 17 9000 Ålborg Att. Ulrik Appel KEN A/S Brobyvaerk DK-5672 Broby Denmark Phone + 45 62 63 10 91 Fax + 45 62 63 16 07 Bank: Sydbank Internet: www.ken.dk E-mail:
Læs mereVandpleje & vedligeholdelse
Vandpleje & vedligeholdelse FØRST SKAL VI HAVE BALANCERET VANDET! Fyld spaen med vand (gennem cylinder i filterboks) Opstart/vandskifte: 9 strøgne bærer Alka Down opløses i 1 liter vand, dette hældes ud
Læs mereSikkerhedsdatablad. Line-X Danmark ApS Dalager 4
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Leverandør: Udarbejdet den: 04-05-2009 / MPE Line-X Danmark ApS Dalager 4 Anvendelse: Overfladebehandling.
Læs mereSikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1
Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 28042014 SDS version: 1.1 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Prnr.: Handelsnavn: Dem. Vand Produkt nr.:
Læs mereKravspecifikation til AMS-er
BYGNINGSKONTORET Kravspecifikation til AMS-er Bygherre: Byggeplads: Sag nr.: NordVest Agro I/S, Ringvejen 63, 7900 Nykøbing Mors, tlf. 36 91 20 00, fax. 97 72 18 91 NordVest Agro I/S, Silstrupvej 12, 7700
Læs mereMetalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology
Metalafgivelse til drikkevand Frank Fontenay, FORCE Technology Temadag om sikre systemer til brugsvand TI Århus 25 februar 2008 Krav til drikkevand og materialer Drikkevand er et levnedsmiddel Krav til
Læs mereTorup Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]
Torup Vandværk Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3 3 Kontrolprogram...
Læs mereMiljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet
Læs mereAnmeldelse af farlige stoffer og materialer
Anmeldelse af farlige stoffer og materialer De vigtigste regler om anmeldelse af farlige stoffer og materialer til Produktregisteret. Vejledningen handler om, hvornår virksomheder, som fremstiller eller
Læs mereUndgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS
Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS vfl.dk Undgå medicinrester i mælken AMS Denne pjece giver gode råd til, hvordan du kan undgå uheld, som forårsager medicinrester i din mælk. Hvorfor er
Læs mereDFL Lovoversigt. Ændret/ tilføjet siden sidst. bekendtgørelser eller forordninger. Miljø- og Fødevareministeret
DFL Lovoversigt DFL lovoversigt er en oversigt over brancherelevante bekendtgørelser og vejledninger med i hjemmel i primært miljøbeskyttelsesloven, kemikalieloven og arbejds miljøloven. Udover hvad der
Læs mereIndledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien
Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Kunder og myndigheders forventninger til risikobaseret rengøring (Milepæl 1, deliverable 1.1) Anette Granly Koch Baggrund Indledning Målet med denne
Læs mereNår malkeanlægget ødelægger mælkekvaliteten
Når malkeanlægget ødelægger mælkekvaliteten Mælkekvalitetsrådgiver Bent Truelsen, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Kvalitetsrådgiverne TEAM NORD TEAM SYD Kvalitetsrådgivernes arbejdsopgaver Rådgivning ang. celletal,
Læs mereKontrolprogram. Sønderbæk Vandværk A.m.b.a
Sønderbæk Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle
Læs mereSikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 16-04-2008 Revision: 16-04-2008 / HBN Erstatter den:
Læs mereSPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning
Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret
Læs mereUddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres
Læs mereBranchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger
Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger December 2010 3. udgave Side 1 Indholdsfortegnelse Krav om egenkontrol... 3 Egenkontrolprogram... 7 Kapitel 1. Køernes sundhed og tilbageholdelse
Læs mereSkulle du have spørgsmål eller brug for professionel vejledning, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os:
Drift og Vedligehold Flexoduct Kildefilter Denne drifts- og vedligeholdelsesmanual gælder for JRV's Flexoduct Kildefiltre. Den indeholder vigtige informationer om vedligehold, opbevaring og rengøring,
Læs mereIndhold og form Kurset og temadagen veksler mellem undervisning, diskussion og erfaringsudveksling. Vi arbejder med følgende emner:
PROGRAM God mælkekvalitet sunde dyr To kursusdage og en temadag Tid og sted 2 kursusdage den 27.-28. september 2005 1 temadag den 29. september 2005 på Danparcs Søhøjlandet, Lille Amerika 10, 8830 Gjern,
Læs mere2. Rengøringsprocessen skal beskytte de overflader, der skal rengøres (ingen skrappe kemikalier, valg af passende rengøringsmidler).
Rengøringsvejledning ColoRex i rentrumsmiljøer De 10 gyldne regler for rengøring i rentrumsmiljøer 1. Rengøringsprocessen skal være forenelig med den beskyttede aktivitet og med rentrumsklassen (valg og
Læs mereLEVERANDØRBRUGSANVISNING
1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/PRÆPARATET OG AF VIRKSOMHEDEN HANDELSNAVN ANVENDELSESOMRÅDE Maxima SG-920 fedt Smøremiddel National importør Virksomhed Cycle Service Nordic ApS Adresse Datavej 12 Postnr.
Læs mereBekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1)
BEK nr 1794 af 18/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20155000200 Senere ændringer til
Læs mere