INDHOLDSFORTEGNELSE. Bornholms Tidende står for distributionen af Gaddisijn. Gaddisijn

Transkript

1

2 Formand for DOF-Bornholm: Per C. Pedersen Strandvejen Rønne Tlf DOF-Bornholms formål: At arbejde for beskyttelse af fuglene og deres levesteder på Bornholm, at udbrede kendskabet til fuglene samt at indsamle viden om øens fugleliv. GADDISIJN udkommer 3 gange årligt, plus 1 årsrapport. Udsendes til ordinære, junior- og seniormedlemmer. Man kan abonnere separat på, ved at indbetale 100,- kr. årligt til foreningens kasserer: Kåre Kristiansen eller indsætte beløbet på vor konto i Danske Bank: Reg.nr kontonr Observationer indsendes til: Carsten Andersen Bagå 1, 3790 Hasle Tlf eller carstenogannette@post.tele.dk Indslag til sendes til: Redaktør: Lis Clemmensen Pæretræsdalen 27, 3700 Rønne l.m.clemmensen@gmail.com Tlf Tryk: Søe Knudsen, Offset-Kopiering Hammeren Stoholm INDHOLDSFORTEGNELSE DOF-Bornholms nye logo Side 3 Optælling af Bornholms bestand af Råger Side 4 Fugletårn ved Kærgårdsmosen. Side 10 Ny vildtplejestation Side 11 Perleuglen yngler igen - Alle gode gange tre! Side 14 Ny artskoordinator. Side 18 Vandrefalkenes unger på vingerne. Side 19 Turen til Vadehavet. Side 20 Traneløber. Side 24 Kanonfotografer. Side 25 Sæt Malling i kalenderen Side 25 Efterårstur til Hammeren Side 25 Hugorm Side 26 Vidste du? Side 27 Sæt X i kalenderen Side 29 Siden sidst Side 32 Så blev bladet endelig færdigt. Håber I vil nyde denne blanding af vigtig information og hyggelig uddeling af naturoplevelser. Mange fuglehilsner fra Hanne Tøttrup og Lis Clemmensen. Bornholms Tidende står for distributionen af. Deadline for : 1. marts 1. aug. 1. nov. Forsidebilledet: Dugfriske billeder af den Rosenbrystede Tornskade fra Poulsker. Foto: Annette Olesen. 2

3 DOF-BORNHOLM HAR FÅET NYT LOGO. DOF-Bornholms bestyrelse har længe ønsket et nyt logo for foreningen. Vi har diskuteret udformning, signalværdi og hvad der burde være i et tidssvarende logo. Vi besluttede, at det nye logo skulle indeholde en af de genindvandrede arter på øen, og som samtidig var typisk og speciel for øens natur. Vi valgte at pege på Alken, der de seneste år er genindvandret som ynglefugl på Bornholm og som næsten kan ses året rundt. Vi forelagde en lokal fuglekunstner opgaven og nu foreligger det nye logo designet af Ben Woodhams. DOF-Bornholms bestyrelse var meget begejstrede for resultatet og har besluttet at anvende det nye logo. Logoet vil fremover kunne ses på, Årsrapporten, Bornholm.dk, Fugle og Naturs foreningssider og som brevhoved på DOF- Bornholms breve. Ben har arbejdet uden vederlag og derfor valgte bestyrelsen at give Ben et gavekort til Naturbutikken som tak for det store arbejde. Ben har boet på Bornholm de seneste tre år og har allerede etableret sig som en af landets bedste natur-illustratorer med en særlig passion for fuglene. I kan læse mere om Ben og hans kunst på Vi håber, I synes om det nye logo. Per C. Pedersen 3 Ringmærkning af Vandrefalkeunger Foto: Johanna M. Hartmann.

4 OPTÆLLING AF BORNHOLMS BESTAND AF RÅGER Af Jens Christensen og Mogens T. Kofod. Indledning Sidste gang der blev foretaget en ødækkende bestandsopgørelse af Rågen på Bornholm var Steen E. Jensens opgørelse af forekomsten i hele Danmark i Gennem de sidste år, har det fra indtastninger i DOFbasen og afspejlet i DOF-Bornholms årsrapport, kunnet se ud til, at der har været en betydelig nedgang i den bornholmske rågebestand. Samtidig har vi fået indtryk af en ændring i koloniernes størrelse og placering. Vi har været motiveret til at foretage denne nøjagtige optælling, fordi det er længe siden en sådan er foretaget og for at undersøge sammenhænge mellem rågens levevilkår i det moderne landbrug og andre faktorer som jagttryk. Metode: DOF-Bornholm har foretaget optællingen, idet vi har inddelt øen i 21områder, defineret ved vejnettet (fig.1), som blev besat af 20 frivillige optællere. Én optæller havde to områder. Bestanden skulle opgøres ved at tælle besatte reder. Undersøgelsen foregik i ugerne Optællingen afsluttedes herved inden udgangen af april, så løvspringet ikke skulle vanskeliggøre optællingen. Først blev kolonierne og rederne lokaliseret, siden blev der talt sikkert besatte reder og sandsynlige ynglepar, ligesom vi spurgte om hvilke slags træer, rederne var anbragt i. Ved tidligere undersøgelser har man talt i sogne og byer, men disses grænser er ikke længere alment kendte. Ved at inddele felterne via vejnettet, havde vi en præcis afgrænsning, idet man altid kan se om en rede ligger på den ene eller den anden side af vejen. Optællerne er alle erfarne amatørornitologer, som også har et godt lokalkendskab, idet de enkelte områder så vidt muligt er i observatørernes nære lokalområde. Optællerne har alle tilbagesendt et geodætisk kort med redernes placering, som de i forvejen havde fået tilsendt, samt et skema. Alle resultater er indtastet i DOFbasen af observatørerne eller os. Feltarbejdet er udført af: Anette Olesen og Carsten Andersen, Kåre Kristiansen, Jens Lund Hansen, Gerda Kokseby og Pauli Handberg, Klaus Hermansen, Erik 4 Fig. 1. Øen blev delt op i 21 optællingsfelter, adskilt ved landeveje.

5 Optællinger af Rågebestanden på Bornholm UfBOU 1965 Malmberg 1969 Hansen 1971 Jensen 1977/78 DOF B 2011 Antal kolonier Antal reder Antal reder i gennemsnit pr. koloni Fig. 2. Resultater fra denne og tidligere optællinger. Sand, Christian Lau, Torben Kure, Hanne Tøttrup og David Nestved, Else Steffin og Thomas Christensen, Lene og Kurt Pedersen, Steen E. Jensen, Sune Riis Sørensen, Anders Holm Hartmann, Per Clausen Pedersen, Ole Leegaard Jensen, Susanne Knudsen, Vicki Knudsen, Eilif Bendtsen, Niels Erik Johansen, Mogens T. Kofod, Jens Christensen Fig. 3. Den geografiske fordeling af kolonierne ved optællingen i Resultater Optællingen viste en samlet ynglebestand på par, i gennemsnit 1491 par, fordelt på 86 kolonier. Det giver en gennemsnitlig kolonistørrelse på 17 par. Disse tal ses også på fig. 2, hvor resultaterne fra tidligere optællinger også står til sammenligning. Øen har været fuldstændig dækket af optællingen, og der er næppe overset nogen koloni. Den geografiske fordeling ses på fig. 3. Koloniernes procentvise fordeling efter størrelse ses på fig. 4, hvor også resultatet fra to tidligere optællinger er vist. Øens største koloni findes i dag ved Kastellet i Rønne, hvor der yngler par. Den er på fig. medregnet i gruppen par. Vi noterede også typen af redetræer, og det viste følgende fordeling: Gran 5%, Fyr 11% og løvtræer 84%. Diskussion Rågebestanden har som nævnt været optalt flere gange i 1960-erne og -70- erne, men ikke igen før nu i Optællingen fra 1965, foretaget af Udvalget for Bornholms ornitologiske Undersøgelser (det senere Feltudvalg for Bornholm), dækkede hele øen grundigt, og tallet er ganske realistisk. Torsten Malmbergs optælling i 1969 var også ganske grundig, men da optællingen blev foretaget sidst i marts og først i

6 april, er tallet opjusteret med 19% efter hans erfaringer fra Skåne om ændringer i redeantallet gennem april måned. Tallet ligger højst sandsynlig tæt på virkeligheden. Derimod var A. K. Hansens optælling i 1971 ikke helt dækkende, så bestanden er noget undervurderet (Disse tre optællinger er beskrevet i Génsbøl 1973). Både Steen E. Jensens optælling i 1977/78 og vores i 2011 har været grundige og 100% dækkende, hvorfor tallene må anses for at være realistiske. Det fremgår tydeligt, at den nuværende bestand er langt mindre end tidligere (ca. en tredjedel af bestanden i 1965 og ca. halvt så stor som bestanden i 1977/78). Ligeledes er antallet af kolonier mindsket til 86 mod 124 i 1965, og den gennemsnitlige kolonistørrelse er også godt og vel halveret i forhold til sidst i 1960-erne. Fig. 4. Koloniernes procentvise fordeling efter størrelse i tre optællinger. Årsager til tilbagegangen: Det bornholmske landbrugslandskab har fuldstændig ændret karakter siden erne. Landbrugsstrukturen er ændret mod meget større enheder, hvor driften er specialiseret. Det har givet langt færre afgrødetyper pr. ejendom. Endvidere er der sket det i de senere år, at de fleste kreaturer slet ikke kommer på græs mere, men går al deres tid i stalden. Rågerne lever først og fremmest af insekter, både voksne og larver, samt regnorme m.m. På visse årstider kan frø af forskellig slags, bl.a. korn (såsæd eller afgrøder) indgå i kosten. I ungetiden (maj/juni) er fuglene helt afhængige af arealer, hvor de kan finde regnorme og larver. Afgræssede marker med kort græs foretrækkes, da fuglene her kan færdes frit, og da der er mange larver, der lever af græsrødder. Derimod går rågerne ikke gerne ned i 6

7 korn-, majs- eller rapsmarker, der har nået blot en beskeden højde. Der er dog næsten ingen kreaturgræssede marker tilbage, og siden den første Vandmiljøplan fra omkring 1990 er der også kommet rigtig mange vinterafgrøder, der hurtigt vokser i højden i det tidlige forår. Det er simpelthen blevet svært at forsørge en rågeungeflok i det moderne landbrugslandskab i majjuni. Denne ændring af landbrugsdriften er formentlig en af de væsentligste årsager til rågernes tilbagegang. Foto: Mogens T. Kofod Her på øen har der været en lang tradition for at skyde rågeunger, når de var så store, at de bevægede sig ud af reden og ud på grenene. Denne jagtform blev der sat en stopper for i 2007, da arten blev fredet. Der kan dog gives dispensation til regulering, hvis det vurderes, at fuglene er til fare på en eller anden måde. Her på øen er det Naturstyrelsens vildtkonsulent, Tommy Hansen, der giver dispensation fra fredningen til regulering. Han har været os behjælpelig med at skaffe oplysninger om antallet af dispensationer og antal nedlagte rågeunger i årene siden fredningen. Disse tal ses i fig. 5. Alle dispensationer er givet til kolonier, som befinder sig i bymæssig bebyggelse eller i umiddelbar nærhed af beboelse (dvs. inden for 200m), og alle dispensationer er givet for at imødegå fare for menneskers sundhed, oplyser Tommy Hansen. Det handler først og fremmest om gener i form af støj. Det kan af tallene for givne dispensationer ses, at rundt regnet hver tredje af øens kolonier er blevet vurderet til at være til fare for menneskers sundhed. I gennemsnit er der i de fire år skudt ca rågeunger. Rågerne lægger oftest 3-5 æg. I undersøgelser fra England lagde de i snit 4,5 æg, i Nordtyskland 3,8 æg og i Holland 3,7 æg (Cramp & Perrins 1994). Danmark ligger nok i samme størrelsesorden. Antallet af flyvefærdige unger pr. par opgives til 2,5-3,7 (Sydengland), 1,2 (Holland) og 2,3 (Nordtyskland). Igen Fig. 5. Givne dispensationer til regulering af rågeunger samt antallet af nedlagte unger (oplyst af vildtkonsulent Tommy Hansen). 2007/ / / /11 Antal dispensa oner Nedlagte rågeunger* * Tallene er korrigeret for manglende indberetninger 7

8 må vi formode, at danske rågers ynglesucces ligger i samme størrelsesorden, dvs. godt 2 flyvefærdige unger pr. par. En bornholmsk rågebestand på ca par producerer med andre ord rundt regnet ca unger på en sæson. I gennemsnit skydes der så 2400 unger. Så er der 1100 tilbage, hvoraf en stor del dør af alle mulige andre årsager. Vi må konstatere, at jagtfredningen ikke har hjulpet rågerne meget, når der gives så mange dispensationer fra fredningen. Det er vores opfattelse, at disse tilladelser til reguleringer uddeles med lidt for rund hånd, og der kan ikke være nogen tvivl om, at reguleringen af rågeunger bidrager væsentligt til bestandens nuværende ringe størrelse. Som et eksempel på hvordan der reguleres, kan nævnes kolonien ved Kastellet i Rønne. Her er der skudt rågeunger mindst 10 morgener i Kolonien ligger ikke i umiddelbar nærhed af beboelse. Den gennemsnitlige kolonistørrelse er reduceret til mindre end det halve af, hvad den var i 1960-erne og starten af 1970-erne, og vi har i dag slet ingen af de rigtigt store kolonier tilbage (fig. 4). Det er de helt små kolonier på 1-10 par, der er blevet de almindeligste, men også kolonier på par er almindelige. Det er ret klart, at når bestanden er blevet så meget mindre, så bliver der også færre store kolonier, men regnet i procent behøvede det ikke at være sådan. Sandsynligvis er det det generelt forringede fødegrundlag, der hindrer så store koncentrationer af ynglepar. Der kendes også eksempler på, at stærk forstyrrelse ved f.eks. jagt på rågeunger kan få en koloni til at splitte op i flere mindre kolonier i nærheden. Vi kan ikke komme årsagerne til de mange små kolonier nærmere i denne undersøgelse. Hvis man sammenligner den geografiske fordeling af kolonierne i dag (fig. 3) med fordelingen i 1965 (fig. 6), kan det ses, at der først og fremmest er opstået to råge- 8 Fig. 6. Den geografiske fordeling af kolonierne ved optællingen i 1965 (Génsbøl 1973).

9 Foto Mogens T. Kofod. fattige områder: Rutsker/Olsker samt det sydligste Bornholm (Åker/ Pedersker/Poulsker), bortset fra den store koloni ved Stenseby. Vi kender ikke årsagerne til dette. Det er ikke sådan, at landdistrikterne generelt er tømt for par, hvilket ses i omegnene af Klemensker, Nyker, Lobbæk, Østermarie og Østerlars. Til gengæld ses det, at rågerne i løbet af de 40 år i langt højere grad er flyttet ind til byerne: Rønne, Hasle, Allinge-Sandvig, Gudhjem, Svaneke, Nexø og Åkirkeby. Her var kun ganske få par i Det skyldes nok det ringere fødegrundlag i landbrugsområderne. I byerne kan man se fuglene fouragere på græsarealer ved institutioner, industrianlæg, vejrabatter og idrætsanlæg. Her finder de regelmæssigt slåede græsarealer. Til gengæld giver det desværre også ind imellem konflikter med haveejere. Rågerne foretrækker stadig løvtræer som redetræer. Her er der ikke sket nogen forandring i de sidste 40 år. 9 Konklusion: Rågebestanden blev i 2011 opgjort til par, fordelt på 86 kolonier. Det er kun en tredjedel af bestanden i Den gennemsnitlige kolonistørrelse er i dag på 17 par, idet der er blevet langt flere af de helt små kolonier, mens der slet ikke er nogen af de rigtigt store kolonier tilbage. Årsagerne til tilbagegangen er nok en kombination af et forringet fødegrundlag i det moderne landbrugslandskab og et kraftigt jagttryk (regulering af rågeunger). Til allersidst vil vi gerne sige tak til alle deltagerne for deres store arbejde i felten, til vildtkonsulent Tommy Hansen for oplysninger om reguleringer af rågeunger, samt til Carsten Andersen for hjælp med udarbejdelse af det elektroniske udbredelseskort og med udtræk af oplysningerne fra DOFbasen. Litteratur: Cramp, S. & Perrins, C.M., 1994: The Birds of the Western Palearctic, Vol VIII Oxford University Press. Génsbøl, B. (red.), 1973: Bornholms Fugle Herluf Andersens Forlag. Jensen, S. E. 1980: Bestandsopgørelse af Rågen Corvus frugilegus i Danmark 1978 Dansk orn. Foren. Tidsskr. 74:

10 FUGLETÅRN VED KÆRGÅRDSMOSEN? Af Per C. Pedersen Naturstyrelsen har for nogle år siden erhvervet ejendommen Kærgård på Skørrebrovej. Ejendommen omfatter arealer, der ligger op til Kærgårdsmosen og et betydeligt stykke af selve mosearealet. Vi har i DOF-Bornholms bestyrelse et ønske om, at der etableres adgang og fugletårn med udsigt til Kærgårdsmosen. Ved de årlige møder med Naturstyrelsen og i andre sammenhænge har vi peget på, at der ved Kærgård er en oplagt mulighed for at etablere et nyt fugletårn med en enestående udsigt. Et tårn placeret her vil få udsigt ud over mosen og op til Almindingens stejle skrænter og klippepartier. Derudover er der netop her mulighed for offentlig adgang til et stykke bornholmsk natur med klippeløkker, små overdrev, engarealer og mose. Denne mulighed er der pt. ikke andre steder i området. I den forbindelse var vi, Jens Christensen og Per C. Pedersen, på besigtigelse med Tommy Hansen og to andre repræsentanter fra Naturstyrelsen Bornholm den 31. maj. Forud for dette møde havde vi undersøgt mulighederne for en optimal placering af tårn i forhold til udsigtsmuligheder og adgangsforhold. Derudover har vi i bestyrelsen afstemt ønsker vedrørende tårnets udseende og størrelse. På mødet var der enighed om, at lokaliteten var unik og at der i området var gode muligheder for at etablere et fugletårn. Der blev set på mulige adgangsforhold, tårnplaceringer og ønsker vedrørende udformning af fugletårnet. Tommy Hansen gjorde opmærksom på, at styrelsen for øjeblikket ikke har midler til opførelse af fugletårne på Bornholm og foreslog, at vi undersøgte muligheden for at få fondsmidler til projektet. Derudover skal tårnene på Naturstyrelsens arealer fremover have et ensartet og fælles design. Lokale og forholdsvis billige løsninger vil sandsynligvis ikke længere blive anvendt på Naturstyrelsens arealer. Det vil derfor fremover blive dyrere at etablere nye fugletårne. Vi gav udtryk for, at DOF-Bornholm ville være meget tilfreds med et tårn i samme stil og kvalitet som det nordre tårn i Ølene. Vi påpegede muligheden for et grønt partnerskab. 10

11 NY VILDTPLEJESTATION PÅ BORNHOLM. Fredag d. 8. juli kunne dørene endelig slås op. Efter i flere år at have været uden en fungerende vildtplejestation er det glædeligt at kunne konstatere, at øens tilskadekomne vilde fugle og dyr hermed atter har en chance for at blive restitueret og vende tilbage til naturen. Ikke så snart var der åbnet for patienter, før de første dukkede op på stationen, som ligger uden for Vestermarie. I skrivende stund bebos voliererne af en vibeunge og en ung tårnfalk, begge udklækket i år. Viben var blevet angrebet af krager og havde et skadet øje, mens tårnfalken var stærkt afmagret. Begge er kommet sig utrolig hurtigt og er snart klar til atter at stå på egne ben. Vibens øje er totalt afhelet, mens tårnfalken, som ved ankomsten kun kunne kravle rundt på jorden, nu selv flyver op på de opsatte siddepinde. Sidstnævnte udgør i øvrigt en ikke ubetydelig procentdel af øens tårnfalkeafkom, da vi jo kun har ganske få ynglepar. 11

12 Som noget nyt i Danmark bemandes Bornholms vildtplejestation af et team af frivillige. Her på Øen er vi ti frivillige, som skiftes til at passe plejestatio- nen. Det er Dyrenes Beskyttelse, som har bekostet den smukke bygning, som udover et køkken består af tre store volierer. Disse er udrustet med siddepinde og - sten, halvtag, udslusningslemme og fodringsrør, så beboerne kan fodres uden at blive forstyrret. Det skal dog understreges, at der kun indbringes vildtlevende danske dyr, som har en chance for at klare sig tilbage til et selvstændigt liv i det fri. Skadede individer skal derfor som altid tilses af en dyrlæge, før de formidles til plejestationen. Kun afkræftede ikke-skadede individer kan bringes direkte til pleje. En række patte- 12

13 dyr som harekillinger og rålam egner sig herudover meget dårligt til den megen menneskelige kontakt, og bør altid efterlades, hvor de findes. Du kan kontakte Klaus Hermansen på telefon , hvis du skal i forbindelse med plejestationen, eller Falck, hvis du finder et tilskadekommet dyr. Hvis du har lyst til at deltage i det spændende arbejde med at hjælpe vilde danske fugle og dyr til hægterne igen, er du ligeledes velkommen til at ringe til Klaus. Foto og tekst: Carsten Andersen. Side 11: Den nye vildtplejestation. Forrige side: Voliere med Tårnfalk. På denne side er det Irene Lyng Johansen, som sætter vibeungen fri. Carsten Andersen 13

14 ALLE GODE GANGE TRE! Succesen fortsætter igen i år har Perleuglen ynglet på Bornholm! Efter at der kom 4 unger på vingerne i 2009 og 5 unger i 2010 var det med spænding, at en stor del af det samlede antal perleuglekasser blev gennemgået med hulkamera den 11. april. Kassen, der blev brugt sidste år, viste sig at være tom, men sandelig, om der ikke lå en Perleugle og rugede i den kasse, der blev benyttet i Ved efterfølgende granskning af billederne fra hulkameraoptagelsen viste det sig, at der var noget hvidligt, der bevægede sig under hunnen, dvs. at der allerede var klækket et eller flere æg. Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum havde i år også ønsket, at perleuglehunnen skulle ringmærkes og det mente uglegruppen på Bornholm ville være i orden, hvis det kunne ske efter at æggene var klækkede. Der skulle altså nu handles hurtigt, for ringmærker Klaus Dichmann skulle hentes til Bornholm fra Sønderjylland og perleuglehunnen bliver kun i kassen hos ungerne til disse er et par uger gamle. Jeg ringede til Klaus for at høre om hans program den næstfølgende lørdag og det var så heldigt, at han havde mulighed for at rejse til Bornholm. Lørdag den 16. april oprandt, Klaus kom til øen og aktionen kunne begynde. Vi havde fremstillet en oval bylt af klude, som anbragt på en lang stang kunne presses mod hullet i redekassen, så perleuglehunnen ikke kunne flyve ud. Klaus og David Nestved sneg sig forsigtigt frem mod kassen, kassehullet blev lukket og ad hver deres stige nåede de den, i 5½ meters højde opsatte kasse, og fik i stedet for tøjbylten sat en vaskesvamp, der var forsynet med en lang snor, i indflyvningshullet. Låget blev løftet og til alt held lå perleuglehunnen dernede og varmede sine unger. Hun var nem at få fat i og blev puttet i en hvid bomuldspose. Vel ankommet på jorden igen skulle ringmærkningen begynde og ved at kigge på de kraftigt fjerklædte ben, sagde Klaus 14

15 først, at hunnen ikke var ringmærket. Jeg fandt en ring frem, Klaus følte op og ned af benet og udbrød dernæst: Jo, hun er ringmærket! Ringen blev aflæst og det viste sig, at uglen var ringmærket som unge i selvsamme kasse den 15. maj Hun var i god kondition og vejede 156 g. Ved ringmærkningen i 2009 vejede hun 146 g. Efter aflæsningen blev hun hurtigt sat tilbage i kassen igen og vi fjernede stigerne og trak os tilbage fra kassen, så der var absolut ro omkring denne i et kvarters tid, inden David listede frem og trak svampen ud af kassehullet. Nede i redekassen var der seks unger af vidt forskellig størrelse med et aldersspænd fra ca. 3 dage til 13 dage. Ud fra ungernes alder og Klaus mulighed for at komme til Bornholm igen blev ringmærkningen af ungerne sat til den 27. april. Det var et spændende øjeblik, da låget blev løftet af kassen. Denne viste sig nu kun at indeholde fire unger, tre pænt store og en lille. Derudover lå der tre halsbåndmus i kassen, så fødegrundlaget var i orden. Hunnen var der ikke. Ungerne blev båret ned i poser og Klaus ringmærkede den største og den mindste. David, som har fået ringmærkningslicens fra Zoologisk Museum til at ringmærke Perleugler, ringmærkede de to øvrige med aluminiumsringe, som var meget nemmere at sætte på i forhold til de stålringe, som David indtil nu har brugt til ringmærkning af Slørugler. Til en evt. kommende ringmærkning af Perleugler er det David, der må udføre denne fremover, uden at vi behøver at hente hjælp udefra. Alderen på ungerne må for de tre ældste have været 24, 22 og 20 dage og for den yngste ca. 16 dage. Ægget med den ældste unge er altså klækket ca. den 3. april og da rugeperioden er på dage er første æg lagt så tidligt som 7. marts! I 2009 blev første æg lagt ca. 21. marts og i 2010 ca. 26. marts. Den 7. maj satte David og jeg os ind i nærheden af perleuglekassen for at observere. Da det begyndte at mørkne og Rødhalse og Sangdrosler havde sunget 15

16 deres sidste strofer, kom en af de adulte Perleugler og fodrede ved kassen kl Thomas Christensen og Else Steffin brugte hulkameraet den 13. maj og da var der endnu en unge tilbage i kassen. Da Anders og Johanna Hartmann brugte hulkameraet igen den 16. maj var kassen derimod tom. Perleuglehannerne opretholder deres yngleterritorium år efter år, hvorimod det er hunner og ungfugle, der strejfer omkring. I dette tilfælde betyder det altså, at der er sandsynlighed for, at det er far og datter, der har dannet par. Skulle hannen fra yngleparret i 2009 være død og en ny han har indtaget territoriet i 2010 eller 2011, kan der følgelig være tale om pardannelse mellem (halv)bror og søster her i På perleuglestudieturen til Schleswig- Holstein i 2007 viste perleuglekoordinator Hans Dieter Martens os et sortspættehul, hvor et perleuglepar havde ynglet fire år i træk. Hannen havde været den samme i hele den fireårige periode, mens hunnen var ny hvert eneste år! Denne viden havde ringmærkningen i Schleswig-Holstein været med til at kortlægge og vi håber på, at vi ved hjælp af ringmærkningen her på Bornholm kan få en øget viden om perleuglernes spredningsforhold, stedtrofasthed, dødelighed, trækforhold og overvintringsområde. Med aflæsningen af perleuglehunnen i år, er den første brik allerede lagt! Hanne Tøttrup Foto: Side14: Johanna M. Hartmann Side 15 nederst: Johanna M. Hartmann. Side 15 øverst: Vebse Madsen. Denne side (fru Perleugle): Johanna M. Hartmann. Næste side øverst tv: Hanne Tøttrup. Øverst th.: Vebse Madsen. Nederst tv: Johanna M. Hartmann. Nederst th: Gerd Bonnesen.. 16

17 kærlighed ved første blik 17

18 NY ARTSKOORDINATOR Jan Riis-Hansen er nu lokalansvarlig artscaretaker for stor skallesluger på Bornholm. Hvem skulle det ellers være? Jan har nemlig været primus motor i opsætning af kasser de sidste 15 år. Ikke mindre end 28 kasser er opsat øen rundt, og dette har da også båret frugt. Der yngler nu over 10 par af arten på Bornholm. Hvinandekasser bliver også besat af Stor Skallesluger, så der er boligmangel. Der er i øvrigt aldrig fundet hvinænder ynglende i kasser på Bornholm. Jeg kan huske for år tilbage, at jeg spurgte Jan om kassernes opsætning m.v. Han oplyste, at nogle var besat af alliker, bier m.v. - og sågar een med en kat. Sidstnævnte kasse stod på hans værksted! Nogle kasser er i dårlig stand og andre helt forsvundet, idet træerne simpelthen er fældet - forhåbentlig af vinden. Heldigvis har uglegruppen her på Bornholm anskaffet et såkaldt hulkamera, der hurtigt afslører, om der er æg eller fugle i kasserne. På en lang stang kan man således fra jorden afsløre kassernes indhold. Det sparer tid og klatring. Jeg skal ikke underholde med en længere redegørelse, for det vil Jan sikkert selv gøre i kommende numre af bladet. Men DOF-Bornholm kan være stolte over de mange store skalleslugere. Der bliver holdt godt øje med dem af Jan, Hanne, David mfl. Tak for det! Eilif. Et udsnit af de mange store skalleslugere, der lå ved Nexø Sydstrand. Her fra den 19. januar 2011, hvor 44 store skalleslugere ses. Foto: Sune Riis Sørensen 18

19 VANDREFALKENES UNGER ER PÅ VINGERNE Onsdag den 16. juni drog tre musketerer ud for at se til falkene. Det var Torben, Mogens og Christian, og da vi ankom, var alt stille og roligt. Hunnen sad på sin post og vi så en enkelt unge, der sad og halvsov på redehylden. Ungerne havde fuld fjerdragt. De var nu ca. 37 dage gamle og dermed flyveklare. Pludselig kom hannen med et bytte i fangerne, og så kom der liv i ungerne, de skreg på mad. Hunnen kom og overtog byttet og hun satte sig til at partere det, hvorefter hun fløj hen til redehylden med det. Der udbrød omgående en vild slåskamp om byttet, men lidt efter var alt roligt igen. Ved siden af redehylden er der ligesom en lille sti, som ungerne gik frem og tilbage på. Efter nogen tid begav en af ungerne sig ud i verden. Ved hjælp af næb og kløer og mange vingeslag kom den op på klippehylden ovenover og her lå åbenbart et bytte, som den fortærede. Gad vide om en snedig mor har placeret det der, for at lokke ungerne til at forlade redehylden? I hvert fald kunne den ikke kravle ned igen, og efter at have foretaget nogle flyveøvelser, lettede den og fløj 5 6 meter hen til en klippeblok. Så er de på vingerne, og vi håber på fortsat succes i år oven på sidste års tragiske resultat. Christian Lau Artiklen er sakset fra DOF-Bornholms hjemmeside. Red. Fotos på denne side er alle taget af Johanna M. Hartmann, som stammer fra ringmærkningen af vandrefalkeunger den 2. juni

20 TUREN TIL VADEHAVET. I lang tid havde man talt om muligheden for at lave en fælles tur for de bornholmske ornitologer til det enestående sted for fugleiagttagelser, som Vadehavet udgør. Eilif Bendtsen havde med stor energi taget sig af alle informationer, tilmeldinger, ændringer, bestillinger, koordinering og meget mere. Resultatet af alt dette blev, at 20 forbløffende friske deltagere, tidspunktet taget i betragtning, mødte op i Bornholmstrafikkens afgangshal (palmesøndag) den 17. april kl Derefter gik det af sted med færge og tog til Vamdrup. Der ventede en lejet bus, som skulle fragte os rundt de næste 3 4 dage. Bussen var en ældre dame (man taler ikke om sådanne damers alder), som i David Nestveds sikre hænder opførte sig eksemplarisk på hele turen. Det til trods for at manglende hydraulik i bagklappen blev erstattet af en jernstang, og forfinede næser mente, at der var en vis duft af uforbrændt dieselolie. 20 Turen gik derefter mod vores endelige opholdssted, nemlig et vandrerhjem på den sydlige del af Rømø. Efter indkvartering tog vi en spadseretur til den sydligste del med udsigt over Lister Dyb og den tyske ø Sylt. Som på andre ture af denne slags var der en gættekonkurrence om, hvor mange fuglearter vi ville komme til at se på hele denne tur. Gættene spredte sig fra 80 til 130. Denne spadseretur lagde en solid bund af fuglearter. Blandt de lidt mere ualmindelige var der f. eks. stenpikker, stor præstekrave, mørkbugede knortegæs, islandsk ryle og rødben på strandengen. Om aftenen mødtes vi med vores vejleder Kurt Bredal Kristensen, en lokal fuglekender af dimensioner. Han var den, der skulle vise os de gode lokale fuglelokaliteter. Han viste sig at være yderst kompetent med hensyn til fuglelivet, men også hvad angik områdets historie og geografi. Mandag morgen var vi tidligt oppe til morgenmad og til at smøre frokostmadpakken. Vi var blevet lovet at få en syngende blåhals at se. Vi tog ud til en lokalitet ved navn Ballum Sluse og sandelig, om vi ikke alle sammen fik set denne syngende blåhals. Vi så også en landsvale (18. april). Oppe på diget var der en meget fin udsigt over forlandet (ebbetid) med et utal af forskellige fugle, tusindvis af bramgæs og knortegæs, men Stenvender, Salthammer Odde. Foto: Carsten Andersen Næste side øverst: Sivsanger. Foto: Mogens T. Kofod. Næste side nederst: Lille Kobbersneppe på Salthammer Odde. Foto: Carsten Andersen

21 f. eks. også klyder. En ting, der dog tiltrak sig bornholmernes udelte opmærksomhed, var en ræv, et dyr, der ikke er særligt populært, da en ræv kan udrydde en hel koloni af fugle. Vi var blevet lovet, at vi skulle ud på nogle muslinge- og østersbanker. Der var lavvande ved 11-tiden, så vi vandrede ud på den forholdsvis tørre havbund. Vi fandt frem til bankerne, og halvdelen af gruppen forsøgte at spise østers helt friske. Nogle var positive over for smagsoplevelsen, mens andre var lidt tvivlende med hensyn til smagen. Da vi gik ind igen, kom vi gennem nogle render, hvor gummistøvlerne næsten ikke rakte til. Det var en god lære om, hvor hurtigt vandet kan stige. Vi kørte videre til Rømø Sydstrand. Stranden er meget imponerende med dens op til 4 km brede strandbred. Vi kørte på stranden op til Lakolk Klitsø, som er tilholdssted for tusindvis af fouragerende fugle, så det var et passende 21

22 Gul Vipstjert. Foto: Mogens T. Kofod. meddelelse om, at der var en trane på vej sydpå. Han regnede ud, at den ville komme i løbet af en time, og ganske rigtigt: En time efter passerede en trane nordfra, så vi havde en art ekstra. Vi spiste på Ballum Slusekro og kørte derefter til Rømø Sydstrand for om muligt at se hvidbrystet præstekrave før solnedgangen. Vi så ikke nogen, men fik til gengæld oplevelsen af sort sol ud over stranden. Den sorte sol blev opført af islandske ryler i et anslået antal af fugle. Et flot syn! På tilbagevejen kørte vi til Lakolk Sø, hvor vi i det svindende lys fik mulighed for at høre rørdrum, vandrikse og gråstrubet lappedykker. Tirsdag den 19. april viste sig vejrmæssigt fra sin bedste side. Vi kørte ned til stranden, men heller ikke denne gang så vi hvidbrystede præstekraver, men derimod en masse sæler på en banke. Der var også en havørn, der havde slået sig ned på stranden. Vi kørte derefter ind til fastlandet for at køre i retning af Mandø. Undervejs så vi en hvid stork. Vi stoppede undervejs ved Høgsbro Plantage, hvor der bl.a. blev observeret misteldrossel, fiskeørn og fyrremejse. Der er to veje til Mandø, en med traktor og vogn og så den, som vi valgte. Der kunne vi køre i vores egen bus. En absolut seværdig vej til Mandø. Da vi kom til Mandø, spiste vi vores medbragte madpakker lige inden for diget. En mudderklire fik æren af at blive fugleart nr Der var et rigt fugleliv. Der var især et enormt antal af bramgæs og knortegæs, som ventede på tidspunksted for os også at fouragere i form af den medbragte madpakke. Vi kørte over til fastlandet for at besøge nogle søer, der ligger ved diget. Det var Astrup Engsø og Gl. Hvidding Engsø. Der så vi bl.a. masser af ænder, skeand, troldand, krikand, knarand, pibeand foruden klyder, brushøns og blåhals. Vi fik også et indblik i, hvordan seriøse ornitologer arbejder. En prik i det fjerne blev efter diverse overvejelser dømt til at være en kongeørn. Da prikken kom nærmere, blev observationerne ændret til en havørn. Prikken satte sig på en svært observerbar fjern jordbunke, men vores vejleder Kurt vidste råd. Han vidste, at han havde sin kone kørende i området, så han beordrede hende til, over stok og sten, at jage prikken op. Det gjorde hun, og prikken viste sig at være en musvåge. Vi så også, hvor fint et netværk de lokale ornitologer har. Vores vejleder fik en 22

23 tet, hvor de kunne trække langt mod nord for at yngle. Vi gik en tur på diget med dets rige fugleliv både foran og bag diget. Senere tog vi ind til byen for at gå syd om den og gennem Sønderkog og Bykog, også der med talrige arter af fugle. Vi kørte hjem til vores vandrerhjem og blev der overrasket over at få serveret en udsøgt treretters menu af egnsretter, solæg, sønderjysk lam og en udsøgt dessert. Derefter kørte nogle en aftentur til Lakolk Sø for at høre nattens fugle. Onsdag d. 20 april forlod vi vores vandrerhjem. Vi kørte til Juvre Enge og stoppede på dæmningen. Så gik det mod Jels. Undervejs stoppede vi ved Lindet Skov, hvor vi supplerede med spætmejse og rød glente, hvorved det endelige antal observerede arter nåede op på 114. Hermed blev det en delt førsteplads mellem Morten og Ole. Vi afleverede bussen i Jels, blev transporteret til Vamdrup, for derfra at tage toget til København og videre over Ystad til Rønne, hvor vi ankom Vi var alle meget tilfredse med hensyn til den vellykkede tur, den fremragende planlægning af turen, turene i egen bus, det gode vejr, de mange gode (fugle) oplevelser og indkvarteringen. Ole Steen Jensen. Munken spiser nektar fra Kejserkrone og jeg har aldrig set det før, men var heldig at fange denne lille fyr i en gammel forladt have i Sandvig (se også bagsiden) Foto og tekst: Johanna M. Hartmann. 23

24 TRANELØBER Det ord kan du ikke finde i en ordbog. Hvad mon det er for noget? Tja, vores formand Per sendte mig en mail en dag. Han spurgte, om jeg måske ville medvirke til ringmærkning af traneunger på Bornholm. For mig lød det lidt vildt, for hvordan fanger man en traneunge? I mailen stod, at jeg kunne kontakte Daniel Rundgren, der mærkværdigvis bor i Tranemo i det sydlige Sverige. Pågældende ville være på Bornholm sidst i juni. Jeg kontaktede ham og afhentede ham ved Dueodde, hvorefter vi kørte til forskellige tranelokaliteter sammen med David Nestved. Daniel forklarede, at det ikke var så let at ringmærke traner. I nogle lande bedøver man traneungerne, for så er de lette at få fat i. Men efter ringmærkningen er der så fare for, at fuglen kan blive angrebet af ræv, rovfugl eller lignende, inden bedøvelsen ophører. Andre bruger raketnet hen over ungerne, der så kan brække vinger og ben. Altså måtte der være en 3. måde og den forklarede Daniel så. Man finder et tranepar, der går på en åben græs eller kornmark. Her observerer man så på bedste Sherlock Holmes måde uset fuglene. Når de så er kommet tilstrækkelig langt ind på marken og lidt borte fra buske og træer, så slår man til! Hvordan? Jo, her kommer traneløberen ind i billedet, for det kræver to medhjælpere, der er godt løbende. De skal så styrte efter traneungen, der helst skal fanges inden for nogle hundrede meter. Ungen vil da opgive den videre flugt og lægge sig ned - og haps, kan man stille og roligt (når man har fået vejret) ringmærke ungen. Det lyder jo vildt, men det er altså den mest humane og bedste måde at ringmærke traneunger på. Ungen forlades straks efter mærkningen og i løbet af nogle minutter vil de sure forældre, der kredsede højt oppe, blive forenet med ungen. Daniel oplyste, at han havde været med til at ringmærke mange traneunger på den måde. Han er tilfældigvis idrætslærer (og vejer ikke 95 kg som os andre), hvorfor han er i god form. Næste år vil han komme til Bornholm og assistere mig/os, hvis vi kan finde traneunger på ovennævnte måde. Så allerede nu vil jeg efterlyse et par medhjælpere, der løber en 100 meter på 12 sekunder! Vi skal vist til at have nogle flere ungdomsmedlemmer, tror jeg! Eilif 24 Take off! Tranen kom i år 8. marts. Det har nok været fruen der har bestemt! Foto og tekst: Mogens T. Kofod.

25 KANONFOTOGRAF ELLER NATURPAPPARAZZI I kan vi glædes over nogle fantastiske billeder, som velvilligt stilles til rådighed for os. Jeg bliver simpelthen bombarderet med meget smukke billeder, når har deadline. Det er fantastisk og et kæmpe luksusproblem, at jeg ikke kan få plads til alle (denne gang har jeg fået 77 unikke billeder tilsendt!). Jeg lover at passe godt på jeres billeder og gemmer dem til senere numre. En lille opfordring til jer er, at I navngiver billederne med hvad hvor - hvornår samt jeres navn (eller skriver en lille tekst i mailen). Det vil hjælpe mig med altid at give rigtige oplysninger om billedet og om fotografen, hvis der nu går lidt tid inden det kommer i bladet. Er det muligt at få billeder, der ikke er reduceret eller tilrettet (gerne rawformat), så bliver kvaliteten efter trykning bedst. Jeg modtager også stadig gerne papirbilleder, hvis der er nogen, som ikke tager billeder digitalt. Endnu end gang tak for de smukke billeder, de gør til et lækkert blad. Lis Clemmensen (Red.) SÆT MALLING I KALENDEREN "Det-sædvanlige-Klaus-Malling-Olsenkursus" - i år med titlen "Fugle på Bornholm" - finder sted fra torsdag den 6. oktober om aftenen og frem til søndag den 9. oktober om eftermiddagen. Nærmere omtale følger senere. "Recepten" bliver den samme som tidligere, så se omtalerne fra tidligere års kurser, eller ring til Kåre på tlf EFTERÅRSTUR TIL HAMMEREN. For en gang skyld er der en fugletur til Hammeren om efteråret. I de gamle fuglebøger står der, at trækket er stort både forår og efterår. Det skal så vise sig. Ikke fordi vi skal stå i timevis og kigge ud over havet. Det er kun for de ihærdige og erfarne ornitologer. Ingen fornærmelse af eventuelle deltagere. Vi mødes som ved P-pladsen ved det nu nedlagte bølgebad. Det går jo lidt op og ned, men alle godt gående kan deltage i almindeligt fodtøj. Vi ses derude! Eilif. (Forkortet, læs mere på side 29. Red.) Grønbenet rørhøne. Vintrægården Foto: Carsten Andersen. 25

26 HUGORM Hammeren, Jeg har altid fået at vide, at en hugorm fornemmer en på lang afstand og skynder sig væk, så jeg var tryg, men næh, ikke om foråret, for der er det lige før de kravler over skoene på én. Denne her var venlig stemt, men jeg mødte en Hugorm, som kom ud under en lav lyng - busk, lige ud for mig på stien. Da jeg bremsede overrasket op, gjorde den det samme og rullede sig hurtigt sammen og løftede hovedet og det øverste af kroppen op på ren klapperslangemanér. Den så ud som om den kiggede mig lige op i øjnene og var parat til hug. Ja Ja, rolig nu, sagde jeg og trådte et skridt tilbage og følte mig usikker i mine sko, da den jo ikke holdt sig nede ved tæerne, som jeg ellers troede de gjorde. Men nu stod jeg jo også med mit kamera og "klapperslangen" var i flot solskin og medlys og foran mig var et fascinerende billede. Jeg var dog for tæt på den og da jeg forsigtigt prøvede at gå lidt mere tilbage, smuttede den ind under busken og gemte sig. Et par dage efter så jeg denne her, som kom ud på stien på samme måde, men bare rullede sig lidt sammen, lod mig tage et par billeder og ventede på jeg var gået forbi, inden den smuttede videre. Jeg har imidlertid fået respekt for hugormene i foråret nu, for jeg har set mange af dem og de kommer tæt på. Man siger, det er fordi de er sløve, men jeg synes de bevæger sig skræmmende hurtigt og især når de kommer lige i mod mig, så fremover har jeg gummistøvler på om foråret på Hammeren Tekst og billeder af Johanna M. Hartmann 26

27 ...at nogen gange er det lidt træls at bo i Sandvig og kun have en cykel (f.eks. når der er Aftenfalke i Bastemose), men fordelen er, at dyrene lærer mig at kende, så jeg nu kan gå til fods i super fotoafstand af både rådyr og harer, som før spurtede langt væk og hurtigt var ude af syne. Ham her blev forskrækket over, at jeg pludselig stod lige ved siden af ham. Han satte i et gevaldigt løb, men kun få skridt, for derefter at stoppe op og kigge på mig og udstråle, nåh...er det bare dig? Han gnubbede sig på ryggen og så totalt afslappet ud, mens jeg stod og tog billeder, for derefter at gå endnu tættere på mig. Det var rigtig dejligt at opleve,...så intet er skidt uden at være godt for noget :o) Johanna -står han ikke og laver trutmund til dig?(red.) at fuglekiggeri er en effektiv måde at blive genoptrænet på efter en hofteoperation? Ifølge min fysioterapeut er jeg kommet mig usædvanlig hurtigt, efter at min ene hofte er blevet erstattet med en indopereret protese, fordi jeg har gået lange fuglekiggeture i al slags terræn, bl.a. på Dueodde, rundt om diverse moser og op og ned i fugletårnene. David.... at jeg nu holder lidt igen med observationer til DOFbasen. På 3½ år har jeg passeret observationer, så nu opdaterer jeg kun lidt hver dag af specielle arter m.v.. Det blev for surt at optælle alle krage-/måge-/spurvefugle. Håber, at man bærer over med mig, idet bornholmske observationer fra 1. juli i år falder voldsomt. Eilif. at Traner måske kan svømme? På en tur til Svinemose fløj tre af fire traner i tranefamilien fra nordsiden af Svinemose ud i midten af mosen, mens den ene ungfugl fortsatte helt over på sydsiden af mosen, hvorfra den svømmede/gik ca. 50 meter på/gennem vandet tilbage til de tre andre Traner. Det så højst besynderligt ud, ligesom når man ser en svømmende Grågås! Hanne. 27

28 at Grønsisken nu er på vej nordpå igen og træffes i flokke på markerne, enkelte ses også på foderbrættet og i haven. Tekst og foto: Mogens at til Fuglenes Dag søndag den 29. maj kom der rigtig mange deltagere. Hele 57 personer, selv om det småregnede. Der var også god reklame i radioen et par timer før start, ligesom der havde været annonce og omtale i avisen. Reklame betaler sig. Vi så/hørte omkring 40 arter af de almindelige sangere, måge- og kragefugle. At jeg så kunne krydre turen med diverse historier om Klintebakken (jeg er jo naturvejleder der hver sommer), gjorde blot ekskursionen endnu bedre. Eilif... at der ikke kommer flere artikler fra Habbedam-området, idet Bodil og Paul Stoltze flytter til Nyker efter 58 år i dalen nordvest for Olsker. Det tog 2 måneder at sælge og købe hus. Meget heldigt i disse tider. Håber at Bodil finder sjove ting i haven i Nyker, for hendes artikler er altid specielle og sjove. I øvrigt påtænker jeg at emigrere til Sjælland næste år. Men det er en helt anden sag. Eilif. at vi på vores matrikel har et overvågningskamera i form af en stor flagspætte, der har indtaget en mejsekasse lige ved indkørslen til ejendommen. Den har brugt næbbet flittigt, så indflyvningshullet i kassen passer til stor flagspætte, og der sidder den så og kigger nysgerrigt ud af hullet, hver gang en person eller et køretøj nærmer sig. David Nattergalen kom meget sent i år. Den kom kun rigtig i gang med at synge i slutningen af maj. Denne er fotograferet 22. maj. En uvidenskabelig vurdering er dog, at der er næsten lige så mange som der plejer at være, men det vil vi få nøje regnskab for, når det bliver gjort op i DOFbasen. Tekst og foto: Mogens 28

29 FUGLE VED SKOV OG STRAND søndag d. 28. august kl Mødested: Den store P-plads for enden af Fyrvejen på Dueodde. På denne tur er det planen at introducere Dueodde som andet end en træklokalitet, hvor man kun kigger opad. Vi skal med andre ord kratluske i området og se, hvad der byder sig til af rastende småfugle. Området er på gode dage levende af sangere og fluesnappere. Herudover selvfølgelig en tur på stranden for at se efter vadefugle, som på denne tid ofte optræder i et pænt antal. I det åbne landskab forventer vi Bynkefugle, Stenpikkere og tornskader lige som fouragerende Lærkefalke er en mulighed. At tidspunktet falder sammen med store trækdage for svaler og pibere gør ikke det hele mindre spændende. Af og til vil der også blive lejlighed til at kigge opad efter en Fiskeørn! Turen, der er offentlig, forventes afsluttet ved middagstid. Turledere: Niels Erik Johansen og Carsten Andersen, tlf lidt, inden turen går videre til Salomons Kapel. Ænder, gæs og rovfugle finder vi nok en del af, ligesom vi kratlusker i området, hvor en masse sjove småfugle kan ses. Fra omtalte kapel vil vi stige 82 meter op til det gamle fyr, hvor den fine udsigt nydes og den medbragte formiddagskaffe (i rygsæk, ikke bærepose) drikkes (der er borde og bænke). Vi sniger os derefter videre ned ad serpentinervejen til Bornholms største sø, Hammersøen og videre til bilerne. Undervejs en lille historie om radiumkilden. Husk solidt fodtøj turen er lidt anstrengende! Turleder: Eilif S. Bendtsen, tlf HAMMEREN lørdag d. 17. september kl Mødested: P-plads ved den nordlige ende af Sandlinien. Selv om der er efterår, er der masser af fugle også ved Hammeren. Vi går en tur langs østkysten til Hammer Odde, hvor vi vil observere 29

30 UD I DET GRÅ lørdag d. 29. oktober kl Mødested: Aakirkeby busterminal ved pendlerparkeringen. Vi kører i private biler ud og ser på rastende flokke af Hjejler, Viber, gæs og småfugle. Spændende og overraskende arter er ofte dukket op på disse ture. Mød op og kom med et bud på, hvor vi skal køre hen. Turledere: Frank Pauck og Eilif S. Bendtsen, tlf MINE FUGLE DINE FUGLE torsdag d. 3. november på Bornholms Centralbibliotek (salen) kl Seks af lokalafdelingens aktive medlemmer har i foråret 2011 været på en rejse til Indien med Klaus Malling Olsen og de vil fortælle og vise natur- og kulturbilleder fra turen, hvor du kan komme i nærkontakt med Indiens fugleliv. Tag med, hvad du har af spændende ting fra fugleverdenen. Foreningen giver kaffe/te og kage. RØNNE HAVN lørdag d. 12. november kl Mødested: Jollehavnen ved fiskeforretningen, Øernes Kaj 1. Vi kigger på ænder, måger og småfugle og er vi heldige, støder vi måske ind i en Mosehornugle eller Snespurv. Tag kaffen med! Turledere: Hans Fæster og Ole Leegaard Jensen, tlf BESØG NATURBORNHOLM! og mød bl.a. fuglenes fætter 30

31 JULE-FUGLE-FLET torsdag d. 1/12 kl på Bornholms Centralbibliotek (salen). Skift kikkerten ud med saksen denne aften! Vi gentager succesen fra årene med dette julehyggearrangement. Aftenen tage udgangspunkt i Lars Holmsteds bøger Jule-Fugle-Flet, der udkom i 1999 og 2010 og vi vil flette fuglekurve efter skabeloner fra bøgerne. Foreningen giver glanspapir og et traktement. Medbring saks(e), helst spids og ikke for stor, blyant, viskelæder og lineal samt tålmodighed og julehumør! Tilmelding til Birthe Egebjerg, mobil eller Hanne Tøttrup, mobil senest tirsdag d. 29/11. RUTSKER HØJLYNG søndag d. 15. januar kl Mødested: P-pladsen nær Rokkestenen (over for Slettevej 7). For tredje år i træk tilbyder vi denne tur, der endnu ikke er blevet gennemført grundet de to hårde vintre, vi har haft! Afhængig af vejr og vind tager vi en kortere eller længere tur i området. Lokaliteten besøges sjældent og slet ikke om vinteren. Ikke desto mindre er der et varieret fugleliv, som vi gerne skulle få et indtryk af på turen. Lille korsnæb ses hyppigt, lige som lille flagspætte holder til her. Er vinteren mild, kan overvintrende skovsnepper desuden være en mulighed. Vi håber på mildt vejr, som kan give en fin forsmag på foråret med forskellige syngende mejser. Turledere: Karsten Rasmussen, tlf og Carsten Andersen tlf Vandfugletælling lørdag d. 21. januar og søndag d. 22. januar. Ekkodalen/Gammelborg lørdag d. 25. februar kl Turledere: Carsten Andersen og Thomas Christensen. Nærmere om denne tur i næste nr. af. 31 På side 29. Lille Flagspætte Hundsemyre Til venstre en Fiskeørn over Hundsemyre Begge fotos: Carsten Andersen.

32 Denne udgave dækker de tre forårsmåneder samt juni og juli. Denne forholdsvis lange periode er ofte præget af mange spændende iagttagelser, og en del mere almindelige arters forekomst er derfor ikke omtalt i det følgende. Som altid kan alle iagttagelser uanset sjældenhed selvfølgelig findes på DOFbasen. Den tilsyneladende uendelige vinter slap os endelig en uge inde i marts og prompte dukkede de første traner op. Siden blev det et ualmindeligt smukt forår med høje temperaturer og masser af solskin. Juni fulgte tendensen, mens juli blev en våd og grå affære, de fleste vist helst glemmer igen. Pungmejse ved Hundsemyre Foto: Carsten Andersen. 32

33 33

34 En håndfuld af vinterens mange Nordiske Lappedykkere kunne stadig ses langs vore kyster, mens der 5+6/5 trak fem forbi Hammerodde. Efter sidste års mangel på Rørdrum var det godt at konstatere, at en sådan lod sig høre 17-24/4 i Svinemose. Herefter rykkede den åbenbart til Bastemose, hvor en fugl paukede jævnligt den næste måneds tid. Hertil 7-15/5 en Ølene. Sølvhejre er nærmest en fast ingrediens i Siden sidst. Ud over en tilfældig iagttagelse fra Tofte grusgrav sås arten 1-4/4 og igen 15-18/5 i Ølene. Desuden nok så interessant 28/6 2 Hundsemyre får vi landets første ynglepar? En Kortnæbbet gås opholdt sig 3-12/5 ved Udkæret. Det var blot vores andet eksemplar de sidste fem år. Blandt andefuglene også en usædvanlighed i form af en nordtrækkende Kongeederfugl han ud for Årsdale 8/3 det var århundredets sjette. Flere rovfugle gjorde sig bemærkede. Blandt disse Sort Glente 14/4 Kleven og 12/5 Bastemose. Der overnattede tilsyneladende blot én Blå Kærhøg i Ølene, men af andre kærhøge til gengæld hele tre Steppehøge (3/5 Nexø, 10/5 Årsdale og 13/5 Hammeren) mod bare fire sammenlagt de seneste ti år. Hertil en Hedehøg 8/5 ved lufthavnen. En håndfuld Havørne gæstede øen, ligesom en Kongeørn 9/4 lagde vejen forbi Hammeren. Det var dog en anden ørn, som blev periodens helt store hit. 11. juni opdagedes nemlig en ung Høgeørn ved Slamrabjerg. Fuglen sås igen dagen efter, men ingen af gangene særlig godt. Desuden var det et fåtal, som fik fornøjelsen af ørnen, og den var Svartbag. Foto: Gustav Svendsen. 34