8 / OKTOBER 2012 GRØNT MILJØ 8/2012 1

Transkript

1 8 / OKTOBER GODE GADE- OG VEJTRÆER Ny anbefaling skal sikre stor efterspørgsel og tilsvarende stor produktion af de bedste arter og sorter til det specielle formål hvor træerne let skal kunne stammes op. Side 4. GRØNT RUM MED KVALITET Med Østre Anlæg i Ålborg fik Green Space Award sin praktiske start. Karakteren blev 4,41. Pænt over de krævede 3,66. Sigtet er at øge den grønne kvalitetsbevidsthed. Side 18. VINTERENS VEJSALT VENTER Der forskes på livet løs i alternativer til det gamle vejsalt, men det slås næppe af pinden foreløbig. Man må begrænse saltforbruget og bruge alternativer hvor der er særlige hensyn. Side 26. GRØNT MILJØ 8/2012 1

2 I kontakt med faget Telefonbogen med landskabsarkitekter, park- og naturforvaltere, anlægsgartnere, planteskoler, træplejere, brolæggere m.fl. er sendt ud lige efter nytår. Ekstra eksemplarer kan bestilles på VIDEN, RÅDGIVNING & PLANTER TIL TIDEN Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt Damhusvej 103 Brøndsted 7080 Børkop Tlf Fax GRØNT MILJØ 8/2012

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf [email protected] KOMMENTAR DE NYE PLANTELISTER Umidelbart kan det forekomme kontroversielt og ude af trit med tiden at et selvbestaltet sortimentsudvalg har udpeget og anbefalet 18 arter og sorter til gade- og vejtræer. Er strategien da ikke at plantevalget skal være så varieret som muligt for at gardere os mod de truende problemer med plantesygdomme, skadedyr og klimaændringer og for at øge den biologiske mangfoldighed? En almindelig undren kan dog hurtigt fejes bort. Der er immervæk kun tale om vej- og gadetræer som - trods deres store visuelle betydning - kun spiller en mindre rolle når man ser på hele det grønne miljø. Og inden for vej- og gadetræer er plantevalget i forvejen meget snævert. Her vil 18 muligheder ofte udvide biodiversiteten. Endelig behøver maksimal økologisk variation heller ikke altid at have topprioritet når der er en anden vigtig grund. Og den er i dette tilfælde at få udbud og efterspørgsel af de mest brugte arter inden for vej- og gadetræer til at matche bedre. Om nogle år vil man - om alt går vel - kunne regne med at man kan kan få de vigtigste og bedste vejtræer i store mængder. Det kan man ikke altid i dag. Men de 18 arter og sorter er ikke nødvendigvis dem som er sikrest i fremtidens sygdoms- og klimaregime. De hører til de generelt sunde arter og sorter ud af dem som planteskolerne i forvejen har godt gang i. Et pragmatisk valg. Men det er også givet at de arter og sorter som skal føre os ind i fremtiden med sunde træer og buske, godt kan blive nogle helt andre. Den store nordtyske planteskole Lorenz von Ehren har f.eks. præsenteret 39 arter og sorter som muligheder i fremtidens klima. Og der er der mange eksoter fra Nordamerika, Østasien, Iran og Sydeuropa. Hvis man lavede en anbefalet liste ud fra sundhedsmæssige overvejelser, ville man sikkert kunne få lige så mange fremmede arter fra fjerne himmelstrøg. I årtier har det været et mantra at træer og buske skulle være hjemmehørende, for så var de mere klimarobuste og gav større biodiversitet. Dette dogme står for fald. Nu ledes der i hele verden. Vi er bare glade hvis vi kan finde nogle brugbare og ikke truede arter der tilmed kan tåle det kommende klima. At de til gengæld måske kan optræde invasivt, kan også blive en faktor vi må forholde os mere tolerant til. Nye tider, nye plantelister. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. Når nu Grønt Miljø har skiftet adresse må vi jo lige vise et stemningsbillede fra den nærliggende Havneparken fra 9. oktober kl. 8:49. Frugterne på den glansbladede tjørn (Crataegus x laválleei) lyser i morgensolen. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). [email protected]. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). [email protected]. Tlf Abonnement: Inge Andersen, [email protected]. Tlf Annoncer: Carsten Pedersen, Danske Fagmedier ApS. [email protected]. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 620 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 30. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 8/2012 3

4 18 gode gade- og vejtræer Platan er vigtig som bytræ og er derfor naturligvis med blandt de anbefalede træer selv om der mangler veldefinerede kloner. Ny anbefaling skal sikre en stor produktion af de bedste arter og sorter til det specielle formål Af Palle Kristoffersen Atten træarter og træsorter er blevet anbefalet som vej- og gadetræer i Danmark. De tilhører slægterne løn, avnbøg, ask, poppel, kirkebær, eg, robinie, pil, røn og lind. Det er Sortimentsudvalg for planteskoletræer anført af Skov & Landskab der står bag anbefalingen. Udvalget har repræsentanter fra planteskoler, landskabsarkitekter, anlægsgartnere, træejere og fagets forskning. Idéen er ikke kun at pege på gode arter og sorter over for landskabsarkitekter og andre der arbejder med brugen af træer i byen og i landskabet. Idéen er også at sikre at der inden for en snæver kreds af gode arter og sorter findes en stor produktion der produceres som højstammede vej- og gadetræer - og som derfor let kan stammes op efter trafik- 18 ANBEFALEDE GADE- OG VEJTRÆER Acer platanoides Farlakes Green. Sort af spidsløn Acer platanoides Olmsted. Sort af spidsløn Acer pseudoplatanus. Ær Carpinus betulus. Avnbøg Fraxinus pennsylvanica Zundert. Sort af rødask Platanus x acerifolia. Platan Populus x canescens De Moffart. Sort af gråpoppel Prunus avium Plena. Fyldtblomstret fuglekirsebær Quercus cerris. Frynseeg Quercus petraea. Vintereg Quercus robur. Stilkeg Robinia pseudoacacia Nyirsegi. Sort af robinie Salix alba Saba. Sort af hvidpil Sorbus latifolia Atro. Sort af bredbladet røn Tilia x europaea Pallida. Kejserlind Tilia cordata Greenspire. Sort af småbladet lind Tilia platyphyllos Rubra. Sort af storbladet lind Tilia platyphyllos Örebro. Sort af storbladet lind Alle arter er beskrevet i Poul Erik Branders Træer og buske i by og land. To af sorterne er dog ikke omtalt her, nemlig Acer platanoides Olmsted og Salix alba Saba. kens krav. Den store produktion gøres mulig i planteskolerne hvis efterspørgslen er der. Og den kan komme når kunderne ved at de anbefalede arter og sorter faktisk kan fås i store kvanta. Man vil stadig kunne få det brede sortiment som man kan se i planteskolernes kataloger. Men man kan ikke regne med at man altid kan få dem i store mængder. Det skal man i fremtiden kunne regne med når det gælder de anbefalede arter og sorter - hvis ellers produktion og efterspørgsel kan lokke hinanden i gang. Udbud og efterspørgsel Initiativets baggrund er de specielle vilkår der er inden for produktion af større planteskoletræer. Produktionstiden er nemlig meget lang. Det gør det svært at få udbuddet til at 4 GRØNT MILJØ 8/2012

5 passe synkront med efterspørgslen. Set med producentens øjne skal produkterne afsættes i passende mængder og til passende tid som for planteskoletræer ligger på 5-10 år fra starten af produktionen. Set med kundens øjne skal leverandøren med kort varsel kunne levere de forventede træer i den ønskede størrelse og ofte i store mængder. Det betyder at der kan komme mangel på træer af visse arter og sorter og at få, store projekter kan tømme planteskolerne for træer i visse størrelser. Man har bl.a. kunnet opleve mangel på store træer med den følge at plantevalget blev foretaget ud fra hvad der faktisk kunne leveres. Planteskolen lagde planteplanen. Omvendt kan planteskolerne ikke bare producere løs af én art eller sort hvis efterspørslen af mere eller mindre tilfældige årsager viser sig at være efter en anden sort. Dette problematiske forhold mellem producenter og aftagere har der ikke før været arbejdet med. Siden 2001 har det væsentligste sortiment af gade- og vejtræer dog været samlet i Bytræarboretet. Det har været udgangspunktet for et frugtbart samarbejde, bl.a. gennem rundvisninger, konferencer og fagbladsartikler. En naturlig følge har været det arbejde som nu er blevet gennemført i Sortimentsudvalg for planteskoletræer takket være en bevilling fra Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. I projektperioden har der været holdt flere arbejsmøder og gennemført i en spørgeskemaundersøgelse for at kortlægge kommuners, anlægsgartneres og landskabsarkitekters forventninger til et fremtidigt sortiment af træer. Desuden blev projektet indledt med et stort møde for at lodde om der var interesse for initiativet. Det var der. ANBEFALET GADE- OG VEJTRÆ Træer mærket med logoet anbefalet gade- og vejtræ er udvalgt af Sortimentsudvalg for planteskoletræer til at være særligt egnede til gade- og vejformål. Sortimentsudvalget er bredt sammensat af repræsentanter fra planteskoler, landskabsarkitekter, anlægsgartnere og forskningen. Det udvalgte sortiment produceres som højstammede gade- og vejtræer, særligt forberedt for videre vækst og tilpasning til de krav trafikken stiller. Danske planteskoler sikrer at det udvalgte sortiment udbydes i stort antal. Det endelige arts- og sortsvalg bestemmes af de konkrete forhold, herunder klima og jordbund. Det brede sortiment produceres fortsat, men udbydes ikke i store partier produceret som højstammede gade- og vejtræer. flere faktorer, bl.a. klimafasthed, sundhed og anvendelighed som gade- og vejtræ. Desuden er der skelet meget til de arter og sorter som planteskolerne i forvejen har i produktion. Listen er et sammenfald af producenthensyn og forbrugerhensyn. Der er overvejende tale om kendte træer, men man finder også undtagelser. En af dem er den ret ukendte frynseeg Quercus cerris der tilskrives gode egenskaber i forhold til de varslede temperaturstigninger. Listen indeholder også nogle relativt nye og ukendte sorter af spidsløn som skulle have en bedre klimafasthed end de hidtil hyppigt brugte. Inden for spidsløn er man gået uden om den ofte anvendte sort Emerald Queen. Den vur- De udvalgte træer De anbefalede træer er udvalgt til at dække de væsentligste landskabsarkitektoniske anvendelser til gade og vej hvor der typisk er et stort forbrug af træer. Træerne er valgt ud fra en afvejning af Tilia platyphyllos Örebro er som ung et smalkronet træ der gør det egnet som gadetræ. Senere bliver det mere bredkronet og kræver derfor målrettet opstamning og tilpasning. GRØNT MILJØ 8/2012 5

6 deres at have for store problemer med stammerevner og indkapsling af råd. Inden for lind peges på sorten Greenspire som supplement til den meget brugte Pallida. De to træer er meget ens i morfologi og fremtoning, men da det er to forskellige arter, vil øget brug af Greenspire øge artsdiversiteten. 12 af de 18 udvalgte træer er definerede sorter der formeres ved kloning. Det er dem der har et sortsnavn efter artsnavnet. Et enkelt art, Platanus x acerifolia, formeres ved kloning, men uden at udvalget har peget på en bestemt klon. Her er der fortsat behov for at finde de kloner der er bedst egnet til det danske klima så frostskader kan undgås. De fem resterende træer er arter som frøformeres. For flere er der ifølge sortimentsudvalget behov for at finde de bedst egnede frøkilder. Det gælder især Acer pseudoplatanus, Carpinus betulus, og delvist også Quercus-arterne. Acer platanoides Farlakes Green i planteskolen. Spidslønsorten har en nærmest ægfomet krone og dyb-mørkegrønne blade, oplyser Træer og buske i by og land. Ikke optimal variation Anbefalingen går principielt imod det typiske ønske om at bruge mange arter og sorter for at sprede risikoen i forhold til plantesygdomme, skadedyr og klimaforandringer. Anbefalingerne er et udtryk for at det ikke er alle steder at ønsket om maksimal økologisk variation skal prioriteres øverst. Udvalget er dog bl.a. foretaget på baggrund af de risici som sygdomme, skadedyr og klima påfører træerne. Udvalget skal også ses på den baggrund at valget af træer til gade og vej i forvejen er meget snævert. I denne sammenhæng kan 18 arter og sorter nærmest opfattes som en udvidelse af diversiteten. Desuden gælder anbefalingerne kun vej- og gadetræer som samlet set trods alt kun er en relativt begrænset del af det grønne miljø. Introduktionsperiode Da træer til by- og vejformål produceres efter en langsigtet plan på 5-10 år, vil der blive en vis introduktionsperiode før træerne kan udbydes i de ønskede større mængder, i hvert fald for nogle af træernes vedkommende. Allerede gennem det seneste år er en relativt større del af produktionen blevet flyttet over på de 18 arter og sorter, men hvor store mængder der kan udbydes og hvornår, kan man ikke sige præcist. De udvalgte træer vil i øvrigt blive produceret efter den nye Kvalitetsstandard for planteskoletræer (se Grønt Miljø 7/ 2012, side 10). Det er i hvert fald det udgangspunkt der er taget i sortimentsudvalget. Man kan dog ikke regne med at træer produceret i udlandet vil overholde standarden. Skal stadig overvejes Selv om træerne er både udvalgte og produceret efter standard, så er det ikke nok at vælge dem og tro at den hel- lige grav er velforvaret. Man skal gennem de sædvanlige overvejelser om klima, jordbund, placering, saltning, skygge mv. Hvis man derefter konkluderer at man f.eks. skal anvende robinie, så er det sorten Nyirsegi man skal bruge. Ikke arten som sådan (den er meget varierende) eller andre sorter. Nyirsegi har nemlig en bedre vækstform og er dermed lettere at beskære som gade- og vejtræ. Listen bliver næppe udvidet for de højtstammede vej- og gadetræer. Til gengæld er der umiddelbare muligheder i at fortsætte med sortimenter inde for prydtræer, stambuske og flerstammede træer, alt sammen produkttyper der også er med i Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Det er dog ikke konkretiseret hvilke arter og sorter der er inde i billedet. Udvalgets fortsatte arbejde er betinget af fortsat finansiering som pt. er under ansøgning gennem midler fra Gartneriets Afsætningsudvalg, GAU. SORTIMENTSUDVALG FOR PLANTESKOLETRÆER Joel Klerk, Joel Klerks Planteskole, Ole Schjellerup, Birkholm Planteskole, Jørn Jørgensen, P. Kortegaards Planteskole, Kim Tang Jørgensen, Danske Anlægsgartnere, Kurt Alexandersson, Skælskør Anlægsgartnere, Marianne Jensen, Aalborg Kommune, Karen Attwell, Roskilde Kommune, Knud W.Ø. Larsen, KWØL Landskab, Henning Looft, Moos + Looft, John Nørgaard, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Palle Kristoffersen, Skov & Landskab. SKRIBENT Palle Kristoffersen er seniorrådgiver på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Han sidder med i Sortiments udvalg for Planteskoletræer. 6 GRØNT MILJØ 8/2012

7 GRØNT MILJØ 8/2012 7

8 Tysk forslag med nye træer til gader Det udvalg til gade- og vejtræer som er præsenteret af sortimenstsudvalget (se artiklen side 4-7) er ikke et enestående initiativ. F.eks. har også den store nordtyske Lorenz von Ehrens planteskole foreslået nogle gadetræarter der kan opfylde fremtidens krav. Udvalget omfatter mange eksoter fra Nordamerika, Østasien, Iran og Sydeuropa. Det er først og fremmest de ventede klimaforandringer der er grundlaget for udvælgelsen. Arternes tørketolerance og frostfølsomhed varierer dog meget. Der er ikke taget højde for nye plantesygdomme, men en liste der tager højde for dem, kan også også let komme til at omfatte mange eksoter. Det kan man studere nærmere i brochuren Stadsbäume fit für die Zukunft (bytræer der passer til fremtiden) på Lorenz von Ehrens planteskole ligger ved Hamburg, så udvalget er også relevant for danske forhold. sh KILDER Florence Oppenheim (2012): Mångfald och planering på lång sikt ger hållbara stadsträd. Utemiljö 5/ En af foreslåede eksoter, Liquidambar styraciflua. Det danske navn virginsk ambratræ sigter til det nordamerikanske ophav. Som flere andre nordamerikanske løvtræer er høstfarverne meget røde. VON EHRENS 39 ARTER OG SORTER Acer campestre, navr, Elegant, Elsvijk, Fastigiata Acer cappadocium, tyrkisk løn, Rubrum Acer rubrum, rød løn, Red Sunset, October Gloty Alnus spaethii, spætbladet el Amelanchia arborea, bærmispel, Robin Hill Amelanchia lamarckii, almindelig bærmispel Betula jacquemontii, himalaya-birk Carpinus betulus, avnbøg, Fastigiata, Frans Fontaine Castanea sativa, ægte kastanje Celtis australis, almindeligt nældetræ Cercis siliquastrum, almindelig judastræ Cornus mas, kirsebærkornel, Corylus colurna, almindelig hassel Crataegus crus-galli, hanesporetjørn Fraxinus ornus, mannaask Ginkgo biloba, tempeltræ Gleditsia triacanthos, alm. tretorn, Inermis, Skyline, Sunburst Koelreuteria paniculata, kinesertræ Liquidambar styraciflua, virginsk ambratræ, Worplesdon Magnolia kobus, japansk magnolia Malus-hybrider, Evereste, Red Sentinel Mespilus germanica, mispel Metasequoia glypstroboides, vandgran Nyssa sylvatica, skov-tupelotræ Ostrya carpinifolia, almindelig humlebøg Parrotica persica, papegøjebusk Pinus mugu, almindelig bjergfyr Pinus sylvestris, skovfyr Quercus cerris, frynseeg Quercus palustris, sumpeg Quercus petraea, vintereg Robinia pseudoacacia, robinie Sophora japonica, pagodetræ, Regent Sorbus aria, akselrøn, Magnifica Taxodium distichum, almindelig sumpcypres Tilia platyphyllos, storbladet lind, Örebro Tilia tomentosa, sølvlind, Brabant Ulmus x hollandica, hollandsk elm, Columella, Lobel Zelkova serrata, japansk zelkova, Green Vase Fredericias mobile kassehaver Midlertidig tomt er udnyttet til minihaveprojektet Grow your city En have kan bare opstå i en jordfyldt kasse monteret på en standard europalle. I hundredvis af den slags minihaver har man i sommer kunnet se midt i Fredericia på et midlertidigt tomt areal hvor der før var havn og industri. 300 haver blev revet væk af borgere, institutioner eller virksomheder som måtte dyrke hvad de ville. Opgaven med at bruge tomten var lagt i hænderne på selskabet FredericiaC ejet af Realdania og Frederica Kommune. Man etablerede bl.a. parkourbane, skaterbane og beachvolleybane. Men der skulle også være noget grønt der signalerede bæredygtighed. Ambitionen endte med projektet Grow your city, Fredericias egen version af den internationale trend urban gardening Foto: Lotte Bjarke som det formuleres af Kaj Nielsen, formand for projektet. Han havde til en start skaffet småplanter af grøntsager og krydderurter til de nye haveejere. Men snart blev der sået og købt planter på det nye havefolks eget initiativ. Projektet er knopskudt med bistader fra byens biavlerforening og 300 andre kasser som kommunens naturvejleder har indrettet til undervisningshaver. De er plantet til som biotoper, bl.a. skov, strand og hede. Under træerne kan man finde krydderurter til fri brug. Med mellemrum er der lodrette kasser med nytteplanter og vilde planter. Tanken er bl.a. at teste hvilke planter der kan bruges på denne måde. Projektet omfatter også omfattet et stort fælles udekøkken hvor man kan mødes, lave mad og spise. Det spændende er at iagttage det fællesskab der er opstået. Folk mødes på tværs, og nye fællesskaber og venskaber opstår, fortæller Louise Bjerre, udviklingskonsulent for FredericiaC. Der har ikke været hærværk. Det hjælper at arealet videoovervåges og er med i kommunens vagtrunde. Og så bor brugerne tæt på og kan holde øje. Successen er i det hele taget til at tage at føle på. Det er ikke afgjort om konceptet fortsætter næste år, men der er ifølge Kaj Nielsen gode chancer for det. sh KILDE. Lotte Bjarke (2012): Mobile haver gør Fredericia grøn. Gartnertidende 11/ GRØNT MILJØ 8/2012

9 GRØNT MILJØ 8/2012 9

10 Til kulturhistoriske analyser har s luftbilleder til 2010 nu helt ned til udviklet sig til et spændende redskab På Cowis kan man ikke blot bestille luftbilleder og kort til al tænkelig brug. Man kan også studere nye og gamle luftbilleder og sammenligne dem og se hvor og hvordan der er sket ændringer mellem de forskellige år. Det er ikke blot historisk interessant. Det er også en relevant metode når man skal foretage kulturhistoriske analyser, f.eks. som grundlag for et landskabsindgreb, naturgenopretning eller når man skal stedfæste forureningskilder på tidligere oplagspladser, tankstationer og fabrikker. Servicen på er blevet endnu bedre efter at man har fået de luftoptagelser med som det amerikanske luftvåben US Air Force lavede i maj 1954 under navnet Basic Cover Der blev taget over sort-hvide luftfotografier i skalaen 1: fra 3000 meters højde. Og det er billeder af usædvanlig god kvalitet meddeler Cowi som dog ikke ved hvad de hemmelige, militære billeder blev brugt til indtil de blev frigivet engang i 1970 erne. Originalerne ligger hos Washington National Archives. Cowi har gennem otte år scannet og bearbejdet billedmaterialet på grundlag af kopier lånt fra Det Kongelige Bibliotek, Kort & Matrikelstyrelsen og Kiele University i England. Resulta- tet er blevet det landsdækkende ortofoto DDO1954. Et ortofoto er et luftfoto som er korrigeret så billedet størrelsesforhold overalt er ens. Når man åbner kortal.dk vælger man Se danmark før og nu. Man kan nu vælge luftbilleder med en række forskellige årstal, hvor 2010 er det nyeste, 1954 det ældste og 1995 det næstældste. Vælger man to, f.eks og 1954, kan man på et skydepotentiometer gradvis skifte fra den ene til det andet år, idet luftbillederne ligger præcist oven i hinanden. Midt på potentiometret ser man begge luftbilleder så man får et meget tydeligt billede af hvilke ændringer der er sket med f.eks. veje, bebyggelser og kystlinjer. Når det gælder 2010 og 1954 skal man dog abstrahere fra at 2010 er sommerbilleder i farver, mens 1954 er majbilleder i sort-hvid. Interessen har været så overvældende siden luftbillederne fra 1954 er lagt ud at Cowis server er blevet overbelastet. Af hensyn til de betalende kunder har man derfor midlertidigt lukket Kortals gratis offentlige kortvisningsfunktion ned i dagtimerne. Den landskabelige kulturhistorie er en spændede historie som moderne teknik effektivt kan formidle. Det bliver spændende at se fortsættelsen. sh Torsted sydvest for Horsens var i 1954 en agrar landsby fulstændig domineret af de store gårde. I 2010 er Torsted blevet udbygget som en villaby og fungerer som en forstad til Horsens. Man genkender hurtigst vejstrukturen og vil efterhånden også opdage at enkelte af bygningerne fra 1954 er bevaret. Ellers vidner optagelserne om en total urbanisering. Mårup Kirke på den jyske vestkyst mellem Lønstrup og Løkken. I 1954 ligger kirken med sin lille kirkegård endnu et pænt stykke fra kysten. Ud over gården er der langt til de nærmeste naboer. Kirken blev i 1987 anvendt som location under optagelserne til Gabriel Axels Oscar-belønnede film Babettes gæstebud. I 2010 har havet eroderet så meget land at meget af kirkegården er væk og selve kirken ligger tæt på klintens kant. Kirken er delvist nedrevet for eventuelt at genopføre den et andet sted. Sommerhusene er rykket tæt på. Hvor længe går der mon før de også kommer for tæt på klinten? 10 GRØNT MILJØ 8/2012

11 Drivex foldeplov til vinterens sne Drivex - et svensk varemærke under Mähler International - omfatter masser af vinterudstyr, bl.a. foldeplove der nu importeres af Special Maskiner. Til sneplovene hører bl.a. modellen VB3700 (billedet), et fleksibel redskab til både gader, veje til p-pladser og boldbaner. Den afrundede plovkasse tilpasser sig vejbanen og hældningen. Med hydraulikken indstilles vingerne til at pløje sneen mod højre eller venstre, til begge sider eller i Y-stilling. Den 270 cm brede og 1200 kg tunge skovl kræver en hk traktor. STERF prøver også græsser i Danmark Stole skaber byrum i større bredde Nu skal der også testes græssorter til golfgreens i Danmark. Forsøgsparcellerne blev sået i efteråret 2011 på Sydsjællands Golfbane og skal ligge frem til Forsøget udføres af Skov & Landskab for STERF, den fælles nordiske forskningsfond rettet mod græs til golfbaner. Der er dermed gjort op med den hidtidige praksis hvor sortsafprøvningen i STERF-regi kun finder sted i Norge (Landvik) og på Island. STERF står for Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation. Det kunne lyde som om arbejdet var rettet mod plænegræs i almindelighed, men det er altså kun golfbaner det handler om. Bag STERF står da også golf- og greenkeeperorganisationerne i de nordiske lande. Stole i byrum skaber ro til den enkelte. De er derfor med til at give byrummet mere bredde, meddeler Zenco Outdoor der tilbyder stole i forskellige designs og materialer. En af dem er NeoRomantico, en serie med bl.a. Neoromantico Color (billedet). Den er skabt af genbrugsmaterialer, sæde og ryg af pvc-lameller med 50% plantefibre og stel af genbrugt polypropylen med 30% glasfiber. Det gør stolen modstandsdygtig mod korrosion, ældning og slid. Samtidig kan stolen vælges i flere farver og kan forankres så ingen render med den. GRØNT MILJØ 8/

12 Hele herligheden i Aalborg Årets udgave af Danske Parkdage fokuserede på nye samarbejdsflader i arbejdet med byudvikling og grønne områder. Aalborg dannede en særdeles inspirerende ramme. Af Tilde Tvedt Lidt til højre for Aalborg centrum troner Nordkraft som en enorm kvadratisk kolos. Både før og nu byens kraftværk. Før handlede det om strøm. Nu om kultur og fritid, men stadig med et råt, industrielt udtryk indvendig. Nordkraft er bare et af mange eksempler på den heftige byomdannelse Aalborg står midt i - med det grønne som følgesvend. Hvor man end vender og drejer sig hen i byens centrale dele, lyser nye projekter eller larmende byggepladser hvor der er mere på vej. Øverst i Nordkraft mødtes cirka 150 parkforvaltere til Danske Parkdage den september. Overskriften var Grønne fællesskaber skaber herlighed. Under parkdagene blev den første Green Space Award uddelt. Prisen er et nyt nordisk kvalitetsstempel for grønne områder a la Blåt Flag. Den gik til Østre Anlæg i Aalborg (læs mere i artiklen på side 18). Fagligt og tværfagligt Mariann Nørgaard, rådmand for Teknik- og Miljøforvaltningen, åbnede konferencen med byrådets vision for Aalborg som et godt sted at bo, leve og arbejde. En lang række projekter arbejder for den vision, bl.a. Nordkraft, Musikkens Hus der står klar til Aalborg Symfoniorkester om et år og de 4700 ungdomsboliger kommunen har sagt ja tak til inden for de seneste tre år. De skal være med til at sikre tilflytning. Stadsgartner Kirsten Lund Andersen introducerede Park & Natur der har ansvaret for kommunens cirka 2700 hektar parker, grønne områder, idrætsanlæg, skove og naturarealer. Politikernes ønske om faglighed og tværfaglighed danner et solidt grundlag for arbejdet. De 45 medarbejdere er organiseret i ni teams om sommeren og syv om vinteren. Ved større projekter dannes tværgående grupper. Afdelingen er også tæt involveret i byomdannelse på alle niveauer. Lige nu arbejder man bl.a. på en grøn struktur for at være på forkant i forhold til potentielle bygherrer. 14% af kommunen er beskyttet natur. En kortlægning er i gang på grundlag af en særlig bevilling og i tæt samarbejde med lodsejerne. Kun 6% er skov, men kommunen arbejder hen imod 12%. Et særligt team står for driften og opkøb af jord til nye skove. Et andet arbejder med de mange råstofgrave, hvoraf nogle stadig er i drift. Kirkegårdene er også kommunale, men her er driften udliciteret. Ultimativt partnerskab I sin mest yderliggående form kan partnerskab handle om at give hele ansvaret for driften af en park til private. James McCulloch præsenterede britiske erfaringer med at overdrage driften til privat trusts der ikke får offentlige midler. I nogle tilfælde sker det som alternativ til at lukke parken. En trust er en slags bevaringsforening som har lange traditio- Aalborg centrale havnefront og byomdannelse på Nørresundbysiden var målet for fredagens ekskursion. Havnefronten ligger ud for middelalderbyen og er blevet mulig fordi de fleste havnefunktioner er flyttet ud øst for byen. Målet har været at skabe attraktive byrum der henvender sig til mange. Havnefronten bindes sammen af en promenade til bløde trafikanter. C.F. Møller Arkitekter har tegnet. Foto: Tilde Tvedt. 12 GRØNT MILJØ 8/2012

13 og nordsiden af fjorden. Jomfru Ane Parken og Havnebadet ligger mod vest i den omdannede havnefront. Parken har fire forsænkede byhaver med hver sin funktion: udeservering og markedsplads, småbørnslegeplads, aktivitetsområde og en grøn byhave med græs, stauder og pergola. Byhaven er beskyttet af de lave bygninger i det nye havnebad. Foto: Tilde Tvedt. ner i engelsk naturbeskyttelse. James McCulloch står selv i spidsen for Nene Park Trust i Peterborough, en historisk by med indbyggere 120 km nord for London. Nene Park er et rekreationsområde på 200 ha der strækker sig 10 km langs River Nene fra centrum af byen og ud i det åbne land. Området stod færdigt i 1988 hvor driften blev udliciteret på en kontrakt på 199 år til Nene Park Trust. Parken har 1,5 mio. besøgende hvert år og driftsudgifter på 16 mio. kr. pr. år. Godt 40% finansieres med lejeindtægter fra de cirka 40 rekreative virksomheder der holder til i parken. Det er bl.a. kiosker, golfbane, hotel, bådudlejning o.l. Cirka 50% finansieres af indtægter fra et tidligere salg af jord som er investeret. Kommunen bidrager ikke til økonomien, men kan som udgangspunkt heller ikke påvirke driften. Dog holder Nene Park Trust jævnlige møder med kommunens parkforvaltning. Nena Park Trust driver kun denne park og kan koncentrere sig helt om denne opgave. De skal ikke spørge nogen, bortset fra foreningens egen bestyrelse der består af repræsentanter for lokale og nationale organisationer. Brugerne er gennemgående meget tilfredse, bl.a. fordi parkforvalterne er nemme at komme i kontakt med og ikke opfattes som myndighedspersoner. James McCulloch opsummerede også hvad der skal til for at denne model kan lade sig gøre. Der skal være politisk vilje i kommunen til at opgive kontrollen med parken. Økonomien skal være realistisk, og dem der overtager skal have god forretningssans. Han fremhævede også at det kræver mod og ikke kan gøres i en håndevending. Frivilligt arbejde Seniorforsker Jesper Ole Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut har undersøgt om det gavner områdefornyelsen at inddrage det frivillige arbejde. Han præsenterede tre cases, en af dem i en bydel i Skive. Her ligger Skive Anlæg, et tilholdssted for udsatte grupper fra lokalområdet som af og til generede de besøgende. Værestedet Den Blå Viol tilbød at tage sig af dem, hvilket gavnede både de besøgende og de udsatte. Værestedet drives af frivillige med en ansat leder. I almindelighed kan en frivillig indsats give den enkelte ny viden og en tilfredsstillelse ved at hjælpe. For lokalsamfundet kan det give større sammenhængskraft og bedre handlemuligheder. For den offentlige forvaltning kan frivilligt arbejde aflaste presset på ressourcerne, øge legitimiteten og fungere som en kanal for input fra borgerne. Udfordringerne er bl.a. at Lige inden for havnefronten ligger Karolinelund. Indtil sidste år var her Tivoli. Nu er området park, mens en permanent løsning diskuteres. Kommunen opfordrer især foreninger til at bruge parken, også gerne eksperimenterende. Foreløbig fremtræder den dog ret traditionel. Foto: Tilde Tvedt. GRØNT MILJØ 8/

14 det kan være svært at finde frivillige. Desuden skal der være en god balance mellem eksperterne og de frivillige. De er stærke på hver deres felt, men har brug for hinanden i en løbende dialog. Som myndighed må man også overveje om alle frivillige er lige gode. Endelig skal de frivillige kende deres råderum. Jesper Ole Jensen pegede også på at der kun er få traditioner for frivillighed inden for teknik og miljø. Derfor er det en ekstra udfordring at komme i gang. Universitet med en by Aalborg arbejder på at styrke sin rolle som uddannelsesby, bl.a. ved at bygge en mængde ungdomsboliger. Boligselskabet Himmerland har besluttet sig for at være med til at sætte dagsordenen for den udvikling, fortalte udviklingschef Sven Buch. Boligselskabet står for 1500 af de nye ungdomsboliger der bygges i Man har i forvejen 5500 boliger i 52 afdelinger i Aalborg by og aktiviteter for 1 mia. kr. om året, mod mio. for få år siden. Sven Buch pegede på universitetet som bærende for byens udvikling og konstaterede at det måske snart er et universitet der har en by - og ikke omvendt. Ideen med de mange ungdomsboliger er at give studerende og andre unge en positiv relation til Aalborg som et sted hvor man også bor godt. Som start på det store ungdomsboligprojekt holdt Boligselskabet Himmerland en konference for at lære de unges behov og ønsker at kende. Her blev man bl.a. opmærksom på rummenes betydning for fællesskaberne. De udendørs arealer fungerer i høj grad som scene hvor beboerne er synlige for hinanden. Sven Buch præsenterede seks aktuelle projekter, bl.a. Larsen Waterfront med 220 boliger i 3-5 etager lige ved siden af det kommende Musikkens Hus på havnefronten. De viser kommunens vilje til også at give de unge del i de bedste beliggenheder. På Hadsundvej bygges 450 ungdomsboliger med idræt som særligt tema. På grunden ligger det tidligere Kommunedata og nogle af lokalerne udnyttes bl.a. til fitnesscenter. Området ligger ud Længere mod øst er havnefronten ved at blive etableret med Musikkens Hus (til venstre). Huset skal indeholde koncertsal og faciliteter til Aalborg Symfoniorkester m.fl. der kan flytte ind næste år. Lige ved siden af planlægges nyt byggeri til Aalborg Universitet og en afdeling ungdomsboliger. Udearealerne samtænkes i hele området, og det er kommunens intention at de skal være grønne med et indslag af gråt - og ikke omvendt. På billedet ses Nordkraft til højre. Foto: Tilde Tvedt. til et stort grønt område, og boligselskabet samarbejder med kommunen om at skabe sammenhæng, bl.a. i form af nye stiforløb. Grønt med gevinst Grønne områder giver også en økonomisk gevinst til fællesskabet, konstaterede Toke Emil Panduro der er forskningsassistent på Skov & Landskab. Økonomi handler meget om værdi og ønsker i vores liv. Derfor har noget af det der ikke handles også værdi, f.eks. parker og grønne områder. Spørgsmålet er hvordan man beregner værdien. Panduro arbejder med husprismetoden der bygger på at en lille del af husets pris hænger sammen med nærheden til grønne områder. Han har undersøgt effekten i Aalborg by hvor beliggenheden af seks typer grønne områder er kædet sammen med priserne på enfamiliehuse, rækkehuse og lejligheder. Resultaterne viser bl.a. at et hus til 2 mio. kr. vil få øget sin værdi med kr. hvis det flytter 100 meter tættere på en park. Nu er det jo ikke sådan at man flytter på huse, men nye parker bliver etableret. En lejlighed til 1 mio. kr. stiger kr. ved at få en park 100 meter tættere på. Også det at have udsigt til en park har positiv indflydelse på prisen. De grønne områder har også værdi i klimatilpasningen. Rør og faskiner under jorden er usynlige og tilfører ikke byen ny værdi. Grønne områder med vand er derimod meget synlige i hverdagen. Et beregnet eksempel fra Risskov ved Aarhus viser at det vil koste 22 mio. kr. at nedlægge nogle haver for at bruge arealet til fælles håndtering af regn- 14 GRØNT MILJØ 8/2012

15 Lille Vildmose sydøst for Aalborg var en af ekskusionens mål under Danske Parkdage. Vildmosen er Danmark største fredede område med 7600 ha. Et omfattende naturgenopretningsprojekt er i gang i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Aage V. Jensens Fond og Aalborg Kommune. Foto: Thomas M. Thinghuus. vand. Men samtidig forøger boligområdets nye nærhed til søer huspriserne med 86 mio. kr. Noget af værdien er kun til nytte for den enkelte husejer, men samtidig får kommunen større ejendomsskat. En tidligere undersøgelse af Drastrup Skov ved Aalborg viser at ny skov også får husene til at stige i pris. Allerede da skovrejsningsplanen blev kendt, steg priserne i nærheden med kr. i gennemsnit. Den færdige skov fik priserne til at stige med kr. pr. hus. Det svarer til kr. pr. ha ny skov - som kun kostede kr. pr. ha at etablere. Dog er der visse usikkerhedsmomenter i beregningen. Danmarks grønne fremtid Danske Parkdage rundede af med debat om Danmarks grønne fremtid. Fungerende borgmester Thomas Kastrup Larsen præsenterede kommunens ambitioner om at indrette byen til fællesskab og sådan at det er nemt at holde sig frisk og sund. F.eks. renoverer kommunen gadekær som før var så forfaldne at beboerne var flove over dem. Renoveringer for 1 mio. kr. om året i en prioriteret rækkefølge er med til igen at gøre gadekærene til landsbyens samlingssted. Ved landsbyen Vokslev har kommunen etableret en ny kultur- og natursti i tæt samarbejde med lokalbefolkningen. Meget af stien går over private arealer, og det har kun kunnet lade sig gøre fordi det er de lokale der spørger lodsejerne om lov. Stadsarkitekt Peter Baltzer Nielsen mente at den næste arkitekt i Plan & Byg måske skal være en sociolog. Samarbejdet med borgerne bliver meget tættere fremover, og det vil kræve noget nyt af forvaltningen. Han skitserede Aalborgs kæmpe skift fra industriby til videnby og ambitionen om samtidig at holde fast i at være en stærk lille storby. Direktør Mette Lis Andersen, Realdania, fremhævede processer, prioritering og værktøjer som vigtige forudsætninger for at skabe en grøn og blå by. Det grønne og blå skal være tydeligt i fokus allerede i den første vision for et byudviklingsprojekt. Og det skal indgå hele vejen gennem byggemodning og realisering. Hun præsenterede også Realdanias nye bæredygtighedsværktøj der kan bruges til at sikre bæredygtighed i alle dele af byudviklingsprocessen. Fokus er på miljø og ressourcer, social bæredygtighed, sundhed og økonomisk bæredygtighed. Landskabsarkitekt og professor Stig L. Andersson pointerede bl.a. at naturen ikke kan tæmmes. Derfor kan vi aldrig helt vide hvordan den grønne by kommer til at se ud. Vi skal i stedet planlægge sådan at den kommer til at fungere. Udfordringen er at få politikere og borgere til at sluge den kamel. Hvis byen virkelig skal klimatilpasses, skal vi give slip på de normale systemer. Den følgende debat handlede bl.a. om hvorvidt borgerne kan være med i driften og hvordan. Borgmesteren mente at det går bedst i de helt lokale sammenhænge og ikke i de store parker. Her vil det være fint hvis folk bare følte så meget ejerskab at de ryddede op efter sig. Andre pegede på at de grønne forvaltninger ikke er gearet til at inddrage borgerne i det praktiske arbejde. Som det blev formuleret af Karen Luise Høgsbro, Aalborg Kommune: Vi frygter for at måtte give slip på fagligheden fordi vi ved hvor kedelige grønne områder bliver uden faglighed. Tænk bare på de ens kasseklippede buske i en del etageboligområder. SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og freelancejournalist. Hun er desuden deltidsansat som seniorkonsulent på Skov & Landskab, KU. GRØNT MILJØ 8/

16 Træerne på venstre side af denne vejbane i Brecht i Belgien er blevet plantet i Silva Cell-systemet, mens den højre side har måtte tage til takke med almindelig gartnermakadam under byens befæstelser. Vurderet ud fra billedet lader den venstre side til at have væsentligt bedre vækstbetingelser. Foto: Greenmax. Silva Cell giver rum til rod og ledning Kassettesystemet er bedre til træer i belægninger end gartnermakadam Mangel på plads til rødder er det altoverskyggende problem for bytræer. Det er grunden til at Mattle Natur & Anlæg ApS har valgt at importere Silva Cell - et åbent matrixsystem af kassetter til at lave rodvenlige befæstelser. Det første anlæg er allerede kommet i jorden. Det er sket på alléen foran Haderslev Rådhus hvor den tidligere beplantning af vejtræer mistrivedes. Hele området består af parkering og belægninger, og under dem måtte rødderne klare sig med smeltevandssand. Så sidste efterår valgte kommunen at plante deres nyindkøbte bestand af upodede, japanske kirsebærtræer (Prunus umineko) i Silva Cell-kassetter fyldt med ny muld. Det er en løsning som vi vil bruge på steder hvor der absolut både skal være træer og belægning. Vi har valgt at bruge Silva Cell i stedet for gartnermakadam fordi vi med Silva Cell får et væsentligt større rodvolumen. Det ligger på 95% mens gartnermakadammen kun giver plads til 15%, fortæller Rune Forum i Haderslev Kommune. En af Danmarks førende træeksperter er indehaver af SkovByCon, dr. agro, cand.silv. Christian Nørgård Nielsen. Han har besøgt Haderslev for at se på anlægget og skriver til Grønt Miljø: Rodvenlige befæstelser - også kaldet gartner-makedam - er et vigtigt og veldokumenteret skridt frem mod bedre rodmiljøer i byen. Dette er netop ved at blive dokumenteret fra Krinsen på Kongens Nytorv. Ulempen ved makadamkonceptet er naturligvis at stenene optager en stor del af rodrummet. Denne ulempe har Silva cell-konceptet ikke, idet Silva Cell erne kan fyldes med et godt vækstmedie. Plads til rod og ledning Den gode plads til rødderne er dog ikke den eneste grund til at Haderslev Kommune valgte Silva Cell der består af en række celler eller kassetter som kan sættes sammen i en række forskellige dimensioner. De enkelte celler er U-formede og lukkes med et låg i toppen. Det giver mulighed for at komme ned i dem ovenfra, og det er meget praktisk, pointerer Rune Forum. Det er en kæmpe fordel i forhold til ledningsarbejdet. Du behøver ikke etablere en kabelgrav som tager rodplads, for du kan føre ledningerne igennem cellerne. Samtidig er hver enkelt celle forsynet med et låg som vi eller eksterne ledningsaktører kan tilgå oppefra. De kan kabelsøge sig frem til det ønskede sted og nøjes med et mindre, målrettet gravearbejde i stedet for at bryde hele alléen op, hvilket kan være nødvendigt med andre systemer, fortæller Rune Forum. Han er meget forventningsfuld i forhold til resultatet selv om træerne kun har groet i Silva Cell erne i én vækstsæson. Fleksibelt i brug Derfor er Christian Mattle, indehaver af Mattle Natur & Anlæg ApS - ikke overraskende - begejstret for Silva Cell som han regner med vil vinde stor udbredelse herhjemme hvor bytræerne som i resten af verden levet et hårdt liv. Systemet er jo meget fleksibelt i brug da rammerne ikke skal sammenkobles, og samtidig kan det håndtere selv den højeste trafikbelastning med akseltryk på op til 14,5 tons, forklarer han og understreger at jo før Silva Cell inddrages i projekteringsfasen desto bedre. Silva Cell skal ses som en underjordisk bygningskonstruktion, og det bør afspejles i beregninger og planlægning. Mattle Natur & Anlæg ApS og amerikanske teknikere fra Deep Root som har udviklet Silva Cell, er klar med hjælp til denne del af processen. I sidste ende skal der en kvalificeret entreprenør eller anlægsgartner til da det er nødvendigt at underlaget er stabilt. Det bliver oftest placeret på en bund af fastvibrerede skærver. Det er dog også muligt at anvende Silva Cell som nedsivningsanlæg, understreger producenten. Det er bl.a. sket på et butikscenter i New Milton i England hvor regnvandet fra 800 m 2 tag er koblet fra og ført under en parkeringsplads og ind i Silva Cell er hvor der er plantet nye træer. Rodvenlig befæstelse og lokal regnvandshåndtering er kombineret i én løsning dimensioneret til at nedsive en almindelig regnhændelse uden overløb. lt FILM PÅ NETTET Besøg og skriv silva cell overview i søgefeltet for specifikationer og tekniske tegninger, eller skriv silva cell haderslev for at se projektet foran Haderslev Rådhus tage form. Haderslev Kommune har plantet en ny allé af japanske kirsebærtræer i Silva Cell der sikrer rødderne plads. Som det ses, er det også muligt at føre kabler igennem cellerne. Foto: Mattle Natur & Anlæg ApS. 16 GRØNT MILJØ 8/2012

17 Kørepladeløfter håndterer pladerne Køreplader er meget tunge og besværlige at håndtere. Det sker normalt med jernkæder og kran. Kristian Nørskov der arbejder for entreprenørfirmaet Morten Bak har imidlertid fundet på et palleløfteragtigt redskab der monteres på en rotortilt der igen sidder på en gravemaskinearm. Med tre tænder gribes om en eller to plader. De holdes fast og kan ved hjælp af rotortilten løftes, drejes og placeres præcist - uden kæder. Ikke blot går det hurtigere end ved traditionel pladehåndtering, det er også sikkert fordi der ikke behøver at være personer i nærheden. Sejling Smedje har fremstillet prototypen der endnu ikke er sat i produktion. Spagnumhøst i frost skåner mosen Opgravning af spagnum har det problem at man ødelægger de tørvemoser - højmoser - hvor spagnum-mosserne er. Det har stor betydning i Danmark hvor vi har et relativt lille areal af højmoser, men selv i Finland hvor man har vidtstrakte tørvemoser, er det et problem der tæller. Derfor er den finske forsøgsstation MTT Agrifood Research ved at undersøge hvordan man kan udvinde spagnum uden at ødelægge tørvemoserne. Idéen er at man undlader at dræne mosen hvilket ellers normalt er en forudsætning for at udvinde spagnum. Tricket er at man kun høster i frostvejr hvor man kan køre oven på mosen og kun tager de øverste 25 cm hvorefter spagnum-mosserne lægges til tørring. De foreløbige resultater viser at ny spagnum-mosser spirer frem allerede sommeren efter. På den måde vil omdriftstiden være højst 30 år mod måske år for en normal tørvemose. GRØNT MILJØ 8/

18 Formålet er at øge bevidstheden om kvaliteten i de grønne områder. Stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Ålborg Kommune interwieves af P4. Et prisværdigt grønt rum med kvalitet Med Østre Anlæg i Ålborg fik den nordiske pris Green Space Award sin praktiske start Østre Anlæg i Ålborg er en dejlig park. Grøn og frodig. Men den er meget mere end det. Den ligger godt og er let at komme til. Den fungerer godt og giver mange slags oplevelser. Og parken forvaltes på en god måde. Ud fra en samlet vurdering har Østre Anlæg i hvert fald som den første fået den nystiftede skandinaviske pris Green Space Award. Prisen er udviklet som et kvalitetsstempel for offentlige tilgængelige parker og bynære grønne områder, og meningen er at mange parker og grønne områder skal få stemplet. Formålet er at øge bevidstheden om kvalitet hos både brugere, politikere og parkforvaltere. Man vil vise omverdenen hvad der er godt så standarden kan løftes. Man kan sammenligne initiativet med Blåt Flag for strande. Green Space Award er udviklet siden 2009 efter engelsk model. Bag prisen står de skandinaviske foreninger for kommunale parkforvaltninger, men det var den danske Kommunale Park- og Naturforvaltere der først tog initiativet. Det er derfor ikke tilfældigt at første prismodtager var Østre Anlæg og at prisen blev tildelt i Ålborg 12. september på foreningens konference Danske Parkdage. Der er foreløbig 25 partnere i projektet der er økonomisk støttet af Friluftsrådet og Realdania og styres af Center for Skov & Landskab. Ikke en lukket klub En Green Space Award er noget man søger om. Det vil nok hyppigst være den ansvarlige forvaltning, men det kan også være f.eks. en privat ejer eller en gruppe borgere, bare så længe arealet er offentligt tilgængeligt. Alle typer og størrelser af parker og grønne områder i byen eller nær byer kan ansøge om en bedømmelse. Den første prismodtager blev en park, men kirkegårde, naturområder og bynære skove kan også være aktuelle. Pladser og åbne byrum kan også blive bedømt, men de skal have en grøn identitet i form af beplantninger. Et beskedent gebyr skal dække en del af de omkostninger der er ved at gennemføre bedømmelsen og markedsføre ordningen og prismodtagerne. Objektive kriterier Ansøgningen bedømmes af et ulønnet dommerpanel af fagfolk, eksperter og lægfolk. De tager udgangspunkt i de kriterier som man kan se i skemaet. Hovedkriterierne er 1) struktur og generelle aspekter, 2) funktionalitet og oplevelser, 3) forvaltning og organisation. De dækker sammen over en lang række forhold der dækker alt fra indretning, størrelse, rekreative muligheder, kultur og æstetik til styring, borgerinddragelse, klima, biodiversitet, kulturhistorie og kommunikation. De i alt 41 kriterier understreger den sammensatte funktion som grønne områder har fået i dag. Hvert kriterium bedømmes på baggrund af et par timers parkbesøg og studier af dokumenter og materiale om parken. De enkelte karakterer vægtes og lægges sammen til en samlet karakter og en udtalelse der fremhæver områdets særlige kvaliteter. En samlet karakter på mindst 3,66 er bestået. Østre Anlæg fik 4,41. Er området bestået tildeles det BRUGER HVERT ÅR ØSTRE ANLÆG Brugerundersøgelser har dokumenteret at omkring personer årligt besøger Østre Anlæg. Undersøgelse dokumenterer hvordan parker bruges, og hvordan brugerne vurderer parkerne. Undersøgelsen er lavet af Aalborg Kommune i samarbejde med Ålborg Universitet. Brugerinddragelse og dialog er et af de kriterier der indgår i Green Space Award. 18 GRØNT MILJØ 8/2012

19 BEDØMMELSESSKEMAET Hvert kriterie får en karakter mellem 1 og 5, hvor 5 er bedst. For tema A og C beregnes gennemsnittet. For tema B vælger forvalteren en vægtning hvor 1. prioritet vejer 40%, 2. prioritet 30% og resten 10% hver. Til sidst beregnes et snit af A, B og C. For at få prisen skal det være mindst 3,66. Tema A. Struktur og generelle aspekter B. Funktionalitet og oplevelser C. Forvaltning og organisation Kriterier Størrelse, karakter og placering Adgangsforhold Rekreation og sociale aspekter Kultur & historie Natur og biodiversitet Landskab og æstetik Miljø og klima Styring/inddragelse Drift Kommunikation og information Eksempler på de 41 underkriterier I hvilken grad er parken integreret i en større, sammenhængende grøn struktur? Hvordan vurderes tilgængeligheden til parken? Hvordan bedømmes parkens muligheder når det gælder brug gennem året på forskellige årstider? I hvilken grad er kulturelle og/eller historiske aspekter prioriteret i (forvaltnings)planer eller andre dokumenter? Findes der gamle og bevaringsværdige træer i parken? Er der i parkens belægninger, udstyr/faciliteter mv. brugt smukke, solide og bæredygtige materialer? Hvordan vurderes parkens bidrag til lokal klimatilpasning? Har parken en særskilt strategisk forvaltningsplan der fastsætter strategiske visioner, mål og prioriteter for området? Hvordan fremstår driftsniveauet i forhold til parkens ønskede funktioner, faciliteter og karakter? Hvordan vurderes formidling af parken i selve parken? en udmærkelse og indgår i et skandinavisk netværk af særligt udmærkede parker og bynære grønne områder. Udnævnelsen varer tre år. Så må man søge forfra. Bedømmelsesskema, pointsystem, dommergerning m.m. er afprøvet i sommer. Der kan let opstå forskelle når man bedømmer de enkelte kriterier. De har fået en objektiv, entydig karakter for at undgå smagsdommeri, men kan også være svære at bruge set i forhold til stemplets formål. Der har dog været fælles fodslag om det samlede indtryk. Det påregnes at teknikken tilpasses og udvikles hen ad vejen. Hele systemet følger en digital struktur der i princippet gør ordningen papirløs. Dommerne tager udgangspunkt i en mobil applikation og en hjemmeside med database. Det skulle gerne gøre hele administrationen hurtig og nem. Videre perspektiver For initiativtagerne har prisen også andre muligheder end at vise hvad der er godt. Den kan også bruges til at opstille udviklingsmål for forvaltningen, benchmarking og målsætning for samarbejde i offentlig-private partnerskaber. Stadsgartner i Ålborg Kommune, Kirsten Lund Andersen, vurderer endvidere at Green Space Award også kan understøtte brugerinddragelse og dialog mellem forvaltninger, politikere og brugere. sh Østre Anlæg i Ålborg. Parken får besøg om året, viser nye brugerundersøgelser. SAGT OM ØSTRE ANLÆG Rådmand Mariann Nørgaard, Ålborg Kommune: Jeg er meget stolt på Ålborg Kommunes vegne over den fine udmærkelse og det er en stor cadeau til vores Teknik- og Miljøforvaltning, Og så er det selvfølgelig en fin kvittering som byrådet får for at prioritere park- og naturområdet i Ålborg. Stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Ålborg Kommune: Vi er utroligt stolte over at opnå den første Green Space Award i Norden, men selve ansøgningsprocessen har også været utrolig værdifuld for os. Den har skærpet vores fokus på de mange elementer og detaljer som samlet set giver den kvalitet som borgere og gæster i Ålborg oplever når de besøger parken. Formanden for dommerkomiteen, Martin Tranholm Frøst: Østre Anlæg er en indbydende og grøn oase der inviterer til brug og ophold. Den har både alle de klassiske parkelementer, men også muligheder for fitness, løb og leg. Samtidigt er parken utroligt velplejet, og der er helt tydeligt styr på driften. PROJEKTEJER Kommunale Park- og Naturforvaltere, Danmark PROJEKTSTYRING Center for Skov og Landskab NATIONALE PROJEKTANSVARLIGE Norge: Bad, Park & Idrett Sverige: Foreningen Sveriges Stadsträdsgårdsmästere Danmark: Kommunale Park- og Naturforvaltere PARTNERE Bad, Park & Idrett, Norge, Bergen Kommune, Norge Center for Skov & Landskab, Københavns Universitet, Danmark Foreningen Sveriges Stadsträdsgårdsmästere, Sverige Friluftsrådet, Danmark, Gøteborg Kommune, Sverige Kommunale Park- og Naturforvaltere, Danmark, Københavns Kommune, Danmark, Luleå Kommune, Sverige Lund Kommune, Sverige Malmø Kommune, Sverige Odense Kommune, Danmark Oslo Kommune, Norge Randers Kommune, Danmark, Sandnes Kommune, Norge Slagelse Kommune, Danmark Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Danmark Stavanger Kommune, Norge Uppsala Kommune, Sverige Vordingborg Kommune, Danmark Aalborg Kommune, Danmark Århus Kommune, Danmark ANDRE SAMARBEJDSPARTNERE International Federation of Parks and Recreation Administration SGS Environmental & Management Consultancy Movium, Alnarp, Sveriges Lantbruksuniversitet GRØNT MILJØ 8/

20 DH Muld sprøjter med gødning, ikke pesticider Artiklen Pesticidprodukter går ud i Grønt Miljø 7/2012, side 23, er illustreret med et fotografi der viser maskinsprøjtning på en boldbane. I billedteksten anføres bl.a. at hormonmidler i græs skal udfases. Billedet er hentet ned fra internettet. Pågældende hjemmesides ejer DH Muld ApS har kontaktet Grønt Miljø og gjort opmærksom på at billedet er brugt uden tilladelse, og at det er gødning der er i sprøjten. Vi er en miljøbevidst virksomhed der gennem snart 30 år har specialiseret sig i pleje af grønne områder, især boldbaner. Vi har udviklet vores egen gødningsmetode, en metode der ikke bare er mere miljøvenlig end konventionel fastgødning, men også mere effektiv end denne. Vi kalder metoden optisk gødskning idet en speciel sensor registrer biomassen i græsset så den rette mængde gødning bliver udbragt på det rette tidspunkt afstemt med græssets behov. Vi har brugt uanede mængder af ressourcer på at argumentere og overbevise kunderne om at sprøjtegødning ikke er lig med hormon- og andre pesticidmidler da dette var den gængse opfattelse for mange år tilbage, forklarer firmaet. DH Muld bemærker videre at billedet af firmaets gødningssprøjte i kombination med henvisningen til hormonmidler krænker vores virksomhedsprofil som en miljøbevidst virksomhed og understreger at der ikke bruges hormonmidler i virksomheden. Grønt Miljø beklager og undskylder. Juraen er klar nok. Foto og tekst fra hjemmesider er beskyttet i lov om ophavsret og må ikke bruges af andre uden tilladelse. Grønt Miljø lod sig friste i en presset situation op til deadline. På denne baggrund og et par andre sager i det seneste år strammer vi nu vores praksis om brug af billeder fra internettet. sh Gule DH-maskiner gødningssprøjter. Søm i Lille Hareskov Farlige søm er slået ned i skovbunden Søm der slås ned i rødder i skovbunden for at genere andre skovgæster - og mountainbikere især - er en sabotageform der tilsyneladende griber om sig. Sømhovederne er klippet af så de danner små spidse metalspyd. Tidligere i sommer er der fundet sådanne søm i Silkeborg Nordskov og i Tornby Klitplantage ved Hirtshals. Og nu er der meldt om de samme problemer i Hareskoven nord for København. Alle tre steder er de hovedløse søm fundet hvor der kører mange mountainbikere. De kan ikke bare punktere, men også komme slemt til skade hvis de vælter ned over et søm. De spidse søm kan dog ikke bare trænge gennem et cykeldæk. De kan også gå gennem skosåler og være farlige for dyr. Umiddelbart får man den tanke at det er gjort for at genere mountainbikerne, og det har da også resulteret i punkteringer. Men sømmene er langt farligere for de almindelige skovgæster som går eller løber på stierne. Derfor vil vi meget gerne have dette uvæsen til livs, siger skovrider Kim Søderlund, Naturstyrelsen. At sætte farlige søm op i skoven er en overtrædelse af straffelovens 252 om i grov kådhed eller på anden hensynsløs måde at udsætte andre for fare. Det oplyser Nordsjællands Politi der kan kontaktes på telefon 114. Hvis man ser et søm i skovbunden, anbefaler Naturstyrelsen desuden at man med det samme uskadeliggør det - ved at bukke det eller banke det ned - eller giver Naturstyrelsen besked om hvor sømmet er. Sabotagen er et ekstrem udtryk for de konflikter der er mellem de forskellige brugergrupper i skovene. Og det er ikke kun søm der kæmpes med. I september blev en elev på Himmelbjergegnens Naturog Idrætsefterskole revet af moutaincyklen af en snor der i halshøjde var spændt ud over stien på en sti i Gammel Ry. sh Kombinerer betonmøbler med LED-lys Kombinationen af beton og lyssætning kan give nogle spændende og mere levende byrum. Leverandøren af byrumsinventar Zenco Group har derfor indgået et samarbejde med Light Constructor Cph der er specialiseret i brugen af LED-lys. De kan sammen tilbyde både standardløsninger og unikke løsninger hvor betoninvanter og lys kombineres. Billedet er fra Ågade Plads i Århus hvor Light Constructor Cph i samarbejde med billedhugger Morten Stræde har udsmykket pladsen med skulpturer og LED-lys. Rabatklipperne rækker op til 17 meter Rabatklipperne kan række længere og længere. Spearheads nye Twiga SPV hele 17 meter. Man kan f.eks. køre langt oppe på en mark og alligevel klippe åbredden. Twiga SPV har den lange arm som standard og er en specialmaskine - der med andre redskaber dog kan bruges til andet end rabatklipning, f.eks. grøftoprensning, hegnsklipning og vinterservice. Og kan forsynes med skinnehjul til banedrift. Der er flere modeller og armlængder, drejbar lydsvag kabine og John Deere-motorer på hk GRØNT MILJØ 8/2012

21 Tusinder af dyr skal redde Læsøs natur Op mod 2500 kreaturer og får skal ud på Læsøs strandenge der skal græsses for ikke at gro til. Det er hensigten med et projekt til 16 mio. kr. som Miljøministeriet og Læsø Kommune sætter i gang med EU-støtte på halvdelen af beløbet. Dyrene skal bevare naturværdierne på ha der bl.a. omfatter Rønnerne. En tredjedel ejes af Naturstyrelsen. Sigtet er samtidig at skabe nye arbejdspladser på øen. Det drejer sig i første omgang om folk der skal tilse dyrene om sommeren og passe dem på stalde om vinteren. Eventuelt kan man også tænke sig et slagteri på øen. Idéen er at Der kommer snart græssende dyr til Rønnerne. Foto: Læsø Turistbureau. skabe et lodsejerfællesskab der ved hjælp af ansatte hyrder skal sørge for at øens natur og dyrene plejes optimalt. Før var der mange dyr på Læsø til at klare græsningen og holde gang i øens arbejdspladser, men strukturændringer i landbruget har betydet at de fleste dyr i dag er væk. Der indgår over 350 lodsejere i projektet. Mange af dem bor ikke længere på øen, og jordlodderne er meget splittet op. Ifølge beregninger fra Naturstyrelsen vil lodsejerfællesskabet imidlertid kunne pulje indtægter og omkostninger sådan at der kan skabes en fornuftig driftsøkonomi. GRØNT MILJØ 8/

22 Danmarks største driftsudbud Der blev skrevet historie da Vejdirektoratet samlede al drift- og vedligeholdelse i ét udbud. Og så blev det langt billigere end man havde ventet. Af Lars Thorsen Det var det største udbud nogensinde inden for drift herhjemme. I forvejen er der praktisk talt ingen danske driftsudbud hvor der bliver budgetteret med milliarder af kroner, men da Vejdirektoratet den 3. januar sendte Samlet driftsudbud 2012 i udbud, vidste de allerede at den samlede pris ville lande over 2 mia. kr. De håbede blot at den ikke nærmede sig de 3 eller måske endda 4 mia. kr. Det lykkedes. Den endelige, samlede pris endte på omkring 475 mio. kr. for hvert af de fem år som opgaven er udbudt i. Dertil kommer en option på yderligere to år. De 475 millioner om året er jo lavere end vi havde regnet med, fortæller vedligeholdelseschef i Vejdirektoratet, Erik Stoklund Larsen som har haft hånd i hanke med det massive udbud. I alt blev der udbudt 362 kontrakter på forskellige vedligeholdelsesopgaver på statsvejnettet, alle med fem års varighed og option på forlængelse i to år. På disse kontrakter modtog Vejdirektoratet 1142 tilbud fra 150 forskellige virksomheder. Den 3. juli var deadline for at byde, og den 2. oktober blev de lige under 50 vindere offentliggjort. Valg med computerhjælp 1142 modtagne tilbud kan nok få selv den mest erfarne, kommunale bestiller til at få sved på overlæben. Og Erik Stoklund Larsen understreger at det også var noget af en mundfuld for Vejdirektoratet. Der sad 25 ansatte og gennemgik tilbud i 14 dage, og derefter fulgte en periode med ekstra gennemgang af de mest fordelagtige tilbud og supplerende kontroller. Heldigvis har Vejdirektoratet et computerprogram som de Ti år med grønne driftsentrepriser At de offentlige forvaltere af grønne områder skal konkurrenceudsætte driften er fast praksis. Derfor udbyder stat og kommune flere og flere store offentlige grønne driftsentrepriser. Fra en usikker start er vi i de seneste ti år blevet klogere. Vi har fået bedre udbud og bedre tilbud. Vi gennemgår i en artikelserie en række tilfælde med både gode og dårlige erfaringer - men som man i alle tilfælde kan lære noget af. groft sagt kan putte tallene ind i og få en vurdering ud i den anden ende. Det ville være kropmuligt at lave så mange tusindvis af beregninger i hånden, så vi har udviklet denne prioriteringsmodel som kan hjælpe os i vurderingen, men det kan kun lade sig gøre, hvis man har adgang til endog meget kraftige computere, forklarer Erik Stoklund Larsen. Kun billigste pris Udbuddets 362 kontrakter var fordelt på fem regioner og fem faglige hovedområder: Belægninger, herunder kørebaneafmærkning og asfaltreparationer. Beredskab, herunder akut beredskab og 24 timers biler. Løbende vejdrift, herunder rengøring af rastepladser, toiletter, skiltearbejde, græsslåning, rensning af vejbrønde, beskæringsopgaver, vedligehold af autoværn m.m. Mekaniske og elektriske installationer, herunder vedligeholdelse af signaludstyr og trafikledelsessystemer. Vintertjenesten. Bilerne skal frem. Det er en af samfundets hovedprioriteter, og det kræver en massiv, løbende vejdrift, herunder drift af vejens grønne elementer. 22 GRØNT MILJØ 8/2012

23 Vejdirektoratet anlægger en ny rundkørsel ved Sneglerup i Oddsherred. Hver dag i 2012 har Vejdirektoratet åbnet 142 meter ny motorvej, og direktoratets budgetter for nyanlæg ligger i disse år på mellem fire og fem mia. kr. om året, otte gange mere end der er afsat til vedligeholdelsen. Foto: Vejdirektoratet. rebaner - kan altså godt begynde at pudse regnemaskinen og finde tilbudsberegningshatten frem. Næste vinter går det løs. Der bliver dog stadig ryddet sne på statsvejnettet denne vinter, forsikrer Erik Stoklund Larsen, da de nuværende kontrakter på disse opgaver løber hele vinteren igennem. Et af formålene ved at udbyde hele butikken på én gang var ifølge Erik Stoklund Larsen at give de små virksomheder mulighed for kun at byde på netop deres kompetenceområde i deres nærområde. Da det var frit for tilbudsgiverne at vælge hvad de ville byde på, kunne de give tilbud på 1 eller 362 kontrakter og alt derimellem. Og det gjorde de. Det er en af grundene til at tildelingskriteriet for hver kontrakt alene var billigste pris, forklarer Erik Stoklund Larsen. Det er jo vidt forskellige opgaver fra akutberedskab over renhold til vedligeholdelse af signaludstyr. Det er opgaver der alle stiller vidt forskellige krav til miljø, arbejdsmiljø og styring. Så hvis en virksomhed byder på kontrakt 1, 2, 4, 50 og 205, en anden byder på alt fra 300 til 362 og en tredje byder på 20 til 30 samt kontrakt 303 og 304, bliver det næsten umuligt at finde det reelt økonomisk mest fordelagtige tilbud hvis man ser på andet end billigste pris, siger Stoklund Larsen. Han understreger at alle de blødere værdier som man normalt kan vægte særskilt i tildelingen, var indskrevet i udbudsmaterialet på forhånd. Slagtilbud for millioner Hvis formålet var at få den billigste pris, så havde Vejdirektoratet valgt den rigtige metode. På næsten alle kontrakter fik de en bedre pris end de havde håbet på. Vi må konkludere at det har været en succes med så stort et volumenudbud og lange kontrakter. Den store gevinst ligger i at lave langsigtede kontrakter. Det er entreprenørens garanti for at have noget volumen fremadrettet, og så tør de gå ind med en lav pris fordi de ved at de har noget basisomsætning. Det er i hvert fald min overbevisning, siger Erik Stoklund Larsen. Men alle de penge der er sparet - fra de budgetterede millioner om året til licitationsresultatets 475 mio. - luner dog ikke i Eriks og medarbejdernes lommer og går heller ikke til et verdenshistorisk brag af en julefrokost. De ryger såmænd bare tilbage til Finansministeriet. Vi var underlagt kraftige besparelse i den kommende periode, og det ender med at passe meget godt med den besparelse vi har opnået med dette udbud. Vi har levet op til den forventning der fra politisk hold har været til effektivisering. Vi har dog været begunstiget af markedet. Jeg ved ikke om man kan sige at der er lavkonjunktur, men markedet var med os, og det gav os en meget gunstig pris. Sneen udskudt én vinter Det var kun på kontrakterne om vintertjeneste på kørebaner og arbejde med de tilknyttede specialmaskiner, f.eks. sneslynger, at prisen var for høj. Derfor har Vejdirektoratet valgt at droppe udbuddet af disse kontrakter og i stedet udbyde dem i en særskilt licitation inden næste vinter. Den høje pris på at udføre vintertjeneste på statsvejnettets kørebaner kom bag på Vejdirektoratet. Måske har vi ikke været gode nok til at fjerne risikoen fra entreprenøren, og så vil han jo sætte en højere pris. Men måske er det bare prisen, og hvad gør vi så? Men de tilbud vi fik, lå væsentligt højere end vores bygherreroverslag som var lavet på basis af det marked vi kendte og de erfaringspriser som kommunerne har fået, lyder det fra Erik Stoklund Larsen der i den kommende tid vil kontakte en række entreprenører for at høre hvordan udbudsmaterialet i stedet kan strikkes sammen. Præcis hvordan Vejdirektoratet vil forsøge at fjerne mere risiko fra entreprenørerne, vil Erik Stoklund Larsen dog ikke komme ind på. Vintertjenesten udgør cirka 20% af Vejdirektoratets budget til løbende vedligehold. Det betyder at der kommer vinteropgaver til en samlet værdi af cirka en halv mia. kr. fordelt over fem år i udbud næste år. Entreprenører og anlægsgartnere - der kan give en god pris på at bekæmpe sne og slud på statsvejnettets kø- Udlandet holdt sig væk Da Vejdirektoratet den 3. april stod klar med sit store udbud af driftsopgaver var forventningen at svenske, norske eller tyske virksomheder ville byde sig til. Men det endte med at der ikke kom et eneste tilbud fra udenlandske virksomheder. Vi prøvede. Vi holdt velbesøgte workshops i både Sverige og Norge og adviserede om udbuddet i god tid, et helt år i forvejen. Vi havde også forventet at der kom nogle fra Nordtyskland. Vi dannede nemlig et stort geografisk område i Sønderjylland for at lokke nogle op, men det har ikke været attraktivt nok, konkluderer en overrasket Erik Stoklund Larsen. Der kan være flere grunde til at de store udenlandske entreprenørvirksomheder holdt snitterne fra fadet. For det første ville dele af udbuddet indebærer virksomhedsoverdragelse af medarbejdere fra den nuværende entreprenør hvis den tabte en kontrakt til en anden virksomhed. Der har været røster fremme omkring at det kan være svært at overskue som udenlandsk virksomhed hvad det indebærer. Og man skal huske at volumen ikke er så stor endda set med internationale briller, og når der så kommer specialregler med overdragelse af medarbejdere, er de udenlandske begyndt at falde fra, siger han. Desuden måtte Vejdirektoratet fjerne samlet volumen på GRØNT MILJØ 8/

24 omkring 0,7-1 mia. kr. fra udbuddet i tiden op til den 3. april. Det skyldes at Vejdirektoratet har to poster på finansloven: løbende vejdrift og kapitalbevarende vedligehold. Den sidstnævnte dækker reparationer af små og store bygværker og asfaltudskiftninger med slidlag og eventuelt også af bærelag, men da Vejdirektoratet ikke kunne få sikkerhed for sine bevillinger på denne post, valgte de at fjerne det kapitalbevarende vedligehold fra udbuddet. Og det var ifølge Erik Stoklund Larsen også med til at tage dampen af udlandets lyst til at byde sig til. Politikerne har ikke gjort pengeposen klar endnu, men hvis Vejdirektoratet ikke får de anviste bevillinger til det kapitalbevarende vedligehold, vil der blive flere lapper på vejene, og så må vi skrue ned for hastighederne derude, siger vedligeholdelseschefen. Der er nemlig et stort efterslæb på dette område, men hvis bevillingerne bliver tildelt, så er vejenes efterslæb indhentet inden Og så venter arbejdet med de mange overgange og broer som strækker sig ind over statsvejnettet. En stor del af dem blev skabt under det store byggeboom i slutningen af 1960 erne og starten af 1970 erne, især i Københavns omegn, og om nogle år begynder de at trænge alvorligt til en kærlig hånd. Samarbejdet op at stå Men det er langt ude i fremtiden. Nu er Danmarks største driftsudbud nogensinde vel overstået, selv om det har fået hugget en hæl og klippet en tå, og i dag sidder Vejdirektoratet og Erik Stoklund Larsen i stand still-perioden og svarer på spørgsmål fra tilbudsgiverne. Derefter begynder arbejdet med at skrive kontrakter med de mange aktører. Så skal vi have samarbejdet op at stå. Og jeg går ud fra at entreprenørerne opbygger en organisation hvor de minimerer antallet af hoveder vi skal have kontakt med, og laver en effektiv kontraktstyring. Vi har allerede set på hvilke og hvor mange leverandører vi får og har lavet en minimal organisation som passer hertil, fortæller vedligeholdelseschefen. Den besked er hermed givet videre til udbuddets vindere der strækker sig fra landsdækkende koncerner som Falck, HedeDanmark og NCC Roads til Henrik Andersen Maskinstation der vandt to kontrakter på vintertjeneste på stier i region Østdanmark. En stor sportssommer på dansk græs En stor sportssommer gik med blandet dansk succes. Kan vi ikke andet, kan vi i det mindste glæde os over at græsset var dansk - både under fodbold-em i fodbold i Polen og Ukraine og under OL i London. Grunden til denne sejrsgang for dansk plænegræs skal findes i det enorme forsknings- og udviklingsarbejde der foregår hos DLF-Trifolium på Stevns, forklarer produktchef Henrik Agerskov Romme, Prodana Seeds A/S. Her testes nye sorter for bl.a. modstandskraft mod sygdomme, skudtæthed, genvækstevne og slidstyrke. Desuden testes sorternes evne til at vokse under forskellige klimaforhold på over 15 afprøvningsstationer fordelt over den tempererede del af verden. Det giver sig udslag i topplaceringer på de europæiske sortslister, ikke mindst den engelske fra STRI- Bingley der ofte betragtes som den vigtigste over græssorter det nordeuropæiske marked. Den nye type af plænegræs 4turf har fået sin ilddåb ved EM. 4turf blev brugt på grund af sin gode modstandskraft mod sygdomme, især sneskimmel, men også god vinterhårdførhed, stresstolerance og den mørkegrønne farve, forklarer Henrik Agerskov Romme. Navnet 4turf hentyder til at græsserne har fire sæt kromosomer i modsætning til almindelig rajgræs som har to sæt. I London er klimaet mildere, så ved OL er det især de finbladede rajgræsser der er blevet brugt. Omkring 90% af det græs der er anvendt kommer fra DLF-Trifolium, bl.a. fordi firmaet står bag den største del af de sorter der er i toppen af den engelske sortsliste. sh Når efterslæbet i vejens vedligeholdelse er indhentet, venter de mange overgange og broer som strækker ind over de statslige vejnet. Storstrømsbroen har det skidt. Foto: Banedanmark. Nye saltværn af let og lyst polykarbonat Et ny type saltværn af let polykarbonat monteret på en ramme af aluminiumsprofiler, markedsføres af Hovedgaarden til den kommende vintersæson. Der er to typer, en pyramidestubformet til solitære træer og et længere vejsideværn til flere planter i standardmålet 300 x 75 cm. Saltværnet er fremstillet af polykarbonatplader der vejer 1,3-1,7 kg/m 2 afhængig af den valgte tykkelse på 6, 8 eller 10 mm. Pladerne er fastgjort på selvbærende aluminiumsbukke der fæstnes i jorden med stålpløkke. Et skørt af polyethylen er fastgjort nederst på pladen så saltstænk der løber ned ad pladen ledes fra beddet. Producenten fremhæver bl.a. den nemme montering og den meget lave vægt i forhold til de ellers kendte sorte polyethylenplader. Det letter både opsætning, nedtagning og oplagring. Saltværnene har været testet sidste vinter GRØNT MILJØ 8/2012

25 Blomstrende natur i roughen Golfbanernes græsdominerede rough kan blive mere blomstrende til glæde for både golfspillerne og andre der besøger banen. Det forudsætter de fleste steder at jordens næringsniveau skal reduceres så man får en mere engagtig vegetation i stedet for de grove græsser og urter, skriver Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS i Greenkeeperen 2/2012. Græsset skal altså slås og afklippet skal fjernes, helst hurtigt efter slåningen. Og det skal på næringsrige helst to gange i sæsonen. Hvornår man skal slå græsset, kommer an på lokaliteten, men et tidligt slæt i maj-juni er tit en fordel. Og man skal ikke udsætte slåningen for at redde ønskede planter i blomst. De kommer hurtigt igen. Og alt skal ikke klippes samtidig, bl.a. af hensyn til sommerfuglene. Det er dog ikke alle steder det er umagen værd at ændre en rough til en blomstereng. Bakketoppe og syd- og vestvendte skrænter er gode steder at begynde, fordi udvaskningen her er hurtigst og fordi tørre forhold kan stresse de uønskede grove arter, græsser, grå bynke, stor nælde, pastinak, vild kørvel og draphavre. Når de tynder ud, kan de ønskede blomstrende arter komme til, gerne anført af arter som lancetvejbred, almindelig røllike og prikbladet fredløs. Men husk at være tålmodig, advarer Anna Bodil Hald. sh GRØNT MILJØ 8/

26 Vi kommer ikke udenom vejsaltet, men... Der forskes på livet løs i alternativer til det gamle vejsalt, men det slås næppe af pinden foreløbig. Man må begrænse saltforbruget og bruge alternativer hvor der er særlige hensyn Af Lars Thorsen De sidste fire vintre har væ ret henholdsvis mild, vild, vild og mild. Der er tilsyneladende fin balance i det regnskab, men der er næppe nogen som har glemt præcis hvor vilde, de to vilde vintre var. Hvad skal ma så regne med til vinter? Københavns Kommune sikrer sig grundigt. Man har otte-doblet størrelsen på saltlageret og gjort kontrakterne med saltleverandørerne skrappere. I den modsatte ende af landet har Rebild Kommune ikke ændret sin slagplan. Der er blevet udskiftet en saltspreder, et par sneplove og købt et nyt blandingsanlæg til at lave saltsaltlage, men det er også det, og Dorte Munk, ansvarlig for vintertjenesten ved Center for plan, byg og vej i Rebild Kommune, er fortrøstningsfuld: Det var jo en mild CMA vinter sidste år, så der er stadig penge på budgettet og vores saltlagre er fyldt, lyder det fra det nordjyske. Efter vintersæsonerne 2009/ 2010 og 2010/2011 er saltlagrene sikkert fyldt i alle kommuner. Desværre forringer vejsalt bl.a. vækstvilkårene for beplantninger og anden vegetation langs gader og veje, ødelægger jorden som vækstmedie og kan skade køretøjer og kan påvirke grundvandet - hvilket dog ikke er påvist i Danmark endnu. Men salt er effektivt til at bekæmpe glatføre, og mange gange billigere end de alternative tømidler. Men er billigt salt mere værd end smukke vejtræer? Furesø Kommunes cost-benefit analyse for CMA - i uddrag CMA har kostet Furesø kommune 5,5 gange mere end salt i direkte salg. Forskellen forventes at blive lavere ved indkøb af støre mængder. Lidt firkantet kan man stille træernes levealder op imod forbruget af salt kontra CMA. Et vejtræ som ikke udsættes for salt hver vinter har ca. en gennemsnitslevetid op 10 år inden det trænger til udskiftning. Et vejtræ som ikke udsættesfor salt forventes at leve op til 50 år før det bør udskiftes. Udskiftning af et vejtræ koster ca kr. pr. træ. Dvs. hvis der er ca. 10 træer pr. 100 meter, sparer man kr. hver 10. år. Dvs. man sparer fire nyplantninger over 50 år. Det bliver en besparelse på kr. pr. 100 meter. Prisforskelen mellem salt og CMA på en 100 meter vejstrækning over 50 år: Det koster ca. 28 kr. for CMA og 5 kr. for salt pr. udkørsel. Der bliver kørt i gennemsnit 65 gange på en sæson. Udgiften for CMA bliver kr. pr. år og for salt 325 kr. Merprisen for CMA er kr. pr. år. For 50 år bliver ekstraudgiften altså kr.* *Priserne gælder kun materialer. CMA og salt udbringes i forholdet 1:1. Der tages forbehold for ukendte faktorer. Træværdi i Furesø Spørgsmålet har man stillet sig selv i Furesø Kommune. Årsagen er at en stor del af de pyramideavnbøge som stod i midterrabatten på strækningen langs Kollekollevej og Kr. Værløsevej gik ud, bl.a. på grund af den store saltpåvirkning gennem årene. Sidste vinter blev der plantet nye træer i midterrabatten, og så tog politikerne saltskeen i den anden hånd. Smukke træer langs vejene bliver en saga blot hvis vi fortsætter med at sprede store mængder salt ud på vejene. Dette vil vi gerne være med til at finde en løsning på så vi også i fremtiden kan have gamle træer i bymiljøet, sagde formand for Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Preben S. Pettersson sidste vinter. Derfor afprøvede kommunes driftsgård et alternativ til det almindelige vejsalt, nemlig CMA (calcium-magnesium-acetat) som blev anvendt på omkring 1 km vejbane langs de nyplantede træer. Men vi var nødt til at skaffe en ny saltspreder, for ellers ville det ikke give mening i forhold til logistikken og økonomien med så lille en rute med et særligt tømiddel, forklarer overgartner Christina Kastrup Madsen fra kommunens driftsgård. Hun var en af fortalerne for eksperimentet. Derfor investerede man i december 2011 i en ny saltspreder fra Epoke der både kan håndtere salt, saltlage og CMA på samme rute. Saltmaskinen er GPS-styret så den automatisk vælger rigtigt middel og dosering på de indprogrammerede strækninger. Nu har vi brugt løsningen i et år, og vi har ikke observeret nogen problemer i forhold til glatføre. CMA er lidt længere tid om at virke, så de strækninger skal ligge først på ruten, siger Christina Kastrup Madsen som arbejder på at kommunen fremover vil bruge et alternativt tømiddel og den gps-styrede spreder på alle vejstrækninger med nyplantede vejtræer - dog ikke i nærheden af vådområder og lignende. Inden beslutningen prøvede driftsgården at lave et overslag på den reelle pris på vinterbekæmpelse med salt og CMA hvis man også tog træerne med i beregningen. I denne løse beregning var det lige under kr. dyrere at salte med CMA i forhold til salt - set over 50 år. Det er ikke meget at betale for en massivt lavere miljøpåvirkning. Kompliceret beregning På Skov & Landskab er seniorforsker Morten Ingerslev i gang med at analysere jordog løvprøver fra projektet i Furesø Kommune. Resultaterne er ikke klar endnu, men han er begejstret for at nogle har valgt at anvende differentieret saltning og basere sine beregninger på saltets pris på andet og mere end købspris lige nu. Det er interessant at de i Furesø har taget en beslutning om at værdien af deres vejtræer også skal tælles med når man skal anslå prisen på glatførebekæmpelsen, lyder det fra Morten Ingerslev der selv har plæderet for samme fremgangsmåde i årevis. I 2007 forfattede han sammen med tidligere seniorforsker Lars Bo Pedersen rapporten Alternativer til vejsalt som tømiddel i glatførebekæmpelse som samlede op på al litteraturen på området. Her understreger de at det absolut er relevant at medregne prisen på alle de bivirkninger som salt har. Tager man de store samfundsbriller på, koster saltet nemlig dyrt på en lang række områder. F.eks. i form 26 GRØNT MILJØ 8/2012

27 Skov & Landskab (KU) udtager i december 2010 prøver af jordvandet ved lindetræerne på Øster Allé hvor Københavns Kommune kun har anvendt kaliumformiat som tømiddel i de sidste tre år. Prøverne bliver bagefter analyseret for deres indhold af en række stoffer herunder vejsalt. Foto: Lars Bo Pedersen. af rust og reparationer på bilerne, vedligeholdelse af motorveje, broer, drænsystemer og andre infrastrukturelle elementer samt selvfølgelig drift og pleje af vejbeplantninger og deres vækstmedier. Det er en enormt kompliceret beregning. Men der er jo nogle indlysende steder, f.eks. Frederiksberg Allé hvor man uanset hvad må sige at det visuelle er mere værd end prisen på salt. Desuden slipper man for at bruge saltværn til træerne, træerne overlever længere osv., og alt det bør man også regne med inden man afskriver de alternative tømidler, mener Morten Ingerslev. Københavns formiat I rapporten fra 2007 anbefalede Morten Ingerselv bl.a. flere feltstudier før man kastede sig over at bruge alternative tømidler i større omfang. Og feltstudier er netop hvad han har været i gang med i de seneste tre år i København med tømidlet kaliumformiat. Det har mange af de samme egenskaber som CMA, er lidt dyrere, men effektivt ved endnu lavere temperaturer end de - 13 o C hvor CMA virker ned til. Projektet med kaliumformiat startede op da Københavns Kommune i efteråret 2009 fik plantet 145 nye lindetræer på Øster Allé foran Parken. I de sidste tre år er der kun blevet anvendt kaliumformiat som tømiddel på vejbanerne langs disse træer. Samtidig fik kommunen plantet træer i Fælledparken (som ikke blev udsat for nogen saltpåvirkning) og langs Centerboulevard på Amager (som blev glatførebekæmpet med almindeligt vejsalt). Disse træbestande er blevet anvendt som referencetræer. I de seneste tre år har Skov & Landskab så fulgt træerne måned for måned med analyser af bl.a. jordvæsken og løvanalyser hvert år og målt på diverse sundhedsparametre, f.eks. klorofyl, for at se hvor stressede træerne er i de forskellige bestande. Resultatet burde have ligget klart netop nu, men så hurtigt reagerede træerne ikke. Derfor fortsætter projektet også denne vinter hvor Københavns Kommune vil fortsætte med at anvende kaliumformiat på strækningerne, og Skov & Landskab vil i mindre intensivt omfang fort- GRØNT MILJØ 8/

28 En af Epokes CMA-spredere i aktion. Furesø Kommune købte én sidste vinter. CMA er 5½ gang dyrere pr.udkald i forhold til salt, men kommunen har valgt at medtage træernes levetid i beregningen, og så er forskellen pludselig ikke så stor. Foto: Epoke A/S. sætte med at følge de tre træbestandes udvikling. Fagansvarlig for vintertjenesten i Københavns Kommunes Center for Veje Kim Niels Sørensen understreger dog at det alternative tømiddel ser godt ud. Allerede nu kan man se at træerne på Øster Allé og i Fælledparken har en bedre vækst, siger han, men understreger at der efter tre år stadig er for lidt data til at komme med de store konklusioner. Kim Niels Sørensen tror dog ikke at vi nogensinde vil se Københavns Kommune anvende alternative tømidler overalt. Men hvis der kommer nogle fornuftige konklusioner ud af rapporten fra Øster Allé, kan jeg sagtens se metoden blive udvidet til de strækninger hvor vi har vejtræer som er særligt overfølsomme over for salt. Et slag på tasken vil være at vi ender med at anvende det på 10% af vejstrækningere i Københavns Kommune. Så lidt salt som muligt Der er dermed ingen tvivl om at almindeligt vejsalt er kommet for at blive. Men det betyder ikke at saltet kan få lov til at flyde frit. Vi gør et stort arbejde for kun at smide det salt som er nødvendigt, og kun på kørebanen, understreger Kim Niels Sørensen der anvender gps-styring på alle kommunens saltspredere så de automatisk spreder bredt på de brede veje og spreder smalt på de smalle veje og lignende. Hvis maskinføreren skulle gøre det manuelt, ville han skulle trykke på knappen et ufatteligt antal gange, så vi har ladet teknologien tage over. Desuden anvender kommunen allerede saltlage på alle kørebaner og halvdelen af cykelstierne. Med saltlage er den anvendte mængde salt betydeligt mindre pr. m 2 end med tørsalt og befugtet salt, og så snart Kim og Københavns Kommune har fået købt endnu en kombispreder der kan lave en blanding af saltlage og tørsalt, får den sidste halvdel af cykelstierne også saltlage. Selve saltsprederen er på investeringsplanen, så om få år har vi det hele med. Hos Epoke A/S, der både har leveret saltspredere til Københavns og Furesø Kommune, er udviklingschef Klaus Kjær Hansen ikke i tvivl om hvordan udviklingen ser ud lige nu på saltsprederfronten: Fokusområdet lige nu er at få bragt forbruget af salt ned. Helt klart. De alternative tømidler har stadig en høj pris, og desuden kan vores maskiner sagtens håndtere alle de væsker som vi hidtil har hørt om. Derfor fokuserer vi meget på præcision i spredningen for at sikre at der kun bliver anvendt præcis den mængde salt som er nødvendig på det pågældende areal. Det betyder at vi bruger rigtigt meget krudt på at anvende satellitstyring og softwaredelen af produkterne, forklarer Klaus Kjær Hansen. Og han er ikke bekymret selv om der en dag skulle komme så billigt et alternativt tømiddel at det slår salt af pinden. Vi udvikler løsninger der nedbringer forbruget, og selv hvis der skulle komme nyt, billigt materiale, vil fokus stadig være at forbruge mindst muligt, og så er vores arbejde jo ikke spildt. Så lidt salt som muligt er vejen frem så langt øjet rækker, men det bliver stadig spredt mellem og tons salt på de danske veje på en almindelig vinter. Og på vintre som 2009/2010 og 2010/ 2011 skal der lægges i omegnen af tons ekstra oveni. Det er måske ikke nogen dårlig idé at der forskes på livet løs i alternative tømidler, og at alle saltets omkostninger bliver taget med i de kommunale beregninger. KILDER Interviews ( ) med: - Morten Ingerslev, seniorforsker ved Skov & Landskab. - Kim Niels Sørensen, fagansvarlig for vintertjenesten i Københavns Kommune. - Christina Kastrup Madsen, overgartner i Furesø Kommune. - Dorte Munk, ansvarlig for vintertjenesten ved Center for plan, byg og vej i Rebild Kommune. - Klaus Kjær Hansen, udviklingschef i Epoke A/S. Pressemeddelelsen Vejsalt gør livet svært for byens træer fra Furesø Kommune Artiklen I år bruger vi tons ekstra salt i Ekstra Bladet Rapporten Alternativer til vejsalt som tømiddel i glatførebekæmpelse fra Skov & Landskab GRØNT MILJØ 8/2012

29 Sneslyngen rydder fortov og indkørsel Når man synes at en simpel sneskovl er nok til f.eks. fortovet og havestien, skulle man måske forsøge sig med en lille sneslynge. Al-Ko Ginge har præsenteret hvad man kalder sneskovlens afløser, et helt sortiment med 4-takts motorer der er så lydsvage at naboerne ikke forstyrres en tidlig vintermorgen. Den kraftigste model er forsynet med larvefødder og tager op til 54 cm sne på 76 cm i bredden, idet sneen kastes meter væk hvor man ønsker det. GRÆSSETS VÆKST KICKSTARTES MED FARVEMIDDEL Et nyt vækstmiddel til græs på det danske marked er Vision Pro. Det er et farvestof der gør græsset lidt mørkere i farven så det reflekterer mindre sollys og absorberer mere. Det gør græsset varmere så fotosyntesen kan øges, navnlig om foråret og efteråret. Vækstsæsonen kan altså forlænges, så den passer det faktiske brug, lyder det fra importøren Garta der henviser til at midlet er i brug på flere golfbaner i USA. Og at farven virker naturlig. Garta har i feltforsøg med behandlet græs konstateret 28% mere afklip ved første klipning i marts. Vision Pro er ifølge Garta baseret på naturlige pigmenter der kan bruges på alle slags plæner, også greens og tees. Farvestoffet er flydende og udbringes med sprøjten i doser på 1,2 liter pr. ha opløst i liter vand. GRØNT MILJØ 8/

30 Skovens risikotræer Også uden for byen skal ejere være opmærksomme på det ansvar man kan få pålagt når folk kommer til skade. Nyere sager med risikotræer udhuler reglen om eget ansvar Farlige træer i byen og ved veje har været et aktuelt tema de senere år, ikke mindst fordi retspraksis er blevet skærpet. Ejere og forvaltere af træer blive gjort erstatningspligtige hvis de ikke fører jævnligt dokumenteret tilsyn med træerne, og ansvaret skærpes hvor der er ansat fagfolk med indsigt i træer. Men også ude i skoven og landskabet skal ejere og forvaltere være på stikkerne. Der er kommet flere sager hvor ejeren er dømt til at betale erstatning selv om den generelle regel er at publikum skal færdes på eget ansvar. Det oplyser seniorkonsulent Hans M. Hedegaard, Dansk Skovforening, der i en artikel i Skoven opsummerer retspraksis efter de senere års retssager. Forholdet aktualiseres af moderne skovog naturdrift med flere gamle træer og dødt ved. Når det gælder farlige træer, er det kun domstolene der kan fastslå et erstatningsansvar. Deres udgangspunkt er at der skal være en ansvarlig skadevolder for at rejse et erstatningskrav. I de sager der har været, har erstatningerne været baseret på det såkaldte culpa-ansvar hvor man kun er ansvarlig skadevolder når man er skyld i skaden. Den situation hvor man har ansvar, men ingen skyld - objektivt ansvar som det hedder - har ikke optrådt i de sager der har været. Med andre ord skal ejeren have udvist forsømmelighed for at kunne blive idømt erstatningspligt. Hvis man ikke har gjort noget man burde have gjort. Derfor er fagmandens ansvar større end lægmandens. Og det er en skærpende omstændighed hvis man er gjort opmærksom på en risiko og intet har gjort. Såkaldt eget ansvar Efter naturbeskyttelsesloven færdes folk på eget ansvar i skov og natur. Det er stadig den altovervejende hovedregel, også i skov og natur. Men der har været sager med særlige risikotræer hvor dommene er gået en anden vej. Det er i sager med farlige træer og med særlige indretninger til publikum, f.eks. fugletårne og broer hvor publikum - ifølge domstolene - vil have en forventning om at faciliteterne kan bruges uden særlig risiko. Og så kan ejeren blive erstatningspligtig hvis der er sket en skade, og domstolen vurderer at ejeren burde have set risikoen og gjort noget. Det er herefter ejeren - eller ejerens forsikring - der skal dække. Veje og stier gælder ikke som særlige indretninger da der ikke eksisterer en egentlig vedligeholdelsespligt på veje og stier. Det kan også påvirke tolkningen af eget ansvar at publikum ikke fagligt kan bedømme hvornår der er en risiko, f.eks. for at et træ kan vælte. Når man går uden for veje og stier - sådan som det jo f.eks. er lovligt i offentligt ejede skove - er der i højere grad tale om eget ansvar. Her Gæster har en berettiget forventning om at kunne færdes uden særlig risiko i skoven eller naturen. Princippet om eget ansvar er ret teoretisk. 30 GRØNT MILJØ 8/2012

31 er det nemlig ikke praktisk muligt for ejeren at beskytte publikum på alle måder. Man kan ikke gennemgå hvert et træ i skoven, så gæsten accepterer en større risiko. Hvor meget der skal til før man kan tale om eget ansvar er dog usikkert. Ifølge Dansk Skovforening skal der - hvor folk går uden for veje og stier - grelle situationer til før ejeren kan pådrage sig et ansvar. I urørte skove er formålet at træerne skal stå til en naturlig død og henfald. Her er der pr. definition farlige træer og faldende grene. Derfor bør man ikke lægge urørt skov op til offentlige veje, skovveje og stier. Med skiltning kan man gøre opmærksom på risikoen, men man kan heller ikke skilte sig ud af problemet. Retstilstanden er usikker, men ifølge Hans M. Hedegaard bør man gå ud fra at det er på gæsters eget ansvar hvis de bevæger sig uden for vej og sti og ind i et område med urørt skov. Gæster, ansatte og naboer Når der er tale om inviterede gæster til f.eks ekskursioner er der de samme begrænsninger af eget ansvar. Ejeren skal være særlig opmærksom på at der ikke er ekskursionspunkter hvor der kan være en særlig risiko, f.eks. under farlige træer. I modsat fald kan det udvide ejerens erstatningsansvar. Folk der arbejder i skoven eller naturen arbejder ikke efter naturbeskyttelseslovens regler, og dermed heller ikke på eget ansvar. De har på den ene side en berettiget forventning om at kunne færdes i området uden en alt for stor risiko. På den anden side kan de med deres fagkendskab være opmærksomme på særlige risici. Ejeren har almindelig instruktionspligt i forhold til grej, beklædning og værnemidler og kan også få pålagt erstatningspligt hvis han sætter en medarbejder til at udføre en opgave han ikke magter, og der opstår et uheld. Hvor en skov eller et naturområde grænser op til et naboareal, kan der opstå skader hvis f.eks. en gren falder ned ind over skellet. Hegnsloven fastsætter regler om at afskære grene der går ud over skellet hvis de generer driften på nabogrunden eller er farlige. Også her er det culpa-reglen der gælder. Hvis ejeren har undladt at reagere på en risiko han burde have set og en gren skader en person, så har ejeren et erstatningsansvar. Ansvaret skærpes formentligt hvis ejeren er fagmand, f.eks. med et fagligt kendskab til træer og det er et træ der er skyld i skaden. I alle tilfælde skal ejeren hurtigt fjerne træer og grene der er faldet ind over skellet. Offentlige veje Når det gælder offentlige veje gennem skov og natur har der været flere retssager fordi træer er faldet ud over vejen. Også her har ejeren et culpa-ansvar og er erstatningspligtig hvis der er udvist forsømmelighed. Trafikanter på vejen må forvente at færdslen kan ske uden særlig risiko. Tilsynets kvalitet er afgørende. I den seneste sag havde kommunen ført tilsyn, men kunne ikke redegøre for hvem der havde ført tilsynet, hvornår det havde fundet sted, og hvad der var observeret. Desuden var der tale om et gentagelsestilfælde. Derfor endte det med at kommunen skulle betale erstatning. Anbefalinger Dansk Skovforening anbefaler jævnlige tilsyn med træer langs offentlige veje, skovveje og stier. Man skal dokumentere alle tilsyn med hvem der har udført tilsynet, hvornår det er udført og hvad der er observeret. Man kan eventuelt supplere med fotos og gps-koordinater på særlige steder, f.eks. hvor der er gamle træer op til en vej. Tilsynet bør føres hvert år på steder hvor der hurtigt kan opstå en risiko. Hvor forholdene er mere stabile og mindre besøgte, kan der gå flere år imellem. Tilsynets grundighed skal være størst nærmest offentlige veje og stier, i gamle bevoksninger og ved gamle enkelttræer. Bogen Risikotræer har en god tjekliste til planlægningen af tilsynet og risikovurderingen. sh KILDE Hans Hedegaard 82012): Træer kan være farlige. Skoven 9/2012. GRØNT MILJØ 8/

32 Friluftsliv og natur støder sammen i skoven Et tæt busklag er ikke populært blandt skovgæster, men det er det for sangfuglene som skovgæsterne også ønsker. Der er flere modsætninger men også gode kompromiser Skov og natur ved byer skal både give de besøgende oplevelser og rumme stor biologisk mangfoldighed. De to funktioner - friluftsliv og naturbeskyttelse - er bare ikke altid sammenfaldende. F.eks. vil skovgæster helst se langt gennem skoven, mens fuglelivet trives bedst med tæt underskov. Faktisk vil skovgæsterne også gerne have mange sangfugle. Det er et eksempel på de modsætninger der er i skov- og naturforvaltningen. De forstærkes af en mere intensiv brug af den bynære natur, men kan også begrænses med mere oplysning. Det fremgår af svenske undersøgelser der siden 2006 er udført af forskerne Erik Hey- man, Silvia Henningsson og Bengt Gunnarsson ved Göteborgs Universitet. De har undersøgt fem skove nær de mellemstore byer Alingsås, Borås og Skövde, alle løvskove der primært er til friluftsliv og natur, sekundært til vedproduktion. Som det ofte gælder svenske bynære skove, er de undersøgte skove i offentlig eje, de fire af kommunerne. Det gør det normalt lettere at prioritere friluftsliv og naturbeskyttelse. Færre fugle i rydninger At man kan se ret langt ind gennem skoven, betyder meget for hvor rart det er at være der. Tidligere undersøgelser viser at en sigtedybde på meter opfattes som mest tiltalende. I en løvskov med vedudviklet busklag kan man kun se få meter frem. Mange opfatter en sådan skov som tæt og mørk og vil ikke gå ind i den. Andre studier viser at buskene har stor betydning for fuglelivet. Her søger fuglene føde og skjuler sig for rovdyr som spurvehøge og katte. Så skal man rydde busklaget eller ej? For at give et kvalificeret svar blev der i lavet et stort rydningseksperiment på 3-5 ha i hver af de fem skove. Der blev foretaget tre slags pleje: en parkrydning hvor 90% af busklaget blev ryddet, en mosaikrydning hvor 50% blev ryddet i skakbrædtmønster samt en pleje helt uden rydning. Alle områder bestod af egedomineret skov der ikke havde været tyndet i år. De havde derfor inden eksperimentetet tæt busklag af bl.a. røn, tørst og hassel. Som regel kunne man kun se et par meter frem. Det blev derfor en arbejdskrævende rydning hvor man måtte køre det større tømmer ud og flise kvaset. Det ville være meget nemmere hvis man foretog rydninger oftere, f.eks. hvert 2. til 5. år. Rydningen påvirkede ikke bare plantelivet, men også dyrelivet hvor sangfuglene blev undersøgt nærmere. Man talte hvor mange ynglende fugle der var, og hvor mange arter der var før og efter rydningen. Det viste sig at mosaikrydningen ikke medførte signifikant færre fugle når man sammenlignede med de ikke ryddede områder. I de parkryddede områder blev der derimod målt en nedgang på 40%. Antallet af arter blev ikke påvirket af indgrebene. Med andre ord er en mosaikrydning et brugbart kompromis mellem friluftsliv og naturbeskyttelse. Dejlig efterårsskov, men ret tæt underskov. Godt for fuglene, men mange skovgæster bryder sig ikke om det. Fuglene æder krybet Samtidig så man nærmere på hvordan sangfuglene påvirker mængden af insekter og andet småkryb. I tre ikke-ryddede områder hang man store netposer uden på 60 buske af røn og tørst så fuglene ikke kunne komme til mens smådyrene ikke blev generet. Efter ti uger blev buskene fældet. Man fik alle kryb med fordi buskene inden fældningen fik en plastsæk trukket ned over sig. For hver busk med netpose fældede man i nærheden en lignende busk uden netpose, men med plastsæk. Så var der noget at sammenligne med. I et laboratorium samlede man derefter for hver busk alle de smådyr man kunne finde. Det viste sig at fuglene påvirker krybet meget. På de buske der havde haft en netpose over sig i ti uger var der cirka 32 GRØNT MILJØ 8/2012

33 GRØNT MILJØ 8/

34 Frederiks Mose, Gribskov. Dejlig nyudsprungen bøgeskov, men de døde træer er ikke populære hos alle skovgæster. Anders Tvevad, Scanpix. dobbelt så meget kryb som i de buske der ingen netpose havde haft. Navnlig var der mange flere af de store småkryb - som fuglene tager først hvis de kan. En lignende undersøgelse blev senere udført på store grene i trækroner, men her blev de i alt 88 netposer anbragt i både parkryddede områder og ikke-ryddede områder. Småkrybet blev påvirket dobbelt så meget i de ikke ryddede områder. Undersøgelsen bekræfter at busklaget er en vigtig fødekilde for sangfuglene. Det kan forklare hvorfor parkrydningen medførte færre fugle. Undersøgelsen viser også at fuglene er en vigtig faktor når man skal forebygge opformering af skadelige insekter, f.eks. sommerfuglelarver. Denne effekt er svagest hvor hele busklaget er ryddet fordi der her er færrest fugle. Også her er mosaikrydning et fornuftigt kompromis. En positiv skovfølelse Men er det nu også rigtigt at skovgæster ikke er meget for en tæt underskov som så mange undersøgelser har vist? 85 studerende i samfundsvidenskab blev sat til at vurdere 85 skovbilleder der kun adskilte sig i busklagets tæthed. Og jo, det bekræftede at jo tættere busklaget var, desto mere negativt blev stedet vurderet. Så blev de studerende sendt ud på en 2 km lang og varieret skovrute med kamera for at tage billeder af det de opfattede som enten positivt eller negativt for deres oplevelse. Visitor employed photography hedder denne metode der giver et mere nuanceret billede fordi deltagerne selv vælger motiver i stedet for at blive præsenteret for dem. Desuden får man et andet indtryk når man selv er i skoven. Her var resultatet da også et andet. Tæt underskov blev overvejende bedømt positivt, mens en åben underskov oftest blev bedømt negativt. Også en anden klassisk bundskraber, nemlig døde træer, gik det bedre i denne visitor employed photography. Døde træer var et hyppigt fotograferet objekt, men lige så tit for det positive som for det negative. Skilte, affald og dækspor blev opfattet som mest negativt. De studerende kommenterede typisk deres valg med associationer til en positiv skovfølelse. Undersøgelsen blev gennemført to gange, i april før løvspring og i september før løvfald. Der var kun små forskelle. Det viser at oplevelsen af skovmiljøet er ret uberørt af årstiden. Oplysning skaber accept I et andet studie med besøgende i et naturreservat ved Borås gik man en anden vej. Igen viste billedmetoden at tæt underskov og døde træer blev opfattet negativt. Derefter blev billederne ledsaget af forklaringer hvorfor et tæt busklag og døde træer kan være en økologisk fordel. Og nu svarede de 84% at planteog dyrelivet skal prioriteres, selv om det betyder at skoven bliver mørkere og sværere at se og gå igennem. Stiller man friluftsliv og naturbeskyttelse op mod hinanden får man altså et andet resultat end når man bare spørger til personens egne interesser. Oplysning styrker med andre ord tolerancen og accepten. Interviews af nogle af deltagerne viste at de opfatter det som vigtigt og positivt at skoven har variation og mangfoldighed, f.eks. med træer af forskellig alder. Det er denne variation der ifølge deltagerne skiller parken fra skoven. Det må ikke være for pænt og velordnet. Døde træer og buske hører med. Skovgæsterne vil ikke have buske og dødt ved, og de vil have det alligevel. Det lyder selvmodsigende - og dog. Det kan også være et spørgsmål om gradsforskelle. Er der alt for mange døde træer kan det let ligne miljøkatastrofe. Man kan også bare sige at gæsterne er med på at buske, krat og døde træer er en del af skoven og dens biologiske mangfoldighed, men derfor kan man jo godt gå hurtigt forbi. sh KILDE Erik Heyman, Silvia Henningsson, Bengt Gunnarsson (2011): Tycker människor och fåglar om samma sorts skog? Gröna Fakta / Utemiljö 1/2011.S 34 GRØNT MILJØ 8/2012

35 Suger vand og dæmmer op Vandsugende sække kan være med til at bremse oversvømmelser. FloodSax hedder sækkene der importeres af Aquamatric. En sæk kan opsuge 20 liter vand på 3 minutter. Før opsugningen vejer hver sæk 200 gram og leveres vacuumpakket så 5 stk. kun er 3 cm tykke. Når vandet er opsuget, holder sækkene formen og kan stables til dæmninger. Sækkene er biologisk nedbrydelige og uskadelige for miljøet. De kan f.eks. graves ned i haven hvor vandet langsomt frigives. Efter få måneder er alt nedbrudt. ww.aquamatric.dk. Udbudsforskrifter for varmblandet asfalt Varmblandet asfalt hører til i Vejdirektoratets række af udbudsforskrifter, og den kom i februar i en revideret udgave. Den afløser forskriften fra 2006 idet der er en række tekniske ændringer og præciseringer. Hertil hører bl.a. anvendelsen af genbrugsmaterialer i slidlag hvor man før sagde højst 30%. Nu er reglen højst 30% i tæt graderede lag og højst 15% i åbent graderede lag. Drænasfalt er udgået med henvisning til den ringe holdbarhed under danske forhold. Til gengæld er der kommet krav til lukning af borehuller. Der er endvidere kommet diverse justeringer af mindste bitumenindhold, fillerindhold og minimumslagtykkelser. Udbudsforskriften er holdt i Vejdirektoratets sædvanlige struktur med vejledning, almindelig arbejdsbeskrivelse og paradigmer for særlig arbejdsbeskrivelse, tilbud- og afregningsgrundlag samt tilbudslister. Alle udbudsforskrifter kan ses på lovportaler.dk hvor der også er en detaljeret gennemgang af ændringerne i forhold til udgaven. Royal med ryglæn og belysning Veksøs plint Royal, kan nu leveres med integreret belysning og ryglæn. Lyset - LED eller konventionelt - giver ifølge Veksø en blid og behagelig stemning omkring bænken. Det nye ryglæn virker som en naturlig del af designet samtidig med at det giver bænken en dobbeltsidet funktionalitet. Svend Andersen Professionel træ- og planterådgivning Din direkte vej til faglig sparring og udvikling. Tlf.: GRØNT MILJØ 8/

36 Den gode landskabssti kommer nedefra Kommunerne har stor interesse i at lave nye stier i landskabet - og heldigvis vejer problemerne mindre end fordelene, især hvis initiativet kommer fra de kommende brugere Af Lars Thorsen En god sti kan skabe oplevelser ved at forbinde og give bedre adgang til naturområder og kulturelle hotspots. Men bag en god sti ligger også et stort planlægnings- og dialogarbejde. Og allerbedst er det hvis lodsejere og brugere er rigtigt med fra begyndelsen af. Det fremgik af konferencen Planlægning af nye stier - fakta, myter og muligheder som blev arrangeret af Skov & Landskab den 6. september på Frederiksborg Slot. Ude i kommunerne er der allerede stort fokus på at skabe bedre adgang til de lokale friluftsoplevelser. Fra kommunalreformen og frem til 2010 har 70% af landets kommuner åbnet mindst én sti eller rute i landskabet. Det er en høj andel hvis man husker at mange sammenlagte kommuner stadig slås med at lave fælles plangrundlag og at stiområdet generelt anses som en kan- og ikke en skal-opgave. Det fortalte postdoc og ph.d. Anton Stahl Olafsson fra Skov & Landskab som i en undersøgelse i 2010 fik svar fra 89 kommuner om stiernes rolle i den rekreative planlægning. Svarene viser at stierne er værdsatte, men generelt lavt prioriterede. Der er kun beskedne midler til at lave nye stier. På den anden side rangerer aktive og sunde borgere højt. Og meget tyder på at stier kan bringe oversete kvaliteter i lokalområdet frem og inspirere folk til at komme ud så de kan forene motion, friluftsliv og natur- og kulturoplevelser. Det er denne sammenhæng Friluftsrådets argumenterer for i sit koncept Kløverstier. Spørgsmålet er hvordan man får etableret stier der frigør dette potentiale. De lokale kan gå forrest Det koster tid og penge at lave en sti. Derfor er den oplagte løsning for økonomisk udfordrede kommuner at få andre til at lave den. Men en slatten pengepung er ikke den eneste grund til at basere et stisystem på eksterne kræfter. Alle konferencens oplægsholdere var nemlig enige om at chancen for en god proces og et godt resultat er størst hvis lokale kræfter får reel indflydelse og måske endda hovedansvaret. Igen og igen blev de lokale ildsjæle fremhævet som afgørende for et godt resultat, og hvis der er de rette kræfter og engagement i lokalsamfundet, kan kommunen endda nøjes med at støtte fra sidelinjen. Det er en af grundene til at Friluftsrådet stiller krav om borgerinddragelse hvis en kommune vil etablere rådets kløverstier (4 stier af 4 faste længder, 2½, 5, 7½ og minimum 10 km der alle starter samme sted i bycentrum). De lokale borgere ved nemlig hvad der rører sig i lokalområdet. De kender de gode, sjove, skæve og gamle historier som kan fortælles om området, og de ved hvilke lokale friluftsfaciliteter og foreninger der trænger til at få nyt liv forbi sig. Desuden kender de allerede de gode ture og den lokale geografi, fortalte projektleder Johanne Leth Nielsen fra Friluftsrådet. Men ikke nok med at processen og planlægningen af stien kan blive bedre ved at inddrage borgerne. Faktisk bliver tilfredsheden med den endelige sti ofte også større. Det fremgår af rapporten Fakta og myter om stier hvori Landskabsværkstedet afdækker lodsejernes erfaringer med syv forskellige stiprojekter. Her var en klar tendens til at lodsejerne vurderede den færdige sti mere positivt hvis processen God information modtages godt. Her et eksempel hvor Naturstyrelsen har bedt folk bedømme skiltene på en skala fra 1 (meget negativt) til 9 (meget positivt). Karaktererne blev 4,4 for skilt 1, 6,7 for skilt 2 og 7,0 for skilt 3. Illustration: Hans Skov-Petersen, Frank Søndergaard Jensen. 36 GRØNT MILJØ 8/2012

37 Selv om om de to kvinder har fundet en sti langs en å i Tofterup, er der generelt kun adgang til meget få af de danske vandløb. I en undersøgelse blandt 569 lodsejere med et vandløb viste det sig at kun 20% af de større vandløb er flankeret af en sti. Foto: Ole Hjorth Caspersen. var blevet startet fra bunden end hvor initiativet kom fra kommunens plankontor. Dog skal der være klare linjer for hvad lodsejernes muligheder og rettigheder er i processen, understregede Søren Præstholm fra Landskabsværkstedet. Ellers kan lodsejeren let føle sig misinformeret bagefter eller føle at det hele er blevet trukket ned over ørerne på dem. Der er en dårlig idé at invitere borgerne til dialogmøder hvis man ikke har tænkt sig at give dem indflydelse. Lodsejere på krigsstien Det er ikke problemfrit at inddrage borgerne. Næst efter manglende penge i kommunekassen er vrangvillige lodsejere den største barriere for at etablere stier i landskabet. Specielt hvis initiativet kommer oppefra risikerer man at lodsejerne stiller sig på bagbenene. Men det er samtidig vigtigt at holde sig for øje at lodsejerne der får en sti hen over sin grund tit har en pointe, understreger både Landskabsværkstedet og seniorforsker Frank Søndergaard Jensen fra Skov & Landskab. Især affald, løse hunde og opskræmt vildt er bekymringer som ofte viser sig at holde stik når stien står færdig. Faktisk er besværlige lodsejere ifølge Lone Kristensen, lektor ved Skov & Landskab, endnu en grund til at arbejde målrettet på at bringe borgerne i spil. Engagerede, lokale borgere kan nemlig være langt bedre end myndighedspersoner til at overbevise vrangvillige lodsejere om at projektet er en god idé og værd at lægge jord til. Stier giver omsætning Den godhjertede frivilligheds vej er dog ikke den eneste. Kommunen har i visse tilfælde muligheden for at ekspropriere eller tilbyde en indirekte roadpricing hvor lodsejeren får en økonomisk mulighed, f.eks. ved at sælge kost og logi. I New Zealand bidrager denne form - under navnet landscape trails betydeligt til indkomsten for de deltagende landmænd. Lignende vandrerute-pakker findet stort set ikke i Danmark, men efterspørgslen skulle være der, mener skaberne af konceptet, fire studerende i landskabsforvaltning på Københavns Universitet. Det er ikke kun det økonomiske aspekt der kan gøre disse trails relevante for danske lodsejere. Imagepleje er nemlig ifølge flere oplægsholdere en vigtig motivationsfaktor for at deltage, især for større landbrugsbedrifter. Landbruget har brug for et løft i omdømmet. det kan f.eks. et stiprojekt med frivillige aftaler skabe. Der er ikke mange kommuner der overvejer erhvervslivets interesser og mulighed for at tjene en skilling når der skal laves nye stier. Ph.d. Anton Stahl Olafsson fortalte at kun 1% af de adspurgte kommu- GRØNT MILJØ 8/

38 ner i hans undersøgelse havde det lokale erhvervsliv som vigtige samarbejdspartnere i deres stiplanlægning. Dette faktum blev fulgt op af et opråb fra VisitDanmarks Nordsjælland-afdeling der meget gerne vil være med til at lave stier og ikke forstår hvorfor de ikke bliver kontaktet Mange lokale turistorganisationer formidler allerede stioplevelser, og der er et stort potentiale for samarbejde, lød opfordringen. Stien på tegnebrættet Uanset hvad er én ting uomgængelig. Man skal finde ud af hvor stien skal gå hen. Nogle gange ligger stien der i forvejen og kræver blot en genopretning og lidt formidling. Andre gange har man bare en by, et landskab og en idé. Så skal man ifølge lektor Lone Kristensen starte med at afdække sin konkrete situation: Hvor kommer man fra, hvad har man, hvad er tilstanden, hvor vil man hen, hvor ligger mulighederne for at styrke og forbedre, og hvem har noget på spil? Dernæst gælder det om at mobilisere projektets menneskelige og materielle ressourcer og få etableret en måde hvor ildsjæle, organisationer, kommunen og måske endda - gisp - det lokale erhvervsliv kan være med til at give projektet form. Det kan ske igennem f.eks. fællesmøder og workshops hvor eksperter giver bud på hvordan borgernes idéer og indvendinger kan realiseres. Bagefter gives udkastet tilbage til borgerne der på et nyt møde kan sætte deres fingeraftryk på stiens endelige udtryk og rute. Denne form for dialogbaserede og helhedsorienterede projekter koster tid og penge, understregede Lone Kristensen, men pointerede at tilgangen også kan sætte initiativer og aktioner i gang som bagefter kan være mere eller mindre selvkørende. Og det er sød musik i ørene på kommunens bogholdere, navnlig i forhold til den følgende drift af stien. Der er behov for inddragelse frem for høring, fortalte Lone Kristensen på konferencen. Vi har meget høring som inddragelsesform, men vi vil også arbejde med inddragelse på en mere aktiv måde hvor borgeren får en større rolle at spille og får tildelt en reel kompetence. Hun trak på erfaringer fra Skov & Landskabs tre-årige DIAPLAN-program (dialogbaserede planprojekter i kulturlandskabet) og understregede at dialogen ikke kun bør foregå mellem kommune og borgere. Også internt i kommune bør et stiprojekt bringe de forskellige forvaltninger og afdelinger på spil så det ikke kun er Teknik & Miljøs soloprojekt. Oplevelsesværdikort Selv om om både planlæggere og borgere sidder sammen, kan det være svært at danne et fælles overblik over hvordan områdets seværdigheder ligger i forhold til hinanden og i forhold til den støjende motorvej eller den publikumstrængende lokale forening. Her præsenterede Anton Stahl Olafsson sit koncept, oplevelsesværdikortlægning. Der ligger et stort potentiale i at udvikle en GIS-baseret kortlægning over potentialet for landskabelige oplevelsesmuligheder, mente Anton Stahl Olafsson. Det handler om at udnytte eksisterende, omfattende og tilgængelige geodata til at lave en GIS-kortlægning af omgivelser, landskabselementer og faciliteter som potentielt kan understøtte syv forskellige oplevelsesklasser (se figuren til højre). En sådan kortlægning kan være til stor hjælp da næsten alle kommuner (83% af de adspurgte) mener at der er behov for øget viden om oplevelsesmuligheder i kommunens landskaber. Men der er også forhindringer. Mange kommuner bruger nemlig slet ikke GIS nok til at kunne gå i gang. Men har man først indsamlet dataene kan de fremover bru- Næste side: Oplevelsesværdikortlægning kan være et redskab i den rekreative planlægning. Den er baseret på syv oplevelsesklasser og en kortlægning af støjpåvirkede områder. Illustrationerne er fra Ringsted Kommune der har anvendt metoden. Illustration: Anton Stahl Olafsson. 38 GRØNT MILJØ 8/2012

39 GRØNT MILJØ 8/

40 Stier giver borgerne nye oplevelser og nye veje ud i landskabet. Samtidig kan arbejdet om at få en sti i landskabet skabe øget sammenhold og identitetsfølelse i lokalsamfundet. Foto: Anton Stahl Olafsson. ges til alt fra stiplanlægning til retningslinjer i lokal- og kommuneplaner, friluftsliv og turismestrategier, formidling, konsekvensvurderinger, landskabskarakterkortlægning mv. Metoden er allerede i brug i Ringsted Kommune hvor kortlægningen af oplevelsesværdierne ud over etableringen af en konkret sti også har givet input til fremtidig grøn strukturplan, opdateret stiplan samt et friluftskort. Åben randzone eller? Tilgængeligheder i landskabet er nyligt blevet forbedret gennem Lov om ændring af lov om randzoner der tillader gangtrafik langs søer og vandløb. Det forudsætter dog at der er lovlig adgang som det står i naturbeskyttelsesloven. Derfor tror seniorforsker Frank Søndergaard Jensen ikke på at et væld af vandringsfolk vil komme til at trave langs de danske åer så længe loven ser ud som den gør. Efter naturbeskyttelsesloven skal der være rigtig natur før man må gå der, og hvis rigtig natur betyder et udyrket areal og landmanden slår græsset ved åen én gang om året, så er der ikke fri adgang, forklarede Søndergaard Jensen. Allerede nu er spørgsmålet om hvordan man definerer udyrkede arealer kommet i høring. I forvejen findes der ingen sti eller vej langs 80% af de større vandløb og åer i Danmark. Det viser en spørgeskemaundersøgelse til alle lodsejere i nærheden af byer større end 100 ha og med et større vandløb. Kun 36% af lodsejerne havde overhovedet set en fremmed langs vandløbet de seneste fire måneder. I det omfang vandløbet blev besøgt, er der altovervejende tale om lystfiskere. I forhold til hvor attraktiv en naturressource vand er, er der ret øde langs de danske vandløb. Lolland samler stierne Selv om stierne ikke for alvor er nået frem til de vandløbene, er der flere og flere af dem. Faktisk laver så mange forskellige organisationer deres eget stikoncept at man kan blive helt rundtosset. Flere deltagere beklagede på konferencen at det var svært at hitte rede i mængden af stikoncepter. Nogle kommuner vælger derfor ikke at reklamere for nogen overhovedet selv om de gerne ville. Der er Spor i landskabet, Kløverstier, Hjertestier og Sundhedsspor. Og der er Naturstyrelsens Missing links såsom den 50 km lange sti Fodsporet. Og alle mulige andre. Og hvis de er forvirrede på Teknik & Miljø, er mange borgere det nok også. Lolland Kommune har valgt at skære igennem. Alle kommunens relevante stier, cykelruter, ruterne til den lokale vandrefestival og endda også bilernes marguerit-rute er blevet samlet på én platform. Det er en smartphone-app hvor borgere og turister på et par sekunder kan få et samlet overblik over alle områdets muligheder og desuden blive guidet på turen af app ens gps-kort hvor der også er lagt billeder og fortællinger ind. Med app en har vi et værktøj som kan samle det hele, fortæller udviklingskonsulent Bo Rasmussen, projektleder for områdefornyelse i Lolland Kommune. Vi kan også lægge temature med fokus på f.eks. gravhøje eller den lokale fødevareproduktion ind. Vi vil gerne tænke bredt og det tillader denne platform. Desuden er app ens indhold også oversat til både engelsk og tysk for turisternes skyld. App en hedder Naturmobil og er udviklet af det tværfaglige, non-profit netværk Landskabsværkstedet. Lolland Kommunes omfattende version har kostet og kan downloades i App-store (iphone) eller Google Play Butik (Android) under navnet Det Naturlige Lolland. Nu glæder Bo Rasmussen sig til at se hvad det kan blive til når man kaster det store overblik i grams. Vi er lige startet, og mange borgere i vores kommune har slet ikke en smartphone endnu. Så måske er vi et hestehoved foran udviklingen lige nu, men der kommer nye brugere på hver dag, og det er en platform som vi regner med at rigtigt mange vil bruge i de kommende år, siger Bo Rasmussen. 40 GRØNT MILJØ 8/2012

41 Roughens tidsler skal slås Det besværlige problem kan løses uden pesticider, nemlig ved at udsulte ukrudtet Agertidsel danner hurtigt store kolonier, f.eks. i en golfbanes rough. Tidsler kan være noget irriterende ukrudt i højt græs, ikke mindst i golfbaners rough.tidslerne gør det ikke bare svært at finde bolden. De stikker også og gør det svært at slå bolden ordentligt ud. I Miljøstyrelsens nylige undersøgelse Pesticidforbrug og pesticidbelastning på golfbaner har 64% af 138 golfklubber meldt om tidselproblemer. Ofte bekæmpes tidslerne med pesticider, men de kan også bekæmpes uden. Det er værd at holde sig for øje fordi ny lovgivning nok vil stramme brugen af pesticider på golfbaner, understreger seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, der har været med til undersøgelsen. Princippet er at bekæmpe tidslerne som andet rodukrudt der skal udsultes. Man slår græsset på det tidspunkt hvor tidslen er mest sårbar, nemlig i det såkaldte kompensationspunkt hvor roden er udsultet mest. Det er i 8-10 blads-stadiet, lige før blomsten viser farve. Roden har fyret al energi af på tilvækst og har endnu ikke fået lagret ny energi via bladenes fotosyntese. Efter første slåning går der omkring 14 dage før tidslerne når samme stadie, og græsset igen skal slås. Det kan blive til 5-6 gange på en sæson, fra midten af april til midten af juli hvor tidslerne vokser mest. Gradvist udsultes roden, planten svækkes og bukker i bedste fald under i konkurrencen med især græsset. Et par års behandling kan give god effekt. En dansk undersøgelse peger på at tidsel-biomassen kan reduceres med 80% gennem 2 års udsultning. Ifølge undersøgelsen bruger omkring halvdelen af de 138 golfklubber pesticider mod tidslerne. Det er også det hurtigste fordi der kun skal én behandling til. Resten bruger mest slåning. Det er dog kun halvdelen af disse der angiver at slåningen virker. Flere meddeler at flere slåninger virker bedst. Hvor man kun slår én gang meldes nul effekt. Ja, faktisk kan slåning på tilfældige tidspunkter gavne tidslerne fordi slåningen stimulerer tidslerne til øget skudsætning. Fra landbruget kendes også andre metoder til at bekæmpe tidsler, bl.a. jordløsning, hedvand og rodunderskæring. De har haft en vis virkning, men er svære at praktisere i rough, vurderer Dahl Jensen. Kun ved små lokale forekomster kan de være et alternativ. Det er primært den flerårige agertidsel (Circium arvense) der er problemet, også på golfbaner. Kraftige underjordiske udløbere i op til to meters dybde gør at planten på få år kan danne en hel koloni. Især på lerjord og komprimeret jord hævder tidslen sig. sh KILDE. Anne Mette Dahl Jensen (2012): Bekæmpelse af tidsler. Greenkeeperen 3/2012. Anne Mette Dahl Jensen m.fl. (2012): Pesticidforbrug og pesticidbelastning på golfbaner. Miljøprojekt nr Miljøstyrelsen GRØNT MILJØ 8/

42 Med tyndlagsbelægning føles støjen også mindre Gunstige resultater fra københavnske gader Støjdæmpende asfaltbelægninger virker, også de praktiske tyndlagsbelægninger. Det er veldokumenteret både i Danmark og i udlandet. Et nyere forsøg viser at man ikke bare kan måle færre decibel, nej, beboerne langs vejene oplever det også som om der er mindre støj. I 2007 blev gamle belægninger af tæt asfalbeton udskiftet med støjdæmpende tyndlagsbelægninger på tre københavnske gader, Frederikssundsvej, Kastrupvej og Mørkhøjvej. Målinger viste bagefter en gennemsnitlig støjreduktion på 4 decibel (db). Det svarer til at trafikmængden blev halveret. Beboerne oplevede også at støjen faldt. Det viser spørgeskemaundersøgelser som Vejdirektoratet og Københavns Frederikssundsvej er en de gader der har fået støjdæmpende belægning. Kommune lavede før udskiftningen og et år efter. Beboerne ved vejene blev begge gange spurgt om de var ekstremt, kraftigt moderat, lettere eller slet ikke generet af støjen. Den andel der er ekstremt eller kraftigt generede faldt fra 21% til 11%. Dem der var moderat generede faldt fra 27% til 24% - men her må man antage at de 10% er dem der før var mere generede. Undersøgelsen gav 2740 modtagne svar - svarende til svarprocenter på 38% og 44%. Man spurgte også beboerne i de nærmeste sidegader hvor støjdæmpningen er mindre. Havde man kun spurgt folk fra selve de tre gader, var resultatet uden tvivl blevet mere markant. Begge gange blev folk spurgt om foråret så årstiden ikke kunne påvirke svarene. Oplevelsen af støjdæmpningen hænger også noget sammen med støjfølsomhed, køn, alder, børn mv., faktorer der også blev spurgt til i undersøgelsen. Støjdæmpningen blev også målt. Før udskiftningen var cirka 6% af boligerne der havde db, bagefter ingen. Før udskiftningen var der cirka 43% der havde db, bagefter 14%. Vejdirektoratet konkluderer efter undersøgelsen at det gi- ver en statistisk sigifikant reduktion af støjgenerne ved at udlægge støjdæmpende asfalt. Desuden kunne man konstatere at der var et fint sammenfald mellem de målte og oplevede støjgener. sh KILDER Hans Bendtsen, Torben Holm Pedersen, Guillaume le Ray, Karen Forsting (2012): Reduktion af støjgener ved brug af tyndlagsbelægninger. Trafik & Veje 4/2012. Torben Holm Pedersen, Guillaume le Ray (2012): Befolkningsreaktioner på støjreducerende vejbelægninger. Vejdirektoratet. 42 GRØNT MILJØ 8/2012

43 gmpublikationer Vejledning. Succes med planter. 32 s. Stilblade. De grønne elementer. 14 s. Aalborg Kommune Vejledninger fra den store nordjyske kommune til bygherrer. Stilbladene - om henholdsvis forhaver og friarealer ved boligbebyggelser - fortæller hvordan de grønne elementer kan understøtte landskabelige og arkitektoniske kvaliteter. Vejledningen om planter peger på hvordan man får træer og andre grønne elementer i byen til at lykkes, herunder vækstforhold, plantning, pleje og artsvalg. Tickon. Katalog over eksisterende og forsvundne kunstværker. Af Gertrud Købke Sutton. Tickonpress s. 100 kr. [email protected]. Beskrivelse af 32 værker af naturkunst eller land-art på Tranekær Internationale Center for Kunst og Arkitektur (Tickon) i Tranekær slotspark. Præsentation af kunstnerne og deres betragtninger over deres værker. Værkerne er fra 1991 til 2011, og kun de 18 eksisterer endnu. Kritiske perspektiver på national- og naturparker. Af Keld Buciek. Frydenlund s. 299 kr.frydenlund.dk. Danske og svenske forskere sætter spørgsmålstegn ved natur- og nationalparkerne som sikring af naturen og opstiller nye perspektiver på etablering og forvaltning af særligt beskyttede natur- og kulturområder. Ofte bliver nationalparkerne en sovepude i naturpolitikken og varetager mere andre hensyn end naturbeskyttelse, f.eks. jagt og turisme. Pesticidforbrug og pesticidbelastning på golfbaner. Af Anne Mette Dahl Jensen m.fl. Miljøprojekt nr Miljøstyrelsen På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse er pesticidforbruget på danske golfbaner kortlagt, ligesom det er indkredset hvilke skadevoldere der forekommer og hvordan de bekæmpes uden pesticider. Barrierer for at reducere pesticidforbruget er opgjort sammen medforslag til løsninger. På grund af golfbanernes forskellige alder, placering, konstruktion, jordbund, greenkeepere mv. har banerne forskellige udgangspunkter for at reducere pesticidforbruget. Rapporten er grundlag for nye politiske initiativer om brug af pesticider på golfbaner, idet især brugen af de mest giftige pesticider skal begrænses. Creating Rain Gardens. Af Cleo Woelfle-Erskine. Timber Press s. Regnhaver der nedsiver meget regn er en international tendens, i hvert fald hvor det regner meget. Denne er en anlægsorienteret engelsk bog om grøfter, dræn, bede og vandhuller, regnvandstønder, grønne tage, belægninger med gennemløb mv - og om jord, beplantninger og vedligeholdelse. Bogen viser otte eksempler på regnhaver fra Nordamerika og England. Rain Gardens. Af Lynn M. Steiner. Voyageur Press s. Et amerikansk bud på hvordan man indretter en rain garden, i dette tilfælde med større vægt på plantevalget, bl.a. til regnbede. Green Roofs. Af Angela Youngman. The Crowood Press s. Ligesom regnhaver er også grønne tage en international tendens. Her to nye eksempler på bøger om emnet fra den engelsksprogede verden. Green Roofs viser design, opbygning, vegetation og vedligeholdelse af forskellige grønne tage. Det illustreres med en række eksempler lige fra skure til højhuse. Small Green Roofs. Af Nigel Dunnett, Dusty Gedge, John Litte & Edmund C. Snodgrass. Timber Press Small Green Roofs viser 40 eksempler på små tage på garager, cykelskure og tilbygninger med informationer om design, konstruktion og etablering og vedligeholdelse. Vintergækker. Hvid magi. Af Günther Waldorf. Forlaget Klematis s. 200 kr. Opslagsværk for vintergæksamlere og dem der vil være det. De 120 sider er en leksikal gennemgang af 300 sorter med nærbilleder. Desuden er der oplysning om dyrkning, formering og pleje. Forfatteren har omkring 450 forskellige sorter i egen have og er begejstret for vintergækker. OK grøn anlæg - grundlaget for kvalitet i top Pleje og vedligeholdelse Anlægsarbejde Jordarbejde og kloak OK grøn anlæg as Tlf.: Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes GRØNT MILJØ 8/

44 BRANCHE Omkring 800 til kirkegårdsmesse Der var i hvert fald på den anden side af 800 besøgende på Kirke- og Kirkegårdsmessen der blev holdt 27. august omkring Lødderup Kirke på Mors. Det vurderer Kaj Emil Pedersen, graver på Lødderup kirkegård. Han er også en af de fire gravere der arrangerer den lille specialmesse som nonprofit-foretagende på frivillig arbejdskraft. Der var 58 udstillere på messen, og det var ny rekord. Sidste gang, i 2010, var der 47 udstillere, men til gengæld var besøget dengang anslået til knap 1000 gæster, altså mere end i år. Planen er at messen - der blev holdt for femte gang - fremover holdes på ulige år, det vil sige forskudt i forhold til Have & Landskab. Ifølge Kaj Emil Pedersen er der kun plads til få udstillere mere før der er fyldt. Det anser han for passende. Der er en afslappet og hyggelig stemning. Og så er det ikke større end at man kan komme rundt til det hele. sh E&H forbereder sig bedre til 2015 Maskin- og redskabsmessen Entreprenør & Håndværk, E&H, der blev holdt maj i Herning, druknede næsten i regn og mudder og blev bagefter rusket igennem af blæst. Alligevel besøgte næsten 5600 messen som blev holdt første gang i sit nye regi. Det bliver den igen i 2015, lyder det fra Maskinleverandørernes maskinsektion der står bag messen sammen med Messecenter Herning. Vi kan jo ikke gøre noget ved vejret, men vi kan justere på en række punkter, så konsekvenserne ikke bliver så alvorlige, siger sektionens formand Hans Holm til Maskin & Materielmagasinet. Ud over at arealet er blevet grubet, vil man droppe de mest problematiske arealer, flytte flere stande over på befæstede arealer og udvide vejnettet på området. Niels Hvass fortæller om foreningens fødsel. Han var i mange år eneste danske medlem i ISA. Træplejernes sølvbryllup En total ændring af træplejepraksis og en kompetent ildsjæl var baggrund for stiftelsen af Dansk Træplejeforening i 1987 Den 2. oktober 1987 blev der oprettet en skandinavisk afdeling af International Society of Arboriculture, ISA. Og den 2. oktober 2012 holdt afdelingen sølvbryllup med en reception på selve dagen. Afdelingen var i mellemtiden, nemlig i 1995, blevet til Dansk Træplejeforening, idet man i Norge og Sverige oprettede egne foreninger, men alle var - og er - fortsat også afdelinger i ISA. Bag dannelsen af the Scandinavian Chapter i 1987 stod træplejens grand old man i Danmark, Niels Hvass, som også blev foreningens første formand. I dag er han en rask og røtig 74-årig pensionist. Dengang var han indehaver i træplejefirmaet Sitas og dansk førsteformidler af den videnskabeligt baserede træpleje som først og fremmest amerikaneren dr. Alex L. Shigo førte an i af 80 erne. Og hvor CODIT - indkapsling af råd i træer - blev en kendt forkortelse. Shigo har fat i noget, prøvede jeg at forklare de danske videnskabsfolk. Det troede de ikke på. Så den moderne træpleje blev nærmest indført på privat basis, fortalte Niels Hvass i sin tale ved jubilæumsarrangementet i Tåstrup. Den eksotiske afdeling Hvass meldte sig ind i ISA allerede i 1966 da han havde etableret træfirmaet Sitas. I mange år var han eneste dansker i ISA. I 1985 var der ti danske medlemmer foruden enkelte svenske og norske. De dannede i 1987 kernen i Scandinavian Chapter som var den første afdeling uden for Nordamerika. Vi blev betragtet som ret eksotiske, fortæller Niels Hvass som var i USA og Canada 30 gange i årenes løb for at lære om træpleje. Først fire år efter kom den næste europæiske afdeling, nemlig den tyske. Under et besøg i Danmark holdt Shigo et foredrag som blev filmet i Niels Hvass legendariske studielokale. Denne film overrakte han til foreningen. Han meddelte samtidig at lokalet stadig kan bruges af foreningen efter aftale med hans datter Mimi Hvass der har overtaget firmaet. Den faglige bredde Dansk Træplejeforening har i dag cirka 130 medlemmer, en blanding af træklatrere, træforvaltere, forskere og planlæggere. Mange har været medlemmer siden foreningens start i Foreningen består af medlemmer med meget forskellig baggrund og fra forskellige erhverv, men som alle har med træer at gøre på faglig vis. Det er måske i virkeligheden foreningens styrke, men også en udfordring, forklarede foreningens formand Tage Kansager under receptionen. Kansager fremhævede især foreningens ETV-certificering i træpleje og træklatring som nu godt 40 personer har. Vi er næsten blevet selvforsynende med professionelle træplejere. Førhen importerede man engelske træklatrere - og nogle er blevet hængende, sagde 44 GRØNT MILJØ 8/2012

45 Kansager der selv var i praktik hos Niels Hvass i Her lærte han at fræse råd bort indtil man nåede frisk ved og sætte en plump af beton eller skum ind i hullet. Men Hvass var hurtig til at blive omskolet. Den hurtige ændring af de faglige regler var også medvirkende til dannelsen af den skandinaviske afdeling, forklarede Kansager. Dansk og international På receptionen kunne man møde flere andre af foreningens gamle formænd: Ole Stattau, Thomas Randrup, Tage Rønne og Carsten Visler. Det er fantastisk at være medlem af en forening der giver et dansk sammenhold og samtidig er en del af en international videnbank, fortalte Randrup i sin tale. Han fremhævede også certificeringen af træklatrene. En høj faglig barre er sat op, vurderede Randrup. Fra hans egen formandstid nævnte han også værdisætningsmodellen VAT03 som et eksempel på hvordan man kan præge udviklingen. Den burde måske komme i en version VAT13. Til receptionen kunne man også møde repræsentanter fra den norske og svenske forening. Så helt er det skandinaviske samarbejde ikke gået i stå. Og måske kan der blive mere. Vi er tre skandinaviske foreninger, men vi ser så lidt til hinanden, bemærkede den norske formand Erik Solfjeld fra Norsk Trepleieforum. Han foreslog at de tre foreninger f.eks. kunne begynde at holde fælles konferencer igen og derved få mulighed for at få store udenlandske kapaciteter til at fortælle om træpleje. Foreningens aktiviteter Dansk Træplejeforening varetager sammen med Skovskolen certificeringen af European Tree Workers (ETW certificering) i Danmark. Certificeringen, der udføres i et europæisk samarbejde - er indført for at højne kvaliteten af det udførte arbejde da der ikke er en egentlig uddannelse på området. Der er lige nu 44 ETW-certificerede danske træplejere. Til foreningens aktiviteter hører også udgivelse af vejledninger samt Nordisk Fond for Bytræer som aktuelt har en formue på omkring kr. og nyligt udloddede kr. Sammen med Center for Skov & Landskab holdes årligt et velbesøgt bytræseminar hvor der samtidig uddeles Dansk Træplejeforenings Pris. Medlemmerne kan modtage Journal of Arboriculture med artikler fra træfaglige forskningsmiljøer og Arborist News som er ISA s medlemsblad. ISA, der blev dannet i 1924, har i alt omkring medlemmer i 30 lande verden over. Dansk Træplejeforening er en interesseforening. Men mere end det, understreger Tage Kansager: Vi har også en mission eller et mål. Nemlig at fremme bytræernes udbredelse, vækstvilkår og æstetik i vores byer til glæde og gavn for befolkningen. sh Til receptionen kunne man se mange af de normer, lærebøger og undervisningsmateriale som Niels Hvass har brugt gennem årene. GRØNT MILJØ 8/

46 Helsingørs borgmester Johannes Hecht-Nielsen var flankeret af brolæggere da han modtog årets Brolæggerpris af oldermand Claus Johnsen. Brolæggerpris til Helsingør Brolægningen i Kulturhavn Kronborg var årsagen at Brolæggerlaugets Brolæggerpris i år havnede hos Helsingørs borgmester Johannes Hecht- Nielsen. Prisen blev den 28. september overrakt af brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen på den brolagte plads foran Kulturværftet - der hvor det gamle skibsværft lå. Med Kulturhavn Kronborg er der skabt nye byrum der åbner byen mere mod vandet og Kronborg. Ved at sammenbygge nyt og gammelt er der skabt et byrum som er et rart sted at være, og som giver en oplevelse af stedets historie, forklarede Claus Johnsen. Bunden på pladser, ravelin og kajer er belagt med chaussésten i to slags portugisisk granit. Ved indgangen til Kronborg er der lagt et bånd af chaussésten med savet overflade. De blander sig med de kløvede sten langs båndets sider. Som særlig udsmykning er der nedfældet træplanker i azobé samt lyslinjer. At modtage Brolæggerprisen 2012 er et skulderklap til alle i projektet, og jeg ser frem til 2013 hvor den sidste sten er lagt for at fuldende Helsingør Kommunens kulturelle flagskib, sagde borgmester Johannes Hecht-Nielsen. Bag Kulturhavn Kronborg står bygherrepartnerskabet Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Realdania og Helsingør Kommune. Helhedsplanen er udført af landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen, mens Juul Frost Arkitekter har haft ansvar for projektering og fagtilsyn. Projektet er udført af Aarsleff i totalentreprise, mens brolæggerarbejdet er udført af BrolæggerKompagniet og J.B. Brolægning I vores projekteringsarbejde har vi vægtet enkelhed og materialer af høj kvalitet for at eksponere de historiske værdier. De robuste materialer som granit, hårdt træ og stål danner nu sammen med over m² chausséstenflader et performativt gulv for uformelle møder, begivenheder og rekreativt ophold. Vi er stolte over at vores valgte projekteringsløsninger nu får Brolæggerlaugets anerkendelse, fortæller landskabsarkitekt Susanne Grunkin fra Juul Frost Arkitekter. Rejsefradrag, arbejdsudleje og skattefrihed begrænses Reglerne om beskatning af arbejdsudleje strammes. Rejsefradraget halveres. Og skattefrihed i Danmark ved mere end seks måneders arbejde i udlandet afskaffes. Det er tre ændringer i skattelovgivningen som følge af regeringens nylige aftale med Venstre og Konservative. Ændringer der kan få betydning for byggeog anlægssektoren. Reglerne om arbejdsudleje strammes så udenlandsk arbejdskraft betaler mere skat i Danmark. Lønnen skal beskattes i Danmark hvis udenlandsk arbejdskraft med udenlandsk arbejdsgiver udfører arbejde der indgår som en integreret del af arbejdet i en dansk virksomhed. Den nye regel trådte i kraft 14. september og virker kun for aftaler der indgås eller ændres efter da. Ældre aftaler af længere varighed overgår dog i alle tilfælde til de nye regler senest 1. oktober Rejsefradraget for rejseudgifter og dobbelt husførelse halveres fra til kr. pr. år med virkning fra Benyttes standardsatsen på 650 kr. pr. døgn, betyder det at man højst kan fradrage udgifter i 38 døgn om året. Fradragsloftet gælder både fradrag med standardsatser og med faktiske udgifter. Rejsefradraget har i høj grad været brugt af håndværkere. Fremover er det også sådan at lønindkomst erhvervet i udlandet beskattes på lige fod med lønindkomst erhvervet i Danmark. Hidtil har man været fritaget for beskatning af løn erhvervet under ophold i udlandet af mindst seks måneders varighed, også selv om man var fuldt skattepligtig. sh Bedre service til Merlo-kunder Brdr. Holst Sørensen A/S der importerer italienske Merlo teleskoplifte, har udbygget sit servicenet så der nu er fem certificerede Merlo servicecentre i Danmark. De fem centre er Sandholdt Smedie i Vestjylland, Djurs Truck i Midtjylland, WJ Maskinservice i Nordjylland og Bay Christensen på Sjælland. Aftalerne er indgået for at yde den bedste service til både nuværende og kommende kunder som man håber der nu kommer flere af GRØNT MILJØ 8/2012

47 Kirsten leder Parkog Naturforvaltere Stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Ålborg Kommune, er ny formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere. Valget skete på foreningens generalforsamling der blev holdt under Danske Parkdage i Ålborg den 12. september. Den afgående formand, Lene Holm, takkede for et godt og tillidsfuldt samarbejde med bestyrelsen. Hun pegede på en række gode skibe der skal i havn, bl.a. Succesfulde udbud samt Green Space Award som har fyldt meget foreningens arbejde i årets løb. Bestyrelsen er blevet kraftigt fornyet. Ud er trådt Christine Nuppenau, Peter Kierkegaard og Lene Holm. Bestyrelsen består nu - ud over den ny formand - af Hans Ove Pedersen, Tine Meide Kierkegaard, Thomas Thinghuus, Flemming Kruse, Henriette Lunn Vonsbæk og Mette Esbjerg Jørgensen. Det blev i det hele taget Ålborgs dag, for på generalforsamlingen blev Marianne Jensen fra Ålborg Kommune udnævnt som Årets Grønne Medlem. Strategi og handlinger hænger sammen og Marianne Jensen favner det tværfaglige og har en høj faglig integritet, hed det i begrundelsen der også lagde vægt på hendes faglige engagement og teamspirit. Marianne Jensen har bl.a. været med til at udvikle Helpark-konceptet og overgangen fra BUM-model til helhedsorienteret drift (HOD) ligesom hun har været med til at udvikle Green Space Award. Kirsten Lund Andersen - ny formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere. Køb gulpladebilen fri til privat kørsel Fra årsskiftet kan man frikøbe gulpladede erhvervsbiler til privat kørsel i op til 20 dage om året. Man går ind på køber en dagsbillet til 225 kr. med sit kreditkort, printer billetten og lægger den i bilens forrude. I dag er det i udgangspunktet forbudt at bruge en bil med gule plader til private formål. Hvis f.eks. en medarbejder låner en kassevogn af sin arbejdsgiver til at flytte privat i Geovidenskab og Naturforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Eller Department of Geoscienses and Natural Resource Management hvis det skal være på engelsk. Sådan bliver navnet på det fusionerede institut der er dannet af Skov & Landskab og Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet. Det fusionerede institut er en Stine og Bruun fik hædersprisen 2012 Anne Stine og Finn Bruun der driver staudeplanteskolen Anne Stine Stauder, modtog Havekulturfondens Hæderspris Valget blev præsenteret på Danske Parkdage den 12. september i Ålborg. Det fik de ifølge juryens begrundelse for deres mangeårige og utrættelige arbejde med at udvikle viden om og eksempler på hvordan planter spiller sammen i såvel æstetisk som vækstmæssig sammenhæng. De har forfulgt dette spor helt uafhængig af udefrakommende økonomisk eller forskningsmæssig støtte. Det kræver begejstring, det kræver vilje, det kræver tålmodighed og det kræver masser af tid og dermed penge," hed det vide- en weekend, risikerer virksomheden at skulle efterbetale moms, og medarbejderen kan blive firmabilbeskattet. Forslaget om at lempe reglerne for privat brug af biler på gule plader blev første gang fremsat i 2008, men det krævede EU s godkendelse, og er først efter over tre års tovtrækkeri kommet i hus. Stridsspørgsmålet var om de danske regler kunne komme i strid med EU s momsdirektiv. følge af fusionen mellem Det Naturvidenskabelige Faklutet og det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Under instituttet hører flere afdelinger ligesom der opereres med centre der går på tværs af afdelingerne. Et af disse centre er Center for Skov & Landskab. De nye navne træder i kraft fra nytår. Anne Stine med buketten og Finn Bruun med de kurtiserende traner. re i begrundelsen som fondens formand, Ivan Hyllested Pedersen, præsenterede. Han forklarede videre at vi generelt oplever en markant øget opmærksomhed på den den grønne by hvor der satses på en dynamisk planteanvendelse. Der skal derfor arbejdes med planterne både i en både æstetisk og en vækstmæssig sammenhæng. Og der gør Anne Stine Stauder, ikke mindst i den præriehave som Ivan Hyllested fremhævede. Havekulturfondens hæderspris er uddelt siden Med priser følger kr. og skulpturen De kurtiserende traner. Man kan aflægge planteskolen et digitalt besøg på GRØNT MILJØ 8/

48 Danske Anlægsgartnere i nye rammer Ny adresse, ny organisering og nyt samarbejde med Dansk Håndværk Danske Anlægsgartneres medlemsserivice og sekretariat har fået nye vilkår og ny adresse. Og det sker i et nyt samarbejdende favntag med Dansk Håndværk. Hele organisationen er ganske vist ikke faldet helt på plads. Helt sikkert er det dog at Danske Anlægsgartneres sekretariat 1. oktober skiftede adresse til Håndværkets Hus på en kaj i Københavns havn hvor der i forvejen bor en række andre organisationer. Adressen er nu: Danske Anlægsgartnere, Islands Brygge 26, Postboks 1987, 2300 København S. Grønt Miljø har samme adresse. Det samme har de andre mindre organisationer der er er knyttet til Danske Anlægsgartnere: De Grønne Kloakentreprenører, Brancheforening for Indendørs Beplantningsfirmaer, Proverte A/S og Rabatportalen. Skal man skrive gammeldags breve til dem, behøver man ikke skrive Danske Anlægsgartnere foran. Danske Anlægsgartneres nye hovedtelefonnummer er Dansk Håndværks hovednummer og møder præsentationen Dansk Håndværk FOR MEDLEMMER I DANSKE ANLÆGSGARTNERE HENVENDELSER OM... Erhvervspolitik, uddannelse: Ejvind Røge, [email protected], Byggejura, erhvervsret: Morten Frihagen, [email protected], Overenskomst: Camilla Bolvig Cazal, [email protected], Bo Rasmussen, [email protected] Fagteknik, markedsføring, ankenævn: Kim Tang Jørgensen, [email protected], Arbejdsmiljø, certificering: Dorte Jørgensen, [email protected] Lars Blicher, [email protected], Rabataftaler: Michael Petersen, [email protected], Bogholderi: Merete Treffer, [email protected], Pernille Bruhn, [email protected] Grønt Miljø: Søren Holgersen, sh@dag, De Grønne Kloakentreprenører og Brancheforening for Indendørs Beplantningsfirmaer: Kim Tang Jørgensen, [email protected], Udmelding af syn og skøn: Tina Schønemann Krogtoft, [email protected] og Danske Anlægsgartnere. Ringer man på Danske Anlægsgartneres gamle hovednummer , ledes man automatisk ind på det nye hovednummer. Kontortiden er nu mandag-torsdag 8-15 og fredag Den er rykket en time frem i forhold til før. Naturligvis kan man også ringe eller skrive direkte til de enkelte medarbejdere. Et bedre samarbejde Håndværkets Hus blev indviet for ti år siden på Håndværksrådets initiativ. Idéen var at samle rådet og rådets medlemsorganisationer i ét hus og dermed skabe et bedre samarbejde. Danske Anlægsgartnere, som siden 1965 har været medlem af Håndværksrådet, blev også inviteret. Dengang blev det til et pænt nej tak, bl.a. fordi man vurderede det ville blive for dyrt med den plads man ønskede. Desuden havde foreningen flyttet sekretariat få år før og var veletableret på sin Frederiksbergadresse Sankt Knuds Vej 25. Siden har forudsætningerne ændret sig. Danske Anlægsgartnere er som andre organisationer under et økonomisk pres på grund af den økonomiske krise og medlemsønsker om at sænke kontingentet. Det er i forvejen relativt dyrt at være medlem af Danske Anlægsgartnere, f.eks. set i forhold til Dansk Byggeri. Samtidig er pladsbehovet faldet. Danske Anlægsgartneres sekretariat er mindre end det var før, og ambitionerne om at vokse er ej heller de samme. Med Dansk Håndværk Set fra Danske Anlægsgartneres side er der en grund mere til at flytte, nemlig ønsket om at skabe et samarbejde der er mere effektivt end nu. Ikke så meget med Håndværksrådet, men mere med organisationen Dansk Håndværk. Dansk Håndværk er oprindelig en arbejdsgiver- og brancheforening for de tømrer- og snedkervirksomheder der ikke vil være medlem af Dansk Byggeri. I dag har organisationen dog en bredere medlemskreds. Man definerer sig selv som arbejdsgiverforeningen for små Håndværkets Hus ligger på en brostensbelagt kaj i Københavns havn cirka 1 km sydvest fra Langebro. Danske Anlægsgartnere har til huse på 2. sal modsat havnen. Parkeringsmulighederne er noget begrænsede. 48 GRØNT MILJØ 8/2012

49 og mellemstore virksomheder inden for byggeri, håndværk, træindustri og dermed beslægtede områder. Danske Anlægsgartnere er ikke blevet en del af Dansk Håndværk. Det er fortsat en fuld selvstændig organisation, men man samarbejder på sekretatiatsplan, både opgavemæssigt og fysisk. Inden for overenskomst og arbejdsmiljø har der siden sommer været fælles medlemsrådgivning. Det er også planen at de to organisationers bogholderi skal samles, men det sker dog først når man er gået over til et fælles regnskabssystem. Til den fælles del af sekretariatet hører også juristen Morten Frihagen der blev ansat 1. august. Frihagen der har været juridisk medarbejder i Håndværksrådet i seks år, rådgiver om byggejura, udbud og erhvervsret. Dermed har Danske Anlægsgartnere igen fået dette område direkte med i sin rådgivning. Det blev ellers i 1994 lagt i Håndværksrådets hænder. Som chefjurist støtter Frihagen også den overenskomstmæssige rådgivning. Efter hans ansættelse er Håndværksrådets rolle for Danske Anlægsgartnere reduceret til erhvervspolitiske forhold. De fælles dele af sekretariatet aflønnes af begge organisationer efter en aftalt fordeling, men har Erik Møbius fra Dansk Håndværk som direktør. Han vil efter planen efterhånden også få det overordnede økonomiske ansvar for det samlede sekretariat. En væsentlig del af Danske Anlægsgartneres sekretariat, nemlig fagkonsulentvirksomheden og Grønt Miljø, har ikke nogen at arbejde sammen med hos Dansk Håndværk. Denne gruppe refererer indtil videre til Danske Anlægsgartneres landsformand Ejvind Røge der har en funktion som direktør indtil organisationen er helt på plads. Rådgiverstatus Konsulentvirksomheden i Danske Anlægsgartnere er nu denne: Man har igen en konsulent i byggejura med mere, Morten Frihagen. Inden for overenskomster har Torben Lantau i mange år været rådgiver. Nu varetages hans arbejde af Camilla Bolvig Cazal og Bo Rasmussen, Dansk Håndværk. Lantaus rolle som sekretær for uddannelsesområdet varetages foreløbigt af Ejvind Røge. Arbejdsmiljø og certificering har tidligere været klaret af en fastansat konsulent, men området blev for fire år siden lagt ud til en ekstern leverandør på deltid, Dorte Jørgensen fra Alectia. Det fortsætter hun med, idet Dansk Håndværks miljøkonsulent Lars Blicher dog bidrager inden for APV. Den øvrige del af konsulentrådgivningen omfatter den grønne rådgivning, markedsføring samt faglige sekretærfunktioner for De Grønne Kloakentreprenører og Brancheforening for Indendørs Beplantningsfirmaer. Her har der før været to fagkonsulenter, men efter at Morten Henriksen stoppede i sommer er der kun én, Kim Tang. Det er uvist om der kommer endnu en fagkonsulent. sh DET SAMLEDE SEKRETARIAT Kommer fra Dansk Håndværk Erik Møbius, direktør, [email protected] Morten Frihagen, chefjurist. [email protected] Camilla Bolvig Cazal, juridisk konsulent. [email protected] Bo Rasmussen, faglig konsulent. [email protected] Lars Blicher, arbejdsmiljøkonsulent. [email protected] Anette Jørgensen, bogholder. [email protected] Anni B. Reenberg, administrativ medarbejder. [email protected] Kommer fra Danske Anlægsgartnere Ejvind Røge, landsformand, direktør. [email protected] Tina Schønemann Krogtoft, sekretær. [email protected] Kim Tang Jørgensen, fagkonsulent. [email protected] Merete Treffer, bogholder. [email protected] Pernille Bruhn, bogholderassistent. [email protected] Søren Holgersen, redaktør. [email protected] Lars Thorsen, journalist. [email protected] (freelance) Dorte Jørgensen, miljøkonsulent. [email protected] (ekstern) Proverte A/S Michael Petersen, direktør. [email protected] Islands Brygge 26, Postboks 1987, 2300 København S. Tlf GRØNT MILJØ 8/

50 Knikmops-læsser der aldrig vælter Knikmops hedder den knækstyrede minilæsser som Auning Traktor- og Maskinværksted nu er blevet importør af. Maskinen kommer fra en flamsk (nordbelgisk) producent der også har den større Rollmops på programmet. Knikmops, der oprindeligt er udviklet til belægningsarbejder, findes i fire udgaver. Den mindste, KM80, er 85 cm bred med skovl og har 17 hk. Den største KM250 er 118 cm bred og har 50 hk. Den nye importør fremhæver bl.a. modellernes meget lave tyngdepunkt. Rundt i parken kan man finde mange specialhaver, mens helheden styrkes af store kraftige hække. Egeskov får europæisk havepris Løvsugeren blæser og har løv i posen Al-Ko Ginge A/S har med sin Al-Ko Blower Vac præsenteret en ny løvsuger der ikke alene suger løv op, men også blæser det sammen og hakker det i stykker. Grovere haveaffald som grankogler o.l. sorteres fra og blæses ned i en særlig beholder. Der er flere modeller. Blower Vac 2200 E og Blower Vac 2400 E Speed Control har en støtterulle så arbejdet kan udføres uden besvær. På sidstnævnte kan blæsehastighed og sugestyrke desuden justeres. Den støvtætte opsamlingspose rummer 40 liter affald, og nede i posen fylder løvet kun 10% af dets oprindelige volumen. Egeskov på Fyn har fået prisen European Garden Award af organisationen European Garden & Heritage Network. Egeskov vandt i kategorien Best development of a historic park or garden. Hvis man altså vælger engelsk blandt organisationens fire hovedsprog. Der var i alt tre kategorier med tre nominerede i hver. Slotsgartner Peter Bonde Poulsen og Egeskovs ejer Michael Ahlefeldt modtog prisen på Schloss Dyck i Tyskland den 31. august. Jeg er yderst taknemmelig over denne anerkendelse, og det er stadig lidt svært at forstå at Egeskov og alt vores personale nu kan bryste os af et europamesterskab, siger Peter Bonde Poulsen. Vi lægger vores sjæl i vort arbejde, og det er der så nu nogle der har fået øje på. Fra juryformanden Jens Spanjer lød det bl.a. at Egeskov er en af de vigtigste og største historiske haver i Danmark. Frem for alt er der gennem de seneste årtier gennemført en grundlæggende restaurering og omhyggelig udvikling af haven på rent privat basis. Egeskov blev opført i 1554 som et renæssancepræget borganlæg. I 1962 blev den historiske park åbnet for offentligheden og gradvist udviklet til et turistmål. Parken er nu en meget alsidig park med mange haveformer. Man kan finde eksempler på de fleste af havekunstens perioder, herunder renæssancehave, barokhave og romantisk have. Haverne er bl.a. afgrænset af mange op til otte meter høje hække som er op til mere end 280 år gamle. Man kan desuden finde specialhaver som der løbende er kommet nye af, bl.a. labyrinter, dufthave, fuglevoliere, vandhave, fuchsia, rosenhave og urtegård. De omkring 20 hektar holdes af et gartnerhold på syv mand. Og skal man besøge Egeskov skal man selvfølgelig også huske samlingerne, især veteranbilmuseet hvor redaktøren f.eks. blev meget begejstret over at finde en sort Puch VZ 50 årgang 1971 som han engang selv har haft, ja. Så mindre end en dag kan man ikke nøjes med på stedet. sh Damp på Fredensborgs ukrudt Anlægsgartnerfirmaet Nygaard tager sig af vedligeholdelsen på Fredensborg Slot hvor slotspladsen skal holdes til højeste standard - uden pesticider selvfølgelig. Det ordnes med termisk bekæmpelse - og i dette tilfælde med damp, ikke med den mere normale brænding. Maskinen er en hedvandsrenser fra MS-Teknik med stor vandtank, pumpe og oliefyr. Damp sendes ud gennem nogle dyser, og ukrudt i vækst koger eller blancheres så planten visner. Maskinen kan ukrudtsbekæmpe 800 m 2 belægning på en tank vand. MS-Teknik-ukrudtsdamperen er her monteret på en John Deere 3720-traktor. 50 GRØNT MILJØ 8/2012

51 GAMLE NYHEDER Redskabsdagen i Slagelse. Anlægsgartneren oktober år siden HERREGÅRDENES REDNING Betænkning om den danske herregård hedder betænkningen. Udvalget bag den mener at det udbredte forfald skal bremses, fordi herregårdene er umistelige dele af vor arkitektoniske arv og af vores landskabsbillede. Udvalget mener også at det i dag og i den nærmeste fremtid er vanskeligt at drive en gennemsnitlig herregård på en måde der respekterer bevaringsværdiernes opretholdese i fuldt omfang. Svaret på hvad man så skal gøre, er hovedformålet med betænkningen. Og svaret er kort fortalt, at det offentlige køber sig til bevaring med skattelettelser. (sh, mn, Grønt Miljø, oktober 1987). 75 år siden DIREKTØRENS NYE PLÆNE Der var stillet særlige Krav om Græsplænernes gode Kvalitet. Dette Krav var vanskeligt at opfylde uden at der blev gjort noget særligt derfor. Jorden var, som før nævnt, meget leret og stiv, og en almindelig Jordbehandling vilde være utilstrækkelig. Efter at Jorden var gravet og Slaggerne var lagt under, blev Græsarealet motorfræset nogle Gange, men alligevel kunde Jorden ikke findeles saaledes, at Græsfrøet kunde nedhakkes. Derfor blev Plænen efter Saaningen dækket med et Lag fintharpet Jord, iblandet Grus og Tørvemel. Denne Behandling bevirkede, at Plænerne allerede i Sommer blev særdeles gode. (Valdemar Hansen, Havekunst, 1937). 50 år siden REDSKABSDAG I SLAGELSE Det er ikke let at bedømme det direkte udbytte af demonstrationerne, men den personlige kontakt og udveksling af erfaringer er meget vigtig, og mange af de deltagere i Slagelse, har sikkert haft en hel del med hjem. Der er utrolig mange halvfabrikata og former i maskinværktøj, og ved fælles hjælp må man prøve at finde frem til det bedst egnede. Maskinerne er gennemgående ret kostbare, og det er for dyrt at fremskaffe maskiner som ikke kan udbyttes fuldt ud. (H.B., Anlægsgartneren, oktober 1962). 10 år siden HÅNDVÆRKETS HUS Håndværksrådet flyttede den 16. september fra sin gamle adresse i Amaliegade til det splitternye Håndværkets Hus ved en fredelig kaj på Københavns sydlige havnefront hvor soyakagefabrikken før lå Huset, der er på 4000 m 2 fordelt på syv etager, deles med otte foreninger der er medlemmer i Håndværksrådet (...) Danske Anlægsgartnere overvejede at deltage i projektet, men sprang fra, bl.a. på grund af prisen... (anonym, Grønt Miljø, oktober 2002). GRØNT MILJØ 8/

52 VINDUET Pluk fra den faglige debat Gravning kværner rødder Dansk Træplejeforening holdt sit 25 års jubilæum 2. oktober. I en pressemeddelelse understregede man: En af de største trusler for gade- og vejtræer har gennem de seneste to årtier været gravearbejder i forbindelse med udbygningen af ledningsnettet. Luftledninger, telefon og fiberkabler graves ned i et stadigt stigende tempo. Dertil kommer udbygning af naturgas- og fjernvarmenettet. Træernes rødder bliver gravet over, og den gode jord bliver udskiftet med grus i stort omfang. Skader på rødderne kan føre til at veddestruerende svampe kan ødelægge træets stabilitet på få år, så det kan vælte selv i stille vejr... Den lovlige grafitti Kolding Kommune prøver at ændre hærværksgrafitti til lovlig anerkendt grafitti. Lotte Madsen, Kolding Kommune, skriver i Teknik & Miljø 6/2012: Grafitti er ikke kun hærværk, det er også en udtryksform og kunst når det er placeret hvor det er lovligt. Det er første erkendelse man må gøre sig som kommunal medarbejder der skal bidrage til at få hærværket fjernet. Der gemmer sig kreative mennesker bagved grafittien der også ønsker sig at være en anerkendt del af samfundet, at blive set og hørt. Der gemmer sig også frustrerede unge som gerne skal flyttes til samvær med gode voksne rollemodeller, også gerne blandt de lovlige grafittimalere og andre subkulturer. Tjernobyl der vokser til Jens Nyeboe Andersen og fire landskabsarkitektkolleger har været i Ukraine og set spøgelsesbyen Tjernobyl. De skriver i Landskab 6/2012: De store befæstede arealer efterhånden brudt op til ukendelighed af birk-, poppel- og piletræer. Mellem beton, asfalt og den vegetation der har indtaget området, står rester af den oprindelige vegetation. Selv efter nedsmeltningen af Natur- og landbrugskommissionens hjemmeside - med frontbillede af det ekstensivt dyrede landskab i en ådal. reaktor 4 og de efterfølgende 26 års stråling står blomstrene iris og pæoner som intet var hændt. Et forældet natursyn Natur- og landbrugskommission skal vise nye udviklingsveje for dansk natur, men bruger gamle billeder, mener Ole Münster og Henrik Lynghus, Niras, i Politiken : Når man ser på billederne på kommissionens hjemmeside, ser vi den uberørte natur og det ekstensivt dyrkede landskab. Her vises et romantisk natursyn som naturen så ud i det førindustrielle samfund. Det er den oprindelige natur som vi bedst forbinder med stranden, heden eller vores skove. Landbrugets erhvervsorganisation, Landbrug & Fødevarer, tager overraskende nok også afsæt i det romantiske natursyn på sin egen hjemmeside - bl.a. med en sød pige der fodrer en enlig ko ude i naturen. Ved for lidt om græs Banechef Torben K. Petersen, Dansk Golfunion, er vendt skuffet hjem fra en international græskonference. Han skriver i Greenkeeperen 3/2012: Mit overordnede indtryk fra konferencen var således at der er meget langt igen til at kunne svare sikkert på nogle af de mest fundamentale spørgsmål inden for græspleje. Forskningsverdenen undersøger basale egenskaber ved græs og flere af resultaterne giver alene nogle indikationer, men meget få klare svar. Der er således lang vej igen, og der er ikke noget der tyder på at der er banebrydende resultater på vej der eksempelvis kan hjælpe os med helt at fjerne pesticiderne. Planlægge og udvikle Anja Kelvin - voksenuddannet anlægsgartner - er ny gartner i Haveselskabets Have. I Haven 10/2012 forklarer hun hvad hun er mest glad for i sit job: Det giver så meget energi og godt humør at komme ud. Men det allerbedste ved arbejdet her er at jeg får mulighed for at planlægge og udvikle det samme stykke jord over tid. Det savnede jeg lidt som anlægsgartner i et anlægsgartnerfirma hvor det naturligvis er den private kunde der bestemmer over sin egen have. I det job kan man heller ikke følge resultaterne af sit arbejde lige så tæt som jeg kan her, og det giver en hel anden fornemmelse for haven, når jeg kan hvordan tingene skrider frem fra dag til dag. Og så er jeg glad for at jeg virkelig kan bruge hjernen i det her job. Den har kørt på højtryk siden jeg kom, fordi der popper så mange idéer op hver gang jeg vender mig mod et nyt sted. Faget mere i fokus Karsten Ifversen, arkitekturanmelder, ser store perspektiver i landskabsarkitekturen som det fremgår af en samtale med Jacob Fischer i Landskab 6/2012: Der er sket noget interessant inden for landskabsarkitekturen de seneste i år. Faget er kommet langt mere i fokus, og det er som om arkitekterne er ved at tage landskabsarkitekterens formgivning til sig og selv gøre brug af dem i deres bygninger. Det rykker især når landskab bliver bygning og bygning bliver landskab. Det gamle modernistiske drøm om opblødning mellem ud og inde få et nyt sprog, nu med nye processer og ny teknik. Sælger sig ikke godt nok Landskabsarkitekter er ikke gode til udnytte situationen, fortsætter Karsten Ifversen sin samtale med Jacob Fischer: På den ene side har landskabarkitekturen den førende position inden for det innovative område, men faget gør sig ikke tilstrækkeligt bemærket, og det kan man bl.a. se på udstillingen New Nordic, arkitektur og identitet på Louisiana hvor landskabsarkitekturen kun fylder 10 ud af katalogets 180 sider. Der bliver faget ikke pris nok. I skal som landskabsarkitekter blive bedre til sælge jer selv. Skød hele kolonien ned Hans Beurling, eks-chefgreenkeeper i Furesø Golfklub, var i 30 år glad for en lokal rågekoloni der åd stankelben på golfbanen. Han konstaterer i Greenpeekepen 3/2012: Fuglenes larm (læs musik!) har generet mange gennem tiden, men jeg har argumenteret for deres ret og gavn gennem årene. Særligt med tanke på den grønne kommunes holdninger. Byen vokser sig større og nærmere gården og golfbanen gennem årtier og der bygges flere huse i området. Byfolket kommer ud på landet (...) Musikken fra dyrene bliver for meget, og man klager over støjen til den grønne kommunes tekniske forvaltning. Det er også dem der håndhæver pesticidforbudet på golfbanen. Den lokale jagtforening stiller op og skyder hele kolonien til døde. Der har sænket sig en bedøvende stilhed over hele området... Et ekko af huset Haven skal passe til huset. Hvordan, giver Laila Sølager og Frank Kirkegaard nogle bud på i Haven 10/2012: Før var det almindeligt at en arkitekt der tegnede en herskabelig villa, også angav rammerne for en smuk have uden om huset. Nogle af disse fine haveanlæg er bevaret og viser hvor inspirerende det er når huset og rummene inde i boligen spiller sammen med haven udenfor. Det modsatte hvor haverne er mere elle mindre tilfældigt ekviperet, afhængigt af hvad der har været tilgængeligt i byggemarkeder og havecentre, ses desværre også rundt omkring i de danske haver. sh 52 GRØNT MILJØ 8/2012

53 Haveselskabets have i begyndelsen af oktober. Ikke bare et spændende sted at besøge, også en interessant arbejdsplads, siger den nye gartner. GRØNT MILJØ 8/

54 DrænStabil som bærelag med DrænAf som afretningslag. Der er ikke problemer med at afretningslaget drysser ned i bærelaget. Foto: NCC. Stenbærelag som vandet kan sive ned igennem NCC lancerer to nye alternativer: DrænStabil til bærelag og DrænAf til afretningslag Vel kan man bruge makadam når man ønsker en befæstelse som tåler vand og kan aflede vand ned gennem befæstelsen. Man kan også til nød bruge en tilpasset stabilgrus 3 med et partikelspring så gruset er lidt mere porøst end ellers, men derfor heller ikke bærer lige så godt. Eller man kan bruge de to nye produkter som NCC har præsenteret: DrænStabil til bærelag og DrænAf til afretningslag og fuger. I begge tilfælde er der tale om grusgravmaterialer. DrænStabil ligger i fraktionen 4-40 mm hvor stabilgus ligger på 0-31,5 mm. DrænAf ligger i fraktionen 2-5 mm hvor afretningsgrus ligger på 0-8 mm. De nye produkter er altså uden de fine partikler der ellers ville gøre materialerne grusagtige og vandtætte. Hvis man sammenligner DrænStabil med de sten der normalt bruges til makadam, er fraktionen mindre, men samtidig lidt mere graderet. Og stenlaget skal vel at mærke ikke mættes med grus sådan som man gør med makadam. DrænStabil har derfor også de egenskaber som man generelt kender fra stenbærelag: Permeabiliteten (vandgennemtrængeligheden) er høj. Bæreevnen falder ikke når materialer fugtes fordi kræfterne overføres fra sten til sten, ikke via finpartikler der i fugt virker som et smøremiddel. Og det delvist porøse lag kan tilmed opmagasinere vand. For stenbærelag er det generelt et problem at afretningslaget drysser ned i bærelaget så man må have en fiberdug imellem. Det er ifølge NCC ikke nødvendigt mellem Dræn- Stabil og DrænAf. NCC s forsøg viser af dette sker jævnt i de øverste 0,5-1,0 cm, og det KAN OPMAGASINERE REGNVANDET giver i praksis ingen problemer, hedder det. De nye materialer er ifølge NCC baseret på tyske normer og ligner materialer der i forvejen kendes fra både Tyskland, England og Holland. NCC oplyser ikke kornkurven, men at det vil ske når der kommer danske normer for permeable bærelag. Som kunde må man indtil da alene basere et køb på tillid til leverandøren. Man kan ikke bede om en kornkurve og sammenligne den med et normsat kurvebånd sådan som man kan med stabilgrus. Drænstabil har ifølge NCC et porevolumen på mindst 30% når det er komprimeret. Det kan derfor let opmagasinere et skybrud hvor der falder 190 liter/sekund/ha på 10 minutter svarende til 11,4 mm (5 års hændelse). Denne regnmængde vil stå 3,8 cm op i laget - hvis det altså ikke drænes ud inden. For at tage højde for længere regnskyl er det dog nødvendigt at regne på de omgivende forhold, f.eks. den underliggende jords permeabilitet. Materialernes infiltrationshastighed er angivet til mindst 15 mm/sekund for DrænStabil og mindst 10 mm/sekund for DrænAf. Jo højere infiltrationshastighed, desto hurtigere forsvinder vandet fra belægningsoverfladen. Permeabiliteten - der udtrykker hvor hurtigt vandet kan bevæge sig gennem et materiale - opgives til mindst >5,0 x 10-4 meter pr. sekund for begge materialer. Målingerne er foretaget af eksterne laboratorier samt hos NCC s eget laboratorium kombineret med fuld skalaforsøg. NCC markedsfører produktet som en måde at forebygge oversvømmelser og overbelastede kloakker under skybrud. Og det kan materialet også bruges til - hvis vel at mærke hele befæstelsen og underlaget kan tage vandet. NCC s drænstabil har dog i alle tilfælde den fordel at det tåler at blive fugtigt uden at miste bæreevne. DrænStabil er ifølge NCC 20-30% dyrere end stabilgrus afhængig af de svingende gruspriser landet over. Derfor er der ikke så meget grund til at bruge materialet hvor overfladen alligevel er tæt. DrænStabil er primært interessant hvor man har en permeabel overflade som f.eks. permeable belægningssten, grus eller åben asfalt, og hvor vandet samtidig kan sive væk nedenunder. I første omgang tænker NCC på mindre befæstelser som parkeringspladser, indkørsler og boligveje, men i større grusbelægninger til f.eks. ride- og boldbaner kan materialet også være relevant. DrænStabils bæreevne er endnu ikke beregnet. Den må antages at være mindre end for en normal makadam, men næppe meget mindre end for stabilt grus. sh 54 GRØNT MILJØ 8/2012

55 Våd tørvejord bruges til energiafgrøder Tørvejord kan muligvis bruges til energiafgrøder hvis vandstanden hæves. I så fald får man ikke bare en CO 2 -neutral energikilde, man undgår også den CO 2 -udledende omsætning der sker i drænede tørvejorder. Og man får som sidegevinst udført naturpleje i de ådale og andre lavbundsområder hvor tørvejordene er. Det viser forsøg gennemført på Aarhus Universitet. I Nørreådalen mellem Viborg og Randers blev der i forsøgene høstet enggræs som først blev brugt til biogas, hvorefter den afgassede biomasse blev brugt til gødning på økologiske marker. Forsøgene peger også på at man - hvad angår udledning af CO 2 - får større effekt ved at hæve vandstanden end ved energiafgrøder. 2,5% af hele landbrugsarealet i Danmark ha - er tørvejord defineret som jord med mindst 12% organisk kulstof. Omkring 20% af landbrugets samlede udledning af klimagasser sker fra denne tørvejord når den omsættes. Denne udledning kan bremses når tørvejorden igen bliver så fugtig at der ikke kan komme ilt til. Arealet med tørvejord falder fordi al tørven til sidst omsættes, og man når ned på mineraljorden. I 1975 havde vi ha tørvejord. sh KILDE. Poul Erik Lærke, Tanka Kandel, Knud Tybirk (2012): Tørvejorde kan bruges til energiafgrøder. Teknik & Miljø 9/2012. AMU kurser på Selandia CEU Målrettede kurser inden for: Anlægsgartneri Jord og planter Kirkegårde Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses- gave du beskæftiger dig med. Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV Individuel individuelle mål. Se også vores kursuskalender på Nørreådalen Eller kontakt os for yderligere information på telefon: Muligheder med mere... C.A. Olesensvej Slagelse GRØNT MILJØ 8/

56 Nogle af fliserne er taget op og erstatet af skiver af robinie og knoldebro med enkelte kampesten og rødder. Foto: NaturePlay. Legepladsens legende belægning Der skal ikke være for mange hårde overflader, og dem der er, kan lige så godt designes kreativt Der er ikke noget som jord, sand og vand på en legeplads, men belægninger kan man ikke undvære. Og så kan man ligeså godt gå kreativt til værks så de er mere end blot en praktisk, teknisk løsning. Hvordan kunne man læse da Dansk Legepladsselskabs tidsskrift Legepladsen tidligere i år satte fokus på belægninger. Før brugte man grus, græs og asfalt som det var mest hensigtsmæssig. Med 90 erne kom der sikkerhedsstandarder og fokus på ulykker. Nu skulle man bruge faldunderlag defineret i forhold til faldhøjde. Resultatet blev tit at gynger, vipper mv. forsvandt frem for at man fik sikre overflader. Indtil sidst i 90 erne var faldunderlagene mest sand og grus. Legelandskaberne forvandledes til ørkenlandskaber. Det var svært at færdes i det skridende materiale, og svært at udnytte arealerne til mere end én funktion, hedder det i Legepladsen. Mange nye materialer I dag er der mange materialemuligheder, og det har sat anderledes gang i kreativite- ten. Gummifliser var første alternativ. De kan lægges på et eksisterende fast underlag af grus, asfalt eller beton, monteres på stedet og findes i flere farver. De er skridsikre, vandgennemtrængelige og kan flyttes og genbruges. Senere kom støbegummi gummiasfalt - til. Det består af et gummigranulat der støbes sammen af et bindemiddel. Det er mere fleksibelt end gummifliser og kan støbes ud i former og i tykkelser der matcher de nødvendige faldhøjder. Og i farver og og mønstre som man ønsker. Et tredje alternativ er græsmåtten, et græsarmeringsnet hvor græsset gerne skulle dominere udtrykket. Dens evne til at fastholde et områdes naturpræg og terræn når legeredskaber indbygges, overgås ikke af andre materialer, fastslås det. Når man skal se på prisen, skal alle omkostninger ved etablering og drift regnes med understreger Legepladsen. Mange vælger stadigvæk gummifliser fordi de fejlagtigt tror at det er billigst. Græsmåtter kosten næsten kun det halve. Støbegummi er dyrest og Støbegummibakker ved Børnehuset Toppen. Foto: Gitte Hede Madsen. kan kun i enkle situationer konkurrere prismæssigt med gummifliser. Fliser giver identitet Hvor der er traditionelle belægninger, kan man tilføre elementer der kan skabe noget ekstra til legen og identiteten. Iinstitutionen Solvognen i Gladsaxe fik f.eks. erstattet nogle af fliserne i en stor flisebelægning i indgangspartiet med støbejernsfliser. Jernfliserne er præget af en mariehøne tegnet af en af børnehavens store børn. Da støbejernsfliserne kom, blev de straks farvet med kridt, og farvelægningen fortsatte ud på betonfliserne. Dekorationerne greb om sig med skaller, kogler og sten der blev hentet hjem fra ture eller fra legepladsen. Hver dag opstår der nye kridttegninger på fliserne. Ankomsten er blevet til et dejligt leben, skriver institutionens leder Nina Lybke og landskabsarkitekt i kommunen Dina Ingerslev Heldt. Sanser forskellige flader Variationen i belægningerne kan opnås på mange måder. 56 GRØNT MILJØ 8/2012

57 Og det bør man benytte sig af, for det kan bidrage til en mere oplevelsesrig og sanselig legeplads, fortæller landskabsarkitekt Lene Nielsen, Københavns Kommune. Det er godt for børn at sanse forskellen mellem de hårde sten og det blødere træ og at se at sten kan være kolde i skyggen og varme i solen. Og at se hvordan regnen giver en grålig sten farver. Og at erfare forskellen ved at gå på forskellige overflader, f.eks. den jævne belægning af asfalt og den ujævne belægning af brosten eller træbrolægning. Man kan pille enkelte fliser op og sætte smukke sten i stedet. Man kan tage et større felt og f.eks. belægge det med træskiver. Og man kan lægge bånd gennem belægningen i afvigende farver og mønstre eller indbygge store sten. Støbegummi i bakker Støbegummiet er ikke til at komme uden om, fastslår Gitte Hede Madsen fra Danmarks Designskole - sådan som man kan se med de mange små farvede bakker ved Børnehuset Toppen i Odense. De skal bestiges og løbes hen over. De drager med deres buttede former og opfordrer til bevægelse, forklarer hun. Alle aldre er repræsenteret på bakkerne. De små arbejder sig langsomt op. Starter med den lille bakke, så den lidt større osv. Materialet kan holde til det hårde slid, bevarer formerne, og det er ret sikkert at falde på. Bakkerne - der er formet som fantasifulde dyr - er dog altid lidt glatte. I vinterens sne og is var det kun de modigste der turde løbe på bakkerne. Jord ville ikke kunne det samme. Til gengæld kan man grave huller, som Gitte Hede Madsen slår fast. Samtidig kan man se at jorden bliver til mudder i regnvejr, hård og fast om vinteren og blød og duftende om sommeren. De to typer bakker har hver deres formål, og er de begge repræsenteret på legepladsen, giver det barnet de bedste forudsætninger. For mange belægninger Generelt er der dog for mange belægninger på legepladserne, mener Dansk Legepladselskabs formand Helle Nebelong. Hun advokerer for de løse materialer som appellerer til kreativitet, konstruktions- og byggelege. Det er de voksne der vil have belægninger - uden at sætte barnets tarv i første række, vurderer Nebelog som dog også godt kan se belægningernes fordele. Og slutter: Konklusionen må være legepladser som er indrettet med mange forskellige materialer, rum og overflader... sh KILDE Legepladsen 1/2012. Solvognens støbejernsfliser med mariehøne. Foto: Dina Ingerslev Heldt. GRØNT MILJØ 8/

58 KALENDER KURSER & KONFERENCER OKTOBER Udbudsret - en praktisk gennemgang. Nyborg 25/10. VEU. Identitet og stedbundne ressourcer i et landskabsperspektiv. Middelfart 29/10. SL. Miljø- og klimatilpasset vejafvanding. Skanderborg 30/10. VEU. By Land Lys. Albertslund 31/ Dansk Lys. Få inspiration til at skabe grønnere omgivelser! Inspirationsdag Vejle 31/10. DP. NOVEMBER Byplanhistorisk seminar. København 2/11. DB. Kvalitetsdag. Drift af veje og grønne omr. Nyborg 14/11. SL. Landzoneadministration. Silkeborg 15/11. DB. Mulighedernes land. København 15/11. RD. Bytræseminar Etablering af bytræer. Frederiksberg 15/11. SL. DTF. Vand på golfbaner, benyttelse og beskyttelse. Frederiksberg 20/ 11. SL. Danske byers udfordringer. København 29/11, 5-6/12. DB. AMU-kurser: Se 3F s Vejviser UDSTILLINGER Have & Landskab Slagelse 28-30/ DB Dansk Byplanlaboratorium. T DP Danske Planteskoler. T DTF Dansk Træplejeforening. T RD Realdania. T SL Skov & Landskab, KU. [email protected]. T VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). T ANNONCØRER I GRØNT MILJØ 8/2012 MASKINER Brdr. Holst Sørensen, 29 DK-Tec A/S, 21 H.A. Fog A/S, 29 Havdrup Maskinforretning, 55 HCP Danmark A/S, 42 Helms TMT-Centret, 41 H.G. Enemark, 49 John Deere, 33 Nicolaisen & Larsen A/S, 51 Svenningsens Maskinforret., 17 Sønderup Maskinhandel, 45 Texas, 34 Tima Products A/S, 25 Vermer Danmark A/S, 53 Volkswagen Slagelse, 9 PLANTER & JORD Birkholm, 21 HedeDanmark Planteskoler, 47 Hjorthede Planteskole A/S, 57 Holdens Planteskole, 11 Johansens Planteskole, 2 Leopolds Rullegræs, 3 Lynge Naturgødning, 2 P. Kortegaards Planteskole, 2 Sitas, 25 Solum Roskilde, 60 Vognmand Kold, 3 INVENTAR & BELÆGNING Cado A/S, 31 Fokdal Springvand, 59 NCC Roads A/S, 39 Vestre A/S, 7 ENTREPRENØR & RÅDGIVER Henrik Ravn Træpleje, 35, 59 K&S Treecare, 59 OK Grønt Anlæg A/S, 43 P. Malmos A/S, 2 Plantefokus Svend Andersen, 59 Sven Bech A/S, 59 FAG & UDDANNELSE AMU Nordjylland, 45 Danske Planteskoler, 38 Jordbrugets Uddan.Center, 17 Roskilde Tekniske Skole, 49 Selandia CEU, 55 Skov & Landskab, KU, 11 STILLINGSANNONCER Esbjerg Kommune, 58 Stålankre funderer hurtigt inventaret I stedet for at grave op og lave et betonfundament kan lysmaster, skilte, byrumsinventar, autoværn mv. funderes ved at banke pladsbesparende stålankre direkte ned i jorden. I forhold til betonfundering er der mange fordele med stålankret, melder leverandøren Dansk Stålfundering. Det er hurtigere og billigere, og funderingen kan udføres på meget lidt plads, f.eks. mellem en vej og en privat grund eller hvor der er mange kabler og rør i jorden. Desuden holder fundamentet godt, ja tit bedre end en betonklods der kan blive skæv når jorden sætter sig. Og arbejdet kan udføres året rundt, også i frossen jord. Stålfundamentet bankes ned med en hydraulisk hammer. Inden da føres en dorn ned i jorden for at flytte eller knuse sten der måtte være i vejen. Hele processen tager omkring en halv time. Stålankret findes i flere former og størrelser: vingeankre, skrueankre, rørankre mv. I toppen er der påsvejset en stålplade med gevindstænger hvor inventaret fastmonteres. Pesticider fra off label til minor use Det hedder ikke off label mere. Det hedder mindre anvendelse - eller minor use. Det drejer sig om godkendelse af pesticider til formål der ikke fremgår af pakningens etiket. Det har været muligt på grund af et EU-direktiv. Fra juni 2011 er det erstattet af en forordning der ændrer betegnelsen - og hvor producenten nu også selv kan angive områder hvor midlet kan finde minor use. Det kunne producenten ikke før. Desuden er sagsbehandlingen for en mindre anvendelse øget fra typisk tre uger til op mod et halvt år. Inden for den grønne sektor er off-label-midler mest kendt når det gælder insekticider til golfbanedriften. Også i skovbruget anvendes disse godkendelser. De bruges typisk af mindre brancher hvor producenten ikke søger om godkendelse fordi salget er marginalt i det pågældende land. I stedet søger typisk en organisation om lov til at bruge midlet på vegne af nogle dyrkere. Når man bruger midler på denne måde, har producenten ikke ansvar for midlets virkning og skader på afgrøder. Der er heller ikke krav om dokumentation for at midlet overholder kravene til bl.a. miljø og ikke skader afgrøderne. Brugeren løber risikoen. sh 58 GRØNT MILJØ 8/2012

59 GAMLE NORMER PÅ Plant & Plej. Plantgruppens klassiske og basale paradigma fra Generel vejledning i plantning. Plantgruppens praktiske råd fra Normer for anlægsgartnerarbejde. Anlægsgartnerforeningens faglige normer mv. siden den første i inkl. Pleje af grønne områder fra Man kan dog ikke se de normer der nu er gældende. Lille grøn traktor til professionel brug John Deere kan også lave små kompakte traktorer, f.eks. den nye 1026R med en 26 hk dieselmotor, firehjulstræk, servostyring og en ordentlig komfort. Den er målrettet både private og professionelle brugere der har brug for mere end bare at klippe græsset. Traktoren kan bl.a. monteres med frontlæsser med 380 kg kapacitet til fuld højde, midtermonteret rotorklipper samt flere redskaber til enten fronteller bagmontering. Samt kabine. Lille gummiged til anlægsgartneren Med model 550 og 650 har Kramer Allrad præsenteret to små gummihjulslæssere der bl.a. er rettet til anlægsgartnere og kommuner. Model 550 vejer 3,5 tons og løfter to tons. Model 650 vejer og og løfter lidt mere. Begge har en 48 hk dieselmotor og den firehjulsstyring der kendes fra andre Allrad-maskiner. Importøren Erenfred Petersen A/S fremhæver bl.a. det gode nytte-lastforhold, den økonomiske og støjsvage motor og manøvredygtigheden. Spisekastanjerne skal være bedre Ægte kastanje (Castanea sativa) kan også gro i Danmark på relativt beskyttede steder, selv om de stammer fra middelhavsegnene. Og så kan frugterne spises! Der findes dog ingen danske sorter, så udbyttet er ujævnt. For at forbedre det, er NaturErhvervsstyrelsen gået ind i det treårige projekt Spisekastanjer i Danmark hvor man vil opspore og bevare de spisekastanjer som giver bedst frugt, men hvor man også bedømmer andre egenskaber som hårdførhed og vækstform. Projektet administreres af Rosenkrantz Nøddearboret under Skive Kommune i samarbejde med Westergaards Planteskole i Kerteminde. Blandt de udvalgte træer vil der blive opformeret nye individer ved podning, eventuelt også på kommercielle vilkår. Kender man en god spisekastanje kan man kontakte [email protected]. Svend Andersen Professionel træ- og planterådgivning Din direkte vej til faglig sparring og udvikling. Tlf.: GRØNT MILJØ 8/

60 Sorteret Magasinpost ID-nr Al henvendelse: 60 GRØNT MILJØ 8/2012