Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Transkript

1 Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt korn gødskes med 80 til 120 kg kvælstof pr. ha. Undgå overgødskning, det giver kraftig lejesæd. Protein- og glutenindhold stiger ved stigende kvælstoftilførsel. I fem forsøg med stigende mængder gødning til vinterspelt med forfrugt kløvergræs er der ikke opnået en signifikant effekt på udbyttet ved den laveste gødningstildeling, men ved de to største. Der har ikke været forskel på udbyttet mellem de tilførte mængder kvælstof. I tilsvarende forsøg, hvor forfrugten er korn, er der registreret en positiv udbytteeffekt ved alle gødningstildelingerne. Selv om der har været en god økonomi i at gødske spelt, skal man undgå at tilføre end højst nødvendigt, da overgødskning medfører kraftig lejesæd, hvilket giver øget høstbesvær, dårlig kerneudvikling og uens modning. Det er vigtigt, at spelten høstes første gang den er moden for at bevare bageegenskaberne og opnå en høj pris. I forsøg med stigende mængder gødning til vårsædsarterne havre, vårbyg, vårhvede og vårtriticale er merudbyttet ved stigende kvælstofgødskning undersøgt. Der er gennemført fire forsøg med forfrugt kløvergræs, seks forsøg med forfrugt korn og to forsøg med forfrugt enårig afgrøde med grøngødning. Med forfrugt kløvergræs er der ingen effekt af gødningen. Havre og vårhvede har i årets forsøg klaret sig signifikant bedre end vårbyg og vårtriticale. Når forfrugten er korn og en enårig afgrøde med grøngødning, stiger kornudbyttet som respons på kvælstofgødningen. Ved disse forfrugter er havre signifikant bedre end de andre arter. Alle forsøg med spelt og vårsæd er gødsket med svinegylle. Gødskning af vårsæd Når forfrugten er kløvergræs, er der ingen udbytteeffekt af at gødske, uanset vårsædsart. Der er problemer med lejesæd i havre og byg, hvis gødningsniveauet er for højt. Ved forfrugt korn giver de første 80 kg kvælstof den største udbytterespons. Vinterspelt skal gødes moderat for at undgå lejesæd. (Foto: Michael Tersbøl, Landscentret, Økologi). 263

2 Økologisk dyrkning sorter Største udbytter i Power (vårbyg) og Dublet (vårtriticale) I årets sortsforsøg i vårbyg har Power givet 8 procent større udbytte end i måleblandingen. I de tre foregående år har Power ikke givet større udbytte end måleblandingen. Power er modtagelig for meldug og er velegnet til maltproduktion. Udbyttemæssigt er der stor spredning mellem vårtriticalesorterne. Det største udbytte er høstet i sorten Dublet, som ligger 39 procent over målesorten Legalo. Dublet er samtidig den sort, der er modnet tidligst i observationsparcellerne. I 2006 lå Dublet sammen med Logo 30 procent over Legalo i udbytte. Tabel 1. Fire års forsøg med økologisk dyrkede sorter af vårbyg. Forholdstal for udbytte Vårbyg Antal forsøg Blanding 1), hkg pr. ha 44,4 53,5 39,7 44,8 Blanding 1) Simba Power Scandium Anakin Marigold Publican 85 Auriga 99 LSD 5 6 ns 6 1) 2004: Barke, Otira, Helium, Hydrogen; 2005: Power, Otira, Helium, Hydrogen; 2006: Power, Otira, Scandium, Hydrogen; 2007: Power, Anakin, Scandium, Hydrogen. Tabel 2. Tre års forsøg med økologisk dyrkede sorter af vårtriticale. Forholdstal for udbytte Vælg en vårbygsort, der har givet et stort og stabilt udbytte over flere år, har en effektiv resistens mod meldug og bygrust, har bedst mulig resistens mod skoldplet og bygbladplet, er resistent mod havrecystenematoder, har et langt og stift strå med ringe tendens til nedknækning af strå og aks. Til maltbyg vælges en sort, der er accepteret af aftagerne. Vælg en vårtriticalesort, der har et stort og stabilt udbytte over flere år, har bedst mulig resistens mod meldug, gulrust, brunrust, Septoria og skoldplet, modner tidligt, har et langt og stift strå. Vårtriticale Antal forsøg Legalo, hkg pr. ha 39,2 22,1 30,0 Legalo Nilex Logo Trado Dublet He LSD ns Vårbyg: Se tabel 8. Vårtriticale: Se tabel

3 Økologisk dyrkning smalbladet lupin, vinterrybs, efterafgrøder Såtiden uden betydning i vinterrybs Afgrødeetableringen har betydning for effekten af ukrudtsbekæmpelse I 2007 viser forsøgene med smalbladet lupin: Ukrudtsbekæmpelse i lupin har ikke nødvendigvis en positiv effekt på udbyttet. Det afhænger af, hvor veletableret lupinen er. I dårligt etableret lupin har ukrudtsbekæmpelsen givet et merudbytte, men i veletableret lupin med et højere udbytteniveau har ukrudtsbekæmpelsen haft en negativ udbytteeffekt. Vanding af lupin i juni 2007 har ikke givet merudbytte, da lupin ikke har manglet vand resten af somn. Såtiden af vinterrybs uden betydning for angrebet af rapsjordlopper I to forsøg med såtider i vinterrybs er der ikke fundet klare forskelle i angrebsgrad af rapsjordloppens larve. Der er heller ikke sikre udbytteforskelle som følge af såtiden, men der er tendens til, at udbyttet er mindre ved den sene såning. Efterafgrøder giver ikke tab i dæksæd Etablering af efterafgrøder med dybe rødder forud for vårhvede viser, at der ikke er udbytteforskelle i dæksæden som følge af de forskellige efterafgrøder, der er udlagt. Vinterrybs: Se tabel 10. Efterafgrøder: Se tabel 11. Farvevajd er god som efterafgrøde på grund af sine dybe rødder. Etableringen har her ikke været tilfredsstillende. (Foto: Michael Tersbøl, Landscentret, Økologi). 265

4 Økologisk dyrkning kløvergræs og foderafgrøder Rødkløver giver store udbytter Størst samlet udbytte med dæksæd I udlægsåret er der samlet for dæksæd og kløvergræs høstet det største udbytte, når der anvendes dæksæd af grønbyg, grøn vårhvede eller grønært. Udbyttet i kløvergræs uden dæksæd har været 55 procent af det samlede udbytte i grønbyg med kløvergræsudlæg. Udbyttet i dæksæden har været størst i grønært, men her er der så til gengæld høstet det mindste udbytte i kløvergræsudlægget. Der har været den laveste kløverandel, hvor der har været dæksæd af grønært. Der er høstet 19 procent større udbytte i blanding Ø42 end i Ø22. Der har ikke været vekselvirkning mellem udlægsmetode og kløvergræsblanding. I første brugsår har udbyttet i blanding Ø42 været 25 procent større end i Ø22. Der er gået 0,05 kg tørstof til en foderenhed i blanding Ø42 end i Ø22. Der har ikke været forskel på udbytterne i forhold til, hvordan kløvergræsset er lagt ud. Der er dog den mindste kløverbestand i blanding Ø22, hvor dæksæden var markært i Samme kvalitet og udbytte i kløvergræs med cikorie Iblanding af 1,5 kg cikorie pr. ha i en kløvergræsblanding har ikke påvirket udbytte og kvalitet i forhold til samme blanding uden cikorie. I første slæt er der høstet det største udbytte i blandinger med rajsvingel eller strandsvingel i forhold til rene rajgræsblandinger, uanset om det er en blanding med både hvidkløver og rødkløver eller rødkløver alene. Etableringen af lucerne og rundbælg har ikke været tilstrækkeligt god. Da plantebestanden af disse arter har været lille, kan forsøgene ikke sige noget om deres potentiale, hvad angår udbytte og kvalitet. Beskedne udbytter i foderafgrøder I sædskiftet er det vigtigt, at der efter kløvergræs kommer en afgrøde, der kan udnytte forfrugtsværdien. I forsøgene har der ikke været signifikant forskel i udbyttet mellem de afprøvede foderafgrøder. Der er høstet det største udbytte i grønbyg med ital. rajgræs og foderraps og mindst udbytte i fodermarvkål. Udbyttet har i ingen af arterne været over foderenheder pr. ha. Foderrybs giver bedst kvalitet Foderrybs, udlagt i vårsæd, har givet et større udbytte af afgrødeenheder og en højere fordøjelighed end ital. rajgræs. Forskellen i udbytte er ikke signifikant. I forsøg, hvor efterafgrøden er sået efter høst i midten af juli, har olieræddike givet det største tørstofudbytte, mens fodervikke har ligget på niveau med olieræddike i udbyttet af afgrødeenheder, idet kvaliteten har været meget bedre. Efterafgrøder, sået efter høst af helsæd eller crimpet korn, skal sås tidligt (før 1. august) for at give et udbytte på niveau med ital. rajgræs, sået som udlæg. Blandinger med rød- og hvidkløver har givet merudbytte i årets forsøg i forhold til blandinger, hvor kun hvidkløver indgår. (Foto: Inger Bertelsen, Landscentret, Økologi). Udlæg: Se tabel 12, 13 og 14. Arter: Se tabel 15. Foderafgrøder: Se tabel 16. Foderefterafgrøder: Se tabel 17 og

5 Økologisk dyrkning majs Kamdyrkning og hestebønne har ikke påvirket udbyttet i majs Intet merudbytte ved kamdyrkning af majs I årets forsøg er der ikke opnået signifikante merudbytter for at så majs på kamme i forhold til på flad jord. Der er heller ikke opnået signifikant merudbytte for at hyppe en kam op i forbindelse med sidste ukrudtsbekæmpelse. Majs har bedst fordøjelighed uden hestebønner Hestebønne samdyrket med majs har øget indholdet af protein i majsensilagen, men samtidig har det givet en lavere fordøjelighed, målt i kg tørstof pr. foderenhed. Hestebønnesorten Mistral har påvirket fordøjeligheden mindre end sorten Marcel. Pralbønne af sorten Witkiem har ikke påvirket proteinindholdet, men sænket fordøjeligheden. Stangbønnerne har ikke bidraget til det samlede høstudbytte, da de er visnet og faldet til jorden inden høst. Udbyttet har ikke været påvirket af iblandingen af bønner. Samdyrkningen med hestebønner kan på baggrund af disse forsøg ikke anbefales, da forringelsen af fordøjelighed ikke opvejes af den lille forøgelse i protein. Er der behov for samdyrkning af hensyn til reglerne Den anvendte sort af pralbønne, Witkiem, har haft meget store frø. Det har givet problemer i forbindelse med såningen. Her de umodne bønner i juli. (Foto: Inger Bertelsen, Landscentret, Økologi). om parallelavl, bør mængden af hestebønner holdes på det mindst tilladte ifølge reglerne. Ny analysemetode til ubejdset majs på vej Mark- og laboratorieforsøg med fremspiring af ubejdset majsfrø har vist en god sammenhæng. I laboratoriet har majsen været udsat for en kuldeperiode på syv dage ved 10 grader C i økologisk jord. I marken er de samme majspartier sået på tre forskellige tidspunkter, og markspiringen er sammenlignet med fremspiring i laboratoriet. Markspiringen har i foråret 2007 været god, da jordtemperaturen tidligt har nået et højt niveau. Udvikling og validering af metoden fortsættes. Kamdyrkning: Se tabel 19. Samdyrkning: Se tabel 20. Hvis majs skal samdyrkes med hestebønne for at undgå parallelavl, så hold udsædsmængden af hestebønne på det mindst tilladte (5 procent af frøene), vælg så sen en sort som muligt, så hestebønne med startgødningsudstyret og så majsrækken og hestebønnerækken tæt sammen, kan man ved såning med præcisionssåmaskine blande hestebønner og majs, og der sås i en række, er det en fordel med majs og hestebønne i en række, da det gør ukrudtsbekæmpelsen lettere. 267