Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Transkript

1 Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt

2 Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre er der gennemført et forsøg på Krogerup Avlsgaard ved Humlebæk med tilskud i henhold til Innovationsloven. I denne skrivelse gennemgås resultaterne fra forsøget. Det er samtidig den faglige afrapportering af projektet til Dir. F. Fødevareerhverv. Baggrund: Ved at eksperimentere med kombinationer af sorter, rækkeafstande, plantetal, brug af radrensning og gødskning har vi de sidste år fået god indsigt i muligheden for at sikre dyrkningen af kvalitetshvede i økologiske sædskifter med lavt gødningsniveau. På denne baggrund søges de tilsvarende muligheder undersøgt for havre, så den økologiske landmand, der ønsker at dyrke havre til gryn, kan tilrette sin dyrkning på en sådan måde, at grynkvalitet opnås. Forsøget: Der er brugt 3 sorter og 3 rækkeafstande i forsøget. Parcellerne har været 6 * 20 m. I den oprindelige forsøgsplan var hver af disse parceller delt op i en gødet og en ugødet del, men desværre tog maskinstationen, der skulle gøde forsøget fejl og gødede hele arealet. Derfor indgår gødskning ikke som en faktor i forsøget. De varierede faktorer i forsøget har været: Sorter: Coach, Revisor og Freddy. Rækkeafstand: 12, 24 og 36. Renholdelse: 12 og 24 ukrudtsstrigles, 36 radrenses. Plantetal: Ved planter/m 2 ; ved planter/m 2 ; ved planter/m 2 Gentagelser: Hver behandling blev udført i 2 parceller, så der var 3 * 3 * 2 = 18 parceller. Registreringer: Forfrugt: Vårbyg m. en god efterafgrøde af rødkløver. Forforfrugt: Rødkløver. Pløjning: 13. marts Opharvning: 26. april Såning: 28. april Blindharvning: 7. maj Strigling: 17. maj Gylleudbringning: 18. maj svarende til 50 kg tot-n/ha i kvæggylle Radrensning: 21. maj Radrensning: 12. juni Høst: 22. august Afskalning: 12. november Analyseret Årslev: Januar-februar 2004 Ristet og valset på Bageriet Aurion: Januar 2004 Smagstest: 19. februar 2004 Observationer: Der blev foretaget en god pløjning og såbedet i forsøget var fint. Såningen blev relativt sen, men trods en høj jordtemperatur var fremspiringen i forsøget langsom. Også

3 langsommere end den omgivende mark. Det kan tyde på at forsøget er sået lidt dybere end den omgivende mark. Parceller med 24 og 36 rækkeafstand fremspirede først, hvilket ligeledes kan skyldes forskel i sådybden. Det tilstræbte plantetal blev knap nået, idet alle parceller havde 4-10% mindre antal planter. Ukrudtstrykket var lille til moderat, hvad angår frøukrudt. Til gengæld var der enkelte pletter med kvik. Især en enkelt parcel var stærkt generet. Denne er kasseret ved opgørelsen af resultater. De foretagne ukrudtsbehandlinger kunne udmærket håndtere problemet. Radrensningerne gik fornuftigt og kunne holde ukrudtet nede. Der var ikke væsentlig forskel i ukrudtsmængderne ved de 3 forskellige rækkeafstande eller ukrudtsbehandlinger. Forsøget var stort set fri for angreb af sygdomme og skadedyr. Bortset fra et svagt angreb af havrebladplet og kortvarig forekomst af meldug. Høsten blev foretaget med en Forsøgsmejetærsker fra Nordsjællands Landboforening. Høstudbytterne er præsenteret i tabellen. Udbytte* Udbytte Rel. Udbytte Rensesvin d Kg/hl Coach ,6 60, ,6 58,1 Coach ,6 60, ,5 59,5 Coach ,2 59,4 Kasseret - - Freddy ,6 57, ,4 61,7 Freddy ,7 60, ,6 60,9 Freddy ,2 60, ,3 59,7 Revisor ,4 57, ,3 61,9 Revisor ,6 58, ,1 59,4 Revisor ,7 60, ,4 60,2 *Høstudbytte korrigeret til 15% vand og efter rensesvind. Kg/hl 59,15 60,05 59,40 59,60 60,75 60,25 59,70 58,95 60,40

4 En parcel er blevet kasseret p.g.a. for megen kvik i parcellen. Udbyttemålingerne kan opsummeres i følgende kommentarer: Udbyttet i forsøget er ikke særlig højt taget i betragtning, at omgivende mark gav kg/ha i gennemsnit. Og forsøget var dog godet med ekstra 50 kg tot-n/ha. Der er ikke fundet nogen forklaring på dette. Der er ikke målt forskel på sorternes udbytte. Udbyttet falder ved øget rækkeafstand for alle 3 sorter. Udbyttetabet for at benytte 24 er 7-13%, mens det stiger til 21-48% ved at benytte 36. Faldet for coach på 36 rækkeafstand er dog bemærkelsesværdigt højt. Det kan skyldes, at det er her der er kasseret en parcel, så udbyttet her kun er bestemt af en gentagelse. Målinger af rensesvind og hektolitervægt viser ingen sammenhæng til hverken sorter eller rækkeafstande. Afskalning: Vi havde i lang tid søgt efter et sted at få afskallet havreprøverne fra forsøget og havde troet at vi skulle sende dem til et udenlandsk laboratorium for at få dem afskallet. Men så viste det sig, at Flakkebjerg Forsøgsstation havde en forsøgsafskaller stående. Så afskalningen kom til at foregå på Flakkebjerg. Afskalleren kom fra Rønhave Forsøgsstation og havde ikke været benyttet på Flakkebjerg. Det gjorde afskalningen til

5 lidt af et eksperiment. Undervejs ved afskalningen blev processen prøvet af. Afskalningen foregik kun ved en hastighed på afskalleren, så alle prøver blev behandlet ens. På det færdige produkt, var der forskel på sorterne, da Freddy havde væsentlig flere skalandele tilbage i den afskallede vare. En korrekt behandling ville have været, hvis der var samme afskalningssucces for alle sorter. Dette var imidlertid ikke muligt med det benyttede apparatur. Valsning Valsning af havren blev foretaget af Jørgen Ussing Larsen på Bageriet Aurion. Den afskallede havre blev opvarmet i en time ved C. Derefter blev den stillet til afkøling ned til 30 0 C. Derefter blev den valset som hel havre. Det færdige produkt var dog ikke så groft som grovvalsede havregryn, da havren ikke var sorteret på forhånd. Så produktet var en mellemting mellem fin- og grovvalsede havregryn. Analyser Den afskallede havre blev indleveret til Afdeling for Råvarekvalitet, Danmarks Jordbrugsforskning, v. Lene Petersen, som har udfærdiget følgende beskrivelse af analyserne. Analyse af de afskallede havrekerner omfattede karakterisering af størrelsesfordeling ved sigteanalyse, bestemmelse af fedtindhold i kerner, bestemmelse af stivelsens forklistring på Amylograf samt en farvemåling af de færdige gryn (Minolta Chromameter). Størrelsesfordeling af kernerne er bestemt ved sigteanalyse af hele afskallede havrekerner. Størrelsesfordelingen er bestemt som % af kerner større end x mm. I Tabel 1 og Figur 1 ses resultater for de tre sorter. Tabel 1. Størrelsesfordeling af afskallede kerner fra tre havresorter, Sort >2.5 mm >2.2 mm >2.0 mm >1.8 mm >1.6 mm Bund mm Freddy 8.89* Coach ** Revisor *) Stor andel af uafskallede kerner **) Stor andel af knuste kerner

6 Størrelsesfordeling % af kerner Freddy Coach Revisor 0.00 >2.5 mm >2.2 mm >2.0 mm >1.8 mm >1.6 mm Bund Sold Figur 1. Størrelsesfordeling af havre, Der ses nogen forskel mellem sorterne. Revisor har større andel af små kerner sammenlignet med de to andre sorter. Andelen af kerner med størrelse 2.0 til 2.5 mm udgør ca 75 % for Freddy og Coach, men er kun 65 % for Revisor. Der må derfor forventes et større spild ved skæring til grits for sorten Revisor. Rækkeafstandens indflydelse på størrelsesfordelingen er vist i Figur 2. Der er ikke en signifikant indflydelse af rækkeafstanden. Der ses en tendens til stigning i andelen af store kerner ved forøgelse af rækkeafstanden fra 12 til 24 eller 36.

7 Kernestørrelsesfordeling Freddy Kernestørrelsesfordeling Revisor % af kerner % af kerner >2.5 >2.2 >2.0 >1.8 >1.6 Bund Sold >2.5 >2.2 >2.0 >1.8 >1.6 Bund Sold Kernestørrelsesfordeling Coach % af kerner >2.5 >2.2 >2.0 >1.8 >1.6 Bund Sold Figur 2. Størrelsesfordeling af havrekerner dyrket med tre rækkeafstande, Resultater fra analyse af fedtindhold ses i Tabel 2. Der er forskel mellem sorterne, idet Coach har det højeste indhold af fedt. Der er ingen signifikant effekt af rækkeafstanden. Tabel 2. Fedtindhold af afskallede havrekerner, Sort Afstand % fedt i kerner Freddy Freddy Freddy Coach Coach Coach Revisor Revisor Revisor Havrens forklistringevne er bestemt ved måling af viskositeten på Amylograf. Resultaterne viste nogen forskel mellem sorterne. Viskositeten af Coach var den højeste (440 AE), herefter Revisor (390 AE), og den laveste blev målt for Freddy (270 AE).

8 Smagstest Den færdigvalsede havregryn deltog i februar 2004 i en smagstest med Aarstidernes Smagspanel. Testen blev tilrettelagt af Thomas Hess fra Fremtiderne. Alle 9 forsøgsled blev stillet frem og bedømt på farve, duft, konsistens i hhv. tør og opblødt vare samt smag. Der deltog 16 personer i smagstesten, der gav følgende resultater: Udseend e Duft Tør konsiste ns Opblødt konsiste ns Smag C-12 C-24 C-36 R-12 R-24 R-36 F-12 F-24 F-36 Hvid Lys Grå Mørk Støvet Let støvet Korn Græs Meget hård Hård Blød Meget blød Meget tør Tør Saftig Meget saftig Meget bittert Bittert Sødt Meget sødt Bedst udseende Analysen af data fra smagstesten gav følgende konklusioner: Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem rækkeafstanden og udseendet, smagen eller konsistensen af de færdige havregryn. Der er fundet forskelle på sorterne på enkelte karakterer. Freddy er bedømt som mørkere i udseendet end Revisor og Coach. Revisor og Coach er bedømt som mere støvede i duften end Freddy. Der er tendens til at Coach opleves blødere i konsistensen end Freddy og Revisor. Freddy opleves som mere tør i opblødt konsistens (med mælk) end Coach og Revisor. Freddy opleves som mere bitter i smagen end Coach og Revisor. Grynenes udseende spiller en stor rolle i den primære kvalitetsbedømmelse, herunder farve og størrelse på grynene samt forekomst af smuld. Coach giver større og mere

9 ensartede flager med den mindste andel af smuld. Freddy er lidt mørkere og giver lidt mere smuld, mens Revisor giver meget smuld i de færdige gryn. Dette kan ses af følgende fotos: Sammenhæng mellem oplevet grynkvalitet og kvalitetsmålinger: For begge typer af kvalitetsvurdering er der fastlagt klare forskelle mellem sorterne, og kun meget små forskelle mellem rækkeafstanden. Sorten Coach giver de største kerner og de mest regelmæssige gryn uden smuld. Det er også den sort, der har det højeste fedtindhold samt den bedste forklistringsevne. En høj forklistringsevne forventes at give bedre sammenhæng af grynene ved udvalsning. Afslutning Den opstillede hypotese om, at rækkeafstanden ville have en væsentlig indflydelse på udbytte, analysetallene for havrekernerne og for smagen har ikke kunnet eftervises i dette forsøg. Der er set et betydeligt udbyttetab ved at forøge rækkeafstanden, også højere end forventet med havre, som har en stor evne til at kompensere for lavt plantetal.

10 Kernestørrelsen er forskellig mellem sorter, mest markant ved at Revisor har mindre kerner end Coach og Freddy. Coach har det største fedtindhold og den højeste viskositet. Dette gav sig markant udslag i at Coach havde de mest faste og sammenhængende gryn, hvilket sandsynligvis er en væsentlig årsag til, at Coach af de fleste smagere bedømmes som havende det bedste udseende. Konklusionen er, at der i dette forsøg ikke har kunnet ses nogen virkning af rækkeafstanden, men det kan ikke udelukkes, at der ved højere udbytter og højere plantetal vil kunne ses sådanne virkninger. Forsøget har vist visse sortsforskelle, som det er værd at være opmærksom på. Især fedtindhold og forklistringsevne er interessante faktorer at inddrage ved havrens fysiske egenskaber til anvendelse som gryn.