6. møde i Udvalget for Forebyggelse, onsdag den 26. juni 2013 i Beredskabsstyrelsen,

Transkript

1 REFERAT 29. august 2013 Sagsnr.: 2010/ Sagsbehandler: CEN 6. møde i Udvalget for Forebyggelse, onsdag den 26. juni 2013 i Beredskabsstyrelsen, Birkerød Deltagere Jacob Christensen, FKB s bestyrelse Flemming Nygaard-Jørgensen, FKB s bestyrelse Lars Bønding, FKB, kreds 2 Erik Skallerup, FKB, kreds 3 Lasse Hansen, FKB, kreds 4 Jan Riis, FKB, kreds 5 Marcello Francati, FKB, Københavns Brandvæsen Henrik G. Petersen, BRS, Center for Forebyggelse Mads Leffers Svendstrup, BRS, Center for Forebyggelse Mikkel Kjær Rønnow, BRS, Center for Forebyggelse Sine Storr, BRS, Center for Forebyggelse Neriman Balikci, BRS, Center for Forebyggelse Christian Eske Nielsen, BRS, Center for Forebyggelse (referent) Afbud René Bech (FKB kreds 1), Allan Thomsen (BRS), Pil Storm Giersing (BRS) 1. Velkomst Henrik G. Petersen bød velkommen. Som ny chef for Center for Forebyggelse (CFO) reflekterede han kort over de mange regler på det forebyggende område. Han fandt, at en god måde at lære regelsættene at kende på er gennem dialogen i forskellige fora. Det er vigtigt, at reglerne kan forklares så kan de langt nemmere forsvares. Dette er en opgave, som kræver samarbejde og dialog. 1.a. Præsentation Der var en kort præsentationsrunde. 1.b. Formidling af emner som udvalget finder relevante Der var enighed om, at udvalget udarbejder et kort indlæg til Brandvæsen om emner af bredere interesse, der er drøftet på mødet. Sine Storr, der er kampagnemedarbejder i CFO, vil skrive et udkast, som forelægges for udvalgets medlemmer til godkendelse, inden det sendes til Brandvæsen.

2 1.c. Forslag om nyt fast punkt på dagsordenen: status for opgaver, jf. aktionsliste. Henrik G. Petersen fandt, at der burde udarbejdes en aktionsliste, hvor de forskellige opgaver blev registreret, og at listen fremover var et fast punkt på dagsordenen til hvert møde. Udvalget tilsluttede sig forslaget og fandt, at også opgaver fra de tidligere referater burde fremgå af aktionslisten. 2. Siden sidst organisationsændringer i Beredskabsstyrelsen Henrik G. Petersen oplyste, at CFO havde fået nye opgaver efter den politiske aftale om redningsberedskabet 2012, at Center for Samfundssikkerhed og Beredskab (CSB) var blevet opdelt i to kontorer; Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring (CBK) og Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning (CBR), samt at der skulle oprettes et Center for Logistik og Beredskabsmateriel (CLB). 3. Godkendelse af referatet fra sidste møde Ad punkt 2: Den 1. december afholdes den fælles nordiske røgalarmkampagne, selv om det er 1. søndag i advent. Henrik G. Petersen efterspurgte endvidere materiale fra FKB s temadag om brandkampagner, der blev afholdt den 22. november FKB oplyste, at slides fra dagen findes på FKB s hjemmeside. Ad punkt 3: Henrik G. Petersen oplyste, at CFO for hvert forebyggende regelsæt har en kommenteret udgave, hvori der anføres rettelsesforslag og kommentarer til brug for en senere revision af regelsættet. Henrik G. Petersen opfordrede til, at kommentarer til disse regelsæt løbende indsendes til CFO. Ad punkt 4: Revision af ODIN er forankret i CBR. Udvalget tilkendegav, at det nye ODIN bør give mulighed for at udtrække relevant information for det forebyggende område, jf. efterfølgende dagsordenpunkt 12. Referatet blev godkendt. 4.a. Den befolkningsrettede brandforebyggelse arbejdsgruppen Mikkel Kjær Rønnow orienterede om arbejdet i arbejdsgruppen for den befolkningsrettede brandforebyggelse, der blev nedsat i december Projektplan og kampagnemateriale til det første pilotprojekt, Brandsikker Bolig, er ved at være klar. 10 kommuner vil deltage i pilotprojektet. Der vil blive tale om en plug and play -kampagne, således at kommunen kan nøjes med at sætte sit eget navn på materialet, idet der dog stadig vil være metodefrihed for kommunerne med hensyn til, hvordan de griber kampagnen an. Der blev spurgt, om projektet var koordineret med andre tiltag, fx brandbevægelsens. Mikkel Kjær Rønnow oplyste, at brandbevægelsen og andre relevante parter er orienteret om projekt Brandsikker Bolig. 2/11

3 Henrik G. Petersen anførte, at arbejdsgruppen for den befolkningsrettede brandforebyggelse løser opgaver, der udspringer af den politiske aftale. Kampagnerne er tilbud, som det er frivilligt for kommunerne at benytte. Marcello Francati tilføjede, at de kommunale beredskaber, som også står for andre kampagner, har mulighed for at sikre, at kampagnerne koordineres. Henrik G. Petersen fandt, at man bør lade sig inspirere af udenlandske erfaringer. Svensk statistik viser, at de fleste dødsbrande sker i hjemmet, og svenskerne har derfor udbudt midler til forskning på området. Link udsendes med referatet. [Link er her]. De svenske forskningsresultater vil blive præsenteret, når de foreligger. 4.b Den befolkningsrettede brandforebyggelse årshjulet Sine Storr informerede om årshjulet. Det er håbet, at beredskaberne vil bruge årshjulet aktivt og løbende indsende forlag til tilføjelser til det. På årshjulet er der plads til at notere lokale kampagner, således at det tilpasses lokale forhold. Beredskabsstyrelsen er opmærksom på, at kommunerne gerne vil have plug and play kampagner, og at de gerne vil underrettes om initiativerne i god tid, herunder om kampagner, der udarbejdes i fællesskab mellem flere styrelser. Styrelsen pegede dog på, at iværksættelsesdatoen for en kampagne nogle gange vil blive ændret, fx hvis den af vejrmæssige grunde ikke er aktuel (tørke, grill, mv.). Det blev foreslået, at DMI s tørkeindeks muligvis kunne gøres mere anvendelig i forhold til brandfare, så der udarbejdes et brandfare-indeks. Beredskabsstyrelsen vil drøfte dette med DMI. I Sverige udarbejdes der brandriskprognoser link her. Kommunerne ønskede oplyst, om de kampagner, der fremgår af årshjulet, er reelle, og at kommunerne vil modtage materialer til deres afvikling. Pil S. Giersing var ikke til stede ved mødet, men har efterfølgende oplyst: De informationsaktiviteter, som fremgår af årshjulet er reelle, og Beredskabsstyrelsen har udarbejdet udkast/skabeloner til brug for de forskellige initiativer. Årshjulet skal blot fungere som et overblik over de informationsinitiativer. Årshjulet skal opfattes som dynamisk, hvor fokusområder, og budskaberne kan ændre sig fra år til år. FKB oplyste, at materialet til julekampagnen bør være kommunerne i hænde senest den 20. november 2013, hvis de skal kunne tage det i brug den 1. december Henrik G. Petersen nævnte, at der i forbindelse med den fælles nordiske røgalarmkampagne overvejes et arrangement med forsvarsministeren for at markere det gode samarbejde mellem de nordiske lande. Det er overordnet Beredskabsstyrelsens holdning, at det er de enkelte beredskaber, der skal profilere sig på kampagnerne. Beredskabsstyrelsen oplyste, at følgende kampagner og informationsaktiviteter er planlagt frem til årets udgang: 3/11

4 Uge 40, brandugen blandt børn og unge: Store Nørd lancerer brandugen på Århus Brandskole mandag den 30. september. Flere redningsberedskaber besøger skolerne i deres egen kommune og sætter fokus på brandforebyggelse i børnehøjde. Uge 47, Brande i julemåneden: Fokus på forsigtighed med levende lys, juledekorationer mv. Initiativet kan evt. slås sammen med Nordisk røgalarmdag/red Farmor (se nedenfor). Uge 48, 1. december., Nordisk røgalarmdag og Red Farmor (BrandBevægelsen): Informationsaktiviteten gennemføres reelt for 1. gang i år. Fokus vil være på røgalarmer. Enslydende budskaber og fælles logo med de øvrige nordiske brandmyndigheder og organisationer. Forsvarsministeren er inviteret til at deltage i et Red Farmor arrangement i en af kampagnekommunerne. Beredskabsstyrelsen afventer en tilbagemeldning. Uge 51/52 Transport af fyrværkeri: Beredskabsstyrelsen har foreslået at integrere forebyggende budskaber om korrekt transport af fyrværkeri i Sikkerhedsstyrelsens allerede etablerede fyrværkerikampagne. Forslaget er blevet godt modtaget, og videre planlægning påbegyndes i efteråret. Styrelsen oplyste endvidere, at Energistyrelsen er ved at udarbejde en røgalarmkampagne kanduhørerøgen.dk. Bl.a. Beredskabsstyrelsen er involveret i kampagnen. 4.c Den befolkningsrettede brandforebyggelse grill-pjecen Henrik G. Petersen nævnte, at der er fejl i grillpjecen på side 2-3, og at illustrationerne kunne være mere pædagogiske. Det blev besluttet, at der udarbejdes en ny pjece i samarbejde med FKB, og at udkast sendes til kommentering i udvalget. Pjecen vil ikke blive trykt, men udsendt som pdf til kommunerne. FKB fandt, at det også kunne være en god ide at vejlede vedr. skovbrug og landbrug. FKB fandt endvidere, at de andre ministeriers regelsæt burde afspejles i pjecer vedr. afbrænding, fx burde der som minimum være en bemærkning om affald. En fælles pjece med Miljøministeriet kunne være en idé. 5. Status for arbejdet med den nationale forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategien er en del af den politiske aftale. I Norge og Sverige er den nationale forebyggelsesstrategi fokuseret på brand, hvorimod Beredskabsstyrelsen har anlagt en bredere tilgang og tænkt mere generelt i det robuste 4/11

5 samfund med både myndigheder, borgere og virksomheder som aktører. Kommissoriet er bredt formuleret og forventes godkendt i løbet af de kommende måneder. Der blev udtrykt bekymring for, om den brede tilgang vil indebære, at strategien snarere kommer til at dreje sig om det afhjælpende end om det forebyggende beredskab. Beredskabsstyrelsen mente dog, at der både før, under og efter en ulykke kan gøres meget for at begrænse skadens omfang, og at denne begrænsning af skaden også er forebyggelse og dermed også naturligt en del af den nationale forebyggelsesstrategi. Der blev spurgt, om styrelsen tænkte på at inddrage Kulturstyrelsen i forbindelse med beskyttelsen af kulturværdier, fx slotte. Beredskabsstyrelsen har fokus på, at koordinere den nationale forebyggelsesstrategi med andre tiltag, herunder handlingsplan for klimasikring af Danmark fra december 2012: Sådan håndterer vi skybrud og regnvand, Handlingsplan for klimasikring af Danmark. Arbejdet med den nationale forebyggelsesstrategi skal have fokus på ulykker og katastrofer. Det er således ikke tanken at behandle trafiksikkerhed generelt, sundhed og lign. 6. Status for arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende alarmanalyse Mikkel Kjær Rønnow orienterede om, at 94 kommuner helt eller delvist har besvaret spørgeskema vedr. alarmanlæg. I forbindelse med besvarelserne har rigtig mange bidraget med forslag til, hvordan man kan nedbringe antallet af blinde alarmer fra alarmanlæg. Rapporten er efterfølgende, den 8. juli 2013, udsendt i høring til arbejdsgruppen. Der var enighed om, at de mange blinde alarmer også skyldes, at der er mange anlæg. Det er FKB s erfaring, at et alarmanlæg har flest fejl i det første driftsår efter etableringen. FKB gjorde opmærksom på, at alarmanlæg indgår i tekniske bytter, hvor afvigelser fra regelsæt kompenseres med alarmanlæg, og således bliver lovpligtige anlæg. Beredskabsstyrelsen bad Lars Bønding (FKBs repræsentant i arbejdsgruppen) være opmærksom herpå. 7. Status for ændringen af bestemmelserne vedr. midlertidig overnatning Beredskabsstyrelsen er grundlæggende af den opfattelse, at spørgsmålet om midlertidig overnatning bør reguleres af byggelovgivningen. Udvalget drøftede personbegrænsningen på 10 personer i det foreliggende udkast. Konklusionen blev, at grænsen på de 10 personer er hensigtsmæssig, idet kravene, der bliver stillet ved en midlertidig overnatning i bygninger, der er omfattet af driftsmæssige forskrifter, tilsigter at få bygningen til at ligne et hotel mht. flugtveje etc. Et hotel er først omfattet, når det har flere end 10 sovepladser. 5/11

6 Overnatning i bygninger, der ikke er omfattet af driftsmæssige forskrifter, vil kræve en lejlighedstilladelse (byggesagsbehandling) eller en ændret anvendelseskategori. FKB ønskede at få en hjemmel til at kræve røgalarmer på samme måde, som gælder for trykvandslukkere, jf. pkt i bilag 1 til driftsmæssige forskrifter. Beredskabsstyrelsen gjorde opmærksom på, at hjemlen i 5 i bekendtgørelse nr. 174 af 25. februar 2008 om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker giver kommunalbestyrelsen mulighed for at afslå en ansøgning om midlertidig overnatning, men at kommunalbestyrelsen også kan tillade overnatningen på visse betingelser, fx opsætning af ekstra røgalarmer. Der blev spurgt til, hvornår en midlertidig overnatning ville udløse pligt til at gennemføre et brandsyn, jf. pkt i bilag 1 i bekendtgørelse nr. 175 af 25. februar 2008 om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler. I punkt i bilaget bruges formuleringen større arrangementer. Dette fortolkes således, at arrangementer, hvori der deltager flere end 150 personer, betragtes som større arrangementer. I disse tilfælde skal der derfor gennemføres et brandsyn. Beredskabsstyrelsen omtalte vejledningerne for midlertidige konstruktioner og lovede at udsende både Energistyrelsens notat fra 2012 vedr. telte og den ældre tværministerielle vejledning vedr. flydende konstruktioner. Hvilket sker med link i dette referat. Beredskabsstyrelsen orienterede om, at der er en proces i gang, hvorefter alle krav til et telts konstruktioner vil blive reguleret af Energistyrelsen, og at det vil blive muligt at få et telt certificeret. Kalundborg-sagen, hvor et forsamlingstelt kollapsede i juni 2013, blev drøftet. 8. a Drøftelse af driftsmæssige forskrifter Behov for ændringer Som eksempel på ændringer, der bør ske i de driftsmæssige forskrifter, pegede Beredskabsstyrelsen på, at fx reglerne om scener bør reguleres i byggelovgivningen. 8. b Drøftelse af driftsmæssige forskrifter holdninger til driftsjournaler FKB fandt, at driftsjournalerne er et godt arbejdsinstrument. Journalerne siger noget om sikkerhedsniveauet og den driftsansvarliges opgavevaretagelse. Der er dog driftsansvarlige, der tror de udfylder driftsjournalen for beredskabets skyld og ikke for deres egen skyld. En anden problematik, som kommunerne oplever, er, at ikke alle driftsansvarlige er opmærksomme på, at en driftsjournal skal føres før enhver benyttelse, hvilket betyder, at den skal føres to gange samme dag, hvis der samme dag er to arrangementer i et lokale (fx hockey om formiddagen og fest om aftenen). 6/11

7 8. c Drøftelse af driftsmæssige forskrifter punkt 8.1, 2. pkt. Kravet om, at der skal være en person til stede, der er instrueret i betjening af flugtvejsbelysning, jf. punkt 8.1, 2. pkt., blev af udvalget vurderet som værende forældet, da anlæggene nu er automatiske. FKB fandt derfor, at bestemmelsen kan ophæves. 8. d Drøftelse af driftsmæssige forskrifter kræmmermarkeder kontra campingområder I Brandvæsen nr. 4/2013 var der en debat om salgsområder (kræmmermarkeder) kontra campingområder: Kræmmermarkeder er blevet til campingpladser. Artiklen omhandlede de tekniske forskrifter af 18. oktober 2005 for forsamlingstelte, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet. Reglerne for campingområder kan forekomme mere restriktive, sammenlignet med reglerne for salgsområder, hvor der også kan ske (sker) overnatning. Udvalget fandt, at den seneste artikel af Jan B. Kristiansen i Brandvæsen nr. 5: Kræmmermarked med overnatning er kun salgsområde fjernede en del af den forvirring, der var opstået efter den nævnte artikel. Det vigtige er at vurdere om, der er tale om et salgsområde eller et campingområde, og så anvende de regler der gælder for disse. Grunden til, at kommunalbestyrelsen kan tillade, at der overnattes i salgsområdet, er, at antallet af overnattende er begrænset. Der må således kun overnatte to personer per enhed, og der skal være fast vågen vagt, jf. punkt 7.4.5, litra i. 9. a Drøftelse af TF-visse forslag til revisionsproces Der er tale om et relativt kompliceret regelsæt, der trænger til fornyelse, men FKB fandt ikke, at behovet var akut. Beredskabsstyrelsen vil på et kommende møde komme med et kort oplæg til processen for en fremtidig revision. 9. b Drøftelse af TF-visse BRS dialog vedr. håndtering af ADR-gods i godsterminaler Beredskabsstyrelsen oplyste, at DI i arbejdsgruppen vedr. revision af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker havde nævnt, at de fandt, at ADR-gods i form af brandfarlige væsker udgjorde en udfordring for godsterminalerne. Arbejdsgruppen er ved at afdække, hvor udfordringerne er. Beredskabsstyrelsen slog fast, at de nugældende regler skal følges, så længe de ikke er revideret. 9. c Drøftelse af TF-visse Fortolkning af gyldighedsområdet for korn- og foderstofvirksomheder Landbrug er også omfattet af begrebet korn- og foderstofvirksomhed. Det blev aftalt, at en tidligere truffet afgørelse om dette vil blive udsendt med referatet. 7/11

8 Nedenfor gengives derfor et uddrag af Beredskabsstyrelsens brev af 26. juni 2003 til samtlige kommunale redningsberedskaber: Fortolkning af reglerne for korn- og foderstofvirksomheder Beredskabsstyrelsen er bekendt med, at Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 77 af 23. februar 1981 om korn- og foderstofvirksomheder samt de tilhørende tekniske forskrifter udstedt den 1. februar 1990 af Statens Brandinspektion (nu Beredskabsstyrelsen) har været administreret forskelligt med hensyn til landbrugsejendomme. I nogle kommuner betragtes landbrugsejendomme som korn- og foderstofvirksomheder, mens de i andre kommuner opfattes som værende undtaget fra reglerne. Beredskabsstyrelsen har derfor drøftet problemstillingen med repræsentanter for Landbrugsraadet. Man er enige om, at det af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan tillægges vægt, hvorvidt der er tale om en bearbejdning eller opbevaring af korn- og foderstoffer til eget brug eller salg, og dermed om virksomheden kan karakteriseres som en kornog foderstofvirksomhed eller som en landbrugsvirksomhed. Det er derfor aktiviteten (håndtering eller oplagring af korn og foderstoffer) i den pågældende virksomhed, der er afgørende for, om bekendtgørelsen og de tekniske forskrifter for korn- og foderstofvirksomheder finder anvendelse. Landbrugsejendomme, hvor der foregår aktiviteter, der kan ligestilles med de aktiviteter, der er defineret i forskrifternes kapitel 13, er således omfattet af reglerne. Det drejer sig om de i punkt nævnte siloanlæg, mølleriafsnit, maskinafsnit, lager- og pakkeafsnit og tørringsanlæg. Tørringsanlæg er dog alene omfattet, såfremt den aktuelle del af virksomheden i øvrigt er omfattet af forskrifterne. [ ] Virksomheder og oplag, der er anmeldt eller taget i brug inden udsendelsen af denne meddelelse, er kun omfattet af bekendtgørelsen og de tekniske forskrifter for så vidt angår senere udvidelser, samt i tilfælde af forandringer i indretningen og benyttelsen, der er væsentlige i forhold til bekendtgørelsen og de tekniske forskrifter. 9. d Drøftelse af TF-visse krav til bygninger med halmoplag Reglerne fandtes hensigtsmæssige, idet haller under 600 m 2 kun skal opføres i overensstemmelse med bygningsreglementet. Det anses som positivt, at kravene har den effekt, at oplagene bliver adskilt og dermed ikke så store. 9. e Drøftelse af TF-visse fortolkningen af teknisk bytte. Det er Beredskabsstyrelsen vurdering, at en fravigelse af fastsatte grænser i TF-visse kræver dispensation, men ønskes der en fravigelse af måden, hvorpå et krav opfyldes, kan det ske ved teknisk bytte. 9. f Drøftelse af TF-visse brandventilation i lader med halm Der henvises til punkt 9.d. 10. a Drøftelse af ild og lys bekendtgørelsen samt afbrændingsbekendtgørelsen flyvende lanterner 8/11

9 Beredskabsstyrelsen orienterede om, at Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet en rapport om flyvende lanterner, men at den ikke er godkendt til offentliggørelse endnu. Beredskabsstyrelsen har ikke været involveret i udarbejdelsen. Brug af flyvende lanterner reguleres bl.a. af luftfartsreglerne, således må de ikke opsendes i en omkreds på 5 km af en flyveplads, og de må ikke svæve højere end 100 m op (se Trafikstyrelsens besvarelse). FKB fandt ikke, at problematikken var akut. Beredskabsstyrelsen vender tilbage, når der foreligger nyt fra Sikkerhedsstyrelsen. 10. b Drøftelse af ild og lys bekendtgørelsen samt afbrændingsbekendtgørelsen Sankthansbål og Kommunernes mulighed for at tillade fravigelser På baggrund af en henvendelse vedr. muligheden for at fravige vindhastighederne og afstandskravene, når der var tale om et bål ud til havet, blev reglerne ændret i juni 2013, så kommunalbestyrelsen har mulighed for at godkende afvigelser. Vindhastigheden blev endvidere justeret, så de i højere grad svarer til de hidtidige regler ( stærk blæst ) 10. c Drøftelse af ild og lys bekendtgørelsen samt afbrændingsbekendtgørelsen sammenskrivning af de to regelsæt Beredskabsstyrelsen foreslog, at det overvejes at sammenskrive de to regelsæt, idet det bl.a. er svært at forklare, at anvendelse af grill er i det ene regelsæt, mens bålfade reguleres i det andet. Der var opbakning til forslaget. 11. a Drøftelse af brandsyn Status på indberetninger Beredskabsstyrelsen oplyste, at der kun er fire kommuner, som ikke har gennemført samtlige lovpligtige brandsyn. Af indberetningerne fremgår, at der er foretaget få temabrandsyn, og muligheden for at udskyde brandsynet også kun er anvendt i få tilfælde. 11. b Drøftelse af brandsyn Terminer og frokost-kantiner Henrik G. Petersen henviste til, at Deloittes effektiviseringsanalyse nævner muligheden for at justere brandsynsterminerne. Det kan være svært at forklare en virksomhed, at deres kantine skal have foretaget brandsyn hvert år, mens deres oplag skal brandsynes hvert 2. år. På den anden side anvendes kantinerne også til arrangementer, hvor der deltager personer, som ikke kender til flugtvejene. Det blev oplyst, at muligheden for at udskyde brandsynet anvendes sjældent. 9/11

10 Det blev anført, at det var svært at afgøre, om effekten af brandsyn hvert år i modsætning til hvert andet år står mål med de anvendte resurser. 11. c Drøftelse af brandsyn Status på Frida FKB orienterede om, at systemet basalt set fungerer. Det er håbet, at flere kommuner vil tilslutte sig systemet. 12. Drøftelse af opsamling af viden vedr. det forebyggende regelsæt i forhold til konkrete indsatser Henrik G. Petersen opfordrede til at indsende relevant viden og oplysninger vedr. konkrete hændelser, både af relevans for regel- og kampagneområdet. Henrik G. Petersen nævnte grillulykken i Brønderslev i juni 2013, hvor to børn blev forbrændt, som et eksempel. FKB oplyste, at FKB s pilotprojekt vedr. brandstedsundersøgelser omfatter alle hændelser. FKB opfordrede til, at det nye ODIN indberetningssystem giver mulighed for systematisk indsamling af viden. Henrik G. Petersen anførte, at Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning også vil have fokus på, hvad det forebyggende område har brug for af data. FKB ville tage kontakt til egne repræsentanter, der deltager i arbejdet med ODIN. 13. Drøftelse af brug af flammehæmmere i møbler og lign. Der var en udveksling af synspunkter vedr. en artikel i DBI s blad Brand & Sikring (se link side 16) om flammehæmmere i møbler og lign. Umiddelbart var det uklart, hvilken myndighed der har ansvaret for at tage hånd om problematikken ved flammehæmmere i møbler og lign. Udvalget vil følge udviklingen. 14. Eventuelt Der blev drøftet, om det ville være en god ide med krav om skiltning på bygninger med solceller. Umiddelbart fandtes det ikke hensigtsmæssigt. FKB vil den marts 2014 gennemføre et arrangement henvendt til sagsbehandlere inden for brandforebyggelsesområdet. Erik Skallerup informerede om igangværende kampagner i Vejle. Lars Bønding ønskede, at telefonnumre til CFO s medarbejdere kunne ses på hjemmesiden. Henrik G. Petersen informerede om, at IDA den 13. november 2013 vil afholde et arrangement om forlystelses- og oplevelsesparker, hvor det måske ville være relevant, at FKB og Beredskabsstyrelsen deltog med et fælles indlæg. Det blev aftalt, at Henrik G. Petersen sender materialet til Jacob Christensen. 10/11

11 15. Emner til drøftelse på næste møde Dette punkt blev sprunget over. 16. Afrunding og næste møde i udvalget Beredskabsstyrelsen foreslår, at næste møde afholdes tirsdag den 26. november Styrelsen vil forsøge at arrangere et heldagsmøde (kl til ca. kl ) på Højskolen i Snekkersten, med mulighed for at ankomme mandag den 25. november til middag og overnatning. 11/11