REFERAT. Deltagere Beredskabsforbundet Vicelandschef Stine Arenshøj Chefkonsulent Steen Peter Svanholmer

Transkript

1 REFERAT 18. februar 2016 Sagsnr.: 2016/ Sagsbehandler: SIN Første møde i arbejdsgruppen til udarbejdelse af en national forebyggelsesstrategi fredag den 22. januar 2016 i Beredskabsstyrelsen, Datavej 16, Birkerød Deltagere Beredskabsforbundet Vicelandschef Stine Arenshøj Chefkonsulent Steen Peter Svanholmer Dansk Røde Kors Chef for det nationale beredskab Tina Donnerborg Konsulent Frank Praefke Kommunernes Landsforening KL Chefkonsulent Anders Christiansen Konsulent Lise Holten Beredskabsdirektør Flemming Nygaard-Jørgensen Forebyggelseschef Marcello Francati Politiets Efterretningstjeneste - PET, Rådgivningscenteret, Forebyggende Afdeling Centerchef Martin Dinesen Rigspolitiet, Nationalt Beredskab Vicepolitiinspektør Per Jensen Socialstyrelsen Konsulent Line Hovind Trafik- og Byggestyrelsen Chefkonsulent Charlotte Michelsen Specialkonsulent Christian Vesterager Beredskabsstyrelsen Kontorchef Henrik G. Petersen Specialkonsulent Pil Storm Gjersing Vidensmedarbejder Ulrik Brandt Seniorberedskabsmester Mads Dalgaard Fuldmægtig Sine Storr (referent)

2 Afbud Kristian Gribskov, Sundhedsstyrelsen 1. Velkomst Henrik G. Petersen, Center for Forebyggelse, bød velkommen til deltagerne i arbejdsgruppen og indledte, efter en kort præsentationsrunde, med at knytte bemærkninger til det forestående arbejde med baggrund i, at Beredskabsstyrelsen af Forsvarsministeriet er blevet anmodet om at udarbejde en national forebyggelsesstrategi. Ønsket om en sådan strategi går tilbage til den politiske aftale fra november Adskillige af arbejdsgruppens deltagere var involveret i arbejdet under Redningsberedskabets Strukturudvalg (RSU) bl.a. som deltagere i den nedsatte arbejdsgruppe, som særligt havde fokus på brandforebyggelse. For to år siden kom denne arbejdsgruppe med en lang række anbefalinger, der blev dokumenteret i en rapport, som strukturudvalget i enighed tiltrådte. Det kommissorium, der ligger til grund for det arbejde, der sættes i gang med dette første møde i arbejdsgruppen, har et mere tydeligt borger-perspektiv, hvor arbejdsgruppen under RSU lagde op til et større fokus på virksomheder og resiliens. Det er en væsentlig grund til, at flere myndighedsområder nu er repræsenteret, og at også følgegruppen repræsenterer en lang række interessenter. Bl.a. er der flere repræsentanter fra de varme hænder i den aktuelle repræsentation. Da politikerne oprindeligt satte arbejdet med en national forebyggelsesstrategi i gang, var der to fokusområder: 1) At Danmark lå højt i dødsbrandstatistikken og 2) befolkningens selvhjulpenhed eksempelvis ved stormflod, orkaner og når sirenerne lyder. Henrik G. Petersen så det som væsentligt, at arbejdsgruppen tænker fælles tanker om de forslag til tre overordnede nationale mål formuleret af arbejdsgruppen om forebyggelse under RSU: 1) At nedbringe antallet af brande, herunder bygningsbrande, 2) at nedbringe antallet af omkomne og alvorligt tilskadekomne ved brand og 3) at øge befolkningens robusthed og selvhjulpenhed. Her er viden et helt centralt element. En mere målrettet og offensiv forebyggende indsats forudsætter, at vi kender mere end brandårsagen i snæver forstand. Beredskabsstyrelsen har skærpet sit fokus på vidensområdet med igangsættelse af flere vidensprojekter. Herunder bl.a. ph.d.-studier og et brandårsagsprojekt, der fokuserer på kvaliteten og validiteten af de registreringer, som beredskaberne har foretaget, herunder særligt oplysninger om omstændigheder og adfærd. Det er netop disse data, der er brug for, når vi skal uddybe vores viden om, hvorfor brande opstår, og hvordan de kan undgås. Uden denne viden vil udviklingen af nye initiativer samt videreudvikling og forbedring af eksisterende kampagner og informationstiltag på brandforebyggelsesområdet ske på et utilstrækkeligt grundlag. 2/7

3 At være bagkloge på forhånd er et rammende udtryk. Det er meget trist, når man efter en ulykke kan sige, at den kunne være undgået. Henrik G. Petersen opfordrede arbejdsgruppen til, at der i arbejdet blev tænkt tanker om at handle ansvarligt og forsvarligt. Meget af det, strategien skal forsøge at forebygge, falder inden for kategorien almindelig slendrian og ligegyldighed eller ubetænksomhed og mangel på forståelse. Og spørgsmålet er derfor, hvordan det i fællesskab kan lykkes at stimulere en bevægelse for netop at undgå almindelig slendrian, ligegyldighed og ubetænksomhed og imødegå den manglende forståelse. Nye teknologier kan være en hjælp, men nogle grupper er svære at nå med forebyggelse. Er der i den forbindelse nogle hellige køer, vi kan adressere, spurgte Henrik G. Petersen. Er den personlige selvbestemmelse i egen bolig så stærk, at andre skal udsættes for fare eller skade? Det er nødvendigt med en bred bevægelse med fælles fokus på forebyggelse. Det er det, vi gerne vil og det er et langt sejt træk. Der er mange, der handler ud fra et mig-perspektiv. Men der er også mange eksempler på lokale netværk og borgere, der står sammen og kan mobilisere mange ressourcer. At tænke i ressourcer lokalt er vigtigt i dette arbejde, hvor bl.a. også de sociale medier spiller en stadig større rolle. Henrik G. Petersen pegede på, at der ikke er knyttet økonomi til strategien, men ved at tænke tanker, kan man flytte og forbedre områder og tiltag, reducere brande og andre ulykker ved at tænke nyt. Opgaven er ikke at tænke dyre løsninger, men robuste og langsigtede løsninger, hvor alle bidrager lidt. Hvis tiltag koordineres og ressourcer inddrages, vil der være en gevinst i den sidste ende for alle. 2. Drøftelse og forståelse af kommissoriet Henrik G. Petersen bad herefter deltagerne i arbejdsgruppen om deres betragtninger af kommissoriet. Per Jensen, Rigspolitiet, oplevede det vanskeligt at afgrænse kommissoriet. Politiet har en række forebyggelsesopgaver og samarbejder med sociale myndigheder, opgaver om resiliens, narkobekæmpelse mv. Hele det danske politi er i forhøjet beredskab pga. risikoen for terror det er også forebyggende. Per Jensen pegede på trafik som indsatsområde: Bedre vejnet, sikkerhedsseler, ikke drikke spiritus, at sætte farten ned. Christian Vesterager, Trafik- og Byggestyrelsen, pegede på, at ordet ulykker dækker bredt. Det er alt fra en tur på skadestuen til de helt store katastrofer. Hvordan fastlægger arbejdsgruppen den faglige afgrænsning? Flemming Nygaard-Jørgensen, KL, mente, at arbejdsgruppen kommer til at se på den samfundsøkonomiske vinkel, da tab i forbindelse med ulykker har en stor indflydelse på økonomien. Borger er nævnt i kommissoriet, men ikke virksomheder. Flemming Nygaard-Jørgensen mente, at det skulle tydeliggøres, at virksomheder også har aktier i forebyggelse og har et ansvar for, at Danmark fungerer. Han savnede i kommissoriet endvidere formuleringer om indsamling af data og viden samt en efterfølgende vidende- 3/7

4 ling. Han bemærkede, at aktørerne i beredskabet ikke er gode nok til at bearbejde og dele viden. Et forskningsarbejde i forbindelse med strategiopgaven ville være relevant, da der ikke er dokumenteret og systematiseret vidensopsamling af relevans på forebyggelsesområdet. Tina Donnerborg, Dansk Røde Kors, så, at de kunne bidrage med skæve vinkler og de sociale og mentale udfordringer, der opstår i forbindelse med ulykker og krisesituationer. Borgerne er en mangeartet gruppe: Der er også dem, der ikke taler dansk, psykisk syge, de, der ikke bor i eget hjem osv. Tina Donnerborg vurderede, at det kunne blive svært at finde en tilgang, der dækker alle. Hun pegede på, at arbejdsgruppen bør se på, hvilke drivere der får borgerne til at flytte sig. Erfaringer internationalt viser, at det er de lokale grupper, der rykker, og at de ressourcestærke er en vigtig gruppe at tænke ind. I et lille samfund/community, hvor man tager hånd om hinanden, er det ekstremt effektivt. Nærhedsprincippet og det at skabe begejstring, så borgerne arbejder sammen småt og lokalt, er en opgave. Steen Svanholmer, Beredskabsforbundet, kommenterede, at Robust borger -konceptet netop arbejder med lokal forankring, og han foreslog, at man bør finde på et andet udtryk end borger, der kan lyde tungt. Steen Svanholmer bakkede op om at få virksomhedsledelserne til at forstå, at de også har et ansvar, så man kan skabe en fælles forståelse på samfundsplan. Han pegede på, at det kunne være en fordel at få et overblik over, hvem der arbejder med hvad, så ressourcerne kan koordineres fremadrettet. I sidst ende handler det om at ramme inden for kommissoriet, konstaterede Steen Svanholmer og tilføjede, at i virkeligheden er arbejdsgruppen nok ret langt med at kunne indfri det, der blev drøftet ved mødet i dag. Kompetencerne er der, og tiltagene er der også langt hen ad vejen. Anders Christensen, KL, pointerede, at diskussionen om afgrænsning samt helikopterperspektivet var vigtigt. Kommunerne oplever en række udfordringer: Sociale udfordringer, flygtninge, effektiviseringskrav mv. Der er mange store dagsordener. Han savnede repræsentation ved DMI ad viden og erfaring med klimarelaterede hændelser, der kan bringes ind på forebyggelsesområdet. Anders Christensen pegede på vigtigheden af at arbejde på tværs af fagligheder for at komme ud lokalt, så vinklingen ikke blev på et snævert borger- og brandfokus. Lise Holten, KL, tilføjede, at arbejdsgruppen skal prioritere, hvad den vil vægte: Er det værktøjer? Det vil forudsætte et analysearbejde af, hvilke områder der skal fokuseres på i de kommende år. Flemming Nygaard-Jørgensen udtrykte bekymring for tidsrammen på et halvt år, som han oplevede som meget presset, når opgaven er så bredt formuleret, og når formålet først skal defineres. Han mente, at aktørerne skal blive bedre til at koordinere de forskellige lovgivninger, der støder sammen, og at det kan være en ambition at lægge en stor rød snor for Kongeriget Danmark og samordne lovgivningerne, så opgaverne kan koordineres på tværs. 4/7

5 Line Hovind, Socialstyrelsen, vurderede, at Socialstyrelsens tilgang ligger op ad Dansk Røde Kors. Socialstyrelsen er optaget af, hvordan man hjælper og støtter de mennesker, der rammes af ulykke og hændelser, og hvordan man undgår, at nogen grupper går tabt her vil Socialstyrelsen kunne byde ind. Tina Donnerborg supplerede, at det er vigtigt, at arbejdsgruppen bevæger sig på et strategisk niveau. Danskerne har en stor lyst til at hjælpe hinanden. Hvis man er dygtige nok til at finde områder, hvor danskerne er engagerede, er ressourcerne reelt uanede, og der er en meget stor lyst til at være ansvarlig for hinanden. Men det er på vejen -plan, ikke kommunalt plan, så civilsamfundet skal medtænkes. Man kunne eksempelvis arbejde med at nedbryde barrierer og tænke i andre retninger, fx at tænke visitatoren som en ressource. Fagpersonalet i kommunerne har også et stort potentiale, idet de har nogle kompetencer, der er værd at trække ind i dette arbejde: Hjemmeplejen, sundhedsplejersker m.fl. Det kunne være et mål med strategien at dokumentere en kobling. Marcello Francati, KL, omtalte det amerikanske forebyggelsesbegreb Community Risk Reduction. Det er mange af de ting, man gør i Danmark allerede. Fx er der fokus på containerbrande i Tingbjerg, men i Dragør er fokus et helt andet. Man skal se på det enkelte lokale område og vurdere: Hvad er det, vi skal se på her, for at få nedbragt risikoen for ulykker. Det forudsætter, at man vil se på, hvilke ulykker der har været i det pågældende område. I denne sammenhæng kan man gå sammen med den kommunale hjemmepleje. Martin Dinesen, PET, Rådgivningscenteret, Forebyggende Afdeling, mente, at der var et generelt behov for en afklaring af, hvad kommissoriet vil, så PET kan se sin berettigelse i arbejdsgruppen. Med et aktuelt Projekt Omtanke ruster man fx personalet i storcentre til at være opmærksom på sikkerhedsrelaterede udfordringer, hvor der kan være erfaringer at hente. Endvidere oplevede han et behov for at få defineret ulykker, da brand er så begribelig. Henrik G. Petersen svarede, at det var væsentligt at have PET med, når man oplever sikkerhedsrelaterede udfordringer som i eksempelvis Bruxelles og Paris. Det er udfordringer, der også fylder i vores nærområde. Kan man fx på den baggrund etablere en portal, hvor borgeren kan se, hvad man skal være opmærksom på ved terror, stormflod mv. Kan man tænke Kriseinfo.dk ind i en ny version, så man har ét sted at give befolkningen informationen. Det ville være en anledning til på nationalt niveau at demonstrere, at en række myndigheder og aktører samarbejder. Henrik G. Petersen henviste til den norske side Sikker hverdag og den tilsvarende svensk Din Säkerhet. Tina Donnerborg definerede, at reducere sandsynligheden for at ulykken sker, og at reducere konsekvenserne, når ulykken er sket er brugbare vinkler. Det nødvendige udgangspunkt er, at man skal erkende, at man har behovet, og så skal kommunikationen tilsvarende være der, når behovet er der. 5/7

6 Henrik G. Petersen konkluderede, at der var kommet en lang række gode betragtninger om de lokale ressourcer, og at der er nogle mekanismer, som arbejdsgruppen skal se på i det kommende arbejde. Sekretariatet vil tage arbejdsgruppens kommentarer med i det videre arbejde med det forbehold, at fokus på arbejdspladser og virksomheder bevidst er prioriteret ned i dette arbejde. De adresseres i en række andre sammenhænge. 3. Drøftelse af plan for arbejdet Henrik G. Petersen skitserede mundtligt en arbejdsplan med afholdelse af tre temadage, den første den 11. marts Den dag får følgegruppens medlemmer mulighed for at bidrage med synspunkter og erfaringer, eksempelvis Det Kriminalpræventive Råd og Ulykkes Analyse Gruppen under Odense Universitetshospital. Fra arbejdsgruppen vil Dansk Røde Kors bidrage med indlæg, og Foreningen af Kommunale Beredskaber får lejlighed til at fremlægge dele af deres strategioplæg Brandsikkert Danmark. Følgegruppens medlemsliste er ikke mejslet i sten, og der kommer hele tiden nye medlemmer med. Henrik G. Petersen opfordrede arbejdsgruppen til at melde emner, der kan være relevante, ind, så det bliver et inkluderende forum. I Danmark evner vi at tale sammen og skabe kompromiser på baggrund af fælles forståelse. Hvis arbejdsgruppen kan gøre det i enighed, er vi rigtig godt stillet politisk. Værdien i dette samarbejde er at pege på, hvad der giver bedst mening. Henrik G. Petersen tilføjede, at det var hans ansvar at sikre sig, at arbejdsgruppens medlemmer kommer til orde med deres mening. Til gengæld skal det, der kommer med i strategien holde sig inden for kommissoriets rammer. Endvidere planlægges en temadag i april med udenlandske repræsentanter fra eksempelvis Sverige og Norge for flere perspektiver på forebyggelse. Endelig planlægges en tredje temadag i maj, hvor tanker og idéer til rapporten kan præsenteres. Møderne i arbejdsgruppen fastlægges senere. Rapporten vil have form af et strategioplæg med konkrete initiativer (en handlingsplan). Henrik G. Petersen opfordrede arbejdsgruppens medlemmer til at fremsende bidrag og synspunkter. Sekretariatet i Beredskabsstyrelsen vil være den skrivende ressource, og arbejdsgruppen vil drøfte forberedte afsnit med henblik på justeringer. Henrik G. Petersen lagde vægt på en inkluderende proces, hvor bidrag og input er velkomne, fx faktuelle afsnit. 4. Medlemmernes umiddelbare forslag til indholdet af en national forebyggelsesstrategi Se ovenstående punkt. 5. Eventuelt 6/7

7 Henrik G. Petersen nævnte, at man i sekretariatet har forsøgt at definere begrebet ulykker og hændelser. Frank Praefke, Dansk Røde Kors, definerede, at unormale hændelser i dag kan være normale hændelser i morgen. Dansk Røde Kors bemærkede, at en borger ikke bare er en borger, men at forskellige grupper i befolkningen bør defineres. Herunder var der lidt tvivl om afgrænsningen af definitionerne. Beredskabsstyrelsen har på sin hjemmeside oprettet en side for den nationale forebyggelsesstrategi med aktuelt materiale som kommissorium, rapporter, medlemsfortegnelser uden mail og telefonnumre mv. Der vil ikke blive publiceret fx referater på siden, som ikke er godkendt i arbejdsgruppen. Siden har denne adresse: Henrik G. Petersen opfordrede arbejdsgruppens medlemmer til at vende tilbage med navne på oplægsholdere med henblik på oplæg om adfærds- og handlemønstre og takkede for et godt møde. 7/7