Risikobaseret dimensionering, del 1 Risikoanalyse af redningsberedskabsmæssige forhold i Haderslev Kommune

Transkript

1 , del 1 Risikoanalyse af redningsberedskabsmæssige forhold i Haderslev Kommune

2 Risikobaseret dimensionering, del 1 Risikoanalyse af redningsberedskabsmæssige forhold i Haderslev Kommune Haderslev Kommune Brand og Redning 5. maj /62 Indeks

3 Forord Dette dokument, risikoanalysen, er del 1 af planen for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Haderslev Kommune. Risikoanalysen er udarbejdet i perioden april oktober af staben ved Brand og Redning og suppleres af del 2, som er risikoanalysens bilagssamling. Til arbejdet er der bl.a. modtaget bidrag fra kommunens operative beredskaber, Beredskabsstyrelsen Sydjylland, Flyvestation Skrydstrup, Beredskabsstyrelsen Kemisk Beredskab, forskellige private virksomheder samt en lang række andre kommunale redningsberedskaber. Alle har i en positiv ånd har indgået i en god dialog og givet deres bidrag mange tak for hjælpen. Indeks 3/62

4 Resume Brand og Redning varetager driften af kommunens operative akutberedskab (håndtering af indsatsen ved brand, redning og miljøuheld). Brand og Redning er en organisation med 10 operative beredskaber og en mindre stab af sagsbehandler. I alt arbejder godt 200 mand med opgaverne i kommunalt regi, her foruden er knap 50 mand deltidsansatte ved serviceleverandøren Falck, der driver brandstationerne i Haderslev og Vojens. De 8 stationer er ordinære brandstationer som er meget sammenlignelige hvad kapaciteter og kompetencer angår. Mandskabet er alle uddannet brandfolk og alle stationer har en autosprøjte (primær brandbil) og en tankvogn. En enkelt station har supplerende en stigevogn og 4 stationer varetager opgaver med frigørelse af fastklemte ved færdselsuheld. 6 af de ordinære brandstationer drives af frivillige brandværn, der som selvejende institutioner har en driftsoverenskomst med kommunen. Kommunen har tillige en frivilligenhed, som varetager operative opgaver med båd- og redningsassistancer, samt et brandberedskab på Aarø. I perioden havde Brand og Redning 968 udkald, hvoraf 156 udkald blev varetaget af indsatslederen alene. Haderslev Kommune udgør 814 km². Kommunen er lang og smal, den strækker sig fra Lillebælt i øst og næsten helt til vadehavet, idet der fra den vestlige kommunegrænse er 16 km til kysten. Haderslev Kommune er godt 50 km lang og 6/30 km bred. Ad hovedvejen er der 44 km fra Haderslev til den vestligste bebyggelse og 16 km til færgelejet i Aarøsund. Via vejnettet er der således 60 km fra øst til vest. På trods af kommunens store geografiske udstrækning har man i perioden haft en gennemsnitlig responstid på 10 minutter og 15 sekunder på de kørte assistancer. Dette skyldes altovervejende kommunens gode dækning med brandstationer. Udrykningsbelastningen på stationerne spænder fra 8 årlige udrykninger i Arnum til 115 årlige udrykninger i Haderslev. Kommunen har indbyggere og består af 3 bycentre, en række mindre byområder og et stort opland. 40 % af kommunens indbyggere bor uden for de 3 bycentre. I forbindelse med de gennemførte scenarie og kapacitetsanalyser er der afdækket en række opmærksomhedspunkter, bl.a. At lokale brandinstrukser bør tilføjes en notits om, at der på trods af ABA-overvågningen altid skal ringes til 112 ved konstateret brand At der i bycentrene Haderslev og Vojens er en god brandhanedækning, hvor behovet for tankvogne er minimalt At det for at nedbringe risikoen for branddøde og reducere skaderne ved brand kan anbefales at arbejde strategisk med opsætning af røgalarmer og synliggørelse af deres værdi At der med fordel kan udarbejdes møde- og alarmeringsplaner for en række objekter. Endeligt kan Haderslev Kommune med fordel hente inspiration hos referencekommuner i udviklingen af sit beredskab. 4/62 Indeks

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 6 Planlægningsprocessen... 6 Afgrænsning... 7 Metode... 7 Usikkerhedsmomenter... 7 Dokumentets opbygning... 7 Beskrivelse af Brand og Rednings nuværende organisation... 8 Staben... 8 Redningsberedskabets operative opbygning... 8 Økonomiske og kontraktmæssige rammer... 9 Operative enheder Analyse af Haderslev Kommunes risikoprofil Faktuelle oplysninger om Haderslev Kommune Udrykningsstatistik Scenarie- og kapacitetsanalyse Referencekommuner Figurer og Tabeller Figurer Tabeller Bilag Bilagsliste Indeks 5/62

6 Indledning Med den politiske aftale om beredskabet efter 2002 blev den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab introduceret. Efter en periode med indsamling af erfaringer, udvikling og beskrivelse af principper, blev reglerne om de nye dimensioneringsprincipper fastsat i bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. september 2005 med en overgangsperiode indtil den 30. juni 2008, hvor alle kommuner skulle have vedtaget og indsendt deres første plan for redningsberedskabet til Beredskabsstyrelsen. Haderslev Kommune indsendte sin første plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i I bekendtgørelsen gives der de enkelte kommuner mulighed for at tilrettelægge redningsberedskabet ud fra en vurdering af de lokale risici og andre forhold, der efter kommunalbestyrelsens vurdering bør tages højde for, idet der dog nogle få egentlige krav til dimensioneringen af redningsberedskabet bl.a. i form af krav til førsteudrykningens sammensætning og ledelsen af den tekniske indsats. Derudover er der krav til dimensioneringsprocessen, herunder de elementer som kommunerne skal gennemføre (udarbejdelse af risikoprofil og fastlæggelse af serviceniveau) før fastlæggelsen af selve redningsberedskabets dimensionering. Der er endvidere krav om, at disse elementer skal beskrives i en plan, og at denne plan skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. På trods af muligheden for at tilrettelægge et skræddersyet lokalt redningsberedskab er den overordnede målsætning dog fortsat, at det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljø. Planlægningsprocessen Efter reglerne i bekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen med henblik på Beredskabsstyrelsens udtalelse indsende forslag til plan eller revision af planen med en beskrivelse af risikoprofilen samt det foreslåede serviceniveau og en angivelse af redningsberedskabets organisation, dimensionering mv. Dette forudsætter, at der foreligger et egentligt forslag ledsaget af en indstilling, og det gælder både den første plan og efterfølgende revisioner af planen. Beredskabsstyrelsen skal i forbindelse med sin udtalelse navnlig påse, om der i planforslaget er sikret overensstemmelse mellem risikoprofilen og redningsberedskabets organisation, dimensionering mv. og kan indhente supplerende oplysninger fra kommunalbestyrelsen til brug for udtalelsen. Med andre ord skal Beredskabsstyrelsen vurdere, om kommunen lever op til beredskabslovens krav om et forsvarligt beredskab, jf. beredskabslovens 12, herunder at bekendtgørelsens minimumskrav til planerne er opfyldt. Beredskabsstyrelsen foretager en teknisk og beredskabsfaglig gennemgang af planforslaget. Heri indgår bl.a. en vurdering af placeringen af brandstation(er), bemandingsforhold, køretøjssammensætning, tilrettelæggelse af indsatsledervagten og valgte udrykningstider. Desuden indgår en vurdering af planforslagets redegørelse for den forebyggende indsats samt personalets uddannelsesniveau, kompetenceudvikling samt øvelsesaktiviteter. På baggrund af Beredskabsstyrelsens udtalelse skal forslaget til plan eller revision af planen for det kommunale redningsberedskab derefter behandles og vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde. Beredskabsstyrelsens gennemgang af planforslaget rummer ikke en godkendelse af planen, idet det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for planen og dermed for dimensioneringen af redningsberedskabet. I forbindelse med Beredskabsstyrelsens udtalelse har der været en dialog mellem Haderslev Kommune og styrelsen, som har medført enkelte tilpasninger af planforslaget. Følgende planproces er planlagt for revisionsarbejdet i Haderslev Kommune, 10. september, kommissionsbehandling af risikoanalyse 23. oktober, temamøde med redningsberedskabets interessenter Oktober/november, udarbejdelse af oplæg til serviceniveau 3. december, kommissionsbehandling af oplæg til serviceniveau og den samlede plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Haderslev Kommune fra /62 Indeks

7 December/januar, høringsperiode hos redningsberedskabets interessenter Medio februar, kommissionsmøde, behandling af indkomne høringssvar Marts april, dimensioneringsplanen til udtalelse ved Beredskabsstyrelsen (forventet sagsbehandlingstid 6 uger) Ultimo april, kommissionsmøde, behandling af dimensioneringsplanen på baggrund af Beredskabsstyrelsens udtalelse, indstilling til Økonomudvalg og Byråd Maj, møde i Økonomiudvalget, behandling af dimensioneringsplanen Maj, møde i Byrådet, godkendelse af dimensioneringsplanen Juni december, implementering af dimensioneringsplanen. Afgrænsning Risikoanalysen behandler udelukkende risici i Haderslev Kommune som vedrører dimensioneringen af og serviceniveauet hos det kommunale redningsberedskab. Metode Arbejdet med den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet i Haderslev Kommune har taget sit udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens Håndbog i risikobaseret dimensionering (2004), Beredskabsstyrelsens Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab (2010), Beredskabsstyrelsens Center for Samfundssikkerhed og Beredskabs indlæg på Jura- og forvaltningskursus for chefer og ledende medarbejdere på beredskabsområdet (marts 2012). Der er i arbejdet anvendt statistiske udrykningsdata, som dels er hentet i Beredskabsstyrelsens Statistikbank (via dels er tilsendt Beredskabsstyrelsens Center for Samfundssikkerhed og Beredskab. Kommunens 10 operative beredskaber har hver for sig bidraget på samme vis som forskellige virksomheder har været inddraget i afdækning af lokale risici. En række scenarier er nærmere analyseret med udgangspunkt i risiko og nødvendige indsatskapaciteter. De behandlede scenarier er fundet på baggrund af en omfattende brainstorm. Scenarierne vurderes som repræsentative for de særlige risici, der ses i Haderslev kommune og dækker et bredt spænd af hændelsesog udkaldstyper samt forskellige anvendelseskategorier. I arbejdet med fastlæggelse af serviceniveau har Beredskabskommissionen besluttet tidligt at inddrage beredskabets interessenter. Inddragelsen vil bl.a. ske ved temamødet i oktober og ved den senere høringsproces, som påtænkes gennemført i december/januar 2012/13. Usikkerhedsmomenter I arbejdet med risikoanalyser kan der være en tendens til, at man blindt fokuserer på historiske data, og tildeler statistikken for stor vægt i sin vurdering af fremtidens risici. På trods af denne opmærksomhed har vi alligevel taget udgangspunkt i statistiske data som dog er suppleret med en generel afdækning af aktuelle forhold i kommunen samt en grundig analyse af udvalgte scenarier. Beredskabsstyrelsen arbejder ikke med en usikkerhed i forbindelse med de statistiske data. Da en række af de anvendte data genereres ved manuelle handlinger vil de i sagens natur ikke være så nøjagtige som de kan fremstå. Eksempelvis registreres udrykningskøretøjets afgang fra stationen ved at en brandmand trykker på en knap. Dette kan eksempelvis ske før man kører, af misforstået loyalitet, hvis køretøjet er ved at overskride kravet til afgangstid, eller eksempelvis blive glemt og først ske et stykke fra stationen. Dokumentets opbygning Risikoanalysen indledes med en beskrivelse af Haderslev Brand og Rednings nuværende organisation, herefter analyseres kommunens risikoprofil og endeligt drages paralleller til en række referencekommuner. Dokumentet suppleres af en bilagssamling og vil blive udbygget med et oplæg til serviceniveau. Indeks 7/62

8 Beskrivelse af Brand og Rednings nuværende organisation Brand og Redning varetager driften af kommunens operative akutberedskab (håndtering af indsatsen ved brand, redning og miljøuheld). Brand og Redning er en organisation med 10 operative beredskaber og en mindre stab af sagsbehandlere, i alt arbejder godt 200 mand med opgaverne i kommunalt regi. Kommunen er inddelt i 8 slukningsområder, som er en geografisk opdeling af brand- og redningsstationers ansvarsområder. De 6 operative beredskaber i Arnum, Gram, Sommersted, Moltrup, Fjelstrup og Hoptrup er frivillige brandværn. De frivillige brandværn kan juridisk sidestilles med selvejende institutioner, der udøver deres virke gennem en driftsoverenskomst med kommunen. De 2 operative beredskaber i Vojens og Haderslev drives af den eksterne serviceleverandør Falck. Figur 1 - Haderslev Kommune Endeligt har Brand og Redning en frivilligenhed på Solsikkevej og et brandberedskab på Aarø. Staben Staben ved Brand og Redning foretager brandteknisk byggesagsbehandling og anden brandteknisk sagsbehandling, gennemfører tilsyn med givne tilladelser, beredskabsfaglig uddannelsesvirksomhed samt strategisk arbejde med kommunens samlede beredskabsplanlægning og forebyggende indsats. OPERATIVT BEREDSKAB Kompetencer og ressourcer Den kommunale virksomhed Økonomi Personale Udvikling Strategi Borgere og virksomheder RISIKOSTYRING Fortsat drift FOREBYGGELSE Myndighedsarbejde Figur 2 - Staben ved Brand og Redning Arbejdet sker under 3 temaer, Risikostyring, som omhandler der arbejder med den fortsatte drift af den kommunale virksomhed i kritiske situationer Forebyggelse, som omhandler myndighedsarbejdet og forebyggende aktiviteter målrettet borgere og virksomheder Operativt beredskab, der vedrører beredskabets kompetencer og ressourcer. Hvor arbejdet med Operativt beredskab og Forebyggelse er målrettet borgere og virksomheder, har arbejdet med Risikostyring et fokus vendt ind ad i organisationen og skal understøtte at Haderslev Kommunen og dens ca medarbejdere selv i kritiske situationer kan levere en god service. Redningsberedskabets operative opbygning Af de 10 brand- og redningsstationer er de 8 ordinære stationer med eget slukningsområde, en autosprøjte og en tankvogn samt en forpligtelse til at kunne afsende 1 holdleder og 5 brandmænd senest 5 minutter efter alarmeringen, døgnet rundt, året rundt. I enkelte situationer, hvor det af meldingstypen klart fremgår at der er tale om en mindre skade, afsendes 1 holdleder og 3 brandmænd. 8/62 Indeks

9 Stationerne i Gram, Sommersted, Moltrup og Hoptrup har et udvidede frigørelsesområder, idet de fire stationer dækker kommunen ved færdselsuheld med fastklemte. Hvis der sker et færdselsuheld med fastklemte i et slukningsområde hvor brandstationen ikke råder over frigørelsesudstyr kører både den lokale brandstation samt frigørelsesberedskabet til skadestedet. Her møder således to hold og i alt 1 indsatsleder, 2 holdledere og minimum 10 mand. På stationen i Sommersted har man svært frigørelsesudstyr. På stationen i Haderslev er der her foruden en drejestige, som indgår i visse udkald i slukningsområdet og i øvrigt kan assistere i den resterende kommune. Endeligt findes på stationen i Vojens en trailerlift, som indgår i visse udkald i slukningsområdet og i ligeledes kan assistere i den resterende kommune. Stationen i Vojens har yderligere 2 kemikalieindsatsdragter. En samlet oversigt over køretøjerne i det operative beredskab findes i bilagssamlingens bilag 1. Frivilligenheden deltager uden for normal arbejdstid i redningsvagten og kan levere ekstra redningsmateriel til de øvrige beredskaber. På samme vis bemander enheden kommunens redningsbåd og leverer forplejning til indsatte enheder samt løser opgaver med samaritervagt, indkvartering og forplejning. Bådberedskabet i Haderslev Kommune har til formål at varetage redningsopgaver ( overfladeredningen ) i kommunens søer, moser og vandløb samt havne. Søværnets Operative Kommando har ansvaret for redningsopgaver på Haderslev Fjord samt langs kommunens kyststrækning. På disse områder assisterer kommunens bådberedskab. Brandberedskabet på Aarø er en lokal styrke af handlekraftige mænd, som har et mindre køretøj og forskelligt brandslukningsudstyr til deres rådighed. Beredskabets opgave er at lave en indledende begrænsende indsats ved brand på øen. Ved brand på øen sejler færgen til fastlandet og afventer her indsatslederen og slukningsenheden fra Haderslev, som under normale forhold vil kunne køre fra færgen og videre på Aarø ca. 25 min. efter alarmering. I Haderslev Kommune er der 2 indsatsledere på vagt. Indsatslederne dækker områderne hhv. øst og vest for motorvejen og opholder sig under vagten i kommunen. Haderslev Kommune indgår i et samarbejde med Sønderborg og Aabenraa kommuner om en miljøvagt som har tilkaldevagt. Miljømyndigheden er således tilgængelig døgnet rundt og kan i samarbejde med indsatslederen løse akutte miljømæssige opgaver. Haderslev Kommune har indgået en samarbejdsaftale med alle sine nabo kommuner om vederlagsfri gensidig assistance. Samarbejdet med Tønder og Esbjerg kommuner er lidt udvidet, idet Tønder Kommune varetager operative opgaver i den sydligste del af Bevtoft Sogn, omkring Hyrup, og Haderslev Kommune (Arnum Frivillige Brandværn) varetager operative opgaver i Spandet Sogn, sydøst for Ribe. De nuværende aftaler om gensidig vederlagsfri assistance findes i bilagssamlingens bilag 2. De nuværende aftaler om tværkommunalt samarbejde findes i bilagssamlingens bilag 3. Økonomiske og kontraktmæssige rammer Brand og Rednings driftsudgifter anvendes til Betaling af Falck for at varetage brandslukning og øvrige operative opgaver under beredskabsloven i Haderslev og Vojens Aflønning af fast personale Drift af brandstationerne i Arnum, Fjelstrup, Gram, Hoptrup, Moltrup og Sommersted Betaling af Falck for at levere vagtcentralservice Drift af brandberedskabet på Aarø samt frivilligenheden på Solsikkevej Honorering af de 6 frivillige brandværn, frivilligenheden på Solsikkevej samt brandberedskabet på Aarø Drift af stationen og administrationen på Solsikkevej. Det operative serviceniveau for Brand og Redning fastlægges i kommunens plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet, som denne risikoanalyse er en del af. Planen forventes politisk godkendt i maj Kontrakten med Falck vedr. brandstationerne i Haderslev og Vojens samt vagtcentralservicen udløber ved årsskiftet 2013/14. Opgaverne forventes derfor at blive sendt i udbud umiddelbart efter den politiske godkendelse af dimensioneringsplanen. Indeks 9/62

10 Da de nuværende kontrakter med Falck udgør godt 1/3 af beredskabskommissionens samlede budget er et gunstigt udbudsresultat en væsentlig budgetforudsætning i den nye kontraktperiode. I 2010 blev der indgået en firårig kontrakt med de frivillige brandværn, som løber fra 1. januar De frivillige brandværn forestår den daglige drift af deres brandstation, herunder indvendig vedligeholdelse samt udvendig rengøring, snerydning mv. Kommunen ejer køretøjer, materiel og bygninger. Brandværnet er tildelt et budget, som forvaltes under hensyn til reglerne om økonomisk decentralisering og dækker drift, service, vedligeholdelse og reparation af køretøjer, materiel og personlig udrustning samt el, vand, opvarmning, uddannelse, øvelser mv. Alle de frivillige brandværn har en foreningsbus som de har indkøbt for egne midler. Busserne er indregistreret til udrykningskørsel og anvendes bl.a. til at fragte brandfolk, der møder ind på stationen ved udrykning og som ikke kommer med i autosprøjten eller tankvognen, frem til skadestedet. Kontrakterne vedr. løsning af Brand og Rednings operative opgaver findes i bilagssamlingens bilag 4. Operative enheder De 10 brand- og redningsstationer præsenteres i dette afsnit med økonomiske og statistiske data fra perioden Indledningsvis er der foretaget en simpel sammenligning, hvor stationerne er beskrevet med hensyn til minimumsbemanding ved udkald (holdleder + mandskab), køretøjer (A autosprøjte, V vandtankvogn, D Drejestige, L trailerlift, R redningskøretøj, Båd og HSE hurtig slukningsenhed), mandskab (holdledere 1 / medarbejdere på stationen), indsatser (gennemsnitligt pr. år), pris pr. indsats 2, afgangstid og responstid (tid fra modtagelse af alarm til ankomst til skadestedet) Arnum Fjelstrup Gram Haderslev Hoptrup Moltrup Sommersted Solsikkevej Vojens Aarø Bemanding Køretøjer A, V A, V A, V A, V, D A, V A, V A, V R, Båd A, V, L HSE Mandskab 5/16 6/18 4/22 10/16 4/26 6/20 5/ /16 9 Indsatser Pris pr. indsats Afgangstid 4:13 4:22 3:49 3:25 4:39 3:45 4:03 8:56 4:06 5:19 Responstid 9:05 11:12 9:22 9:27 13:01 9:10 10:18 18:50 11:30 9: Tabel 1 - Quickguide til Brand- og Redningsstationerne i Haderslev Kommune Stationerne er alle blevet bedt om at komme med en redegørelse, som kunne danne baggrund for en kort præsentation til anvendelse i risikoanalysen. Alle har givet gode og grundige svar. Stationerne er blevet spurgt til antallet af udrykninger, udfordringer med at imødekomme kravet til afgangstid og fremmøde, mængden af mandskab samt deres kompetencer, oplevelsen af den økonomiske ramme, en vurdering af bygninger, køretøjer og materiel, stationens nuværende arbejde med det forebyggende område samt generelle tanker om fremtiden. På de følgende sider findes de korte præsentationer. Stationernes komplette redegørelser findes i uredigeret stand i bilagssamlingens bilag 5. Hver enkelt beskrivelse indledes med statistiske data vedr. indsatser i eget slukningsområde (Primær enhed) og assistancer til andre slukningsområder (Assistance). Disse oplysninger stammer fra det webbaserede dataregistrerings- og indberetningssystem ODIN, som redningsberedskabet lovmæssigt er forpligtet til at anvende ved alle operative indsatser. Endeligt ses stationens egen registrering af antallet af indsatser. Som det vil fremgå er der enkelte afvigelser mellem ODIN-registreringen og stationens egen registrering. Dette kan bl.a. bunde i at stationen har haft assistancer til nabokommuner eller at stationen har registreret et fejludkald som en assistance. Fejludkald registreres ikke i ODIN. Endvidere ses et kortudsnit af stationens slukningsområde, hvor indsatsernes geografiske placering i perioden er angivet med farvede pletter Kun en mand har holdlederfunktion på slukningsenheden. Holdledere fungerer derfor ofte som mandskab. 2 Bygningsdrift og øvrige overheads indgår ikke i betragtningen af de kommunale stationer, hvorfor sammenligning på denne parameter kun bør ske imellem samme stationstyper. Driftsomkostningerne til frivilligenheden på Solsikkevej har i den betragtede periode ikke regnskabsmæssigt været adskilt fra den øvrige drift. 10/62 Indeks

11 Endeligt ses et kortudsnit som viser stationens serviceniveau i form af responstider. Responstiderne er et udtryk for hvor hurtigt efter alarmen er modtaget, brandvæsnet bør forventes at kunne være fremme. GIS-analysen er foretaget med en forventet afgangstid på 5 min. og en fremkommelighed på vejnettet på 80 %. En fremkommelighed på vejnettet på 80 % svarer i denne analyse til en mulig kørehastighed for udrykningskøretøjerne i bymæssig bebyggelse på 64 km/t, 80 km/t på hovedveje og 96 km/t på motorveje. Responstiderne er udtrykt som farvede flader, hvor den grønne flade er områder som vil kunne forvente at blive serviceret inden for 10 min., den gule flade viser responstider på 15 min. og den røde flade viser tider på op til 20 min. Indeks 11/62

12 Arnum, frivilligt brandværn Det frivillige brandværn i Arnum har i perioden i gennemsnit årligt haft 7 indsatser i eget slukningsområde, endvidere har stationen i 2 tilfælde assisteret i andre slukningsområder. I Arnum by boede der pr. 1. januar 2012 i alt 563 personer. Arnum Gennemsnit Primær enhed Assistance Egen registrering Tabel 2 - Udrykninger fra stationen i Arnum, Figur 3 - Indsatsernes geografiske placering, Brand Redning Miljø Diverse Blind/Falsk Figur 4 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Der opleves ingen problemer med at overholde kravet til en afgangstid på maksimalt 5 minutter. Fremmeødet i dagtimerne er 10 til 16 mand. Der er ikke særlige udfordringer med fremmødet i ferieperioder. Brandværnet har 21 medlemmer, hvoraf 5 er holdledere, 1 er røgdykkerinstruktør og 16 har stort kørekort. I brandværnet oplever man at det kan lykkes at få pengene til at slå til, men at der ikke er meget at gøre med, når der også skal uddannes nye brandmænd. Stationen opleves som en god og solid bygning, der dog ikke er for stor. Særligt er mandskabsrummet for lille. Autosprøjten er 21 år men i en god stand. Tankvognen, der er 33 år, bør derimod udskiftes i løbet af et par år, idet tankens bæringer er ved at være tæret op. Figur 5 - Arnum Frivillige Brandværn Materiel og sikkerhedsudrustning er opdateret og i god stand. Brandværnet har som mål at kunne yde en god og sikker service for borgerne. Samtidig vil man gerne udvide arbejdsområdet med frigørelse ved færdselsuheld, vandforsyning samt indsats ved naturbrande. 12/62 Indeks

13 Risikobaseret dimensionering Fjelstrup, frivilligt brandværn Det frivillige brandværn i Fjelstrup har i perioden i gennemsnit årligt haft 14 indsatser i eget slukningsområde. I Fjelstrup by boede der pr. 1. januar 2012 i alt 547 personer. Fjelstrup Primær enhed Assistance Egen registrering, ca Gennemsnit Tabel 3 - Udrykninger fra stationen i Fjelstrup, Figur 7 - Figur 2 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Figur 6 - Indsatsernes geografiske placering, Brand Redning Diverse Blind/Falsk Miljø Der opleves ingen problemer med at overholde kravet til en afgangstid på maksimalt 5 minutter. Fremmeødet i dagtimerne er 6 til 7 mand inden for 5 minutter. I sommerferien, til nytår og ved arrangementer i brandværnet etableres vagthold, så man er sikre på at kunne stille med holdleder og 5 mand. Brandværnet har 24 medlemmer, hvoraf 6 er holdledere og 17 har stort kørekort. Man oplever at budgettet ser ud til at række. Dog ses stigende forbrugsudgifter (olie, gas og el) og stigende vedligeholdelsesomkostninger på autosprøjte og tankvogn. Brandstationen er fra 2007 og er i pæn stand. En række fejl og mangler er dog ved at blive udbedret. Autosprøjten er fra 1986 og i driftsikker stand. Køretøjet har dog en svag motor, rust og mekanisk slitage. Tankvognen er fra 1987 og i god stand. Køretøjet har dog rust og mekanisk slitage. Figur 8 - Fjelstrup Frivillige Brandværn åben ild og giver vigtige råd, når skaden er sket. Af forbyggende arbejde besøger brandværnet skoler, børnehaver og SFO, hvor man fortæller lidt om faren ved Brandværnet ønsker at få et større slukningsområde og gerne lidt flere opgaver. Indeks 13/62

14 Gram, frivilligt brandværn Det frivillige brandværn i Gram har i perioden i gennemsnit årligt haft 20 indsatser i eget område. Endvidere har stationen i 11 tilfælde assisteret i andre slukningsområder. I Gram by boede der pr. 1. januar 2012 i alt personer. Gram Gennemsnit Primær enhed Assistance Egen registrering Tabel 4 - Udrykninger fra stationen i Gram, Figur 9 - Indsatsernes geografiske placering, Brand Redning Miljø Diverse Blind/Falsk Figur 10 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Afgangstiderne er sjældent over 4 minutter. Fremmødet i dagtimerne ligger på mellem 6 og 12 mand. Brandværnet har en vagtordning som indebærer at der altid er et vagthold i byen i weekenderne i sommerhalvåret, hvor det ellers kan knibe med at stille folk. Ligeledes er der bl.a. vagt nytårsaften. Bandværnet har 26 medlemmer, heraf er 4 holdledere, 1 er røgdykkerinstruktør, 1 har været på det gamle frigørelseskursus og 19 har stort kørekort. Det opleves som en stor fordel at kunne se og være med til at lægge budgettet. Niveauet synes at være ok, dog har man lidt svært ved at kunne klare uddannelserne, som bl.a. holdleder videreuddannelse. Stationen er ikke noget at prale af. Det er en gammel bygning, men den har sjæl. Bilerne er fra 2001 og 2003 og opleves som nogle fine biler. Dog er tanken på tankvognen fra midt firserne, og er ikke god mere. På det forebyggende område bliver man 2 4 gange årligt Figur 11 - Gram Frivillige Brandværn bedt om at lave noget elementær brand på forskellige institutioner, for spejdere og virksomheder mv. Man er meget fokuseret på fremtiden, sørger hele tiden for at få nye brandfolk og holder fokus på kompetenceudvikling. Man lægger vægt på et godt samarbejde med Brand og Redning og oplever at man også har det nu. 14/62 Indeks

15 Haderslev, Falck Brandstationen i Haderslev har i perioden i gennemsnit årligt haft 110 indsatser i eget område. Endvidere har stationen i 15 tilfælde assisteret i andre slukningsområder. I Haderslev/Starup by boede der pr. 1. januar 2012 i alt personer. Haderslev Gennemsnit Primær enhed Assistance Egen registrering Tabel 5 - Udrykninger fra stationen i Haderslev, Figur 12 - Indsatsernes geografiske placering, Brand Redning Miljø Diverse Blind/Falsk Figur 13 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 70 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Stationen oplever at afgangstiderne generelt er gode, men at der ind imellem dog kan være et problem. Når der er problemer med afgangstiden, er der ikke et bestemt mønster. Dog er der særlige udfordringer i tidsrummet 07:30 08:30 og igen 15:30 16:30, hvor fremkommeligheden i Haderslev by er lav. Grundet begrænsningerne i fremkommeligheden i Haderslev by er responstiderne i GIS-analysen her over vurderet med baggrund i en fremkommelighed på vejnettet på 70 %. Stationen har 26 brandfolk, hvoraf 10 er uddannet holdledere. Endvidere er der på stationen røgdykker-, overtændings- og førstehjælpsinstruktører. 23 har stort kørekort Autosprøjten er 11 år og i god stand. Drejestigen er 18 år gammel og trænger til udskiftning. Tankvognen er 27 år og gammel. Alle er ejet af Falck. Figur 14 - Falck Haderslev Stationen anbefaler at overveje implementering af frigørelse som en del af opgavesættet samt at der anskaffes statuspanel og GPS til alle køretøjer og SINE vognterminaler til følgekøretøjerne. Indeks 15/62

16 Hoptrup, frivilligt brandværn Det frivillige brandværn i Hoptrup har i perioden i gennemsnit årligt haft 25 indsatser i eget område. Endvidere har stationen i 15 tilfælde assisteret i andre slukningsområder. I Hoptrup by boede der pr. 1. januar 2012 i alt 698 personer. Hoptrup Gennemsnit Primær enhed Assistance Egen registrering Tabel 6 - Udrykninger fra stationen i Hoptrup, Figur 15 - Indsatsernes geografiske placering, Brand Redning Miljø Diverse Blind/Falsk Figur 16 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Afgangstiderne ligger i snit på ca. 3,5 min. og der er normalt kun få afvigelser fra 5 minutters kravet til afgangstid. Fremmødet i dagtimerne er 6 8. Ferieperioder er dækket af vagthold, idet der er etableret 3 vagthold. Brandværnet har et stort fokus på inddækning af beredskabet i dagtimerne. Brandværnet har 30 medlemmer, hvoraf 4 er holdledere, 5 er instruktører, 5 er nødbehandlere og 20 har stort kørekort. Brandværnet oplever at budgettet som sådan er ok. Dog oplever man også, at der ikke er meget at rutte med, når alle vedligeholdelsesbestemmelser skal overholdes. Brandstationen lejes af kommunen af brandværnsforeningen. Bygningen er under løbende renovering. Autosprøjten er 9 år gammel og har kørt ca km. Vedligeholdelsestilstanden er god. Tankvogn er 30 år Figur 17 - Hoptrup Brandstation gammel og har kørt ca km. Vedligeholdelsestilstanden er også her god. Brandværnet har opsat en GPS- og billedovervåget hjertestarter ved stationen. Brandværnet påtænker at tilbyde indbyggerne i slukningsområdet undervisning i anvendelsen af hjertestarteren samt førstehjælpskursus med hjerte-/lungeredning. Det er værnets intention at arbejde målrettet med kompetenceudvikling inden for brand- og redningsområdet, så man kan levere en effektiv service til borgerne i området. Endeligt ønsker man at bidrage til den fælles løsning af kommunens beredskabsopgaver, nu og i fremtiden. 16/62 Indeks

17 Moltrup, frivilligt brandværn Det frivillige brandværn i Moltrup har i perioden i gennemsnit årligt haft 22 indsatser i eget område. Endvidere har stationen i 28 tilfælde assisteret i andre slukningsområder. I Moltrup by boede der pr. 1. januar 2012 mindre end 500 personer. Moltrup Gennemsnit Primær enhed Assistance Egen registrering Tabel 7 - Udrykninger fra stationen i Moltrup, Figur 18 - Indsatsernes geografiske placering, Brand Redning Miljø Diverse Blind/Falsk Figur 19 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Der opleves ingen problemer med at overholde kravet til en afgangstid på maksimalt 5 minutter. Dog har der været indkøringsvanskeligheder med at få trykket afgang ved afgang. Fremmødet i dagtimerne opleves endnu ikke som et problem. I ferieperioder etableres der vagthold, hvilket fungerer godt. Brandværnet har 26 medlemmer, hvoraf 6 er holdledere, 1 er instruktør og 15 har stort kørekort. Brandværnet har ingen kommentarer til budgettet. Stationen er af ældre dato og bygget af flere omgange, men brandværnet oplever at den fungerer godt nok samtidig kunne man dog godt tænke sig en ny. Autosprøjten er 11 år gammel, tankvognen er 15 år gammel. Begge opleves af brandværnet som i ok stand. Figur 20 - Moltrup Brandstation På det forebyggende område har brandværnet afholdt flere kurser i elementær brandbekæmpelse samt øvelser i slukningsområdet Brandværnet oplever at et niveau med årlige udrykninger passer godt til dem og vil gerne have slukningsområdet udvidet til en større del af Haderslev by. Indeks 17/62

18 Sommersted, frivilligt brandværn Det frivillige brandværn i Sommersted har i perioden i gennemsnit årligt haft 13 indsatser i eget område. Endvidere har stationen i 14 tilfælde assisteret i andre slukningsområder. I Sommersted by boede der pr. 1. januar 2012 i alt personer. Sommersted Gennemsnit Primær enhed Assistance Egen registrering Tabel 8 - Udrykninger fra stationen i Sommersted, Figur 21 - Indsatsernes geografiske placering, Brand Redning Miljø Diverse Blind/Falsk Figur 22 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Brandværnet har ingen bemærkninger til afgangstiden. Fremmødet er i dagtimerne generelt godt og ligger i snit på mere end 9 mand selv i ferieperioder. Brandværnet har 23 medlemmer, hvoraf 5 er holdledere og 14 har stort kørekort. Brandværnet er godt tilfredse med den nye aftale om økonomisk selvforvaltning. Budgettet opleves dog som meget stramt efter den seneste sparerunde. Man oplever at når de faste og variable omkostninger er dækket er der ikke længere råd til, at give øvelserne det faglige indhold de burde have samt at kompetenceudvikle holdledere og brandmænd. Figur 23 - Sommersted Brandstation Brandstationen er rummelig og godt vedligeholdt. Autosprøjten er 9 år gammel og i god stand. Tankvognen er 26 år gammel og alderen taget i betragtning, efter brandværnets opfattelse, stadig et godt køretøj. Brandværnet deltager i evakueringsøvelser på skoler, børnehaver, plejehjem, og lokale virksomheder. Brandværnet oplever, at det vil blive nødvendigt at se på strukturen i den samlede organisation ved Brand og Redning, at se på kontrakterne med Falck og de frivillige beredskaber, ændring af slukningsområder, og evt. nedlæggelse eller ændring af eksisterende beredskaber. Brandværnet oplever at udflytning af virksomheder og øget arbejdspres påvirker fremmødet ved udrykninger. Samtidig opleves det som svært at få en holdleder-aspirant fritaget fra arbejde for at komme på kursus. Det samme gælder nye medlemmer. Brandværnet oplever, at det at uddanne sig til brandmand virker som en uoverskuelig opgave at løfte i fritiden. 18/62 Indeks

19 Risikobaseret dimensionering Solsikkevej, frivilligenhed Frivilligenheden på Solsikkevej har i perioden i gennemsnit årligt haft 5 indsatser i eget område. Endvidere har stationen i 41 tilfælde assisteret i andre slukningsområder. Solsikkevej Primær enhed Assistance Egen registrering Gennemsnit Tabel 9 - Udrykninger fra frivilligenheden på Solsikkevej, Figur 24 - Indsatsernes geografiske placering, Brand Redning Diverse Blind/Falsk Figur 25 - Responstid, afgangstid 15 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 20, 25 og 30 min. Miljø Frivilligenheden har vagt som kommunens brandmænd på nær på hverdage i tidsrummet 06:00 16:00, hvor opgaverne løftes af en af de to indsatsledere suppleret med en evt. en vagtfri kollega. I det omfang de har mulighed for det, møde de frivillige fra Beredskabsforbundet dog også ind i hverdagsdagtimerne. Kravet til afgangstid er for de frivillige sat til 15 minutter. Der opleves ikke udfordringer mht. fremmøde og overholdelse af afgangstider. Frivilligenheden har 29 medlemmer, heraf 9 brandmandsuddannede, 4 uddannet til højderedning, 8 med speedbådscertifikat, 2 instruktører, 3 nødbehandlere, 9 har stort kørekort og hovedparten har hygiejne-kursus. Enheden har vognparken på Solsikkevej til deres rådighed og har ingen bemærkninger til køretøjernes stand. De frivillige deltager i beredskabet med redningskøretøjer, Figur 26 - Redningsbåden redningsbåd, forplejning til indsatte enheder, samaritervagt samt indkvartering og forplejning. Man vil gerne bibeholde de nuværende operative opgaver og vil i fremtiden gerne kunne indgå i det operative beredskab som et 24/7/365 beredskab, hvilket dog vil kræve hvervning af nye frivillige. Frivilligenheden oplever at et udvidet opgavesæt bl.a. kunne omfatte: Højderedning, pumpe-, belysnings- og ventilationsopgaver samt vandforsyning. Frivilligenheden ønsker, at der udarbejdes en kompetenceudviklingsplan målrettet enhedens opgaver. Figur 27 - Samaritervagter på stadion Indeks 19/62

20 Vojens, Falck Brandstationen i Vojens har i perioden i gennemsnit årligt haft 78 indsatser i eget område. Endvidere har stationen i 9 tilfælde assisteret i andre slukningsområder. I Vojens by boede der pr. 1. januar 2012 i alt personer. Vojens Gennemsnit Primær enhed Assistance Egen registrering Tabel 10 - Udrykninger fra stationen i Vojens, Figur 28 - Indsatsernes geografiske placering, Figur 29 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Brand Redning Miljø Diverse Blind/Falsk Generelt opleves ingen problemer med at overholde afgangstiderne, idet der dog kan der være udfordringer i tidsrummene og 15-17, grundet trafikbelastningen og brandstationens beliggenhed. Generelt oplever brandstationen dog en udfordring med at få brandmænd til at møde i dagtimerne. Rekruttering, blandt andet i kommunen, og flere forskellige styringssystemer har været afprøvet, men i perioder har man alligevel været nødsaget til at indkøbt brandmandskab til at opholde sig på stationen. Stationen foreslår at man overvejer at sænke serviceniveauet i sommerferieperioden ved f.eks. at lade nabostationer dække ind for hinanden for at sikre tilstrækkeligt fremmøde. Stationen har 22 brandfolk, hvor af 6 er uddannet holdledere, 18 har stort kørekort, 3 er røgdykkerinstruktører og 1 har været på frigørelseskursus. Figur 30 - Vojens Brandstation Stationens autosprøjte er 13 år, tankvognen er 11 år. På brandstationen er der tillige en trailerlift som er 18 år. Materiellet er ejet af Falck og køretøjerne er i god stand. Brandstationen oplever et stort behov for at implementere SINE vognterminaler, statuspanel og GPS på alle køretøjer. Brandstationen anbefaler, at der med den risikobaserede dimensionering kommer frigørelsesværktøj til stationen og at en gruppe brandmænd bliver uddannet som nødbehandler. Brandstationen oplever at trailerliften er en dårlig løsning. Opstilling af liften er mandskabskrævende, liften arbejder langsomt og række vidden er meget dårlig. Hvis der fortsat ønskes en lift i slukningsområdet anbefales det, at der findes en anden løsning. 20/62 Indeks

21 Aarø, brandberedskab Brandberedskabet på Aarø har i perioden i gennemsnit årligt haft 1 indsats på øen. Her ud over er der løst en række nødbehandler opgaver for Region Syddanmark. På Aarø boede der pr. 1. januar 2012 mindre end 500 personer. Aarø Gennemsnit Primær enhed Assistance Egen registrering Tabel 11 - Udrykninger fra stationen på Aarø, Figur 31 - Indsatsernes geografiske placering, Brand Redning Miljø Diverse Blind/Falsk Figur 32 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Stationen har pt. ikke indgivet en redegørelse som de øvrige beredskaber i kommunen. Stationen har 9 brandsvende, hvor af 1 er daglig leder af beredskabet. Beredskabet består af en Hurtig Slukningsenhed (HSE), som er en 21 år gammel ladbil med plads til 4 mand i kabinen. Bilen er udstyret med en 800 ltr. vandtank, pumpe samt diverse slanger, strålerør og andet brandslukningsudstyr. Foruden køretøjet råder beredskabet over en vandforsyningstrailer med pumpe og 400 meter B-slange. Figur 33 - Brandberedskabet på Aarø I regi af Region Syddanmark varetager mandskabet også et nødbehandlerberedskab. Samtidig er man med 18 mand engageret i arbejdet med mindre assistancer til lystsejlere. Mandskabet oplever at de har nok at se til. Man har et stort ønske om at få aktiviteterne samlet på et sted i et nyt fælles hus. Indeks 21/62

22 Analyse af Haderslev Kommunes risikoprofil Dette kapitel vil introducere Haderslev som kommune set med redningsberedskabets øjne og afdække kommunens risikoprofil. I arbejdet med risikoanalyser kan der være en tendens til, at man blindt fokuserer på historiske data, og tildeler statistikken for stor vægt i sin vurdering af fremtidens risici. På trods af denne opmærksomhed tager man i Danmark alligevel et generelt udgangspunkt i historiske hændelser i sin dimensioneringsproces. Samtidig er man dog meget bevidst om at et samfund også vil blive ramt af uforudsigelige hændelser, hvor man ikke kan sige noget fornuftigt om hvad og hvornår det kommer til at ske samt hvordan hændelsen vil udvikle sig. Hvorfor man supplerer udrykningsanalysen med en generel afdækning af forskellige forhold i kommunen samt en analyse af udvalgte scenarier. Formålet med kapitlet er gennem en beskrivelse af faktuelle oplysninger og udrykningsstatistik samt 21 scenarie- og kapacitetsanalyser, at definere den risikoprofil som det kommunale redningsberedskab skal matche for at kommunen lever op til sin forpligtelse med at have et redningsberedskab, der kan yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Faktuelle oplysninger om Haderslev Kommune Beskrivelsen af de faktuelle oplysninger tager udgangspunkt i kommunens demografi, geografi, infrastruktur, særlige virksomheder, begivenheder og ressourcer samt forventninger til fremtiden. Demografi COWI udarbejdede i 2011 en befolkningsprognose for Haderslev Kommune for perioden Prognosen viser, at folketallet over de 12 år ventes at falde med 1,0 %, hvilket er en nettonedgang på 576 personer i forhold til de indbyggere, der var i kommunen 1. januar Den marginale ændring i befolkningstallet bunder i en forventning til en omtrentlig neutral flyttebalance og et lille fødselsunderskud. Haderslev Kommune havde i 2010 en befolkningsvækst på -0,4 %. Landsgennemsnittet var til sammenligning 0,5 %, og var kendetegnet ved at væksten i meget høj grad fandt sted i de store byer. Samme tendens ses i Haderslev Kommune, idet der ser en bevægelse fra landsbyer og landdistrikter til kommunens tre største byområder. I byområderne ses et befolkningstal på knap i Haderslev/Starup (21.396/2.468), i Vojens og i Gram pr. 1. januar Geografi Haderslev Kommune udgør 814 km². Kommunen er lang og smal, den strækker sig fra Lillebælt i øst og næsten helt til vadehavet, idet der fra den vestlige kommunegrænse er 16 km til kysten. Haderslev Kommune er godt 50 km lang og 6/30 km bred. Ad hovedvejen er der 44 km fra Haderslev til den vestligste bebyggelse og 16 km til færgelejet i Aarøsund. Via vejnettet er der således 60 km fra øst til vest. Figur 34 - Haderslev Kommune Haderslev Kommunes nabokommuner er Aabenraa, Tønder, Esbjerg, Vejen og Kolding. De østligste 14 km af kommunen er adskilt fra nord til syd af Haderslev Fjord, som udelukkende kan passeres ad 3 broer i Haderslev By. 22/62 Indeks

23 I Lillebælt, ved fjordmundingen ligger øen Aarø med en befolkning på ca. 160 og op mod personer i løbet af sommeren. Kommunen har en kyststrækning på ca. 48 km med flere gode badestrande samt 3 lystbådshave og et par mindre bådelaug. På Aarø og i Aarøsund findes endvidere en mindre flåde af fiskefartøjer. Der er i kommunen flere beskyttede naturområder og vildtreservater, et moseområde ved Over Jerstal samt et større plantageområde i kommunens vestlige del, ved Gram og Arnum. Skovområderne i kommunens østlige del er primært med løvtræ, hvor områderne i den vestlige del har mere varieret beplantning. Infrastruktur Haderslev Kommune forbindes fra øst til vest af Aarøsundvej (Aarøsund/Haderslev) og Ribevej (Haderslev/Ribe). Kommunen forbindes fra nord til syd af 3 større hovedveje, motorvej E 45 samt jernbaneforbindelsen til Tyskland. På motorvejsstrækningen sker der jævnligt uheld også af mere omfattende karakter. Et oversigtskort med angivelse af trafikuheld i kommunen i perioden findes i bilagssamlingens bilag 6. Ifølge Banedanmark sker størsteparten af alle togulykker i kryds mellem vej- og jernbanennettet. I Haderslev Kommune findes udelukkende jernbaneoverskæringer på det sekundære jernbanenet, som lejlighedsvist anvendes til veterantog. Kommunen har således også været forskånet for alvorlige ulykker på jernbanenettet. Kommunen har foruden vejnettet en jernbanestation i Vojens, færgefart fra Aarøsund til Arø samt en lufthavn og en flyveplads. Umiddelbart vest for Vojens ligger forsvarets Flyvestation Skrydstrup, som foruden F-16 kampfly også er base for redningshelikopteren EH 101. Flyvestationen benyttes tillige af store fragtfly, AWACS, passagerfly, mindre skolefly samt svævefly. Ligeledes er den civile lufthavn, Vojens Lufthavn, beliggende her. I den nordlige del af kommunen nær Fjelstrup ligger den mindre Haderslev Flyveplads, som udelukkende anvendes til helt små fly. Vandforsyningen i Haderslev- og Vojensområdet leveres af forsyningsselskabet PROVAS. I den øvrige kommune leveres vandet fra 42 mindre private vandværker samt private drikkevandsboringer. Haderslev Den indre del af Haderslev by består af tæt ældre bebyggelse i 3-5 etager. I udkanten ses en blanding af erhvervs- og boligområder med villaer i 1-3 etager. Haderslev by har 2 større områder med socialt boligbyggeri, samt 2 højhuse med op til 10 etager. Haderslev Sygehus med 12 etager, er under nedlæggelse og bygningens fremtidige anvendelse er pt. ikke klarlagt. Vojens Vojens har en jævn fordeling af mindre boligblokke med 3-5 etager, erhvervsejendomme og villaer/rækkehuse. Starup Starup er primært et boligområde med villaer/rækkehuse i 1-2 etager. Gram Gram har, som Vojens, en jævn fordeling af mindre boligblokke med 3-5 etager, erhvervsejendomme og villaer/rækkehuse. Virksomhedssammensætning og placering De primære erhvervsområder er findes omkring motorvejen ved Hammelev, i Haderslev og Vojens by med en mindre del omkring Gram og Arnum. I byerne findes ældre industriområder nær almindelige beboelsesområder, tendensen er dog at virksomhederne flytter ud af de traditionelle bynære områder og etablerer sig nær motorvejen eller i den bymæssige periferi. Endeligt har Bestseller etableret et stort højlager ved Moltrup/Bramdrup. Indeks 23/62

24 I kommunen findes landbrug af forskellig størrelse, med dertil hørende oplag af f.eks. gylle og halm m.v. Generelt ses en nyere bygningsmasse på landet, hvilket er etableret efter orkanen i 1999, der var noget hård ved kommunen. Det opleves at antallet af landbrugsbrande er faldet og at brandenes længde ligeledes er reduceret over de seneste godt 10 år. Desværre findes der ikke statistiske data, som kan understøtte denne vurdering. I kommunen findes en række større og mellemstore oplag af kunstgødning. Oplagene findes ved mindre lokale forhandlere samt på de enkelte landbrug. Kunstgødning giver brandvæsnet en udfordring i forbindelse med brand, idet der kan udvikles særlig giftig brandrøg. Ingen af oplagene i Haderslev Kommune er af en karakter, som skal godkendes af politiet. Bygninger, institutioner og virksomheder med særlig interesse for beredskabet Omkring år 1150 blev de første primitive håndværkerboder og huse opført på skråningen i bunden af Haderslev Fjord. Mellem Møllestrømmen og Torvet blev byen etableret og en granitstenskirke blev opført, hvor den nuværende domkirke ligger. I perioden op til 1292, da Haderslev blev købstad, voksede byen sig stor. Haderslev Kommune har i dag 146 fredede bygninger, hvoraf langt hovedparten findes i Haderslevs gamle bydel, der trods byfornyelse med sin tætte bebyggelse samt snævre gader og stræder stadig er en udfordring for redningsberedskabet rent indsatsmæssigt. Der findes i Haderslev Kommune ingen risikovirksomheder 3, alligevel har en række virksomheder redningsberedskabets bevågenhed. Dette drejer sig bl.a. om Bestsellers nyetablerede højlager ved Bramdrup Flyvestation Skrydstrup Forsvarets Depot og Distribution Industriområdet Aage Gramsvej 1, Vojens Dansk Sintermetal Et evt. kommende Haderslev Transportcenter. Bestsellers højlager ved Bramdrup blev sat i drift april 2012 og er et af Danmarks mest moderne højlagre. Lagret rummer store værdier. Risikoen for en omfattende brand er dog samtidig begrænset idet bygningerne er ABA- og AVS-overvåget 4, opført efter Bygningsreglementet af 2010 og etableret med et omfattende og avanceret sprinkleranlæg samt eget vandreservoir. Flyvestation Skrydstrup rummer med sine fly, ammunitionslagre, brændstofbeholdning mv. store værdier. Flyvestationen har en veludbygget Brand og Redningstjeneste samt stor fokus på risikostyring. Haderslev Kommunes brandmyndighed fører dog ikke tilsyn på flyvestationen. Forsvarets Depot og Distribution (FDD) har to enheder i kommunen, tankanlægget på Jernhytvej, Vojens, samt centraldepotet i Skrydstrup. På begge adresser rummes store værdier. FDD har stor fokus på risikostyring. Haderslev Kommunes brandmyndighed fører dog ikke tilsyn hos FDD. Fabriksområdet for den tidligere Grams køleskabsfabrik, Aage Gramsvej 1, Vojens er i dag et industriområde med mange forskellige virksomheder og et meget blandet oplag. Bygningsmassen er fra 70 erne og anvendes i dag bl.a. til store brandfarlige oplag af plast og papir. Dansk Sintermetal fremstiller mekaniske komponenter, selvsmørende lejer, filtre mv. ved pulverpresning af metalpulver. I produktionsprocessen anvendes forskellige kemikalier. Som et konkret projekt arbejder Haderslev Kommunen på at afdække mulighederne for at etablere Haderslev Transportcenter, en EU sikker rasteplads, vest for motorvejsafkørsel 67 og umiddelbart nord for Bestsellers højlager. Rastepladsen, som vil være bevogtet, skal kunne håndtere modulvogntog og tænkes indrettet med tankanlæg, restauration, motel og andre servicefaciliteter. Haderslev Kommune har 3 virksomheder med ammoniakoplag. 3 En risikovirksomhed er en virksomhed, hvor der i virksomhedens produktion indgår en større mængde af et eller flere farlige stoffer. Risikovirksomheder er reguleret efter BEK nr af 14/12/2006 (Risikobekendtgørelsen). 4 ABA Automatisk Brand Alarmanlæg, AVS Automatisk Vandsprinkleranlæg. Begge alarmerer automatisk brandvæsnet ved aktivering. 24/62 Indeks

25 Placering Mængde Volumen Haderslev 17 ton 30 m3 Vedsted 3 ton 9 m3 Vojens 0,5 ton Tabel 12 - Virksomheder med større ammoniakoplag I Haderslev Kommune er der 313 pligtige brandsynsobjekter og 6 frivillige. Objekterne fordeler sig på 68 Fredede bygninger 23 Hoteller mv. 3 Spejderhytter 15 Plejeinstitution 57 Forsamlingslokaler til flere end 150 personer 34 Forsamlingslokaler til flere end 50 personer og højst 150 personer 30 Undervisningsafsnit til flere end 150 personer 10 Daginstitutionsafsnit til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovende 12 Butikker til flere end 150 og højest 500 personer 44 Brandfarlige virksomheder 15 Tankanlæg 1 Højlager 1 Feriehus med flere end 10 sovepladser 6 Frivillige objekter I Haderslev Kommune er der etableret 77 Automatiske Brand Alarmanlæg (ABA-anlæg). 61 af anlæggene findes i Haderslev og Vojens. I alt er 26 af anlæggene etableret i kommunale bygninger. Mellem øen Aarø i Lillebælt og Aarøsund på fastlandet er der en kommunal færgedrift. Aarø-færgen sejler i rutefart mellem kl til Uden for dette tidsrum er der rådighedsvagt til akut sejlads i forbindelse med brand og sygdom. Færgen har plads til ca. 12 personbiler og 98 passagerer. Ved brand eller anden ulykke på færgen iværksætter personalet en førsteindsats. Når færgen er i havn suppleres indsatsen af det kommunale redningsberedskab. Når færgen er på Lillebælt assisteres færgens personale af beredskabet til slukning af brande i skibe, som er en del af SAR-beredskabet (Search and Rescue) og sorterer under Søværnets Operative Kommando (SOK). Ved brand om bord på Aarø-færgen vil man umiddelbart søge mod Aarøsund Havn, hvor det kommunale redningsberedskab vil kunne indsættes. Særlige begivenheder og arrangementer På Vojens Speedway Center er der gennem de senere år afviklet et par arrangementer årligt med deltagere. På SønderjyskE s ishockeyhjemmebane, SE Arenaen i Vojens, afvikles i sæsonen 2 gange ugentligt arrangementer med deltagere. På SønderjyskE s fodboldhjemmebane, Idrætscentret i Haderslev, afvikles i sæsonen hver 2. uge arrangementer med deltagere. I Haderslev Kommune afvikles en lang række mindre by- og havnefester, der afvikles en enkelt ringridderfest samt et par større byfester i Haderslev, Vojens og Gram. Her for uden afvikles den årlige Kløften Festival i Haderslev i slutningen af juni. Festivallen, der i 2012 solgte biletter og har en jævn aldersmæssig spredning fra årige besøgende, arbejder seriøst med risikostyring og beredskabsplanlægning. Tilladelsen til arrangementet gives af politiet og brandmyndigheden i forening. Særlige ressourcer i kommunen Foruden de gode operative kommunale ressourcer findes i Haderslev Kommune to statslige ressourcer på beredskabsområdet, Beredskabsstyrelsen Sydjylland samt Brand og Redningstjenesten ved Flyvestation Skrydstrup. Beredskabsstyrelsen Sydjylland er statens assistanceberedskab i Region Syddanmark. Afdelingen er beliggende på Vilstrupvej i Haderslev og har foruden 1 leder og 2 holdledere, 11 værnepligtige på vagt døgnet rundt, hele året. Vagtholdet kan afgå til akutte assistancer i løbet af 5 minutter. Indeks 25/62

26 Beredskabsstyrelsen Sydjylland har ud over vagtholdet i nærheden af 100 tjenestegørende befalingsmænd og værnepligtige som relativt hurtigt kan tilkaldes, ligesom afdelingen kan trække på mandskabs- og materielressourcer fra Beredskabsstyrelsens øvrige afdelinger. Beredskabsstyrelsens beredskab er en del af overbygningsberedskabet, som frem til årsskiftet 2012/13 blev benævnt niveau 2 og 3 beredskab. Overbygningsberedskabet kan assistere det kommunale dagligdagsberedskab med ekstra mandskab og særligt materiel, ved sjældent forekomne, større eller særligt mandskabskrævende opgaver. Afdelingen har blandt meget andet 3 redningskøretøjer og omfattende materiel til avanceret redningstjeneste, pumpemateriel til indsats ved omfattende oversvømmelser med en samlet kapacitet på ltr./min., et særligt beredskab til håndtering af kemikalieuheld, 2 motorbåde samt en container med ltr. skumvæske, 3 autosprøjter og tankvogne. Afdelingens akutte assistancer til kommunen er vederlagsfrie. Brand og Redningstjenesten (BOR) ved Flyvestation Skrydstrup er primært etableret for at kunne indsættes ved flyhavari og her slukke brand i brændstof og fly samt foretage indledende personredning af besætningen. BOR funger dog samtidig som et virksomhedsberedskab og håndterer i dagligdagen en lang række andre opgaver ved f.eks. arbejdsulykker, uheld med farlige stoffer, akut opstået sygdom mv. Brand og Redningstjenesten iværksætter en førsteindsats og rekvirerer efter behov ekstern myndighed. BOR ledes under indsats af en Indsatsleder Fly, der fungerer som skadestedsleder/ holdleder og ressourceperson for den kommunale indsatsleder fra redningsberedskabet, der som ved alle andre hændelser hvor redningsberedskabet indsættes har den tekniske ledelse af indsatsen. Afdelingen har 4 Eagle Crashtendere i beredskabet, som hver medbringer ltr. vand og ltr. skumvæske. Crashtenderne har gode terrængående egenskaber og kan fra en kanon på taget levere ltr./min. på en afstand af 70 m. På fronten har køretøjerne en mindre kanon, der yder ltr./min. med en kastelængde på 40 m. Her foruden er køretøjerne udstyret med traditionelt udstyr til standardudlægninger samt højtryksslanger og frigørelsesværktøj. Ud over de 4 crashtendere har BOR en særlig skovoppakning, der med sine gode terrængående egenskaber og ltr. vand er meget velegnet til indsættelse ved naturbrande. Ved Brand og Redningstjenesten på Flyvestation Skrydstrup opretholdes en vagt døgnet rundt, hele året, på 1 Indsatsleder Fly og 4 mand. Brand og Redningstjenesten afgår også til flyhavari uden for lufthavnsområdet og kan rekvireres vederlagsfrit af det kommunale redningsberedskab til akutte assistancer. Brand og Redningstjenesten på forsvarets flyvestationer er ikke underlagt Statens Luftfartsvæsens Bestemmelser for Civil Luftfart. Dog ligger beredskabet på Flyvestation Skrydstrup og samarbejdet med politiet samt det kommunale redningsberedskab tæt op ad de civile anvisninger i BL 3-9 Bestemmelser om brand- og redningstjeneste. Forventninger til fremtiden Byrådet i Haderslev vedtog i december 2011 en planstrategi, hvor det aktive medborgerskab blev lagt til grund for innovation og udvikling. Samtidig var det visionen at en attraktiv og varieret bosætning og gode levesteder ville bygge på et fundament af bæredygtighed og sundhed. Med blomsten som planstrategiens logo ønskede man at illustrere den indbyrdes sammenhæng mellem temaerne, hvor medborgerskabet i blomstens centrum holder sammen på det hele og giver energi. Særligt det aktive medborgerskab har fokus hos Brand og Redning, idet engagementet i de foreningsbaserede frivillige brandværn er af stor betydning og samtidig kræver god balance i mellem det frivillige initiativ og redningsberedskabets myndighedsudøvelse. Som tilkendegivet af enkelte af de operative beredskaber og som Figur 35 - Planstrategiens logo 26/62 Indeks

27 indikeret i befolkningsprognosen, anses det som sandsynligt, at modellen med fuld deltidsdækning af brandberedskabet vil komme under pres. Det må forventes, at der skal findes kreative løsninger, hvis man vil kunne opretholde et deltidsbemandet beredskab med 1 holdleder og 5 brandmænd på de stationer, som Haderslev Kommunen har i dag. Indeks 27/62

28 Udrykningsstatistik Det følgende afsnit tager udgangspunkt historiske data og anvende disse til at beskrivelse en del af kommunens risikoprofil. De analyserede data stammer fra perioden , hvor der i Haderslev Kommune i alt har været 968 udkald. Datafangst er sket i ODIN og er enten er trukket direkte på odin.dk ved hjælp af Eksporter data funktionen eller tilsendt fra Beredskabsstyrelsen, Center for Samfundssikkerhed og Beredskab. Fra odin.dk er datasættene Alarmer, Anvendte køretøjer og Anvendte personer anvendt. Stationsbelastning Indsatser pr. år, gennemsnit Primær Assistance I alt 20 0 Figur 36 Stationsbelastning, Middel, Arnum Fjelstrup Gram Haderslev Hoptrup Moltrup Sommersted Solsikkevej Vojens Aarø Primær Assistance I alt Tabel 13 Stationsbelastning, Som tidligere beskrevet ligger hovedparten af udkaldene på stationerne i Haderslev og Vojens. Her varetager man knap 60 % af opgaverne. I den modsatte ende ses Arnum og Fjelstrup, der med hhv. 8 og 14 indsatser varetager omkring 6 % af opgaverne. Udrykningstyper og antal Ved udkald af brandvæsnet knytter operatøren på Alarmcentralen 112 en overskrift til opgaven ( Førstemeldingens ordlyd ). Disse mulige 112 pickliste-udkald kobles med et automatisk udkald af en forudbestemt udrykning fra en given station på baggrund af meldingens adresse. Den nuværende sammensætning af udrykningen i Haderslev Kommune findes i bilagssamlingens bilag 7. I den betragtede periode har i alt 69 af disse standardoverskrifter været anvendt i Haderslev Kommune. For at skabe en bedre overskuelighed er disse 69 overskrifter samlet til 19 hovedtyper, som i det følgende er analyser nærmere i forhold til reelle, blinde og falske alarmer. Blinde udkald er udkald hvor det ved brandvæsnets ankomst viser sig, at der ikke er tale om en brand, men f.eks. et lovligt og kontrolleret bål, men hvor anmelderen har handlet i god tro. En falsk alarm er derimod et grundløst udkald. 28/62 Indeks

29 Reel Blind Falsk Total ABA-anlæg Andet Bygningsbrand Bådberedskab Container/affald 9 9 Fly - Standby 1 1 Frigørelse Gas Højderedning 4 4 Indsatsleder Industribrand Landbrugsbrand Mindre brand i det fri Mindre forurening Naturbrand Redning Skorstensbrand Større forurening Transportmiddel Andel af alle 76 % 21 % 3 % Tabel 14 - Hændelsestyper og antal fordelt på reelle, blinde og falske alarmer, Hovedparten af de reelle udkald af brandvæsnet i Haderslev Kommune er til brande i bygninger, mindre brande i det fri og mindre forurening (37/35 årlige udkald), herefter ses reelle udkald til brande i landbruget og til frigørelsesopgaver (23/19 årlige udkald). Indsatslederen løser årligt godt 50 opgaver alene i form af eftersyn eller forespørgsler fra politiet. Af de rene indsatslederopgaver er godt halvdelen blinde eller falske. Hændelsestyper Reel Blind Falsk 0 Figur 37 - Hændelsestyper og antal fordelt på reelle, blinde og falske alarmer, Antallet af blinde ABA-alarmer og indsatslederudkald er stort (30/24 årlige udkald). Hvor de blinde ABA-alarmer oftest skyldes at en detektor reagerer på f.eks. damp eller mados, skyldes de blinde indsatslederudkald overvejende at indsatslederen fungerer som kommunens bagstopper. Den vagthavende indsatslederen er altid på arbejde og kan man ikke få fat i andre, ringer man her til. Mindre og ukomplekse hændelser Før dimensioneringsbekendtgørelsen gennemgribende blev revideret i 2002, arbejdede man med betegnelsen Reduceret udrykning. Denne udrykningssammensætning kunne anvendes til mindre og ukomplekse hændelser, f.eks. mindre brand i det fri, hvor der ikke var risiko for brandspredning, eller mindre spild af et kendt farligt stof. Den Reducerede udrykning bestod af 1 holdleder og et brandmandskab på 3 mand, der alene og uden indsatslederens deltagelse løste opgaven. En række kommuner lader i visse situationer stadig holdlederen løse mindre og ukomplekse hændelser alene. Indeks 29/62

30 Hvor holdlederen agere alene er der typisk tale om helt banale opgaver som den almindelige borger også ville kunne løse, hvis man f.eks. havde brandvæsnets materiel til sin rådighed. Hvilke hændelsestyper, der i de enkelte kommuner udløser et udkald uden indsatslederen varierer, men generelt er der tale om hændelser som de nedenstående. Reel Blind Falsk Total Affaldsoplag i det fri-brand 9 9 Brand-Bil i det fri Brand-MC/Knallert 2 2 Bygn.brand-Udhus, fritliggende 4 4 Container i det fri-brand EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri 1 1 Min. forurening-mindre spild Min. forurening-v/fuh Naturbrand-Mindre brand Naturbrand-Skråning/Grøft 8 8 Røg fra garage fritliggende 1 1 Skorst.brand-Hårdt tag Skraldespand i det fri-brand Tabel 15 - Mindre og ukomplekse hændelser, Godt 25 % af indsatserne i Haderslev Kommune kan allerede på baggrund af meldingen kategoriseres som små og ukomplekse. Færdselsuheld med fastklemte I Haderslev Kommune er der årligt knap 20 trafikuheld hvor trafikanter sidder fastklemte og skal frigøres af brandvæsnet. Frigørelse af fastklemte ved færdselsuheld er i dag en naturlig del af brandvæsnets opgavesæt og del af brandmandens basiskompetencer. I Haderslev Kommune varetages opgaven af de fire største frivillige brandværn, der dækker kommunens slukningsområder imellem sig. Stationerne i Haderslev og Vojens, som til sammen løser godt 60 % af de operative opgaver, kører således ikke frigørelse. I de fire slukningsområder hvor brandstationen ikke varetager frigørelsen får man også udkaldet og kører til skadestedet. Her er opgaven at slukke en evt. brand samt stabilisere køretøjet og de tilskadekomne. Haderslev Vojens I alt Middel I alt Middel FUH-Fastklemte BIL , ,7 FUH-Fastklemte LASTBIL/BUS , ,7 FUH-Fastklemte/Brandfare BIL , ,3 Byområde , ,0 Landdistrikt/Motorvej , ,7 Tabel 16 - Frigørelsesopgaver i udrykningsområderne Haderslev og Vojens I perioden var der i udrykningsområde Haderslev i alt 9 frigørelsesopgaver og i udrykningsområde Vojens i alt 14 frigørelsesopgaver. Hvor opgaverne i Haderslev primært var i byområdet var opgaverne i Vojens primært i landdistriktet eller på Motorvejen. Ekstraordinært behov for slukningsvand Haderslev Kommune har i det nuværende beredskab 8 vandtankvogne. Foruden brandvæsnets vandtankvogne findes 3 vandtankvogne og 2 slangegruppevogne ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev samt 4 crash tendere ved Flyvestation Skrydstrup. Disse statslige ressourcer kan vederlagsfrit rekvireres til redningsberedskabets akutte opgaver. I alt findes inden for kommunegrænsen således 15 køretøjer med en større vandkapacitet. I perioden var de i kommunen gennemsnitligt 13 årlige indsatser, hvor vandforbruget var større end hvad der kunne håndteres med autosprøjternes medbragte vand. Af disse kunne 1/3 håndteres med en enkelt tankvogn. Ved 5 af indsatserne var der et vandforbrug svarende til mere end 4 tankvogne. 30/62 Indeks

31 Der ses i ODIN statistikken en tendens til, at vandforbruget ved brandslukning ikke altid registreres. Dog er det vurderingen, at et større vandforbrug normalt registreres Arnum Fjelstrup Gram Haderslev Hoptrup Moltrup Sommersted Vojens 1 Vandtankvogn Vandtankvogn Vandtankvogn 0 4 Vandtankvogn 1 1 > 4 Vandtankvogne Vandtankvogn Vandtankvogn 0 3 Vandtankvogn Vandtankvogn 1 1 > 4 Vandtankvogne Vandtankvogn Vandtankvogn Vandtankvogn Vandtankvogn 0 > 4 Vandtankvogne Tabel 17 - Anvendelsen af vand fra vandtankvogne I Haderslev og Vojens er der et veludbygget brandhanenet, hvorfor selv brandslukning med et større vandbehov vil kunne håndteres uden anvendelse af en større tankvognskapacitet. Begge stationer har nabostationer som ligger inden for en rimelig afstand (hhv. 6 og 9 km). I den betragtede periode har stationen i Haderslev gennemsnitligt haft behov for tankvognsvand ved 5 indsatser årligt, hvor Vojens har haft behovet ved 1 årlig indsats. Arnum og Fjelstrup er de to af kommunens brandstationer som har de færreste indsatser (hhv. 7 og 14 årlige indsatser). Begge stationer har nabostationer som ligger inden for en rimelig afstand (hhv. 7 og 11 km). I den betragtede 3-årsperiode har Arnum i alt haft behov for tankvognsvand ved i alt 1 indsats. Fjelstrup har gennemsnitligt haft behov for tankvognsvand ved 1 indsats årligt. Døgn-, uge- og årsbelastning I det følgende betragtes indsatserne placering på døgnet samt over ugen hhv. over året. Betragtet over døgnet ses en markant stigning i antallet af udkald fra de tidlige morgentimer (kl. 6) til midt på dagen (kl. 12), med et efterfølgende fald først på eftermiddagen (13-15) og dagens maksimum omkring fyraften (i timen mellem 16 og 17). Antallet af færdselsuheld ligger relativt jævnt fordelt over dagen. Om natten hvor trafikbelastningen er lavest ses tilsvarende en lavere andel af uheld. Antallet af indsatser falder svagt frem mod kl. 20, hvor det falder mere markant mod natten, med en lille top igen i timen frem mod midnat. Fra midnat og frem mod kl. 6 ligger antallet af indsatser lavt.. I alt Indeks 31/62

32 80 Fordeling over døgnet Total Figur 38 - Hændelsernes fordeling over døgnet Betragtet over ugen ligger de godt 320 årlige indsatser med den største belastning i ugens første arbejdsdage. Der ses en markant top tirsdag (54 årlige indsatser) og en efterfølgende bund onsdag. Mandag og torsdag ligger relativt højt og på sammen niveau med 47/48 årlige indsatser. Fra torsdag og frem mod weekenden falder indsatserne, som lørdag og søndag ligger på niveau med onsdagens bund med hver godt 42 årlige indsatser Fordeling over ugen Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur 39 - Hændelsernes fordeling over ugen Total Fordelt over året ses en markant belastning i sensommermånederne august og september, hvor særligt brande i forbindelse med høstarbejde genererer udkald. I december ses tilsvarende en stigning, hvilket overvejende skyldes skorstens- og bygningsbrande. 32/62 Indeks

33 Fordeling over året Total 0 Samtidige hændelser Figur 40 - Hændelsernes fordeling over året Samtidige hændelser er betragtet som hændelser hvor der er registreret overlap mellem registreret tid for klar igen på første hændelse og alarmeringen til en ny hændelse. Hvor et nyt udkald af en station som allerede er på indsats typisk automatisk medfører udkald af 2. slukningsenhed på stationen eller af nabostationens slukningsenhed, kan situationen for indsatslederen være mere kritisk. I Haderslev Kommune deltager indsatslederen i alle udkald. I andre kommuner kører indsatslederen f.eks. ikke på ukomplicerede udkaldstyper som mindre brande i det fri, mindre forurening mv. Da vi i Haderslev Kommune har 2 indsatsledere på vagt giver de flere udkald dog sjældent problemer med samtidigheden af flere indsatser. I den betragtede periode har der gennemsnitligt været 8 årlige samtidige hændelser, som hver har involveret 2 eller 3 indsatser, hvilket gennemsnitligt har givet 17 indsatser om året som i et vist omfang har ligget samtidig med en anden indsats. Af disse har 3 haft et overlap på mindre end 10 minutter, 10 har været korte indsatser med en indsatstid på mindre end 1 time, 2 har været blinde eller falske udkald, 5 har været til mindre brande i det fri, 6 har haft et nødvendigt mandskabsbehov på holdleder og 3 mand eller mindre. Af de godt 960 samlede hændelser har 1 promille været problematiske hændelser med behov for indsatslederens tilstedeværelse. Desværre er sagen ikke helt så enkelt, idet det kun i få tilfælde fremgår af meldingen at indsatsen vil være simpel og at den tekniske ledelse kan varetages af holdlederen alene. Samtidige hændelser Middel Samlet antal Involverede hændelser Årets samlede indsatser Overlap < 10 min Indsatstid < 1 time Indsatstid 1-2 timer Indsatstid > 2 timer Blinde/Falske alarmer Brand i det fri/færdselsuheld med frigørelse Mandskabsbehov <= Mandskabsbehov Mandskabsbehov >= Problematiske samtidige hændelser Problematiske samtidige hændelser som andel af årets indsatser 0 % 0,3 % 0 % 0,1 % Tabel 18 - Samtidige hændelser Indeks 33/62

34 Større hændelser i perioden I analysen af større hændelser har vi valgt at definere en større hændelse som en hændelse med mere 2 indsatte slukningsenhed eller med en indsatstid på mere end 4 timer. Indsatte enheder I alt Andel af alle indsatser 1 Enhed 75 % 85 % 87 % 83 % 2 Enheder 6 % 8 % 6 % 6 % > 2 enheder 0,0 % 0,5 % 0,4 % 0,3 % Frigørelse med 2 enheder som standard 8 % 3 % 2 % 4 % Assistance med båd 10 % 5 % 4 % 6 % Tabel 19 - Større hændelser, vurderet på baggrund af indsatte enheder Indsatstid I alt Andel af alle indsatser Indsatstid < 2 t 86 % 89 % 87 % 87 % Indsatstid 2-4 t 7 % 6 % 9 % 8 % Indsatstid > 4 t 7 % 5 % 4 % 5 % Tabel 20 - Større hændelser, vurderet på baggrund af indsatstid Som det fremgår, kan mindre end 0,5 % af hændelserne i Haderslev Kommune kategoriseres som større i vurderet på baggrund af antallet af indsatte enheder. Vurderet på baggrund af anvendt indsatstid stiger andelen dog til 5 %. Et andet udtryk for en større hændelse kunne være antallet af indsatser med assistance fra Niveau 2 og 3. Da Beredskabsstyrelsens regionale assistanceberedskab er placeret i Haderslev har kommunen dog generelt haft et større træk på assistancen fra niveau 2 og 3, end sammenlignelige nabokommuner. Analysen af niveau 2 og 3 assistancer kan derfor udelukkende supplere billedet. Afgangs- og responstider Assistance fra niveau 2 og Middel Niveau Niveau Tabel 21 - Større hændelser, vurderet på baggrund af assistance fra niveau 2 og 3 Hvor kravet til brandvæsnets afgangstider lovgivningsmæssigt er fastsat til maksimalt 5 minutter, fastsættes kravet til afgangstiden for supplerende enheder som f.eks. bådberedskabet med frivilligenheden på Solsikkevej lokalt ved den politiske beslutning om redningsberedskabets serviceniveau. Serviceniveauet er her defineret som en afgangstid på maksimalt 15 minutter. Afgangstiden er den tid der går fra beredskabet modtager et udkald på deres pager, til de er ankommet til stationen, har iklædt sig indsatspåklædning og i det rekvirerede udrykningskøretøj igen har forladt stationen. Hvor tidspunktet for alarmmodtagelse registreres automatisk ved udkaldet, registreres tidspunktet for afgang og ankomst til skadestedet ved at man i køretøjet kvitterer på et statuspanel, som via SINE 5 presser en statusmeddelelse igennem til vagtcentralen. Ved implementeringen af SINE-systemet for år tilbage, valgte man i Haderslev Kommune at reducere på investeringsomkostningerne og udelukkende installere håndholdte SINE-terminaler i kommunens tankvogne og på drejestigen, frem for de lidt dyrere mobilterminaler. Løsningen var ikke særlig god og giver bl.a. udfordringer med afsendelse af statusmeddelelser. I forbindelse med implementeringen af den kommende plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i kommunen foretages en udskiftning af de nævnte håndterminaler til mobilterminaler. Implementeringen af det nationale krav om anvendelse af statusbeskeder har i sig selv givet udfordringer, idet man skulle ændre handlemønster under udrykningskørslen. At trykke på knappen ved afgang og ankomst er ikke blevet oplevet som lige væsentligt af alle. 5 SINE er det digitale kommunikationsnet som anvendes af alle aktører i samfundets beredskab, politi, brandvæsen, ambulance m.fl. 34/62 Indeks

35 Grundet udfordringerne med afsendelse af statusbeskeder ligger de reelle afgangs- og ankomsttider marginalt tidligere end de registrerede tider. Da udfordringerne dog må formodes at have været de samme på alle beredskabets køretøjer kan en sammenligning imellem stationer på samme køretøjstype dog stadig finde sted. I skemaet herunder ses 1. køretøj angivet som Autosprøjte eller HSE, hhv. 1. redningskøretøj fra frivilligenheden på Solsikkevej. Under 2. køretøj findes data for tankvogne og drejestigen. I nedenstående skema ses kommunens 10 stationer. Skemaet er opdelt i 2, hvor den øverste halvdel viser data vedr. 1. køretøj og nederste halvdel viser data vedr. 2. køretøj. Hver gruppe er underinddelt med data for overskridelser af serviceniveauet med 20 % (afgangstid på brandstationerne på op til 6 minutter), % (afgangstid på brandstationerne på mellem 6 og 8 minutter), % (afgangstid på brandstationerne på mellem 8 og 10 minutter) og mere end 100 % (afgangstid på brandstationerne på mere end 10 minutter). De anførte andel er set i forhold til antallet af udrykninger for det specifikke køretøj. Eksempelvis har autosprøjten fra Arnum i den betragtede periode haft i alt 24 registrerede udrykninger. I 1 tilfælde har man haft en 20 % overskridelse af 5 minutters kravet, hvilket er anført som 4 % Arnum Fjelstrup Gram Haderslev Hoptrup Moltrup Solsikkevej Sommersted Vojens Aarø 1. køretøj Udrykninger < 20 % 4 % 8 % 1 % 3 % 9 % 6 % 2 % 6 % 2 % 50 % < 67 % 8 % 13 % 3 % 4 % < 100 % 3 % 1 % 2 % > 100 % 1 % 2 % 7 % 2 % 1 % 2. køretøj Udrykninger < 20 % 21 % 12 % 3 % 16 % 16 % 9 % 9 % < 67 % 13 % 15 % 2 % 10 % 7 % 8 % 6 % < 100 % 2 % 4 % 2 % > 100 % 3 % 2 % 3 % 4 % 3 % 1 % Tabel 22 - Procentvise afvigelser på afgangstiden, Trods lovkravet om en maksimal afgangstid på 5 minutter for brandvæsnets slukningsenheder må afvigelser på op til 1 minut (20 %) grundet de nævnte udfordringer betragtes som marginale. Dog må man samtidig kunne forvente at implementeringsvanskelighederne er ved at være overstået og registreringssikkerheden på de primære køretøjer efterhånden er god. Betragtes et lignende datasæt for perioden 1. januar 22. juli 2012 ses stadig betydelige overskridelser af afgangstiden for visse stationer. Baggrunden for disse overskridelser angives som oftest som mangel på dagbrandmænd (brandmænd i stationens nærområde i dagtimerne) samt fremkommeligheden på vejnettet i morgen og eftermiddagstimerne, der vanskeliggør deltidsbrandmændenes fremkørsel til brandstationen i deres private biler. Kørsel til brandstationen sker ikke med udrykning Arnum Fjelstrup Gram Haderslev Hoptrup Moltrup Solsikkevej Sommersted Vojens Aarø 1. køretøj Udrykninger < 20 % 8 % 7 % 15 % < 67 % 4 % < 100 % > 100 % 2 % 2. køretøj Udrykninger < 20 % 9 % 20 % 13 % 10 % < 67 % 9 % 7 % 13 % < 100 % 5 % > 100 % 5 % Tabel 23 - Procentvise afvigelser på afgangstiden, 1/1 22/ Indeks 35/62

36 På brandstationerne i Haderslev og Vojens arbejder man gennem rekruttering målrettet på at nedbringe antallet af kvalitetsafvigelser på afgangstiden. Trods en kontinuert indsats på dette område opleves kun periodevis forbedringer. Generelt betragtet er deltidsbemandingen af kommunens brandstationer på hverdage i tidsrummet 7 17 udfordret. I det følgende skema er den gennemsnitlige afgangs- og responstid for alle udrykningskørsler fra de 9 brandstationer registreret. Som det fremgår ligger brandberedskabet på Aarø uden for kategori hvad angår afgangstiden. Haderslev ligger generelt godt hvad angår afgangstiden, men har alligevel nogle udkald med begrænset fremmøde. Den gennemsnitlige responstid i kommunen ses som 10 minutter og 15 sekunder. Responstider i GIS-betragtning Afgangstid Responstid Arnum 4:13 9:05 Fjelstrup 4:22 11:12 Gram 3:49 9:22 Haderslev 3:25 9:27 Hoptrup 4:39 13:01 Moltrup 3:45 9:10 Sommersted 4:03 10:18 Vojens 4:06 11:30 Aarø 5:19 9:09 Middel 4:11 10:15 Tabel 24 - Gennemsnitlig afgangs- og responstid, I det følgende ses en række kortudsnit som forskellige serviceniveauer i form af responstider. Responstiderne er et teoretisk udtryk for hvor hurtigt efter alarmen er modtaget, brandvæsnet bør forventes at kunne være fremme. GIS-analyserne er foretaget med en forventet afgangstid på 5 min. og en fremkommelighed på vejnettet på 80 %. En fremkommelighed på vejnettet på 80 % svarer i denne analyse til en mulig kørehastighed for udrykningskøretøjerne i bymæssig bebyggelse på 64 km/t, 80 km/t på hovedveje og 96 km/t på motorveje. Responstiderne er udtrykt som farvede flader, hvor den grønne flade er områder som vil kunne forvente at blive serviceret inden for 10 min., den gule flade viser responstider på 15 min. og den røde flade viser tider på op til 20 min. 36/62 Indeks

37 Risikobaseret dimensionering Figur 41 - Responstid, nuværende brandstationer, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Figur 42 - Responstid, Gram, Vojens og Haderslev, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Figur 43 - Responstid, Gram og Ny Haderslev/Vojens-station, afgangstid 5/1 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Figur 44 - Responstid, nære stationer i nabokommuner, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Som det fremgår af GIS-analysen og de statistiske data for responstiderne i den betragtede 3 års periode er borgerne i Haderslev kommune godt dækket ind hvad andgår brandvæsnets nuværende responstid (figur 41). Hvis deltidsberedskabets muligheder for at stille med slukningsenheder i dagtimerne kommer yderligere under pres og en evt. reduktion i antallet af stationer til 3 eller 2 (figur 42 og 43) bliver nødvendig, vil kommunen stadig kunne opretholde et højt niveau hvad responstiderne angår. Figur 44 viser placeringen af brandstationer hos Haderslev Kommunes nabokommuner og viser, at der er et oplagt potentiale for et øget tværkommunalt samarbejde om de operative opgaver i landdistrikterne. Indeks 37/62

38 Geografisk, operativ inddeling af kommunen Den nuværende operative geografiske inddeling af kommunen fremgår af nedenstående 2 kortskitser. Figur 45 - Slukningsområder 2008 Figur 46 - Frigørelsesområder /62 Indeks

39 Grænsedragning mellem ansvarsområderne for redning på vandet mellem kommunen og SOK Det kommunale redningsberedskab har ansvaret for redningsopgaver ( overfladeredningen ) i kommunens søer, moser og vandløb samt havne. Bjærgning af f.eks. druknede er en politimæssigopgave, hvor politiet i den konkrete situation entrerer med en entreprenør. Søværnets Operative Kommando (SOK) har ansvaret for redningsopgaver havet, herunder bl.a. Haderslev Fjord samt langs kommunens kyststrækning. På denne baggrund spurgte Syd- og Sønderjyllands Politi i foråret til kommunens vurdering af grænsedragningen. Haderslev Kommune indmeldte i den forbindelse nedenstående vurdering. Serviceniveauet vedr. bådberedskabet i Haderslev Kommune er nærmere defineret i kommunens plan for badesikkerhed. Figur 47 - Grænsedragning, Haderslev Havn Figur 48 - Grænsedragning, Aarøsund Havn Figur 49 - Grænsedragning, Aarø Havn Indeks 39/62

40 Scenarie- og kapacitetsanalyse Som en del af risikoanalysen har vi gennemgået 21 særligt udvalgte scenarier, som hver for sig er analyseret med udgangspunkt i risiko og nødvendige indsatskapaciteter. De behandlede scenarier vurderes som repræsentative for de særlige risici, der ses i Haderslev kommune og dækker et bredt spænd af hændelses- og udkaldstyper samt forskellige anvendelseskategorier. Udkaldstyperne er angivet med den betegnelse som anvendes af 112. I byggelovgivningen har man valgt at kategorisere bygningsafsnit efter deres sammenlignelige brandmæssige risiko. Man betragter risikoen i forhold til dag- og natophold samt i forhold til de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet. Der anvendes 6 kategorier, som er skitseret herunder Anv.kat. Ophold Personer Kendskab til flugtveje Selvhjulpne Dag Nat Antal Ja Nej Ja Nej 1 X x x 2 X Få x x 3 X Mange x x 4 x x x 5 x x x 6 x x x Tabel 25 - Bygningsreglementets anvendelseskategorier En række af scenarierne tager udgangspunkt de i tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel, visse brandfarlige virksomheder (TF visse). Scenarierne er udvalgt efter ikke, at være de typiske dagligdagsscenarier, som en standardudrykning med autosprøjte samt holdleder og 5 mand kan løse på kort tid og som udgør mere end 75 % af alle opgaverne i Haderslev Kommune. Udvalgte risici og scenarier De udvalgte scenarier omfatter 1. Bygn.brand-Etageejendom, anv.kat. 1, Hansborg, dag 2. Bygn.brand-Etageejendom, anv.kat. 3, 500 gæster, stoleopsætning, aften 3. Bygn.brand-Gård/fare for dyr, gødningsoplag, vandforsyning, dag 4. Bygn.brand-Industribygning, anv.kat. 1, TF visse, ABA, nat 5. Bygn.brand-Industribygning, anv.kat. 1, TF visse, dag 6. Bygn.brand-Industribygning, anv.kat. 1, TF visse, dag 7. Bygn.brand-Industribygning, anv.kat. 1, TF visse, formiddag 8. Bygn.brand-Industribygning, anv.kat. 1, TF visse, nat 9. Bygn.brand-Institution, anv.kat. 2, Lagoniskolen, Bregnbjerg afdelingen, dagtimerne, spisepausen 10. Bygn.brand-Institution, anv.kat. 5, hverdagsnat 11. Bygn.brand-Institution, anv.kat. 6, Plejehjemmet Engparken, aften 12. Bygn.brand-Sommerhus, anv.kat. 4, sommernat, frisk vind 13. Bygn.brand-villa/rækkehus, anv.kat. 4, kulturelle værdier, Haderslev gl. bydel, nat 14. Flyulykke-passager, passagermaskine, > 5 tilskadekomne, dag 15. FUH-Tilskadekomne > 5, Motorvej E45, ferietrafik, flere personbiler, bus samt tankvogn med brændstof, dag 16. Redn.-Drukneulykke SØER-HAVN, Haderslev Havn, forår, dag 17. Redn.-Mast/højderedning, lysmast, bevidstløs elektriker, dag 18. Redn.-Sammenstyrtning, bil kørt ind i hus, nat 19. Redn.-Tilskadekomne > 5, scenekollaps, deltagere vil væk, sommeraften 20. Str.forurening-Ammoniakudslip, efterårsaften 21. Str.forurening-Gylleudslip, vinterdag 22. Uheld med farligt stof på Aarø-færgen beliggende ved Aarø Havn For at kunne konkretisere analyserne er de alle foretaget på specifikke objekter i kommunen. Hovedparten af disse objekter er helt tilfældigt udvalgt enkelte er mere kvalificeret udvalgt på baggrund til redningsberedskabets kendskab til objektet og en dialog med ejeren. Af respekt for de velvilligt deltagende virksomheder og tilfældigt udvalgte borgere findes den komplette scenarie- og kapacitetsanalyserne findes i bilagssamlingens bilag 8 og 9, der ikke offentliggøres. For eksemplets skyld er 5 af de gennemførte analyser gengivet i dette afsnit. 40/62 Indeks

41 Kort om opbygningen af scenarie- og kapacitetsanalyserne Samtlige scenarieanalyser indledes med en kort beskrivelse omfattende objektets beliggenhed og placering i et slukningsområde. Det angives hvilket beredskab, der er nærmest og hvilken køreafstand der er fra denne station til objektet. Nærmeste beredskab og køreafstanden er fundet ved hjælp af ruteplanlægningsværktøjet i Google Earth og angivet med navn. Endvidere oplyses responstid, der er vurderet ved hjælp af GIS-værktøjet i ODIN, idet fremkommeligheden på vejnettet for slukningsenheden er sat til 80 % i dagtimerne og 90 % aften/nat. Fremkommeligheden i det nuværende slukningsområde Haderslev er i dagtimerne dog sat til 70 %. Fremkommeligheden for indsatslederen er generelt sat 10 % højere end for slukningsenhederne. Afgangstiden for slukningsenheden er sat til 5 minutter. Responstiden er angivet for den primære enheden, som sendes på udkaldet fra 112. Indsatslederens afgangstid er sat til 2 minutter og estimeret med udgangspunkt i et ophold i Haderslev by (Brand og Redning), henholdsvis Vojens by (Teknik og Miljø), idet responstid ved Vojens-ophold er angivet efter skråstregen (Haderslev-ophold/Vojens-ophold). De to nærmeste naboberedskaber er fundet ved hjælp af ruteplanlægningsværktøjet i Google Earth og angivet med navn samt køreafstand. Tidspunkt for scenariet er som udgangspunkt sat til hverdag og angivet som dag, aften henholdsvis nat. Hvor tidspunktet ikke er hverdag er dette konkret angivet. Generelle data vedr. det danske vejr er hentet på under vejrarkiv, normaler og ekstremer. Specifikke vinddata er hentet i TECHNICAL REPORT, 99-13, Observeret vindhastighed og -retning i Danmark - med klimanormaler , hvor observationer fra Vejrtjenesten Flyvestation Skrydstrup findes på siderne Kortudsnittet er hentet i GIS databasen CB kort som topografisk kort med adresseangivelse. Beliggenheden er angivet med en blå plet. Luftfotoet er ligeledes hentet i CB kort som luftfoto Beliggenheden er her ligeledes angivet med en blå plet. For at lette læsningen af luftfotoet er objektet i visse scenarier indrammet med en rød polygon. I hver scenarieanalyse findes en risikomatrice, som med en angivelse af den vurderede hyppighed sammenholdt med hændelsens konsekvens tilsigter at angive den med scenariet forbundne risiko. Endeligt findes i kapacitetsanalysen en angivelse af indsatsens faser, forløb, tidsmæssige belastning samt involveret mandskab og enheder. Scenarie- og kapacitetsanalyserne afsluttes med en vurdering af de afhjælpende og forebyggende kapaciteter. I kapacitetsanalyserne er der anvendt en række forkortelser Aar, brandberedskabet på Aarø Ar, Arnum Frivillige Brandværn BOR, Brand og Redningstjenesten på Flyvestation Skrydstrup BRS, Beredskabsstyrelsen Sydjylland Fj, Fjelstrup Frivillige Brandværn Gr, Gram Frivillige Brandværn Ha, Falck Haderslev Ho, Hoptrup Frivillige Brandværn Mo, Moltrup Frivillige Brandværn PO, Politiet So, Sommersted Frivillige Brandværn Sol, Frivilligenheden på Solsikkevej Vo, Falck Vojens. Indeks 41/62

42 Scenarie #1, Bygn.brand-Etageejendom, anv.kat. 1, Hansborg Beliggenhed: Østergade 48, Haderslev Slukningsområde: Haderslev Kortudsnit: Nærmeste beredskab: Falck Haderslev Køreafstand, km: 2,5 Responstid, min.: Slukningsenhed: 10 Indsatsleder: 10/15 Naboberedskaber: Moltrup Fjelstrup Tidspunkt: Hverdag i dagtimerne Vejrforhold: Jævn vind fra sydvest Beskrivelse af objektet: Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Moderne administrationsbygning i 4 etager opført år Baggrund: Vred borger anstifter brand i kontor på 2. etage under et møde med sagsbehandler. Der anvendes et par ltr. brændbar væske, hvorfor branden udvikler sig kraftigt med stor røgudvikling. Luftfoto: Situation ved ankomst: Vindue på 2. etage mod øst sprængt, kraftige flammer står ud af vinduet og op ad bygningen. Mange mennesker spredt omkring bygningen. Indsatslederen møder ikke umiddelbart en ressourceperson. Risikomatrice Hyppighed Hyppig > 10 pr. år Påregnelig 1 10 pr. år Forekommende 1 10 pr. 10 år X Sjælden 1 10 pr. 100 år Næsten aldrig < 1 pr. 100 år Mennesker Ubetydelige skader Mindre kvæstelser på enkeltpersoner > 5 tilskadekomne Få alvorligt kvæst. Få svært kvæstede Flere/mange svært tilskadekomne Værdier < kr kr kr. > kr kr. Miljø Ubetydelige påvirkninger Større påvirkninger Risiko for varig skade Mindre, varige skader Større, varige skader Samfund Ingen/mindre forstyrrelser Driftsforsinkelser på < 1 dag Kortere forstyrrelser Driftsforsinkelser på < 1 uge Betydelige forstyrrelser Driftsforsinkelser på > 1 måned, fyring af medarbejdere Konsekvens Alvorlige forstyrrelser Driftsforsinkelser på > 3 måneder, tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion Ophør af virksomhedsdrift 42/62 Indeks

43 Kapacitetsanalyse Indsatselementer Indsatsforløb, tid (blokke af 30 min.) Timer Bemanding Enhed Indsatsleder x x x x x 2,5 1 ISL Holdledere x x x x x 2,5 3 Ha, M o, Fj Stigeredning, drejestige x 0,5 2 Ha Begrænsning af brand x 0,5 6 Ha, M o, Fj Stigeredning, håndstiger x x 1 4 M o, Fj Pumpepasser x x 1 3 Ha, M o, Fj Evakuering x 0,5 4 M o, Fj Slukning af brand x x 1 6 Ha, M o, Fj Følgeskadebekæmpelse x x x x x x x x x 4,5 3 Skadeservice Efterslukning x x 1 6 Ha, M o, Fj Tidsestimat, indsatsforløb 4,5 Tidsestimat, arbejdstimer 48,5 Mandskab: 1 indsatsleder 3 slukningsenheder af 1 holdleder og 5 mand Skadeservice med 1 leder og 2 mand Køretøjer: 1 indsatsledervogn 3 autosprøjter 1 drejestige 2 tankvogne Resultaterne af kapacitetsanalysen Afhjælpende kapaciteter: Det eksisterende udkald sender indsatsleder samt en slukningsenhed med 1+5 med autosprøjte og drejestige til denne opgave i slukningsområde Haderslev. Kapacitetsanalysen giver ikke anledning til ændringer. Forebyggende foranstaltninger: Bygningen har intern varsling og ABDL. Tilstedeværelsen af en evakueringsleder/ressourceperson vil hurtigt kunne målrette brandvæsnets indsats. I det analyserede scenarie ville ABA ikke have ændret væsentligt på konsekvenserne af skaden. Det kan dog generelt anbefales at installere ABA, idet et hævnmotiv også anses som sandsynligt forekommende uden for alm. kontortid. Ved etablering af ABA vil en brand kunne detekteres i opstartsfasen og skaderne være begrænsede. Indeks 43/62

44 Scenarie #9, Bygn.brand-Institution, anv.kat. 2, Lagoniskolen, Bregnbjerg afdelingen, dagtimerne, spisepausen Beliggenhed: Unionvej 4, Vojens Nærmeste beredskab: Vojens Responstid, min.: Slukningsenhed: Indsatsleder: 15/10 Tidspunkt: Dagtimerne Slukningsområde: Vojens Køreafstand, km: 0,8 Naboberedskaber: Sommersted, 8,5 Haderslev, 15,1 Vejrforhold: Vestenvind Kortudsnit: Beskrivelse af objektet: Lagoniskolen (tidligere Bregnbjergskolen), er en skole med ældre bygninger. Bygningen er derfor ikke brandmæssigt adskilt, som Bygningsreglement og driftsmæssige forskrifter foreskriver i dag. Der er ingen brandmæssig adskillelse i loft og tagkonstruktion, samt ingen sikring imod vinkelsmitte. Luftfoto: Baggrund: Brand opstået i forbindelse med undervisning i hjemkundskab/madlavning. Ild i komfur og emhætte med stor røgudvikling. Situation ved ankomst: Branden er brudt igennem vinduet og der står røg vandret ud fra tagudhænget, med fare for brandspredning. Indsatlederen møder en kontaktperson, der oplyser, at bygningen er under evakuering. Det vides ikke med sikkerhed, om alle personer er evakueret. Risikomatrice Hyppighed Hyppig > 10 pr. år Påregnelig 1 10 pr. år Forekommende 1 10 pr. 10 år x Sjælden 1 10 pr. 100 år Næsten aldrig < 1 pr. 100 år Mennesker Ubetydelige skader Mindre kvæstelser på enkeltpersoner > 5 tilskadekomne Få alvorligt kvæst. Få svært kvæstede Flere/mange svært tilskadekomne Værdier < kr kr kr. > kr kr. Miljø Ubetydelige påvirkninger Større påvirkninger Risiko for varig skade Mindre, varige skader Større, varige skader Samfund Ingen/mindre forstyrrelser Driftsforsinkelser på < 1 dag Kortere forstyrrelser Driftsforsinkelser på < 1 uge Betydelige forstyrrelser Driftsforsinkelser på > 1 måned, fyring af medarbejdere Konsekvens Alvorlige forstyrrelser Driftsforsinkelser på > 3 måneder, tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion Ophør af virksomhedsdrift 44/62 Indeks

45 Kapacitetsanalyse Indsatselementer Indsatsforløb, tid (blokke af 30 min.) Timer Bemanding Enhed Indsatsleder x x x x x x x x 4 1 Indsatsleder Holdleder x x x x x x x x 4 2 Vo, So Personredning x 0,5 2 Vo Begrænsning af brand x x 1 6 Vo, So Pumpepasser x x x x x x x x 4 2 Vo, So Slukning af brand x x x 1,5 6 Vo, So Følgeskadebekæmpelse x x x x x x x x x x x x x x x x 8 3 Skadeservice Eferslukning x x 1 6 Vo, So Tidsestimat, indsatsforløb 8 Tidsestimat, arbejdstimer 66 Mandskab: 1 indsatsleder 2 slukningsenheder á 1 holdleder og 5 mand Skadeservice 1 leder og 2 mand Køretøjer: 1 indsatsledervogn 2 autosprøjter 2 tankvogne 1 lift Resultaterne af kapacitetsanalysen Afhjælpende kapaciteter: Det eksisterende udkald sender indsatsleder samt en slukningsenhed med 1+5 mand med autosprøjte, tankvogn og trailerlift til denne opgave. Anvendelsen af trailerliften til denne opgave er ikke en god løsning. Opstilling af liften er mandskabskrævende, liften arbejder langsomt og række vidden er meget dårlig. Forebyggende foranstaltninger: Bygningen har intern varsling, samt en brand- og evakueringsplan. Grundet bygningens brandmæssige dårlige beskaffenhed, kan det anbefales at installere ABA, samt renovere bygningerne således at de lever op til nuværende gældende regler efter bygningsreglementet. Indeks 45/62

46 Scenarie #11, Bygn.brand-Institution, anv.kat. 6, Plejehjemmet Engparken, aften Beliggenhed: Kirkealle 22, Gram Nærmeste beredskab: Gram Slukningsområde: Gram Køreafstand, km: 0,5 Kortudsnit: Responstid, min.: Slukningsenhed: 10 Indsatsleder: 30/15 Tidspunkt: Aften Naboberedskaber: Arnum, 7,7 Vojens, 19,4 Vejrforhold: Vestenvind Beskrivelse af objektet: Plejehjem i flere etager, fordelt over flere bygninger. Bygningen der ligger op til Ribevej er af ældre dato. Luftfoto: Baggrund: Brand opstået på stueetage i bygning mod Ribevej i egne bolig, sandsynligvis rygning i sengen. Stor røgudvikling. Situation ved ankomst: Røg siver ud gennem sprækker i vinduet til værelse, hvor den formodede brand er opstået. Evakuering er påbegyndt, men det er en langsom proces, da der på alarmtidspunktet kun er begrænset personale på arbejde. Risikomatrice Hyppighed Hyppig > 10 pr. år Påregnelig 1 10 pr. år Forekommende 1 10 pr. 10 år Sjælden 1 10 pr. 100 år x Næsten aldrig < 1 pr. 100 år Mennesker Ubetydelige skader Mindre kvæstelser på enkeltpersoner > 5 tilskadekomne Få alvorligt kvæst. Få svært kvæstede Flere/mange svært tilskadekomne Værdier < kr kr kr. > kr kr. Miljø Ubetydelige påvirkninger Større påvirkninger Risiko for varig skade Mindre, varige skader Større, varige skader Samfund Ingen/mindre forstyrrelser Driftsforsinkelser på < 1 dag Kortere forstyrrelser Driftsforsinkelser på < 1 uge Betydelige forstyrrelser Driftsforsinkelser på > 1 måned, fyring af medarbejdere Konsekvens Alvorlige forstyrrelser Driftsforsinkelser på > 3 måneder, tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion Ophør af virksomhedsdrift 46/62 Indeks

47 Kapacitetsanalyse Indsatselementer Indsatsforløb, tid (blokke af 30 min.) Timer Bemanding Enhed Indsatsleder x x x x x x 3 1 ISL Holdleder x x x x x x 3 2 Gr Personredning x x 1 6 Gr, Ar Begrænsning af brand x 0,5 2 Gr, Ar Pumpepasser x x x x x x 3 2 Gr, Ar Slukning af brand x x x 1,5 6 Gr, Ar Følgeskadebekæmpelse x x x x x 2,5 3 Skadesservice Efterslukning x 0,5 4 Gr, Ar Tidsestimat, indsatsforløb 3 Tidsestimat, arbejdstimer 40,5 Mandskab: 1 indsatsleder 2 slukningsenheder á 1 holdleder og 5 mand Skadesservice med 1 leder og 2 mand. Køretøjer: 1 indsatsledervogn 2 autosprøjter 2 tankvogne Resultaterne af kapacitetsanalysen Afhjælpende kapaciteter: Da institutionen er ABA-overvåget sender det eksisterende udkald indsatsleder samt en slukningsenhed med 1+3 med autosprøjte til denne opgave i slukningsområde Gram. Kapacitetsanalysen giver ikke anledning til ændringer. Forebyggende foranstaltninger: Det anbefales at den lokale brandinstruks tilføjes en notits om, at der på trods af ABA-overvågningen altid skal ringes til 112 ved konstateret brand. Indeks 47/62

48 Scenarie #15, FUH-Tilskadekomne > 5, Motorvej E45, ferietrafik, flere personbiler, bus samt tankvogn med brændstof, dag Beliggenhed: Slukningsområde: E45 sydgående retning, Haderslev ved afkørsel 68 Nærmeste beredskab: Køreafstand, km: Haderslev 7,4 Responstid, min.: Naboberedskaber: Slukningsenhed: 10 Vojens, 7,8 Indsatsleder:10/10 Haderslev B&R, 8,1 Tidspunkt: Vejrforhold: Hverdag i dagstimerne Vestenvind Beskrivelse af objektet: Motorvej E45 er 2 sporet med nødspor i begge retninger. Motorvejen igennem Haderslev Kommune har en hastighedsbegrænsning på 130 km/t Baggrund: Grundet ferie er der på denne dag en voldsom trafik, med opståede kø-dannelser. Under broen ved afkørsel 68 er trafik gået i stå. En tankvogn med brændstof, som har overset at trafikken står stille, påkører køen og rammer umiddelbart 2 personbiler med i alt 7 passagerer og en fyldt turistbus. Kortudsnit: Luftfoto: Situation ved ankomst: 4 svært tilskadekomne (muligt døde) i den bagerste bil, flere tilskadekomne og fastklemte i bussen, 3 fastklemte i en 2. bil. En større mængde dieselolie er løbet ud fra tankvognen. Risikomatrice Hyppighed Hyppig > 10 pr. år Påregnelig 1 10 pr. år Forekommende 1 10 pr. 10 år x Sjælden 1 10 pr. 100 år Næsten aldrig < 1 pr. 100 år Mennesker Ubetydelige skader Mindre kvæstelser på enkeltpersoner > 5 tilskadekomne Få alvorligt kvæst. Få svært kvæstede Flere/mange svært tilskadekomne Værdier < kr kr kr. > kr kr. Miljø Ubetydelige påvirkninger Større påvirkninger Risiko for varig skade Mindre, varige skader Større, varige skader Samfund Ingen/mindre forstyrrelser Driftsforsinkelser på < 1 dag Kortere forstyrrelser Driftsforsinkelser på < 1 uge Betydelige forstyrrelser Driftsforsinkelser på > 1 måned, fyring af medarbejdere Konsekvens Alvorlige forstyrrelser Driftsforsinkelser på > 3 måneder, tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion Ophør af virksomhedsdrift 48/62 Indeks

49 Kapacitetsanalyse Indsatselementer Indsatsforløb, tid (blokke af 30 min.) Timer Bemanding Enhed Indsatsleder x x x x x x x x x x x x x x x x 8 1 ISL Holdleder x x x x x x x x x x x x x x x x 8 2 Vo, Ho Pumpepasser x x x x x x x x x x x x x x x x 8 2 Vo, Ho Personredning x x x x x x x x 4 4 Vo, Ho, Sol Frigørelse x x x x x x x x 4 4 Vo, Ho, Sol M iljøbegrænsning x 0,5 8 Vo, Ho Opsamling x x x x x x x 3,5 8 Vo, Ho M iljøvagt x x x x x x x x x x x x 6 1 M iljøvagt Tidsestimat, indsatsforløb 8 Tidsestimat, arbejdstimer 110 Mandskab: 1 indsatsleder 2 slukningsenheder á 1 holdleder og 5 mand. 1 redningsvogn med 1 mand(red 1) 1 miljøvagt 2 mand tavlevogn. Køretøjer: 1 indsatledervogn 2 autosprøjter 2 tankvogne 1 redningsvogn 1 miljøvagtvogn 2 tavlevogne Resultaterne af kapacitetsanalysen Afhjælpende kapaciteter: Det eksisterende udkald sender indsatsleder samt 2 slukningsenheder med 1+5 med autosprøjte og tankvogn, samt redningsvogn fra Haderslev Brand og Redning til denne opgave i slukningsområde Vojens. Der kunne med fordel afsendes 2 slukningsenheder med frigørelse til færdselsuheld med lastvogn/bus, heraf Sommersted med svær frigørelse. Forebyggende foranstaltninger: Der kan med fordel etableres elektroniske advarselstavler som dynamisk kan reguleretrafikhastigheden ved kø. Indeks 49/62

50 Scenarie #16, Redn.-Drukneulykke SØER-HAVN, Haderslev Havn, forår, dag Beliggenhed: Pakhuskajen 1, Haderslev Nærmeste beredskab: Haderslev Responstid, min.: Slukningsenhed: 10 Indsatsleder: 10/15 Tidspunkt: Hverdag i dagstimerne Slukningsområde: Haderslev Køreafstand, km: 2,2 Naboberedskaber: Haderslev, 2,5 Moltrup, 6,2 Vejrforhold: Vestenvind Kortudsnit: Beskrivelse af objektet: Haderslev Havn er et havneområde der primært betjener lystbåde og enkelte tur-både. Havnebassinet er omkring 5 meter i dybden. Luftfoto: Baggrund: Lystsejler faldet over bord, anmelder kan se ham plaske i vandet. Situation ved ankomst: Båden ligger for svej. Personen ligger livløst i vandet, fuld påklædt uden redningsvest. Risikomatrice Hyppighed Hyppig > 10 pr. år Påregnelig 1 10 pr. år Forekommende 1 10 pr. 10 år x Sjælden 1 10 pr. 100 år Næsten aldrig < 1 pr. 100 år Mennesker Ubetydelige skader Mindre kvæstelser på enkeltpersoner > 5 tilskadekomne Få alvorligt kvæst. Få svært kvæstede Flere/mange svært tilskadekomne Værdier < kr kr kr. > kr kr. Miljø Ubetydelige påvirkninger Større påvirkninger Risiko for varig skade Mindre, varige skader Større, varige skader Samfund Ingen/mindre forstyrrelser Driftsforsinkelser på < 1 dag Kortere forstyrrelser Driftsforsinkelser på < 1 uge Betydelige forstyrrelser Driftsforsinkelser på > 1 måned, fyring af medarbejdere Konsekvens Alvorlige forstyrrelser Driftsforsinkelser på > 3 måneder, tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion Ophør af virksomhedsdrift 50/62 Indeks

51 Kapacitetsanalyse Indsatselementer Indsatsforløb, tid (blokke af 30 min.) Timer Bemanding Enhed Indsatsleder x x x 1,5 1 ISL Holdleder x x x 1,5 1 Ha Personredning x 0,5 2 Sol Bådmandskab x x x 1,5 2 Sol Tidsestimat, indsatsforløb 1,5 Tidsestimat, arbejdstimer 7 Mandskab: 1 indsatsleder 1 slukningsenhed á 1 holdleder og 2 mand. Bådberedskab á 2 mand fra Brand og Redning Køretøjer: 1 indsatsledervogn 1 autosprøjte 1 redningsvogn med båd. Resultaterne af kapacitetsanalysen Afhjælpende kapaciteter: Det eksisterende udkald sender Indsatsleder samt en slukningsenhed med 1+3 og 2 mand i redningsvogn med båd til denne opgave i slukningsområde Haderslev. Selv om der ikke stilles nationale krav til afgangstiden på kommunernes beredskab til overfladeredning, er tiden en afgørende faktor. Der bør arbejdes på at etablere en mere robust 24/7/365 dækning på bådberedskabet. Forebyggende foranstaltninger: Der er på nordsiden et sted til isætning af redningsbåd. Der kan med fordel opsættes flere redningsposter samt redningsstiger langs havnekanten. Indeks 51/62

52 Scenarie #22, Uheld med farligt stof på Aarø-færgen beliggende ved Aarø havn Beliggenhed: Lillebælt Nærmeste beredskab: Haderslev Responstid, min.: Slukningsenhed: 20 Indsatsleder: 15/10 Tidspunkt: Hverdag i dagstimerne Slukningsområde: Haderslev (Aarø beredskab) Køreafstand, km: 15 Naboberedskaber: Hoptrup, 19,3 Moltrup, 21 Vejrforhold: Østenvind Kortudsnit: Beskrivelse af objektet: Aarø-færgen sejler dagligt fra til Uden for dette tidsrum er der rådighedsvagt til akut sejlads i forbindelse med brand og sygdom. Luftfoto: Færgen har plads til ca. 12 personbiler og 98 passagerer. Baggrund: Færgen er netop lagt til anlægsbroen på Aarø. En traktor med anhænger, hvorpå der befinder sig en palletank med 1 m3 svovlsyre, holder forrest på færgen. Akslen på anhængervogn knækker af metaltræthed og palletank vælter og flækker med efterfølgende udslip. Farlig damp indhyller færgen og passagerer er i fare. Der er 11 passagerer og mandskab om bord. Situation ved ankomst: ISL og Redningsberedskab kan ikke komme længere end til Aarøsund havneanlæg. Risikomatrice Hyppighed Hyppig > 10 pr. år Påregnelig 1 10 pr. år Forekommende 1 10 pr. 10 år Sjælden 1 10 pr. 100 år Næsten aldrig < 1 pr. 100 år X Mennesker Ubetydelige skader Mindre kvæstelser på enkeltpersoner > 5 tilskadekomne Få svært kvæstede Flere/mange svært tilskadekomne Værdier < kr kr kr. > kr kr. Miljø Ubetydelige påvirkninger Større påvirkninger Risiko for varig skade Mindre, varige skader Større, varige skader Samfund Ingen/mindre forstyrrelser Driftsforsinkelser på < 1 dag Kortere forstyrrelser Driftsforsinkelser på < 1 uge Betydelige forstyrrelser Driftsforsinkelser på > 1 måned, fyring af medarbejdere Konsekvens Alvorlige forstyrrelser Driftsforsinkelser på > 3 måneder, tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion Ophør af virksomhedsdrift 52/62 Indeks

53 Kapacitetsanalyse Indsatselementer Indsatsforløb, tid (blokke af 30 min.) Timer Bemanding Enhed Indsatsleder x x x x x x x x x x x x x 6,5 1 ISL Holdleder x x x x x x x x x x x x 6 2 Ha, BRS Redning/evakuering fra båd x x x 1,5 8 Ha, BRS Sejlads til fastlandet x 0,5 2 Færgen Pumpepasser x x x x x x x x x x x x 6 2 Ha, BRS Indsat farligt stof x x x x x x x x x x 5 10 BRS Sanering/bortskaffelse x x x x 2 2 Entreprenør M iljøvagt x x x x x x x x x x x x x x 7 1 M iljøvagt Tidsestimat, indsatsforløb 7 Tidsestimat, arbejdstimer 104,5 Mandskab: Indsatsleder, 1 mand Frivillige med redningsbåd, 3 mand Slukningsenhed, 1 holdleder og 5 mand BRSSJ med kemikalieberedskab og redningsbåd, 3 holdledere og 11 mand Miljøvagt, 1 mand Entreprenør, 2 mand Køretøjer: 1 Indsatsledervogne RE 3 2 Både 2 Autosprøjter 2 Tankvogne 1 Køretøj til kemikalieopgaver 1 Personbil Egnet køretøj til bortskaffelse af farligt stof Resultaterne af kapacitetsanalysen Afhjælpende kapaciteter: Det eksisterende udkald sender indsatsleder samt en slukningsenhed med 1+5 med autosprøjte og tankvogn, samt redningsbåd. Kapacitetsanalysen giver anledning til udkald af yderligere assistance. Forebyggende foranstaltninger: Færgen er sprinklet og der er mulighed for at broen kan holdes gastæt. Der kan med fordel etableres mulighed for radiokontakt med styrmanden samt udarbejdes en Møde- og Alarmeringsplan for objektet. Indeks 53/62

54 Referencekommuner Med det formål at nuancere risikoanalysen af Haderslev Kommune har vi spurgt en række andre kommuner om referencedata. Disse referencekommuner består af vore umiddelbare naboer og kommuner som ligger lidt længere væk, men hvor vi også har en oplevelse af, at man har et veldrevet og professionelt beredskab. Referencekommunerne omfatter Aabenraa Sønderborg Tønder Esbjerg Vejen Kolding Fredericia Odense Aarhus. Hovedparten af de indhentede data fremgår af skemaet sidst i dette afsnit. Indledningsvist er specifikke karakteristika gengiver herunder. Aabenraa 5 af stationerne i kommunen har frigørelsesudstyr. Der kører altid 2 pionervogne til frigørelsesopgaver en vogn fra det aktuelle slukningsområde og en vogn fra station Aabenraa. Højde- og brøndredning varetages på samme vis som frigørelsesopgaver, idet der dog tillige er en aftale med Flensborg Brandvæsen om assistance ved redning fra stor højde. Aabenraa Kommune har 1 båd i beredskab. På Flensborg Fjord suppleres udrykningen med Sønderborg Brand & Redning samt de tyske redningsmyndigheder. Aabenraa Kommune har indgået en aftale med Flensborg Brandvæsen om dykkerberedskab. Aabenraa Kommune har ikke en frivilligenhed, der indgår i det daglige beredskab. De frivillige har ingen faste opgaver for beredskabet. Kommunens frivillige brandværn får et årligt foreningstilskud. Tilskuddet er beregnet med et fast årligt vederlag på kr ,-, samt et tilskud pr. registreret brandmand på kr. 100,-, dog maksimalt 2.500,-. Alle udgifter til brandstation, køretøjer og materiel afholdes af kommunen. Sønderborg 6 af stationerne i kommunen har frigørelsesudstyr, hvoraf en tillige har svært frigørelsesudstyr. Højde- og brøndredning varetages fra stationen i Sønderborg. Sønderborg Kommune har 2 både i beredskab. Sønderborg Kommune har en frivilligenhed, der deltager i det operative beredskab og varetager opgaver med frigørelse, specialredning, højderedning, søredning, behandlingsplads (samaritter), kollegastøtte samt forplejning, indkvartering mv. Kommunens frivillige brandværn får et årligt foreningstilskud. Tilskuddet er beregnet med 400,- kr. pr. aktivt medlem. Her ud over betales 230,- kr. pr. mandetime ved f.eks. entreprenørarbejde, hvor der sendes en regning til forureneren. Endeligt betales brandværnene for deltagelse i brandvagter ved forskellige arrangementer. Tønder Alle kommunens hovedstationer er udstyret med en basis redningspakke med basalt redningsværktøj, samt materiel til at stabilisere og forberede et forulykket køretøj til frigørelse. Fire brandstationer har en supplerende redningspakning med frigørelsesværktøj. Supplerende redning tilkaldes sammen med basisudrykningen (se Grafik 3). 54/62 Indeks

55 En brandstation har en tung redningspakning som bl.a. består af spil, kran, arbejdsplatform og svært hydraulisk frigørelsesværktøj. Alle hovedstationer kan håndtere almindeligt forekommende forureninger, svarende til det gamle trin 1, mens en brandstation har en udvidet forureningspakning med bl.a. kemikalieindsatsdragter, rensepunkt, syrefast pumpe, slanger og opsamlingskar, samt andet relevant materiel. Til drukneulykker er der placeret tørdragter og redningsveste på alle hovedstationer. Derudover råder Tønder Brandvæsen over Mayday HansaBoard i Højer og Tønder. Tønder Brandvæsen råder ikke over egne både. Til naturbrande råder Rømø over en 4WD naturbrandstankvogn (5000l) til kørende slukning og en 4WD naturbrandstender (300l) til kørende slukning. Højer råder over en 4WD naturbrandstender (500l) til slukning i svært fremkommelig områder. Der er ikke etableret et brønd- og højderedningsberedskab eller dykkerberedskab i kommunen. Kommunen har en frivilligenhed med 43 mand, som løser opgaver med indkvartering, forplejning og indsatsstøtte samt opgaver i forbindelse med stormflodsberedskabet. Tønder Kommune forventer at starte et ungdomsbrandværn op i efteråret Kommunens frivillige brandværn får et årligt foreningstilskud. Tilskuddet er beregnet som 1 kr. pr. indbygger i slukningsområdet. Vejen Kommunen har en frivilligenhed, som løser opgaver med nødstrømsforsyning, indkvartering, pumpeopgaver i forbindelse med bl.a. oversvømmelse og gylleforurening, plantagebrande, brandvagter o.l. efter indsatslederens vurdering samt afhentning af olieaffald fra færdselsuheld på de 5 stationer, og transport til modtagestationen i Esbjerg. De frivillige tænkes med tiden at kunne indgå i løsningen af en række andre opgaver, herunder samaritervagter, forebyggende opgaver og arbejdet med ungdomsbrandværn. Kolding Kolding Kommune har indført Holdleder som teknisk leder (dvs. reduceret udrykning uden indsatslederdeltagelse) i 9 indsatssituationer for at frigøre ressourcer blandt det fastansatte personel: Affaldsoplag i det fri Brand Brand-Bil i det fri Brand-MC/Knallert Container i det fri-brand Container-Mindre brand Min. forurening-mindre spild Min. forurening-v/fuh Skorst.brand-Hårdt tag Skraldespand i det fri-brand Samtidig har Kolding kommune indført dobbelt udkald af 2 brandstationer til samme hændelse med det formål, At sikre større fleksibilitet og robusthed i beredskabet (idet det samlede beredskab er mindre sårbart over for de stigende problemer med at rekruttere mandskab til tilkaldeberedskabet, da stationerne supplerer hinanden) Bedre at udnyttelse af ressourcerne (idet der i højere grad køres med udrykningssammensætninger, der er tilpasset den enkelte alarmmelding frem for standard udrykningssammensætninger) At der kun alarmeres den del af styrken, der er behov for frem for hele mandskabet At de forskellige stationers ressourcer benyttes på tværs af udrykningsområderne i højere grad At sikre flere udrykninger pr. brandmand, da der rykkes ud i andre udrykningsområder (hvilket øger rutinen og forbedrer den enkelte brandmands kompetencer). Odense Odense Brandvæsens indsatsledere kaldes til samtlige indsatser, men vælger dog normalt "at lytte med hjemme fra på mindre og ukomplekse indsatser som f.eks. containerbrand, knallertbrand og mindre forureninger Indeks 55/62

56 Odense Brandvæsen har et båd og standby-dykkerberedskab bestående af 2 dykkere og 2 lineholdere pr. døgn. Odense Brandvæsen har uddannet personale i højde- og brøndredning op til 100 meter. Odense Brandvæsen har 2 skæreslukkere, som er placeret på sprøjterne i 1. udrykningen. Alle beredskabsassistenter er nødbehandleruddannede Odense Kommune har 58 frivillige, som bl.a. anvendes til pioneropgaver, afstivning og efterslukning, bistand til politiet i forbindelse med afskærmning af gerningssted, indkvartering og forplejning. Kommunen skal til at uddanne stabspersonale til den kommunale krisestyring, log- og dokumentationsopgaver samt redningshunde til eftersøgningsopgaver i ruiner, jordskælv mv. Kommunens frivillige får pt ,- kr. til hvervnings- og foreningsopgaver samt yderligere ,- kr. til indkøb af materiel, bespisning m.v. Aarhus Aarhus Brandvæsen råder over et dykkerberedskab og to både. Aarhus Kommune har indgået en aftale med Skanderborg Brandvæsen om bistand ved højderedningsopgave. Kommunen har desuden materiel til nedfiring af tilskadekomne fra 90 meters højde. Aarhus Brandvæsen har en frivilligenhed på 147 mand, der bl.a. tilkaldes ved større og mandskabskrævende hændelser som eksempelvis ekstremt vejrlig, kystforurening og evakuering af nødstedte. De frivillige er specialiseret inden for indsatsgrupperne, brand, redning, kommunikation, forplejning, stormfald samt krise og støttestab Under Krise- og Støtteberedskabet er der oprettet en Defusinggruppe på 8 mand, som kan alarmeres til f.eks. personer, som har mistet deres hjem ved en brand, ved skoleskydninger eller andre tragiske hændelser. Et hold på to mand skønnes at kunne håndtere optil 15 personer ad gangen. Defusingsgruppens medlemmer er uddannet gennem Beredskabsstyrelsen kursus i kollegastøtte RITS og kan f.eks. anvendes til psykisk førstehjælp ved evakuering og genhusning ved brand/ulykke, samt store hændelser, hvor mange berøres af situationen uden at være kommet fysisk til skade. Gruppen indgår som supplement til psykisk førstehjælp af katastrofepsykologer, hvor den aftalte kapacitet ikke slår til. Aarhus Kommune har en generel aftale med Falck Healthcare om akut krisehjælp samt med en række andre udbydere vedrørende ikke akut psykologisk bistand. 56/62 Indeks

57 Del 1, risikoanalyse Skematisk sammenligning af referencekommuner Oplysninger vedr Haderslev Aabenraa Sønderborg Tønder Esbjerg Vejen Kolding Fredericia Odense Aarhus Kommunens areal Kommunens indbyggertal Risikovirksomheder (kolonne 3/kolonne 2) 0 2/1 0/2 0 2/8 0/1 1/2 8/3 1/3 6/2 Udrykningsstatistik Afgangstid (gennemsnit) 03:39 04:25 03:38 04:01 02:00 03:39 01:55 02:08 01:12 01:19 Afgangstid (andel i % under 5 min.) Responstid (gennemsnit) 09:02 10:05 07:32 08:58 08:19 08:54 07:36 07:35 06:01 07:03 Responstid (andel i % under 10 / 15 min.) 67 / / / / / / / / / / 96 Udkald Udkald pr indbyggere 4,7 5,8 4,1 7,1 3,9 4,9 5,2 7,7 3,7 3,1 Supplerende statistik for hver af årene Brandsynsobjekter (2010) Brand- og redningsstationer Køretøjer (Autosprøjter/Vandtankvogne/Stigevogne) 10 / 8 / 2 19 / 16 / 3 21 / 13 / 1 12 / 7 / 1 6 / 6 / 1 5 / 6 / - 9 / 6 / 1 3 / 2 / 1 4 / 3 / 2 7 / 6 / 6 Antal brandmænd/holdledere/indsatsledere 161/46/7 445/86/7 398/101/ /32/ /13/9 96/-/- Operativt serviceniveau, hvad angår Slukningsenhedens sammensætning (holdleder + antal brandmænd) 1+3/ / / / / / / Kører indsatslederen med på samtlige opgaver Ja Ja Ja - Ja Ja Nej - Nej Ja Hvor mange indsatslederområder er der i kommunen Har man en indsatsleder/chef på tilkaldevagt Nej 1 time Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Har kommunen egen miljøvagt eller anden miljøvagtordning Ja Ja Ja Ja - - Ja Ja Ja Ja Tabel 26 Quickguide til referencekommuner, 2011 Esbjerg, Kolding, Fredericia, Odense og Aarhus har døgnbemanding på autosprøjten hhv. hele 1. slukningsenhed. Data vedr. indbyggertal og areal er hentet fra kommunefakta.dk. Data vedr. udrykningsstatistik er hentet fra publikationen Redningsberedskabets Statistik 2012, der er udgivet af Beredskabsstyrelsen. Øvrige data fremgår af Beredskabsstyrelsens hjemmeside, brs.dk, eller er oplyst af de behandlede kommuner. 57/62 Indeks

58 Del 1, risikoanalyse Figurer og Tabeller Figurer Figur 1 - Haderslev Kommune... 8 Figur 2 - Staben ved Brand og Redning... 8 Figur 3 - Indsatsernes geografiske placering, Figur 4 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min Figur 5 - Arnum Frivillige Brandværn Figur 6 - Indsatsernes geografiske placering, Figur 7 - Figur 2 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min Figur 8 - Fjelstrup Frivillige Brandværn Figur 9 - Indsatsernes geografiske placering, Figur 10 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min Figur 11 - Gram Frivillige Brandværn Figur 12 - Indsatsernes geografiske placering, Figur 13 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 70 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min Figur 14 - Falck Haderslev Figur 15 - Indsatsernes geografiske placering, Figur 16 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min Figur 17 - Hoptrup Brandstation Figur 18 - Indsatsernes geografiske placering, Figur 19 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min Figur 20 - Moltrup Brandstation Figur 21 - Indsatsernes geografiske placering, Figur 22 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min Figur 23 - Sommersted Brandstation Figur 24 - Indsatsernes geografiske placering, Figur 25 - Responstid, afgangstid 15 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 20, 25 og 30 min Figur 26 - Redningsbåden Figur 27 - Samaritervagter på stadion Figur 28 - Indsatsernes geografiske placering, Figur 29 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min Figur 30 - Vojens Brandstation Figur 31 - Indsatsernes geografiske placering, Figur 32 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min Figur 33 - Brandberedskabet på Aarø Figur 34 - Haderslev Kommune Figur 35 - Planstrategiens logo Figur 36 Stationsbelastning, Figur 37 - Hændelsestyper og antal fordelt på reelle, blinde og falske alarmer, Figur 38 - Hændelsernes fordeling over døgnet Figur 39 - Hændelsernes fordeling over ugen Figur 40 - Hændelsernes fordeling over året Figur 41 - Responstid, nuværende brandstationer, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min Figur 42 - Responstid, Gram, Vojens og Haderslev, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min Figur 43 - Responstid, Gram og Ny Haderslev/Vojens-station, afgangstid 5/1 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min Figur 44 - Responstid, nære stationer i nabokommuner, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min Figur 45 - Slukningsområder Figur 46 - Frigørelsesområder Indeks 58/62

59 Figur 47 - Grænsedragning, Haderslev Havn Figur 48 - Grænsedragning, Aarøsund Havn Figur 49 - Grænsedragning, Aarø Havn Tabeller Tabel 1 - Quickguide til Brand- og Redningsstationerne i Haderslev Kommune Tabel 2 - Udrykninger fra stationen i Arnum, Tabel 3 - Udrykninger fra stationen i Fjelstrup, Tabel 4 - Udrykninger fra stationen i Gram, Tabel 5 - Udrykninger fra stationen i Haderslev, Tabel 6 - Udrykninger fra stationen i Hoptrup, Tabel 7 - Udrykninger fra stationen i Moltrup, Tabel 8 - Udrykninger fra stationen i Sommersted, Tabel 9 - Udrykninger fra frivilligenheden på Solsikkevej, Tabel 10 - Udrykninger fra stationen i Vojens, Tabel 11 - Udrykninger fra stationen på Aarø, Tabel 12 - Virksomheder med større ammoniakoplag Tabel 13 Stationsbelastning, Tabel 14 - Hændelsestyper og antal fordelt på reelle, blinde og falske alarmer, Tabel 15 - Mindre og ukomplekse hændelser, Tabel 16 - Frigørelsesopgaver i udrykningsområderne Haderslev og Vojens Tabel 17 - Anvendelsen af vand fra vandtankvogne Tabel 18 - Samtidige hændelser Tabel 19 - Større hændelser, vurderet på baggrund af indsatte enheder Tabel 20 - Større hændelser, vurderet på baggrund af indsatstid Tabel 21 - Større hændelser, vurderet på baggrund af assistance fra niveau 2 og Tabel 22 - Procentvise afvigelser på afgangstiden, Tabel 23 - Procentvise afvigelser på afgangstiden, 1/1 22/ Tabel 24 - Gennemsnitlig afgangs- og responstid, Tabel 25 - Bygningsreglementets anvendelseskategorier Tabel 26 Quickguide til referencekommuner, Indeks 59/62

60 Bilag Risikoanalysens bilagssamling findes som et særskilt dokument. Bilagsliste Bilag 1) Køretøjsoversigt Bilag 2) Nuværende aftaler om gensidig vederlagsfri assistance mellem en række nabokommuner Bilag 3) Nuværende aftale om tværkommunalt samarbejde mellem en række nabokommuner Bilag 4) Kontrakter vedr. det operative beredskab Bilag 5) Redegørelse fra de operative beredskaber i Haderslev Kommune Bilag 6) Trafikuheld Bilag 7) Udrykningens sammensætning, november 2011 Bilag 8) Scenarie- og kapacitetsanalyse Bilag 9) Notat, spredningsprognose, ammoniakudslip, Beredskabsstyrelsen Kemisk Beredskab 60/62 Indeks

61 Indeks 61/62

62 Risikobaseret Dimensionering, del 1 Risikoanalyse af redningsberedskabsmæssige forhold i Haderslev Kommune Brand og Redning Haderslev Kommune Solsikkevej Haderslev