Materialesamling til Introduktionsforløb

Transkript

1 Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning S6259(1240).doc/pthd/juli 2010 Materialesamling til Introduktionsforløb Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy- Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

2

3 Indhold Harboe, Thomas: Arbejdsprocessen og Problemformulering, fra Indføring i samfundsvidenskabelig metode... 5 Winter, Jenny: Faser i en undersøgelse m.m., udvalgte sider fra Undersøgelsesmetodik og rapportskrivning Fisker, K. et al.: Praktisk statistik for samfundsvidenskaberne, kapitel 1 og Denninger, Erland: Tabelopstilling og Grafiske fremstillinger, fra Analysemetoder i kommuner og amter Hansen, Finn K. et al.: At eksistere eller at leve, CASA Det Økonomiske Råds formandskab: Dansk Økonomi Efterår 2006 (uddrag af resumé) Energibesparelser undersøgelse af kommunernes indsats for at spare energi Sundhedstilbud undersøgelse af effekten af sundhedsfremmende tilbud (Kort faglig præsentation og Pressemeddelelse) Vold mod partnere og familie undersøgelse af kommunernes beredskab Kommunernes klimaindsats Kommunernes valg af ESDH Aktuelle smagsprøver fra AKF (Uddrag af AKF-Nyt nr. 1 og 2, 2010, nr. 1, 2008 og nr. 1 og 2, 2007)

4

5 5

6 6

7 7

8 8

9 9

10 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 22

23 23

24 24

25 25

26 26

27 27

28 28

29 29

30 30

31 31

32 32

33 33

34 34

35 35

36 36

37 37

38 38

39 39

40 40

41 41

42 42

43 43

44 44

45 45

46 46

47 47

48 48

49 49

50 50

51 51

52 52

53 53

54 54

55 55

56 56

57 57

58 58

59 59

60 60

61 61

62 62

63 63

64 64

65 65

66 66

67 67

68 68

69 69

70 70

71 71

72 72

73 73

74 74

75 75

76 76

77 77

78 78

79 79

80 80

81 81

82 82

83 83

84 84

85 85

86 86

87 87

88 88

89 89

90 90

91 91

92 92

93 93

94 94

95 111

96 112

97 113

98 114

99 115

100 116

101 117

102 118

103 119

104 120

105 N OT AT Kommunerne arbejder aktivt med energibesparelser status december 2009 Baggrund KL og klima- og energiministeren har en aftale fra oktober 2007 om realisering af energibesparelser i kommunerne. KL gennemførte i slutningen af 2009 en spørgeskemaundersøgelse om aftalen blandt landets kommuner. Vi har modtaget svar fra 95 af kommunerne. Formålet var at gøre status over kommunernes indsats og dermed samle indikatorer for sammenligning til den endelige evaluering i Denne midtvejsevaluering indeholder tal, som indikerer kommunernes indsats. Den peger også på, hvilke barrierer kommunerne oplever som en hindring for at leve op til aftalen. Dermed er der lagt op til, at aftaleparterne i fællesskab søger at fjerne barriererne for realisering af energibesparelser i kommunerne. Den 7. april 2010 Jnr G01 Sagsid Ref JRU [email protected] Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /8 Vi har valgt at angive det konkrete antal kommuner, da hele 95 kommuner har afgivet svar. Sammenfatning Kort fortalt viser status, at kommunerne arbejder aktivt med at fremme energibesparelser. Det gælder alle tre indsatsområder i aftalen. Energieffektiv adfærd Samlet set gennemfører over halvdelen af kommunerne målrettede initiativer forbundet med deres energiledelse. 43 kommuner har fx en politik, der omfatter energiledelse.

106 Energieffektive indkøb Kommunerne har en meget bevidst tilgang til energieffektive indkøb. Indtil videre har 61 kommuner således en politik på området. Desuden køber over halvdelen af kommunerne energimærkede produkter og følger Elsparefondens vejledninger ved indkøb. Energieffektive bygninger Hele 69 kommuner har en plan for at gennemføre de energibesparelsesprojekter, som energimærkningen anbefaler, og som har en tilbagebetalingstid på indtil fem år. Derudover har hele 62 kommuner afsat ressourcer i deres budget til at gennemføre disse projekter. En overvældende del af kommunerne nemlig 77 gennemfører energibesparende tiltag uafhængigt af energimærkerne i deres bygninger. 79 kommuner registrerer fx løbende energiforbruget i deres bygninger, så data kan bruges til energieffektiviseringer. KL konstaterer, at det stadigvæk kniber for kommunerne at få afsluttet deres energimærkning. 66 kommuner har ikke lavet alle deres energimærker, mens 28 kommuner er færdige med mærkningen. Resultatet forbedres af, at den procentvise del af alle ejendomme, der mangler at blive mærket, kun er på 43 procent. Desuden angiver de fleste kommuner, at de bliver færdige i Flere svarer endelig, at det kun er de små ejendomme, det vil sige dem under 1500 m 2, der mangler et mærke. Kommunerne arbejder aktivt med energibesparelser resultaterne af undersøgelsen I det følgende beskriver vi nærmere kommunernes indsats inden for de tre indsatsområder energieffektiv adfærd, energieffektive indkøb og energieffektive bygninger. Energieffektiv adfærd Vi har undersøgt kommunernes arbejde med energieffektiv adfærd. Vi har spurgt, hvorvidt kommunerne har en vedtaget politik, som omfatter energiledelse, hvad kommunerne gør for at synliggøre energiledelse i kommunens institutioner, og hvordan kommunerne motiverer deres institutioner til at spare på energien. 43 kommuner har en politik om energiledelse, mens en række kommuner er ved at udvikle en. Tages dette under et har over halvdelen af kommunerne igangsat specifikke initiativer for at overholde aftalens del om energiledelse. Specifikke initiativer er fx, når hele 66 kommunerne når ud i deres institutioner for at rådgive dem om energiledelse. 2

107 Eller når godt halvdelen af kommunerne motiverer deres institutioner til at spare på energien gennem økonomiske incitamenter (48 kommuner) eller gennem tilbud om rådgivning (51). 12 kommuner har lavet resultatmål på området. Det er i aftalens ånd, at så mange kommuner giver økonomiske incitamenter til at spare på energien. Mange kommuner mener, at det har en positiv effekt på energiforbruget. Det er også positivt at se, at kommunerne i mange tilfælde kombinerer de økonomiske incitamenter med vejledning til deres institutioner. Kommunerne siger, det har en effekt, når en person fra teknisk forvaltning tager ud og taler med institutionslederen eller pedellen om energibesparelser og fx forklarer, hvordan et energistyringsprogram fungerer. Kommuner nævner en lang række andre tiltag, der er med til at styrke indsatsen i kommunerne, og som ikke er nævnt i aftalen. Det gælder forskellige former for ledelse og koordinering, fx styregrupper. Det gælder også uddannelse, økonomiske rammer, kommunikation, sparekampagner og forskellige sparemål som fx CO2-reduktion på 35 procent i 2020 eller reduktion af udgifterne til energi med 25 procent. Alt i alt udviser kommunerne stor idérigdom i deres bestræbelser på at fremme energieffektiv ledelse. Som barrierer nævner kommunerne, at der mangler en tværgående ledelse. Kommunerne nævner også som barrierer manglende motivering af institutionerne fx gennem decentralt energibudget. Har I en centralt vedtaget politik i kommunen, som omfatter energiledelse? Procent Antal Ja 47% 43 Nej 36% 33 Andet 17% 16 Total 100% 92 Hvad gør I for at synliggøre energiledelse i kommunens institutioner? Procent Antal Vi udsender vejledningsmateriale 26% 23 Vi rådgiver om energiledelse 76% 66 Andet 39% 34 3

108 Hvordan motiverer I jeres institutioner til at spare på energien? Procent Antal Vi giver økonomiske incitamenter 55% 48 Vi giver tilbud om energirådgivning 59% 51 Vi gennemfører kampagner, som er målrettede institutionerne Vi informerer om den vedtagne politik om energiledelse 45% 39 39% 34 Vi laver aftaler om resultatmål 14% 12 Andet 33% 29 Energieffektive indkøb I den anden del af undersøgelsen har vi spurgt kommunerne om deres arbejde med energieffektive indkøb. Vi har især spurgt, om kommunerne har vedtaget en indkøbspolitik, som fremmer energieffektive produkter, og hvad kommunerne i øvrigt gør for at fremme sådanne indkøb. Langt over halvdelen nemlig hele 61 kommuner har en indkøbspolitik, som fremmer indkøb af energieffektive produkter. Dette er kommunernes måde at efterleve aftalen på. Over halvdelen af kommunerne køber derudover energimærkede produkter og følger Elsparefondens vejledninger i forbindelse med indkøb. Kommunerne er altså godt på vej til at blive bevidste i deres tilgang til at indkøbe energirigtigt. Endelig etablerer en række kommuner forskellige netværk fx af serviceledere og tværkommunale samarbejder for at fremme energieffektive indkøb. Hvad angår barrierer, peger kommunerne igen på problemet ved centralt budgetansvar. Det kan modarbejde energibevidstheden ude i institutionerne, hvor man fx opkøber lagre af de billigere glødepærer. Har I en vedtaget indkøbspolitik, som fremmer indkøb af energieffektive produkter? Procent Antal Ja 66% 61 Nej 21% 19 Andet 13% 12 Total 100% 92 4

109 Anbefaler I jeres institutioner at gøre en eller flere af følgende? At følge Elsparefondens indkøbsvejledning. At indkøbe produkter efter de bedste energimærker Procent Antal 65% 51 68% 53 At indkøbe produkter fra positivlister 32% 25 At indkøbe produkter med baggrund i andre ordninger til synliggørelse af energieffektive produkter 13% 10 Energieffektive bygninger I den tredje og længste del af undersøgelsen har vi spurgt kommunerne om deres indsats i forhold til energieffektive bygninger. Vi har spurgt om, hvorvidt kommunerne har planer for gennemførelse af de projekter om energibesparelser, som anbefales af energimærkningen, og som har fem års tilbagebetalingstid, om der er afsat ressourcer til dette, om der gennemføres tiltag uafhængigt af energimærkerne, om institutionernes energiforbrug registreres, og endelig om kommunerne har afsluttet deres energimærkning. Hele 69 kommuner har en plan for gennemførelse af de energibesparelsesprojekter, som energimærkningen anbefaler, og som har en tilbagebetalingstid på indtil fem år. Andre kommuner skriver, at der er andre prioriteter, som er afgørende. Blandt andet længere tilbagebetalingstider og prioriteter som fremgår af ESCO-arrangementer. Nogle kommuner opererer således med mere ambitiøse tilbagebetalingstider på otte, tolv og tyve år. De længere tilbagebetalingstider skyldes, at kommunerne ikke længere har såkaldte lavthængende frugter, der kan klares med en tilbagebetalingstid på fem år, og at der er bevågenhed i kommunalbestyrelsen over for energibesparende tiltag. Dette er i sig selv positivt og viser, at mange kommuner er langt fremme. Hele 62 kommuner har afsat ressourcer i deres budgetter til at gennemføre de nævnte energibesparelsesprojekter. En overvældende del af kommunerne nemlig 77 gennemfører energibesparende tiltag uafhængigt af energimærkerne i deres bygninger. 71 kommuner foretager således energibesparende foranstaltninger i forbindelse med løbende vedligeholdelse. Det er kendetegnende, at kommunerne sammentænker energibesparelser og vedligeholdelse. Hvis taget på en skole skal skiftes, laver man fx en bedre isolering samtidigt. 5

110 79 kommuner registrerer løbende energiforbruget i deres bygninger, så data kan bruges til energieffektiviseringer. Registreringen er dog mange steder ikke fuldstændig, og den foregår kun automatisk i knap halvdelen af alle kommunerne. Man må også konstatere, at det stadigvæk kniber for kommunerne at få afsluttet deres energimærkning. 66 kommuner ikke har lavet alle deres energimærker, mens 28 kommuner er færdige med mærkningen. Resultatet ser bedre ud, hvis man i stedet kigger på antallet af ejendomme, som har fået en energimærkning. Her fremgår det, at en noget mindre del nemlig 43 procent mangler at få et mærke svarende til 6886 bygninger. Der er således 9305 ejendomme ud af , som er blevet energimærkede. Det svarer til 57 procent. Resultatet forbedres også af kommunernes uddybende svar. Flere svarer, at de har planer for at få gennemført energimærkningen. De fleste kommuner angiver, at de bliver færdige i 2010, mens tre er færdige i 2011, og en enkelt først er færdig i Flere svarer ligeledes, at det kun er de små bygninger dvs. under 1500 m 2, der mangler et mærke. Derfor er det kvadratmetermæssige omfang noget mindre, end man måske umiddelbart kan udlede af tallene. Som barrierer nævner kommunerne mærkernes ufyldestgørende data især i forbindelse med renovering og vedligeholdelse. Derfor er mærkerne ofte mere til besvær end til gavn. Det er en også en barriere, at mærkerne ikke er særligt anvendelige i forhold til at prioritere. Har I en plan for gennemførelse af de energibesparelsesprojekter, som energimærkningen anbefaler, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år? Procent Antal Ja 75% 69 Nej 7% 6 Andet 18% 17 Total 100% 92 6

111 Har I afsat ressourcer i jeres budget til at gennemføre de energibesparelsesprojekter, som energimærkningen anbefaler, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år? Procent Antal Ja 69% 62 Nej 17% 15 Andet 14% 13 Total 100% 90 Gennemfører I energibesparende tiltag uafhængigt af energimærkerne i de bygninger I ejer? Procent Antal Ja 85% 77 Nej 15% 14 Total 100% 91 Hvis "ja", hvilke tiltag gennemfører I? Procent Antal Vi sikrer energirenovering i forbindelse med løbende vedligeholdelse 91% 71 Vi overvåger energiforbrug automatisk 51% 40 Vi overvåger energiforbrug manuelt 63% 49 Andet 26% 20 Indgår energieffektiv drift og vedligeholdelse som et element i jeres kontrakter, når I lejer bygninger? Procent Antal Ja 17% 15 Nej 61% 54 Andet 22% 20 Har I afsluttet energimærkningen af alle jeres ejendomme? Procent Antal Ja 30% 28 Nej 70% 66 Total 100% 94 7

112 Hvor mange ejendomme mangler? Antal (ca.) Ejendomme i alt 100% Energimærkede ejendomme 57% Manglende ejendomme 43%

113 Effekter af en sundhedsfremmende indsats i tre kommuner En sammenligning af indsatsen i Assens, Greve og Hjørring Kommuner Det overordnede formål med denne undersøgelse har været at undersøge effekter på borgernes livsstil af forskellige måder at tilrettelægge og organisere en sundhedsfremmende indsats i en kommune. Der indgår tre kommuner i undersøgelsen Assens, Greve og Hjørring og de tre kommuner blev udvalgt til undersøgelsen i slutningen af 2006, fordi de syntes at lægge vægt på at udvikle forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen, og fordi de ville organisere sig på forskellig vis på sundhedsområdet. Det gav mulighed for at sammenligne, om organisationsformen har indflydelse på, hvilken sundhedsfremmende indsats der bliver etableret, og om der kan konstateres forskellige effekter på borgernes livsstil og sundhedsadfærd afhængig af forskellige sundhedsfremmende indsatser. Der har primært været fokuseret på kommunernes sundhedsfremmende indsats over for to grupper: børn og unge (12-16-årige) og ældre (60-75-årige). Baggrunden for at fokusere på disse to grupper var, at i begyndelsen af 2007 syntes kommunernes indsats omkring sundhedsfremme at ville rette sig mod de områder, hvor kontakten til borgerne allerede var udbygget og typisk afledt af de lovpligtige opgaver, nemlig børn og ungeeområdet og ældreområdet. Selv om kommunernes forebyggende opgaver blev udvidet, var det antagelsen, at der fortsat ville være et særligt fokus på disse grupper samt borgere med kroniske lidelser. Der har endvidere været fokuseret på den del af kommunernes sundhedsfremmende indsats, der omhandler kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). Med hensyn til kommunernes organisering har der været fokus på den overordnede organisering af forebyggelse og sundhedsfremme, økonomiske og personalemæssige ressourcer, strukturer og samarbejdsrelationer samt strategi for at implementere forebyggelse og sundhedsfremme i forskellige fagområder. Det overordnede formål er belyst gennem følgende spørgsmål: Hvilke ændringer kan vi konstatere i åriges og åriges sundhedsadfærd og holdninger til sund(ere) levevis i de tre kommuner? Hvordan har de tre kommuner organiseret sig, og hvilke sundhedsfremmende indsatser havde kommunerne iværksat i 2007 og 2008? Kan konstaterede ændringer i sundhedsadfærd og holdninger knyttes til kommunernes sundhedsfremmende indsats i den pågældende periode? Grundlaget for analyserne er identiske spørgeskemaundersøgelser i 2007 og i 2009 blandt en stikprøve af årige og blandt en stikprøve af årige. Der har altså været tale om at sammenligne borgere i samme aldersgruppe på to forskellige tidspunkter, hvor vi forventede, at borgerne i 2009 har haft nogle sundhedsfremmende tilbud, som borgerne i 2007 ikke har haft, fordi kommunerne først fik ansvaret for den borgerrettede forebyggelse fra Man kan sige, at vi har benchmarket de tre kommuner i forhold til udviklingen i åriges og åriges sundhedsadfærd og søgt at afdække, om en forskellig udvikling kan knyttes til forskelle i den sundhedsfremmende indsats. Vi har i 2007 og 2008 gennem interview af nøglepersoner indsamlet information om kommunernes sundhedsfremmendes indsats. Det drejer sig fx om organisering, ressourcer, strategi for at implementere en forebyggende og sundhedsfremmende indsats og konkrete typer af indsatser. Det er værd at bemærke, at undersøgelsen har været gennemført i en tidlig fase af kommunernes overtagelse af forebyggelse og sundhedsfremme, og den indsats, som blev beskrevet i 2007 og 2008, kan meget vel blive omlagt og udbygget i de efterfølgende år. Det er Hjørring Kommune fx et eksempel på

114 Kommuners sundhedstilbud hjælper kun lidt Nem adgang til motion i lokalområdet får folk til at bevæge sig mere. Men kommunal rådgivning om sund kost, rygning og motion kan ikke aflæses i ændret adfærd blandt borgerne. Det viser en ny rapport fra AKF, Anvendt KommunalForskning Ældre i Assens deltager oftere i motionstilbud, efter at kommunen har oprettet motionshold og bygget nye cykelstier i kommunens lokalområder. Og børn og unge i Greve dyrker meget sport, bl.a. fordi de ikke har så langt til idrætsfaciliteter. Til gengæld ryger og drikker folk lige så meget som før trods kommunale rådgivningstilbud. Det viser en undersøgelse af, hvordan den kommunale sundhedsindsats har virket på årige samt årige i tre udvalgte kommuner: Assens, Hjørring og Greve. Målet med undersøgelsen har været at finde ud af, hvordan de kommunale sundhedsindsatser virker i forhold til borgernes livsstil. Cykelture og sundhedscafé - Vi kan se, at konkrete tilbud i nærområdet, fx om at deltage i ugentlige cykelture eller nem adgang til sportsfaciliteter har en positiv effekt. Den slags strukturelle tiltag virker tilsyneladende bedre end rådgivning, siger docent Eigil Boll Hansen fra AKF, som står bag undersøgelsen. I 2007 overtog landets kommuner ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme i forbindelse med kommunalreformen. Assens, Greve og Hjørring har alle satset på rådgivning som en af vejene til at få borgerne til at droppe de usunde levevaner. Hjørringenserne har fx kunnet besøge Sund By-butikkerne, mens borgerne i Greve har haft en sundhedscafé. I alle tre kommuner har der været undervisning i sundhed og livsstil for årige. Sundere holdninger ikke handlinger Men ingen af de tre kommuner kan aflæse rådgivningsindsatsen i en markant sundere livsstil blandt borgerne. Det hænger ifølge Eigil Boll Hansen sammen med, at rådgivningen i alle tre kommuner består af enkelte konsultationer eller korte forløb. - Korte samtaler eller rådgivningsforløb kan i de fleste tilfælde ikke stå alene. Vi kan dog se, at flere især i den ældre gruppe er blevet opmærksomme på, at de bør spise sundere, drikke og ryge mindre og dyrke mere motion. Det er imidlertid en generel tendens, og det har ikke ført til ændret adfærd hos særlig mange endnu i hvert fald, siger Eigil Boll Hansen. Fakta om undersøgelsen: AKF har i perioden modtaget spørgeskemaer fra i alt årige og årige i tre udvalgte kommuner: Assens, Greve og Hjørring Interviewene har primært fokuseret på kommunernes sundhedsindsats inden for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne) Undersøgelsen er finansieret af Det kommunale Momsfond og Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklings- og Analysepulje 2006 Yderligere oplysninger: Docent Eigil Boll Hansen, tlf , mobil , [email protected]

115

116 Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold 1

117 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Spørgsmål kan rettes til konsulent Bente Marianne Olsen på tlf eller [email protected]

118 Indholdsfortegnelse Forord...1 Resume...3 Indledning...7 Formål...7 Undersøgelsesdesign...7 Kapitelintroduktion...8 Kapitel 1. Partnervold Definition på begrebet partnervold Kvinder er overrepræsenterede blandt ofre for partnervold Partnervold mod kvinder Partnervold mod mænd Kommuneundersøgelsen om partnervold Henvendelser til kommunerne om partnervold Kommunernes særlige beredskab i forhold til partnervold Kommunernes informationer til borgerne om partnervold Kommunernes samarbejdspartnere på feltet partnervold Opsamling på kommuneundersøgelse om partnervold Kapitel 2. Æresrelateret vold Definition på begrebet æresrelateret vold Der mangler statistiske opgørelser over æresrelateret vold Kommuneundersøgelsen om æresrelateret vold Henvendelser til kommunerne om æresrelateret vold Kommunernes særlige beredskab i forhold til æresrelateret vold Kommunernes information til borgerne om æresrelateret vold Kommunernes samarbejdspartnere i forhold til æresrelateret vold Opsamling på kommuneundersøgelse om æresrelateret vold Kapitel 3. Konklusion Litteraturliste Bilag 1. Spørgeskema vedr. partnervold Bilag 2. Spørgeskema vedr. æresrelateret vold Bilag 3. Tabel over kommunernes beredskab og døgnberedskab ift. partnervold Bilag 4. Tabel over kommunernes beredskab og døgnberedskab ift. æresrelateret vold Bilag 5. Tabel over kommuner m. botilbud/brugsaftale af botilbud til personer berørt af partner- eller æresrelateret vold... 59

119 Forord Formålet med spørgeskemaundersøgelsen om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold er at give et skøn over omfanget af henvendelser til landets kommuner vedr. partnervold og æresrelateret vold samt at tegne et rids over kommunernes beredskab i forhold til disse typer af vold. Spørgeskemaundersøgelsens force er, at den giver et overblik på et område, hvor der ikke hidtil har eksisteret en samlet viden om beredskabet i landets kommuner, men det skal samtidig pointeres, at rammerne for undersøgelsen ikke har muliggjort en analyse af kvaliteten af beredskabet i den enkelte kommune. Spørgeskemaundersøgelsen er udført af Servicestyrelsen for Velfærdsministeriet. Spørgeskemaundersøgelsen til kommunerne er et led i et projekt, hvor der også foretages en kvalitativ brugerundersøgelse af mænds og kvinders erfaringer med og behov for hjælp ved oplevelse af æresrelateret vold. Brugerundersøgelsen er udført i samarbejde med LOKK under Servicestyrelsens ledelse. Brugerundersøgelsen afrapporteres i et særskilt notat. Både brugerundersøgelsen og spørgeskemaundersøgelsen er foranlediget af samrådet om æresrelateret vold den 2. december 2008 i Folketingets Socialudvalg. Spørgeskemaundersøgelsen er udført af Konsulent Bente Marianne Olsen, ph.d. i sociolog, og praktikant Maya Frederiksen, stud. scient. soc., Servicestyrelsen. 1

120 Resume Undersøgelsen bygger på to spørgeskemaer om henholdsvis partnervold og æresrelateret vold, som er sendt til alle landets kommuner. Der er henholdsvis 88 procent, svarende til 86 kommuner, der har besvaret skemaet om partnervold, og 90 procent, svarende til 88 kommuner, der har besvaret skemaet om æresrelateret vold. Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle kommuner har besvaret alle spørgsmål, og derfor kan antallet af kommuner, der besvarer de enkelte spørgsmål, varierer. Skemaerne blev sendt ud til kommunaldirektører i alle landets kommuner, som derefter har distribueret dem videre til de medarbejdere, som arbejder med de konkrete områder. Spørgeskemaundersøgelsen fokuserer på fire forskellige områder af kommunernes arbejde med de to voldstyper. Registreringen af henvendelser vedrørende de to voldstyper, Det særlige beredskab i forhold til disse voldsproblematikker, Information til borgerne om de to typer vold Samarbejdspartnere i arbejdet med voldsproblematikkerne. I forhold til henvendelser er det undersøgt, om kommunerne opgør henvendelser fra enkeltpersoner i forhold til problematikker om henholdsvis partnervold og æresrelateret vold, og i så fald hvor mange henvendelser kommunerne får på de to områder om året. De fleste kommuner har ikke noget overblik over det samlede antal henvendelser fra enkeltpersoner til kommunen. Der er ikke noget lovkrav om at føre statistik over det samlede antal enkeltpersoner, der henvender sig om de to områder, og dokumentationen for den enkelte henvendelse ligger derfor oftest kun i den enkelte sag og kan ikke opgøres umiddelbart, uden at alle sager kigges igennem. I forhold til partnervold oplyser 20 procent svarende til 17 kommuner, at de ikke har haft nogen henvendelser på dette område inden for det sidste år. 72 procent svarende til 59 kommuner har haft henvendelser om partnervold, men opgør ikke antallet af enkeltsager, mens 8 procent svarende til 7 kommuner oplyser, at de registrerer antallet af henvendelser fra enkeltpersoner om partnervold, og at de i gennemsnit har haft 12 henvendelser om partnervold de seneste 12 måneder, hvoraf langt de fleste vedrørte kvinder. Tilsvarende forholder det sig med æresrelateret vold. Her er det 51 procent svarende til 43 kommuner, som ikke har haft henvendelser vedrørende æresrelateret vold i det sidste år. 43 procent svarende til 36 kommuner har haft henvendelser, men opgør ikke antallet af enkeltsager. Det er således kun 6 procent svarende til 5 kommuner, der registrerer det samlede antal henvendelser fra enkeltpersoner, og disse kommuner har i gennemsnit haft 5 henvendelser vedrørende æresrelateret vold inden for de sidste 12 måneder. Blandt de kommuner, der registrerer det samlede antal henvendelser fra 3

121 enkeltpersoner om æresrelateret vold, oplyses det, at alle henvendelser har drejet sig om kvinder. Med hensyn til kommunernes særlige beredskab i forhold til henvendelser og sager vedrørende problematikker om partnervold og æresrelateret vold er det undersøgt, hvordan beredskabet er organiseret, og om der er særligt uddannet personale til at tage sig af disse sager. Med særligt menes der om kommunen har en person, en enhed eller et team, der tager sig af denne type vold ud over Servicelovens bestemmelser. Desuden er det undersøgt, om der i kommunen findes et midlertidigt botilbud (fx et krisecenter) til personer, der er ramt af disse voldstyper. Endelig er kommunerne blevet spurgt, om de har udformet en skriftlig politik på de to voldsområder. Når det drejer sig om partnervold/familievold angiver 23 procent svarende til 19 af kommunerne, at de har et særligt beredskab i forhold til henvendelser vedrørende personer under 18 år. Dette beredskab er døgnåbent i 42 procent af de kommuner, der angiver, at de har et særligt beredskab på området for personer under 18 år. Det svarer til, at 8 kommuner har et døgnåbent beredskab for personer under 18 år ved henvendelser om familievold. Det er 21 procent, hvilket svarer til 18 kommuner, der har et særligt beredskab til personer over 18 år ved henvendelser om partnervold. Beredskabet er døgnåbent i 44 procent svarende til 8 af de kommuner, som angiver, at de har et særligt beredskab for personer over 18 år. I 27 procent af kommunerne er der ansatte, der er særligt uddannet til at tage sig af henvendelser om partnervold, hvilket svarer til 22 kommuner. I 46 procent svarende til 38 kommuner har man en familierådgiver, der kan yde støtte og vejledning, sådan som det er beskrevet i Servicelovens paragraf 109 stk. 4. (Denne paragraf gælder dog kun kommuner, der er beliggenhedskommune for et midlertidigt botilbud til voldsramte kvinder med børn). Det er 56 procent af kommunerne, der har et eget midlertidigt botilbud (krisecenter) i kommunen og/eller en formaliseret aftale med en eller flere eksterne partnere om brug af et midlertidigt botilbud til personer/familier, der har været udsat for partnervold. Det svarer til i alt 47 kommuner. De midlertidige botilbud er primært rettet mod kvinder med og uden børn. Det er således alle de kommuner, der angiver at have eget bosted eller aftale om brug af et sådant, der svarer, at der blandt de botilbud, de anvender, er tilbud, der kan rumme kvinder med børn. Tilsvarende er det 21 procent svarende til 10 kommuner, der bruger botilbud, der kan modtage mænd med børn. 53 procent af kommunerne har botilbud, i alt 25 kommuner, der kan rumme kvinder uden børn, mens 15 procent af kommunerne har botilbud til mænd uden børn, i alt 7 kommuner. Det er dog ikke undersøgt i dette projekt, om der er særlig efterspørgsel i kommunerne på botilbud til mænd med og uden børn. Med hensyn til udformningen af en skriftlig politik vedrørende arbejdet med partnervold er det kun 3 kommuner, svarende til 3,5 procent, som har udformet en politik på området. I forhold til æresrelateret vold er billedet, at 17 procent svarende til 14 kommuner angiver, at de har et særligt beredskab i forhold til henvendelser vedrørende personer 4

122 under 18 år, og 19 procent eller 16 kommuner har et særligt beredskab til personer over 18 år. Beredskabet vedrørende æresrelateret vold er døgnåbent i 57 procent af de kommuner, der angiver, at de har et særligt beredskab for personer under 18 år. Det svarer til, at 8 kommuner har et døgnåbent beredskab til personer under 18 år berørt af æresrelateret vold. Tilsvarende er beredskabet døgnåbent i 31 procent af kommunerne med et beredskab for personer over 18 år, hvilket svarer til 5 kommuner. I 15 procent svarende til 13 kommuner er der ansatte, der er særligt uddannet til at tage sig af henvendelser om æresrelateret vold. Desuden er det 37 procent af kommunerne, der har et opholdssted i kommunen og/eller en formaliseret aftale om brug af et sådant sted til personer, der har været udsat for æresrelateret vold, hvilket svarer til 32 kommuner. I 75 procent svarende til 27 kommuner med et opholdssted og/eller en aftale om brug af et sådant, er opholdsstedet kun åbent for kvinder, mens ingen kommuner benytter opholdssteder kun for mænd. Der er 25 procent af kommunerne, der benytter opholdssteder, der både rummer kvinder og mænd, svarende til 9 kommuner. Det er dog ikke undersøgt her, om der er efterspørgsel på specielle tilbud til kommunerne fra mænd, der er udsat for æresrelateret vold. I forhold til at have udarbejdet en skriftlig politik for arbejdet med problematikker vedrørende æresrelateret vold er det kun tilfældet for to 2 kommuner, svarende til 2 procent af kommunerne. Kommuneundersøgelsen har også belyst kommunernes informationer til borgerne om beredskabet i forhold til vold. Der er spurgt til forskellige typer af information, og om materialet er udformet på flere sprog. Det er 22 procent svarende til 19 kommuner, der har udarbejdet et informationsmateriale til borgerne om deres tilbud til personer berørt af problemstillinger om partnervold, mens det er 9 procent af kommunerne, der har et informationsmateriale om tilbud i forhold til æresrelateret vold, svarende til 8 kommuner. I forhold til partnervold er informationsmaterialet udformet på flere forskellige sprog i 28 procent af de kommuner, der har et materiale, mens det tilsvarende gælder for 50 procent af kommunerne i forhold til æresrelateret vold. Det svarer til henholdsvis 24 og 43 kommuner. Endelig er det undersøgt, hvem kommunernes samarbejdspartnere er på voldsområdet. 47 procent svarende til 40 kommuner har rapporteret, at de har et formaliseret samarbejde med eksterne partnere i tilfælde af konkrete sager om partnervold. Flest kommuner samarbejder med et eller flere kvindekrisecentre og med politiet. Det gør henholdsvis 90 procent og 65 procent af kommunerne, svarende til henholdsvis 36 og 26 kommuner. Andre samarbejdspartnere er fx Landsforeningen af kvindekrisecentre LOKK, psykologer, praktiserende læger og hospitaler. 44 procent svarende til 36 kommuner har svaret, at de har et formaliseret samarbejde med eksterne partnere i tilfælde af konkrete sager om ærerelateret vold. Af disse er det 83 procent svarende til 30 kommuner, der har et samarbejde med et eller flere kvindekrisecentre. 69 procent svarende til 25 kommuner har et samarbejde med politiet og 47 procent svarende til 17 kommuner har et samarbejde med Landsforeningen af kvindekrisecentre LOKK. Andre samarbejdspartnere er psykologer, praktiserende læger og hospitaler. 5

123 Opsamlende må vi konkludere, at det ikke på baggrund af denne undersøgelse er muligt at sige noget generelt om antallet af henvendelser til landets kommuner vedrørende partnervold og æresrelateret vold, da det er ganske få kommuner, der opgør antallet af henvendelser. Ud fra disse få kommuner vil det ikke give mening at estimere et gennemsnitstal for alle landets kommuner. I forhold til spørgsmålet om kommunerne har et særligt beredskab på de to voldsområder, viser spørgeskemaundersøgelsen, at det er mellem en femtedel og en fjerdel af landets kommuner, som har et særligt beredskab i forhold til partnervold, mens det tilsvarende er lidt under en femtedel, der har det i forhold til æresrelateret vold. Det store flertal af landets kommuner må derfor formodes at arbejde med de to voldstyper som en integreret del af det øvrige arbejde med socialt udsatte grupper. Desuden har næsten ingen kommuner udarbejdet en skriftlig politik for arbejdet på de to områder. Dette mønster kan forstås på baggrund af den tradition, der er på voldsområdet, hvor det historisk er blevet og stadig i vid udstrækning bliver varetaget på kvindekrisecentre i primært privat regi. Mange kommuner samarbejder da også i de konkrete sager om partnervold og æresrelateret vold med disse centre og med landsorganisationen for kvindekrisecentre LOKK. 6

124 Indledning Formål Undersøgelsen bygger på besvarelserne fra to spørgeskemaer om henholdsvis partnervold og æresrelateret vold, som er sendt til alle landets kommuner. Formålet med undersøgelsen var på forhånd fastlagt i et notat fra samrådet om æresrelateret vold den 2. december 2008 i Folketingets Socialudvalg. Fire forhold ønskedes belyst i forhold til kommunerne: For det første om kommunerne opgør henvendelser på disse to områder, og i så fald hvor mange henvendelser kommunerne har på årsbasis. For det andet at undersøge, om kommunerne har et særligt beredskab i forhold til henvendelser og sager på de to områder, og hvis det er tilfældet beskrive beredskabets organisering. For det tredje at se på, om kommunerne har et informationsmateriale til borgerne om beredskabet i forhold til de to voldsområder, og for det fjerde at kortlægge kommunernes samarbejdspartnere på de to områder. Undersøgelsen skulle endvidere foretages på to måneder. Undersøgelsesdesign Indsatsen over for henholdsvis partnervold og æresrelateret vold er i de fleste kommuner dækket af flere forskellige forvaltninger og/eller enheder. Fx kan både børn, unge og voksne være berørt af problematikker omkring æresrelateret vold og partnervold, og henvendelser derfor blive behandlet i forskellige enheder i kommunen. En optimal undersøgelse af kommunernes beredskab på voldsområdet burde derfor enten have indbefattet flere spørgeskemaer om samme emne til alle enheder i den enkelte kommune, som arbejder med de to voldstyper, eller have levnet tid til at en medarbejder i hver kommune havde kunnet koordinere indsatsen med at opnå svar fra alle relevante enheder i kommunen. Dette har imidlertid ikke været muligt inden for tidsrammerne af denne undersøgelse. Vi har derfor valgt kun at udforme to spørgeskemaer om henholdsvis partnervold og æresrelateret vold til hver kommune. Da det ikke er muligt ud fra kommunernes hjemmesider eller Kommunal Aarbog 2009 at fastslå hvilke konkrete medarbejdere, der vil være rette vedkommende til at besvare de to spørgeskemaer, er spørgeskemaer og følgebreve sendt direkte til kommunaldirektøren eller tilsvarende stilling i alle kommuner. Formålet med denne procedure var at overlade det til kommunens ledelse selv at afgøre hvilke personer, der bedst kunne besvare de to skemaer. Spørgeskemaerne er udarbejdet ud fra diverse materiale fra kommuner om deres procedure over for de to voldstyper (Se fx Døgnkontakten /Etnisk konsulent team, 2007 og Handleplan for en styrket indsats overfor partnervold i Københavns Kommune, 2009). De to spørgeskemaer er blevet testet i en enkelt kommune før udsendelsen til alle landets kommuner. I Bilag 1 og 2 findes de to spørgeskemaer. Kommunerne havde 14 dage til at besvare skemaerne i. Kommuner, der overskred fristen, er blevet rykket telefonisk. 7

125 I 73 procent af kommunerne er spørgeskemaet om partnervold blevet udfyldt af en person, der er beskæftiget i en enhed, der arbejder med partnervold. Det svarer til 60 kommuner (Se Tabel 1). Tilsvarende er det i 59 procent af kommunerne udfyldt af en person, der er beskæftiget i en enhed, der arbejder med æresrelateret vold, hvilket svarer til 47 kommuner (Se Tabel 2). I de fleste kommuner er valget af svarpersoner dermed faldet på personer, der er tæt på arbejdet med voldsproblematikkerne i deres enhed. Tabel 1. Andel af personer, der er beskæftiget i en enhed, der arbejder med partnervold. Antal Procent Beskæftiget i en enhed, der arbejder med partnervold Ikke beskæftiget i en enhed, der arbejder med partnervold I alt Tabel 2. Andel af personer, der er beskæftiget i en enhed, der arbejder med æresrelateret vold. Beskæftiget i en enhed, der arbejder med æresrelateret vold Ikke beskæftiget i en enhed, der arbejder med æresrelateret vold Antal Procent I alt Hvorvidt den ansvarlige person for udfyldelsen af hvert spørgeskema i kommunen har rettet henvendelse til andre fagpersoner for at kunne udfylde skemaet fyldestgørende, har vi ikke spurgt om. Men under rykkerrunden, hvor vi havde kontakt med ca. halvdelen af landets kommuner, har vi fået det indtryk, at flere af informanterne indsamlede materiale fra andre fagpersoner i andre afdelinger til deres udfyldelse af spørgeskemaet. De indsendte spørgeskemaer er indtastet manuelt i en database, som danner udgangspunkt for de følgende frekvenstabeller over kommunernes beredskab på de to voldsområder. Kapitelintroduktion Kapitel 2 handler om partnervold. Kapitlet indledes med en definition på partnervold, efterfulgt af en kort beskrivelse af omfanget af voldstypen og af ofrene for den baseret på nyere danske undersøgelser af området. Derefter fremlægges resultaterne af kommuneundersøgelsen med henblik på at belyse omfanget af henvendelser, organiseringen af beredskabet, informationsmateriale til borgerne og samarbejdspartnere på området. Kapitlet rundes af med en kort opsamling. 8

126 Kapitel 3 drejer sig om æresrelateret vold. Der indledes med en definition på begrebet og en kort beskrivelse af omfanget af og ofrene for denne type vold. Herefter følger resultaterne af kommuneundersøgelsen i forhold til at fastslå omfanget af henvendelser, beredskabets organisering, information til borgerne og samarbejdspartnere i konkrete sager på feltet. Kapitlet afsluttes med en kort opsamling. 9

127 Kommunernes klimaindsats Juni

128 Indledning CONCITO har i april måned 2010 foretaget en undersøgelse af de danske kommuners klimaindsats. Formålet har været at få et aktuelt indblik i, hvor langt kommunerne er i prioriteringen og planlægningen af både CO2 reducerende tiltag og klimatilpasning. Undersøgelsen indgår således i CONCITOs Annual Climate Outlook of Denmark og kan bidrage med data om, i hvor høj grad de danske kommuner bidrager til Danmarks reduktioner af drivhusgasser. Metode Metoden har været en spørgeskemaundersøgelse gennemført i samarbejde med KL (Kommunernes Landsforening), og 60 af de i alt 98 kommuner har svaret på undersøgelsen. Rapportens konklusioner står dog udelukkende for CONCITOs egen regning. Konkret kortlægger undersøgelsen: 1. Kommunernes målsætninger på klimaområdet 2. Den konkrete indsats i kommunen som virksomhed og i kommunen som geografisk område, både i forhold til reduktion i udledningen af drivhusgasser og i forhold til klimatilpasning 3. De største barrierer for yderligere klimatiltag i kommunerne, som oplevet af kommunerne 4. Anbefalinger for en styrket kommunal klimaindsats Hvert afsnit indledes med en kort konklusion, der sammenfatter resultaterne af undersøgelsen på dette område. Samtidig tages der også afsæt i anden eksisterende viden på området, særligt to for nyligt gennemførte undersøgelser, der er gengivet kort i baggrundsafsnittet. Repræsentativitet 60 ud af de 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen, og 56 har haft en kvalitet, der gør det muligt at tage dem med i de kvantitative kørsler. Der er således en forsvarlig repræsentativitet i undersøgelsen. For at fremdrage konklusionerne på den mest læsevenlige måde er besvarelserne angivet i procent, og der må således tages forbehold for, at der kan være en forskel mellem undersøgelsens resultater og det billede, der ville tegne sig, hvis alle kommuner havde svaret. Det skal dog understreges, at 7 af landets 10 største kommuner har medvirket, og at de medvirkende kommuner tilsammen dækker 3,6 mio. danskere svarende til 2/3 af befolkningen, ligesom 2/3 af de danske virksomheder ligger i de medvirkende kommuner. Disse virksomheder repræsenterer 72% af den totale omsætning i danske virksomheder. De medvirkende kommuner fordeler sig jævnt på landkortet, dog er Region Midtjylland og Region Hovedstaden bedst repræsenteret med ca. 2/3 medvirkende kommuner, mens knap halvdelen af kommunerne i de resterende tre regioner har medvirket (Figur 1). Spørgerammen er udviklet i samarbejde med KL og KTC (Kommunalteknisk Chefforening), og den 8. marts blev spørgeskemaet sendt til samtlige kommuner. CONCITOs sekretariat har indsamlet de indkomne besvarelser, fulgt aktivt op pr. mail og telefon i forhold til alle kommuner, som ikke besvarede undersøgelsen, og bearbejdet de indkomne data. Hovedparten af respondenterne sidder 2

129 på ledelsesniveau i de kommunale miljø- og teknikforvaltninger, typisk direktøren for miljø og teknik, men i flere tilfælde har flere respondenter deltaget i besvarelsen for hver kommune. Den enkelte kommune har selv vurderet, hvem der bedst har kunnet afgive besvarelsen. Afrapportering er gennemført af CONCITOs sekretariat ved Michael Johansen, Klaudia Gram og Martin Lidegaard. Baggrund De danske kommuner spiller en nøglerolle i den danske klimaindsats. Det gælder både i forhold til at nå de nødvendige reduktioner af drivhusgasser og i forhold til at gennemføre den klimatilpasning, som under alle omstændigheder bliver nødvendig de kommende år. I forhold til reduktionen af drivhusgasser har stadig flere kommuner vist interesse for at gøre en indsats. Det gælder inden for mindst syv områder: Tekniske indsatser som driftsherrer i egne bygninger og virksomheder eller som teknisk ansvarlige for varmeplanlægning og medejerskab af kommunale affaldsværker og andre energianlæg Adfærdsmæssige indsatser som arbejdsgivere over for kommunens medarbejdere Indkøbsmæssige indsatser Adfærdsmæssige indsatser over for erhvervslivet i kommunen Adfærdsmæssige indsatser over for borgere i kommunen Planlægningsmæssige indsatser Klimatilpasning 3

130 I forhold til klimatilpasning, har Regeringen vedtaget Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark i marts Strategien indeholder tre konkrete tiltag, nemlig (1) oprettelse af et videnscenter der driver klimatilpasningsportalen (2) en forskningsfaglig strategi, herunder etablering af en koordineringsenhed der skal sikre, at der fokuseres på klimatilpasning i den danske klimaforskning og (3) nedsættelse af Koordinationsforum for Klimatilpasning, der skal sikre et fælles grundlag at arbejde ud fra. Det er imidlertid kommunen som myndighed, der har planlægningen over vitale områder som kloaksystemer, vandforsyning og veje, der alle vil blive påvirket dybt af de kommende års klimaforandringer. Der eksisterer i dag ikke et samlet overblik over klimaindsatsen i de danske kommuner. Klimainitiativer i kommunerne opstår lokalt, og der er vidt forskellige tilgange til området. I 2009 gennemførtes to interessante undersøgelser, der giver et vist indblik i kommunernes klimainitiativer, nemlig KL s Kommunerne arbejder aktivt med energibesparelser status december 2009 og Elsparefondens (i dag Center for Energibesparelser) undersøgelse Kommunernes arbejde med energibesparelser. Elsparefondens undersøgelse viser, at de danske kommuner arbejder mere og mere seriøst med energibesparelser, herunder at alle kommuner på nær en enkelt har gennemført energireducerende tiltag inden for det seneste år, og at 80% har udarbejdet en samlet målsætning for reduktion af energiforbrug eller CO2 udledning. KL s undersøgelse sætter ikke blot fokus på energibesparelser, men på klima i bredere forstand, og CONCITO har fået lov til også at benytte data fra denne undersøgelse i nærværende rapport. Undersøgelsen peger blandt andet på, at 59% af kommunerne har vedtaget en strategi, som sætter mål for CO2 reduktion, mens 41% af kommunerne ikke har nogen plan. Kun 16% af kommunerne har vedtaget en strategi for klimatilpasning. De to undersøgelser vil blive inddraget som referencer undervejs i denne rapport, og i tabellen nedenfor er en oversigt over relevante nedslag i de to undersøgelser. 4

131 Faktaboks nedslag i KL s og Elsparefondens undersøgelser KL s undersøgelse: 59% har vedtaget en strategi som sætter mål for CO2 reduktion, og 41% har ingen plan 16% har en klimatilpasningsstrategi 59% har iværksat klimaprojekter, 17% har ikke, 24% er på vej 55% har klimamål for kommunen som virksomhed, 35% har for kommunen som geografisk enhed, 26% har ingen mål (sammenlagt over 100% da nogle kommuner har klimamål både som virksomhed og som geografisk enhed) 67% er klimakommuner (aftale med Danmarks Naturfredningsforening) 74% har sat energikrav til nybyggeri Elsparefondens undersøgelse 98,6% har gennemført el- eller energibesparende tiltag inden for det seneste år 91,4% indtænker energibesparelser i renoveringsplaner 59,2% har klimaplan 80,3% har udarbejdet samlet målsætning for reduktion af energiforbrug eller CO2 udledning I 58,6% af kommunerne er den tekniske direktør ansvarlig for energipolitik, 25,7% har en energiansvarlig medarbejder, 15,7% har placeret ansvaret hos andre 74,3% har gjort energireduktion til et indsatsområde på direktionsniveau, 15,7 har ikke og 10% ved ikke Det suverænt største indsatsområde for energibesparelser er kommunens egne bygninger (98,6%), herefter følger trafik (52,1%), Affald og spildevand (40,8%), private husholdninger (33,8%), erhverv og industri (28,2%) og landbrug og gartnerier (9,9%) 88,6% har afsat budget til energieffektivisering i nuværende budgetperiode (2009) 58,6% har incitament-model der belønner energibesparelser decentralt, fx ved at dele besparelse med den enkelte institution 5

132 1. Kommunernes målsætninger Konklusion: Kommunerne prioriterer i stigende omfang en øget klimaindsats, særligt hvad angår CO2- reduktion. Næsten halvdelen af kommunerne opgør deres klimabelastning, både som virksomhed og som geografisk område. Derudover opgør 20% kun deres egne udledninger som virksomhed, mens 16% kun opgør udledningerne fra kommunen som geografisk område. 18% opgør overhovedet ikke deres udledninger. Samme mønster tegner sig for kommunernes målsætninger. Næsten halvdelen af kommunerne har målsætninger både for kommunens virksomhed og for kommunen som geografisk område. Derudover har 30% ekstra alene målsætninger for egen virksomhed, og 11% alene for kommunen som geografisk område. 13% har ingen målsætninger. Næsten 1 ud af 5 kommuner har med andre ord endnu ikke udviklet en metode til opgørelse af den kommunale klimabelastning, og 1 ud af 8 har ikke sat sig mål. Undersøgelsen viser, at disse kommuner er i fuld gang med at udvikle metoder til at opgøre klimabelastningen, og at der arbejdes på konkrete målsætninger. Det vurderes derfor, at den kommunale klimaindsats inden for CO2-reduktion vil blive intensiveret i årene fremover. De eksisterende målsætninger varierer meget fra kommune til kommune, både hvad angår egne aktiviteter og områdets samlede klimabelastning. Cirka to tredjedele af kommunerne har tilsluttet sig Danmarks Naturfredningsforenings aftale om 2%CO2 reduktion omåret, men en lille samling kommuner (7%-15%) er gået i front med mål om at blive CO2 neutrale, enten som virksomhed og/eller som geografisk område. Endelig har cirka en fjerdedel af kommunerne en målsætning, der matcher den officielle EU målsætning på ca % i 2020 for enten egen virksomhed, det geografiske område eller begge dele. De fleste kommuner afsætter penge til reduktion af drivhusgasser, men der er meget stor forskel på, hvor store beløb der afsættes. Mindre lovende ser det ud med målsætningerne inden for klimatilpasning. De færreste kommuner arbejder strategisk med området, og de budgetterede midler vidner om, at klimatilpasning ikke står højt på dagsordenen i kommunerne. Vidensgrundlag og registrering af udledninger En forudsætning for at sætte sig konkrete mål og iværksætte konkrete initiativer er etablering af det nødvendige vidensgrundlag om den aktuelle udledning. Derfor fortæller kommunernes arbejde med at registrere og beregne deres egen udledning også en del om ambitionsniveauet for fremadrettede aktiviteter og dybden af strategierne på området. Undersøgelsen viser, at 62% af kommunerne opgør klimabelastningen af egne aktiviteter for kommunen som virksomhed (Figur 2), mens lidt flere, nemlig 66%, opgør klimabelastningen for kommunen som geografisk område (Figur 3). 6

133 Fra respondenternes besvarelser kan det udledes, at knap halvdelen af kommunerne, nemlig 46%, opgør klimabelastningen både som virksomhed og som geografisk område, mens 20%, kun måler på den geografiske belastning og 16% kun på egne aktiviteter (tabel A). 18% af kommunerne foretager altså på nuværende tidspunkt ingen opgørelser over klimabelastningen, hverken som virksomhed eller område. Målsætninger på klimaområdet Ser man på de konkrete målsætninger, afspejler de i vidt omfang kommunernes opgørelser. 77% af kommunerne har vedtaget målsætninger for at nedbringe klimabelastningen af egne aktiviteter, mens 18% ikke har sat sig et sådant mål (Figur 4). En mindre andel af kommunerne, nemlig 57%, har vedtaget målsætningerne for kommunen som geografisk område, mens 36% ikke har (Figur 5). Ligesom det er tilfældet omkring kommunernes opgørelser, er det 46%, der har en målsætning for både kommunens egne aktiviteter og for kommunen samlet set(tabel B). 30% har en målsætning, der udelukkende sigter mod egne aktiviteter, mens 11% har en målsætning alene for kommunen som geografisk enhed. 7 af de 56 medvirkende kommuner, svarende til 13%, har ikke sat sig nogen målsætning for reduktion i udledningen af drivhusgasser. Dette billede modsvarer nogenlunde resultaterne fra KL s og Elsparefondens undersøgelser, hvor 59% af kommunerne angiver, at de har vedtaget en klimaplan. 80% af Elsparefondens respondenter angiver, at de har en målsætning for reduktion af energiforbrug eller CO2-udslip, hvilket ligeledes modsvarer nærværende undersøgelses resultater. 7

134 8

135 Ser man på, hvilke kommuner der opgør deres klimabelastning, i sammenligning med hvorvidt kommunerne har sat sig reduktionsmål, kan det udledes, at de kommuner, der ikke har noget centralt overblik over deres udledning (18%) og heller ikke har nogen målsætninger for reduktion (13%), udgør blot 7% af respondenterne eller 4 af de medvirkende 56 kommuner. Samtidig markerer de kommuner, der har opgjort CO2 belastning på begge de omtalte områder (46%), og som ligeledes har reduktionsmål inden for begge områder (46%), sig for 29% af besvarelserne. Cirka 3 ud af 10 kommuner har altså både et vidensgrundlag og en målsætning for både kommunen som virksomhed og som geografisk sted. Ikke overraskende tegner der sig en tæt forbindelse mellem overblik over udledning og målsætninger for reduktion. Mellem vidensgrundlag og handling. Men der tegner sig også et billede af, at kun hver tredje kommune er i front med en strategisk tilgang, der bygger både på viden, mål og inddragelse såvel af kommunens egen virksomhed som resten af kommunen. I besvarelserne tegner der sig desuden et billede af, at en stor del af de kommuner, der ikke har opgjort klimabelastningen, på nuværende tidspunkt arbejder med en metode til at lave denne kortlægning. Godt halvdelen af de kommuner, der på nuværende tidspunkt ikke har opgjort klimabelastningen både som virksomhed og som geografisk område, angiver, at de er i gang. Dette svarer til, at 25% af kommunerne i øjeblikket er i færd med at udvikle en metode til at opgøre CO2- udledning. I mindre grad er de kommuner, der ikke har vedtaget en målsætning for reduktion, i gang med at udarbejde en sådan. 7 kommuner, svarende til 23% af dem, der ikke har mål for kommunen både som virksomhed og som geografisk område, eller 13% af respondenterne samlet set, er på nuværende tidspunkt i gang med at formulere konkrete målsætninger. Heraf kan udledes, at klima prioriteres i stigende grad i kommunerne, og at det er et område, der arbejdes aktivt med især når det gælder opgørelsen af klimabelastningen. Vi kan derfor forvente at se både bedre overblik over klimabelastning samt større samlede reduktioner i udledninger fremover. Ser man på kommunernes konkrete målsætninger, er der flere forskellige scenarier for reduktion. Som geografisk enhed har 16% af de medvirkende kommuner mål om at blive helt CO2 neutrale på længere sigt, 27% har mål om 20-30% reduktion, for de flestes vedkommende i % har valgt andre modeller, fx et reduktionsmål pr. borger eller årlig CO2 reduktion. Som virksomhed har kommunerne fastsat nogle noget mere beskedne mål. 5% har et mål om at blive CO2 neutrale på længere sigt, 29% har sat sig et fast reduktionsmål på 10-30%, mens 43% af kommunerne har sat et mål om en årlig reduktion på typisk 2%, hvilket er minimumsforpligtelsen i klimakommuneaftalen indgået mellem Danmarks Naturfredningsforening og en række danske borgmestre. Ifølge KL s undersøgelse har 67% af kommunerne meldt sig som klimakommuner i Danmarks Naturfredningsforening, hvorved kommunen tilkendegiver, at den vil reducere sin CO2- udledning med minimum 2% årligt. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening har 62 kommuner tilmeldt sig ordningen (maj 2010). 9

136 Økonomiske ressourcer afsat til CO2 reduktioner Der er imidlertid store forskelle på, hvilke økonomiske ressourcer kommunerne sætter ind på at nå disse målsætninger. Kun 5% af kommunerne angiver, at de ikke har brugt flere ressourcer på klimaet sammenlignet med et business as usual scenarium. 14% har brugt 0-1 mio. årligt på CO2- reduktion, 20% har brugt 1,1-5 mio., 13% mellem 5,1 og 20 mio. mens 7% vurderer, at de har brugt mere end 20 mio. Klimatilpasning i defensiven Ser man specifikt på klimatilpasning, havde 13% af kommunerne ikke afsat nogle midler overhovedet til klimatilpasning i 2009, 14% brugte mellem 0 og 1 mio., 16% afsatte mellem 1,1 og 5 mio., mens kun 2% brugte mere end 5 mio. på klimatilpasning. 55% af kommunerne kender ikke deres eget forbrug i Nogle få kommuner har skruet op for budgettet til klimatilpasninger i 2010, og 9% har således afsat 0 kr., 14% mellem 0 og 1 mio., 16% mellem 1,1 og 5 mio. mens 5% har afsat mellem 5,1 og 20 mio. 4% har afsat mere end 20 mio. til klimatilpasning i % af kommunerne kender ikke det budgetterede beløb for området i Mere end halvdelen af kommunerne har ikke været i stand til at angive hvad de har budgetteret med i 2009 og 2010, hvilket vidner om, at klimatilpasning ikke er et strategisk indsatsområde i en lang række af landets kommuner. Dette billede bekræfter resultaterne fra KL s undersøgelse, hvor kun 16% af kommunerne angiver, at de har vedtaget en klimatilpasningsstrategi. CO2-reduktion fylder altså væsentligt mere i de kommunale budgetter end klimatilpasningen. 71% af respondenterne mener, at merinvesteringerne vil komme kommunen til gode inden for en kort årrække, mens kun en enkelt kommune ikke tror på dette. I kommunerne er der altså en ganske overvældende tro på, at klimainvesteringerne kan betale sig, hvilket kunne indikere, at der vil være vilje til at prioritere området, hvis det er muligt. 10

137 2. Kommunernes klimaaktiviteter Konklusion: Det generelle billede er, at kommunernes konkrete klimaaktiviteter langt fra altid står mål med de forholdsvis ambitiøse målsætninger. På den positive side arbejder et overvældende flertal af kommunerne systematisk med energieffektivitet i kommunen som virksomhed. Det lader endvidere til, at kommunerne på dette område arbejder strategisk med at energieffektivisere i forbindelse med fx renovering af de kommunale bygninger, hvilket i langt de fleste tilfælde er den mest omkostningseffektive metode, der samtidig strukturelt forbedrer kommunernes økonomi. Kommunerne prioriterer dog ikke adfærdsændringer hos medarbejderne ligeså højt som de tekniske ændringer, selvom de første ofte kan give store økonomiske gevinster med brug af forholdsvis små midler. På andre områder end energieffektivisering i egen virksomhed arbejder kommunerne tilsyneladende ikke på samme høje niveau. Det gælder koblingen mellem klimamålsætning og indkøbspolitik, hvor klimahensyn kun i beskedent omfang indgår som parameter. Det gælder indsatsen over for erhvervslivet, der er stort set ikke eksisterende. Og det gælder indsatsen over for borgerne, der også er beskeden, dog med øget cykling og energibesparelser hos borgerne som vigtige undtagelser i udvalgte kommuner. Det vurderes således samlet, at den kommunale klimaindsats kun i lille udstrækning gør en forskel i erhvervslivets og borgernes klimabelastning, og dermed også en forskel for klimabelastningen i kommunen som geografisk enhed. I forhold til nedbringelse af CO2- udledning vurderes det med andre ord, at kommunerne prioriterer indsatsen i egne virksomheder højest, hvilken kan forekomme paradoksalt i betragtning af, at de har langt mere ambitiøse målsætninger som geografisk sted end som virksomhed. Ser man specifikt på klimatilpasning, prioriterer de fleste kommuner mere effektiv håndtering af spildevand og affald, men der er en restgruppe på henholdsvis 20% og 22% der heller ikke tager højde for klimaforandringer her. De fleste kommuner indtænker klimatilpasning, når der lokalplanlægges, men meget få giver det høj prioritet, og i alt 25% prioriterer det i mindre grad eller slet ikke. Det samme gør sig gældende i planlægningen af trafiknettet, hvor op imod halvdelen af kommunerne ikke har klimatilpasning med i overvejelserne. I undersøgelsen er der spurgt ind til, hvilke konkrete klimaaktiviteter, kommunerne arbejder med. Aktiviteterne kan opdeles i syv hovedtyper: 1. Tekniske tiltag, 2. adfærdsmæssige tiltag over for medarbejdere, 3. indkøbsmæssige tiltag, 4. adfærdsmæssige tiltag over for erhvervsliv, 5. adfærdsmæssige tiltag over for borgere, 6. planlægningsmæssige tiltag og 7. klimatilpasning. 2.1 Tekniske tiltag Tekniske tiltag har den højeste prioritet i kommunerne. Mere specifikt prioriterer samtlige kommuner el- og varmebesparelser, mens færre prioriterer andre tekniske tiltag som fx anvendelse af mere vedvarende energi og udbredelse af fjernvarme. 75% prioriterer således elbesparelser i høj 11

138 grad og 25% i nogen grad (Figur 6) mens tilsvarende 79% prioriterer varmebesparelser i høj grad, 20% i nogen grad og 2% svarende til en enkelt kommune prioriterer varmebesparelser i mindre grad (Figur 7). Ikke én eneste kommune angiver, at den slet ikke prioriterer el- og varmebesparelser, og det lader altså til, at kommunerne som virksomheder arbejder særdeles målrettet med energibesparelser. Når det gælder andre tekniske tiltag, er kommunerne mindre ambitiøse. Mere effektiv håndtering af spildevand prioriteres således højt af 41% af kommunerne, 29% prioriterer området i nogen grad, 13% i mindre grad og 7% slet ikke (Figur 8). Mere effektiv affaldshåndtering prioriteres højt af 23% af kommunerne, 45% prioriterer affaldshåndteringen i nogen grad, 18% i mindre grad og 4% slet ikke (Figur 9). 32% af kommunerne prioriterer udvidelse af fjernvarmen højt, 29% i nogen grad, 20% i mindre grad og 4% slet ikke (Figur 10). Installation af vedvarende energi i tilknytning til kommunens bygninger prioriteres højt af 9% af kommunerne, mens 46% prioriterer området i nogen grad, 27% i mindre grad og 7% slet ikke (Figur 11). Mere vedvarende energi i kollektiv forsyningsvirksomhed prioriteres højt af 20%, 32% prioriterer området i nogen grad, 16% i mindre grad og 9% slet ikke (Figur 12). Skovrejsning, etablering af randzoner, etablering af vådområder mv. er samlet set det lavest prioriterede tekniske tiltag, og 21% af kommunerne prioriterer således dette område i høj grad, 16% i nogen grad, 29% i mindre grad og 18% slet ikke (Figur 13). Kommunernes prioritering af de tekniske tiltag af hensyn til overblikket bragt i prioriteret rækkefølge i Figur Adfærdsmæssige tiltag over for medarbejdere Adfærdsmæssige tiltag har ikke samme høje prioritet i kommunerne som de tekniske tiltag. Inden for adfærdsmæssige tiltag er det igen energibesparelser, der har den højeste prioritet og 23% af respondenterne angiver således, at de prioriterer påvirkning af eget personale til at spare på varme og el i høj grad, 36% prioriterer medarbejderpåvirkning i nogen grad, 29% i mindre grad og 4% slet ikke (Figur 14). Mere grøn vejtransport af kommunens eget personale prioriteres højt i 18% af kommunerne, mens 20% prioriterer dette i nogen grad, 32% i mindre grad og 7% slet ikke (Figur 15). Påvirkning af personalet til mindre madspild er et overset område og prioriteres ikke højt af en eneste kommune. 11% prioriterer området i nogen grad, 23% i mindre grad, og hele 54% prioriterer slet ikke madspild (Figur 16). 2.3 Indkøbsmæssige tiltag Heller ikke indkøbsmæssige tiltag har en særlig høj prioritet i kommunerne. Omprioritering af indkøb i mere bæredygtig retning, fx økologi, mindre kød mm. prioriteres højt i 14% af kommunerne mens 23% prioriterer området i nogen grad, 23% i mindre grad og 29% slet ikke (Figur 17). 11% af kommunerne giver høj prioritet til krav om mere bæredygtig kørsel/brændsler ved indkøb af kollektiv transport, mens 27% prioriterer området i nogen grad, 21% i mindre grad og 27% slet ikke (Figur 18). Krav om CO2-effektivitet hos leverandører prioriteres i høj grad i 14% af kommunerne, mens 20% prioriterer dette i nogen grad, 27% i mindre grad og 25% slet ikke (Figur 19). Laveste prioritet inden for indkøbsmæssige tiltag gives til skift af leverandør til mere CO2-effektiv leverandør, og det er således kun 4% af kommunerne, der prioriterer dette i høj grad, 14% i nogen grad, 23% i mindre grad og 41% slet ikke (Figur 20). 12

139 Kommunernes prioritering af tekniske tiltag 13

140 Kommunernes prioritering af adfærdsmæssige tiltag Kommunernes prioritering af indkøbsmæssige tiltag 14

141 2.4 Adfærdsmæssige tiltag over for erhvervsliv Undersøgelsen har også tematiseret kommunernes klimaindsats over for erhvervsliv og borgere, og her er det især iøjnefaldende, i hvor lav grad kommunerne prioriterer samarbejde med erhvervslivet. I forhold til industrivirksomhederne kan det konstateres, at 11% af kommunerne i høj grad prioriterer at fremme reduktioner af drivhusgasser i forbindelse med industrielle processer, mens 23% i nogen grad, 34% i mindre grad og 27% slet ikke prioriterer dette (Figur 21). Hovedparten af kommunerne prioriterer altså en indsats over for industrivirksomhederne lavt eller slet ikke, og det samme billede tegner sig for de øvrige erhvervsgrupper. 7% prioriterer således i høj grad klimaindsatsen over for handel- og seviceerhvervet, mens 23% i nogen grad, 38% i mindre grad og 27% slet ikke prioriterer dette (Figur 22). Det kan selvfølgelig indvendes at handel- og serviceerhvervene har en noget lavere energiintensitet end tilfældet er i industrien. Dog peger Energistyrelsen på, at handel- og serviceerhvervene alligevel forbruger 87PJ mod 156 PJ i fremstillingsvirksomhederne. Der er altså meget at hente her. Endnu værre står det til inden for transport og maskiner, hvor kun 4% af kommunerne i høj grad prioriterer en klimaindsats, 25% prioriterer området i nogen grad, 38% i mindre grad og 29% slet ikke (Figur 23). Landbruget prioriteres i høj grad af 11% af kommunerne, mens 14% prioriterer det i nogen grad, 30% i mindre grad og 36% slet ikke (Figur 24). 2.5 Adfærdsmæssige tiltag over for borgere I kommunernes borgerrettede klimaindsats er det øget cykling og energibesparelser, der fylder mest, mens kollektiv transport og madspild prioriteres lavere. 30% prioriterer således i høj grad øget cykling, mens 32% prioriterer dette i nogen grad, 13% i mindre grad og 20% slet ikke (Figur 25). En prioritering af øget cykling giver god mening i kraft af synergien mellem øget motion og dermed sundhed, færre støjgener fra motorkøretøjer samt den nedbragte klimagasudledning. Næsten lige så mange, nemlig 29%, prioriterer i høj grad en borgerrettet indsats omkring energibesparelser, mens 32% kun i nogen grad prioriterer dette. 14% prioriterer dette i mindre grad og 20% slet ikke (Figur 26). Op mod halvdelen af kommunerne sætter altså ikke ind på området, hvilket er bemærkelsesværdigt i lyset af, at de private husholdninger tegner sig for tæt på en tredjedel af det samlede danske energiforbrug. Der er med andre ord et stort potentiale for at nedbringe klimabelastningen for kommunen som geografisk enhed ved at øge fokus på energibesparelser hos borgerne. En indsats for at motivere borgerne til at anvende kollektiv transport prioriteres højt af 14% af kommunerne, i nogen grad af 27%, i mindre grad af 29% og slet ikke af 25% af kommunerne (Figur 27). Dette kan synes paradoksalt i betragtning af, at kommunerne selv betaler for den kollektive transport, og derfor også har en økonomisk interesse i at fremme den, mens øget slitage på vejene omvendt fører til øgede udgifter for kommunen. Det lavest prioriterede område er madspild, som prioriteres i høj grad af kun 2%, i nogen grad af 14%, i mindre grad af 27% og slet ikke af 50% af kommunerne (Figur 28). Dette til trods for, at madspild udgør et stort klimamæssigt problem og er uøkonomisk. Hver dansker smider gennemsnitligt 65 kilo madaffald ud årligt, svarende til 20-30%, hvilket er med til at generere unødvendigt affald, der oven i købet er vanskeligt at omsætte til energi grundet den ringe brændværdi af madaffaldet. Det skal her pointeres at madspild generelt er et overset fænomen, der ikke blot underprioriteres i kommunerne, men i samfundet som sådan. 15

142 Kommunernes indsats over for erhverv Kommunernes indsats over for borgerne 16

143 2.6 Kommunen som planlægger Det er ligeledes interessant at se nærmere på kommunernes prioritering af klimahensyn i forbindelse med lokalplanlægning, behandling af husdyrsager og planlægning af trafiknettet. Kommunernes prioritering af klimaet i forbindelse med disse politikområder giver et indblik i, hvorvidt klima er et strategisk indsatsområde, der konsekvent prioriteres i planlægningen af kommunens aktiviteter. 21% af kommunerne angiver, at udledning af drivhusgasser altid indtænkes som et parameter i forbindelse med lokalplanlægningen, mens 16% i høj grad, 27% i nogen grad, 23% i mindre grad og 9% slet ikke inddrager disse overvejelser (Figur 29). Tilsvarende inddrager 14% altid klimatilpasning som et parameter i lokalplanlægningen, mens 32% i høj grad gør dette, 27% i nogen grad, 18% i mindre grad og 7% slet ikke (Figur 30). I behandlingen af husdyrsager inddrager 5% af kommunerne altid CO2-udledning som parameter, mens 4% i høj grad, 11% i nogen grad, 29% i mindre grad og 34% slet ikke gør dette (Figur 31). Klimatilpasning prioriteres ligeledes altid af 5% af kommunerne i forbindelse med behandling af husdyrsager, mens 4% i høj grad, 9% i nogen grad, 27% i mindre grad og 36% slet ikke gør dette (Figur 32). Dog bør det nævnes, at flere kommuner i deres besvarelser angiver, at de ikke har nævneværdigt husdyrhold og derfor ikke prioriterer området. Der er landbrug i ca. 60 kommuner i Danmark, og det er naturligvis forståeligt at de resterende 38 kommuner ikke kobler klimastrategien med behandling af husdyrsager. At dømme på kommunernes samlede prioritering af området, lader det dog til, at en stor andel af landbrugskommunerne heller ikke prioriterer klimaet i denne sammenhæng. I planlægningen af trafiknettet indtænker 4% af kommunerne altid udledningen af drivhusgasser, mens 25% i høj grad, 23% i nogen grad, 29% i mindre grad og 13% slet ikke gør dette (Figur 33). Tilsvarende angiver 4% at klimatilpasning altid indtænkes i planlægningen af trafiknettet, mens 20% i høj grad, 25% i nogen grad, 34% i mindre grad og 13% slet ikke gør dette (Figur 34). 2.7 Klimatilpasning Som det fremgår, bekræfter aktivitetsniveauet inden for klimatilpasning den lave prioritering af området i sidste kapitel. Kun 14% medtænker konsekvent klimatilpasning i lokalplaner, hvilket matcher de 16%, der har en strategi på området. Særligt overraskende kan det synes, at kun 4% medtænker det ved planlægning af trafikarbejde, i betragtning af den ganske voldsomme effekt klimaforandringerne forventes at få for drift og vedligehold af veje i Danmark. Samlet set tyder en del på, at klimaindsatsen, for så vidt angår alle andre aktiviteter end energibesparende tiltag i egne bygninger, ikke behandles som et strategisk indsatsområde. Dette kan risikere på sigt at fordyre alle former for klimaindsatser, fordi disse bedst og billigst foretages, når der alligevel skal handles på området. 17

144 Kommunernes prioritering af klima i lokalplaner Kommunernes prioritering af klima i behandling af husdyrsager Kommunernes prioritering af klima i trafikplanlægningen 18

145 Undersøgelse: Kommuners valg af ESDH er ren autopilot Over 75 procent af de danske kommuner har ikke overvejet alternativer til Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering (ESDH). Ikke så mærkeligt, vi har ikke haft nogen alternativer, siger Aalborg Kommune. AF MIKKEL MEISTER, TORSDAG 09. JUL 2009 KL. 10:47 EMNER: DIGITAL FORVALTNING ELEKTRONISK SAGS- OG DOKUMENTHÅNDTERING (ESDH) Tre ud af fire danske kommuner har ikke overvejet alternativer til Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering, ESDH, da kommunens tusindvis af papirer og sagsmapper skulle digitaliseres. Det fremgår af en undersøgelse af ESDH foretaget af it-chef i Roskilde Kommune, Ole Bech, som også har vist, at mere end halvdelen af kommunerne ikke har opnået nogen mærkbare forbedringer af produktiviteten ved at indføre ESDH. Ole Bech har gennemført undersøgelsen som led i en specialeafhandling i offentlig administration ved Aalborg Universitet og har sendt spørgeskemaer ud til alle landets 98 kommuner, hvoraf 83 har svaret. ESDH har ligget i luften Ole Bech vurderer, at kommunerne har kørt på automatpilot frem for at overveje alternativer til systemerne.»det har ligget i luften fra begyndelsen, at man bare skulle have et ESDH-system. Jeg tror, at alle os ude i kommunerne har været forblændede af den hellige ESDH-ild, og så ser man ikke andet,«siger Ole Bech. Aalborg Kommune har deltaget i Ole Bechs spørgeskemaundersøgelse, og ifølge projektleder og ansvarlig for indførelsen af ESDH, Tonny Andreasen, har valget været ganske enkelt: ESDH eller ESDH.»Det har vi også svaret nej til, for hvad skulle alternativet være? Til at foretage sagsdannelser og arkivere dokumenter skal du have en eller anden form for ESDH-system,«siger Tonny Andreasen. Han peger på, at kommunerne er underlagt særlige krav, der indtil videre diskvalificerer andre løsninger til digital dokumenthåndtering.»vi er underlagt krav om sikkerhed og logning under Persondataloven, og selvom man i det private måske ville kunne bruge intranettet eller en Exchange-løsning, er det ikke en option i det offentlige,«siger Tonny Andreasen. Uenig i resultat men mangler dokumentation Samtidig er Tonny Andreasen uenig i, at ESDH ikke har givet mærkbare forbedringer af produktiviteten i kommunen.»jeg ved godt, at mange af mine kolleger har det synspunkt, men jeg kan ikke genkende det,«siger Tonny Andreasen.»Det er for eksempel blevet lettere at producere dagsordener til politiske udvalg og arkivere og genfinde sager og dokumenter, og derudover er kvaliteten og omfanget af vores arkivering af dokumenter blevet større,«siger Tonny Andreasen. Han erkender dog, at Aalborg Kommune ikke kan dokumentere en forbedring af produktiviteten.»den egentlige dokumentation mangler vi, for vi har ikke nogen før- og eftermålinger, og derfor kan vi blive ved med at diskutere det her. Det er i høj grad et trosspørgsmål,«siger Tonny Andreasen.

146 Det bekræfter Ole Bechs undersøgelse, som viser, at hovedparten af kommunerne, der hævder at have oplevet forbedringer af produktiviteten, ikke har regnet på det.»det utrolige er jo, at kun én ud af de 39 kommuner, der har svaret ja til produktivitetsforbedringer, rent faktisk har sat sig ned og regnet på det,«siger Ole Bech. It-chef: ESDH er forældet Han mener samtidig, at ESDH efterhånden er ved at være forældet.»min personlige holdning er, at tiden er ved at løbe fra ESDH. Systemet havde en berettigelse for 5-10 år siden, hvor mange kommuner stadig brugte gammeldags arkivskabe. Derfor blev den digitale løsning indført én-til-én, så man nu har fået et digitalt arkivskab i stedet,«siger Ole Bech.»Men i dag er der brug for et mere smidigt sags- og dokumentflow med lettere tilgængelighed og adgang på kryds og tværs af eksterne organisationer, afdelinger og systemer, og det er der ikke rigtig nogen af ESDHsystemerne, der lever op til,«siger it-chefen. Ole Bechs undersøgelse af ESDH i de danske kommuner er besvaret af 83 af landets 98 kommuner, hvoraf to af kommunerne kun har svaret delvist. Spørgeskemaet er blevet besvaret anonymt af kommunens ESDHansvarlige eller it-chefen mellem 5. og 15. maj procent svarede, at kommunen ikke har oplavet nogen mærkbare forbedringer af produktiviteten, mens 77 procent svarede nej til, om kommunen har overvejet alternativer til ESDH for at løse de samme opgaver.

147 LEDER At grave efter guld pigerne langt foran drengene rent uddannelsesmæssigt, og nydanske piger tager 60% oftere en videregående uddannelse end de danske drenge. Du kan også læse om, hvordan nydanskere selv oplever deres integration i det danske samfund. Den gode historie er, at det går fint med integrationen. De fleste taler godt dansk, har arbejde og danske venner. Men tilbage står en mindre gruppe, der har det svært, og her er der behov for yderligere indsats. Forskningen er intet i sig selv, hvis ikke den formidles. For AKF handler det i høj grad om at formidle til de praktikere, der løfter de konkrete opgaver lokalt. I artiklen om jobcentrene beskrives en proces, hvor forskningen bidrager til at løse nogle af de komplekse og ofte vanskelige problematikker, der er en del af jobcentrenes dagligdag. Og AKF og COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, holder en fælles konference med netop dette tema: Konferencen skal lave hul igennem, så forskningen når ud til de praktikere og beslutningstagere, der kan drage nytte af den. Forskning er som at grave efter guld. Man graver og graver og finder intet af interesse, før pludselig: Guldet de opsigtsvækkende forskningsresultater ligger og skinner i hånden på en. I AKF er guldet de succeshistorier, der viser vejen frem: de væsentlige forskningsresultater kan inspirere og udvikle den offentlige sektor og hjælpe os med at rette lyset mod de ting, der er fremtidens problemer ikke gårsdagens. I dette nummer af AKF Nyt kan du læse om en nordjysk iværksætterådgivning, der for forbløffende få midler har gjort en stor forskel for iværksætterne og det regionale vækstpotentiale i området. Du kan også læse om de kreative fag i gymnasierne. Fagene har sjældent den store politiske bevågenhed, men kan have afgørende positiv betydning for de unges indlæringsmønstre og kvalifikationer. Læs også om de unge med indvandrerbaggrund, der er topmotiverede for at uddanne sig. De er fremtidens guld, og udviklingen går rivende hurtigt i øjeblikket. Det er vigtigt at forstå, at det i dag er langt mere relevant at snakke om en kønsproblematik end en etnisk problematik, når det handler om at få flere unge til at uddanne sig. Generelt er God fornøjelse med læsningen AKF Nyt nr. 1 marts

148 Nydanskere føler sig godt integreret 8 ud af 10 nydanskere føler sig velintegrerede og godt rustede til det danske arbejdsmarked. Men der er behov for en særlig indsats over for især ældre nydanskere og nydanskere, som taler dårligt dansk 6 Eigil Boll Hansen Docent [email protected] Cand.oecon. Forsker primært inden for det sociale område og sundhed. Ekspert i evaluering af kommunale indsatser på ældreområdet, samt borgernes vurdering af offentlig service. AKF Nyt nr. 1 marts 2010 Efter fire-fem år med opholdstilladelse i Danmark oplever langt de fleste nydanskere, at de er blevet godt integreret i det danske samfund. De er blevet bedre til det danske sprog, de er kommet i gang med arbejde eller uddannelse, de har fået danske venner, og de forstår det danske samfund bedre. Ældre nydanskere og nydanskere med dårlige danskkundskaber er dog langt mindre integreret og har behov for en særlig indsats. Det fremgår af en undersøgelse, som AKF har udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Undersøgelsen er foretaget blandt 561 flygtninge og familiesammenførte, der har fået opholdstilladelse i 2004, og som har været omfattet af integrationsloven. Nydanskerne er blevet spurgt, hvordan de selv oplever deres integration efter 4-5 år i Danmark. Mere end 90% af dem vurderer, at de klarer sig bedre nu end for fire år siden, hvor de lige havde fået deres opholdstilladelse. Og tre ud af fire har et arbejde eller er i gang med en uddannelse. Et samlet mål for integration AKF har i denne undersøgelse konstrueret et samlet mål for integrationen, som rummer fire indikatorer: Arbejde og uddannelse Kontakt med danske venner og bekendte Interesse for danske nyheder Interesse for dansk politik. De fire indikatorer viser, at en stor del af nydanskerne er godt integrerede. Lidt mere end 1/3 af nydanskerne scorer højt på alle fire indikatorer, og 2/3 scorer højt på tre af indikatorerne. Det er kun 5%, som scorer lavt på alle fire indikatorer (se figur). Dansk sprog, aviser og venner Alle nydanskerne i undersøgelsen har været igennem det treårige obligatoriske introduktionsprogram for nytilkomne udlændinge. Her får nydanskerne danskundervisning samt tilbud om vejled-

149 Cirka 2/3 af nydanskerne følger med i danske nyheder, interesserer sig for dansk politik og har ugentlig kontakt med danske venner og bekendte. (Modelfoto) AKF Nyt nr. 1 marts

150 Nydanskere fordelt efter antal indikatorer med høj score for integration (i procent) 35 5 % Nydanskere med høj integration på 0 ud af 4 indikatorer Nydanskere med høj integration på 1 ud af 4 indikatorer Nydanskere med høj integration på 2 ud af 4 indikatorer De fire indikatorer for integration Arbejde og uddannelse Kontakt med danske venner og bekendte Interesse for danske nyheder Interesse for dansk politik Nydanskere med høj integration på 3 ud af 4 indikatorer 30 Nydanskere med høj integration på alle 4 indikatorer 8 ning, virksomhedspraktik eller job med løntilskud. En stor del af nydanskerne i AKF s analyse udtrykker tilfredshed med introduktionsprogrammet. Generelt føler de, at de er blevet gode til at tale dansk. 57% vurderer selv, at de er så gode til dansk, at de i høj grad eller i meget høj grad kan klare sig på en dansk arbejdsplads. 40% mener, at de er så gode til dansk, at de i høj grad kan klare sig på en dansk uddannelse. Og 42% oplever sjældent eller aldrig problemer med at tale dansk i dagligdagen. Ifølge undersøgelsen har nydanskerne også god kontakt til Hvem undersøgte vi? Undersøgelsen er foretaget blandt en repræsentativ gruppe på 561 flygtninge og familiesammenførte. Næsten halvdelen kom fra et land i Asien, mens en fjerdedel kom fra europæiske lande uden for Norden og EU, fx Serbien, Albanien, Rusland og Ukraine. Den sidste fjerdedel kom primært fra Afrika og Syd- og Nordamerika. Opholdsgrundlaget for mere end halvdelen var familiesammenføring med andre end flygtninge. AKF Nyt nr. 1 marts 2010 det danske samfund i fritiden. Hele 93% af nydanskernes børn, der går i daginstitution eller skole, har danske venner. Cirka 2/3 af nydanskerne følger med i danske nyheder, interesserer sig for dansk politik og har ugentlig kontakt med danske venner og bekendte. Integrationen bedre end tidligere Nydanskerne i denne undersøgelse er generelt mere tilfredse med deres integration end for to år siden, hvor der blev lavet en lignende analyse. Nydanskerne oplever selv, at de har bedre danskkundskaber og en større andel af dem er i gang med arbejde eller uddannelse. Der er dog det forbehold, at der med hensyn til arbejde ikke er spurgt på helt samme måde i de to analyser, og at nydanskerne i denne undersøgelse har haft opholdstilladelse i en længere periode end nydanskerne i den tidligere undersøgelse. Lille gruppe halter bagefter Undersøgelsen afslører dog væsentlige forskelle i nydanskernes integrationsniveau. Der er to faktorer, som især spiller en rolle for integrationen: Alder og danskkundskaber. Yngre nydanskere er generelt bedre integrerede end ældre. Og nydanskere, som har gået på Danskuddannelse 3, er bedre integrerede end nydanskere, som har gået på Danskuddannelse 1 eller 2. Nydanskere indplaceres på danskuddannelse efter forudgående forudsætninger, fx uddannelse fra hjemlandet. Målrettet integrationsindsats Undersøgelsens resultater viser, at der er behov for at differentiere integrationsindsatsen, så der ydes en særlig intensiv indsats over for de nydanskere, der er ældre eller har dårlige forudsætninger for at blive integreret. Det drejer sig fx om lavtuddannede, som ikke har så gode forudsætninger for at lære dansk. Desuden har flygtninge og familiesammenførte til flygtninge behov for ekstra støtte, da de typisk ikke har adgang til et netværk blandt danskere på samme måde som familiesammenførte til danskere. Læs mere Eigil Boll Hansen og Christophe Kolodziejczyk (2009): Nydanskeres vurdering af introduktions-programmet og deres integration. AKF

151 Elever har stor nytte af kreative fag i gymnasiet

152 De kreative fag i gymnasiet er skåret ned efter gymnasiereformen i Men musik, billedkunst, mediefag og drama giver faktisk eleverne værdifulde kompetencer, som de har nytte af i deres videre uddannelse og karriere Ulf Hjelmar Seniorforsker [email protected] Mag.art. i sociologi og ph.d. i offentlig forvaltning. Forsker i offentlig organisering, lokalpolitisk udvikling, boligmarkedet og uddannelse. Ekspert i evaluering af offentlige indsatser. Kreative fag som musik, billedkunst, mediefag og drama fylder mindre efter gymnasiereformen i De kreative fag har færre timer, og eleverne i det almene gymnasium er ikke længere automatisk sikret adgang til de kreative fag, som de var tidligere. En ny undersøgelse viser imidlertid, at eleverne via de kreative fag får en række væsentlige kompetencer, som de bruger i deres videre uddannelse og karriere. Kompetencerne kan sammenfattes i fire kerneområder: samarbejdsevne, disciplin, evnen til at performe og evnen til at se nye muligheder. Samarbejde og disciplin Samarbejdskompetence betyder, at eleverne udvikler evnen til at deltage aktivt og engageret i et tæt og forpligtende samarbejde omkring en opgave. De kreative fag opøver evnen til at gå selvstændigt ind i en opgave og sætte sit personlige præg på den. Samtidig stiller de kreative fag ofte krav til elevernes evne til at give plads og lytte til hinanden. I drama handler det fx i høj grad om at spille sammen og reagere på hinandens optræden. Disciplin vil sige evnen til at fokusere og gennemføre en given opgave. De kreative fag træner bl.a. denne evne, da flere af fagene kræver en del hjemmearbejde og selvdisciplin for at kunne præstere godt. Et eksempel er musik på A-niveau, hvor flere af eleverne giver udtryk for, at de øver sig flere timer om dagen på deres instrument. Det kræver, at de kan lukke verden ude. Performance og nytænkning De kreative fag styrker typisk også elevernes evne til at performe, det vil sige at optræde og være på. Fx i drama eller musik, hvor et centralt element er at optræde foran et publikum. Dermed får eleverne en bevidsthed om, hvordan de kan udtrykke sig, og de får midler til at vise det over for andre. AKF Nyt nr. 1 marts

153 Andel af studenter fra som i 2007 var i gang med en kreativ uddannelse og andel af studenter fra som i 2006 havde en kreativ jobfunktion 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Kreativ uddannelse Kreativ jobfunktion Kreative gymnasier (KULT-gymnasier) Sammenlignelige ikke-kreative gymnasier (kontrolgruppe) Alle gymnasier Eleverne får også via de kreative fag et grundlag for at kunne nytænke det vil sige improvisere og afprøve løsningsmodeller inden for givne rammer og regelsæt. De kreative fag opøver i høj grad denne evne, fordi disse fag, mere end andre fag, lægger vægt på forskellige fortolkningsmuligheder og elevernes udtryk af holdninger og følelser end på at opnå et bestemt facit. Et eksempel er billedkunst, hvor eleverne øver sig i at udtrykke sig billedligt på deres egen måde. Om undersøgelsen Undersøgelsen bygger på både kvalitative og kvantitative data: Den kvalitative analyse er baseret på syv fokusgruppeinterview med nuværende elever, fire fokusgruppeinterview med udgåede elever samt et dobbeltinterview og to enkeltinterview med arbejdsgiverrepræsentanter. Den kvantitative analyse er baseret på registre fra Danmarks Statistik over alle studenter i gymnasieårgangene og Kompetencer smitter af på andre fag Undersøgelsen viser, at der er en overførelseseffekt fra de kreative fag til de øvrige fag i gymnasiet. Det vil sige, at nogle af de kompetencer, som eleverne opnår i de kreative fag, kan bruges og videreudvikles i de øvrige fag. Eksempelvis kan evnen til at performe, som elever kan erhverve sig i de kreative fag, smitte af på andre fag, så eleverne får større udbytte af fx dansk, hvor den mundtlige udtryksform er et væsentligt element i faget. Kompetencerne bruges på arbejdsmarkedet Et centralt spørgsmål i undersøgelsen er, hvorvidt de kernekompetencer, som eleverne opnår i de kreative fag, reelt bruges af eleverne i deres videre uddannelsesog arbejdsmarkedsforløb. Undersøgelsen viser her, at eleverne bruger de kreative kompetencer aktivt i deres senere uddannelsesvalg og karriere. I kreativt profilerede gymnasier er der næsten dobbelt så mange elever end gennemsnitligt i gymnasierne, som efter gymnasiet vælger en kreativ uddannelse og får kreative jobfunktioner. Undersøgelsen dokumenterer altså, at elever fra de kreativt profilerede gymnasier aktivt bruger de kompetencer, som de erhverver sig i de kreative fag og lignende fag, i deres videre uddannelses- og arbejdsmarkedskarriere. Efterspørgsel efter kreative hoveder I undersøgelsen er der blevet gennemført nogle interview med arbejdsgivere, og de peger på, at der er behov for de kompetencer, som eleverne erhverver sig i de kreative fag i gymnasiet. Arbejdsgiverne giver udtryk for, at der på deres arbejdsplads er behov for medarbejdere, som er gode til at samarbejde, gode til at arbejde projektorienteret, og som samtidig også er kreative, innovative og udadvendte. Desuden lægger flere arbejdsgivere vægt på evnen til at kunne gennemføre og afslutte en opgave. Det er karakteristisk, at arbejdsgiverne i høj grad lægger vægt på brede personlige kompetencer frem for mere snævre faglige kompetencer. Samarbejde, engagement, disciplin, evnen til at performe og evnen til at se 14 AKF Nyt nr. 1 marts 2010

154 KULT gymnasierne Undersøgelsen tager udgangspunkt i KULT gymnasierne. Det er et samarbejde mellem fire københavnske gymnasier, som hver for sig har en stærk profil på det kunstneriske og kulturelle område: Aurehøj Gymnasium, Ingrid Jespersens Gymnasieskole, Nørre Gymnasium og Sankt Annæ Gymnasium. I kreativt profilerede gymnasier er der næsten dobbelt så mange elever end gennemsnitligt i gymnasierne, som vælger en kreativ uddannelse og får kreative jobfunktioner efter gymnasiet. nye muligheder beskrives af alle arbejdsgivere i undersøgelsen som centrale kompetencer. Det forstærker indtrykket af, at de kreative kompetencer spiller en væsentlig rolle på arbejdsmarkedet i dag. Dårlig forretning at skære i kreative fag? På baggrund af undersøgelsen kan man rejse spørgsmålet om, hvorvidt det samfundsøkonomisk set er fornuftigt, at der er blevet skåret ned på de kreative fag i gymnasiet, så der i dag bliver udklækket færre studenter med en kreativ baggrund end tidligere. Et ofte fremført argument er, at i Danmark er kreativitet og innovation af særlig stor betydning, fordi Danmark har få råstoffer og for høje lønninger til at kunne konkurrere på produktion. Danmark er nødt til at satse på viden, kreativitet og avanceret service. Et centralt element i en sådan strategi er uddannelsessystemet, herunder at gymnasiet har mulighed for at uddanne folk med en kreativ kompetence. Set i det lys fremstår nedskæringen af de kreative fag som et potentielt samfundsøkonomisk problem, der bør diskuteres yderligere.

155 LEDER Offentligt ansatte en værdifuld vare Der skydes ofte på de offentligt ansatte, ligesom der ofte skydes på de offentlige arbejdspladser. Spørgsmålet er, om der er hold i kritikken. I dette nummer af AKF Nyt kan man læse om en række forskningsresultater, der ikke bare nuancerer billedet, men nærmest vender motivet på hovedet. Artiklerne viser, at det store flertal af de offentligt ansatte går på arbejde hver dag, fordi de ønsker at gøre en forskel. De mest motiverende faktorer er høj faglig kvalitet og tilfredse brugere. Helt generelt er ni ud af ti offentligt ansatte tilfredse med deres arbejde. Det er afgørende for dem at bruge deres faglighed, have indflydelse på eget arbejde samt indgå i et velfungerende team med god ledelse og godt kollegialt samarbejde. Man kan konkludere, at de ønsker, at tingene fungerer, og de ønsker at levere ordentlig kvalitet. Lønnen er de ikke helt tilfredse med, men den vurderes ikke som afgørende vigtig i det samlede billede. De er ikke i jobbet for pengenes skyld. Adskiller de sig fra deres kolleger i det private? Ja, det gør de. De er simpelthen mere orienterede mod helheden og mod de samfundsmæssige og langsigtede hensyn. Kan elt fordi den økonomiske krise har ført til voksende arbejdsløshed. Det betyder flere danskere på dagpenge og færre til at betale gode skattepenge. Det forværres af, at indtægterne fra nordsøolien har toppet og falder de kommende år. Og på længere sigt belastes finanserne af den voksende andel ældre medborgere og øget pres på sundhedsudgifterne. Presset på de offentlige finanser afstedkommer krav om besparelser og højere effektivitet. Det er der stor forståelse for i det offentlige. Effektivitet er faktisk en af de allermest centrale værdier blandt offentligt ansatte, viser AKF s forskning. Det virker indlysende at tage udgangspunkt i medarbejderne selv, deres viden, deres værdier og deres fokus på kvalitet, når det offentlige skal effektivisere. Nogle løsningsmodeller ser måske lovende ud på skrivebordet, men kan virke standardiserede og bureaukratiske, hvis de trækkes ned over hovedet på medarbejderne. I værste fald kan de virke demotiverende og føre til højere sygefravær og færre, der ønsker at være i det offentlige. Vi skal effektivisere ved at anvende fleksible løsninger og faglig innovation, og her er de dygtige og dedikerede offentligt ansatte en nøglefaktor. man forlange mere? De offentlige finanser er under voldsomt pres. Helt aktu- AKF Nyt nr. 2 juni

156 De fleste er tilfredse Mange offentligt ansatte er tilfredse med deres job. Men øget tidspres og problemer med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø kræver en langsigtet indsats, viser en ny undersøgelse Ulf Hjelmar Seniorforsker Ulf Hjelmar er mag.art. i sociologi og ph.d. i offentlig forvaltning. Forsker bl.a. i offentlig organisering, lokalpolitisk udvikling og regional udvikling. Ekspert i evaluering af offentlige indsatser. Medarbejdere i kommuner og regioner er generelt tilfredse med deres arbejde, og tilfredsheden er på samme niveau som i Men der er fortsat de samme udfordringer i personalepolitikken som i 2006: det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal forbedres, og medarbejderne skal i højere grad have muligheden for at levere en god kvalitet på trods af tidspres. Det er således det lange seje træk, som er overskriften for personalepolitikken i kommuner og regioner i disse år. Det er på de samme områder som tidligere, at tilfredsheden er lav, og hvor der fortsat er grund til at fokusere indsatsen. Det viser en ny undersøgelse fra AKF, der bygger på svar fra over ansatte i kommuner og regioner i Danmark. Tilfredshed med arbejdet Knap to ud af tre ansatte (63%) i kommuner og regioner er meget eller overordentlig tilfredse med deres arbejde, og kun ganske få (8%) er mindre tilfredse eller decideret utilfredse (se figuren på side 15). Det er på niveau med en tidligere undersøgelse på området og dokumenterer, at der generelt er en høj grad af jobtilfredshed i kommuner og regioner. Også når man sammenligner med lignende undersøgelser i Nordeuropa, er der tale om en høj grad af jobtilfredshed. Samtidig er det værd at bemærke, at den økonomiske krise og store omvæltninger blandt mange ansatte i forbindelse med kommunalreformen i 2007 ikke har betydet, at de ansatte i kommuner og regioner er blevet mindre tilfredse med deres arbejde. Hvor er tilfredsheden størst? Medarbejderne er først og fremmest tilfredse med samarbejdet med kolleger, trygheden i ansættelsen, afvekslingen i arbejdet, indflydelsen på eget arbejde, for-

157 Sammenhæng mellem medarbejdernes tilfredshed og vurdering af vigtigheden af forskellige personalepolitiske områder 5,0 TILFREDSHED 4,5 4,0 3,5 Samarbejde med kolleger Tryghed i ansættelsen Indflydelse på eget arbejde Forholdet til nærmeste leder Ansvar Mulighed for at levere god kvalitet Psykisk arbejdsmiljø Afveksling i arbejdet Fysisk arbejdsmiljø Tidspres 3,0 2,5 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 Løn V I GT I G H E D Tilfredshed er dannet på baggrund af spørgsmålet: Hvordan vil du vurdere følgende forhold på din arbejdsplads? Svarkategorierne var Særdeles godt (svarende til 5,0), Meget godt (4,0), Godt (3,0), Rimeligt (2,0), Dårligt (1,0). Vigtighed er dannet på baggrund af spørgsmålet: Hvor vigtige er de følgende forhold for dig på din arbejdsplads? Svarkategorierne var Særdeles vigtigt (5,0), Meget vigtigt (4,0), Ret vigtigt (3,0), Lidt vigtigt 2,0), Slet ikke vigtigt (1,0). 14 AKF Nyt nr. 2 juni 2010

158 Om den personalepolitiske undersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af Userneeds for AKF i oktober I alt deltog i den internetbaserede undersøgelse, heraf kommunalt ansatte og 755 regionalt ansatte. Undersøgelserne er udført af AKF for Personalepolitisk Forum, som KL, Danske Regioner og KTO står bag. holdet til nærmeste leder samt mængden af ansvar (se figur herunder). Undersøgelsen viser, at de sociale forhold omkring arbejdet betyder meget for de ansatte, og at der generelt er en høj grad af tilfredshed med forholdet til kolleger og den nærmeste leder. Det skal være socialt tilfredsstillende at gå på arbejde. Samtidig fremgår det, at der er en høj grad af tilfredshed med det faglige indhold i arbejdet. Generelt vurderer medarbejderne, at de har en høj grad af ansvar og indflydelse på deres arbejde samtidig med, at arbejdet opleves som afvekslende. Det skal være fagligt udfordrende at gå på arbejde, og det er generelt tilfældet for medarbejderne i kommuner og regioner. Fokusområder i personalepolitikken AKF s undersøgelse illustrerer også, hvilke områder der er grund til at fokusere på i det personalepolitiske arbejde, hvis man ønsker at tage fat på områder med det største forbedringspotentiale. Det ses af figuren på side 14, at der er to områder, hvor tilfredsheden er forholdsvis lav, og hvor vurderingen samtidig er, at det er vigtige områder: mulighed for at levere en god kvalitet samt psykisk arbejdsmiljø. Desuden er der tre områder, hvor tilfredsheden er lavere end gennemsnittet, men hvor de adspurgte til gengæld opfatter områderne som mindre vigtige: fysisk arbejdsmiljø, tidspres og løn. I alt er der således fem områder, som kommuner og regioner kan have fokus på i bestræbelserne på at gøre de ansatte mere tilfredse. Mange ansatte oplever, at de ikke har mulighed for at nå deres arbejdsopgaver inden for den afsatte tid, og det skaber en frustration. Samtidig viser undersøgelsen, at der er problemer med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på en række kommunale og regionale arbejdspladser. Endelig fremgår det, at løn også er et væsentligt fokusområde. I en tidligere undersøgelse fra 2006 var det nøjagtigt de samme områder, som blev udpeget som fokusområder. Det understreger, at forandringer på området kun sker gradvist, og der er behov for en langsigtet og målrettet indsats på området for at skabe mærkbare ændringer i jobtilfredsheden. Læs mere Tilfredshed med arbejdet i 2006 og 2009 % 60 Hjelmar, Ulf (2010): Personalepolitisk undersøgelse 2010: Et aktuelt billede af den personalepolitiske situation i kommuner og regioner. København: AKF. TNS Gallup (2006): Personalepolitisk undersøgelse blandt ansatte i amter og kommuner Overordentlig tilfreds Meget tilfreds Tilfreds Ikke særlig tilfreds Slet ikke tilfreds

159 Syv veje til en god arbejdsplads 16 AKF Nyt nr. 2 juni 2010

160 En attraktiv, offentlig arbejdsplads kræver, at ledelse og medarbejdere yder en fælles indsats med fokus på bl.a. konflikthåndtering, gode fysiske rammer og en organisering, som skaber tid til kerneopgaverne. Her er syv konkrete bud på, hvordan det kan gøres Helle Bendix Lauritzen Forskningsassistent Helle Bendix Lauritzen er cand.scient. soc. Hun forsker primært inden for områderne beskæftigelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet samt integration og indvandrere. Torben Pilegaard Jensen Forskningsleder Torben Pilegaard Jensen er mag.scient. soc. Han er ekspert i uddannelsesforskning og dækker både grundskolen, ungdomsuddannelserne, professionsuddannelsesområdet samt voksen- og efteruddannelse. Et godt psykisk arbejdsmiljø med gode samarbejdsrelationer, et lavt sygefravær, en begrænset personaleudskiftning og få konflikter er ofte en forudsætning for, at de offentligt ansatte synes om deres arbejde. Af en ny undersøgelse fremgår det, at knap 4o% af de adspurgte offentligt ansatte har overvejet et jobskift inden for de seneste seks måneder. Den høje andel tyder på, at det fortsat kræver en indsats at gøre de offentlige arbejdspladser til et sted, hvor flere har lyst til at blive. Eksempelvis er kun hver anden af de ansatte, som har overvejet et jobskift, godt tilfredse med det psykiske arbejdsmiljø. Blandt de ansatte, som ikke har overvejet jobskift, gælder det ni ud af ti. Til undersøgelsen har AKF interviewet sygeplejersker, SOSUansatte, lærere, pædagoger og HKansatte, som er ansat i kommuner og regioner, og som har været på den samme arbejdsplads i en årrække. Deres udtalelser viser, at det i høj grad er et fælles ansvar for ledelsen og medarbejderne sammen at få skabt rammerne for en attraktiv offentlig arbejdsplads. Med afsæt i den samlede undersøgelse giver vi her syv bud på, hvordan man kan skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og har lyst til at blive. God ledelse At skabe en attraktiv arbejdsplads med et velfungerende psykisk arbejdsmiljø kræver en fælles indsats fra ledelse og ansatte. Den nærmeste leder er en vigtig aktør i dagligdagen i forhold til at motivere medarbejderne til at være og blive i jobbet. Det sker eksempelvis blandt SOSU-ansatte ved, at lederen anerkender arbejdsindsatsen særligt i spidsbelastningsperioder, mens nogle HK-ansatte beretter om stor tilfredshed med nærmeste leders engagement i og faglige sparring omkring løsningen af konkrete arbejdsopgaver. Fokus på konflikthåndtering Undersøgelsen viser, at ledelsen tillægges en særlig rolle i forhold til at sikre, at konflikter på arbejdspladsen løses konstruktivt. Det gælder både konflikter internt blandt personalet, mellem personale og borgere og mellem personale og eksterne parter såsom forældre eller pårørende. For at lederen kan sikre, at konflikterne bliver løst, kræver det imidlertid, at konfliktfyldte situationer bliver et fælles anliggende og ikke lever i det skjulte blandt de ansatte. Indsatsen kan bestå i, at lederen selv involveres som mægler i konflikten eller henter eksterne konsulenter ind til at hjælpe. Blandt pædagoger arbejdes der eksempelvis aktivt med konkrete handlingsvejledninger til, hvordan de ansatte og ledelsen skal håndtere konfliktfyldte eller voldelige episoder på institutionerne. AKF Nyt nr. 2 juni

161 18 Brug APV en En ArbejdsPladsVurdering (APV) er alle arbejdspladser ifølge loven forpligtet til at lave med jævne mellemrum. Undersøgelsen rummer eksempler på, at APV en blandt en gruppe sygeplejersker har givet anledning til at tage fat på problemer med mobning og dårlig kommunikation. Her blev eksterne konsulenter hentet ind for at hjælpe med konkrete løsninger. God organisering = tid til kerneopgaverne En central udfordring på de offentlige arbejdspladser er et stigende tempo og en øget opgavemængde, som skal forenes med god kvalitet i opgaveløsningen. Kun 45% af de ansatte, som har overvejet et jobskift, oplever, at de har god mulighed for at nå deres arbejdsopgaver til tiden. Til samenligning oplever 70% af dem, der ikke overvejer at skifte job, at de kan nå deres opgaver til tiden. Undersøgelsen viser, at udfordringen blandt andet kan håndteres gennem fokus på arbejdsgange og god organisering af arbejdet. Blandt sygeplejersker er der eksempler på, at travlhed kan afhjælpes ved, at personalet skiftes til at varetage forskellige funktioner på afdelingen. Derved kan de nemmere afløse og hjælpe hinanden i løbet af dagen. På arbejdspladser med fokus på arbejdsorganisering beretter de interviewede SOSU-ansatte, sygeplejersker, pædagoger og lærere om Om undersøgelsen Interviewundersøgelsen er foretaget blandt sygeplejersker, SOSU-ansatte, lærere, pædagoger og HK-ansatte. Der er foretaget 23 dydegående interview på 12 forskellige regionale og kommunale arbejdspladser. Undersøgelsen er en del af den personalepolitiske analyse, som også er omtalt på side og på side AKF Nyt nr. 2 juni 2010 en stor motivation og tilfredshed ved arbejdet. Årsagen er, at de har tid til det, de selv definerer som kerneopgaverne. Psykisk arbejdsmiljø og trivsel en fælles udfordring Et godt psykisk arbejdsmiljø er som sagt en forudsætning for mange ansattes motivation til at blive på deres arbejdsplads. I undersøgelsen er der blandt lærere eksempler på, at de ansatte fungerer som trivselspersoner for hinanden. Det indebærer, at man hver især har et socialt ansvar for en udvalgt kollega. Hvis kollegaen viser tegn på mistrivsel eller stress, kan trivselspersonen henvende sig og tage en snak. Blandt pædagoger er der desuden eksempler på, at hvis de enkelte medarbejdere får tildelt det primære ansvar for udvalgte børn i institutionen, mindskes den personlige stress, som kan være forbundet med at skulle rundt om alle børn. Gode fysiske rammer Gode fysiske rammer handler overordnet om, at hjælpemidler og indretning af arbejdspladsen fungerer som en aflastning og hjælp for kroppen, så arbejdet ikke resulterer i overbelastningsskader, koncentrationsbesvær og sygemeldinger. Kun hver anden, som har overvejet nyt job, vurderer, at det fysiske arbejdsmiljø er godt. Især SOSU-ansatte og pædagoger lægger vægt på god adgang til hjælpemidler i arbejdet. Blandt HK-ansatte og lærere kan gode fysiske rammer handle om, at der findes løsningsmodeller, som reducerer støjgener i storkontormiljøer og klasseværelser. Det kan fx være, at der på arbejdspladsen tilbydes læserum, hvor man som ansat kan gå hen, hvis arbejdet kræver ro. Blandt pædagoger handler de fysiske rammer om, at der eksempelvis er trapper op til puslebordet, så børnene selv kan hjælpe til, og at spiseborde og stole er i voksenstørrelse. Undersøgelsen viser, at udfordringer omkring de fysiske rammer på arbejdspladserne kan imødekommes ved, at der indkaldes arbejdsmiljøkonsulenter, ergoterapeuter eller lignende til at vejlede om hjælpemidler, indretning og arbejdsstillinger. Faglige udfordringer og efter- og videreuddannelse De offentligt ansatte fremhæver efter- og videreuddannelse som et centralt element på den attraktive arbejdsplads. Efterog videreuddannelsesmuligheder er lig med nye faglige udfordringer og variation i arbejdet og betyder, at man som ansat eksempelvis får muligheder for at udvide sine ansvarsområder på arbejdspladsen. Et fælles ansvar for fremtiden De ansatte, der har tænkt på at skifte job, er bl.a. kritiske over for deres nuværende arbejdsplads, når det drejer sig om det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, tiden til at nå opgaverne og kvaliteten i arbejdet. Hvis det fremover skal være muligt at fastholde og tiltrække nye medarbejdere til den offentlige sektor og opretholde niveauet for velfærden, er det således nødvendigt med et helhedsorienteret fokus på personaleforhold på de offentlige arbejdspladser. Det fordrer en fælles indsats fra ledelse og medarbejdere en indsats, som er baseret på den eksisterende viden om, hvor der konkret kan sættes ind for at gøre de offentlige arbejdspladser til attraktive arbejdspladser. Læs mere om undersøgelsen attraktive_arbejdspladser

162 Høj faglighed og gode kolleger betyder mest Høj faglig kvalitet, effektivitet og gode kolleger er blandt de vigtigste drivkræfter for kommunale medarbejdere. At følge ledelsens ordrer til punkt og prikke spiller en mindre rolle Karsten Vrangbæk Forskningsleder Karsten Vrangbæk er cand.scient.pol. og ph.d. Han forsker primært i organisering og udvikling af sundhedssektoren samt i reformer og samspil mellem kommuner, regioner og stat. Kommunerne står over for omfattende økonomiske udfordringer og effektiviseringer i øjeblikket, og det stiller store krav til de ansatte. Det er derfor værd at se nærmere på, hvordan offentligt ansatte vægter forskellige værdier, og hvad der motiverer dem i deres arbejde, så man kan værne om de centrale værdier. I en ny undersøgelse fra AKF har mere end medarbejdere fra kommuner og regioner svaret på, hvilke værdier de betragter som særligt vigtige for deres arbejde, og hvad der motiverer dem til at gøre et godt arbejde i det daglige. Faglighed og effektivitet er topscorer Ifølge undersøgelsen er faglighed og effektivitet de værdier, som medarbejderne vægter højest. Mange offentligt ansatte er præget af en stærk faglig identitet. Det gælder fx lærere, sygeplejere, pædagoger og bibliotekarer. At de ansatte også vægter effektivitet meget højt, tyder på, at effektiviseringsbølgen i den offentlige sektor i de seneste tiår har sat sine spor også i de ansattes værdier. Et generelt samfundsansvar er også en værdi, der vægtes højt. At være offentligt ansat opfattes tilsyneladende som noget særligt, hvor man har en særlig forpligtelse til at varetage generelle samfundsbehov. Man skal sikre vigtige samfundsmæssige funktioner og understøtte almenvellets behov. Der ligger formentlig en god del mening og stolthed i at kunne leve op til dette. Værdier, som er rettet mod brugerne og handler om lighed (for loven) og opfyldelse af individuelle brugerbehov, bliver også vægtet forholdsvis højt af de adspurgte i undersøgelsen. Der er altså både tale om en individualiseret brugerorientering og en mere abstrakt vægt på, at alle skal behandles lige i henhold til gældende regler. Det, som også er kernen i begrebet retssikkerhed. Ikke vigtigt at følge ledelsens ordrer De værdier, som rangeres lavest i undersøgelsen, er innovation, 20 AKF Nyt nr. 2 juni 2010

163 netværk og koordination på tværs af organisationsgrænser og loyalitet over for ledelsesbeslutninger. Godt nok er der stadig forholdsvis mange medarbejdere, der tillægger disse faktorer stor betydning, men samlet set rangerer de altså lavest i undersøgelsen. Innovation og netværksdannelse handler om at nå ud over sine vanlige rutiner og de organisatoriske rammer. Når medarbejderne ikke vægter disse faktorer særlig høj, tyder det på, at de først og fremmest søger at opfylde de formelle og brugerorienterede krav. Måske fordi der ikke altid er tid til at udvikle og udfordre rammerne i en presset hverdag. Loyalitet over for ledelsesbeslutninger er som nævnt den værdi, som de ansatte synes er mindst vigtig. Offentligt ansatte er altså mere fokuserede på den faglige identitet og brugerorienteringen end på at følge ordrer til punkt og prikke. Det er interessant og hænger formentlig sammen med, at der er tradition for en flad ledelsesstruktur, hvor de ansatte har stor selvstændig kompetence. Spørgsmålet er, om der bare er tale om en sund skepsis over for ledelsen, eller om det er tegn på, at ledelserne har begrænset legitimitet flere steder i den decentrale offentlige sektor. Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af Userneeds for AKF, Anvendt KommunalForskning, i oktober I alt deltog medarbejdere i undersøgelsen, heraf kommunalt ansatte og 755 regionalt ansatte. Undersøgelsen blev gennemført som en internetbaseret undersøgelse, og den kan downloades på noget stort spillerum for individuel løndannelse. Men det kan også være udtryk for utilfredshed med lønniveauet. Altså at personalet er motiveret på trods af lønniveauet. Orientering mod kolleger, brugere og faglighed eller et generelt ønske om at gøre noget godt for samfundet træder i stedet. Det stemmer godt overens med andre svar i undersøgelsen, hvor en ret stor del af de ansatte udtrykker begrænset tilfredshed med lønnen. Endelig kan der være tale om en vis politisk korrekthed. Altså at de, som har besvaret spørgeskemaet, har vurderet, at andre motivationsfaktorer var mere acceptable end en orientering mod løn og karriere. Når karrieremuligheder rangerer lavest i undersøgelsen, kan det hænge sammen med, at der i nogle dele af den offentlige sektor ikke er så mange muligheder for karriereskift eller udvikling. Offentlige værdier lever Alt i alt tegner der sig et billede af medarbejdere, som lægger stor vægt på det, man kan kalde generelle, offentlige værdier. Det er tydeligt, at faglighed, gode kolleger og opfyldelse af brugernes behov fremstår som meget vigtige motivationsfaktorer i deres daglige arbejde. Men medarbejderne peger også på anerkendelse fra ledelsen som en vigtig faktor. Man efterspørger altså gode, anerkendende ledere samtidig med, at man forbeholder sig ret til kritisk at vurdere de signaler, som sendes ovenfra. 22 Gode kolleger og tilfredse brugere er vigtigst I undersøgelsen er medarbejderne også blevet spurgt om, hvad der motiverer dem til at yde en god indsats. Ni ud af ti medarbejdere mener, at godt samarbejde med kolleger og tilfredse brugere er de vigtigste motivationsfaktorer. Otte ud af ti mener, at høj faglig kvalitet i arbejdet samt anerkendelse fra ledelsen også er vigtigt. Løn og karrieremuligheder rangerer lavest som motivationsfaktorer i undersøgelsen. Det kan hænge sammen med, at løndannelsen er kollektiv, så der reelt ikke er AKF Nyt nr. 2 juni 2010

164 Samfundssind eller brugerservice? Offentligt ansatte vil gerne gøre noget godt for samfundet som helhed, mens privatansatte i højere grad er motiveret af at yde god service til brugerne. Derfor er nogle offentlige opgaver mere egnede til udlicitering end andre. Lotte Bøgh Andersen Lektor [email protected] Lotte Bøgh Andersen er cand.scient.pol., ph.d. og lektor. Hun forsker i styring af den offentlige sektor og er ekspert i den offentlige sektors performance. Herunder hvordan forskellige styringsmodeller påvirker offentligt ansattes motivation. Lene Holm Pedersen Forskningsleder [email protected] Lene Holm Pedersen er cand.scient.pol. og ph.d. i forvaltning. Hun er ekspert i regulering af den offentlige sektor og forsker bl.a. i reformers betydning for lokaldemokrati og offentligt ansattes motivation. Offentlige og private sygeplejersker motiveres forskelligt. Den offentligt ansatte sygeplejerske lægger i højere grad vægt på samfundsgavnlig forebyggelse, mens den privatansatte sygeplejerske lægger mere vægt på den enkelte patients ønsker. De ansattes motivation har betydning for, hvilken service de leverer. Derfor er det vigtigt at tage højde for denne forskel, når kommunerne skal beslutte, hvilke ydelser der skal udliciteres, og hvilke der skal blive i offentligt regi. Både i den offentlige og i den private sektor vil de ansatte gerne gøre noget godt for andre og for samfundet. De har med andre ord en vis grad af public service motivation. Ønsket om at gøre noget godt kan være rettet mod hele samfundet, mod det politiske system, mod udsatte sociale grupper eller mod den enkelte bruger. En ny undersøgelse fra AKF og Aarhus Universitet viser, at privatansatte er mere motiveret af at gøre godt for den enkelte bruger, mens offentligt ansatte er mere motiveret af at bidrage til hele samfundet (se faktaboksen). Den enkelte eller fællesskabet? Det kan gøre en stor forskel, om ansattes public service motivation er rettet mod samfundet eller den enkelte bruger. Tænker læreren fx mest på den enkelte elev, når han giver karakterer? Så dumper han måske ikke så mange. Eller handler det om samfundshensyn såsom retfærdige vurderinger og at undgå inflation i karakterskalaen? Så dumper han måske flere. Selvom begge typer motivation handler om at gøre det godt for andre, er resultatet meget forskelligt. Forskellen mellem offentligt og privat ansattes motivation skyldes til dels, at opgaverne i de to sektorer ikke er de samme. Men det er bestemt ikke hele forklaringen: Offentligt ansatte lærere er fx mere samfundsorienterede og mindre brugeroriente- Om undersøgelsen Projektet om public service motivation undersøger årsager til og konsekvenser af public service motivation og værdier. Undersøgelsen består af spørgeskema- og registerbaserede undersøgelser af danske lønmodtagere, der er enten privat ansat eller offentligt ansat, samt ca danske fysioterapeuter. Herudover er der foretaget ca. 50 dybdegående interview med sygeplejersker, SOSU-assistenter, praktiserende læger, ortopædkirurger, fysioterapeuter og tandlæger i såvel den offentlige som den private sektor. AKF Nyt nr. 2 juni

165 rede end lærere på privatskolerne. SOSU-assistenter i kommunerne er mere samfundsorienterede og mindre brugerorienterede end deres privatansatte fagfæller. Og den samme forskel eksisterer for mange andre faggrupper, der løser opgaver i både privat og offentligt regi. Samfundssind skaber bedre resultater Motivationen for at levere service har betydning for, hvilke ydelser der bliver leveret, og hvor gode ydelserne er. Ansatte, som i høj grad er motiveret for at hjælpe andre og bidrage til samfundet, skaber typisk bedre resultater. Dette samfundssind får tilsyneladende de ansatte til at tilsidesætte deres egne interesser i forsøget på at gøre det bedre. Undersøgelsen viser fx, at fysioterapeuter, som i høj grad er motiveret af at bidrage til samfundet, prioriterer vederlagsfri fysioterapi til udsatte borgere, selvom de mere ressourcestærke patienter giver samme eller sågar højere honorar for mindre arbejde. Hvor skal ydelserne placeres? AKF s undersøgelse indikerer, at offentligt finansierede ydelser, hvor hensynet til fællesskabet står helt centralt, bør forblive i den offentlige sektor. Det gælder fx politiet eller skattevæsenet. Ydelser, hvor hensyn til den enkelte bruger er vigtigst, kan derimod bedre udliciteres til den private sektor. Men ofte er der flere tungtvejende hensyn at tage. Et klassisk eksempel er undervisning. Her er der et kollektivt hensyn til arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Men det er også centralt, at den enkelte elev lærer så meget som muligt og udvikler sig til et helt menneske. Og hensynet til hele skoleklassen kan stride imod hensynet til den enkelte elev. Læreren skal derfor hele tiden afveje, om svage elever skal indgå i almindelige klasser eller henvises til specialtilbud, og hun skal også hele tiden disponere sin tid imellem at hjælpe de enkelte elever og at undervise klassen som helhed. Her betyder lærerens motivation meget. Heldigvis har folkeskolelærere et usædvanligt højt niveau af både motivation til at bidrage samfundsmæssigt og til at gøre noget godt for den enkelte elev både når man sammenligner folkeskolelærerne med hele arbejdsmarkedet og med tilsvarende grupper i den offentlige sektor. Valget mellem offentlig og privat Vores viden om forskellene i motivation mellem privatansatte og offentligt ansatte bør inddrages, når en kommune skal afgøre, om en opgave skal udliciteres til det private eller ej. Politikerne bør overveje, i hvor høj grad servicen skal være orienteret mod den enkelte bruger frem for hele samfundet. Fx skal fængselsbetjente ikke i ret høj grad søge at tilfredsstille de indsattes ønsker og det taler for offentlige fængsler. Modsat er brugertilfredshed et af de vigtigste mål i ældreplejen, og på det område inddrages den private sektor jo også mere og mere. Ved alle offentligt finansierede ydelser er der imidlertid et kollektivt hensyn, som risikerer at blive nedtonet ved udlicitering. Pointen er, at den offentlige og den private sektor har hver deres styrke: Samfundssind og brugerorientering. Læs mere Pedersen, L.H. & L.B. Andersen: Public Service Motivation: Concepts, causes and consequences Kjeldsen, A.M. (2010): A Qualitative Study of Sector and Occupational Differences in Public Service Motivation: The Importance of a Multi-dimensional Perspective. AKF Nyt nr. 2 juni

166 LEDER NÅR FORSKNING OVERRASKER Nogen gange går vi rundt og tror noget, som til stor overraskelse viser sig at være forkert. Fx har en meget almindelig opfattelse blandt embedsmænd og forskere i mange år været, at det ikke går ud over børns indlæring, at der er mange elever i en skoleklasse. overhovedet og generelt set ikke ligner den gevinst, man kunne forvente af en så stor samfundsmæssig investering. Der er stort behov for at revurdere ordningen og bruge pengene på netop de typer af kurser, der virker på netop de personer, der har brug for mere uddannelse. Læs mere side 14. Men AKF s forskning viser, at klassestørrelsen faktisk har en effekt på karaktererne. Resultatet er anderledes end meget af den tidligere forsknings resultater. Det skyldes bl.a., at der er noget centralt, mange tidligere undersøgelser ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for: Det er ikke tilfældigt, hvilke børn der går i hvilke klasser. Læs hvordan AKF s undersøgelse tager højde for dette, og hvor meget klassestørrelsen betyder for karaktererne på side 12. Formålet med forskning er først og fremmest at nde ud af, om de ting, vi tager vores beslutninger på grundlag af nu også holder ved nærmere afprøvning. Interessant nok viser det sig ofte, at tingene ikke helt er, som vi forestiller os, og nogen gange er de nærmest modsatte. Forskning kan overraske, sætte tingene på hovedet og i et nyt perspektiv derved kan den bringe os et andet sted hen og få tingene til at ytte sig. Et andet overraskende forskningsresultat fra AKF er, at en stor del af de mange milliarder, der bruges på voksen- og efteruddannelse faktisk ikke kan påvises at have en effekt God fornøjelse med læsningen. AKF Nyt nr. 1 marts

167 AF ESKIL HEINESEN, AKF FÆRRE ELEVER, BEDRE KARAKTERER Ny undersøgelse tyder på, at elevernes faglige færdigheder forbedres, hvis klasserne gøres mindre det gælder især for bogligt svage elever. Fra bl.a. PISA-undersøgelserne ved vi, at en stor del af grundskolens elever opnår så ringe faglige færdigheder, at det er en alvorlig hæmsko for efterfølgende at kunne gennemføre en uddannelse. Dette problem kan medvirke til, at kun ca. 80% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse til trods for, at den politiske målsætning igennem ere årtier har været 95%. Det er derfor centralt at afdække, hvad der har betydning for, hvordan eleverne klarer sig i skolen. Det er især vigtigt at nde ud af, hvor meget skolerne får ud af de ressourcer, de bruger, og specielt hvilken betydning det har for elever, som er bogligt svage og kommer fra socialt svage familier. Mange analyser er misvisende Spørgsmålet er, i hvilket omfang det gavner elevernes faglige udbytte at mindske antallet af elever i en klasse. Når man vil undersøge dette, støder man på et helt grundlæggende problem. Det er nemlig ikke tilfældigt, hvilke elever der går i henholdsvis store og små klasser. Det skyldes, at klassestørrelsen er påvirket af valg foretaget af forældre, skoler, kommuner og stat. Forældre kan vælge skole til deres børn via valg af bopæl. Og afhængigt af, hvor de bor, kan de i et vist omfang vælge andre offentlige skoler end den lokale folkeskole, ligesom de kan vælge privatskole. Fx kan der være en tendens til, at forældre tager deres barn ud af den lokale folkeskole, hvis barnets klasse fungerer dårligt. Derved bliver dårligt fungerende klasser mindre og bedre fungerende klasser større. Samtidig kan der være en tendens til, at skoler placerer fagligt svage elever i små klasser. Hertil kommer, at kommuner ofte tildeler ere ressourcer til skoler med mange elever fra socialt svage hjem, hvilket også understøttes af det kommunale tilskudsog udligningssystem. Alle disse forhold betyder, at resultatet af»simple«analyser ofte er, at elever i større klasser har bedre færdigheder end elever i mindre klasser, selv om den egentlige årsagssammenhæng måske er modsat. En ny analyse for faget fransk For at undgå de nævnte problemer har AKF foretaget en analyse med fokus på faget fransk. Ca. en fjerdedel af eleverne går på skoler, hvor man kan vælge mellem tysk og fransk fra 7. klasse. Denne valgmulighed betyder, at undervisningen i disse to fag foregår i specielle klasser. Det er usandsynligt, at forældre vil ytte deres børn til andre skoler, blot fordi de er utilfredse med, hvordan fx franskklassen fungerer. Grundklasserne, hvor undervisningen i langt de este fag foregår, har her en meget større betydning. På skoler, hvor eleverne kan vælge mellem tysk og fransk fra 7. klasse, vil variationen i klassestørrelse i fransk fra år til år afhænge af, hvor mange der foretrækker henholdsvis tysk og fransk. Det kan derfor betragtes som tilfældigt, om en elev, der vælger fransk, kommer i en stor eller en lille klasse. Analysen omfatter tre årgange af unge, der afsluttede 9. klasse i årene Vi har ikke haft» FORSKNINGSLEDER ESKIL HEINESEN Eskil Heinesen er cand.polit. og ph.d. i økonomi. Han beskæftiger sig med kvantitative analyser inden for uddannelses- og arbejdsmarkedsøkonomi, sundhedsforhold og integration. Han har bl.a. undersøgt skoleressourcers effekter på elevernes karakterer og på deres uddannelses- og arbejdsmarkedsforløb efter folkeskolen. [email protected] 12 AKF Nyt nr. 1 marts 2008

168 data for, hvor mange franskklasser, der er på hver skole kun det samlede antal franskelever i 9. klasse for hver skole. For at være sikker på, at der kun er tale om en enkelt klasse, og for at kende til det præcise antal elever i en klasse, er analysen derfor afgrænset til skoler med højst 20 franskelever. Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem antallet af elever i klassen og elevernes karakterer ved eksamenen i 9. klasse. Karakteren stiger i gennemsnit med godt en halv, hvis der er 10 elever mindre i klassen. Effekten er markant større for fagligt svage elever end for fagligt stærke elever, ligesom den er større for drenge end for piger: For elever, der har et eksamensgennemsnit i andre fag på ca. 7, er effekten ca. dobbelt så stor som for elever med et gennemsnit omkring 10. For elever, der har et samlet eksamensgennemsnit under 9, er effekten ca. 50% større Elevernes faglige færdigheder forbedres, hvis klasserne gøres mindre. end for dem, der har et gennemsnit på 9 eller derover. For drenge er effekten ca. 50% større end for piger. Klassestørrelsen betyder mest for børn, hvis forældre ikke har en akademisk uddannelse. Hvis ingen af forældrene har en videregående uddannelse, er effekten af at have færre elever i klasserne ca. 50% større, end hvis en af forældrene har en videregående uddannelse. Andre fag og tiltag Undersøgelsen belyser ikke, om konsekvenserne af klassestørrelsen er den samme i andre fag. Det er muligt, at det er særlig vigtigt for indlæringen i et fag som fransk, at klassen er lille, da læreren så har bedre tid til at hjælpe den enkelte elev med udtale mv. Men ere udenlandske undersøgelser viser, at klassestørrelsen også har betydning for elevernes færdigheder i læsning og matematik; fx et eksperiment i USA, hvor elever og lærere blev fordelt tilfældigt på store og små klasser. Andre tiltag end at mindske klassestørrelsen kan naturligvis have en positiv ind ydelse på, hvordan eleverne bliver fagligt stærkere. For eksempel kan særlige tiltag over for bogligt svage elever i mange sammenhænge være en mere effektiv måde at udnytte ressourcerne på. LÆS MERE Heinesen, Eskil (2007):»Estimating class-size effects using variation in subject-speci c classes«. AKF. AKF Nyt nr. 1 marts

169 AF LARS SKIPPER, AKF EFTERUDDANNELSE: KAN DET BETALE SIG? En almen forestilling er, at voksen- og efteruddannelse kan være med til at forbedre arbejds markedssituationen for borgere, der er ufaglærte, lavtuddannede eller ledige. Men rent faktisk er der ingen beviser på, at en øget uddannelsesindsats kan hjælpe dem tværtimod. Frem for at øge tilskuddet bør man i stedet se på, hvordan effekten af indsatsen forbedres. 14 I de sidste tre årtier har vi set udviklingen af globale arbejdsmarkeder for folk med særlige evner, uddannelser og kundskaber. Lønningerne til højtuddannede og specialiseret arbejdskraft er steget, mens lønningerne globalt set til ufaglærte og uudannet arbejdskraft er faldet relativt set. Uligheden mellem grupperne er herved blevet større. Internationalt ses uddannelsespolitikken som en væsentlig nøgle til at ændre på dette. En farlig myte, som har motiveret velfærdsreformer og uddannelsespolitikken i mange lande, er, at det relativt let og billigt er muligt via uddannelsespolitikken at tilpasse den ufaglærte arbejdskraft til den moderne økonomi. I Danmark henvises der som bevis herfor igen og igen til succesen på det danske arbejdsmarked siden Succesen skyldes efter sigende voksen- og efteruddannelsessystemet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som har medført, at ufaglærte, ledige og kontanthjælpsmodtagere er blevet opkvali ceret og gjort til en værdifuld arbejdskraft. AKF Nyt nr. 1 marts 2008 En god forretning for samfundet? Politikere fra stort set alle partier og ind ydelsesrige organisationer på arbejdsmarkedet er enige om, at det er nødvendigt med ere ressourcer til området. Dette er baseret på forestillingen om, at mere uddannelse vil forbedre ufaglærte, lavt uddannede og lediges situation væsentligt. Men rent faktisk har fortalerne overhovedet ikke vist, at yderligere uddannelse for disse grupper øger deres produktivitet. Og omkostningerne ved den nuværende opkvali cerings- og omskolingspolitik i forhold til de udsatte grupper er enorm. Lad os tage et simpelt eksempel udarbejdet af Det Økonomiske Råd: En ledig sendes på et opkvali ceringskursus. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er der re størrelser, der her skal holdes for øje: Den første er den direkte løngevinst for deltageren. Denne beløber sig i gennemsnit til i alt kr., når vi ser på alle efterfølgende år. Dertil kommer sparede overførselsindkomster, fordi sandsynligheden for at blive ledig eller førtidspensioneret bliver mindre som følge af efteruddannelsen. Dette beløber sig til et par tusinde kr. Altså er der en gevinst på knap kr. for det pågældende opkvali ceringskursus. Dette skal så sammenholdes med prisen for uddannelsesforløbet. Et forløb koster i gennemsnit skatteyderne kr. Oven i det kommer så støtte til kursisten, der er under uddannelse. I gennemsnit beløber dette sig til godt kr. Nettoomkostningen har altså været over kr. per kursist for skatteyderne. Det er således en underskudsforretning af meget store dimensioner. Det er langt fra åbenlyst, at omfanget af de nuværende investeringer i efteruddannelse til lavt uddannede kan retfærdiggøres på andre måder end rent politiske. Omskolingen, som i stor stil er foregået i Danmark igennem de sidste femten år, har ikke medvirket til opsvinget. Gentagne evalueringer foretaget af Det Økonomiske Råd, eksperimenter gennemført såvel i Danmark som udlandet, samt andre landes erfaringer viser samstemmende, at det ikke kan betale sig at poste penge i uddannelse til svage grupper på arbejdsmarkedet. I de få studier, der doku-

170 Frem for at poste ere penge i voksen- og efteruddannelse bør man i stedet se på, hvordan effekten af uddannelsesindsatsen forbedres. menterer positive effekter, er disse sjældent sammenholdt med prisen på disse effekter. Hvad er alternativet? Fraværende i den nuværende politiske diskussion på området for uddannelsespolitik er desuden betragtninger omkring behovet for prioriteringer. Hvordan bruger vi klogest de midler, vi har til rådighed? Såvel nationale som internationale undersøgelser underbygger følgende samfundsmæssige forskrift: Det er mest økonomisk rentabelt, hvis der investeres så tidligt som muligt i støtte til meget udsatte børn og unge for at forbedre elementær læring og socialisering (bl.a. dokumenteret af et stort amerikansk projekt det såkaldte Perry Pre-School-studie ). Pointen fra de mange studier er, at det er svært og dyrt at kompensere for års svigt fra forældre og fejlslagen uddannelse i grundskolen og den øvrige del af det ordinære uddannelsessystem, når folk først er blevet 35. Der er jo en årsag til, at mange af disse mennesker i første omgang droppede ud af skolesystemet i en tidlig alder. Jo tidligere der sættes ind, jo billigere er det, og jo længere tid kan man høste fordelene over. Ovenstående betyder selvfølgelig ikke, at man så blot skal ignorere eller glemme personer, som udviklingen på den ene eller anden måde har over ødiggjort. De este vil argumentere for, at tilknytning til arbejdsmarkedet i sig selv har værdi. Disse udsatte grupper kan i stedet sikres beskæftigelse gennem fx løntilskud. LÆS MERE Rosholm, Michael og Lars Skipper (under udgivelse):»is labour market training a curse for the unemployed? Evidence from a social experiment«. Journal of Applied Econometrics. Jespersen, Svend, Munch, Jakob Roland og Lars Skipper (under udgivelse):»costs and Bene ts of Danish Active Labour Market Programmes«. Labour Economics. Jespersen, Svend, Nicolai Kristensen og Lars Skipper (2006):»En kritik af VEU-udvalgets arbejde«. Nationaløkonomisk Tidsskrift, 144: » SENIORFORSKER LARS SKIPPER Lars Skipper er cand.oecon. og ph.d. i økonomi. Han beskæftiger sig med danskeres valg af voksen- og efteruddannelse på arbejdsmarkedet samt effekterne af aktiveringstiltag. [email protected] AKF Nyt nr. 1 marts

171 AF ANDREAS ENGHOFF, AKF GHETTOEN Fælde eller springbræt? DET DISKUTERES OFTE, OM GHETTODANNELSE ER SKADELIG ELLER FREMMENDE FOR IMMIGRANTER- NES DELTAGELSE ELLER INTEGRATION PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED. KUN FÅ VIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER HAR FORSØGT AT FINDE SVARET. MEN EN NY UNDERSØGELSE PEGER PÅ, AT BOSÆT- TELSE I GHETTOOMRÅDER ER ALT ANDET END ET SPRINGBRÆT.

172 Sammenhængen mellem bosætning og arbejdsmarked Ghettoområder er områder med en tæt koncentration af bestemte befolkningsgrupper med fælles karakteristika som fx etnicitet eller sociale forhold. I et ghettoområde kan der være en større tendens til, at immigranter nder sammen i etniske netværk end immigranter uden for ghettoen. På den ene side kan man argumentere for, at der gennem de etniske netværk sker udveksling af information og viden om det danske samfund, hvilket kan medvirke til en bedre forståelse af det danske samfund og derigennem påvirke arbejdsmarkedsintegrationen positivt. På den anden side kan immigrantnetværk bl.a. medvirke til at skabe en isolation mellem det omgivende samfund og ghettoen. En sådan isolation kan bidrage til et manglende kendskab mellem dem, som bor inden for og uden for ghettoen. Og hermed kan der skabes fordomme og diskrimination, som i sidste ende kan medvirke til ringere arbejdsmarkedsintegration for immigranter. Derfor kan ghettoområderne enten fungere som springbræt, hvor arbejdsmarkedsintegrationen foregår hurtigere end ved bosættelse uden for ghettoområdet eller en integrationsfælde, hvor man ikke bliver integreret på det danske arbejdsmarked. Hvordan skal ghettoeffekten måles? Ønsker man at måle ghettoeffekten på arbejdsmarkedsintegrationen, kan det gøres ved at se på, hvor hurtigt en ygtning, bosat i et ghettoområde, bliver integreret i forhold til en tilsvarende ygtning, som er bosat uden for et ghettoområde. Flygtninge, der er bosat uden for ghettoer, er generelt bedre i stand til at forsørge sig selv. Undersøgelsen ser på ygtninge, som er ankommet i perioden 1986 til Arbejdsmarkedsintegrationen er målt ved, hvor hurtigt ygtningene opnår at forsørge sig selv. Undersøgelsen viser, at færre af de ygtninge, som bor i ghettoområderne, er selvforsørgende end ygtninge, som ikke bor i ghettoer. Desuden gælder det for de ygtninge, som nder selvforsørgelse, at de er længere tid om at opnå selvforsørgelse, hvis de er bosat i en ghetto. LÆS MERE Enghoff, Andreas (2006):»Effekten af ghettoer på arbejdsmarkedsintegrationen for immigranter: teoretisk og empirisk«. Fås ved henvendelse til forfatteren. I undersøgelsen er der korrigeret for de forskelligartede typer af ressourcer, som ygtningene hhv. i og uden for ghettoområderne kunne have til rådighed. På denne måde tages der højde for, at ygtninge i ghettoområder kan være fx dårligere uddannet eller have et andet oprindelsesland end ygtninge uden for ghettoen. Ghettoen som integrationsfælde Undersøgelsen viser, at ygtninge bosat uden for ghettoer hurtigere og oftere bliver i stand til at forsørge sig selv og denne forskel er særlig tydelig for kvindelige ygtninge. Resultaterne viser dog også, at ygtninge har svært ved at blive selvforsørgende, hvad enten de bor i en ghetto eller ej. Man kan derfor ikke betragte ygtninges bosættelse i ghettoområder som et springbræt til det danske arbejdsmarked, men nok snarere en integrationsfælde. Der kan derfor være god fornuft i at støtte ygtningene i at bosætte sig uden for ghettoerne.» FORSKNINGSASSISTENT ANDREAS ENGHOFF Andreas Enghoff er cand.oecon. fra Aarhus Universitet. Han har især arbejdet med indvandreres integration på arbejdsmarkedet» PH.D.-STIPENDIAT og årsagssammenhængen LAURA MØRCH mellem ANDERSEN indvandreres valg af bopæl og opnåelse af selvforsørgelse. [email protected] AKF Nyt nr. 1 marts

173 AF HENRIK LINDEGAARD ANDERSEN, AKF Er det farligt at være ARBEJDSLØS?

174 NY FORSKNING VISER, AT ARBEJDSLØSE HAR EN STØRRE RISIKO FOR AT DØ TIDLIGERE, END DE VILLE HAVE HAFT, HVIS DE IKKE VAR BLEVET ARBEJDSLØSE. RESULTATERNE VISER OGSÅ, AT OVERDØDELIGHE- DEN ER LANGT STØRRE FOR MÆND END FOR KVINDER SÆRLIGT YNGRE MÆND. Arbejdsløse har generelt et dårligere helbred og en højere dødelighed end beskæftigede. Det er vigtigt at afklare, om effekten af arbejdsløshed rammer forskelligt blandt de ledige, hvis man vil målrette en indsats mod de mest udsatte arbejdsløse. Der er gode grunde til at tro, at arbejdsløshed har andre og mere omfattende konsekvenser end et lavere rådighedsbeløb, og at følgevirkningerne ikke er de samme for alle ledige. For nogle er arbejdspladsen rammen om kontakten med andre mennesker, og jobbet bidrager til at give dagen mening og indhold. Tabet af et job kan derfor tænkes at føre til ensomhed eller depression. Arbejdsløshed kan også tænkes at være forbundet med lav social status, således at arbejdsløse udstødes af deres sociale netværk. Endeligt kan arbejdsløshed for nogle grupper tænkes at føre til en mere risikobetonet adfærd, som fx en usund livsstil med et højere alkohol- og tobaksforbrug. Fører arbejdsløshed til dårligt helbred eller er det omvendt? Årsagen til, at arbejdsløse har et dårligere helbred end resten af befolkningen er måske, at folk med dårligt helbred oftere bliver arbejdsløse, og at sygdom fastholder dem i langvarig ledighed. I undersøgelsen er der imidlertid taget højde for denne problemstilling ved at konstruere en såkaldt kontrolgruppe af beskæftigede med samme karakteristika som de arbejdsløse. Kontrolgruppen er brugt til at vurdere, hvordan det var gået for de arbejdsløse, hvis de ikke var blevet ramt af ledighed. Selv når der tages højde for, at sygdom kan føre til arbejdsløshed, viser resultaterne af analysen, at arbejdsløshed har en betydning for dødelighed. For yngre arbejdsløse mænd er risikoen for at dø tidligere 127% større, end den ville have været, hvis de ikke var blevet arbejdsløse. Langt højere risiko for unge mænd Undersøgelsen fokuserer på, om mænd, kvinder, yngre og ældre, som var ledige mindst 20% af året i 1990 og 1991, har en højere risiko for at dø inden udgangen af 2004, end de ville have haft, hvis de ikke var blevet arbejdsløse. Ifølge analysen er mænd de mest udsatte, særligt yngre mænd. For arbejdsløse mænd mellem 20 og 28 år er risikoen for at dø tidligere 96% større, end hvad den ville have været, hvis de ikke var blevet arbejdsløse. Og for mænd mellem 29 og 37 år er risikoen 127% større. Derimod er dødeligheden for unge kvinder stort set ikke påvirket af, at de er arbejdsløse. For mænd falder overdødeligheden jo ældre de bliver, men for kvinder er den størst, mens de er år, hvor risikoen for at LÆS MERE Andersen, Henrik Lindegaard (2006):»Measuring the Causal Effect of Unemployment on Mortality«. Fås ved henvendelse til forfatteren. dø tidligere er 47% højere end ellers dog stadig overgået af mændene i samme aldersgruppe, som har 54% større risiko for at dø tidligere. Mere forskning i samspillet mellem sundhed og arbejdsmarkedstilknytning I de kommende år vil AKF forske i sammmenhængen mellem tilknytningen til arbejdsmarkedet og helbredet og bl.a. undersøge, om ændringer i det psykiske helbred har nogen betydning for, hvor længe man er arbejdsløs. AKF har tidligere set på, om det at miste sit job i forbindelse med massefyringer medfører fysiske helbredsproblemer såsom forhøjet blodtryk, mavesår, mavekatar og hjerteanfald. Resultaterne fra undersøgelsen viste, at risikoen for at få disse sygdomme ikke forøges. Det næste år vil vi undersøge, hvorvidt jobtab har betydning for alkoholrelaterede sygdomme, depressioner og selvmordsforsøg.» FORSKNINGSASSISTENT HENRIK LINDEGAARD ANDERSEN Henrik Lindegaard Andersen er cand.oecon. fra Aarhus Universitet. Han skal skrive en ph.d.-afhandling, hvor han skal undersøge» PH.D.-STIPENDIAT sammenhængen LAURA mellem MØRCH sundhed ANDERSEN og arbejdsmarkedstilknytning. [email protected] AKF Nyt nr. 1 marts

175 AF JENS CLAUSEN OG HANS HUMMELGAARD, AKF INDVANDRERE HAR SVÆRT VED AT FÅ JOB Unge indvandrere har det svært på arbejdsmarkedet også selv om de har en dansk uddannelse. Det er både skidt for de unges motivation for at gennemføre en uddannelse og dyrt for samfundet. 20 Det tager længere tid for indvandrere Det tager betydelig længere tid for unge indvandrere end for unge danskere at nde deres første job, også selv om de har gennemført den samme erhvervsfaglige uddannelse i Danmark. Faktisk tager det over dobbelt så lang tid for mænd med indvandrerbaggrund at få deres første job end for danske mænd. Kvinder bruger betydelig længere tid på at nde et arbejde end mændene uanset etnicitet men samtidig bruger kvinder med indvandrerbaggrund en del længere tid end danske kvinder. Forskel på uddannelser For mænd med indvandrerbaggrund er det særligt svært at nde et arbejde, hvis de har en jern- og metaluddannelse (eksempelvis som mekaniker). Faktisk tager det tre gange så lang tid som for unge danskere i almindelighed. Også mænd med indvandrerbaggrund, som har en bygge- og anlægsuddannelse, har det relativt svært. Kvinder med indvandrerbaggrund, som har en kontoruddannelse, har det langt vanskeligere end danske kvinder, mens der ikke er de store forskelle for kvinder med en sundheds- eller handelsuddannelse. AKF Nyt nr. 2 juni 2007 Disse forskelle viser, at selv inden for samme uddannelsesretning kan unge indvandrere have langt sværere ved at få et arbejde end danske unge. Geogra en er vigtig Det er værd at bemærke, at de overraskende resultater stadig holder, selvom der er taget højde for betydningen af en lang række forskelle i forældre- og familiebaggrund, bopæl mv., når unge indvandrere og danske unge sammenlignes. Fx har det meget stor betydning for chancen for hurtigt at få et job, om arbejdsløsheden er stor eller lille i det område, hvor de unge bor. Unge indvandrere bor overvejende i de dele af landet, hvor arbejdsløsheden er lavest, hvilket kan være med til at skjule, at indvandrerne ikke har samme gavn af en dansk uddannelse, hvis man alene ser på de rå arbejdsløshedstal. Gavnligt at bo sammen med en dansker Unge indvandrere med danske partnere har lettere ved hurtigt at nde et arbejde end dem, der bor sammen med en anden indvandrer. En af grundene kan være, at tætte forbindelser til danskere giver bedre netværk. På det danske arbejdsmarked nder rigtig mange således et nyt job via»mund til mund metoden«. Resultatet kan dog også bunde i, at indvandrere, der bor sammen med danskere, i forvejen har de bedste danskkundskaber og et godt netværk. Det hjælper derfor ikke nødvendigvis i sig selv på jobmulighederne at ytte sammen med en dansker. Det koster Uanset årsagen er det af mange grunde ikke godt, at unge indvandrere har sværere ved at nde arbejde end danske unge med samme uddannelse. Det kan virke demotiverende for dem i forhold til at gennemføre en uddannelse. Og dette er meget vigtigt i Danmark, hvor de uddannelsesmæssige kvali kationer stadig får større betydning. Det koster også samfundet penge, at indvandrerunge må vente længere tid på et job og dermed skal modtage indkomstoverførsler frem for at arbejde og betale skat. Diskrimineres der? Hvad der kan gøres, afhænger meget af årsagen til, at unge indvandrere har vanskeligere ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

176 AKF har udelukkende undersøgt tingenes tilstand, men der er nogle mulige forklaringer, som ligger lige for. Når indvandrerunge har den samme uddannelse som danske unge og alligevel har det sværere på arbejdsmarkedet, er det snublende nært at pege på diskrimination. Forskellige undersøgelser peger på, at det kan være tilfældet, men der ndes ikke nogen håndfast viden om, hvor meget en eventuel diskrimination i givet fald betyder. Skal dette undersøges nærmere, skal der som minimum tages højde for, at indvandrerunge måske ikke har samme udbytte af fx en erhvervsfaglig uddannelse som danske unge, ikke har de samme netværk mv. Indvandrerunge klarer sig dårligt i grundskolen Det er ikke usandsynligt, at unge indvandrere gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse med et dårligere resultat end danske unge. De forlader grundskolen med betydeligt dårligere faglige kundskaber end danske unge, hvilket kan gøre det vanskeligere for mange af dem at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse med et godt resultat. Da et stort antal indvandrere falder fra uddannelsen, kan det på forhånd være vanskeligt at sige, om de, der gennemfører, gør det med et dårligere resultat. Men uanset hvad vil det under alle omstændigheder være særdeles gavnligt for samfundet og for de unge indvandrere, at deres udbytte af grundskolen blev en del større. Herved vil ere kunne få et godt fagligt udbytte og færre falde fra. Kommunerne har en central opgave i at være med til at sikre, at unge indvandrere får samme gavn af en dansk uddannelse som danske unge der skal sættes ind allerede i grundskolen.» FORSKNINGSASSISTENT JENS CLAUSEN Jens Clausen er cand.scient.oecon. og har primært beskæftiget sig med analyser vedrørende beskæftigelse og integration af indvandrere.» PH.D.-STIPENDIAT I sit ph.d.-studium skal LAURA han undersøge MØRCH effekten ANDERSEN af økonomiske incitamenter i forbindelse med indvandreres integration på arbejdsmarkedet. [email protected]» FORSKNINGSCHEF HANS HUMMELGAARD Hans Hummelgaard er chef for AKF s forskning i arbejdsmarked, uddannelse, integration og erhvervsudvikling. Han forsker i integrationen» af PH.D.-STIPENDIAT etniske minoriteter i LAURA relation til MØRCH arbejdsmarkedet, ANDERSENuddannelsessystemet og bosætning. Han har desuden været med til at etablere Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID). [email protected] AKF Nyt nr. 2 juni