Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Transkript

1 Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet 98 kommuner. Spørgeskemaet som var stilet til den ansvarlige for kommunens arkitekturpolitik, blev sendt til kommunernes hovedpostkasse. En smule mod forventning, har 66 ud af samtlige 98 adspurgte kommuner besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på godt 67%. Spørgeskemaet var relativt simpelt opbygget, med henblik på at få en høj svarprocent, og bestod af i alt hhv. 5 spørgsmål for de kommuner som har udarbejdet og implementeret en arkitekturpolitik og 10 spørgsmål for de kommuner som ikke har udarbejdet og implementeret en arkitekturpolitik. Er du arkitekt MAA? Er du arkitekt MAA? Nej (24) 38% Ja (40) 62% Indledningsvist blev der spurgt om vedkommende som besvarede spørgeskemaet er arkitekt MAA, hvilket 40, svarende til 62% af de adspurgte har angivet at de er. Hertil kommer mindst to arkitekter af uddannelse, som ikke er MAA, samt yderligere to som hverken har svaret ja eller nej til det pågældende spørgsmål. Selv om undersøgelsen var stilet til den ansvarlige for den kommunale arkitekturpolitik, er det positivt at kunne konstatere, at mere end halvdelen af besvarelserne er foretaget af et medlem af Arkitektforeningen. Dette er ikke mindst tilfældet, når Arkitektforeningen netop har haft arkitekturpolitik i kommunerne som et særligt indsatsområde, hvortil der også har været tilknyttet en task force. Endvidere vidner den høje andel af MAA ere om, at Arkitektforeningens medlemmer er rigt repræsenteret i de kommunale forvaltninger og i høj grad er ansvarlige for den kommunale arkitekturpolitik. Arkitekturpolitik i kommunerne

2 Har din kommune udarbejdet og implementeret en arkitekturpolitik? Ja (15) 23% Nej (49) 77% Ikke helt overraskende, er det ikke et flertal af de adspurgte kommuner som har udarbejdet og implementeret en arkitekturpolitik. Disse besvarelser stemmer således godt overens med Arkitektforeningens egne opgørelser over de kommuner som har udarbejdet og implementeret en arkitekturpolitik. Dog lader det til, at mindst 5 kommuner har angivet at de har udarbejdet og implementeret en arkitekturpolitik, som arkitektforeningen ikke har haft kendskab til. Hvorvidt dette er tilfældet, eller angivelsen beror på en misforståelse vides på nuværende tidspunkt ikke. Arkitektforeningen har efterfølgende rettet henvendelse til de pågældende kommuner, med henblik på en afklaring af status for de pågældende kommuners arkitekturpolitik. Dette kan have en mindre betydning for pålideligheden af resultaterne af den del af undersøgelsen, der er rettet mod kommuner som ikke har udarbejdet og implementeret en arkitekturpolitik. Har du kendskab til Arkitektforeningens arbejde med den kommunale arkitekturpolitik? Nej (20) 31% Ja (44) 69%

3 MAA - Har du kendskab til Arkitektforeningens arbejde med den kommunale arkitekturpolitik? Nej (10) 25% Ja (30) 75% Selvom mindst 17 kommuner, ifølge Arkitektforeningens egne opgørelser, på nuværende tidspunkt har udarbejdet en arkitekturpolitik, er der en overvejende stor andel af de adspurgte som har et kendskab til Arkitektforeningens arbejde med den kommunale arkitekturpolitik. Dette er positivt. Den høje kendskabsgrad kan meget vel hænge sammen med den høje andel af besvarelserne som er foretaget af en arkitekt MAA, og at denne gennem sit medlemskab af Arkitektforeningen, er blevet informeret og orienteret om Arkitektforeningens arbejde inden for dette område. Når der særligt fokuseres på samme spørgsmål blandt MAA erne kan det ses, at kendskabsgraden er en anelse højere, svarende til 75%. Har du kendskab til den kommunale arkitekturpolitik-værktøjskasse? Nej (32) 50% Ja (32) 50%

4 MAA - Har du kendskab til den kommunale arkitekturpolitikværktøjskasse? Nej (16) 40% Ja (24) 60% Den høje andel af de adspurgte som har kendskab til Arkitektforeningens arbejde med arkitekturpolitik i kommunerne afspejles også de adspurgtes kendskab til den digitale værktøjskasse, som Arkitektforeningen har været med til at udarbejde i samarbejde med Dansk Arkitektur Center. Når der fokuseres på samme spørgsmål blandt besvarelserne blandt MAA erne, kan det ses, at kendskabsgraden er en anelse højere, svarende til 60%.

5 Undersøgelsens anden del Besvarelser blandt kommuner som ikke har udarbejdet eller implementeret en kommunal arkitekturpolitik. Følgende spørgsmål er udelukkende stillet til de kommuner, som har angivet, at de ikke har udarbejdet og implementeret en arkitekturpolitik. Ved spørgeskemaets udformning var der en antagelse om, at grunden til at de enkelte kommuner på nuværende tidspunkt ikke har udarbejdet en arkitekturpolitik, blandt andet skal findes i ressourcemæssige årsager, og/eller politiske prioriteringer. Der er derfor specifikt spurgt ind til disse to områder. Årsager til at kommunerne ikke har udarbejdet og implementeret en kommunal arkitekturpolitik Skyldes den manglende arkitekturpolitik, manglende kommunale ressourcer? Nej (7) 15% Ja (39) 85% Fordeling af årsager til de manglende kommunale ressourcer Andre årsager (3) 6% Økonomiske ressourcer (17) 33% Personalemæssig e ressourcer (31) 61%

6 Skyldes den manglende kommunale arkitekturpolitik, politiske prioriteringer? Nej (21) 47% Ja (24) 53% Fordeling af årsager til de manglende politiske prioriteringer Kommunen har aldrig diskuteret en arkitekturpolitik (24%) Kommunen har diskuteret en arkitekturpolitik, men har valgt ikke at udarbejde / implementere en sådan (9%) Andre politiske prioriteringer og dagsordener har været vigtigere (65%) Andet (24%) I spørgeskemaet har respondenterne haft mulighed for både at angive manglende kommunale ressourcer og politiske prioriteringer som årsag til den manglende kommunale arkitekturpolitik. Af de 39 respondenter som har angivet ressourcer som årsag, har 33% af disse, angivet økonomiske ressourcer og 61% angivet personalemæssige ressourcer. Den høje andel af besvarelserne som angiver personalemæssige ressourcer er delvist overraskende. Særligt når kommunerne gennem de seneste år har oplevet markante sparerunder og en langstrakt periode med nul-vækst, hvorfor man skulle tro at årsagerne til en eventuel manglende kommunal arkitekturpolitik i overvejende grad ville være direkte

7 afspejlet i økonomiske forklaringer. Omvendt kan overvægten af personalemæssige ressourcer som grund også skyldes, at de personalemæssige mere bløde områder er blevet sparet væk, herunder afskedigelser af arkitekter og andre personalegrupper som har en indflydelse på udarbejdelsen af en kommunal arkitekturpolitik. Af de 24 respondenter som har / også har angivet politiske prioriteringer som årsag til den manglende arkitekturpolitik angiver 24% at kommunen aldrig har diskuteret en arkitekturpolitik. 65% angiver at andre politiske prioriteringer og dagsordener har været vigtigere. Heldigvis har kun 9% angivet, at kommunen har diskuteret en arkitekturpolitik, men valgt ikke at udarbejde/ implementere en sådan. I forhold til fordelingen af de manglende politiske prioriteringer, er det vigtigt at være opmærksom på at respondenterne har haft mulighed for at afkrydse flere kategorier samtidig.