TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN

Transkript

1 Juli 2008 Årgang 37 nr. 3 TS TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN LANDSFORENINGEN FOR BEVARELSE AF ÆLDRE BRUGSFARTØJER

2 TS-bestyrelse Formand Poul-Erik Clausen Karetmagerstien Ebeltoft / [email protected] Næstformand Nis-Edwin List-Petersen Møllevænget 19 Hostrupskov 6200 Aabenraa nis-edwin@list-petersen Kasserer Egon Hansen Høje Gladsaxe 26, 2.tv 2860 Søborg / [email protected] Bestyrelsesmedlemmer Charsten Karger Skattergade Svendborg [email protected] Jørn Hansen Kirkevej 14 Strynø 5900 Rudkøbing [email protected] Gert Iversen Havebyen Mozart København SV / Ole Brauner Eskjærsvej Skive [email protected] Suppleanter Peter Ladefoged Strandvejen 61 A 5720 V. Skerninge [email protected] Alexander Feirup Søndergade Lemvig [email protected] Revisor Kirsten Hjort Løjtoftevej Nakskov [email protected] Revisorsuppleant Sv. Erik Haase Hvidtjørnen Dragør TS-lokalfolk Nordjylland Bo Rosbjerg FDF Vestre Fjordvej Aalborg [email protected] Djursland Torben Kirkegaard Silkehalevej Ebeltoft [email protected] Limfjorden Niels Sohn Engvej Skive / [email protected] Vestkysten Svend Lykke Sandgade Hirtshals Østjylland Poul Erik Bugge Hvidbjergvej 16 Ølsted 8380 Trige bugge@buggetermografi. dk Sønderjylland Maria Heebøll Jormorvej Haderslev / [email protected] Østfyn Kristian Fribo Fiskergade Kerteminde [email protected] Vestfyn Jens Glinvad Provstskovvej Middelfart [email protected] Sydfyn Peter Ladefoged Strandvejen 61 A 5720 V. Skerninge [email protected] Nordsjælland Ingelise Brandt Krondrevet Aalsgaarde [email protected] Vestsjælland Flemming Olsen Hallenslevvej Gørlev [email protected] Lolland Benny Jacobsen Løjtoftevej Nakskov [email protected] Isefjord Henning Sanderhof Sleipners Plads Ølstykke / [email protected] Køge Bugt Peter Holger Nielsen Vænget 4 Hastrup 4600 Køge / [email protected] Kbh. Christianshavn Anvar Tollan Overgaden oven Vandet 44, st København K [email protected] Kbh. Nyhavn Eric Erichsen Knapmagerstien København S [email protected] Repræsentanter i Skibsbevaringsfonden Jens Poulsen Jacob Gadesvej 20 Torø Huse 5610 Assens / [email protected] John Walsted Dråby Bygade 10 B 8400 Ebeltoft [email protected] Repræsentant i EMH Poul-Erik Clausen Karetmagerstien Ebeltoft / [email protected] Forsikring Dansk System Assurance Konsulenter Restaurering Skibsbevaringsfonden Skovhusevej Præstø (hverdage 8-16) Sejl og rig Harry Randa Narviksgade Århus N Redaktionen Redaktør Per Hjort St. Karlsmindevej 143 Sølager 3390 Hundested / [email protected] I redaktionen Andrea Gotved Esrumvej 17 A 3000 Helsingør [email protected] Sven Bülow Birkevænget Espergærde / [email protected] Ulf Brammer Møllehaven Holbæk / [email protected] Forside: Præsentationssejlads i Svendborg Sund. Foto: Per Hjort. Tryk: P.J. Schmidt, Vojens

3 Formanden har ordet TS-sekretariatet v/lisbeth Møller Andersen Skattergade Svendborg Tlf TS-hjemmeside Webredaktør: Per Hjort Webmaster: Andrea Gotved Medlemskontingent for 2008: 350 kr. Ungdomskontingent u. 25 år: 150 kr. Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten, som flg: Joller og åbne både -2 BRT: 0 kr. Fartøjer 2-13,9 BRT: 300 kr. Fartøjer 14-19,9 BRT: 600 kr. Fartøjer 20-49,9 BRT: 900 kr. Fartøjer over 50 BRT: 1200 kr. For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Næste nummer af TS-bladet udkommer ultimo september. Stof til bladet skal indsendes senest 29. august. ISBN Efter et fantastisk pinsetræf i Svendborg med stort fremmøde og utroligt flot vejr trods det tidligere tidspunkt på året har vi i bestyrelsen haft lejlighed til at overveje, om der var noget, vi kunne have gjort bedre under træffet og på generalforsamlingen. Vi kom til det resultat, at vi i bestyrelsen skal være bedre til at uddelegere nogle af de mange opgaver, der skal løses under et pinsestævne, for selv om vi gerne ville, kunne vi ikke være flere steder på en gang. Vi vil derfor nok prøve at inddrage flere medlemmer i arbejdet, når der til næste år skal være pinsestævne i Stubbekøbing. På generalforsamlingen var Hanne Hollnagel og Arne Gotved skuffede over, at etableringen af Træskibenes Fond ikke var et punkt på dagsordenen.»for«, som Arne sagde,»forsamlingen ville gerne have haft lejlighed til at sige ja til det gode initiativ«. Det kan jeg kun give ham ret i. Vi burde have sat etableringen af fonden på dagsordenen. Dels fordi det er et stort beløb, som forlader TS kasse, og dels fordi der på kolofonmødet i januar blev givet udtryk for, at pengene kunne vende tilbage til TS, hvis fonden blev opløst. Det viste sig senere ikke kunne lade sig gøre, hvis fonden skulle anerkendes som en almengyldig fond. Men som det kan læses i fondens fundats her i bladet, skal grundkapitalen anvendes efter fondens formål i tilfælde af opløsning, og det vil sige til gavn for TS skibe, så pengene bliver under ingen omstændigheder spildt. Jeg skal love, at Træskibenes Fond bliver et fast punkt på generalforsamlinger i min formandstid, for selv om fonden nu er etableret, skal der nok vise sig emner, som er værd at diskutere. Og så håber jeg ellers bare, at vores grundkapital bliver mangedoblet i fonden, og at rigtig mange TS-skibe vil få glæde af den, samt at vi ved hjælp af Træskibenes Fond får økonomi til at gå aktivt ind i arbejdet for at bevare dansk kystkultur. Og så håber jeg selvfølgelig også på en flot sommer med mange dejlige timer på vandet for alle medlemmer. God sommer. Poul-Erik Clausen 3

4 Siden sidst Kølstrækning og punchedrikning Midt i juni blev den færdige køl til BONAVISTA bugseret fra Ebbes Værft til Eriksens Plads i Marstal og slæbt op under skibet.»dette betragter vi som en kølstrækning, hvortil hører punch«, meddelte Erik B. Kromann, leder af Marstal Søfartsmuseum. Følgelig måtte der serveres punch på pladsen med museets hovmester»rafi«ved punchepøsen. Runde formænd Formand Poul-Erik Clausen rundede i april et skarpt hjørne og hoppede ind i 60 erne. Det ville et par tidligere formænd åbenbart ikke stå tilbage for, så i maj rundede fhv. formand og æresmedlem Åge Larsen de 75, mens ligeledes fhv. formand og æresmedlem Arne Gotved (foto/v. Annette Dres Erichsen) i juni rundede de 70 år. Flåde har indtaget Nyhavn Nyhavn blev flådehavn, da Lars Meinild næsten egenhændigt, men dog med lidt assistance fra tililende, fik søsat en nyproduceret flåde i havnen, hvilket skete efter en kortere lufttur. Efter endt jomfrusejlads tværs over havnen, hvorunder den dristige testbesætning fornøjede med et udvalg af Sigfred Pedersens nyhavnsviser til guitarakkompagnement, blev flåden afprøvet som såvel grillplads som badebro og blev fundet velegnet til begge formål. Dens fornemste opgave bliver dog at fungere som flydende arbejdsplads for fartøjsejerne. Billederne er taget af Nyhavns havnefoged Jimmy Andersen. 4

5 Leder Op med lugerne Af Per Hjort Fine billeder fra Svendborg Kirsten Damgaard var inviteret om bord på BONA GRATIA under præsentationssejladsen i Svendborg Sund i pinsen. Hun kvitterede med en række fine billeder, hvoraf vi her med tak for tilsendelsen videregiver et par stykker. Ole Vistrup, ny formand for Skibsbevaringsfonden, siger i et interview her i bladet, at vi, der finder det vigtigt, at vores gamle træskibe bliver bevarede, må arbejde sammen i stedet for at trække i hver sin retning. Vi er nemlig ikke ret mange, og kan vi ikke finde ud af at samarbejde, kommer vi ikke ud af stedet. Ole Vistrup har selvfølgelig ret, og der er ingen tvivl om, at vi snart vil se et samarbejde mellem alle med interesse for skibsbevaring, som ikke er oplevet før. Men for os i Træskibenes Fond, der nu skal i gang med at få danske privatpersoner, virksomheder og fonde i forhåbentligt stort antal til at åbne øjne og tegnebøger for bevaring af de gamle træskibe, er det ikke nok, at vi, der færdes på den sejlende kulturarvs dæk, arbejder sammen. Vi bliver også nødt til at åbne os langt mere end hidtil mod den undrende omverden. Ellers kan vi ikke forvente økonomisk hjælp til bevaringsarbejdet fra andre end en snæver kreds. Jeg skal ikke kunne sige, hvem der vendte ryggen til hvem i Svendborg, men det er en kendsgerning, at årets pinsetræf ikke tiltrak sig stor opmærksomhed. Det var et fint internt TS-arrangement, men dets prværdi var beskeden. Det er forståeligt, at den, der knokler med et gammelt skib og bruger al sin disponible tid og måske endda flere penge, end der egentlig er til rådighed, på fartøjet, ikke har overskud til også at tænke på noget så uhåndgribeligt som pr-værdi. Men nogen bør åbne lugerne, så omverdenen kan få et større indblik i den mærkelige træskibsverden nogen i TS. Øget information om vores maritime kultur er således en forudsætning for, at ambitionerne med Træskibenes Fond kan indfries. 5

6 Det var sommer, det var sol, og det var Svendborg Årets pinsestævne blev velsignet af et sjældent godt vejr og et stort fremmøde. Og Jomfruen fik en utraditionel modtager. Af Per Hjort (tekst og foto) Når pinsen falder så tidligt, som den har gjort i år, måtte man på forhånd frygte, at mange ikke nåede at få deres fartøjer klar til pinsestævnet og derfor valgte at blive væk. Men der er åbenbart blevet knoklet med klargøringen rundt omkring i landets havne fra det tidlige forår, for omkring 70 fartøjer nåede frem til Svendborg den 10. maj. Mange ankom i løbet af fredagen, for de flestes vedkommende efter motorsejlads, for vind var der ikke meget af. Lørdag formiddag anløb så de sidste og blev gelejdet på plads ved træskibsbroen, pakhuskajen og Frederiksøen efter pakmester Jørn»Jønne«Hansens anvisninger. Blandt dem FIDDLERS GREEN, skagenkutteren, som er hentet hjem fra Caribien. Derude har den sejlet som charterskib og er til formålet blevet rigget om til skonnertbrig med skråtstillede master efter amerikansk tradition. Det var lidt ligesom at opleve en dansker, der har boet i USA i et antal år, vende tilbage til fædrelandet og tale dansk med udpræget amerikansk accent velkendt og fremmed på én gang. Havneanløbet foregik til akkompagnement af caribiske rytmer fra sambatrommer på dækket, hvilket gav en del sammenstimlen på havnen. Flåden af TS-fartøjer blev ellers ikke overrendt af nysgerrige. I Svendborg er man åbenbart så vant til træskibe, at det ikke vækker opsigt, at der ligger 70 flotte fartøjer i havnen. Pinsestævnet blev derfor, hvad nogle har kaldt en fætter-kusine-fest, en rar og hyggelig sammenkomst for de inviterede, men tilsyneladende uden notérbar interesse fra omverdenen. Således var der heller ikke mange fartøjer ude at følge præsentationssejladsen lørdag eftermiddag, og 6

7 Træskibsbroen var belagt i flere lag med TS-skibe. Vind var der ikke noget af, men til gengæld sol i mængder. Til højre prøver yngstemand at sætte sejl på YUKON. FULTON, der venligt havde stillet sig til rådighed som VIP-fartøj, havde ikke mange VIP er med ude at følge sejladsen. Heller ikke præsentationssejladsen fik meget vind, men de fleste havde fulgt Jønnes opfordring til at føre sejl, selv om motoren måtte levere trækkraften, så det blev alligevel et ganske flot skue, da træskibsflåden stod ud gennem Svendborg Sund for at vende ud for Jacobsens Plads ved Troense. Pakmesteren havde iøvrigt frygtet kaos ved tilbagekomsten til havnen, men alt forløb i god ro og orden. Præmieuddelingen plejer at foregå under middagen lørdag aften, men da spisningen i år foregik i to sale, hvoraf den ene var pakhuset og det andet et telt, valgte stævneledelsen at fordele præmierne lørdag eftermiddag ude i det fri. SVALAN fra Nyhavn fik præmie for at møde frem til pinsestævnet, selv om den stadig mangler master og lønning. MARNA af Faaborg fik en præmie for sit nye sejl. 7

8 TS-skibe i mange størrelser på Svendborg Sund. Nederst til venstre FIDD- LERS GREEN. Herover gratier og godtfolk på GRØNNE ERNA. Til højre drivkvasen KAREN og yderst tresmakken SUSANNE med Jens Glinvad ved roret.»ikke et sejl, der vil drive kutteren frem med svimlende hastigheder, men et sejl med stor originalitet og historisk korrekthed«, som Jønne sagde ved overrækkelsen. JENS KROGH af Aalborg fik præmie for den flotteste sejlføring. Bo Rosbjerg stod klar til at modtage anerkendelsen næsten i samme øjeblik, der blev sagt JENS KROGH, men uddeler Jønne mente, at han havde set den glade skipper lidt for tit i den situation og bad om at få en fra besætningen til at modtage præmien. Det fik han så. Også til TS-lokalmand Eric Erichsen var der en præmie, givet for nærmest at have tømt Nyhavn for fartøjer og møde op i Svendborg med en hel flåde. 8

9 9

10 Præmien på 100 liter diesel til det fartøj, der havde sejlet længst for at komme til pinsestævne, gik til Mogens Høyrup fra Faaborg og FIDDLERS GREEN, selv om dommerkomiteen ikke mente, at der kunne være sømil fra Faaborg til Svendborg. Så skulle hovedpræmien, Jomfruen, overrækkes, og det blev i år ikke til et skib, men til Lillebælt-Værftet i Middelfart.»Gamle træskibe kan ikke eksistere uden en bedding, uden værft og uden skibstømrermæssig kunnen. Bestyrelsen valgte derfor som en naturlig forlængelse af arbejdet med kystkultur at lade Jomfruen hvile på Lillebælt-Værftet det næste år«, lød begrundelsen. Lillebælt-Værftet var ved at blive revet ned, men en energisk gruppe entusiaster fik det forhindret og driver i dag værftet som et særdeles aktivt maritimt center. Og så var der ellers middag og tilhørende musik ved Svendborg Herrekor, som, da maden var sat til livs, fik sat gang i folks fodtøj. Det lune vejr inviterede til at tilbringe i hvert fald en god del af en af årets første lyse nætter i vågen tilstand, og den invitation tog en del imod. Måske derfor blev generalforsamlingen søndag en meget rolig affære. SVALAN på Svendborg Sund uden master. Herover JEN- SINE med uforfalsket tåsingebindingsværk i baggrunden. Til højre takker Eric Erichsen på nyhavnsflådens vegne Jønne for præmien, mens Jens Glinvad takker hele TS for tildelingen af Jomfruen. 10

11 11

12 Vi skal starte på en frisk Ole Vistrup er ny formand i Skibsbevaringsfonden, og han inviterer til samarbejde med alle, der har med ældre fartøjer at gøre. For vi er ikke ret mange, og det nytter ikke, at vi trækker i hver sin retning, siger han. Af Per Hjort Efter tyve år i formandsstolen rykkede Handels- og Søfartsmuseets tidligere direktør Hans Jeppesen i foråret ned blandt de menige medlemmer i Skibsbevaringsfondens bestyrelse. I stedet satte den hidtidige næstformand Ole Vistrup sig i stolen for bordenden. Den nye formand for den ombejlede maritime pengekasse er mangeårigt TS-medlem, medejer af nordsøkutteren ANNA ELISE, daglig leder af SME Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer og har siddet i Skibsbevaringsfondens bestyrelse i en række år. Og selv om han ikke er museumsmand, er han udpeget til posten af Handels- og Søfartsmuseet. Vi skal være mere offensive Formandsskiftet vil ikke lige straks medføre store omvæltninger i Skibsbevaringsfondens ageren, for Ole Vistrup er en mand, der gerne tænker sig grundigt om, før han handler. Men nye signaler er der.»vi skal være mere offensive i fonden. Ikke alene for at skaffe flere penge, men også for at gøre bevaringssagen mere synlig. Derfor skal vi også samarbejde med Træskibs Sammenslutningen, med Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer, med den nye kystkulturforening og med Træskibenes Fond. Skibsbevaringen er et lille område i den store samfundsmæssige sammenhæng, og vi, der synes, at den er meget væsentlig, er få, så det nytter ikke noget, at vi trækker i hver sin retning, hvis vi skal opnå resultater«, siger Ole Vistrup. Bøtten skal vendes Den nye formand ved selvfølgelig godt, at forholdet mellem TS og fonden til tider har været noget anstrengt.»jeg har været i miljøet i tyve år og har fulgt udviklingen. Nu synes jeg, at vi skal prøve at vende bøtten og starte på en frisk. Jeg har svært ved at arbejde i et klima med mistro og mistillid, så vi må lægge fortiden bag os og beslutte, at herfra arbejder vi sammen. Det kræver noget af fonden, og det kræver noget af TS«, siger Ole Vistrup. Et af kritikpunkterne fra fartøjsejere har været, at Skibsbevaringsfondens konsulenter er blevet opfattet som for rigoristiske i deres krav til skibenes historiske autensitet.»udgangspunktet er, at når der bruges offentlige midler til historiebevaring, så er det historie, man skal bevare. Men det kan være svært at afgøre, hvor langt ned i detaljen, man skal gå. Det er ikke flydende museer, vi skal skabe, men det gælder om at finde en balance mellem autensiteten og ejernes ønsker om at kunne anvende skibene praktisk. Der er dog heldigvis mange eksempler på, at samarbejdet mellem ejere og Skibsbevaringsfonden er gået vældigt fint, og for at få flere af den slags skal vi i fonden nok være bedre til at beskrive vores forventninger. Ofte er det nemlig simple kommunikationsfejl, misforståelser mellem konsulenter og ejere, der har skabt problemerne,«mener Ole Vistrup. DeFæle med Museumsfolk udgør stadig den største faggruppe i Skibsbevaringsfondens bestyrelse, men der er planer om at få personer med andre kompetencer ind i kredsen.»vi har selv fire pladser, vi kan råder over, og de skal besættes af folk med den baggrund, vi har brug 12

13 for. Jeg kunne godt tænke mig at give en af pladserne til en repræsentant fra DeFæle, og der skal måske også en person fra søfartserhvervet med. Men vi har ikke travlt. Vi vil være helt sikker på, at det vi træffer de rigtige valg«, forklarer Ole Vistrup. Ønsket om at få søfartserhvervet repræsenteret i Skibsbevaringsfonden bunder blandt andet i den nye formands syn på de gamle skibes funktion i samfundet.»vi skal ikke betragte den maritime kulturarv som en historisk lomme, men som en integreret del af nutidens søfart. Vi har noget at bidrage med også i dagens samfund, og det gælder for os om at få folk til at forstå, at ejerne af de gamle skibe ikke bare er mærkelige mennesker med en sær interesse, men at skibsbevaringen vedkommer os alle«, siger Ole Vistrup. Staten bør yde mio. kr. årligt Fonden får årligt 3,5 mio. kroner fra Tips- og Lottomidlerne at arbejde med. De forslår ikke langt, og Ole Vistrup håber da også, at beløbet vil blive sat i vejret.»i Norge gives der hvert år 29 mio. kroner til skibsrenovering, og nogle år endda 45 mio. kroner. Det får vi nok ikke, og vi skal selvfølgelig heller ikke have flere penge, end vi kan bruge på en kvalificeret måde. Men det er en kendsgerning, at forfaldet i øjeblikket løber hurtigere, end ejerne kan følge med, så jeg vil anslå, at det burde være mio. kr. årligt. At så mange skibe er blevet bevaret af privatpersoner, som har bekostet udgifterne af deres beskattede indkomster, brugt al deres fritid på opgaven og sat ægteskaber over styr, må være et argument for, at staten skyder mere til. Om vi kan få flere penge, er et politisk spil, og vi har hidtil nok været lidt for passive og er kommet for sent på banen. Derfor starter arbejdet med at få forhøjet beløbet i 2009 også allerede nu«, forklarer den nye formand for Skibebsvaringsfonden. Ole Vistrup: Herfra arbejder vi sammen. 13

14 Hvornår sejler man med passagerer? TS-medlem fik først nej fra Søfartsstyrelsen til at sejle med gæster om bord i sit fritidsfartøj. Siden blev det ja, men skillelinjen mellem fritidsfartøj og erhvervsfartøj er temmelig uskarp. Af Per Hjort Hvis man har passagerer om bord, skal ens fartøj registreres som erhvervsfartøj og efterleve de skrappere krav, som Søfartsstyrelsen stiller til den fartøjskategori. Men hvornår sejler man med passagerer? Det ville Thyge Jensen fra Ribe gerne have klar besked om fra Søfartsstyrelsen. Anledningen var, at han og andre bådejere i Ribe under arrangementet»ribe by Night«havde tilbudt at sejle frem og tilbage langs Skibbroen med byens borgere og gæster fra kl. 17 til solnedgang. Turene skulle være gratis for gæsterne. Naturligvis er det ikke erhvervssejlads, vil de fleste sikkert mene. Det svarer jo fuldstændigt til, hvad der sker under pinsestævnet, når fartøjerne tager gæster med på præsentationssejladsen. Men det synspunkt delte man ikke i Søfartsstyrelsen, i hvert fld ikke i første omgang.»søfartsstyrelsen betragter de planlagte sejladser som passagersejlads. Passagersejlads må kun foretages i både/skibe, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. Afgørelsen kan ikke indbringes for en højere administrativ enhed«, lød beskeden fra styrelsen, som var underskrevet Jørgen E. Grønberg. Den besked lod Thyge Jensen sig dog ikke spise af med. Han anmodede Søfartsstyrelsen om at svare på en række konkrete spørgsmål, så skillelinjen mellem lystsejlads og passagersejlads kunne trækkes skarpt og forståeligt op. Han gjorde desuden opmærksom på, at under Rhum-regattaen i Flensborg, annoncerede arrangørerne med, at publikum på kajen kunne komme ud på fjorden med nogle af skibene, og han tog selv gæster med. Også under pinsestævnet i Svendborg havde han gratis medsejlere om bord. Hvis han 14

15 Er det mon også erhvervssejlads at sejle med hund? ikke kunne få et klart svar fra Søfartsstyrelsen, ville Thyge Jensen sørge for, at han selv blev politianmeldt for sin»passagersejlads«under Rhum-regattaen, for så ville styrelsen under en retssag blive afkrævet en klar holdning.»i øvrigt er det beskæmmende, at Styrelsens ressourcer tilsyneladende mere anvendes på at afklare jura og på at sikre sin egen ansvarsfrihed, end de anvendes på skibes sikkerhed og på sejladsers betryggelse. Søfartsstyrelsen har i dag både mistet troværdighed og tabt respekt blandt sejlende til stor skade for både søsikkerhed, for den rekreative sejlads og for bevarelse af landets maritime kulturarv«, slutter Thyge Jensen sin henvendelse. Det var åbenbart en skrivelse, der gjorde indtryk på styrelsen, for allerede få dage efter blev Thyge Jensen kontaktet af synschef i Søfartsstyrelsen Svend Karstensen. Ved at kigge nøjere efter i Søfartsstyrelsen egne bekendtgørelser måtte Svend Karstensen komme til den konklusion, at der ikke var spor erhvervsmæssigt at sejle med gæster under»ribe by Night«.»Jeg skal derfor beklage den forkerte afgørelse, du fik i sidste uge. Ansvaret er alene mit, idet jeg var hørt forinden svaret blev udarbejdet og afsendt til dig«, skriver Svend Karstensen. Synschefen knytter sin nye afgørelse til et punkt i Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr mv. I det pågældende punkt står der:»udlejning med fører. Udlejning, hvor en eller flere personer om bord mod verderlag er dets fører og besætning. En udlejers eventuelle prøvesejlads med en lejer for at instruere om fartøjet anses dog ikke for udlejning med fører«. Hvis det er dette punkt, der skal begrunde, at det er tilladt at tage gæster med om bord for eksempel under pinsestævnets præsentationssejlads, så trænger området da vist til at blive bedre belyst. Og det lover Svend Karstensen da også at sørge for.»jeg agter at bruge din mail til at udarbejde en oversigt over de gråzoner, der findes i området omkring erhvervs/fritidssejlads, og lover, at du modtager et svar, når vi får udarbejdet materialet«, skriver synschefen. Det ser ser Thyge Jensen og vi andre så frem til. 15

16 EMANUEL er værd at støtte Træskibenes Fond har valgt at samle penge ind til en påtrængende reparation af jagten EMANUEL af Rødbyhavn. Af Per Hjort I Træskibenes Fond skal der samles penge ind, som løbende kan bruges til at støtte renovering af trængende TS-fartøjer, til væsentlige kystkulturelementer og til initiativer, som kan udbrede kendskabet til det maritime bevaringsarbejde. Men der skal også være mulighed for, at donatorer kan give bidrag direkte til konkrete støtteværdige projekter. Som det første projekt i den kategori har fondens bestyrelse valgt at samle penge ind til jagten EMA- NUEL, som skal have renoveret hovedsageligt forskibet. Det er et arbejde, som vil koste omkring kr. EMANUEL s ejere, Tina og Ulrik Larsen, har ikke selv økonomisk mulighed for at få arbejdet gjort på én gang, men var uden fondsstøtte henvist til at fordele den økonomiske byrde over to eller tre år. For EMANUEL, der fungerer som et seriøst socialpædagogisk projektskib, er det uheldigt at blive sat ud af drift i længere tid, så fondsstøtten vil gøre stor gavn. Forhåbentlig sender opmærksomheden omkring EMANUEL også et positivt signal til de politikere og embedsmænd, der overvejer at bruge velfungerende socialpædagogiske projektskibe i arbejdet for at give unge med en vanskelig baggrund en ny start i tilværelsen. 40 år som stenfiskerfartøj EMANUEL blev bygget i 1902 i Rødvig og sejlede fragt på Limfjorden indtil Derefter fungerede jagten, der oprindelig var rigget som galease, igennem 40 år som stenfiskerfartøj og blev en overgang også brugt til vragfiskeri. I den sidste tid som erhvervsfartøj sejlede EMANUEL kugleflint fra Bornholm, hvor den selv endte sit opslidende arbejdsliv opgivet og afrakket. Efter at forskellige ejere havde forsøgt renovering, blev EMANUEL i 1978 købt af Frederiksborg Amt og renoveret i Helsingør som ungdomsarbejdsløsheds- 16

17 Til venstre ældre fotos af EMA- NUEL som stenfiskerfartøj. Øverst jagten under præsentationssejlads i Svendborg Sund maj Til højre en vinkende skipper Ulrik Larsen. projekt. Jagten blev derefter drevet af behandlingshjemmet Sølager og igennem en række år brugt som lejrskoleskib. Adskillige af TS medlemmer var i de år med til at sejle EMANUEL. I 2002 overtog Tina og Ulrik Larsen EMANUEL, som siden har haft Rødbyhavn som hjemhavn. Parret har siden overtagelsen brugt omkring kr. på renovering af jagten, som er erklæret bevaringsværdig af Skibsbevaringsfonden. Der kan iøvrigt læses mere om Ulrik Larsen og EMANUEL i TS jubilæumsbog Arv og Gæld og på fondens hjemmeside 17

18 Fundats for Træskibenes Fond Navn og stiftelse Fondens navn er Træskibenes Fond. Fonden er stiftet i maj 2008 af Landsforeningen til bevarelse af ældre brugsfartøjer, Træskibs Sammenslutningen, der ved stiftelsen har ydet fonden en kontant gave stor kr ,00 Hjemsted Fondens hjemsted er Københavns Kommune. Fondens bestyrelse kan beslutte at anvende et bestyrelsesmedlems eller en forretningsførers adresse som daglig postadresse. Formål Fondens formål er, 1. at yde økonomisk støtte til bevaring og vedligeholdelse af danske fartøjer, som er registreret på Træskibs Sammenslutningens fartøjsliste, og som af bestyrelsen bedømmes som bevaringsværdige. 2. at yde økonomisk støtte til bevaring og vedligeholdelse af den kystkultur, som har betydning for ældre fartøjers fortsatte vedligehold og drift. 3. at virke for udbredelse af kendskabet til den danske træskibs- og kystkultur. Fondens midler Fondens grundkapital er ved stiftelsen kr ,00, der er indbetalt kontant. Fonden kan modtage tilskud af frie midler, enten som øremærkede donationer, eller som donationer til brug efter bestyrelsens beslutning. Disse midler kan af fonden anvendes til udlodninger i henhold til fondens formål. Fonden er berettiget til af de indsamlede frie midler at anvende sådanne beløb som er nødvendige til fondens administration. Fondens bestyrelse forudsættes aktivt at søge frie midler til udlodning efter fondens formål gennem ansøgninger til legater, samarbejde med sponsorer, private medlemskaber, arrangementer og udgivelser af formålsrelevante produkter. Fondens bestyrelse kan beslutte at overføre frie midler til fondens bundne kapital. Fondens bestyrelse kan disponere de frie midler over en flerårig periode, men skal påse at de indsamlede midler forvaltes på en sådan måde, at fondens midler ikke beskattes unødigt. Formuens forvaltning Den bundne kapital Fondens bestyrelse træffer beslutning om anbringelse af fondens bundne kapital. Bestyrelsen skal forvalte formuen som en privatperson ville forvalte sin formue, dog under hensyn til fondes særlige skatteforhold. Bestyrelsen skal ikke under alle omstændigheder vælge anbringelse af midlerne med størst mulig afkast. Bestyrelsen kan vælge at anbringe fondens grundkapital, således at den tjener til opfyldelse af fondens formål. Bestyrelsen kan således beslutte at fondens bundne midler anbringes på følgende måder: 1. Aktier og obligationer 2. Udlån med eller uden sikkerhed, såfremt bestyrelsen finder debitor kreditværdig. Udlån kan ske uforrentet, såfremt formålet med udlånet tjener et af fondens formål. 3. Investering i fast ejendom. 4. Ovennævnte anbringelsesformer er eksempler og udelukker ikke andre anbringelsesformer, som af bestyrelsen skønnes at tjene fondens formål. Fondens bestyrelse er således ikke bundet af Justitsministeriets anbringelsesbekendtgørelse. De frie midler Fondens frie midler skal anbringes på en sådan måde, at midlerne altid hurtigt kan gøres likvide og dermed anvendes til støtteformål. 18

19 Fondens bestyrelse skal sikre, at fonden som fond med almennyttigt formål godkendes efter Ligningslovens 8 A, som berettiger bidragydere til skattemæssigt fradrag af donationer. Fondens ledelse Fonden ledes af en bestyrelse på mindst fire og højest seks personer. Bestyrelsen kan vælge at ansætte en forretningsfører til varetagelse af fondens daglige anliggender. Fondens bestyrelse er ulønnet, men kan beslutte at dække direkte omkostninger. Bestyrelsen kan beslutte at vederlægge en forretningsfører. Fondens første bestyrelse udpeges af Træskibs Sammenslutningen. Fondens bestyrelse er herefter selvsupplerende, således at den resterende bestyrelse ved vakance udpeger nyt medlem. Intet bestyrelsesmedlem kan dog vælges eller fortsætte som bestyrelsesmedlem, såfremt Træskibs Sammenslutningen modsætter sig dette. Fondens bestyrelse vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand, og i fald der ikke vælges en forretningsfører, en sekretær. Bestyrelsens formand indkalder og leder bestyrelsens møder. Sekretæren sørger for referater og opdaterede økonomioversigter, samt at oversigter over ansøgninger og støtteberettigede projekter er til stede og opdateret til bestyrelsesmøderne. Der foretages ingen egentlig annoncering efter støtteberettigede emner, men bestyrelsens medlemmer foretager selv en løbende granskning af støtteberettigede emner. Bestyrelsen kan vælge at tilknytte eksperter til som rådgivere at identificere og bedømme støtteberettigede emner samt til løbende at kontrollere, at eventuelle forudsætninger for støtte overholdes. Regnskaber, revision Fondens bestyrelse udpeger en statsautoriseret revisor til at fortage revision af fondens regnskaber. Fondens regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår udløber Årsregnskabet skal indeholde en oversigt over fondens drift i det forløbne år, herunder en oversigt over de beløb, som fonden modtager som tilskud til frie midler, samt en passende anonymiseret oversigt over de legatydelser, som fonden har ydet i årets løb. Der udarbejdes balance pr. statusdagen med oversigt over fondens formue fordelt på bundne og frie midler. Fondens overskud overføres til frie midler. Bestyrelsen kan beslutte at overføre op til 25% af fondens overskud til henlæggelse til frie reserver med henblik på at foretage opsparing til særlige legatformål. Ændringer i fundatsen. Fondens opløsning Fondens bestyrelse kan ved enstemmig beslutning og med godkendelse fra Træskibs Sammenslutningen og fondsmyndighederne ændre disse vedtægter. Bestyrelsen kan med tiltrædelse fra Træskibs Sammenslutningen og fondsmyndighederne beslutte at likvidere fonden, såfremt fondens formål ikke længere kan opnås som forudsat. Fondens formue udloddes i så fald i overensstemmelse med fondens formål. Således vedtaget på fondens første bestyrelsesmøde den 20. maj 2008 af fondens første bestyrelse som består af: Karl Stephensen, Nis-Edwin List-Petersen, Karen Melson, Paula Larrain, Jens Poulsen. Nærværende fundats underskrives samtidig hermed af stifteren Træskibs Sammenslutningen, der ved sin bindende underskrift godkender nærværende vedtægter, og således at nærværende dokument samtidig tjener som stifterens gavebrev til fonden. København den 20. maj 2008 Poul-Erik Clausen, Nis-Edwin List-Petersen, Egon Hansen, Charsten Karger, Jørn Hansen, Gert Iversen, Ole Brauner. 19

20 SPURVEN sidder stum på grund En beretning om en alternativ pinsetur. Af Carsten Olesen, SPURVEN, Nyhavn Dette år nåede jeg desværre ikke frem til TS-pinsetræffet, og årsagen hertil vil fremgå af følgende, som er baseret på mine registreringer fra sejlturen, fra jeg forlod København. Afgang fra København torsdag d. 8/5 kl. 14. Fint vejr, vindstille og SPURVEN vel shinet op. Passerer Drogden, kurs 207 mod»tønden«(anduvningsbøjen til Bøgestrømmen), sejl sat og skøder ført, diverse skibsmandsarbejder udføres undervejs. Motor sat på»sparefart«= 5,7 kn. Forbi»tønden«ved mørkefald. Vel klar af»soldaterne«begynder motoralarmen (høj temperatur) at hyle. Hurtigt kig ned til motoren. Hovedet op igen være klar til næste drej. Men da sad SPURVEN allerede på sandet ved Dyndkrogen! SPURVEN stikker 1,83 m, vanddybden rundt om skibet var under 1.60 m. Kunne ikke bakke af igen med kogende motor. Måtte derfor vente til LOTTE BRINCH af Nyhavn ville passere ved solopgang. Da LOTTE BRINCH næste morgen blev prajet via VHF en, var de straks parat til at hjælpe. Jeg sejlede over i den lille jolle og fik en mand og en rulle tov med tilbage. Da jollen kun er til pynt, sank den selvfølgelig på turen tilbage; men pyt, vi kunne bunde hele vejen! Vel ovre og fastgjort, prøvede vi med begge motorer at trække spurven fri. Første tov sprang, anden tov holdt lige til»nollerhovederne«, der ville sætte hastighedsrekord Sjælland Rundt, sejlede lige mellem skibene, uden for sejlrenden og hen over tovet, hvorved det sprang. Mange slemme ord blev råbt ud over vandet. Tænk jer, igennem Bøgestrømmen med 137 km/t. Hvis det ikke er galematias, så ved jeg ikke hvad. Da SPURVEN ikke havde rykket sig en meter, måtte LOTTE BRINCH opgive og fortsatte sejladsen Carsten Olesen er roet ud til LOTTE BRINCH for at anmode om hjælp. Foto Lotte Ozz mod Svendborg. Senere, da jeg sejlede varpeankre ud, væltede den lille fisejolle flere gange. Uf! Luften var varm, men vandet kun 13 grader. Jeg kunne ikke rokke båden af stedet. Over VHF en en lang snak med forsikringen, og hjælp blev lovet. Først over middag kom redningsbåden fra Klintholm med 400 dieselhypper. Lige meget hjalp det. Først da en fisker samtidig væltede båden med min topjolle, kom jeg fri. Atter ud med jollen for at hente varpeankrene og efterfølgende stuve væk. Da var det lørdag, ca. kl. 14. Spørgsmålet var da: Til Svendborg for fuld motor og ankomme søndag morgen kl. 4 eller? Valget faldt på Stege og en afslappet pinse. Vel ankommet fik jeg besøg af en ældre herre, der spurgte, om dette ikke var en kopi af SOLLYS tegnet af og bygget til Knud E. Hansen i i Sønderborg? Da det blev bekræftet, fik jeg en lang historie om den oprindelige SOLLYS, om dens rejser, og om hvordan den til sidst tog livet af ejeren i Skagerrak (han druknede), for derefter at blive solgt til USA. Så helt spildt var turen dog ikke. På vejen hjem havde jeg bøvl med kølingen, og selv trykluft»baglæns«i søventilen gav ikke meget vand. Nogle venner i brandvæsenets pionertjeneste foretog øvelsesdyk under SPURVEN. I sien ved kølevandsindtaget sad en klump tang på størrelse med en grapefrugt. Da den var fjernet, kom der masser af kølevand. Morale? Hav altid to søvandsindtag, én i hver side, så man kan skifte om nødvendigt. 20

21 Hajkutteren DONNA Efter opfordring har Arne Gotved indvilget i at lave tegninger af nogle af skibstyperne i TS. Her er en hajkutter. Tekst og tegning: Arne Gotved Tegningen af DONNA dengang hjemmehørende i Dragør er fra GASENs logbog juni DONNA er en hajkutter, og traditionelt er hajkuttere hvidmalede. Men den daværende ejers hollandske gener og suveræne farvesans resulterede i en meget smuk men utraditionel farvesætning af kutteren. Kunstneren»Donna Hans«fornægtede sig ikke, og DONNA var i mange år et af de centrale TS-skibe i Øresund. 21

22 Referat fra generalforsamlingen 2008 Årets generalforsamling fandt sted hos Maritimt Center i Svendborg den 11. maj. Valg af dirigent Formand Poul Erik Clausen byder velkommen. Bestyrelsen foreslår Sten Lykkebo som dirigent, hvilket modtages med akklamation. Lisbeth Møller Andersen er referent. Dirigenten bemærker, at der er indkaldt til mødet med lovligt varsel. Dagsordenen gennemgås og godkendes uden bemærkninger. Efter generalforsamlingen er der orientering om Skibsbevaringsfonden v. formand Ole Vistrup. Beretning Poul-Erik Clausens beretning: Min beretning begynder sidste år ved vort møde i Aabenraa, hvor jeg nævnte et par nye ting som Træskibsfond og Kystkultur, og slutter her i Svendborg med vor præsentationssejlads og TS-festen i går. I det forløbne år har der været en høj grad af aktiviteter rundt om i landet, og vi kan derfor konstatere, at TS er en aktiv forening. Bestyrelsesarbejdet har fungeret godt med en stor medleven fra bestyrelsesmedlemmerne, og vi har konstateret at selv med 3 bestyrelsesmedlemmer sejlende rundt på havene, så fungerer bestyrelsesarbejdet. Tak til bestyrelsen for årets arbejde. Medlemsmøder. På efterårsmødet i Holbæk prøvede vi noget nyt ved at holde et åbent medlemsmøde. Vi havde inviteret Holbæks borgmester Jørn Sørensen, Skibsbevaringsfondens Hans Jeppesen, Merete Ebdrup fra Holbæk Gammel Havn og Flemming Larsen fra Friluftsrådet til hver især at komme med deres bud på, hvilke værdier de mente en havn havde at byde sine fremtidige borgere. De erfaringer vi fik med herfra til vort videre arbejde var ikke store. De kulturværdier, som vi og mange andre ligestillede værner om, og som er en væsentlig del af vor kulturarv for vore efterkommere, mener mange politikere klart skal omsættes til bynære områder for boliger og erhverv. 22

23 Forårsmødet på Fregatten JYLLAND. Forårsmødet blev tilrettelagt som et aktivt møde, hvor de fremmødte medlemmer alle havde en eller anden ting, der skulle laves til skibet. Alle Fregattens værksteder var åbne, så her blev der smedet, lavet riggearbejde, lavet flagstang til FRIGG, master og meget mere. Jeg tror, at det eneste, der ikke var i brug, var bloksaven til opskæring af stammer. Et vellykket arrangement, hvor mange gode råd og erfaringer gives videre. Det kommende efterårsmøde afholdes i Rudkøbing og i foråret 2009 er medlemsmødet i Nyhavn. Bestyrelsesmøder. Bestyrelsen har afholdt syv bestyrelsesmøder i perioden, fordelt rundt om i landet lige fra Lemvig til Strynø. Grundet at nogle af bestyrelsesmedlemmerne har været på langfart rundt om på havene, har suppleanterne været inddraget i bestyrelsesarbejdet. Mogens Høirup meddelte på Faaborg-mødet, at han nu havde fundet sit drømmeskib, som han skulle hente i Det Caribiske Hav, at det krævede ham 100%, og at han derfor ikke havde tid til bestyrelsesarbejdet fremover og derfor valgte at træde ud af bestyrelsen. Nis-Edwin List Pedersen er derfor indtrådt i stedet for Mogens. Vi i bestyrelsen takker dig, Mogens, for det Traditionen tro indledtes generalforsamlingen med»hvor smiler fager den danske kyst«fællessunget til Arne Gotveds violinakkompagnement (tv). Bestyrelse og ordstyrer. Fra venstre Egon Hansen, Ole Brauner, Sten Lykkebo, Poul-Erik Clausen, Nis-Edwin List-Petersen, Jørn»Jønne«Hansen, Alexander Feirup og Gert Iversen. Foto Per Hjort gode arbejde, du har lavet for TS indtil nu. TS trækker helt sikkert på din viden senere hen. Ud over det normale bestyrelsesarbejde, som vi har udført, er vi flere fra bestyrelsen, der har deltaget aktivt i en række andre aktiviteter, og dette vil jeg gerne komme ind på senere. Kolofonmødet. Den tredje weekend i januar samles bestyrelsen og lokalfolkene samt andre TS-repræsentanter til årets»repræsentantsskabsmøde«på Fregatten JYLLAND. Igen i år et godt fremmøde, hvor vi får diskuteret kursen for TS. Vi fik her vendt de indsamlede data om vore beddinger og værfters fremtid. Når ordet puslepladser bringes på bane, så er det noget alle tager med hjem og arbejder på. Jeg kan se af alle de mails og henvendelser jeg får fra tredjemand om værfterne og beddingernes fremtid, så er det ikke kun TS-folk, der er bekymret. Hyggelige gode dage, mens stormen peb, som altid når vi har kolofonmøde. Pinsestævner. Vi afholder de kommende års pinsestævner som følger: 2009 i Stubbekøbing i Århus i Nyhavn i Marstal. Bestyrelsens arbejde Kursen. TS s mission er at bevare den sejlende kultur, og bestyrelsens hovedopgave er at tilvejebringe optimale forhold og muligheder for dette arbejde. I det forgangne år har vi været meget aktive på mange fronter, således at vi om 10 år stadig kan få vedligeholdt vore skibe. Vi har i TS ca. 360 skibe der er optaget og som sejler med vor stander. 360 skibe er et værdigrundlag, der er værd at bære videre ind i andre kultursammenhænge, samvær med vore ca. 800 medlemmer. Bestyrelsens fire arbejdsområder: Det fremadrettede arbejde De løbende opgaver De udadvendte sammenhænge Den daglige drift 23

24 Det fremadrettede arbejde. Vort hjemmearbejde har vi gjort. Vor stander, vore skibe, vor kulturarv har vi synliggjort. Sammen med SME, Skibsbevaringsfonden og Europas Maritime Uddannelsescenter har vi formået at få stablet på benene og afholdt en kystkulturkonference her først på året. En succes kan vi alle fire foreninger konstatere med godt 80 tilmeldte og med et bredt spekter af fremmødte fra alle foreninger tilknyttet vandet og havnene. Inden for kort tid bliver kystkulturforeningen stiftet, og i TS bestyrelse har vi besluttet at gå aktivt ind i dette bestyrelsesarbejde for at få foreningen skubbet godt i gang. Med en kystkulturforening, der bliver talerør for flere tusinde medlemmer, får vi en organistation, hvis ord vægter, når vi taler om havne, beddinger, værfter, og havnen som rekreativt område for byens borgere. Træskibenes Fond. I har hørt om det. og I har læst om det. I bestyrelsen tog vi tråden op fra sidste års møde og fik sat ord og mening på, at vi i TS arbejder med at få skabt en fond til gavn for vore skibe. I forbindelse med dette arbejde debatterede vi ikke kun skibene, men også beddinger, værfter og håndværk. Træskibenes Fond stifter vi, og personkredsen i den nye bestyrelse kender vi, og TS bestyrelse har godkendt personerne. Træskibenes Fond skal ses som en suppleant til Skibsbevaringsfonden, og vi ser disse to fonde danne et godt team for fremskaffelse af økonomiske midler til vores skibes overladelse i god stand for vore efterkommere. De løbende opgaver. Ansvarsopgaverne i bestyrelsesarbejdet er fordelt mellem os, og ansvarsområderne kan ses på vores hjemmeside, og vil også blive bragt i TS-bladet. I forbindelse med årets gang har vi måtte ændre på nogle ansvarsområder, grundet at nogle har været på langfart i flere måneder. Bestyrelsen planlægger pinsestævnet, medlemsmøderne og kolofonmødet. Pinsestævnets planlæg- Formanden aflægger beretning. Foto Annette Dres Erichsen 24

25 ning har»jønne«måtte tage over for Gert Iversen. Medlemsmøderne har Gert Iversen og Ole Brauner. Kolofonmødet og lokalfolkene er»jønne«s og Mogens Høyrups ansvar. Charsten Kharger tager sig af sømandsskabet og lokalfolkene. Egon Hansen tager sig af det økonomiske og medlemsskabet. Formanden har det politiske område som arbejdsfelt, øvrige foreninger, kolofonmødet, frihavnene og så baggrunden for vi er her i dag generalforsamlingen. Uden for bestyrelsen har vi vor sekretær Lisbeth, som er den person der får hele bestyrelsesarbejdet til at hænge sammen. Uden Lisbeth s aktivitetskalender vil vi ikke have så godt styr på bestyrelsen og foreningens arbejde. En stor tak til Lisbeth for det arbejde du laver. Fartøjsoptagelserne. Vi arbejder løbende med kriterierne for optagelse af fartøjer. En væsentlig faktor i vurderingerne debaterer bestyrelsen med lokalfolkene på kolofonmødet. Vi vil begynde at se flere blå fiskekuttere som medlemmer bl.a. mange af de fiskekuttere der er»taget«ud af fiskeriflåden. Forsikringsordningen. Dansk System Assurance er vores forsikringsmægler. Og herfra lyder stadig, at vi er ikke de bedste kunder hos Codan. Vi har for mange og for dyre skader. Vi læner os op af SME, som også har samme selskab. Vi tager dette til efterretning. Uddannelse. Letmatrosen holder kontakten ved lige over for vore unge medlemmer. På kystkulturkonferrencen fremlagde Peder Pedersen fra VEGA tanker og ideer om, hvorledes arbejdet i og omkring skibene i Roskilde gav de unge selvtillid og dermed mod på en uddannelse. Jeg ved, at Steen Sabinsky fra Sammenslutningen af de Maritime Uddannelser kiggede Peder over skulderen. Så i forbindelse med vor kystkulturforening ser jeg gode muligheder inden for uddannelse af søfolk og skibshåndværket. TS-havne. Sekretariatet vedligeholder den gode forbindelse med TS-havnene. Arbejdet i og omkring kommunesammenlægningerne er ved at falde til ro, og vi kan nu se, at arbejdet med at få flere frihavne lykkes. Nis-Edwin s arbejde i det sønderjyske har båret frugt, og flere frihavne kommer til. TS-bladet. Som alle har bemærket har vi fået en ny redaktør på bladet. Per Hjort er vor redaktør, og den gamle redaktion er indtakt, så vores blad, som i mange sammenhænge er en del af vor markedsføring, er kommet i gode hænder. Vi har et TS-blad i farver, et godt indhold, gode historier krydret med smukke tegninger. Et par svipsere med en glemt annonce er nu rettet op. Den elektroniske udgave af TS-bladet, vor hjemmeside, er i Per Hjorts hænder kommet op at køre. Det er dejligt at kunne læse nyheder på vores hjemmeside. Godt arbejde, Per, og en stor tak til hele redaktion bestående af Per, Andrea, Ulf og Sven. Vor stander. Standeren er vor vigtigste markedsføring, uforståelig for fremmede og derfor giver den ofte lejlighed til en god havnesnak med landkrabber. Det bliver dejligt, den dag hvor vor stander er hejst lige så mange steder som det Blå Flag, men hejst ved indsejlingen til havnen som symbol for en frihavn for TS-skibe. EMH European Maritime Heritage. Vort arbejde har her i mange år ligget i gode hænder ved Jørgen Josephsen og Arne Gotved. I forbindelse med vagtskiftet i EMH, tager jeg nu over i første omgang. Jørgen og Arne, I skal have tak for det store arbejde I har lagt i EMH på TS s vegne. Vi skal ud og finde nye ildsjæle. Skibsbevaringsfonden. I SB har vi to gode repræsentanter ved Jens Poulsen og John Walsted, teoretikere og praktikere. Det er dejligt at opleve SB som en aktiv medspiller i forbindelse med det store arbejde, der er med synliggørelsen af vor kulturarv, og hvordan vi får den bragt videre til vore efterkommere. Senest afholdt SB en konference om»kompetencecentre«, hvor jeg indledte med problematikken»gamle skibe i en trængt situation«. Betragtninger. Vort TS-blad, vor hjemmeside og vor stander er vore markedsføringsredskaber. Vi har en forening, der er meget aktiv på mange fronter. Vor kulturarv»gamle skibe i en trængt situation«skal bevares, og for at dette kan lade sig gøre, skal vi yde en stor indsats i og omkring kystkulturen. Med Træskibenes Fond som en vigtig medspiller 25

26 Pakhuset på Svendborg Havn var tæt pakket med generalforsamlingsdeltagere, som opmærksomt fulgte forløbet, selv om der i år (vist nok ved en fejl) ikke blev skænket morgenbitter før start. Foto Annette Dres Erichsen skal vi have etableret puslepladser, hvor vi kan vedligeholde vore skibe. Afstanden fra hjemhavnen og til puslepladsen må ikke være uoverkommelig. Bemærkninger til beretningen. Eric Erichsen roser formanden for det gode arbejde han gør. Foreslår, at T-shirt med TS-logo gøres til genstand for salg. Ulf Brammer: Lundeborg Havn har en ydre bro, som TS-skibene kan ligge frit ved. Bliver TS-havn. Beretningen godkendes med alle stemmer. Regnskab Kasserer Egon Hansen redegør for det omdelte regnskab for Bestyrelsen har besluttet, at alle skibe hvert år får en gratis stander enten ved pinsestævnet eller ved bestilling i sekretariatet. Ulf Brammer: Bemærker de 0 kr. ved gaver og legater. Opfordrer til, at medlemmerne tiltrækker gaver og legater til TS. Regnskabet godkendt ved alle stemmer. Indkomne forslag Dirigenten konstaterer, at der ikke er indkommet forslag. Fastsættelse af kontingent Egon Hansen meddeler, at kontingentet er uændret. 350 kr. årligt, 150 kr. for medlemmer på og under 25 år. Valg Formand: Poul-Erik Clausen er på valg og modtager genvalg. Bestyrelsesmedlemmer: Gert Iversen og Ole Brauner er på valg. Begge modtager genvalg. Bestyrelsessuppleanter: Nis-Edwin List-Petersen er trådt ind i bestyrelsen i stedet for Mogens Høirup og opstiller for resten af valgperioden. Alexander Feirup er på valg og ønsker genvalg. Peter Ladefoged stiller op som suppleant. Da der ikke er andre forslag, vælges de med alle stemmer. Revisor: Kirsten Hjort genopstiller og godkendes. Revisorsuppleant: Svend Erik Haase genopstiller og godkendes. Godkendelse af lokalfolk: Nordjylland: Bo Rosbjerg. Djursland: Torben Kirkegaard. Limfjorden: Niels Sohn. Vestkysten: Svend Lykke. Østjylland: Poul Erik Bugge. Sønderjylland: Maria Heebøll afløser Torbjørn Kristensen. Velkommen til Maria og tak for indsatsen til Torbjørn. Østfyn: Kristian Fribo. Vestfyn: Jens 26

27 Glinvad. Sydfyn: Peter Ladefoged. Nordsjælland: Ingelise Brandt. Vestsjælland: Flemming Olsen. Lolland: Benny Jacobsen. Isefjord: Henning Sanderhof. Køge Bugt: Peter Holger Nielsen. Kbh. Christianshavn: Anvar Tollan. Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen. Eventuelt Hanne Hollnagel og Arne Gotved efterlyser en gennemgang af Træskibenes Fond og medlemmernes mulighed for at stille spørgsmål og kommentere. Det forventes, da materialet er lagt ud på bordene. Poul- Erik Clausen oplyser, at emnet var med i beretningen. Per Hjort informerer herefter yderligere om fonden, som er ved at blive etableret. Per Hjort forventer en kapital på 3 mio. i år. Der gives mulighed for at stille spørgsmål til fonden. Niels Toftegaard HARALD gør opmærksom på, at der er dannet en matrosklub blandt de unge på de større sejlskibe. Man kan læse om Matrosklubben på Sejsskibskontoret.dk, hvor det også oplyses om TS s ungdomskontingent. Klubbens næste møde er 1. havn Fyn Rundt. Bo Rosbjerg: Der er stadig ikke ret mange skibe fra Danmark med i Nordisk Sejlads. Svend E. SANDORMEN: I anledningen af Foreningen til Sprydstagens Forevigelse 38 år er der træf i Sletten Havn 1. weekend i september. Det foreslås, at SBF opretter et register over glødehovedmotorer. Der er ikke mange tilbage. Eric Erichsen beretter om en farlig episode med en hurtigsejlende speedbåd i Bøgestrømmen. Den vil blive politianmeldt. Ulf Brammer: Æresmedlem Åge Larsen fylder 75 år den 19/5. I den anledning samler medlemmerne ind til en gave. Mogens Høirup: TV2 vil gerne optage skibene, når de forlader Svendborg. Opfordrer derfor til at føre sejl ved afgang. Jens Glinvad spørger til den nye kystkulturforening og foreslår et samarbejde med Dansk Naturfredningsforening. Nis-Edwin List-Petersen: Foreningen har haft et forberedende møde, første udkast til vedtægter er under udarbejdelse, der er endnu ikke nedsat en bestyrelse. DN er med i overvejelserne. Havnefoged Henrik Andersen Stubbekøbing byder velkommen til pinsestævne 2009 med en orientering. Opfordrer til, at skibene husker mastemærket, når de vil anløbe Stubbekøbing. Jørn Hansen, HARALD spørger, hvor ofte fartøjslisten opdateres. Egon Hansen oplyser, at det gøres, når der er ændringer. Da der ikke er flere indlæg under eventuelt afslutter dirigenten generalforsamlingen. Martin Stokholm refererer vejrudsigten og takker for besøget. Formanden siger tak for et godt arrangement til Martin Stokholm, Jørn»Jønne«Hansen og Peter Ladefoged. Takker dirigenten og deltagerne og ønsker alle en god rejse hjem. Orientering om Skibsbevaringsfonden efter generalforsamlingen ved formand Ole Vistrup SBF har været optaget af tre store emner i det forløbne år: Visionsplan for de næste 10 år. Deltagelse i Kystkulturkonferencen, som SBF opfatter som vejen frem. Deltagelse i Maritimt Kompetencecenters konference. Fremtiden: Formidle kendskab om bevaring og restaureringsteknikker. Færdiggøre Dansk Historisk Skibsregister. I den forbindelse efterlyses billeder. SBF s kerneområder er at uddele støtte, men der er stadig for få midler. Et møde med Folketingets Kulturudvalg gav ikke flere midler. Bevaringsarbejdet skal på offentlighedens dagsorden. SBF vil bl.a. bruge Kystkulturforeningen til formidling om SBF. Vil formidle de gode historier. Udarbejde medieplan for de skibe, som bevilges støtte. SBF, SME, TS m.fl. trækker samme vej. OV vil invitere til møde om strategi for lobbyarbejde. SBF byder Træskibenes Fond velkommen og ser frem til et godt samarbejde. 27

28 Skibsportrætter fra Marstal Søfartsmuseum 1 Jagten Museumsleder ved Marstal Søfartsmuseum Erik B. Kromann viser i dette og kommende numre skibsportrætter fra museet og fortæller om de viste skibstyper. Af Erik B. Kromann Jagten er et étmastet fartøj med et kraftigt spring, runde buttede former afsluttende med et plant agterspejl. Agterspejlet var i jagternes barndom ofte todelt, hvor den øverste halvdel ligger agten for selve agterstævnen. Den øverste del af spejlet var for de større jagters vedkommende forsynet med vinduer. Navnestandere»Rygterne om min død er stadig stærkt overdrevne«(frit efter Mark Twain) Min annonce har været beklageligt fraværende i de to sidste numre af bladet - Men jeg syr da stadig på fuld kraft. Så ring/mail og jeg skal skynde mig, så du når at få en stander denne sommer. Henvendelse Asta Graunbøl / mail: [email protected] Omkring midten af 1800-tallet byggedes agterspejlet så godt som udelukkende i én flade. Samtidig havde spejlet gennemgået en ændring fra et tungt udseende til et mere smidigt forløb med et hjerteformet spejl og godt slip i agterskibet. Jagten blev efterhånden til det, vi forstår ved den danske jagt, men har også rødder til hollandsk søfart. I gammel tid havde de mindre jagter ikke skanseklædning, kun lønningsstøtter med lønning. I ældre tid var skroget temmelig farverigt malet med de såkaldte hvergarnsstriber i forskellige farver, som det kan ses på søfartsmuseernes talrige skibsportrætter. Ud over skrogformen er jagten karakteristisk ved riggen. Masten er i ét stykke (pælemast) rigget med gaffelsejl (yderst sjældent gaffeltopsejl), forsejl og bredfok. Hvad forgrejerne angår, er det almindeligt, at klyverbom og jagerbom ligger på hver sin side af stævnen. Karakteristisk for masten er den dekorative fortykning foroven, den såkaldte Hummer. Jagten udgjorde broderparten af den danske småskibsflåde gennem flere århundreder. I Marstalflåden har der i tidens løb været knap 900 jagter registreret. I 1804 var der 107 af slagsen med en lasteevne fra 12 tons op til 66 tons og med en besætning på 2 til 5 mand. Dengang gik det godt for dansk søfart, indtil den opadgående kurve fik et skud for boven, da Danmark blev inddraget i Englænderkrigen i Da var Marstalflåden nået op på 149 jagter. Jagten CHRISTIANE OLRIKE har som så mange andre af den type skibe ligget i Nord-Østersøfart og Norgesfarten, hvor en af tidens anerkendte skibsportrætmalere Ole Johnson, Sebøy ved Bergen har foreviget jagten i 1823, gengivet til højre. CHRISTIANE OLRIKE var bygget i Svendborg 1804 og var en af de største jagter i Marstalflåden var besætningen på tre matroser og en dreng ud over skipperen. Her har en af matroserne naturligvis fungeret som bedstemand og drengen som»fransk kok og jungmand«. Skibsportrættet af CHRISTIANE OLRIKE er blevet fremstillet i reproduktion i en serie af sejlskibstyper fra Marstal Søfartsmuseums righoldige samlinger. 28

29 29

30 Meninger Drop fartøjsværnecentrene Hvem skal reparere og vedligeholde vore træskibe om 10 år, spørges der, og Skibsbevaringsfonden nævner oprettelsen af fartøjsværnecentre som en mulig løsning. Men svaret ligger lige for: Det skal den danske skibstømrer. Han har ekspertisen og erfaringen, opbygget gennem måske 100 generationer af dygtige håndværkere. Og hvorfor flytte ham over på et nyoprettet værnecenter, når han klarer arbejdet udmærket på et traditionelt værft? Måske oven i købet det samme værft, som i sin tid har bygget det pågældende fartøj og siden har stået for den løbende vedligeholdelse. Skibsbevaringsfonden ser to væsentlige problemer: For det første mener man, at det er ved at være svært at finde værfter, som har faglig kompetence til at påtage sig restaureringsopgaver, og for det andet oplever man generelt, at vedligeholdelsen af de danske træskibe ikke kan følge med forfaldet. Spørgsmålet om manglende faglige kundskaber vil vi fra værfternes side gerne drøfte med Skibsbevaringsfonden. Drejer det sig om forskellige holdninger til restaureringsarbejde, forventer man udført mere arbejde end man betaler for, eller hvad er hovedproblemet? Et møde mellem parterne bør kunne bidrage til en løsning. Den manglende vedligeholdelse må vel have to årsager: Mangel på viden og utilstrækkelig økonomi. Et skib, med rigning, motor og installationer, er en meget kompliceret konstruktion, og som ny fartøjsejer kan man umuligt vide nok til at overskue alle de problemer, der kan opstå. Men også her kan værfterne være til god hjælp med rådgivning og konsulentbistand. Kurser i vedligeholdelse afholdes i Løgstør og kunne uden videre gennemføres andre steder i landet. Og hvad med at få forsikringsselskaberne på banen de må jo have en klar interesse i en højnelse af vedligeholdelsesstandarden? Viden er afgørende, for viden giver overblik, og overblik fører til den rigtige prioritering, som igen betyder den mest hensigtsmæssige udnyttelse af de forhåndenværende ressourcer. Og så er vi derhenne, hvor det altid ender, nemlig i økonomien. Med begrænsede midler gælder det om at få pengene, herunder eventuelle tilskud, til at række så langt som muligt. Hvordan værnecentrene kan være med til at løse denne opgave, virker ikke indlysende. De vil lægge beslag på betragtelige beløb i etableringsfasen, og stort set indebærer de blot en flytning af allerede bestående kompetencer til nye lokaler. Hvis tilsvarende beløb blev udbetalt direkte til skibene, kunne der gennemføres ganske meget arbejde på dem. Herfra skal forslaget derfor lyde: Drop idéen om fartøjsværnecentre indtil videre og sats i stedet for på at: 1. etablere et møde mellem interesserede værfter og Skibsbevaringsfonden for at afklare, hvilke kompetencer der eventuelt mangler hos værfternes håndværkere, og hvilke problemer der ellers kan trænge til at blive løst i samarbejdet. 2. oprette et digitalt center for maritim vidensudveksling for skibsejere og fagfolk, 3. bruge værfterne og bådebyggerierne til såvel rådgivning som praktiske opgaver. Finn Nielsen Løgstør Bådebyggeri Styrbord bagbord Disse to betegnelser har rødder tilbage i vikingetidens fællesnordiske ord. Alle er enige om, at ordet styrbord stammer fra vikingetidens placering af styreåren i skibets højre side styrbord set fra agter. Men udtrykket bagbord svæver lidt i det uvisse, når det drejer sig om ordets oprindelse. Nogle mener, at når et skib har sideror i styrbord side, vil rorgængeren (stýimaður) stå med ryggen mod skibets anden side. Rorgængeren 30

31 vender sin»bag«mod bordene i skibets modsatte side mod bagbord. På Bayeux Tapetet ses det tydeligt, at rorgængeren sidder bag rorpinden og tilsyneladende skal bevæge rorpinden for- eller agterud for at ændre sejlretning. På tegningen side 14 i TS-bladet, maj 2008, ses det, at der øverst i roret er to huller, hvoraf det ene indikerer, at rorpinden bliver placeret tværskibs. Med rorpinden tværskibs vil rorgængeren ikke stå ved siden af rorpinden, men bagved eller foran rorgængeren vil ikke have sin»bag«mod bagbord. Men hvor kommer betegnelsen bagbord da fra? Det tidlige fællesnordiske ord bakka eller bakki er det samme som et sted, hvor et skib kan lægge til. På det sprog, der kommer nærmest til tidlig fællesnordisk islandsk hedder en kaj hafnabakki. Når en vikingetids skipper nærmer sig en klippe, stensætning eller bro, hvor skibet kan lægge til, vil styreåren kunne blive beskadiget, hvis han lægger til med styrbord side. Det fornuftigste var at lægge til med skibets modsatte side bakborða ind mod bakki. Den eneste forskel på oldislandsk (det norrøne sprog) og nutidig islandsk er stavemåden de fleste ord har samme betydning som for år siden. Vikingerne kom vidt omkring. Og de første områder, der fik besøg af de norrøne vikinger, var Shetlandsøerne og Færøerne. Derefter kom turen til Skotland, Irland og England, hvor vikingerne lagde deres langskibe til med bagbord side (port side) mod land. Det engelske ord for havn port må tilskrives de gæve vikinger. Langt op mod vor tid var det god latin, at skibe under lastning og losning, lagde til med bagbord side port side mod land. Af samme grund var det også almindeligt, at skipper havde sit lukaf i styrbord side, således at han ikke fik sin søvn forstyrret alt for meget af larm fra lastning og losning. Kilder: Islensk-Dönsk Ordbog. Side i bogen: Bayeux Tapetet og slaget ved Hastings 1066, Mogens Rud, Eilers Forlag. Jørgen Busch Holbæk. Indlæg til Meninger sendes til redaktionen via [email protected]. Sidste frist for indlæg til næste nummer er 29. august. Vær med til at lave filmen TRÆSKIBE 2008 Vi vil gerne forsøge at samle sæsonen i en film, som kan distribueres på DVD og evt. sælges til fordel for Træskibenes Fond. Du kan være med, hvis du har et videokamera. Film træskibe og aktiviteter omkring dem hen over sommeren. Brænd det filmede eller udvalgte klip på en DVD og send den til: TS-bladet v/per Hjort St. Karlsmindevej 143 Sølager 3390 Hundested senest 15. oktober Alle, der bidrager, modtager et gratis eksemplar af den færdigredigerede film og bliver selvfølgelig nævnt i rulleteksterne. TRÆSKIBE 2008 forventes klar i løbet af november. 31

32 TS-bestyrelsens arbejdsområder Formand Poul Erik Clausen Politikere Samarbejdende foreninger Frihavne Generalforsamlingen Kolofonmøder Kystkulturforeningen EMH Specialist i lærk og egetræ Kapacitet: Længde 35 m, diam: 1,4 m Som noget nyt tilbyder vi høvling af tømmer op til 80 cm. i brede og 28 Statistik m i længden Specialsavværket Sneglerup Møllevej 10 B 4571 Grevinge Tlf Fax PR Næstformand Nis-Edwin List-Petersen Stedfortræder for formanden Michael Jensen Mobil Mogens Hansen Mobil Kom til Aalbæk (mellem Skagen og Frederikshavn) Vi elsker træskibe Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri sponserer havneafgiften i Aalbæk havn det første døgn for alle træbåde, der gæster havnen. Kolofonmøder Pinsestævner Træskibenes Fond Skibsspørgsmål Kontakt til Kysten, Norge og tyske træskibsorg. og HF -havne - søfart Gert Iversen Maritim Forberedelse Medlemsmøder Kasserer Egon Hansen Pinsestævner Økonomi Ungdomsarbejde Medlemsregister Kystskippereksamen Fartøjsregister Jørn Hansen Sætteskippereksamen Lokalfolk Skibsførereksamen Forsikringsspørgsmål Charsten Karger Søfartsspørgsmål Hold starter i januar og august Ole Brauner Medlemsmøder Suppleant Alexander Feirup Ungdomsarbejde»Letmatrosen«Marstal Navigationsskole Tlf: Suppleant Peter Ladefoged Lokalfolk Alle former for fartøjer modtages i kommission. Vi har mange ventende købere i vort kartotek til mange forskellige former for fartøjer. Ring uforbindende til os og hør nærmere. [email protected] Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk Tlf: De får altid en reel betjening. Østsjællands Yacht- og Skibssalgsbureau Asta Graunbøl Mød os Tlf: på / mail: [email protected] 32

33 Nyoptagne fartøjer Tegninger: Sven Bülow E 1 CLAUS SØRENSEN, Esbjerg. Fiskefartøj, kravel, eg, bøg, fyr. Bygget 1931 i Esbjerg. BRT 36,83. Fiskeri- og Søfartsmuseet, tlf FRILLEN, Augustenborg. Lynæsbåd, klinkbygget, lærk på eg, BRT 2,7. Bygget 1990 på Horne Land. Hans Lüttermann, tlf GÅSEN, Bogø. Damjolle, 16 fod, klinkbygget, eg på eg. Bygget 1968 i Lynæs. Hanne Hollnagel, tlf FREJA, Margretheholm. Colin Archer, lamineret lærk, 50 hk Mecedes. Bygget Jens Sjøgreen/ Kim Vulpius, tlf GERTRUD, Gilleleje. Hajkutter, kravelbygget, eg på eg. BRT 32,1. Bygget i Frederikssund. Susanne og Jan Skibstrup, tlf MUNAVIG, Mårup. Bæltbåd, 6,50 meter, klinkbygget, lærk på eg. Bygget 1988 i Horne. Bjørn Rasmussen, tlf Flere nyoptagne fartøjer næste side. 33

34 Skibs- og grejmarked Medlemmer kan gratis annoncere her. Teksterne skal være kortfattede, mens mere uddybende tekster kan benyttes på hjemmesiden, som også er gratis for TS-medlemmer. NORDENSKJOLD, Middelfart. Smakkejolle, 19 fod, klinkbygget, lærk på eg. Bygget 2005 i Middelfart. Lillebælt Smakkelaug, tlf TUSINDFRYD, Ebeltoft. Kadrejerjolle, 24 fod, klinkbygget, lærk på eg. Bygget 1984 i Dragør. Poul- Erik Clausen, tlf FREJA til salg 19,81 BRT hajkutter. L 15,5 m, B 4,45 m, dybgang 2,2 m. Bygget 1930, Karstensen og Henriksen, Skagen. 6 cyl. Caterpillar. Uden sejlrig. Omfattende skrogrep. nødvendig kr. Beliggende i Kbh. Frihavn. Tlf Jolle sælges Smuk norskbygget hækjolle. Fyr/mahogni. 2,3 x 1,4 m kr. Tlf

35 Aktivitetskalender 2008 Danmark Juni 29. Nordisk Sejlads fra Læsø. Juli Fyn Rundt Øhavet Rundt. August 2. Fejø Drivkvaselaug afholder kapsejlads i Dybvig [email protected] Træskibstræf i Randers Træf Fjordens Træbåde i Holbæk VM i sjægtesejlads Nyhavns Kaffekop Rummelpotræs, Århus Langeland Rundt fra Rudkøbing September Historiske havnedage på Asaa Havn. [email protected] 6. Pis Pot Cup Århus VM for sprydstagede joller i Sletten. [email protected] / Kurs Aalborg. [email protected] Limfjorden Rundt Afdansningsbal i Dragør. [email protected] / Oktober Æbleræs. Uge 42 Træf på Anholt Medlemsmøde i Rudkøbing VM for smakkejoller september i Sletten. Udland Juli 10. Baltic Sail Maritim Festival Brest Forbundet Kysten s Landsstævne i Fosnavåg /8 Risør Trebåtfestival. August Flensburg Nautics Old-Timers Meeting i Gdansk. Oktober Flensburg Apfelfahrt December 26. Flensburg Grogtörn 35

36 Her er godt at være. FIDDLERS GREEN under pinsestævnets præsentationssejlads. Foto Per Hjort Afsender: Træskibs Sammenslutningen v. kasserer Egon Hansen Høje Gladsaxe 26, 2.tv. DK 2860 Søborg Meddel adresseændring til kassereren. Returneres ved vedvarende adresseændring.