Epidemiologiske hyppighedsmål
|
|
- Ingeborg Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1
2 Sidste gang Vi snakkede om Epidemiologi er læren om det der er hos folket Epidemiologi tager udgangspunkt i populationer Historiske og mere nutidige epidemiologiske succeser Rothmans model for eksponering og udfald Epidemiologer estimerer associationer, som ikke nødvendigvis er kausale Hills kriterier for at vurdere om associationerne er kausale It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 2
3 Diabetesepidemien It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 3
4 Diabetes Type 1 Skyldes nedsat/manglende produktion af insulin i bugspytkirtlen Årsag er ukendt dog nogen arvelighed Type 2 Skyldes at cellerne har nedsat insulinfølsomhed Skyldes overvægt, fed mad, fysisk inaktivitet Komplikationer Skader på små kar (øjne, nyrer, nervebaner) Skader på store kar (hjerte, hjerne) It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 4
5 Hvorfor diabetesepidemi? Epidemi forekommer, når Forekomsten af en sygdom i et bestemt område overstiger, hvad man normalt ville forvente Situationen i Danmark Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år Det kostede ca. 7 mia. kr. at behandle diabetikere i sygehusregi i 2008 Ved udgangen af 2009 havde ca danskere diabetes Ifølge prognoser vil mere end danskere have diabetes i 2025 It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 5
6 Hvad bestemmer antallet af syge? It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 6
7 To epidemiologiske mål for hyppighed PRÆVALENS INCIDENS Antal syge på et givent tidspunkt En syg person udgør et prævalent tilfælde Antal nye sygdomstilfælde inden for et givent tidsrum En person, som bliver syg udgør et incident tilfælde Ved udgangen af 2009 havde danskere diabetes I 2009 blev danskere diagnosticeret med diabetes It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 7
8 Hvad bestemmer antallet af syge? It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 8
9 Prævalensen af diabetes i Danmark Antal diabetikere, dvs. prævalente tilfælde Kvinder Mænd Samlet It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 9
10 Prævalens og PP Hvad sker der, hvis befolkningen vokser? Så vil det absolutte antal af syge stige tilsvarende. Derfor er antallet af prævalente tilfælde ikke særligt informativt, da det kan afspejle en voksende befolkning Prævalensproportionen (PP) Antalsygei befolkningen pået givet tidspunkt PP Antalpersoner i befolkningen påsamme tidspunkt NB! Prævalensproportionen betegnes oftest som prævalensen. Derfor når I ser udtrykket prævalensen er det som regel prævalensproportionen Prævalensproportionen (PP) af diabetes i slutningen af 2009 PP (antal diabetikere i (antal personer i DK d.31.december 2009) DK d.31.december 2009) 4,9% It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 10
11 PP af diabetes er steget i Danmark 60 Prævalensproportion af diabetes pr Kvinder Mænd 10 0 It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 11
12 Hvorfor stiger PP? Vi må spørge os selv Stiger incidensen? Er behandlingen forværret? Er overlevelsen forbedret? It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 12
13 Stiger incidensen? 6,0 Incidensrate af diabetes pr person-år 5,0 4,0 3,0 2,0 Kvinder Mænd 1,0 0,0 It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 13
14 Mål for incidensen Incidente tilfælde Antal nye tilfælde Kumuleret incidensproportion (KIP), betegnes risiko Antal nyesygdomstilfælde i en periode KIP Antalpersoner i befolkningen ved periodens start Kræver en lukket population med fuld follow-up Er kun meningsfuld med angivelse af tidsperioden It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 14
15 Mål for incidensen Derfor benyttes oftere incidensrate (IR), betegnes intensitet IR Antal nyesygdomstilfælde i en periode Gennemlevet risikotid i samme periode Kan estimeres i både åbne og lukkede populationer It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 15
16 Risikotid Eksempel: hypertension og type 2 diabetes Er summen af den tid, de enkelte personer i en risikopopulation har været under risiko for at blive syge Risikopopulationen er alle de personer der ikke har sygdommen, men har mulighed (er under risiko) for at få den Censurering er ophør af risikotid af andre grunde end den event man undersøger, f.eks. død eller udvandring It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 16
17 Hypertension og type 2 diabetes Dagens afstemning på It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 17
18 Hypertension og type 2 diabetes Hvad er risikoen (KIP) for type 2 diabetes inden for de første fem år efter konstateret hypertension? Ikke fuld follow-up Hvad er incidensraten af type 2 diabetes blandt hypertonikere? IR = 4/35 = 0,11 pr. personår It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 18
19 Ventetid til begivenhed Beregnes som Ventetid 1 IR Ventetid til type 2 diabetes = 1 / 0,11 = 9,1 år It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 19
20 Er behandlingen forværret? Diabetes er en kronisk tilstand Færre bivirkninger Bedre kontrol af blodsukker Forlænget patientlevetid Men sygdommen kan (endnu) ikke kureres It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 20
21 Mål for mortaliteten Mortalitetsraten (MR) beregnes på samme vis MR Antaldødsfald Gennemlevet risikotid Summarisk (alle dødsfald, begge køn, alle aldersgrupper) Kan være alders-, køns- eller andet specifik It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 21
22 Er overlevelsen forbedret? Alder Befolkning Døde MR pr Befolkning Døde MR pr , , , , , , , , , , , , , ,8 Total , ,1 It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 22
23 Er overlevelsen forbedret? Hvorfor er dødeligheden steget? Ændret aldersfordeling De aldersspecifikke mortalitetsrater er lavere i alle aldersgrupper Nødvendiggør standardiserede mortalitetsrater Indirekte: brug den ene population som standard Direkte: brug en standardpopulation It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 23
24 Indirekte standardisering Alder Forventede døde i 1935 Befolkning Døde MR pr bef * 1975mr SMR Forventede / 1935døde ,5 388,6 0, ,6 86,8 0, ,5 338,9 0, ,7 906,9 0, ,5 3989,1 0, ,2 7211,8 0, ,8 1068,8 0,8 Total , ,9 0,7 Givet at de aldersspecifikke MR var som i 1975, er mortaliteten faldet med 30% It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 24
25 Standardiseret mortalitetsratio (SMR) 2,50 Dødelighed af diabetes relativt til baggrundsbefolkningen 2,25 2,00 1,75 1,50 Kvinder Mænd Samlet 1,25 1,00 It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 25
26 Derfor har vi en diabetesepidemi! Stigende incidens Kronisk tilstand Faldende dødelighed It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 26
27 Næste gang Skal I bygge videre på disse hyppighedsmål og lære At opgøre associationer mellem eksponering og udfald Population Eksponeret Ueksponeret Versus It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 27
28 Hold A Hold B It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 28
Epidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereConfounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereConfounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs merePopulation attributable fraction
Population attributable fraction Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereIntroduktion til epidemiologi
Introduktion til epidemiologi Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet It og sundhed l 9. april 2015 l Dias
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereStudiedesigns: Case-kontrolundersøgelser
Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereHyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Læs mereEpidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab. Der er mange niveauer at gennemføre studierne på. Anvendt epidemiologi.
Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab Introduktionsmodul definition/ EPIDEMIOLOGI - epi (ved, omkring) - demos (folket) - logos (læren om..) Den videnskabelige disciplin som omhandler
Læs mereHJERTEKARSYGDOMME I DANMARK
HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereStudiedesigns: Alternative designs
Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereIntroduktion til epidemiologi
Introduktion til epidemiologi Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Sundhed og informatik l 11. april 2017
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mere3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Læs mereKræftdødeligheden på Færøerne 1962-79
BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereTo grundlæggende kategorier af sygdomsmål: EPIDEMIOLOGISKE MÅL OG DESIGN-OPTIONER. prævalens og incidens
EPIDEMIOLOGISKE MÅL OG DESIGN-OPTIONER Hyppighedsmål Prævalens Incidens Kumuleret incidensproportion Incidens rate Associationsmål Relativ Risiko Risiko Differens To grundlæggende kategorier af sygdomsmål:
Læs mereSelektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereMads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om
Læs mereCancerregisteret 1995
Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform
Læs mereREEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006
DET NATIONALE DIABETESREGISTER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 21 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereKohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
Kohorte studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Kohorte En konkret persongruppe Kohortedesign Giver eksponering X og outcome Y? Kohortedesign Giver eksponering X og outcome
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereBenchmarking af mortalitet: Metodologiske udfordringer
Benchmarking af mortalitet: Metodologiske udfordringer Anders Green, professor, overlæge, dr.med. Odense Universitetshospital og Syddansk Universitetk Institute of Applied Economics and Health Research,
Læs mereMPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003
Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970
Læs mereStudiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser
Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereEpidemiologisk evidens og opsummering
Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs mereMedicinsk Teknologivurdering Patienten
Medicinsk Teknologivurdering Patienten Christian Nøhr Institut for Samfundsudvikling og Planlægning V-CHI MTV-processen Problemformulering Planlægning Analyse af elementerne Teknologi Patient Organisation
Læs mereMads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 18. maj 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereType 2 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Ny med type 2 diabetes Du har fået konstateret type 2 diabetes, og du vil opleve at få mange råd og anbefalinger om sund livsstil og medicinsk behandling. Du kan sagtens have
Læs mereSygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Lau Caspar Thygesen Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 KOL og type 2-diabetes Sygdomsudviklingen i Danmark
Læs mereCancerregisteret. Tal og analyse
Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereLægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts
Århus 27. februar 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.02 (obs. der er ikke ændret ved arket C-risk) Start med
Læs mereÅrsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev
Årsager Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Årsager Hvad er en årsag? Flere typer af årsager Hvad kendetegner en årsag? Hvorfor er årsager interessante? Identifikation af
Læs mereEks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,
Statistik noter Indhold Datatyper... 2 Middelværdi og standardafvigelse... 2 Normalfordelingen og en stikprøve... 2 prædiktionsinteval... 3 Beregne andel mellem 2 værdier, eller over og unden en værdi
Læs mereSYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK
SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mereCancerregisteret. Tal og analyse
Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor
Læs mereIndvandrere og efterkommere
Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig
Læs mereEpidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel
Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereSocial ulighed i sundhed i Københavns Amt
Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns
Læs mere06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.
Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT
2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereHvad foregår der og hvor skal vi hen?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 172 Offentligt Diabetesepidemien i Danmark: Hvad foregår der og hvor skal vi hen? Af Anders Green og Martha Emneus Danmark oplever som resten
Læs mereUndersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted
Undersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted Baseret på register-data Borgermøde, Grindsted 22 oktober 2018 Annette Kjær Ersbøll Oversigt over præsentation Plan for undersøgelsen Register-baseret
Læs mereDødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark
Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark 1999-2011 Michael Davidsen Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Udarbejdet for Ankestyrelsen August
Læs mereDiabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?
Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen
Læs merePatienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W
Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst
Læs mereBefolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden
Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereHvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev
Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Hvorfor er forskning væsentlig? Nødvendig for at forstå sygdom Forudsætning for mere rationel diagnostik
Læs mereAnsøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde 18-midler i 2016
Ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde 18-midler i 2016 Ansøgningen sendes til: Hørsholm Kommune Direktørområdet for Social og Sundhed Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Mail: pas-post@horsholm.dk
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereVelfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth. Sagsnr A Dato:
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 00.01.10-A00-1-18 Dato: 6.2.2018 Sygdomsbyrden i Danmark og udvalgte risikofaktorer Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 en rapportrække
Læs mereCANCERREGISTERET. Tal og analyser
CANCERREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs merePrævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose
Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose Bilagspublikation en afdækning i tal af den samlede indsats mod osteoporose 1 / 110 Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereHeidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på
Læs mere25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME
25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret
Læs mereAlzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
Læs mereLedelsesrapportering for Broen til bedre sundhed
1 Ledelsesrapportering for Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre sundhed... 3 Status... 3 Målhierarki... 3 Del 1: De strategiske mål baseret
Læs mereKronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.
Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling
Læs mere3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?
3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereEpidemiologi Begreber og metoder
Epidemiologi Begreber og metoder Marianne Lindahl, fysioterapeut, MPH, Carsten Bogh Juhl, fysioterapeut, MPH Fysioterapeutuddannelsen CVU Syd, Næstved Lindahl M, Juhl CB 2005, 25. februar) Epidemiologi
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs mere