Teknik og Miljø Nordskoven. (Revideret august 2016) Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune

Transkript

1 Teknik og Miljø 2015 (Revideret august 2016) Nordskoven Skovrejsning nord for Slagelse Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune

2 2

3 Skovrejsning Skov- og naturområder opfordrer til leg og læring. Til bevægelse og naturoplevelser. En skov beskytter grundvandet, binder CO 2, mindsker risiko for oversvømmelser og styrker biodiversiteten. En skov tæt på byen har en positiv betydning for borgernes sundhed, livskvalitet og er med til at gøre området mere attraktivt at bo og være i. Derfor har Slagelse Kommune og Naturstyrelsen indgået et aftale om sammen at skabe et spændende offentligt skov- og naturområde nord for Slagelse, som borgerne, skoler, foreninger m.fl. kan få glæde af. Projektet løber de næste 30 år og sikkert også længere. Det tager tid at skabe en skov. Processen er dynamisk og udviklingen af området vil løbende ske sammen med motionisterne, hundeejerne, børnehaverne, friluftsorganisationerne, naturentusiasterne og andre, der bruger området. Da de første træer blev plantet i foråret 2015 fik det nye skov- og naturområdet navnet Nordskoven på baggrund af en navnekonkurrence blandt kommunens borgere. Nordskoven ligger tæt på byen, så det er let at bruge for Slagelses borgere. Planen er, at området skal forbindes med byen og gennem de grønne områder, der allerede er i det nordlige Slagelse. Skovrejsning er en ambition i Slagelse Kommunes Klimaplan, og i 2012 skrev byrådet under på en samarbejdsaftale med Naturstyrelsen. Aftalen forpligter kommunen til at skyde 30 millioner kr. i skovrejsningsprojektet nord for Slagelse over en 30 årig periode. Naturstyrelsen er med til at finansiere køb af jord, og det er deres opgave at tilplante og passe det nye skov- og naturområde. 3

4 Sammen skaber vi skoven Vision for skov- og naturområdet Slagelse Kommune, Naturstyrelsen og det nedsatte brugerråd har sammen formuleret en vision for det nye skov- og naturområde. En vision der skal danne rammerne for arbejdet med udvikling af projektet omkring Slagstrup nord for Slagelse. Ordet sammen refererer til, at projektet i høj grad skal kendetegnes af borgerinddragelse og samskabelse. Naboer, interesseorganisationer, institutioner og en bred vifte af skovens brugergrupper vil være en naturlig og aktiv del af projektet. Ordet skaber refererer til, at borgerne skal kunne involvere sig og få glæde af projektet allerede fra dets start. Alle interesserede kan her og nu være med til at præge udformningen af skoven og dens faciliteter. Denne (med)skabende proces kan der lægges op til ved at anlægge skoven i etaper, definere delprojekter, indgå partnerskaber og i det hele taget tilrettelægge skovrejsningen dynamisk. Ordet skoven refererer naturligvis til ambitionerne for det område, der med tiden skal blive byens grønne oase. En skov, der kommer til at veksle mellem vådområder, sletter og hjemmehørende træer og buske. En skov, der medtænker hensyn til grundvand, binding af CO2, biodiversitet, klimatilpasning og produktion af træ. Og en skov, der inkluderer faciliteter og aktivitetsmuligheder til støtte for sundhedsfremme, undervisning, rekreation, naturoplevelse og friluftsliv i Slagelse Kommune. 4

5 Skoven plantes professionelt, men dagplejer, børnehaver og skoler hjælper til. Blandt andet sår de frø i urtepotter af forskellige træer, som passes i skolehaver og plantes ud, når de er store nok. 5

6 Skov- og naturområdet Projektområdet ligger i den nordlige del af Slagelse. Det strækker sig gennem et landbrugsområde til Slagstrup og afgrænses i vest af Kalundborgvej og i øst af Nykøbing Landevej. Området er i alt på 400 hektar landbrugsjord, og i løbet af de kommende 30 år forventes ca. 300 hektar heraf at være omdannet til skov- naturområde. Det nævnte projektområde betegnes som tape 1 og er angivet om det nederste indrammede areal. for at skabe variation for dyre- og plantelivet for skovens gæster. Rundt om skovområderne og de lysåbne zoner vil der blive plantet skovbryn for at skabe læ i skoven og sikre en glidende overgang mellem skoven og de omkringliggende marker. Endelig er skovbryn også et vigtigt levested for mange dyr og fugle. I samarbejdsaftalen mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune er det aftalt, at projektet arbejder med tre zoner. Disse zoner har betydning for, hvordan området kommer til at se ud og kan bruges. Arealerne vist med blå skravering omfatter de første ca. 30 hektar, som er opkøbt og tilplantet. Det røde område er et nyt areal, som forventes tilplantet i foråret Skovarealet vil løbende blive udvidet, efterhånden som mere jord bliver opkøbt. En skovzone - ca. halvdelen af projektområdet. Her vil der overvejende være træer. En vådzone - ca. en fjerdedel af projektområdet. Det betyder, at dræning ophører hvis det ikke generer naboerne. På den måde vil en række moser og vådområder naturligt blive gendannet. I samarbejdsaftalen mellem Slagelse Kommune og Naturstyrelsen er der åbnet mulighed for, at projektområdet på sigt kan udvides mod nord med yderligere 300 hektar. Jorden opkøbes ad frivillig vej, og grænsen mellem de to etaper kan derfor ændre sig lidt afhængig af, hvordan projektet udvikler sig. Skoven bliver primært en løvskov med danske træarter - især eg og bøg. I alle områder er der dog tillige andre forskellige træ- og buskarter 6 En lysåben tør zone - ca. en fjerdedel af projektområdet. Af hensyn til variationen i landskabet etableres der åbne arealer i og omkring skoven, hvor det passer naturligt ind i landskabet og med udgangspunkt i de forskellige restriktioner, der er i området.

7 Sådan skaber vi skoven Naturstyrelsen opkøber arealer i området efterhånden, som de bliver til salg. Opkøbene sker frivilligt og til markedspris i det tempo, som økonomi og tilgængelig jord tillader. Det betyder, at det er svært at forudsige, hvordan skovprojektet præcist vil udvikle sig de kommende år. Projektet vil derfor blive til via en række mindre etaper i løbet af de kommende tre årtier. Hver deletape vil tilføre projektet nye værdier. Allerede fra det allerførste træ er blevet plantet, vil besøgende derfor opleve, at der sker noget i projektet, og de kan følge med i udviklingen. Områderne er endnu ikke sammenhængende og vil få forskellige funktioner, der tilsammen vil kunne fungere som et attraktivt tilbud til flest mulige mennesker. Efterhånden som flere arealer bliver opkøbt, vil området udvikle sig. Nye områder betyder nye muligheder for aktiviteter og nye naturoplevelser. Naturstyrelsen indledte skovrejsningen med at lave en bevoksningsplan for de første 30 hektar opkøbt jord i området. Planen tog udgangspunkt i den opdeling af området i skovzoner, vådzoner og lysåbne zoner, der er en del af samarbejdsaftalen mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune. I planen er der taget hensyn til de forskellige restriktioner, der er i området bl.a. vejtracé, åbeskyttelseslinjer, fortidsminder og 3 natur. Frilægning af dræn har allerede ændret udseendet af området, hvor man nu kan se vand samle sig i åbne grøfter og nye eller udvidede søer. Arealerne vil ikke blive gødet eller sprøjtet. For at give skoven en god start, er bevoksningerne blive plantet med en forkultur. Det betyder, at rødel eller lærk plantes samtidig med de øvrige træer. Rødel og lærk vokser hurtigt og skaber et skovmiljø, der gør det lettere for de øvrige træer at vokse op. Det vil også hurtigere skabe en skovfornemmelse i området. Tiltagene for at øge mangfoldigheden og naturindholdet i skoven tager tid. Det tager tid at skabe et spændende skov- og naturområde med liv og mangfoldighed. Alligevel vil tiltagene inden længe begynde at føre flere fugle, dyr og planter med sig, så naturindholdet i det tidligere landbrugsområde bliver rigere. 7

8 Kulturhistorisk analyse En forsvunden middelalderborg, en stenalderbygd og tegn på et rigt, rituelt liv i området gennem tiderne. Forud for tilplantningen af de første skovarealer, har Slagelse Kommune bedt Museum Vestsjælland gennemgå områdets arkæologiske fund og historiske kilder. Den kulturhistoriske analyse tegner et tydeligere billede af, hvordan området har set ud, og hvordan det er blevet brugt. Formålet er formidling, og den indsamlede viden skal bruges til at fortælle spændende historier og engagere kommunens borgere i skov- og naturprojektet. Hele rapporten kan findes på slagelse.dk Nedenstående kort viser hvor bl.a. grave og bebyggelser har været placeret i området. Sølvperlen ovenfor er en af de mange genstande fra vikingetiden, der er fundet på markerne i det østlige område. Gamle fotos Med hjælp fra lokale borgere indsamler vi billeder, der kan fortælle om områdets lokalhistorie. 8

9 De tre snart fire områder I foråret 2015 tilplantede Naturstyrelsen de tre første områder, der er første synlige skridt på vejen mod et egentligt skov- og naturområde nord for Slagelse. De vigtigste dele af de beplantede arealer er blevet hegnet med 160 cm vildthegn for at beskytte træerne mod bid fra rådyr og harer og rådyrenes fejning af gevirer på træerne. I forbindelse med hegningen er der opsat smæklåger og led til indkørsel for maskiner. Stenageren, Børneskoven og Lyshøjen blev plantet i Rosenkildeskoven er planlagt anlagt i foråret

10 Stenageren - område 1 (ca. 21 ha.) I dette område er der anlagt søer, ligesom der er sletter og lysninger. Skoven består overvejende eg og bøg, som skal omkranses af skovbryn med forskellige træer og buske Der er anlagt en befæstet skovvej, som fører ind i området fra en P-plads, der er anlagt i områdets sydligste ende (ved krydset Valbyvej/Stenagervej). Af overskudsjord fra etablering af vådområder og grøfter er der anlagt en kælkebakke tæt på P-pladsen. I efteråret 2015 blev der anlagt et plateau at tømmer ved bredden af den sydligst beliggende sø, så man kan komme helt tæt på søens planter og dyreliv, som er ved at indvandre. 10

11 Hundeskov I den sydligste ende af Stenageren, er der i juni 2016 etableret en hundeskov, hvor hunde må luftes uden snor. Hundeskoven er markeret på nedenstående kort med rød hegnssignatur. Det henstilles til brugere af hundeskoven, at man: 1. Ikke støjer unødvendigt med høje kommandoråb til hunden og så vidt muligt dæmper hundenes gøen, så støjniveauet holdes nede af hensyn til skovens naboer. 2. Ikke bruger hundeskoven til organiseret hundetræning 3. Samler hundens afføring op og placerer affald i den opstillede skraldespand. 4. Lægger cigaretskod i askebægeret og ikke smider affald på området. 5. Ikke bruger hundeskoven om natten mellem kl Ikke træder kanterne af grøften ned. 11

12 Børneskoven - område 2 (ca. 3,8 ha.) Skovrejsning i dette område begrænses af at være gennemskåret af en gasledning og et vejtracé, som ikke må beplantes. Arealet ligger meget tæt på Slagelse i forholdsvis kort afstand til bl.a. skoler og daginstitutioner. Området indrettes derfor primært med lærings- og oplevelsesmuligheder for børn. Udgangspunktet er, at området, allerede fra de første træer er blevet plantet, vil kunne indgå som et aktivt og levende sted at lege og lære. Både dagpleje, børnehave og skole er engageret i et projekt med såning og udplantning af træer. Central i området er der etableret en jordvold af form som en hestesko, der kan fungere som samlingssted. På arealet, der er markeret med bogstav a, blev der i foråret 2015 etableret Verdens største insekthotel med hjælp fra 100 lokale skole- og børnehavebørn. Hele 65 rummeter bøgekævler er lagt i formation som et kæmpe træ en Yggdrasil. Her er børn både velkomne til at kravle og balancere på kævlerne og give sig af med at undersøge insekter og svampe. 12

13 Yggdrasil Verdens største insekthotel 13

14 Lyshøjen - område 3 (ca. 8,5 ha.) Også dette område berøres af det tværgående vejtracé. Området vil få karakter af et stort, lysåbent areal på ca. 4 ha omkranset af mindre partier skov og bryn. Det er at foretage en plantning af et læhegn i området for at give variation i området. Beplantningen om vandhullet er tyndes ud og bredderne rettet af så der kommer mere lys til vandhullet og dermed varme som gavner ynglen af frøer og skrubtudser. 14

15 Samarbejde I følge samarbejdsaftalen er det Naturstyrelsen, der tilplanter og vedligeholder skoven, samt udstyrer området med basalt 'tilbehør' i form af stier, bålpladser og skovtursborde. Når der opstår yderligere ønsker til skoven, er det nødvendigt at indgå partnerskabsaftaler og finde ekstern finansiering. Der er hermed lagt op til et tæt samarbejde med brugergrupper, uddannelsesinstitutioner o. lign, der kan være med til at udvikle skoven, så den opfylder flest mulige behov. Som eksempel har en arbejdsgruppe med dagplejer, børnehaver og skoler foranlediget, at der er etableret et samlingssted i Børneskoven. Indtil videre er der anlagt en jordvold af form som en hestesko, og det er forsynet med bålplads og siddepladser. Det er tanken på et tidspunkt at forsyne jordvolden med siddepladser i amfi. På næste side ses nogle af de skitser, der arbejdes med, og som vil kunne give børn bedre mulighed for at samles til undervisning og formidling i området. Også Erhvervsskolen Selandia inddrager Nordskoven i deres uddannelsesforløb. 15

16 Ideskitser til udformning af samlingssted i område 2 børneskoven 16

17 Brugerråd Nordskoven er til for kommunens borgere. Derfor har Slagelse Kommune og Naturstyrelsen inviteret en række foreninger og institutioner til at deltage i et brugerråd, der er med til at tegne de overordnede linjer for området. Brugerrådets medlemmer: Fællesorganisationens Boligforening Slagelse Skovlauget for Slagstrup og Lille Valby (to medlemmer) Slagelse Idræts Råd Friluftsrådet Skovbørnehuset Slagelse Naturskole Danmarks Naturfredningsforening Selandia Gefion Slagelse Handicapråd Naturstyrelsen 17

18 Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej Korsør December rev. maj 2016 Redaktion: Lasse Thomas Edlev Design: Teknik og Miljø/NFN Tryk: Slagelse Kommune