7. Nyt brug af land nye landbrugere
|
|
- Cecilie Lauritsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 7. Nyt brug af land nye landbrugere Ph.d. Hanne Wittorff Tanvig, seniorrådgiver, Skov & Landskab, Københavns Universitet Indledning: Hvad med erhvervsudviklingen i landdistrikterne? Landdistriktsudvikling som begreb og indsatsområde har fundet fodfæste efter mange års italesættelse og aktiviteter. Først var det landsbybevægelsen og de mange lokale ildsjæle, men de senere år er mange andre parter involveret, nogle mere formaliseret end andre. Det har givetvis hjulpet på interessen, at nationale og EU-støtteordninger har animeret til lokal foretagsomhed ved at stille midler til rådighed til projekter, som lokale ildsjæle kan søge om at tiltrække. Kendetegnende for de projektstøttede aktiviteter er derfor, at de oftest beror på lokale og nedefrakommende initiativer. Selvom støtteordningerne giver visse rammer op for, hvad der kan tildeles midler til og på hvilke vilkår, er projektverdenen dog meget anderledes i sin natur og som resultat, end f.eks. oppefra styrende planlægning eller egentlige politikker for udviklingen. 1 Den brede vifte af interessenter har navnlig haft øje for sociale og kulturelle sider ved livet i landdistrikterne, og projekterne er ofte små. Ingen tvivl om, at de mange gøremål har sikret indre sammenhold, gejst og tiltrækningskraft, men et stort og åbent spørgsmål er, hvordan udviklingen ville have forløbet, hvis de manges indsats til fordel for landdistrikternes udvikling også havde haft et erhvervsperspektiv. Det traditionelle landbrug har i mange år ikke været omdrejningspunktet for den socio-økonomiske udvikling i landdistrikterne, og den lokale befolkning har skullet finde og har også kunnet finde andre indtægtskilder. Når landdistrikterne nu står over for truslerne om en øget tilbagegang, skyldes det især, at den senindustrielle vækstbølges erhverv stagnerer eller flytter bort, og at den seneste kommunalreform har ført til koncentration af arbejdspladserne. Dette kapitel skal vise, at der er potentialer for andre og nye erhverv i landdistrikterne. Først introduceres nyere teorier om rumlig udvikling, hvilket viser potentialer for nye erhverv i landdistrikterne. Dernæst ses på begreber om entreprenørskab, og at en overset en af slagsen kan være særligt relevant at se på. 1 Dog er det nu udbredt at udarbejde såkaldte lokale udviklingsplaner som et forsøg på i højere grad at styre projektperspektivet. 70
2 EGLU A/S softwareudvikling til nye vefærdsteknologiske løsninger med domicil i nedlagt landbrug for enden af en grusvej. Foto: Forfatteren, 6/ Teorier og begreber anvendes i en analyse af undersøgelsesresultater fra to mindre studier af nye erhverv og entreprenører i landdistrikter. Konklusionerne er, at der findes mange nye spirer til erhvervsudvikling, men at de som regel er oversete, fordi de rummer kendetegn, der ikke normalt forbindes med rigtige virksomheder. Entreprenørerne er også anderledes end dem, man normalt forbinder med entreprenørskab. Erhvervene er fx meget små og indlejret i bosætning og hverdagsliv på stedet. Entreprenørerne er ofte tilflyttere, som gennem bosætning i landdistriktet søger livskvalitet og først i anden omgang tager initiativ til skabelse af det nye erhverv. De drager fordel af landdistrikternes særkender og er med til at revitalisere og revalorisere dem. De kan blive til flere, og mange af dem kan også vokse. Det kan kaldes nyt brug af land af nye landbrugere. Muligheder for nyt brug af land i et teoretisk perspektiv OECD (2006) har for længst kuldkastet det landdistriktsbegreb, der knytter sig til landbrugssektorens revir, og i stedet påpeget, at et andet paradigme er trådt i kraft, nemlig det såkaldte Nye rurale paradigme (New rural 71
3 paradigm), hvor bl.a. lokal indflydelse og indsats (local governance) tillægges betydning. Også Kitchen & Marsden (2009) argumenterer for et nyt og desuden mere offensivt landdistriktssyn. På den ene side har vi den agrare sektor, hvis udviklingslogik tenderer til at erodere selve ressourcen (land og natur), og på den anden side har vi borgere i landdistriktssamfund (rural communities), som ikke primært udnytter ressourcen i økonomisk forstand. Kitchen & Marsden (2009) efterspørger i stedet et paradigme, hvor revalorisering af land og natur med udtryk i nye former for produkter og services er i fokus og med nye aktører i spidsen. Fra en anden vinkel beskriver Castells (1996), hvorledes globalisering og ny teknologi giver grobund for udvikling i netværk. Disse netværk opererer i to typer rum: strømmenes rum (spaces of flows), der er globale og flydende, og stedernes rum (spaces of place), der til gengæld er stedligt bundne. Strømme af varer, viden og økonomi foregår mellem lokaliteter, der er vertikalt forbundet, og ikke alene inden for en nations grænser eller fx mellem land og by horisontalt set. Hermed er baggrunden givet for, at der kan dannes forskellige lokalområder, liggende side om side, også i landdistrikterne. Mere dynamisk præsenterer Ray (1999a; 1999b) den neo-endogent bestemte udvikling, hvor lokalsamfunds udvikling afhænger af en kombination af lokales udviklingsaktiviteter i horisontale netværk (bottom up) i samspil med vertikale (top downbaserede) relationer i form af økonomiske og mere strategiske tiltag. Ray kombinerer altså to positioner, som ellers ofte opfattes som modsætninger. Han advokerer desuden for at analysere landdistrikter som lokale samfund med forskellige kapitaler, hvor de voksende forskelle skyldes forskellige miks af lokale kapitaler og de netværksrelationer, de lokale samfund måtte have. Andre er fulgt i kølvandet og peger især på betydningen af lokal handlekraft (local agency) til promovering af spaces of place over for spaces of flows. Eller de taler om holding down the global, altså at positionere det lokale samfund i det store rum. I analyser af lokalsamfunds positioner og potentialer gør Heilbrunn (2010) det til et spørgsmål om forekomsten af stedlige relationer (place relations) og rumlige relationer (space relations). Omfanget af social kapital indikerer komponenten den lokale forankring eller place, mens komponenten space operationaliseres som de lokale, økonomiske rammer som fx adgang til kapital og infrastruktur. Det er den slags infrastruktur, de strategiske, vertikale relationer er betinget af. Local agency kan omfatte entreprenørskab forstået som det, at en eller flere personer tager initiativ til skabelse af et forretningsområde eller en ny økonomi. Normalt beskrives entreprenørskab på individniveau og som the economic man, der etablerer en virksomhed for at skabe en selvstændig og 72
4 forhåbentligt lukrativ forretning. Teorierne ser som regel en direkte sammenhæng til agglomerationsøkonomi, således at omfanget af entreprenørskab er proportionalt med den økonomiske udvikling i et givet område. Blandt de få, som har studeret entreprenørskab uden for vækstområder, er Anderson (2000) og Jack & Anderson (2002). De taler om en slags entreprenørskab, der er fremmet af, og indlejres i, steder med særlige beliggenheder og stedbestemte ressourcer, fx natur og en form for iværksætteri tilpasset landlige omgivelser en såkaldt peripheral mode of entrepreneurship. Denne form praktiseres af veluddannede tilflyttere, som flytter væk fra storbyen for at finde livskvalitet, og som på det tilflyttede sted kan se muligheder for erhvervsaktivitet baseret på stedets aktiver (commodification) og derved ofte også en genoplivning af tidligere leveveje, således en revalorisering af stedet. Pga. deres baggrund og uddannelse evner de at markedsføre disse erhvervsaktiviteter i det nye univers. En sådan ny form for entreprenørskab skaber et gensidigt forhold mellem man og place og kan i den konkrete form ikke praktiseres andre steder. Men den kan heller ikke forekomme uden de ekstra-lokale relationer, der altså rækker ud over lokalsamfundet, nemlig dem, som de nye entreprenører enten har i forvejen eller har forudsætninger for at opbygge og styrke. Nye perspektiver på entreprenørskab i danske landdistrikter Enkelte undersøgelser viser, at entreprenørskab er relevant at beskæftige sig med, også i forbindelse med danske landdistrikter. Schøtt (2009) viser i en undersøgelse, der sammenligner iværksættere i Vejle Kommunes landdistrikter med iværksættere i Vejle by, at de på en række punkter er forskellige. Iværksætterne i landdistrikterne er færre, men lidt bedre uddannet. Mange klarer sig godt, selv de som har helt små virksomheder, og de er som regel aktive i deres lokalsamfund. 2 Ved at nedbryde den konventionelle statistik viser det sig desuden, at iværksætterraten 3 er relativt stor i nogle udkantssamfund 4 og i øvrigt, at kvindelige iværksættere gør sig relativt set mere gældende her end i andre områder (Tanvig 2003; ES 2000; EBST 2010). I det følgende gengives nogle af resultaterne fra to mindre undersøgelser, som tager trådene op fra ovenstående teorier (Tanvig 2010a, 2010b). I princippet er alle nye erhvervsaktiviteter i de udvalgte case områder blevet kortlagt. Der er set nærmere på, hvem iværksætterne er, deres baggrund for 2 Der er ikke draget sammenligning til Vejle by. 3 Antallet af iværksættere set i forhold til antal bosiddende i den erhvervsaktive alder. 4 Omfanget af iværksætteri målt på konventionel vis er ellers gennemsnitligt langt større i bysamfund. 73
5 at have startet og lokaliseret sig i området, samt hvordan deres relationer til stedet og omverdenen i øvrigt er. Samlet set stiller resultaterne spørgsmålstegn ved vores normale anvendelse af begrebet iværksætter. Der er mange flere nye, små erhverv, end man systemet, lokalsamfundet og de nye erhvervsdrivende selv vidste noget om. Mange virker usynlige, både i direkte og overført forstand, bl.a. fordi de er meget små og ofte kombineres med andre indtægtskilder. De mere synlige eller kendte erhverv er typisk de mest almindelige som fx håndværk. Disse erhverv drives ofte af lokale folk. Usynligheden skyldes ofte, at mange ikke først og fremmest betjener et lokalt marked og ikke har brug for at være synlige. Ikke mindst skyldes den dog, at erhvervsaktiviteterne udspiller sig i relation til bosætning og drives fra bopælen. Deres logik er nøje forbundet med det at bo og leve i det landlige lokalsamfund og ikke først og fremmest som teorier om erhverv peger på ud fra en logik om at drive en rigtig virksomhed med vækst og succes, løsrevet fra hverdagslivet i øvrigt. Et flertal i den ene af undersøgelserne er tilflyttere, hvor det eksplicit er de landlige værdier i forbindelse med bosætning, som tiltrækker. I den anden undersøgelse, der har et særligt fokus på kvinder, er de alle til gengæld lokale. 5 Selv om de som virksomheder betragtet ofte virker usynlige for omverdenen, er de fleste indehavere aktive i lokalsamfundet, men via privatlivet. For nogle gælder det dog samtidigt, at de trækker på lokale, sociale relationer i forhold til erhvervsaktiviteten. De to undersøgelser afslører følgende tre typer iværksættere: 1. Almindelige iværksættere 2. Vækstiværksættere 3. Livsstilsiværksættere 6 Vækstiværksættere er der kun få af, mens livsstilsiværksætterne er i overtal i de pågældende caseområder. Det viser sig, at bosætningsfaktoren spiller en stor rolle for lokaliseringen af erhvervet, både for de almindelige iværksættere og livsstilsiværksætterne. Der er imidlertid en tydelig skillelinje mellem de to. De almindelige iværksættere taler om og måler succes i forhold til deres virksomhed der altså bevidsthedsmæssigt skilles ud som en uafhængig funktion. For livsstilsiværksætterne er der en flydende grænse mellem 5 Det kan forklares med valget af en lidt anden metode, nemlig at undersøgelsen foregik blandt medlemmer af en forening. 6 I den anden undersøgelse er stort set alle livsstilsiværksættere. I begge undersøgelser har de medvirkende på dialogbasis skullet beskrive sig selv som type. 74
6 erhvervsaktiviteten og resten af deres hverdagsliv, både i tid og funktion. Andre forskelle tegner sig ligeledes, se Tabel 1. Tabel 1. Kendetegn ved de forskellige typer iværksættere. Almindelige iværksættere Livsstilsiværksættere Køn Især mænd Især kvinder Branche Håndværk og gamle brancher Almindelige og nye services Størrelse En eller flere beskæftigede Mange deltidserhverv (kombineret med andet) Lokal/tilflytter Lokale Tilflyttere/lokale (tilflyttere i den første og lokale i den anden undersøgelse) Deltagelse i lokale aktiviteter Almindeligt Udbredt Samarbejde med andre erhvervsdrivende Almindeligt med lokale ligestillede (håndværkere) Mange er alene men har ønsker om netværk Brug af IT i markedsføring og Stort set ikke Forholdsvis almindeligt salg Brug af stedets ressourcer i selve erhvervet Stort set ikke Mere almindeligt i den første undersøgelse, ikke så almindeligt i den anden Entreprenørskaber i landdistrikter drager således fordel af stedet, det landlige, men navnlig i forbindelse med bosætning og for at realisere det gode liv. I forhold til teorier om the eco-economic paradigm eller peripheral mode of entrepreneurship er det til gengæld ikke helt så udbredt at inddrage stedet eller den lokale ressourcebase, som en slags råvare, i selve erhvervskonceptet. Når det sker, er det især blandt livsstilsiværksætterne, og her navnlig blandt tilflyttere, der anvender e-handel og har ekstra-lokale relationer på anden vis. De opererer således med både place - og space -relationer i deres koncepter, jf. Heilbrunn. 7 7 De to undersøgelser er foretaget på samme egn, hvorfor det ikke er muligt at gå i dybden med Rays og Heilbrunns teorier om, at forskellige miks af lokale kapitaler og place/space -relationer indikerer lokalområder i forskellige udviklingspositioner. 75
7 Tabel 2. Forskellige relationer til place og space. Almindelige iværksættere Livsstilsiværksættere, lokale Livsstilsiværksættere, tilflyttere Relationer til place Relationer til space Bosætning Svage Sociale relationer Erhvervsrelationer Bosætning Svage Sociale relationer Bosætning Marked Sociale relationer Sociale relationer Brug af stedet i erhvervskonceptet Erhvervsrelationer Nye brugere af land er et potentiale De introducerede teorier viser potentialer for ny erhvervsudvikling. Landdistrikter kan betragtes som brikker i et glokalt udviklingsperspektiv, hvor der kan trækkes på stedlige ressourcer (place) og kombineres med ekstra-lokale relationer (space). Entreprenørskab kan udbredes til at være mere end the economic man på mikro-niveau og mere end en aktivitet, som først og fremmest søger lokalisering i økonomiske vækstcentre. Entreprenørerne kan i stedet operere mellem det sociale og økonomiske element og mellem stedlige værdier i place-relationer og det globale, økonomiske rum i space-relationer. De kan selv få et meningsfuldt liv ud af det, ligesom landdistrikternes udvikling ikke alene kan blive stabiliseret og udviklet befolkningsmæssigt, men også økonomisk. De to ovennævnte undersøgelser viser da også, at der er nye, små erhverv i danske landdistrikter, i hvert tilfælde i de undersøgte områder. 8 Mange er almindelige iværksættere, men mange andre ligner langt hen ad vejen de anderledes entreprenører, vi finder i teorierne om potentielle, nye entreprenørskaber i en rural kontekst. Når mange af dem ikke kendes, skyldes det utvivlsomt, at de sjældent ligner og kan måles som almindelige virksomheder, fordi de er smeltet sammen med bosætning og det hele liv på stedet. De drives fra, og er integreret i, bopælen. Mange er meget små og ofte kombineret med andre indtægtskilder og vil forblive sådan. Andre er i vækst. Samlet set er de et væsentligt bidrag og enkelte af dem vil givetvis blive til meget mere. Disse nye typer virksomheder er så at sige kommet af sig selv. Hermed kan man ikke konkludere, at andre typer erhvervsudvikling ikke også vil kunne udvikles men i givet fald nok med en større fødselshjælp. 8 Tilsvarende undersøgelser foretages efterfølgende i en række andre områder beliggende forskellige steder i landet. 76
8 Relationerne til place er således vigtige, mest på det sociale plan både for de almindelige iværksættere og livsstilsiværksætterne. Nogle har desuden de ekstra-lokale relationer i space, der er en forudsætning for videre succes. Det gælder i særdeleshed livsstilsiværksætterne. I forhold til teorierne kunne relationer til place som råvare i selve erhvervskonceptet være mere omfattende, ligesom de ekstra-lokale relationer ( space ) kunne være stærkere. Landdistrikterne har altså erhvervsmæssige udviklingspotentialer i krydsfeltet mellem bosætning af nye typer entreprenører og hermed nye brugere af land og erhverv baseret på revalorisering af stedlige værdier (jord, natur, herlighed, kultur m.v.) dvs. nyt brug af land. Det kan tydeliggøres og understøttes og blive til meget mere. Referencer Anderson, A. (2000) Paradox in the periphery: an entrepreneurial reconstruction? Entrepreneurship and Regional Development, vol. 12, nr. 2: Castells, M. (1996) The Rise of the Network Society. The Information Age: Economy, Society and Culture. Vol. I. Cambridge, MA; Oxford, UK. Blackwell. Erhvervsfremmestyrelsen (2000) Iværksætterkvinders vilkår. Elektronisk version ved J.H. Schultz Grafisk A/S. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010) Kvinder kan et statistisk portræt. Link: Heilbrunn, S. (2010) Entrepreneurial opportunities in changing communities. International Journal of Innovation and Regional Development, vol. 2, nr. 1-2: Jack, S.L. & A. Anderson (2002) The effects of embeddedness of the entrepreneurial process. Journal of Business Venturing, vol. 17, nr. 5: Keeble, D. & L. Nachum (2002) Why do business service firms cluster? Small consultancies, clustering and decentralization in London and southern England. Transactions of the Institute of British Geographers, New series, vol. 25: Kitchen, L. & T. Marsden (2009) Creating sustainable rural development through stimulating the eco-economy: Beyond the eco-economic paradox? Sociologia Ruralis, vol. 49, nr. 3: OECD (2006) New Rural Paradigm. Policies and Governance. Paris. Ray, C. (1999a) Endogenous development in the era of reflexive modernity. Journal of Rural Studies, vol. 15, nr. 3:
9 Ray, C. (1999b) Towards a meta-framework of endogenous development: Repertoires, paths, democracy and rights. Sociologia Ruralis, vol. 39, nr. 4: Schøtt, T. (2009) Iværksætteri i landområderne I Vejle Kommune. Videnskabelig rapport, Syddansk Universitet. Tanvig, H.W. (2003) Myten om de mange iværksættere i landdistrikterne. Arbejdspapir 4/03, Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter. Esbjerg. Tanvig, H.W. (2010a) Mere mellem himmel og jord. Spirende erhverv i landdistrikter i Vejle kommune. Rapport for fagfolk. Download: ku.dk. Skov & Landskab. Tanvig, H.W. (2010b) Ikke bare en bitte biks. Kvindelige iværksættere i landdistrikter. Teorier og konkrete undersøgelser med udgangspunkt i landdistrikter i Vejle kommune. Rapport for fagfolk. Download: Skov & Landskab. 78
Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010
Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Hanne W. Tanvig Seniorrådgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet hwt@life.ku.dk 3533 1710 Baggrund
Læs mereNye typer iværksættere i landdistrikterne en nøgle til udvikling?
Nye typer iværksættere i landdistrikterne en nøgle til udvikling? Hanne W. Tanvig Seniorrådgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet hwt@life.ku.dk 30589820 Baggrund Behov for udvikling af flere nye
Læs mereNyt brug af land - nye landbrugere integrerende iværksætteri i landdistrikter
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 111 Offentligt Nyt brug af land - nye landbrugere integrerende iværksætteri i landdistrikter Uddrag fra en analyse af iværksætteri i landdistrikter
Læs mereRammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører
Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen
Læs mereLandsbyernes potentiale for udvikling -lokal strategisk kapacitet
Landsbyernes potentiale for udvikling -lokal strategisk kapacitet Hanne Tanvig, Seniorrådgiver, PhD Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Rødding og Rødding 2020 Teorier om regional udvikling
Læs mereNyt brug af land - nye landbrugere - integrerende iværksætteri i landdistrikter Tanvig, Hanne Wittorff
university of copenhagen Københavns Universitet Nyt brug af land - nye landbrugere - integrerende iværksætteri i landdistrikter Tanvig, Hanne Wittorff Publication date: 2012 Document Version Også kaldet
Læs mereNyt brug af land - nye landbrugere integrerende iværksætteri i landdistrikter
Nyt brug af land - nye landbrugere integrerende iværksætteri i landdistrikter PLANLÆGNING OG FRILUFTSLIV 30 / 2012 Nedlagte landbrugsbygninger er et mekka for nye typer iværksættere Af Hanne Wittorff Tanvig
Læs mereMere mellem himmel og jord Tanvig, Hanne Wittorff
university of copenhagen Mere mellem himmel og jord Tanvig, Hanne Wittorff Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereKvindelige iværksættere i landdistrikter - ikke bare en bitte biks Tanvig, Hanne Wittorff
university of copenhagen Kvindelige iværksættere i landdistrikter - ikke bare en bitte biks Tanvig, Hanne Wittorff Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
Læs mereKvindelige iværksættere i landdistrikter - ikke bare en bitte biks.
Kvindelige iværksættere i landdistrikter - ikke bare en bitte biks. ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 124 / 2010 Teorier og konkrete undersøgelser i landdistrikter i Vejle kommune Af Hanne Tanvig Titel Kvindelige
Læs mereNy erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden
Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?
Læs mereVækstpolitik 2013-2017
Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereHvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %
Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor
Læs mereMere mellem himmel og jord
Mere mellem himmel og jord Spirende erhverv i landdistrikter i Vejle kommune ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 111 / 2010 Hanne W. Tanvig Titel Mere mellem himmel og jord. Spirende erhverv i landdistrikter
Læs mereDansk landdistriktspolitik i nyere tid
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17 ULØ Alm.del Bilag 82 Offentligt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk landdistriktspolitik i nyere tid Hanne Tanvig, seniorrådgiver, PhD Sektion
Læs mereVæksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland
Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs merei Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.
Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes
Læs mereVÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse
VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereKortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.
Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereUdfordringer for de fynske virksomheder. Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28.
Udfordringer for de fynske virksomheder Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28. april 2010 Baggrunden for i dag Lindø-værftets lukning er anledningen En fælles kommunal
Læs merePlanlægning, politik og praksis
Bind 1 1 Larsen, Rasmus Blædel: "Democracy and Decentralization" 1 Kilde: Eget Manus 2010 2 Vrangbæk, Karsten; Olsen, Leif: "Kommuner og lokal- og civilsamfund i nye partnerskaber om fremtidens sociale
Læs mereIværksættere og selvstændige i DM
Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at
Læs mereBosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder
Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Ved Anne Mette Wandsøe Turist og erhvervsdirektør samt LAG koordinator for LAG Langeland Baggrund Tilflytter
Læs mereErhvervspolitik for Fanø Kommune
Erhvervspolitik for Fanø Kommune 2015-2020 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Fanø kommunes vision er at være mødested for et mangfoldigt, kvalitetsbevidst og bæredygtigt erhvervsliv. Udviklingen
Læs mereVIRKSOMHEDSNETVÆRKET. Socialøkonomi i Kolding Kommune. ESBJERGVEJ 84 6000 Kolding TEL: 2530 2292 WWW.VIRKSOMHEDSNETVAERKET.DK
VIRKSOMHEDSNETVÆRKET Socialøkonomi i Kolding Kommune Virksomheds- Netværket Uafhængigt netværk der består af 135 medlemsvirksomheder/organisationer Private og offentlige virksomheder/organisationer Grundlagt
Læs mereAnalyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet
Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...
Læs mereVirksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR
Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til
Læs mereRUP Regional Udviklingsplan. Opsamling. Den indledende fase
Opsamling Den indledende fase Opsamling Den indledende fase Arbejdet med den regionale udviklingsplan for Region Sjælland er i gang En samlet plan for, hvordan Region Sjælland skal udvikle sig, er ved
Læs mereNy strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune
Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder
Læs mereBetydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland
Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning
Læs mereVækstforum for Region Syddanmark
Opgaver Udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi for regionen Overvåge de regionale og lokale vækstvilkår Udvikle og indstille om medfinansiering af regionale udviklingsaktiviteter til regionen
Læs mereVÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse
VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den
Læs mereSTRUER KOMMUNE TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Udvalget for Landdistrikter og Øer 201516 ULØ Alm.del Bilag 106 Offentligt STRUER KOMMUNE TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR FOLKETINGSHØRING OM LAG 4. MAJ 2016, 1 LAG ORDNINGEN I ET KOMMUNALT PERSPEKTIV,
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs mereHvordan kan vi understøtte udviklingen af klynger nationalt
Hvordan kan vi understøtte udviklingen af klynger nationalt Klyngekonference, Bornholm, 2 nov. 2011 REG X Rikke Blæsbjerg Lund Louise Fenger Lauridsen www.regx.dk LinkedIn: REG X Hvad er REG X National
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs mereVækst- og udviklingsstrategien
Vækst- og udviklingsstrategien Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling, 10. september 2015 Udviklingsdirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Vækst- og udviklingsstrategien Flere processer Tidsplan
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereKategoriseringsmodel
Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodellen er udarbejdet og udgivet af: Fonden for Entreprenørskab Ejlskovgade 3D 5000 Odense C Mail: post@ffe-ye.dk 2018 Indhold Introduktion... 5 Fagligt indhold...
Læs mereUdkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014
Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem
Læs mereSamarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereSkanderborg en international kommune
Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereEt helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk
Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,
Læs mereRESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015
RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud
Læs mereImageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018
Imageanalyse Billund Kommune Oktober 2018 Sammendrag Undersøgelsen viser, at Billund Kommune har en tydelig og overvejende positiv identitet blandt de adspurgte danskere. Kommunen forbindes hovedsageligt
Læs mereSBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne
SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereKan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet?
Kan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet? Jesper Kronborg Jensen Erhvervsph.d.-studerende Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet 6000, Kolding, Danmark
Læs mereArbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier
Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold
Læs mereHolbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik
Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur
Læs mereInnovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen
#4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereLanddistriktspolitik. Nordfyns Kommune
Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereØksnehallen, 14-15/9. Udstillerinvitation FYR OP UNDER DIN FORRETNING og udvid dit netværk!
Øksnehallen, 14-15/9 Udstillerinvitation FYR OP UNDER DIN FORRETNING og udvid dit netværk! IVÆRK&VÆKST2012 Vær med til at styrke og inspirere fremtidens Vækst Danmark og skab resultater for både din egen
Læs mereBrandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben
Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereCopenhagen Capacity. The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency. - Financial Times, 2013
Copenhagen Capacity The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency - Financial Times, 2013 Agenda Sådan arbejder Copenhagen Capacity Sådan ser verden ud Ny resultatkontrakt med Region
Læs merePartnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Læs mereVERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET
VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN
Læs mereHandlingsplan for Kvindelige Iværksættere
Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere November 2009 FORORD Vi skal alle være med til at sikre fremtidens vækst og velstand i Danmark. Alle har et ansvar og en rolle at spille, for at vi fortsat kan
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereKV17 12 Dogmer Bedre Næstved
KV17 12 Dogmer Bedre Næstved Radikale Venstre, Næstved Kommune Det handler om mennesker, 10.10.2017 KV17 12 Dogmer Bedre Næstved Vi i Radikale Venstre i Næstved Kommune mener, at der er brug for nye tilgange
Læs mereLight-udgave. Strategi work-live-stay southern denmark
Light-udgave Strategi 2016-2020 work-live-stay southern denmark Fra opstart til forankring work-live-stay southern denmark skaber sammenhæng og netværk mellem de vigtigste aktører i Syddanmark, så vi sammen
Læs mereStrategiske muligheder og anbefalinger
Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger
Læs mereInnovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning.
Første AC-bidrag til en national innovationsstrategi: Innovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning. De
Læs mereBilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen
Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre
Læs mereBilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018
ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,
Læs mereMasterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet
Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Disposition: 0. Kort sagt! 1. Indledning 1.1 Virksomheder og bykvalitet 1.2 Byplanlægning der fremmer erhvervsudvikling 1.3 Kommunens rolle
Læs mereNOTAT STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET. Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010.
NOTAT 29-07-2010 STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010. Erhvervs- og Turismeudvalget besluttede på sit
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mereVækststrategi 2020 Notat
Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -
Læs mereHvem kan søge LAG midler. Foreninger Enkeltpersoner Virksomheder Organisationer Almennyttige sammenslutninger Offentlige myndigheder
LAG Skive-Viborg Hvad er LAG? Lokale aktionsgrupper (LAGer) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante
Læs mereLandsplanredegørelse 2013
Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner
Læs mereEt internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor
Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereog verden Foto: Vibeke Meyling
Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereINDLEDNING. For en ting er sikkert, skaber vi ikke selv vores fremtid, vil andre gøre det for os... Lars Hartvig Andersen, Formand for bestyrelsen.
te sted at bo ds be t de re væ al sk g or eb ilk S og virke i Aarhus INDLEDNING Vi skal tænke langsigtet, synliggøre betydningen af vores succesfulde erhvervsliv og sikre de allerbedste muligheder for
Læs mereDe lokale samfunds evner til at skabe strategisk udvikling er en afgørende og overset faktor udfordringer for landdistriktspolitikken
De lokale samfunds evner til at skabe strategisk udvikling er en afgørende og overset faktor udfordringer for landdistriktspolitikken Hanne Tanvig, Seniorrådgiver, PhD Sektion for Landskabsarkitektur og
Læs mereMedarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland
Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!
ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mere